Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om offentlige myndigheders registre

Ikke gældende LBK nr 654 af 20/09/1991LovbekendtgørelseJustitsministeriet1. oktober 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 56 afgørelser

Retsinformation 54, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om offentlige myndigheders

registre

Herved bekendtgøres lov om offentlige myndigheders

registre jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 2. oktober 1987, med de ændringer,

der følger af § 11 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og lov nr. 346 af 6. juni

1991.

Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven gælder for edb-registre, der føres for den

offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger.

Stk. 2. Ved edb-registre forstås registre eller andre

systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk

databehandling.

Stk. 3. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som

kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til

personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer.

Stk. 4. Loven omfatter ikke edb-registre, der alene

indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det

statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt eller

delvis undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt.

Justitsministeren kan fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse

af de registreredes privatliv.

§ 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte, at loven helt eller delvis skal gælde for

registre, der føres for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger

m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog

kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige

eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har

Læs alt

fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes

vegne. Vedkommende minister fastsætter forskrifter for registret i

overensstemmelse med reglerne i §§ 4 og 5.

§ 3. Vedkommende minister kan efter indhentet

udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at andre registre med

personoplysninger, der føres for de i § 1, stk. 1, og § 2 nævnte myndigheder

og selskaber m.v., omfattes af loven.

Stk. 2. Vedkommende minister kan efter indhentet

udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at loven helt eller delvis skal

finde tilsvarende anvendelse på edb-registre, der føres for de i § 1, stk. 1,

og § 2 nævnte myndigheder og selskaber m.v., og som indeholder oplysninger om

erhvervsvirksomheder m.v.

Kapitel 2

Oprettelse af registre

§ 4. Registre, der føres for en statslig myndighed,

må kun oprettes i henhold til godkendelse af vedkommende minister efter

forhandling med finansministeren.

Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal der af

vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, være fastsat

forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder

bestemmelserne herom i kapitel 3-6.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende

ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af

forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende

foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

§ 5. Forinden der meddeles godkendelse eller

fastsættes forskrifter som nævnt i § 4, skal der indhentes en udtalelse fra

Registertilsynet.

Stk. 2. I tilfælde, hvor kompetencen til at fastsætte

forskrifter som nævnt i § 4, stk. 2, er henlagt til en underordnet myndighed

og Registertilsynet ikke har kunnet tiltræde et forelagt udkast til sådanne

forskrifter, forelægges sagen for vedkommende minister, der træffer den

endelige administrative afgørelse.

§ 6. Registre, der føres for en kommunal myndighed,

må kun oprettes i henhold til beslutning, der træffes i et møde af

vedkommende kommunalbestyrelse.

Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal der af

kommunalbestyrelsen eller af vedkommende kommunale myndighed være fastsat

forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder

bestemmelserne herom i kapitel 3-6.

Stk. 3. Forinden der træffes beslutning eller

fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1 og 2, skal der indhentes en

udtalelse fra Registertilsynet. Kan Registertilsynet ikke tiltræde et

forelagt forslag, forelægges sagen for finansministeren, der træffer den

endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende

ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af

forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende

foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

§ 7. Tilslutning til et register eller et system af

registre, der er indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale

myndigheder fra flere kommuner, må kun finde sted, når registret eller

registersystemet er godkendt af finansministeren og denne eller efter dennes

bestemmelse en anden minister har fastsat forskrifter om det pågældende

registers eller registersystems opbygning og drift, der opfylder

bestemmelserne herom i kapitel 3-6.

Stk. 2. Forinden der meddeles godkendelse eller

fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1, skal der indhentes en udtalelse

fra Registertilsynet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende

ved samkøring af registre, der er oprettet med henblik på varetagelse af

forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende

foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den,

kommunalbestyrelsen bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter

sig et register eller et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter.

Beslutningen skal inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om

eventuelle særlige vilkår for tilslutningen.

§ 8. Forskrifter som nævnt i § 4, stk. 2, § 6, stk.

2, og § 7, stk. 1, samt ændringer heraf skal straks efter udfærdigelsen

fremsendes til Registertilsynet.

Stk. 2. De forskrifter, der er fastsat for et register

eller et system af registre, skal være tilgængelige for offentligheden ved

henvendelse såvel til den eller de registeransvarlige myndigheder som til

Registertilsynet. Dette gælder dog ikke i det omfang, hensynet til

gennemførelsen af de foreskrevne kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger eller

afgørende hensyn til andre offentlige interesser gør hemmeligholdelse

påkrævet.

Kapitel 2 a

Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.

§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed,

og som ikke indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra

bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden

fastsættelse af forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger,

herunder personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig

myndighed.

Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register

uden registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen

anmelde registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,

personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under

hensyn til registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og

anvendelsesområde skal fastsættes forskrift for registret.

§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed,

og som ikke indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra

bestemmelserne i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden

fastsættelse af forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger,

herunder personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig

myndighed.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset

bestemmelsen i § 6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte

registre, kan oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den

kommunale forvaltning.

Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er

omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter

registret, udarbejde en beskrivelse af registrets formål, personkreds,

dataindhold og størrelse, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i

stk. 5 nævnte oversigt.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal

udarbejde en oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden

forskrifter. Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte

registers formål, personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten

indberettes inden 4 uger efter kvartalets udløb til Registertilsynet.

Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af

et fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal

inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med

angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.

Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under

hensyn til et registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og

anvendelsesområde skal udfærdiges forskrifter for registret.

§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser

og indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på

nærmere angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges

af Registertilsynet.

§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder

fortrolige oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde

sted uden forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende

foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed

eller med henblik på opdatering af identifikationsoplysninger og

betalingsoplysninger.

§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet

udtalelse fra Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af

registre undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt §

7, stk. 1-3. Det gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent

private forhold, jf. § 9, stk. 2.

Kapitel 3

Registrering og opbevaring af oplysninger

§ 9. Der må kun registreres oplysninger, der klart er

af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver. Der må

endvidere registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen

af en anden myndigheds opgaver, såfremt registret indrettes således, at

oplysningerne kun kan benyttes af den anden myndighed.

Stk. 2. Der må ikke registreres oplysninger om

politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige. Andre oplysninger om

enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion

og hudfarve, om foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt

oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af

nydelsesmidler og lign., må ikke registreres, medmindre dette er nødvendigt

for varetagelse af registrets opgaver.

Stk. 3. Registrerede oplysninger, der på grund af deres

alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af

registrets opgaver, skal slettes. Registre, der anvendes løbende, skal

indrettes således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.

Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse

fra Registertilsynet tillade, at registereksemplarer overføres til opbevaring

i arkiv på nærmere angivne vilkår.

§ 10. Det kan i forskrifterne for et register

fastsættes, at der skal gives en registreret meddelelse om optagelse i

registret.

Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre,

som indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse

fra Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed

inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første

gang optages i registret.

Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde

oplysning om den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret

efter bestemmelserne i §§ 13-15.

§ 11. Der skal foretages fornøden kontrol til sikring

af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger.

Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt

slettes eller berigtiges.

§ 12. Der skal træffes de fornødne

sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til

uvedkommendes kendskab.

Stk. 2. Sikkerhedsforanstaltningerne skal om fornødent

omfatte kopier og udskrifter af registret, herunder kopier og udskrifter, der

er videregivet til andre myndigheder.

Stk. 3. For registre, der indeholder oplysninger af

særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der

muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller

lignende forhold.

Kapitel 4

Registrerede personers adgang til

oplysninger om sig selv

§ 13. Fremsætter en registreret person begæring

herom, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den

registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham.

Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret

oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den

pågældende med mellemrum, der fastsættes i forskrifterne, have udskrift af de

oplysninger, der er registreret om ham. Dette gælder dog kun, hvis den

registrerede ikke på anden måde gøres bekendt med de registrerede

oplysninger. Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt

i 1. pkt.

Stk. 3. Det kan i forskrifterne for registret

fastsættes, at den registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have

udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham, eller at den

registrerede skal kunne fremsætte begæring herom. Der kan fastsættes regler

om betaling herfor.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis

den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at

burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser,

herunder hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun

gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med

de øvrige oplysninger.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke

anvendelse for registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at

foretage statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes

undtagelser fra retten til at få oplysninger efter stk. 1-2, for så vidt

bestemmelserne i stk. 4 må antages at medføre, at sådanne begæringer i

almindelighed må afslås.

Stk. 6. En registreret person, der har fået meddelelse

efter stk. 1 og 3, har ikke krav på ny meddelelse før 6 måneder efter sidste

meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.

§ 14. Meddelelser i henhold til § 13, stk. 1, jf.

stk. 4, skal på forlangende gives skriftligt. I tilfælde, hvor hensynet til

den registrerede taler derfor, kan meddelelserne dog gives i form af en

mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne.

§ 15. Tvivlsspørgsmål om retten til at få meddelt

oplysninger efter § 13, stk. 1, 2, 4 og 6, § 14 samt efter forskrifter

fastsat i henhold til § 13, stk. 2, 3 og 5, kan indbringes for

Registertilsynet. Tilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 5

Videregivelse af oplysninger til private

§ 16. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, der kan

henføres til bestemte personer, må ikke videregives til private personer og

virksomheder m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger

kan dog ske, når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår,

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller

virksomheds opgaver for det offentlige eller

5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller

statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Samtykke som nævnt i stk. 2, nr. 1, skal

meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om,

1) hvilke typer oplysninger der må videregives,

2) hvem oplysningerne må videregives til, og

3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.

Stk. 4. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Oplysninger, der er videregivet til brug i

statistisk eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.

§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra

patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre

videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som

patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.

Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også

videregives identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til

læger til brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende

henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de

pågældende, giver tilladelse hertil.

Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk.

1 med Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives

oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.

Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i

statistisk eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.

§ 17. Andre registrerede oplysninger end dem, der er

nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives til private personer og virksomheder

m.v.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger

kan dog ske i det omfang, der er nævnt i § 16, eller når oplysningerne i

forvejen er offentligt tilgængelige.

Stk. 3. Til brug i konkrete retsforhold kan der

videregives enkeltstående oplysninger som nævnt i stk. 1 til private personer

og virksomheder m.v., som kan godtgøre at have en retlig interesse i at få de

pågældende oplysninger, der klart overstiger hensynet til oplysningernes

hemmeligholdelse. Dette gælder dog ikke oplysninger, om hvilke der ved lov er

fastsat særlige tavshedsforskrifter.

Stk. 4. Der kan videregives oplysninger som nævnt i

stk. 1 til brug ved forskning.

Stk. 5. Herudover kan videregivelse af oplysninger som

nævnt i stk. 1 til private personer og virksomheder m.v. i særlige tilfælde

ske efter forudgående tilladelse fra Registertilsynet, når dette på grund af

oplysningernes karakter, mængde og formålet med videregivelsen skønnes

ubetænkeligt. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen.

Registertilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

§ 18. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med

henblik på at foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig

undersøgelse, må der ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger, der

kan henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog efter ansøgning

i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger på nærmere angivne

vilkår videregives til private registre, der udelukkende er oparbejdet i

statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19. Den registeransvarlige myndighed kan fastsætte

vilkår for videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i dette kapitel,

herunder om, at oplysningerne kun må benyttes til bestemte formål. Sådan

videregivelse med henblik på samkøring med registre, der ikke omfattes af lov

om private registre m.v., kan kun ske efter forud indhentet udtalelse fra

Registertilsynet.

§ 20. Vedkommende minister kan fastsætte regler om

betaling for udlevering af oplysninger.

Kapitel 6

Videregivelse af oplysninger til offentlige

myndigheder

§ 21. Registrerede oplysninger som nævnt i § 9, stk.

2, må ikke videregives til anden offentlig myndighed.

Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger

kan dog ske, når

1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,

2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at

oplysningen skal videregives,

3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder

hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,

4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed

eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller

5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller

statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.

Stk. 3. Andre registrerede oplysninger må ud over de i

stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en offentlig myndighed, når

oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige, eller når det må

antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. dog § 9, stk.

1, 2. pkt.

Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal opfylde

kravene i § 16, stk. 3. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.

Stk. 5. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med

henblik på at foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig

undersøgelse, må ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger, der kan

henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog efter ansøgning i

hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger videregives til

registre, der udelukkende er oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt

øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 7

Registertilsyn

§ 22. Registertilsynet, der består af et råd og et

sekretariat, fører tilsyn med ethvert register, der omfattes af loven.

Registertilsynet udøver endvidere de funktioner, der i henhold til lov om

private registre m.v. er henlagt til tilsynet.

Stk. 2. Registertilsynet påser af egen drift eller

efter klage fra en registreret, at registret er oprettet og anvendes i

overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter, der er fastsat i

medfør af loven.

§ 23. Rådet, der nedsættes af justitsministeren,

består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne blive

udnævnt til dommer, og af 6 andre medlemmer. Medlemmerne og stedfortrædere

for disse udnævnes for 4 år.

§ 24. Registertilsynets daglige forretninger

varetages af sekretariatet, der ledes af en direktør.

§ 25. Justitsministeren fastsætter rådets

forretningsorden og de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem råd og

sekretariat.

§ 26. Registertilsynet kan afkræve såvel den eller de

for registret ansvarlige myndigheder som den, der fører registret, enhver

oplysning af betydning for tilsynet.

Stk. 2. Tilsynets medlemmer og personale har til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler,

hvorfra registret administreres eller kan benyttes, samt til lokaler, hvor

registret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.

Stk. 3. Tilsynet afgiver indberetning til den eller de

for registret ansvarlige myndigheder og vedkommende minister om konstaterede

overtrædelser af loven eller de fastsatte forskrifter samt i øvrigt om

forefundne mangler. Tilsynet skal have underretning om, hvad myndigheden

foretager i anledning af indberetningen.

§ 27. Registertilsynet kan til enhver tid fremsætte

forslag om ændring af gældende forskrifter over for den myndighed, der har

fastsat forskrifterne. Bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt.,

gælder tilsvarende.

§ 28. Registertilsynet afgiver en årlig beretning om

sin virksomhed til Folketinget. Beretningen offentliggøres.

Stk. 2. Registertilsynet kan i øvrigt offentliggøre

udtalelser, som tilsynet har afgivet i medfør af § 1, stk. 5, § 5, stk. 1, §

6, stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e, og § 19,

indberetninger, der er afgivet i medfør af § 26, stk. 3, og forslag, der er

fremsat i medfør af § 27. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., gælder

tilsvarende.

Kapitel 8

Straf

§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:

1) tilsidesætter vilkår i et samtykke efter § 16, stk. 2, nr. 1,

2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk. 4,

eller

3) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 16 a, stk. 3, § 17, stk. 5,

§ 18 og § 19.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af lovens

kapitel 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

m.v.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1979.

Stk. 2. For registre og registersystemer, der er taget

i brug inden lovens ikrafttræden, får loven først virkning 1 år efter lovens

ikrafttræden. For de pågældende registre indsendes udkast til forskrifter om

registrenes opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne i kapitel 3-6,

til Registertilsynet senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende.

Justitsministeren kan forlænge fristerne for bestemte registre.

Stk. 3. For registre, der er taget i brug eller er

under opbygning ved lovens ikrafttræden, og for hvilke det ikke uden

væsentlige systemtekniske ændringer er muligt at give udskrift af de

registrerede oplysninger, får bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 3, først

virkning 3 år efter lovens ikrafttræden.

§ 31. Loven gælder ikke for registre, der føres for

politiets og forsvarets efterretningstjenester.

§ 32. Loven gælder ikke for registre, der føres for

det færøske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne.

Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre

med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§§ 3 og 4 i lov nr. 383 af 10. juni 1987 indeholder følgende bestemmelser:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988.

Bestemmelsen i § 2, nr. 5 (§ 13, stk. 2, om automatisk registerindsigt)

træder dog først i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2. (vedrørende lov om private registre)

Stk. 3. For offentlige myndigheders registre, der er

taget i brug før lovens ikrafttræden, skal ændring af forskrifterne, således

at disse opfylder bestemmelserne i § 2, ske senest 1 år efter lovens

ikrafttræden. Justitsministeren kan forlænge fristen for bestemte registre.

§ 4

Stk. 1. (vedrørende lov om private registre)

Stk. 2. § 2 (ændring af lov om offentlige myndigheders

registre) gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller Grønland. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

§§ 2 og 3 i lov nr. 346 af 6. juni 1991 indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. september 1991.

§ 3

Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller

grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne

eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for

rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Justitsministeriet, den 20. september

1991

Hans Engell

/ John Vogter

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter