Bekendtgørelse af lov om offentlige myndigheders registre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 56 afgørelser
Retsinformation 54, Datatilsynet 2
- § 9 11
- § 1 8
- § 12 7
- § 21 5
- § 26 5
- § 11 4
- § 7 3
- § 3 3
- § 17 3
- § 13 3
- § 6 2
- § 8 b 2
- § 20 c 2
- § 16 a 2
- § 4 2
De nyeste afgørelser
- SKAT's brug af ulovligt fremskaffede oplysninger Datatilsynet · 17. maj 2018
- Spørgsmål om krigsreglen i forhold til databehandler i tredjeland Datatilsynet · 10. maj 2007
- Samkøring, forskrifter, ændring, delegation, videregivelse Retsinformation · 11. november 1999
- Oprettelse, sensitive oplysninger, forskrifter, sociale problemer, subjektive vurderinger Retsinformation · 11. november 1999
- Oprettelse, sensitive oplysninger, forskrifter, sociale problemer, subjektive vurderinger, statistik Retsinformation · 11. november 1999
- Videregivelse af oplysninger om offentlig ansatte over Internet Retsinformation · 21. januar 1999
- Etablering af et DNA-profilregister med henblik på behandling af straffesager Retsinformation · 21. januar 1999
- Told- og Skattestyrelsens kontrol- og inddrivelsesinformationssystem KINFO Retsinformation · 3. august 1998
- Internetadgang til helbredsoplysninger Retsinformation · 26. maj 1998
- Anmeldelse af folkekirkernes registre Retsinformation · 16. marts 1998
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om offentlige myndigheders
registre
Herved bekendtgøres lov om offentlige myndigheders
registre jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 2. oktober 1987, med de ændringer,
der følger af § 11 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og lov nr. 346 af 6. juni
1991.
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Loven gælder for edb-registre, der føres for den
offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger.
Stk. 2. Ved edb-registre forstås registre eller andre
systematiserede fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk
databehandling.
Stk. 3. Ved personoplysninger forstås oplysninger, som
kan henføres til bestemte personer, selv om det forudsætter kendskab til
personnummer, registreringsnummer eller lignende særlige identifikationer.
Stk. 4. Loven omfatter ikke edb-registre, der alene
indeholder retskildemateriale (retsinformationssystemer), som indgår i det
statslige retsinformationssystem, og som er offentligt tilgængelige.
Stk. 5. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra Registertilsynet tillade, at andre retsinformationssystemer helt eller
delvis undtages fra lovens bestemmelser, når dette skønnes ubetænkeligt.
Justitsministeren kan fastsætte betingelser for tilladelsen til beskyttelse
af de registreredes privatliv.
§ 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte, at loven helt eller delvis skal gælde for
registre, der føres for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger
m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder dog
kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige
eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har
Læs alt
fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens eller en kommunes
vegne. Vedkommende minister fastsætter forskrifter for registret i
overensstemmelse med reglerne i §§ 4 og 5.
§ 3. Vedkommende minister kan efter indhentet
udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at andre registre med
personoplysninger, der føres for de i § 1, stk. 1, og § 2 nævnte myndigheder
og selskaber m.v., omfattes af loven.
Stk. 2. Vedkommende minister kan efter indhentet
udtalelse fra Registertilsynet bestemme, at loven helt eller delvis skal
finde tilsvarende anvendelse på edb-registre, der føres for de i § 1, stk. 1,
og § 2 nævnte myndigheder og selskaber m.v., og som indeholder oplysninger om
erhvervsvirksomheder m.v.
Kapitel 2
Oprettelse af registre
§ 4. Registre, der føres for en statslig myndighed,
må kun oprettes i henhold til godkendelse af vedkommende minister efter
forhandling med finansministeren.
Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal der af
vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, være fastsat
forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder
bestemmelserne herom i kapitel 3-6.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende
ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af
forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende
foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.
§ 5. Forinden der meddeles godkendelse eller
fastsættes forskrifter som nævnt i § 4, skal der indhentes en udtalelse fra
Registertilsynet.
Stk. 2. I tilfælde, hvor kompetencen til at fastsætte
forskrifter som nævnt i § 4, stk. 2, er henlagt til en underordnet myndighed
og Registertilsynet ikke har kunnet tiltræde et forelagt udkast til sådanne
forskrifter, forelægges sagen for vedkommende minister, der træffer den
endelige administrative afgørelse.
§ 6. Registre, der føres for en kommunal myndighed,
må kun oprettes i henhold til beslutning, der træffes i et møde af
vedkommende kommunalbestyrelse.
Stk. 2. Forinden et register tages i brug, skal der af
kommunalbestyrelsen eller af vedkommende kommunale myndighed være fastsat
forskrifter om det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder
bestemmelserne herom i kapitel 3-6.
Stk. 3. Forinden der træffes beslutning eller
fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1 og 2, skal der indhentes en
udtalelse fra Registertilsynet. Kan Registertilsynet ikke tiltræde et
forelagt forslag, forelægges sagen for finansministeren, der træffer den
endelige administrative afgørelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder tilsvarende
ved samkøring af registre, der er oparbejdet med henblik på varetagelse af
forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende
foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.
§ 7. Tilslutning til et register eller et system af
registre, der er indrettet med henblik på at kunne føres for kommunale
myndigheder fra flere kommuner, må kun finde sted, når registret eller
registersystemet er godkendt af finansministeren og denne eller efter dennes
bestemmelse en anden minister har fastsat forskrifter om det pågældende
registers eller registersystems opbygning og drift, der opfylder
bestemmelserne herom i kapitel 3-6.
Stk. 2. Forinden der meddeles godkendelse eller
fastsættes forskrifter som nævnt i stk. 1, skal der indhentes en udtalelse
fra Registertilsynet.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende
ved samkøring af registre, der er oprettet med henblik på varetagelse af
forskellige opgaver. Dette gælder dog ikke samkøring, der udelukkende
foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen eller den,
kommunalbestyrelsen bemyndiger dertil, kan bestemme, at kommunen tilslutter
sig et register eller et system af registre af den i stk. 1 nævnte karakter.
Beslutningen skal inden 4 uger meddeles til Registertilsynet med oplysning om
eventuelle særlige vilkår for tilslutningen.
§ 8. Forskrifter som nævnt i § 4, stk. 2, § 6, stk.
2, og § 7, stk. 1, samt ændringer heraf skal straks efter udfærdigelsen
fremsendes til Registertilsynet.
Stk. 2. De forskrifter, der er fastsat for et register
eller et system af registre, skal være tilgængelige for offentligheden ved
henvendelse såvel til den eller de registeransvarlige myndigheder som til
Registertilsynet. Dette gælder dog ikke i det omfang, hensynet til
gennemførelsen af de foreskrevne kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger eller
afgørende hensyn til andre offentlige interesser gør hemmeligholdelse
påkrævet.
Kapitel 2 a
Undtagelse af visse registertyper fra forskriftskravet m.v.
§ 8 a. Registre, der føres for en statslig myndighed,
og som ikke indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra
bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden
fastsættelse af forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger,
herunder personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig
myndighed.
Stk. 3. En statslig myndighed, der opretter et register
uden registerforskrifter, jf. stk. 1, skal inden 4 uger efter oprettelsen
anmelde registret til Registertilsynet med angivelse af registrets formål,
personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 4. Registertilsynet kan bestemme, at der under
hensyn til registrets formål, personkreds, dataindhold, størrelse og
anvendelsesområde skal fastsættes forskrift for registret.
§ 8 b. Registre, der føres for en kommunal myndighed,
og som ikke indeholder oplysninger af fortrolig karakter, er undtaget fra
bestemmelserne i § 6, stk. 2-4, og § 7, stk. 1-3.
Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte registre kan der uden
fastsættelse af forskrifter endvidere registreres identifikationsoplysninger,
herunder personnummer, og oplysninger om betaling til og fra en offentlig
myndighed.
Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse kan uanset
bestemmelsen i § 6, stk. 1, bestemme, at de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte
registre, kan oprettes efter beslutning i kommunale udvalg eller i den
kommunale forvaltning.
Stk. 4. Forinden et enkeltkommunalt register, som er
omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, tages i brug, skal den, der opretter
registret, udarbejde en beskrivelse af registrets formål, personkreds,
dataindhold og størrelse, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af den i
stk. 5 nævnte oversigt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal hvert kvartal
udarbejde en oversigt over de nye registre, der er oprettet i kommunen uden
forskrifter. Oversigten skal indeholde en beskrivelse af det enkelte
registers formål, personkreds, dataindhold og størrelse. Oversigten
indberettes inden 4 uger efter kvartalets udløb til Registertilsynet.
Stk. 6. Finansministeren skal godkende oprettelsen af
et fælleskommunalt register, som er omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, og skal
inden 4 uger efter godkendelsen anmelde registret til Registertilsynet med
angivelse af registrets formål, personkreds, dataindhold og størrelse.
Stk. 7. Registertilsynet kan bestemme, at der under
hensyn til et registers formål, personkreds, dataindhold, størrelse og
anvendelsesområde skal udfærdiges forskrifter for registret.
§ 8 c. Registertilsynet kan bestemme, at anmeldelser
og indberetninger efter § 8 a, stk. 3, og § 8 b, stk. 5-6, skal ske på
nærmere angiven måde, herunder ved anvendelse af blanketter, som udfærdiges
af Registertilsynet.
§ 8 d. Samkøring af registre, der indeholder
fortrolige oplysninger, jf. § 8 a, stk. 2, og § 8 b, stk. 2, må ikke finde
sted uden forskrifter. Det gælder dog ikke samkøring, som udelukkende
foretages med henblik på uddrag i statistisk eller videnskabeligt øjemed
eller med henblik på opdatering af identifikationsoplysninger og
betalingsoplysninger.
§ 8 e. Justitsministeren kan efter indhentet
udtalelse fra Registertilsynet fastsætte regler om, at bestemte typer af
registre undtages fra bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, jf. § 5, § 6 samt §
7, stk. 1-3. Det gælder dog ikke registre, der indeholder oplysninger om rent
private forhold, jf. § 9, stk. 2.
Kapitel 3
Registrering og opbevaring af oplysninger
§ 9. Der må kun registreres oplysninger, der klart er
af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver. Der må
endvidere registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen
af en anden myndigheds opgaver, såfremt registret indrettes således, at
oplysningerne kun kan benyttes af den anden myndighed.
Stk. 2. Der må ikke registreres oplysninger om
politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige. Andre oplysninger om
enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion
og hudfarve, om foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt
oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af
nydelsesmidler og lign., må ikke registreres, medmindre dette er nødvendigt
for varetagelse af registrets opgaver.
Stk. 3. Registrerede oplysninger, der på grund af deres
alder eller af andre grunde har mistet deres betydning for varetagelsen af
registrets opgaver, skal slettes. Registre, der anvendes løbende, skal
indrettes således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter indhentet udtalelse
fra Registertilsynet tillade, at registereksemplarer overføres til opbevaring
i arkiv på nærmere angivne vilkår.
§ 10. Det kan i forskrifterne for et register
fastsættes, at der skal gives en registreret meddelelse om optagelse i
registret.
Stk. 2. Justitsministeren kan med hensyn til registre,
som indeholder oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, efter indhentet udtalelse
fra Registertilsynet fastsætte regler om, at den registeransvarlige myndighed
inden 4 uger efter registreringen skal give meddelelse til den, der første
gang optages i registret.
Stk. 3. Meddelelser efter stk. 1 og 2 skal indeholde
oplysning om den registreredes adgang til at få oplysninger fra registret
efter bestemmelserne i §§ 13-15.
§ 11. Der skal foretages fornøden kontrol til sikring
af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger.
Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt
slettes eller berigtiges.
§ 12. Der skal træffes de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysningerne misbruges eller kommer til
uvedkommendes kendskab.
Stk. 2. Sikkerhedsforanstaltningerne skal om fornødent
omfatte kopier og udskrifter af registret, herunder kopier og udskrifter, der
er videregivet til andre myndigheder.
Stk. 3. For registre, der indeholder oplysninger af
særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der
muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller
lignende forhold.
Kapitel 4
Registrerede personers adgang til
oplysninger om sig selv
§ 13. Fremsætter en registreret person begæring
herom, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den
registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham.
Stk. 2. Hvis en person, hvorom der er registreret
oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, fremsætter begæring herom, skal den
pågældende med mellemrum, der fastsættes i forskrifterne, have udskrift af de
oplysninger, der er registreret om ham. Dette gælder dog kun, hvis den
registrerede ikke på anden måde gøres bekendt med de registrerede
oplysninger. Der kan fastsættes regler om betaling for meddelelser som nævnt
i 1. pkt.
Stk. 3. Det kan i forskrifterne for registret
fastsættes, at den registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have
udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham, eller at den
registrerede skal kunne fremsætte begæring herom. Der kan fastsættes regler
om betaling herfor.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at
burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser,
herunder hensynet til den pågældende selv. Gør sådanne hensyn sig kun
gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med
de øvrige oplysninger.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke
anvendelse for registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at
foretage statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes
undtagelser fra retten til at få oplysninger efter stk. 1-2, for så vidt
bestemmelserne i stk. 4 må antages at medføre, at sådanne begæringer i
almindelighed må afslås.
Stk. 6. En registreret person, der har fået meddelelse
efter stk. 1 og 3, har ikke krav på ny meddelelse før 6 måneder efter sidste
meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.
§ 14. Meddelelser i henhold til § 13, stk. 1, jf.
stk. 4, skal på forlangende gives skriftligt. I tilfælde, hvor hensynet til
den registrerede taler derfor, kan meddelelserne dog gives i form af en
mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne.
§ 15. Tvivlsspørgsmål om retten til at få meddelt
oplysninger efter § 13, stk. 1, 2, 4 og 6, § 14 samt efter forskrifter
fastsat i henhold til § 13, stk. 2, 3 og 5, kan indbringes for
Registertilsynet. Tilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 5
Videregivelse af oplysninger til private
§ 16. Oplysninger som nævnt i § 9, stk. 2, der kan
henføres til bestemte personer, må ikke videregives til private personer og
virksomheder m.v.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan dog ske, når
1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at
oplysningen skal videregives,
3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår,
4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller
virksomheds opgaver for det offentlige eller
5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller
statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Stk. 3. Samtykke som nævnt i stk. 2, nr. 1, skal
meddeles skriftligt og skal indeholde oplysning om,
1) hvilke typer oplysninger der må videregives,
2) hvem oplysningerne må videregives til, og
3) hvorledes oplysningerne må anvendes af den angivne modtager.
Stk. 4. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.
Stk. 5. Oplysninger, der er videregivet til brug i
statistisk eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.
§ 16 a. Med mundtligt eller skriftligt samtykke fra
patienten kan der fra sygehusregistre og andre patient- eller sygdomsregistre
videregives oplysninger om patienten til den alment praktiserende læge, som
patienten har valgt, eller til en læge, der har den pågældende i behandling.
Stk. 2. Fra de i stk. 1 nævnte registre kan der også
videregives identifikationsoplysninger og oplysninger om diagnoser m.v. til
læger til brug ved konkrete forskningsprojekter. Der må kun ske efterfølgende
henvendelse til de registrerede i det omfang, de læger, der har behandlet de
pågældende, giver tilladelse hertil.
Stk. 3. Herudover kan der fra registre som nævnt i stk.
1 med Sundhedsstyrelsens godkendelse og på nærmere angivne vilkår videregives
oplysninger til brug ved forskning eller planlægning.
Stk. 4. Oplysninger, der er videregivet til brug i
statistisk eller forskningsmæssigt øjemed, må ikke yderligere videregives.
§ 17. Andre registrerede oplysninger end dem, der er
nævnt i § 9, stk. 2, må ikke videregives til private personer og virksomheder
m.v.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan dog ske i det omfang, der er nævnt i § 16, eller når oplysningerne i
forvejen er offentligt tilgængelige.
Stk. 3. Til brug i konkrete retsforhold kan der
videregives enkeltstående oplysninger som nævnt i stk. 1 til private personer
og virksomheder m.v., som kan godtgøre at have en retlig interesse i at få de
pågældende oplysninger, der klart overstiger hensynet til oplysningernes
hemmeligholdelse. Dette gælder dog ikke oplysninger, om hvilke der ved lov er
fastsat særlige tavshedsforskrifter.
Stk. 4. Der kan videregives oplysninger som nævnt i
stk. 1 til brug ved forskning.
Stk. 5. Herudover kan videregivelse af oplysninger som
nævnt i stk. 1 til private personer og virksomheder m.v. i særlige tilfælde
ske efter forudgående tilladelse fra Registertilsynet, når dette på grund af
oplysningernes karakter, mængde og formålet med videregivelsen skønnes
ubetænkeligt. Registertilsynet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen.
Registertilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
§ 18. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med
henblik på at foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig
undersøgelse, må der ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger, der
kan henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog efter ansøgning
i hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger på nærmere angivne
vilkår videregives til private registre, der udelukkende er oparbejdet i
statistisk eller videnskabeligt øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 19. Den registeransvarlige myndighed kan fastsætte
vilkår for videregivelse af oplysninger efter bestemmelserne i dette kapitel,
herunder om, at oplysningerne kun må benyttes til bestemte formål. Sådan
videregivelse med henblik på samkøring med registre, der ikke omfattes af lov
om private registre m.v., kan kun ske efter forud indhentet udtalelse fra
Registertilsynet.
§ 20. Vedkommende minister kan fastsætte regler om
betaling for udlevering af oplysninger.
Kapitel 6
Videregivelse af oplysninger til offentlige
myndigheder
§ 21. Registrerede oplysninger som nævnt i § 9, stk.
2, må ikke videregives til anden offentlig myndighed.
Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
kan dog ske, når
1) den, oplysningen angår, har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at
oplysningen skal videregives,
3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige
interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder
hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed
eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller
5) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller
statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Stk. 3. Andre registrerede oplysninger må ud over de i
stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en offentlig myndighed, når
oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige, eller når det må
antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe, jf. dog § 9, stk.
1, 2. pkt.
Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal opfylde
kravene i § 16, stk. 3. Samtykke bortfalder senest efter 1 års forløb.
Stk. 5. Fra registre, der udelukkende er oparbejdet med
henblik på at foretage statistiske uddrag eller som led i en videnskabelig
undersøgelse, må ikke uden særlig hjemmel videregives oplysninger, der kan
henføres til bestemte personer. Registertilsynet kan dog efter ansøgning i
hvert enkelt tilfælde tillade, at sådanne oplysninger videregives til
registre, der udelukkende er oparbejdet i statistisk eller videnskabeligt
øjemed. Registertilsynets afgørelse herom kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Kapitel 7
Registertilsyn
§ 22. Registertilsynet, der består af et råd og et
sekretariat, fører tilsyn med ethvert register, der omfattes af loven.
Registertilsynet udøver endvidere de funktioner, der i henhold til lov om
private registre m.v. er henlagt til tilsynet.
Stk. 2. Registertilsynet påser af egen drift eller
efter klage fra en registreret, at registret er oprettet og anvendes i
overensstemmelse med lovens bestemmelser og de forskrifter, der er fastsat i
medfør af loven.
§ 23. Rådet, der nedsættes af justitsministeren,
består af en formand, der skal opfylde betingelserne for at kunne blive
udnævnt til dommer, og af 6 andre medlemmer. Medlemmerne og stedfortrædere
for disse udnævnes for 4 år.
§ 24. Registertilsynets daglige forretninger
varetages af sekretariatet, der ledes af en direktør.
§ 25. Justitsministeren fastsætter rådets
forretningsorden og de nærmere regler om arbejdets fordeling mellem råd og
sekretariat.
§ 26. Registertilsynet kan afkræve såvel den eller de
for registret ansvarlige myndigheder som den, der fører registret, enhver
oplysning af betydning for tilsynet.
Stk. 2. Tilsynets medlemmer og personale har til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler,
hvorfra registret administreres eller kan benyttes, samt til lokaler, hvor
registret eller de tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes.
Stk. 3. Tilsynet afgiver indberetning til den eller de
for registret ansvarlige myndigheder og vedkommende minister om konstaterede
overtrædelser af loven eller de fastsatte forskrifter samt i øvrigt om
forefundne mangler. Tilsynet skal have underretning om, hvad myndigheden
foretager i anledning af indberetningen.
§ 27. Registertilsynet kan til enhver tid fremsætte
forslag om ændring af gældende forskrifter over for den myndighed, der har
fastsat forskrifterne. Bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt.,
gælder tilsvarende.
§ 28. Registertilsynet afgiver en årlig beretning om
sin virksomhed til Folketinget. Beretningen offentliggøres.
Stk. 2. Registertilsynet kan i øvrigt offentliggøre
udtalelser, som tilsynet har afgivet i medfør af § 1, stk. 5, § 5, stk. 1, §
6, stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 a, stk. 4, § 8 b, stk. 7, § 8 e, og § 19,
indberetninger, der er afgivet i medfør af § 26, stk. 3, og forslag, der er
fremsat i medfør af § 27. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., gælder
tilsvarende.
Kapitel 8
Straf
§ 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:
1) tilsidesætter vilkår i et samtykke efter § 16, stk. 2, nr. 1,
2) overtræder § 16, stk. 5, § 16 a, stk. 2, 2. pkt., og § 16 a, stk. 4,
eller
3) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 16 a, stk. 3, § 17, stk. 5,
§ 18 og § 19.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af lovens
kapitel 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser
i forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
m.v.
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1979.
Stk. 2. For registre og registersystemer, der er taget
i brug inden lovens ikrafttræden, får loven først virkning 1 år efter lovens
ikrafttræden. For de pågældende registre indsendes udkast til forskrifter om
registrenes opbygning og drift, der opfylder bestemmelserne i kapitel 3-6,
til Registertilsynet senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelserne i § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende.
Justitsministeren kan forlænge fristerne for bestemte registre.
Stk. 3. For registre, der er taget i brug eller er
under opbygning ved lovens ikrafttræden, og for hvilke det ikke uden
væsentlige systemtekniske ændringer er muligt at give udskrift af de
registrerede oplysninger, får bestemmelserne i § 13, stk. 1 og 3, først
virkning 3 år efter lovens ikrafttræden.
§ 31. Loven gælder ikke for registre, der føres for
politiets og forsvarets efterretningstjenester.
§ 32. Loven gælder ikke for registre, der føres for
det færøske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne.
Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft for rigsmyndighedernes registre
med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
§§ 3 og 4 i lov nr. 383 af 10. juni 1987 indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1988.
Bestemmelsen i § 2, nr. 5 (§ 13, stk. 2, om automatisk registerindsigt)
træder dog først i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. (vedrørende lov om private registre)
Stk. 3. For offentlige myndigheders registre, der er
taget i brug før lovens ikrafttræden, skal ændring af forskrifterne, således
at disse opfylder bestemmelserne i § 2, ske senest 1 år efter lovens
ikrafttræden. Justitsministeren kan forlænge fristen for bestemte registre.
§ 4
Stk. 1. (vedrørende lov om private registre)
Stk. 2. § 2 (ændring af lov om offentlige myndigheders
registre) gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller
grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne
eller Grønland. Lovens § 2 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
§§ 2 og 3 i lov nr. 346 af 6. juni 1991 indeholder følgende bestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1991.
§ 3
Loven gælder ikke for registre, der føres for det færøske eller
grønlandske hjemmestyres myndigheder eller for rigsmyndighederne på Færøerne
eller i Grønland. Lovens § 1 kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
rigsmyndighedernes registre med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Justitsministeriet, den 20. september
1991
Hans Engell
/ John Vogter
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bestemmelser vedrørende Registerloven (2. udg., rev.) Retsinformation · 25. september 1997
- 1986 BTL 32 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PRIVATE REGISTRE M.V. OG LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE NR L 32 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 1034 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1990 LSF 50 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS REGISTRE (FRITAGELSE AF VISSE REGISTERTYPER FOR FORSKRIFTSKRAVET M.V.) Retsinformation · 11. juni 1991
- Forslag til Lov om behandling af personoplysninger Retsinformation · 12. oktober 1998
- 1997 LSF 82 FORSLAG TIL LOV OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER(* 1) Retsinformation · 30. april 1998
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 7. maj 2009 EU-domme · 7. maj 2009