Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om bl.a. entreprenørens udførelse af et betongulv i en lager- og fabrikshal. (* 1)

KEN nr 4048 af 21/10/1988Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tvist om bl.a. entreprenørens udførelse af et

betongulv i en lager- og fabrikshal. (* 1)

K E N D E L S E

i

voldgiftssag C 2o66:

K A/S,

X-by

mod

A A/S,

Y-sted

Biintervenient: B A/S, X-by.

Afsagt den 21. oktober 1988.

I anledning af, at der mellem klageren, K A/S, som fagentreprenør og

indklagede, A A/S, som bygherre er opstået tvist om bl.a. klagerens udførelse

af et betongulv i en af indklagede opført lager- og fabrikshal i Y-sted, er

der i medfør af »Regler for behandlingen af sager ved Voldgiftsretten

for bygge- og anlægsvirksomhed« nedsat en voldgiftsret bestående af

murermester, ingeniør m.a.i. Erik F. Qvist, direktør, ingeniør m.a.i. Knud

Christensen og landsdommer Thorkil Pape med sidstnsævnte som retsformand.

Under sagens forberedelse er arkitekterne B A/S indtrådt som

biintervenienter til støtte for indklagede.

Mundtlig forhandling fandt sted den 31.august 1988. Klageren påstod

herunder indklagede tilpligtet at betale som resttilgodehavende og for udført

afrensning af betongulv 193.116,06 kr. med sædvanlig procesrente fra den 2.

december 1986, medens indklagede påstod frifindelse, subs. mod betaling af et

mindre beløb end påstået af klageren.

Sagens omstændigheder er følgende:

Efter at indklagede i begyndelsen af 1986 havde udbudt bl.a. en

lagerbygning af areal ca. 2.500 m2 i entreprise, afgav klageren den 3. marts

s.å. tilbud på murer- og betonentreprisen, hvilket tilbud blev accepteret med

Læs alt

en kontraktssum incl. moms på godt 3,5 mio. kr.

Af udbudsmaterialet fremgik bl.a., at arbejdet skulle udføres i

overensstemmelse med »DS-411 - DIF's norm for betonkonstruktioner .....

med tilhørende vejledning og -DS- blade«, hvoraf bl.a.fremgår, at

»frie (nyudstøbte) betonoverflader skal beskyttes mod udtørring.«

Om gulvet i lagerbygningen var det bestemt, at det skulle være et 12o mm tykt

armeret vacuumbetongulv, udlagt på et lag Leca nøddesten. Overfladen skulle

glittes maskinelt. Under »særlige betingelser« var bl.a. anført, at

entreprenøren, hvis fastsatte tidsfrister blev overskredet, skulle betale

dagbod for hver påbegyndt arbejdsdag, arbejdet blev forsinket.

Indklagede havde som totalrådgiver antaget biintervenienten, der som

rådgiver vedrørende ingeniørmæssige spørgsmål havde antaget D A/S.

Efter at gulvet i lagerbygnigen var udstøbt, afdækkede klageren det med

plastfolie for at forhindre for hurtig udtørring af overfladen. Af grunde,

hvorom der ikke er enighed mellem parterne, blev denne foranstaltning ændret.

I et byggemøde den 24. juni 1986 blev der herom protokoleret følgende:

»Betongulv i hal, membranhærdningsmiddel for modvirkning af udtørring

udføres.

I forbindelse med malerbehandlingen af gulvfladen afrenses overfladen

grundigt.«

Det bemærkes, at maling af gulvet skulle foretages af indklagedes egne

folk som bygherreleverance.

Klageren påførte herefter en betydelig del af gulvet

membranhærdningsmidlet Ceresit. I en under sagen fremlagt udateret brochure

for dette middel hedder det bl.a.:

»På gulve- og betonflader, hvor der indenfor kort tid skal belægning

eller anden overfladebehandling, skal membranhærdningsmidlet afrenses ved

damprensning eller evt. ved sandblæsning. Ceresit-membranhærdningsmiddel

afstødes i løbet af ca. 1/2 år ved normal slidtage, herefter kan almindelig

overfladebehandling foretages.«

Umiddelbart før malerarbejdets udførelse foretog klageren damprensning af

gulvet. Efter at malerarbejdet var afsluttet, viste det sig, at malingen

skallede af den del af gulvet, som var behandlet med Ceresit. En sagkyndig

undersøgelse godtgjorde, at afskallingen skyldtes tilbageværende rester af

Ceresit i gulvoverfladen.

Af referatet af et byggemøde den 7. oktober 1986 fremgår bl.a. følgende:

»Betongulv i hal:

Cerasit har udført forsøg med primning af overflade, kan ikke give garanti

på overfladen.

Det blev aftalt, at E udfører en mekanisk afrensning af overfladen,

afrensningen udføres omgående.

Bygherren meddelte at afrensningen er ham uvedkommende.«

I byggemøde den 21. s.m. aftaltes som en del af tidsplanen for

færdiggørelse af lagerbygningen, at afrensning af gulv skulle afsluttes uge

43. Om de allerede udførte afrensningsforsøg anførtes:

»Betongulv i hal:

E har forsøgt afrensning med roterende stålbørster, denne metode var ikke

tilstrækelig. Herefter er afrensningsprøve med sandblæsning rensning udført

(torsdag den 16.10.1986), denne metode kan fjerne cruringsmidlet, dog indebar

det store støvgener. Gulvoverflader afrenses med sandblæsning, der skal

udvises stor omhyggelighed til forhindring af støvgener. E har ansvaret for

at tilstøvning ikke forekommer, evt. rengøring eller udskiftning af

tilstøvede overflader og materialer også i eksisterende lokaler, er bygherren

uvedkomende. Den 22.10.1986 er prøve på afrensning med sandblæsning

besigtiget og godkendt af F, (D) samt G, (A).

Tirsdag den 21.10.1986 har entreprenør på eget initiativ foretaget

afrensning med slyngrensning med beskadigelse af overflade til følge, skaden

skal udbedres og er bygherren uvedkommende. Bygherren meddelte at

afrensningen er ham uvedkommende.«

Af referat af byggemøde den 28.s.m. fremgår, at »Afrensning af gulv,

hal, pågår«, at afrensningen fortsat skal afsluttes uge 43, samt at

»Bygherren forbeholder sig ret til at gøre brug af dagbøder, såfremt

..... tidsplan for færdiggørelse ikke holder.«

Umiddelbart efter dette byggemøde afholdt parterne, arkitekten og

ingeniøren møde med fa. Z. Om de fortsatte afrensningsforsøg hedder det i

referatet bl.a. (forkortelsen E står for vidnet E, medindehaver af

entreprenørfirmaet, G står for vidnet G, direktør og hovedaktionær i A A/S, F

står for vidnet F, ansat i ingeniørfirmaet, H for H, ansat i arkitektfirmaet;

I og J er repræsentanter for Z):

»Mødets formål:

Afklaring af forholdet vedrørende afrensning af cruringsmiddel på

halgulvet.

Afrensning:

Efter afrensningsforsøg med damprensning og roterende stålbørste, som ikke

var tilstrækkelig, blev der torsdag den 16.10.1986 foretaget forsøg med

sandblæsning. Sandblæsningen var istand til at fjerne cruringsmidlet, men gav

uacceptable store støvgener. Disse støvgener kunne forsøges begrænset ved

etablering af støvtelt med kraftig udsugning, hvori sandblæsning skulle

foregå.

Tirsdag den 21.10.1986 foretog Z afrensningsforsøg, på eget initiativ,

denne afrensning blev foretaget ved slyngrensning med for stor komstørrelse,

med beskadigelse af gulvfladen tilfølge, kraftige rensespor i overfladen.

Denne afrensningsmetode blev indstillet: E besigtigede forholdene om

eftermiddagen.

Herefter blev det præciseret, at afrensnig skal udføres ved sandblæsnig i

telt med udsugning, i rummet mellem modul 12-19 fra facade modul N til let

skillevæg. Dette skete onsdag den 22.10.1986 om formiddagen. H kontaktede

onsdag morgen F.

F tager til pladsen for at sikre at afrensningen foregår som aftalt, G

kontakter i mellemtiden arkitekten, da sandblæsningen ikke foregår i telt som

aftalt. G, K og advokat L mødes på pladsen (onsdag formiddag), hvor arbejdet

beordres standset indtil nødvendige foranstaltninger er iværksat. H kontakter

umiddelbart før middag F, som kan meddele, at arbejdet er stoppet og Z er

beordret til at etablere støvtelt med udsugning.

Torsdag den 23.10.1986 genoptager Z sandblæsningen, stadig uden telt, men

med vand i stedet. Z kontakter F om formiddagen (F er ikke på kontoret) og

lægger besked om, at arbejdet forløber planmæssigt. Sidst på eftermiddagen

konstaterer bygherren, at rummet er tilsølet i fugtig sandstøv og vandet

driver ind under lette vægge, sandstøv er blandt andet trængt ind i port- og

dørbeslag, eltavle m.v.

Bygherre kontakter H, som omgående ringer til E og beordrer arbejdet

indstillet indtil aftalte foranstaltninger er etableret og synet af

byggeledelsen, samtidig bedes E besigtige forholdene på stedet, hvilket sker

først på aftenen. Bygherren har i mellemtiden iværksat foranstaltning til

fjernelse af fugten i rummet. .....

Afrensningens videre forløb

Afrensning af gulvflade i rum modul 6-12 fra facade modul N til ca. 5 m

fra modul C (støbeskel) forsøges gennemført ved sandblæsning i telt med

udsugning. Z udfører sandblæsningsforsøg i telt med udsugning uden beregning.

.....

Økonomiske forhold.

I forbindelse med udstøbnig af betongulvet blev der udlagt

plastfolieafdækning, som beskrevet, E havde problemer med at styre

plastfolieafdækningen (bygning var ikke lukket): E forespurgte byggeledelsen

om cruringsmiddel kunne anvendes i stedet for, F undersøgte nærmere, F

meddelte, at midlet kunne anvendes: på produktet var angivet, at det efter 6

mdr. var nedbrudt, samt at det kunne afrenses ved damprensning eller

sandblæsning; Erasitproduktet har ikke helt levet op til brugsanvisningen,

men at gulvfladen skulle afleveres afrenset svarende til, hvis betonfladen

var afdækket med plastfolie.

Byggeledelsen mener derfor, at M Aps skal aflevere gulvfladen afrenset for

cruringsmidlet.

E tager forbehold mod ovennævnte betragtning, da byggeledelsen har været

med til at godkende anvendelsen af cruringsmidlet.

I forbindelse med ny sandblæsningsprøve udføres, tages de økonomiske

konsekvenser op til ny drøftelse. E udarbejdet en økonomisk oversigt som

baggrund for drøftelsen.«

Som svar på en skrivelse af 24. oktober 1986 fra arkitektfirmaet meddelte

klageren i brev af 28.s.m. dette, at

»..... Såfremt der findes frem til en acceptabel afrensningsmetode,

vil De naturligvis blive tilkaldt for godkendelse af overfladen. Inden

ovennævnte kan iværksættes, må vi naturligvis have klaring på det økonomiske

forhold, idet ydelsen ikke er indeholdt i entreprisen og må derfor betales i

henhold til dokumenterede udgifter m.v.«

Den 31.s.m. tilskrev ingeniørfirmaet importøren af Ceresit. I brevet

hedder det bl.a.:

»..... redegørelse vedrørende sagsforløb og aftaler med hensyn til

ovennævnte sag: .....

Årsagen til, at man har anvendt en curing, skyldes at der var problemer

med svindrevner i overfladen på grund af for hurtig fordampning. Gulvet er

støbt i solskin med kraftig blæst. Da det viste sig, at entreprenøren ikke

kune styre en afdækning med plastfolie, blev det den 24. juni 1986 besluttet

at anvende ovennævnte membranhærdningsmiddel. Støbning af gulv i hal blev

afsluttet i begyndelsen af august 1986.

Da gulvene som bekendt skal males med en epoxy-maling, blev der foretaget

en afrensning af curing'en ultimo august 1986. Som det fremgår af

brugsanvisningen på emballagen skulle curing'en kunne renses af med en

damprensning, hvilket vi også fik bekræftet ved telefonisk henvendelse til

Deres firma. Vi var derfor af den opfattelse, at når vi valgte Deres produkt

kunne afrensning foretages uden problemer med damprensning.

Efter afrensningen med hedvandspuling blev første sektion af hallen malet,

men det viste sig hurtigt, at malingen begyndte at skalle af. .....

Vi kan forstå, ifølge vor telefonsamtale af 29. oktober 1986, at De nu har

haft kontakt med Ceresit i Tyskland, og at man herfra nu erkender følgende:

1. Den anvendte curing er ikke egnet til overflader, der skal

malerbehandles (indeholder parafinprodukter).

2. Midlet er beregnt til udendørsbrug.

3. Afrensning med damprensning er ikke tilstrækkeligt. Der skal anvendes

sandblæsning.

Ovennævnte er man først nu begyndt at medtage i tyske brugsanvisninger og

brochurer: de er ikke anført på danske anvisninger og heller ikke på

emballagen.

Vi kan forstå på Dem at Ceresit således erkender, at de danske anvisninger

har været fejlagtige og mangelfulde, og at man derfor er villig til at påtage

sig en del af ansvaret for de følgeomkostninger, som er forbundet med den

nødvendige afrensning. .....«

Efter det oplyste er der intet kommet ud af forsøget på at gøre importøren

eller producenten af Ceresit (med-) ansvarlig for den skete skade. I

referatet af et byggemøde den 11. november 1986 hedder det bl.a.:

»Afrensning af halgulv afsluttes i denne uge, første gulvafsnit blev

ibrugtaget ultimo august - resterende forventes ibrugtaget ca. 10 dage efter

tidsplan.«

Referatet af byggemødet den 18. november 1986 indeholder følgende afnit:

»Dagbøder.

Af principielle årsager blev det vedtaget at pålægge firmaet M ApS. 12

dagbøder af kr. 2.980,- som foreløbig opgørelse, da byggeriet ikke er meldt

færdigt.«

Afleveringsforretning blev afholdt den 2. december 1986, hvorunder der af

bygherrens repræsentant blev taget forskellige forbehold vedrørende

halgulvet.

Indklagede tilbageholdt 150.000 kr. af entreprisesummen. Heraf er 44.818

kr. betalt efter voldgiftsklagens udtagelse. Restbeløbet 105.182 kr., der

gøres gældende som modkrav til kompensation, er sammensat således:

Ommaling af en del af halgulvet 69.422 kr.

12 dagbøder a' 2.980 kr. ...... 35.760 »

-----------

105.182 kr.

-----------

Klageren har opgjort sit påstandsbeløb således:

Afrensning af halgulvet 87.934,06 kr.

Indklagede uretmæssigt tilbageholdt 105.182, - »

--------------

193.116,06 kr.

--------------

E har forklaret, at han, der er uddannet som ingeniør, forestod

entreprisen på klagerens vegne. Han skulle aflevere gulvet maskinglittet og

vidste, at det bagefter skulle males. Man plejede at afdække nystøbt beton

med plastfolie, og han følte ikke, at det gav problemer i det foreliggende

tilfælde. Han vidste, at afdækningens forsvarlighed er betonentreprenørens

ansvar. Hans folk var rutinerede og har aldrig bedt om at få foretaget curing

i stedet for afdækning. Da folien blev udlagt, var tagdækningen endnu ikke

afsluttet. Ingeniøren ankede over, at afdæknigen ikke var tilstrækkelig

effektiv, fordi vinden rev i folien. Vidnet afviste at ændre afdækningen, men

man drøftede andre muligheder. Han nævnede, at man et enkelt andet sted havde

anvendt Ceresit. Han blev spurgt, om han havde en prøve deraf. I skurvogngn

stod en enkelt dunk fra den tidligere anvendelse. Den fandt han frem.

Ingeniør F traf den endelige beslutning og sagde, at de skulle bruge Ceresit

i stedet for folien. Økonomisk var det vidnet ligegyldigt, om man brugte det

ene eller det andet, men han sagde under den forudgående drøftelse, at man

ved brug af Ceresit ville få problemer med malingen, som ikke ville hæfte ved

underlaget. F sagde, at bygherren, som selv skulle forestå malerarbejdet,

måtte sørge for afrensning af gulvet til maling. Den ene gang, han tidligere

havde anvendt Ceresit, skulle overfladen ikke efterbehandles. I det

foreliggende tilfælde brugte han plastfolie, fordi gulvet skulle males

bagefter. Han mener, at etiketten på dunken havde samme tekst som den

fremlagte brochure, der er fremskaffet senere til brug for voldgiftssagen.

Han har hverken dunken eller etiketten længere. Ingeniør F bad klageren

foretage afrensning af gulvet for Ceresit, hvilket klageren udførte på 1-2

dage med et hedtvandsanlæg, hvorefter vidnet meldte klagerens arbejde

færdigt. Da malingen begyndte at skalle, pålagde byggeledelsen, herunder

ingeniør F, klageren at foretage sandblæsning af gulvet. Nu fik

afrensingsmetoden økonomisk betydning, og han sagde derfor, at han ville have

betaling for afrensningen. Den 5. november 1986 bestemte bygherren, at gulvet

skulle renses af Z med tørt sand i telt. Det ville tage længere tid, men man

mente, at resultatet ville blive godt.

Direktør G har forklaret, at han hver morgen var på byggepladsen og altid

deltog i byggemøderne. Det var klagerens folk, som ikke lagde plastfolien

ordentligt ud. De brugte kun små Leca sten til at fastholde den, hvilket var

utilstrækkeligt i den endnu åbne bygning. Der var også dem, der hellere ville

bruge en afhærdningsmembran end folie. Navnet Ceresit blev dog næppe nævnt i

den forbindelse. E var også klar over, at folien lå for dårligt. Det var folk

fra indklagedes egen lakafdeling, der malede gulvene, ligesom de har gjort

ved indklagedes tidligere byggerier. Arbejdet er udført i samarbejde med en

af de store danske farve- og lakfabrikker. En del af byggeriets forsinkelse

skyldtes komplikationerne ved gulvets rensning for Ceresit rester.

F, der er bygnigsingeniør, har forklaret, at han har deltaget i såvel

projektering af som tilsyn med byggeriet. Han gjorde E bekendt med, at han,

der havde konstateret svindrevner i betonoverfladen, ikke var tilfreds med

afdækningen af den nystøbte beton. Plastfolien blæste hen i hjørnerne om

natten, hvilket direktør G også havde bemærket. E spurgte, om han i stedet

måtte bruge et membranhærdningsmiddel. Det havde han gjort i et andet

tilfælde. Vidnet vidste, at man kunne anvende curing istedet for afdækning,

men han kendte ikke til curing på flader, der skal males. Han kendte ikke

Ceresit, men et andet middel (Sikatop), men det ville E ikke bruge, da det

var dyrere end Ceresit. E kom med en dunk Ceresit, og vidnet læste på

etiketten bl.a., at midlet kunne afrenses ved damprensning. Der stod intet om

sandblæsning. Efter byggemødet den 24. juni 1986, hvori denne drøftelse fandt

sted, men inden man tog Ceresit i brug, ringede vidnet til den danske

importør af Ceresit, hvor han talte med en ingeniør O, som bekræftede, at

Ceresit kunne afrenses med damp, og som intet sagde om sandblæsning. Vidnet

havde forinden udtrykkeligt sagt til den pågældende, at det drejede sig om et

gulv i en lagerhal, og at det skulle males bagefter. Den gang betragtede man

det slet ikke som et problem. E var villig til at udføre damprensning for

egen regning. Det har ikke været nævnt, at bygherren selv skulle afrense

gulvet for maling. Det påhvilede klart klageren. De mange forskellige

afhjælpningsforsøg bevirkede, at der gik ca. 2 måneder, inden man kom i gang

med sandblæsningen.

Arkitekt H har forklaret, at gulvet henhørte under ingeniøren. Den 29.

juli 1986 var 85% af betonarbejdet færdigt, den 12. august 99 %. Vidnet havde

intet kendskab til curingmidler.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det var

ingeniør F, der som tilsynsførende med betongulvet efter klage fra bygherren

brød ind i entreprenørens etablerede arbejdsgang og - uden at saglig grund

hertil er godtgjort - kasserede den af klageren valgte afdækningsmåde,

hvorved tilsynet satte den uheldige udvikling i gang. Det var endvidere

ingeniør F som tilsynsførende, der uden at give klageren noget valg bestemte,

at der skulle anvendes membranhærdnigsmiddel, og at det skulle være Ceresit.

Klageren foreviste blot den dunk Ceresit, han havde stående i skurvognen. I

1986 kunne entreprenører ikke bruge curing uden tilsynets accept. Det var

endelig ingeniør F, der som tilsynsførende kontaktede leverandøren af Ceresit

og fik bekræftet rigtigheden af dunketikettens oplysninger.

Ved disse handlinger og afgørelse fra ingeniør F's side har tilsynet

påtaget sig eller pådraget sig risikoen for de uheldige følger af anvendelsen

af Ceresit. Tilsvarende er entreprenøren fritaget for denne risiko, og der er

ikke godtgjort noget uforsvarligt forhold fra klagerens side, som kunne

medføre ansvar. Da ingeniørens forhold må identificeres med arkitektens og

dennes med bygherrens, har indklagede herefter ikke noget modkrav mod

klageren for delvis ommaling af gulvet, og indklagede må betale den af

klageren udførte afrensning af gulvet som ekstraarbejde.

Med hensyn til dagbodskravet har klageren anført, at kravet først er gjort

endeligt gældende under skriftvekslingen, samt at afrensningen som

extraarbejde har berettiget klageren til fristforlængelse og derfor ikke har

medført nogen bødebelagt forsinkelse. Havde det været kontraktsarbejde, ville

AB § 19, stk. 2, føre til samme resultat. Hvis der overhovedet kan tales om

forsinkelse, skyldtes den bygherrens og ingeniørtilsynets langsommelige

stillingtagen til, hvilken afrensningsmetode der skulle anvendes, og de mange

af tilsynet - til dels med bistand af fa. Z, der delvis handlede helt på egen

hånd - iværksatte afhjælpningsforanstaltninger. Bygherren forsømte i denne

fase helt sin samarbejdspligt.

Endelig har klageren påstået aftalelovens § 36 bragt i anvendelse.

Indklagede har til støtte for sine påstande i første række gjort gældende,

at det uheldige forløb ved afslutningen af arbejdet vedrørende betongulve var

klagerens risiko. Det var klageren, der som et led i det arbejde, der

påhvilede selskabet efter entreprisekontrakten, tog initiativet til og

foreslog at anvende Ceresit, som E foreviste en prøve af og angav tidligere

at have anvendt. Det må efter bevisførelsen bestrides, at byggeledelsen har

pålagt klageren at anvende membran, herunder Ceresit. Den tilsynsførende

ingeniør har alene »nikket sin tilladelse«, da klageren fremsatte

sit forslag, og har derefter hos leverandøren kontrolleret, at den på

dunketiketten angivne afrensningsmetode var anvendelig også på et gulv, som

efterfølgende skulle males. At klageren derved kom til at udføre sit arbejde

på en uhensigtsmæssig måde er alene klagerens risiko.

For det tilfælde, at voldgiftsretten måtte finde, at der er begået

ansvarspådragende fejl af både entreprenøren og ingeniørtilsynet - i hvilken

forbindelse det for sidstnævntes vedkommende er anført, at tilsynet kunne

have gjort mere for at sikre sig afhærdningsmidlets egnethed til formålet -

må der pålægges et solidarisk ansvar - som i hovedsagen bør bæres af klageren

- og ikke ske nedsættelse af bygherrens krav på grund af identifikation

mellem denne og teknikerne.

Med hensyn til kravet om dagbøder har indklagede anført, at klageren

skulle levere gulvet klar til maling, og at denne kontraktsmæssige

forpligtelse på grund af Ceresit-problemerne, som var klagerens risiko, er

blevet opfyldt mindst 12 dage for sent, hvorfor dagbøder skal erlægges i

henhold til kontrakten. Der blev taget forbehold herom allerede i byggemødet

den 28. oktober 1986, og bøderne blev pålagt i byggemødet den 18. november

s.å. Afhjælpningsforsøgene, der forsinkede byggeriets afslutning, blev

foretaget i klagerens interesse, og byggeledelsen gjorde, hvad man kunne, for

at samarbejde med klageren. Det erkendes, at dagbodskravet bortfalder, hvis

retten måtte statuere, at afhærdningsmidlets uegnethed til formålet var

bygherrens risiko. Kravet ville iøvrigt ikke være blevet gjort gældende, hvis

mellemværendet havde kunnet afgøres forligsmæssigt.

Biintervenienten har tilsluttet sig indklagedes procedure og har endvidere

anført, at klageren, hvem det påhvilede at forhindre for hurtig udtørring af

den nystøbte beton, kunne have anvendt afhærdningsmembran uden at spørge

nogen om tilladelse hertil. At han spurgte tilsynet kan ikke gøre ham

ansvarsfri for følgerne af en foranstaltning, som det påhvilede ham selv at

sætte i værk. Havde afrensningen været et ekstraarbejde for entreprenøren,

skulle det have været aftalt skriftligt med tilsynet.

Voldgiftsretten skal udtale:

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tilsynet med rette har

påtalt klagerens anvendelse af plastfolie som afdækningsmiddel.

Således som sagen foreligger oplyst, må det endvidere efter vidnet F's

forklaring lægges til grund, at etiketten på den dunk Ceresit, som vidnet og

E så, inden man valgte at anvende Ceresit, alene angav damprensning som

afrensningsmetode, og at F fik rigtigheden heraf bekræftet ved en telefonisk

henvendelse til den danske importør af produktet efter at have oplyst denne

om, at det konkret drejede sig om et lagergulv, som efterfølgende skulle

males. Efter det i skrivelsen af 31. oktober 1986 givne referat af den tyske

producents efterfølgende oplysninger kan det endelig lægges til grund, at

Ceresit var uegnet til anvendelse på gulve, der skal males, og at Ceresit kun

kan afrenses ved sandblæsning.

Der findes herefter ikke grundlag for at statuere, at der af klageren

eller af tilsynet er udvist uforsvarlig adfærd med deraf følgende

erstatningspligt.

Det findes ikke godtgjort, at tilsynet har pålagt klageren at anvende

Ceresit, eller at tilsynet iøvrigt har udtalt sig eller handlet på en sådan

måde, at klageren har kunnet anse sig som fritaget for ansvar eller risiko i

forbindelse med anvendelsen af Ceresit.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at beslutningen om at anvende

Ceresit er truffet af E og F i fællesskab, uden at nogen af dem havde

erfaringer til belysning af produktets egnethed til det foreliggende formål,

og uden at de søgte uafhængig rådgivnig herom. Den heraf følgende og

realiserede risiko findes herefter at måtte bæres af klageren og indklagede i

forening, dog at størstedelen af de beløb, som blev en følge af risikoens

realisering, bør belastes klageren, som havde den kontraktslige forpligtelse

til at afdække den nystøbte beton forsvarligt og at aflevere betongulvet klar

til maling.

Efter bevisførelsen vedrørende de efterfølgende

afrensningsforanstaltninger findes det betænkeligt at statuere, at der fra

klagerens side har foreligget nogen forsinkelse, som kan udløse dagbøder.

Indklagede vil herefter have at betale til klageren for betonafrensning,

en trediedel af 87.934,06 kr.

incl. moms ...........................................29.311,35 kr,.

og af det tilbageholdte beløb

dagbøder .............................................35.760,-

ommaling, en trediedel af 69.422,- kr. excl. moms 23.140.66'

----------------

ialt 88.212,01 kr.

------------------

med renter som påstået. T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, A A/S, bør til klageren, K A/S, inden 14 dage betale 88.212,01

kr. med sædvanlig procesrente (diskontoen + 6 %) fra den 2. december 1986,

intil betaling sker.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.

Voldgiftsrettens omkostninger betaler parterne in solidum - i det

indbyrdes forhold med halvdelen hver - efter opgørelse og påkrav fra

Voldgiftsnævnet.

København den 21. oktober 1988

Erik F. Qvist. Thorkil Pape. Knud Christensen.

P.v.c.

Charlotte Fabricius

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter