Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om betalingen for en reparation af transportskader på stålskorsten. (* 1)

KEN nr 60446 af 11/09/1989Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om betalingen for en reparation af

transportskader på stålskorsten. (* 1)

K E N D E L S E

i

voldgiftssag nr. C 2337

K A/S, X-by

mod

A A/S, Y-by

I anledning af, at der mellem klageren, K A/S, X-by, som underentreprenør

og indklagede, A A/S, Y-by, som entreprenør er opstået tvist om betalingen

for en af klageren udført reparation af transportskader på en stålskorsten,

som indklagede skulle levere til en forbrændingsanstalt på Færøerne, er der i

medfør af »Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge-

og Anlægsvirksomhed« nedsat en voldgiftsret bestående af skibskonsulent

Ole Steen Knudsen, direktør Henrik Larsen og landsdommer Thorkil Pape med

sidstnævnte som retsformand.

Klageskrift er indgivet den 12. januar 1988. Mundtlig forhandling har

fundet sted i Silkeborg den 21. juni 1989. Indklagede har afgivet

procesunderretning til forsikringsselskabet B, som ikke har givet møde under

sagen.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede tilpligtet at

betale 214.402,84 kr. med renter svarende til den officielle diskonto med et

tillæg på 6% fra den 1. november 1987, indtil betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre

beløb efter rettens skøn og med sædvanlig procesrente.

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af følgende:

Direktør hos klageren: C

Fhv. direktør hos D A/S: E

Maler hos samme: F

Tidl. ingeniør hos indklagede: G

Læs alt

Ingeniører hos samme: H og I

Driftsleder hos J: X.

Til støtte for påstanden har klageren i hovedtræk gjort gældende, at

reparationsarbejdet alene har omfattet transportskader, at den i bilag 2

anførte overslagspris på ca. 140.000 kr. var ledsaget af sådanne forbehold og

afgivet under sådanne omstændigheder, at den ikke var forbindende for

klageren, at klageren ikke var forpligtet til at underrette indklagede om

andre ændringer af »rammerne« for arbejdet end eventuelle

forhøjelser af enhedspriserne i bilag 2 og en eventuelt ændret fremgangsmåde

ved arbejdets udførelse, at en videregående underretning ikke ville have

medført indklagedes ophævelse af kontrakten, at indklagedes forhold til B er

klageren uvedkommende, og at forøgelsen af reparationsudgiften udelukkende

skyldes de særlige uforudsigelige vejligsforhold på Færøerne.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden i hovedtræk gjort

gældende, at overslagsprisen på de 140.000 kr. + moms i forståelse med

transportforsikreren B er betalt, og at klageren ikke har krav på yderligere

betaling, da den i ordrebekræftelsen (bilag 7) foreskrevne underretningspligt

ved ændring af »rammerne« ikke er overholdt. Bestemmelsen var

indsat af hensyn til indklagedes forhold til B, hvilket forhold var klageren

bekendt, og den manglende underretning har medført, at B - som ellers havde

måttet afgøre reaktionen på en sådan underretning - nu ikke vil betale

yderligere. Det er endvidere gjort gældende, at klageren vidste eller burde

vide, at overslaget på 140.000 kr. var for lavt - navnlig efter modtagelsen

af D's skøn over det forventede tidsforbrug. Til støtte for den subsidiære

påstand har indklagede bl.a. anført, at klageren på grund af tilsidesættelsen

af underretningspligten har bevisbyrden for, at kun transportskader er blevet

repareret, hvilken bevisbyrde ikke er løftet. Reparationsarbejdet har haft et

større omfang end nødvendigt: bl.a. er alle svejsesømme nedslebet, og der er

brugt lang flere timer end dokumenteret nødvendige. I hvert fald må udgiften

til siliconefugen og det beregnede 10% administrationstillæg fradrages.

Voldgiftsretten skal anføre:

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der ved reparationsarbejdet

ikke er udbedret andre skader end transportskader. Det lægges endvidere til

grund, at omfanget af disse skader først er søgt autoritativt fastlagt af

indklagede, efter at skorstenen var monteret.

Der er mellem parterne enighed om, at skorstenen efter reparationen skulle

kunne afleveres til bygherren med samme udseende som før beskadigelsen og i

en sådan stand, at den 5-årige garanti kunne opretholdes. Det findes på denne

baggrund ikke godtgjort, at der er udført andet eller mere arbejde end

nødvendigt til opfyldelsen af disse formål.

Det lægges til grund, at begge parter har været bekendt med, at vejrliget

på arbejdsstedet kunne være hastigt skiftende - også inden for samme

arbejdsdag. Det lægges endvidere til grund, at ikke blot vejrlig i sædvanlig

forstand, men også luftfugtigheden og temperaturen på arbejdsstedet var af

afgørende betydning for, om der kunne arbejdes med de specielle materialer,

man anvendte. Det findes på denne baggrund ikke godtgjort, at der er anvendt

mere tid på arbejdet end nødvendigt.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt klagerens krav af andre grunde bør

nedsættes eller bortfalde, bemærkes:

Klagerens skrivelse af 25. november 1986 (bilag 2), der indledningsvis

betegner sig som »overslag«, indeholder i første række enhedspriser

for forskellige ydelser samt en oplysning om, at der påregnes anvendt 3 mand,

og anfører derefter: »Da vejret på Færøerne ofte er regnfuldt, er det

svært for os at afgive fast pris på udbedringen af overfladebehandlingen, men

vi forventer en effektiv arbejdsindsats på 3-5 dage. Som overslag vil vi

anføre ca. kr. 140.000,-.« Forinden havde klageren i skrivelse af 1.

august 1986 meddelt indklagede, at skorstenen burde males om. Grundlaget for

overslaget m.v. var et overslag af 5. august 1986 fra J, der alene angav en

række enhedspriser og skønnede, at arbejdet kunne udføres af 3 mand på 4-6

effektive arbejdsdage incl. stilladsarbejde. Da arbejdet af indklagede måtte

udskydes til sommeren 1987, og J af kapacitetshensyn måtte afstå fra at

udføre arbejdet, antog klageren D, som i ordrebekræftelsen af 2. juli 1987

angav arbejdets varighed - med 2 mand - til »10 dage excl. vejrlig«

og afregningsgrundlaget som »regningsarbejder« til afregning efter

nærmere angivne enhedspriser. Hverken J's overslag eller D's ordrebekræftelse

var eller blev kendt af indklagede, som ved skrivelse af 18. maj 1987 (bilag

7) til klageren afgav ordre på reparationsarbejdets udførelse »inden for

de rammer, som er nævnt i Deres breve af 25. november 1986 (bilag 2) og 11.

december 1986 (bilag 6) .....« og i indklagedes korrespondance med B.

På dette grundlag finder voldgiftsretten, at klagerens skrivelse af 25.

november 1986 alene var et overslag, at der yderligere hertil var knyttet et

klart forbehold med hensyn til vejrliget på Færøerne, som også var indklagede

bekendt, samt at begge parter havde et meget vagt og usikkert billede af

skadernes omfang og gensidigt var klar herover. Under disse omstændigheder

findes overslagsprisen »ca. kr. 140.000« ikke i sig selv at være

til hinder for, at klageren kunne afkræve indklagede det af D A/S for

reparationsarbejdet fakturerede beløb 287.110,94 kr. og indklagede har ikke

alene på grundlag af overslaget kunnet have nogen berettiget forventning om,

at den endelige pris ikke kunne komme til at overstige 140.000 kr.

væsentligt.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuel nedsættelse af klagerens krav på

grund af manglende underretning til indklagede bemærkes:

Den i ordrebekræftelsen (bilag 7) pålagte underretningspligt kan ikke

bestemmes så snævert som af klageren påstået, og der må ved fastlæggelse af

pligtens omfang tages hensyn til, at transportskaderne var omfattet af

forsikringen i B, som havde modtaget kopi af klagerens overslag (bilag 2),

hvilket alt var klageren bekendt, og at indklagede derfor - kendeligt for

klageren - havde en åbenbar interesse i, at B løbende blev holdt underrettet

om forhold af betydning for skadesopgørelsen.

Da klageren kort før reparationsarbejdets påbegyndelse i juli 1987

skiftede underentreprenør og modtog D's ordrebekræftelse, hvoraf bl.a.

fremgik, at antallet af nødvendige mandage var forøget fra max. 15 til 20, og

at arbejdet ville blive udført som regningsarbejde, burde klageren - også

under hensyn til den siden november 1986 forløbne tid og til, at skorstenen

nu havde været monteret i ca. 1 år, - over for indklagede have taget

forbehold med hensyn til overslagets fortsatte holdbarhed. Eventuelt kunne

der forinden være indhentet en vejledende udtalelse fra D om den skønnede

totalpris, hvorved bemærkes, at direktør E ifølge sin forklaring som svar på

en forespørgsel herom fra en ansat hos klageren har nævnt et beløb på 150.000

- 200.000 kr. B ville herved bl.a. have fået mulighed for selv at foretage

nærmere undersøgelser af skadernes karakter bl.a. til belysning af selskabets

senere udtrykte formodning om, at der også forelå monteringsskader. Uanset

resultatet af en sådan undersøgelse findes den manglende underretning af

indklagede at have forringet dennes muligheder for at få B til at betale en

større del af reparationsudgiften end de 140.000 kr., og klageren findes

herefter at måtte tåle en skønsmæssigt fastsat nedsættelse af sit krav.

Da et administrationstillæg på 10% efter det foreliggende må antages at

have været indeholdt i klagerens overslag og iøvrigt at være berettiget i et

tilfælde som det foreliggende, gives der klageren medhold på dette punkt.

Udgiften til fugning af lejdertrin må fradrages i klagerens krav med et

beløb, som - inklusive andel af generelle omkostninger - af fagdommerne er

opgjort til (afrundet) 13.900 kr.

Klagerens krav kan herefter opgøres således:

D faktureret (afr.) 287.111,00 kr.

Beløbet nedsættes på grund af manglende

underretning til indklagede skønsmæssigt med 50.000,00 kr.

--------------

237.111,00 kr.

Administrationstillæg 10% 23.711,00 kr.

--------------

260.822,00 kr.

Fugning af lejdertrin 13.900,00 kr.

--------------

246.922,00 kr.

22% moms 54.322,84 kr.

--------------

301.244,84 kr.

Betalt 14. november 1987 170.800,00 kr.

--------------

Klager tilgode, incl. moms 130.444,84 kr.

--------------

Da klagerens faktura er udstedt den 28. september 1987, og forfaldsdagen

ved klagerens skrivelse af 20. oktober s.å. er udskudt til løbende måned + 30

dage netto, vil beløbet som påstået være at forrente fra den 1. november 1987

med den til enhver tid gældende diskonto + 6%.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, A A/S, skal inden 14 dage til klageren, K A/S, betale

130.444,84 kr. med en årlig rente svarende til den officielle diskonto + 6%

fra den 1. november 1987, til betaling sker, og sagens omkostninger med

13.000 kr.

Parterne skal in solidum - i det indbyrdes forhold med een tredjedel af

klageren og to tredjedele af indklagede - betale voldgiftsrettens

omkostninger efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

København, den 11. september 1989.

Ole Steen Knudsen.

Thorkil Pape.

Henrik Larsen.

P.v.c.

Per Helwigh

Lignende dokumenter