Spring til indhold

Retsinformation

Fejlagtig berigtigelse af matrikelkortet og overtrædelse af beføjelsen som landinspektør.

KEN nr 4032 af 30/06/1989Endelig adm. afgørelseKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fejlagtig berigtigelse af matrikelkortet og

overtrædelse af beføjelsen som landinspektør.

I Landinspektørnævnets sag nr. 120: Pedersen og Rasmussen mod

landinspektør N afsagde nævnet den 30. juni 1989 følgende

-Kendelse

Ved skrivelse af 26. februar 1989 har Pedersen og Rasmussen som ejere af

matr. nr. 3 h og 3 ah, Nyby By, klaget til Landinspektørnævnet over

landinspektør N.

Klagen vedrører den berigtigelse af ejendommens grænser mod havet, som

landinspektøren har foretaget i forbindelse med udskillelsen i matriklen af

kommunevej nr. 681 »Strandvejen«, hvorved et areal af klagernes

ejendom, beliggende søværts den offentlige vej er fragået ejendommen.

Det hedder i klageskrivelsen bl.a.

»Anledningen er N's behandling af en berigtigelsessag vedr. en

offentlig vejs udskillelse af matriklen. Sagen tog sin start i 1985 og vores

klage over N's fremgangsmåde er netop blevet kendt fuldt berettiget af Kort-

og Matrikelstyrelsen ved brev af den 20. februar 1989. .....

Vi skal specielt bede Landinspektørnævnet tage stilling til N's

embedsførelse ud fra disse forhold:

1. Landinspektøren har på ugyldigt lovgrundlag ladet Nyby Kommune

konfiskere 17 parceller privat strandgrund. I den forbindelse har han dels

undladt at tage hensyn til omfangsrige og veldokumenterede beboerprotester og

dels har han rådgivet Nyby Kommunalbestyrelse på urigtigt grundlag.

2. Landinspektøren har i strid med bekendtgørelser opmålt de 17 parceller

på en måde, så de simpelt hen forsvandt ud af hovedkortet. På dette

forfalskede grundlag er berigtigelsen blevet godkendt af Kort- og

Matrikelstyrelsen 5. august 1988, men godkendelsen igen annulleret 20.

februar, da styrelsen var blevet opmærksom på de faktiske forhold i marken.

3. Landinspektøren benytter sin uddannelse til hobbybetonede fortolkninger

af retsprincipperne på Lilleø. ...

Læs alt

Vi skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi finder, at N på alle tre

ovennævnte klagepunkter meget groft har svigtet den tillid, man som borger

bør kunne knytte til en landinspektør, der jo udfører et betroet arbejde på

offentlighedens vegne. At N ved adskillige lange, vildledende responsa har

gjort sin embedsførelse endnu mere uigennemskuelig, stiller efer vor

opfattelse sagen ganske alvorligt.«

Landinspektør N har i en redegørelse af 27. april 1989 til nævnet

principielt påstået klagen afvist under henvisning til, at klagerne ikke har

været ejere af ejendommen på det relevante tidspunkt, subsidiært som følge af

at den tidligere ejer har godkendt sagen og mere subsidiært under henvisning

til, at vejsagen er gennemført i overensstemmelse med de for sådanne gældende

relger, og idet det skøn, han har udøvet, ikke falder udenfor de rammer, der

er gældende herfor.

Sagens faktiske forløb er i landinspektørens redegørelse gengivet således:

»Sagen rekvireres d. 1/5-1985 af Nyby kommune pr. telefon.

Markarbejdet foretages i maj og juni måneder.

Der udfærdiges konstruktion i målforholdet 1:500 i løbet af begyndelsen af

juli måned.

12. juli sendes brev til samtlige beboere ifølge de adresseoplysninger,

der er fremskaffet fra ejendomskontoret ... Enkelte breve kommer retur og

efter indhentning af supplerende oplysning om adresse, fremsendes disse.

Samtlige lodsejere får underretning, bestående af ligelydende breve samt kopi

af målebladet (uden tal) for den strækning, der ligger ud for deres

ejendom.....

Afgørende for nærværende klagesag er, at der i begyndelsen af august måned

modtages et brev, dateret Lacae Roads 30/7 1985, fra ejeren af matr. nr. 3-h,

Nyby By, K. .....

Brevet slutter således: »Såfremt Nyby kommune inddrager disse arealer

uden at betale kvadratmeterpris eller tilbageholder ejendomsskat, vil dette

få et retsligt efterspil.

Dette må ikke på nogen måde betragtes som en trussel eller tilsidesættelse

af Deres arbejde, og jeg håber vi vil kunne drøfte dette på fornuftig vis

sammen med de andre beboere på Strandvejen.

Undertegnede kommer til Danmark ultimo september / primo oktober og vil da

kontakte Dem« .....

På foranledning af brevet fra K henlagdes sagen, idet jeg imødeså at der

skulle afholdes et møde, hvor jeg skulle forelægge sagen for lodsejerne.

.....

Da jeg intet havde hørt fra hverken K eller fra nogen advokat,

udarbejdedes sagen endeligt i december måned 1985, og den fremsendtes til

kommunen 7/1 1986.

Sagen omfattede på dette tidspunkt de 3 slæbesteder ..... Kommunen ønskede

imidlertid ikke, at slæbestederne skulle medtages, og jeg modtog sagen retur

til omarbejdelse.

Den omarbejdede sag sendtes til kommunen den 20/1 1986 med oplysning om de

indkomne henvendelser, hvoraf den ene ifølge sit indhold tillige var

fremsendt til kommunen. Kommunen modtog kopi af disse henvendelser.

Kommuneingeniøren forespurgte på et tidspunkt, hvorfor jeg ikke bare havde

fratrukket vejarealet fra matriklens areal, når jeg beregnede de fremtidige

arealer, og jeg fremsendte den 3/3 1986 en redegørelse for, hvorledes jeg

havde beregnet disse arealer.

Kommunen godkendte sagen uden bemærkninger den 2/5 og sagen sendtes til

matrikeldirektoratet inden udgangen af maj. .....

Sagen godkendtes af matrikeldirektoratet den 5/8-1988.'

Skrivelsen, som landinspektør N sendte til ejerne af naboejendommene,

havde følgende indhold:

Nyby kommune har bedt mig udskille ovennævnte kommunevej i matriklen.

De nævnte veje har hidtil enten ligget som uudskilte vejarealer på

naboejendommen eller også har der været foretaget afståelser, der aldrig er

blevet berigtiget.

Jeg har overalt indmålt mur eller betonkantstøbning som skel mellem

kommunevejen og Deres ejendom.

Når sagen er godkendt i matrikeldirektoratet, vil det medføre, at arealet

på Deres ejendom beregnes således, at det er i overensstemmelse med de

faktiske forhold.

Jeg vedlægger kopi af den del af målebladet, der vedrører Deres ejendom og

opfordrer Dem til inden 4 uger at fremkomme med eventuelle indsigelser imod

min definition af skellet for deres ejendom.'

Denne henvendelse besvarede en række beboere, herunder den tidligere ejer

af klagerens ejendom, K, ved den fælles skrivelse af .august 1985, hvori det

hedder:

»Vi stiller os helt uforstående overfor henvendelsen, da der efter

vores mening er tale om ekspropriation af vores ejendom.

Vi finder Deres brev alt for utilstrækkeligt og mangelfuldt. Ifølge Deres

brev fremgår det ikke, hvor mange (m2), der skal eksproprieres eller hvor

stor den resterende grund ville blive....«

I en redegørelse af 3. marts 1986 som landinspektør N på foranledning af

Nyby kommune sendte til kommunen anføres det:

»De har bedt mig om en redegørelse for, hvorfor jeg i sagen om

udskillelse af ovennævnte kommunevej har berigtiget naboejendommenes arealer

i stedet for at nøjes med at fratrække vejarealet fra ejendommenes areal i

matrikel og tingbog.

Jeg har forstået, at grunden til, at De ønsker redegørelsen, er, at nogle

lodsejere undrer sig over, at matrikelkortet viser, at der til ejendommene

hører en strimmel søværts kommunevejen, mens jeg i sagen har berigtiget

matrikelkortet således, at dette kommer i overensstemmelse med de faktiske

forhold.

Jeg vil i det følgende fortrinsvis have netop dette tilfælde for øje: at

berigtigelsen af matrikelkortet udelukkende sker i retning ad

»landsiden«

Indledningsvis bemærkes, at det ville være i strid med lov om

landinspektørvirksomhed, såfremt jeg havde undladt af foretage denne

berigtigelse, jvf. landbrugsministeriets bek. nr. 129 af 23/3 1982, § 38,

stk. 1 og 2. Procedure i sådanne tilfælde fremgår af samme bek., § 41, stk.

3, og jeg understreger, at der ikke skal medfølge erklæring fra ejendommenes

ejere.

Det er jo et særkende for denne sagskategori, at der ikke er nogen nabo,

hvis interesser skal varetages, og skellets beliggenhed på matrikelkortet kan

altså fastslås alene under hensyntagen til lovbestemmelser samt øvrige

retskilder.

Det er egentlig forkert at tale om et skel i denne forbindelse, idet det

ikke er muligt for en strandejer at få skellets rette placering fastslået ved

en skelsætning, jvf. nævnte bek., § 79. Der er rettelig tale om den linie,

hvortil arealet beregnes for tiden, idet enhver strandejer er forpligtet og

berettiget til at tåle og nyde de naturlige forandringer af kystlinien, der

forekommer, ligesom han ikke egenmægtigt må foretage anlæg af høfde o.l., der

griber ind i naturens gang. .....

Det er vanskelgt at fastslå i en enkelt sætning, hvordan

ejendomsafgrænsningen for en fast ejendom er imod havet, og det er især

vanskeligt for Lilleø, der på grund af sin specielle retshistorie udgør et

helt specielt problem. Den interesserede henvises især til Franz Thygesens

artikler i festskrift i anledning af Danske Lovs jubilæum i 1983 samt i

Juristen 1964, side 499 ff. De generelle regler kan eksempelvis ses i Illums

Tingsret, kap. I.

Jeg har med vilje brugt betegnelsen »ejendomsafgrænsning«, idet

man kan sige, at ejendomsretten aftager udad for endelig at ophøre et eller

andet sted. Det er derimod en sikker regel, at man til matrikulært brug

indmåler daglig højvandslinie som den linie, hvortil arealet beregnes. Hvis

man altså køber en strandgrund, er arealet beregnet til denne linie, uanset,

at der muligvis er offentlig opholdsret på en del af det således beregnede

areal. Der betales altså skat af et areal, som det offentlige også på anden

måde disponerer over.

I den aktuelle sag ville det altså være denne linie, der skulle indmåles,

såfremt der ikke havde været et offentligt areal mellem denne linie og

ejendommen vest for vejen og såfremt, der var tale om en sag, hvor der ikke

var særlige hensyn at tage på grund af tilhørsforholdet til hertugdømmerne

eller på grund af forhold, der var specifikke for de pågældende ejndomme.

.....

Som nævnt er berigtigelsen påvirket af, at der mellem ejendommene langs

vejen og havet findes en kommunevej. Selv om man nemlig antog, at ejendommene

tidligere omfattede et areal, der gik helt ud til (eller i) vandet, bevirker

den omstændighed, at kommunen ved hævd og ved aftale har erhvervet adkomst

til i hvert fald vejarealet, at ejendomsretten til den udenfor beliggende

strimmel strandbred, forsvinder som følge af almindelige retsgrundsætninger.

Jeg har nøje undersøgt forholdene på stedet og kan konstatere, at det kun er

ud for 3c, at der har fundet en almindelig råden sted af ejeren på den

modsatte side af vejen jeg er opmærksom på, at der efter markarbejdets

afslutning er sket yderligere opfyldning på denne ejendom, men også inden

denne opfyldning var sket, må der siges at være tale om en råden, der er

sædvanlig.

For de øvrige ejendommes vedkommende mener jeg, at det er klart, at der

ikke er noget, der tyder på, at der har været håndhævet en privat ejendomsret

over strandlodden, hvorfor en eventuel ret må være bortfaldet. Jeg henviser i

denne forbindelse til højesterets dom i U/1936.87, der oven i købet vedrører

en sag i det gamle kongerige. Det fremhæves i dommen, at der ikke i dansk ret

findes nogen regel, der hjemler erstatning til ejere af ejendomme, der mister

deres hidtidige adgang til havet. Denne dom er ledende på området.

Det er antydet ovenfor, at der muligvis gælder specielle regler for

strandene på Lilleø. Dette spørgsmål er belyst i den nævnte artikel, og jeg

kan tilslutte mig konklusionerne med den tilføjelse, at jeg anser det for

helt utvivlsomt, at der gælder særlige regler for visse kyststrækninger.

.....

Det er endvidere antydet, at der kunne være andre oplysninger, der

understøtter min opfattelse. Der er her tale om oplysninger, der hidrører fra

udstykningerne af de enkelte ejendomme. Jeg bemærkede mig ved gennemgangen af

vort arkiv for de pågældende ejendomme, at samtlige tilfælde, hvor arkivet

indeholdt oplysniger, er det noteret, at betalingsarealet kun går til vejen,

og at der intet betales for det areal, der udgøres af vejen og arealet øst

for denne. Disse oplsyninger fremgår ikke af matrikelarkivet, men de kan

efterprøves i landsarkivet, hvor de ældre skøder findes. De oprindelige

parcelkøbere har altså ikke fået lovning på noget areal standværts vejen,

ligesom de naturligvis ikke har betalt for vejarealet. Jeg opfatter dette som

en klar oplysnng om, at de allerede på udstykningstidspunktet (altså før

1920) har stået ejerne af de 2 landbrugsejendomme klart, at almenheden havde

strandret. Arkivoplysningerne strækker sig fra 3ø i syd til 2x i nord. .....

Jeg konkluderer dette afsnit derhen, at de overdragelser, der er sket

siden udstykningstidspunktet, ikke i sig selv kan fortrænge den ret, der

utvivlsomt bestod dengang, og det er også sikkert, at bevisbyrden for, at en

fortrængning har fundet sted, skal løftes af den, der vil påstå det. .....

Med baggrund i ovennævnte forhold og retsregler, der alle var mig bekendt

ved sagens start, har jeg ikke været i tvivl om, at sagen er udarbejdet i

overensstemmelse med de regler, der gælder herfor. Jeg har kun været i tvivl

om et areal, nemlig trekanten ud for matr. nr. 3h, idet denne kunne have

været hævdet »tilbage« af ejeren, men jeg har indhentet oplysnkng

om, hvem der henlagde joller på arealet, og jeg er nu ikke i tvivl om, at

almenhedens ret til dette areal er bevaret. .....'

Ved skrivelse af 19. august 1988 stilet til den tidligere ejer af

ejendommen, meddelte landinspektør N, at matrikeldirektoratet ved skrivelse

af 19. august 1988 havde godkendt udskillelsen af vejen.

Den 15. september 1988 rettede advokat B, København, på klagerens vegne

henvendelse til Matrikeldirektoratet. I skrivelsen anføres det bl.a.:

»Mine klienter har i henhold til skøde af 31. juli 1988 pr. 1. juli

1988 købt ejendommen matr.nr. 3-h og 3-ah, Nyby By. Ifølge tingbogen på

købstidspunktet udgør ejendommens areal 377 (m2), heraf 11 (m2) vej.

Ved skrivelse af 19. august 1988 fra landinspektør N, stilet til den

tidligere ejer af ejendommen, K, meddeler landinspektøren at

matrikeldirektoratet har godkendt udskillelse af kommunevej nr. 681,

»Strandvejen«.

I forbindelse med den matrikulære besigtigelse har landinspektør N

berigtiget et stykke af mine klienters jord, beliggende mellem vejen og

kystlinien.

Det berigtigede areal udgør ca. halvdelen af mine klienters grund, idet

det skal bemærkes, at der i henhold til oplysningen i tingbogen nok er sket

en mindre tilvækst af arealet. Jeg kan til matrikeldirektoratets orientering

oplyse, at mine klienter mener at det berigtigede areal udgør ca. 200 (m2).

Berigtigelsen er efter mine klienters mening foretaget på et forkert

grundlag. .....

Dertil kommer at ejendomsretten over arealet har været hævdet både af mine

klienter og af de tidligere ejere, herunder også hr. K. Dette vil kunne

dokumenteres både ved vidneforklaringer samt fotografisk materiale.

Jeg vedlægger endvidere til direktorates orientering kopi af et gammelt

matrikelkort vedrørende matrikelnummer 3-h og af dette kort fremgår

ligeledes, at der er et betragteligt stykke jord mellem vejen og kysten.

.....

Mine klienter har ikke ved køb af ejendommen været bekendt med denne

»berigtigelse« af grunden, og der må siges at være tale om en

væsentlig forringelse af mine klienters ejendom, idet ca. halvdelen af det

tilhørende jord er berigtiget.

Jeg skal anmode matrikeldirektoratet om at ændre denne berigtigelse eller

i det mindste foranledige, at der sker en ny opmåling af mine klienters

grund, således at der kan foreligge et korrekt opmålingsmateriale til brug

for matrikeldirektoratets afgørelse.

Jeg kan oplyse at mine klienter straks da de overtog grunden, uden på

dette tidspunkt at være bekendt med berigtigelsen har afholdt udgifter til

planering af arealet samt foranlediget at der er blevet anbragt nogle

kampesten på området. .....'

Denne henvendelse foranledigede, at Kort- og Matrikelstyrelsen i en

skrivelse af 30. november 1988 anmodede landinspektøren om en udtalelse.

Efter at have modtaget landinspektørens svar foretog Kort- og

Matrikelstyrelsen en ændring af matriklen, således at lodderne påny blev

optaget i matriklen. I styrelsens skrivelse til landinspktør N af 20. februar

1989, der tillige indeholder en delvis gengivelse af landinspektørens

udtalelse hedder det

»I anledning af en klage fra advokat B for ejerne af ejendommen matr.

nr. 3h og 3ah Nyby By har ... Kort- og Matrikelstyrelsen i skrivelse af 30.

november 1988 bedt Dem om en udtalelse. Klagen vedrører den berigtigelse af

ejendommens grænser mod havet, som De har foretaget i forbindelse med

udskillelsen af kommunevej nr. 681 »Strandvejen«.

Det fremgår af Deres svar hertil af 5. januar 1989, at den daværende ejer

af den nævnte ejendom fik tilsendt kopi af målebladet i sagen den 11. juli

1985 med opfordring til at henvende sig inden 4 uger, såfremt han var

utilfreds med deres definition af skellet. Det fremgår videre, at De for at

forebygge indsigelser, som den her omhandlede, i det hele har behandlet sagen

efter reglerne i udstykningsbekendtgørelsens § 51, stk. 2.

Reglerne i § 51, stk. 2, vedrører orientering af grundejerne om

fastsættelsen af grænser for ældre offentlige vejarealer, der udskilles i

matriklen, og ved anvendelsen af reglerne har De givet grundejerns mulighed

for at protestere mod vejgrænserne.

Der er da heller ikke rejst indsigelse overfor Kort- og Matrikelstyrelsn

mod Deres fastlæggelse af grænserne for »Strandvejen«.

Klagen vedrører derimod det forhold, at De samtidig med vejudskillelsen

har foretaget en berigtigelse af ejendomsforholdene, hvorved et areal af den

pågældende ejendom beliggende søværts den offentlige vej er fragået

ejendommen. Tilsvarende er der ifølge arealfortegnelsen i sagen fragået

strandlodder søværts den offentlige vej fra matr. nr. 3l, 3m, 3n, 3ø, 3aa,

3ag, 3al, 3ao, 3ak, 3t, 3e, 3d, 2o, 2y, 2v, 3bn og 2x smst.

Fraskrivningen af de omhandlede arealer er sket ud fra Deres opfattelse

af, at grundejerne ikke har ejendomsret til de pågældende lodder.

I den udstrækning der rent faktisk eksisterer et areal mellem strandvejens

ydergrænse og den daglige højvandslinie på stranden, skal dette areal være

registreret i matriklen, og det kan ikke udgå ved en berigtigelse af

matrikelkortet. Dette gælder, uanset hvem der måtte have ejendomsret til

arealet.

Før strandlodderne blev slettet, havde alle de ejendomme, hvorfra den

offentlige vej udskilles, ifølge matrikelkortet en strandlod udenfor vejen.

Hvis der på det tidspunkt, hvor De udarbejdede sagen, var sket en ændring af

de registrerede ejendomsforhold til strandlodderne enten ved grænsehævd eller

ved frastykning, kunne dette have været berigtiget i matriklen efter gældende

regler i udstykningsbekendtgørelsens § 39, henholdsvis § 41. Derimod kan

ejendomsretten til de pågældende arealer ikke annulleres på grundlag af en

formodning om, at der gælder særlige ejendomsretlige forhold det pågældende

sted.

Der har således ikke været grundlag for at lade strandlodderne udgå af

matriklen.

Kort- og Matrikelstyrelsen vil derfor foretage ændring af matriklens

oplysniger, således at lodderne på ny optages i matriklen under de pågældende

ejendomme. Meddelelse om forandringerne vil blive sendt til Dem inden den 10.

marts 1989, og man skal anmode Dem om derefter at orientere de pågældende

grundejere om forandringerne.

De har i Deres brev hertil af 5. januar 1989 oplyst, at Nyby kommune intet

vil have imod, at sagen omgøres, men at De i så fald går ud fra, at Kort- og

Matrikelstyrelsen gendriver Deres argumenter i redegørelsen til kommunen.

Hertil bemærkes med henvisning til foranstående, at et eventuelt spørgsmål

om, hvorvidt strandlodderne som følge af særlige ejendomsretlige forhold

skulle tilhøre andre end de registrerede ejere, henhører under domstolene.

I øvrigt er der efter Kort- og Matrikelstyrelsens opfattelse ved lov nr.

199 af 16. februar 1866 (om indførelse af Kongerigets Ret i de i Henhold til

Fredstraktaten af 30te Oktober 1864 i Kongeriget indlemmede forhen slesvigske

Distrikter) og den danske matrikulering af områderne (jf. instruks af 12.

juni 1865) taget stilling til de generelle spørgsmål om ejendomsretten til

strandene. Efter styrelsens opfattelse må det således antages, at kystejerne

på Lilleø (ligesom i den øvrige del af »kongeriget«) har

ejendomsret helt ud til linien for højeste daglige vandstand, og hverken

tilstedeværelsen af den offentlige vej langs kysten eller det forhold, at

almenheden har en særlig strandret, er afgørende for ejendomsretten til

strandlodderne.'

Under mødet for nævnet har landinspektør N forklaret, at baggrunden for

kommunens henvendelse var, at der skulle placeres en kloakledning i vejen, og

at man derfor ønskede ejerforholdene til vejen afklaret. Han er enig med

klageren i, at der ud for matrikel 3h ligger et areal, der går plant med

vejen, og at dette areal fortsætter langs kysten. Landinspektøren, der

iøvrigt har henholdt sig til sin skriftlige redegørelse til nævnet, har

yderligere forklaret, at han ikke mente at kunne imødekomme

kommuneingeniørens forespørgsel om, hvorfor han ikke blot havde fratrukket

vejarealet fra matriklens areal, idet kortet dermed ville komme i

uoverensstemmelse med de faktiske forhold. Kysten ud for Strandvejen er en

erosionskyst, og dette medfører, at der er sket væsentlige ændringer, siden

matrikelkortet blev udfærdiget. Det er iøvrigt hans opfattelse, at sagens

bilag f, skrivelse af 3. marts 1986 fra ham til Nyby kommune ikke bør indgå i

bedømmelsen af sagen for nævnet, idet der er tale om en redegørelse til en

klient. Det er endvidere hans vurdering, at Kort- og Matrikelstyrelsens

afgørelse er delvis urigtig, og at han derfor af loyalitetshensyn over for

styrelsen ikke har ønsket at orientere de berørte grundejere om den ændring

af matriklen, som styrelsen har foretaget og anmodet ham om at viderebringe,

før der har fundet en forhandling sted med styrelsen.

Rasmusen har forklaret, at hun er født og opvokset på stedet. Det var

fuldstændig selvfølgeligt for hende, at arealet søværts vejen hørte med til

ejendommen. Sådan har det altid været, og arealet, der har en størrelse af

200 (m2) har i al den tid, hun kan huske, været anvendt til bl.a. have,

ligesom der har været opsat et stakit der. Der er ikke tale om opfyldning,

men klagerne har som følge af at arealet har været anvendt til vendeplads for

større maskiner, været nødet til at fylde muldjord på for at gøre det jævnt.

De har plantet hybenrose i kanten og iøvrigt sået græs.

Klagen over landinspektør N er først indgivet til nævnet, efter at Kort-

og Matrikeltyrelsen havde givet klagerne medhold vedrørende det omtvistede

areal. Hun ønsker den opretholdt af principielle grunde.

I landinspektør N's skriftlige redegørelse til nævnet anføres det bl.a.:

»Mine bemærkninger til klagesagen:

Til støtte for den principielle påstand anføres:

Såfremt en klage fra de nuværende ejere af matr. nr. 3-h, Nyby By tillades

realitetsbehandlet for nævnet, vil det være ensbetydende med, at den

praktiserende landinspektør skulle være forpligtet til at holde sig

underrettet om ejerskifter for samtlige ejendomme, der omfattes af en bestemt

sag for at sikre sig, at nye ejere nu også fik de oplysninger af

overdrageren, som er nødvendige for at bedømme ejendommens retlige status på

overdragelsestidspunktet. .....

Jeg erkender, at der er et problem, når matrikeldirektoratet i det

foreliggende tilfælde har været mere end 2 år om at godkende sagen (hvoraf

jeg må påtage mig ansvaret for 2 måneder for en revisionsudsættelse i maj

juni 1988). Men jeg vil hævde, at sådan som reglerne er udformet, skal den

praktiserende landinspektør være fri for påtale, såfremt han underretter de

lodsejere, der fremgår af kommunens ejendomsregister på det tidspunkt, hvor

henvendelsen rent faktisk sker. Disse personer er de, der modtager opkrævning

for ejendomsskat, og de må være legitimerede til at modtage de henvendelser,

der er nævnt i udstykningsbekendtgørelsens paragraf 51, og iøvrigt andre

henvendelser, der ikke kræver dokumentation ved hjælp af dommerattest i

sagen.

Klagerne havde haft adkomst på ejendommen i nøjagtig een uge, da sagen

blev godkendt af matrikeldirektoratet.

Hvis klagen realitetsbehandles, vil det medføre, at sagerne aldrig kan

betragtes som endeligt afsluttede. Nye ejere kan altid indklage en tidligere

praktiserende landinspektør. For man kan vel ikke tænke sig, at klager, der

indkommer fra helt udenforstående, skulle kunne behandles. Der må kræves

retlig interesse. Jeg henviser i den forbindelse til Regler for

landinspektørnævnets virksomhed paragraf 8. stk. 1, 1. pkt. .....

Til støtte for den subsidiære påstand anføres:

Som det fremgår af gennemgangen af vejsagens forløb, afventede jeg den

lovede henvendelse fra ejeren af matr. nr, 3-h Sagens behandlig blev

standset, uanset at sommerperioden er en god periode at arbejde med sådanne

sager på, og uanset at kommunen havde anmodet om, at sagen blev afsluttet i

1985 a.h.t. budgettet.

Sagen blev først rørt igen i december, altså 2 måneder efter det opgivne

tidspunkt.

Jeg var ikke i tvivl om, at undladelsen af at forholde sig, som det var

tilkendegivet i brevet af 30/7 1985, måtte tolkes som en akcept af de

principper for arealberegningen, der fremgik af min henvendelse af 12/7.

.....

Det kan ikke være tilfældet, at de praktiserende landinspektører selv skal

undersøge, om den tilkendegivne hensigt om at henvende sig for at arrangere

et møde el. lign., nu er opgivet, eller om det blot er glemt. Der er tale om

en klar tilkendegivelse med angivelse af en bestemt frist, som adressaten må

kunne indrette sig i tillid til. Jeg afventede som nævnt 2 måneders

overskridelse, før jeg drog denne konklusion. .....

Til støtte for den mest subsidiære påstand anføres:

Generelt: klagen kan kun vedrøre forhold, der berører klagernes ejendom.

ad klagens pkt. 1: Jeg har ikke ladet Nyby kommune konfiskere 17 parceller

privat strandgrund.

Hvorvidt der er tale om omfangsrige beboerprotester skal jeg lade være

usagt, men veldokumenterede er de i hvert fald ikke. Som nævnt under punkt 1

har jeg behandlet de relevante indsigelser i overensstemmelse med de herfor

givne regler.

Protesten mod selve sagen er videresendt til kommunen.

Min rådgivning af Nyby kommune kan nævnet ikke tage stilling til, da

kommunen ikke har indgivet klage over denne.

Klagerne har som anført ikke underskrevet det, der formentlig menes med

»omfangsrige, veldokumenterede beboerprotester«.

ad klagens pkt. 2: Jeg har indmålt den grænse, der er angivet i

udstykningsbekendtgørelsens paragraf 3 stk. 3 med den afvigelse, der er nævnt

m.h.t. slæbestederne. .....

Kort- og matrikelstyrelsens annullation af berigtigelserne anser jeg for

at være ulovmedholdelig, og jeg har meddelt styrelsen, at jeg ikke kan stå

inde herfor, da den medfører matrikulære arelaer, der afviger 15% fra de

faktiske. Dette spørgsmål vil formentlig finde en afgørelse på et senere

tidspunkt.

ad klagens plt. 3: Den videnskabelige litteraur på fagområdet

»matrikelvæsen« har kun haft liden tilvækst i de senere år. Af

interese for klagesagen kan man vist kun nævne Frants Thygesen i Juristen

1964 p. 511, statslandinspektør Albinus i Landinspektøren okt. 1987 og

Ærø-mosaik (festskrift til Tove Kjærboe) september 1988. Jeg kender ikke

betydningen af begrebet »hobbybetonede fortolkninger«, men jeg går

ud fra, at nævnet er afskåret fra at foretage en bedømmelse af mine

konklusioner. Kort- og matrikelstyrelsen har ganske rigtigt afvist disse i et

brev til mig. Hertil har jeg kun den kommentar, at styrelsen synes at overse,

at der findes andre retskilder end love. Jeg henviser i den forbindelse til

de to ovennævnte forfatteres arbejder, især Juristen 1964 p.511, men også

Landinspektøren 1987 p. 453f - især 453 venstre sp n og højre sp ø. Styrelsen

oplyser da også, at den endelige afgørelse henhører under domstolene. .....

Med hensyn til klagen over, at jeg skulle have været inhabil, bemærker

jeg, at det normalt påskønnes, at professionelle har forstand på det, de

arbejder med. At det i mit tilfælde skulle være ensbetydende med inhabilitet

er en konklusion, der ikke passer med præmisserne. Det ville være

ensbetydende med, at i hvert fald en del landinspektører måtte nedlægge deres

hverv.

Jeg er ikke klar over, hvad klagerne mener med bemærkningen om, at jeg

skulle have udarbejdet adskillige lange, vildledende responsa vedrørende

sagen. Jeg mener, at bevisbyrden for, at mit arbejde skulle være vildledende,

påhviler klagerne. .....

Det er imidlertid også uheldigt, at klagerne end ikke har taget telefonisk

kontakt til mig, når de nu fandt, at jeg på så mange områder havde fejlet.'

Landinspektør N har efter at nævnet har optaget sagen til kendelse sendt

et supplerende indlæg.

Rasmussen har efterfølgende afleveret 3 fotos udvisende matr. nr. 3h og

3ahs beliggenhed og bebyggelse. Klagerne er endvidere fremkommet med et

indlæg som svar på landinspektør N's indlæg.

Nævnet skal indledningsvis præcisere, at klagen alene vedrører den

berigtigelse af ejendommens grænser mod havet, som landinspektør N har

foretaget, hvorved et areal er fragået klagernes ejendom. Der er derimod ikke

af klagerne fremsat indsigelser mod landinspektørens behandling af vejsagen.

Hvad dernæst angår landinspektørens påstande om sagens afvisning for

nævnet skal nævnet udtale:

Klagerne købte ejendommen til overtagelse 1.juli 1988 og var således ejere

af ejendommen, da Kort- og Matrikelstyrelsen den 5. august 1988 traf den nu

omgjorte afgørelse i dagen. Klagerne findes allerede som følge heraf af være

berettigede til at indgive klage til nævnet. Det forhold, at den tidligere

ejer ikke har fulgt sin protestskrivelse af 1. august 1985 op over for N,

findes under de foreliggende omstændigheder hverken at kunne tages som et

udtryk for, at han har frafaldt sin indsigelse, eller at afskære de

efterfølgende ejere fra at fremsætte klage som sket. Nævnet tager derfor ikke

påstandene om sagens afvisning til følge.

Landinspektør N's mere subsidiære påstand om sagens afvisning, der er

begrundet med, at vejsagen er behandlet efter de regler, der gælder herfor,

og at det skøn, han har udøvet, ikke falder uden for de herfor gældende

rammer, er behandlet i det indledende afsnit.

Landinspektør N har endvidere protesteret imod, at hans redegørelse af 3.

marts 1985 til Nyby kommune indgår i nævnets bedømmelse af sagen.

Nævnet skal hertil bemærke:

Redegørelsen er fremkommet som følge af kommuneingeniørens forespørgsel

om, hvorfor N i forbindelse med vejudskillelsen havde berigtiget

naboejendommenes arealer som sket. Den er grundlaget for Nyby kommunes

godkendelse af N's arbejde og indgår som en del af materialet i

landinspektørens korrespondance med Kort- og Matrikelstyrelsen, ligesom N

selv henviser til den i sit skriftlige indlæg til nævnet. På baggrund heraf

finder nævnet ikke, at redegørelsen kan holdes udenfor nævnets bedømmelse.

Hvad dernæst angår de klagepunkter,der er indeholdt i klagernes skrivelse

af 26. februar 1989 skal nævnet udtale:

Landinspektør N fik af Nyby kommune til opgave at foretage udskillelse i

matriklen af den offentlige vej »Strandvejen« og foretog i

forbindelse hermed på eget initiativ en berigtigelse af lodsejernes -

herunder klagernes - ejendommes arealer søværts vejen. Berigtigelsen er

imidlertid påvirket af, at klagerne efter N's opfattelse ikke havde

ejendomsret til arealet. I sit forsvar for nævnet har N navnlig peget på, at

han ikke som foreslået af kommuneingeniøren i Nyby kommune, blot kunne have

fratrukket vejarealet fra ejendommens arel i tingbog og matrikel, idet

matrikelkortet derved ikke ville komme i overensstemmelse med de faktiske

forhold som følge af, at kysten, der er en erosionskyst, undergår stadige

forandringer. Landinspektøren har imidlertid ikke berigtiget matrikelkortet i

overensstemmelse med de faktiske forhold, da der er enighed om, at der ud for

klagernes ejendom rent faktisk eksisterer areal mellem Strandvejen og den

daglige højvandslinie. Kort- og Matrikelstyrelsen har i sin skrivelse af 20.

februar 1989 til N redegjort for, hvorledes en eventuel berigtigelse skulle

være foretaget efter de gældende regler i udstykningsbekendtgørelsens § 39 og

41, og uanset, hvem der måtte have ejendomsretten til det pågældende areal,

skal disse regler følges. Nævnet kan ganske tilslutte sig denne opfattelse og

finder, at N ved på det foreliggende grundlag at lade et areal fragå

klagernes ejendom har overtrådt sine beføjelser som landinspektør. N burde

enten have foretaget vejudskillelsen uden berigtigelse af ejendommenes

grænser mod søterritoriet eller foretaget berigtigelsen i overensstemmelse

med de herom gældende regler i udstyknigsbekendtgørelsens §§ 39 og 41,jfr. §

38. Nævnet finder ved vurderingen af dette forhold navnlig grund til at lægge

vægt på, at N dels sad en række beboerprotester overhørig, dels til kommunen

afgav en redegørelse, der ihvertfald for så vidt angår omtalen af de

ejendomsretlige forholds betydning for berigtigelsen, må karakteriseres som

vildledende og som følge af sit indhold gav sagen karakter af at være

uoverskuelig og omfattende.

Nævnet finder det endvidere kritisabelt, at N endnu ikke har efterkommet

Kort-og Matrikelstyrelsens pålæg om at orientere de pågældende lodsejere om

tilbageførslen af arealerne.

Efter en samlet vurdering af de forhold, der har givet anledning til

kritik fra nævnets side, finder nævnet, at landinspektør N's tilsidesættelse

af sine pligter som landinspektør har haft en så alvorlig karakter, at den

forskyldte sanktion - også under hensyn til at landisnpektøren ved nævnets

kendelse af 14. april 1988 blev tildelt en irettesættelse - bør fastsættes

til en bøde på 5.000 kr.

-Thi bestemmes:

Landinspektør N pålægges en bøde på 5.000 kr.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter