Tvist om ansvar for skader som følge af vandopstuvning under entre-og badeværelsesgulve. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvist om ansvar for skader som følge af
vandopstuvning under entre-og badeværelsesgulve. (* 1)
K E N D E L S E
i
Voldgiftssag nr. C 1728
Boligselskabet K afd. 10 og 11
mod
1. Ingeniørfirmaet ApS
2. Arkitektfirmaet ApS
3. VVS-Firmaet C ApS
4. Murer- og entreprenørfirmaet D
5. E A/S
I årene 1981 til 1984 lod bygherren, Boligselskabet K, afd. 10 og 11,
opføre et byggeri bestående af henholdsvis 104 rækkehuse og 99 rækkehuse og 8
enkeltværelser. Byggeriet var projekteret af indklagede, Arkitektfirmaet B
ApS, og ingeniørarbejdet var projekteret af indklagede,Ingeniørfirmaet A ApS.
VVS-entreprisen blev udført af indklagede, VVS-firmaet C ApS, og
murerentreprisen af indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, medens
indklagede, E A/S, leverede og opstillede gasbetonelementer.
Kort efter afleveringen opstod der skader på byggeriet som følge af
opstuvning af vand under entre- og badeværelsesgulve, hvilket medførte, at
klageren måtte lade foretage betydelige afhjælpningsarbejder. Der opstod
herefter uoverensstemmelse om, hvem der endeligt skulle bære udgifterne ved
disse foranstaltninger. Da der ikke ved forhandling kunne opnås enighed herom
mellem parterne, har klageren ved klageskrift af 4. marts 1986 anlagt sag mod
ingeniørfirmaet for en voldgiftsret nedsat i henhold til »Regler for
behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed«.
Voldgiftsretten har bestået af direktør, civilingeniør Leif Egeskjold,
civilingeniør Niels Steen Steensen og højesteretsdommer J. Bangert med
sidstnævnte som formand. Ved et klageskrift af 30. september 1986 har
Læs alt
klageren adciteret arkitektfirmaet, VVS-entreprenøren og murerentreprenøren.
Da der under sagens forberedelse opstod revner i gasbetonelementerne, har
klageren ved klageskrift af 3. maj 1988 yderligere adciteret E A/S.
På et forberedende møde i voldgiftsretten den 27. april 1988 opnåedes der
enighed om at udskille spørgsmålet om erstatning for skader på entre- og
badeværelsegulve til særskilt behandling under forudsætning af, at et
provenu, som klageren måtte opnå under denne del af sagen, ikke skulle være
til hinder for, at provenuet senere fordeles forholdsmæssigt også til de
parter, der som følge af sagens anden del måtte få krav mod ingeniør-
og/eller arkitektfirmaet.
Under den mundtlige forhandling den 23. og 24. januar 1989 har klageren
nedlagt følgende påstande:
1. Indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, tilpligtes at betale 2.300.000 kr.
med sædvanlige procesrenter fra den 7. marts 1986.
Beløbet er specificeret således:
129 badeværelsegulve med samlinger
under gulv a 22.000 kr. 2.838.000 kr.
82 lejligheder med samlinger placeret
under andre gulve end badeværelse
a 3.660 kr. 300.120 kr.
Syns- og skønsomkostninger afholdt
før indlevering af klageskrift 77.990 kr.
3.216.110 kr.
Da det ikke altid skønnes nødvendigt at udskifte alle rørsamlinger i
stueetagen, er beløbet skønsmæssigt nedsat til 2.300.000 kr.
2. De indklagede, Arkitektfirmaet B ApS, VVS-firmaet C ApS og Murer- og
entreprenørfirmaet D tilpligtes solidarisk med Ingeniørfirmaet A ApS at
betale 2.300.000 kr. med sædvanlige procesrenter fra den 1. oktober 1986.
3. Indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, tilpligtes endvidere at
betale 73.200 kr. vedrørende fuger.
De indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, Arkitektfirmaet B ApS og Murer- og
entreprenørfirmaet D har alle nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod
betaling af et mindre beløb.
Indklagede, VVS-firmaet C ApS, har ikke givet møde. Efter den mundtlige
forhandling har klageren på voldgiftsrettens foranledning undersøgt denne
indklagedes forhold nærmere. På grund af de fremkomne oplysninger har
klageren i skrivelse af 3. maj frafaldet ethvert krav mod denne indklagede,
hvilket indklagede A, har erklæret ikke at have bemærkninger til.
Om sagens nærmere omstændigheder er oplyst følgende:
Ifølge projekt for begge afdelinger skulle mosaikgulve i baderum udføres
således, at der på råbetonlaget på terrændæk udlægges en 30 mm
Polysterolplade, derpå 0,15 mm plastfolie med 20 cm overlag. På vægge mod
gulv skulle klæbes 3 rækker mosaikstifter i forsænkning 4 rækker. Stiftmosaik
skulle lægges i Sip fliseklæb i ensartet mønster og fugebredder. Udfugning
skulle ske med Erofug fugecement.
På et byggemøde den 2. juli 1981 blev det bestemt, at Polysterolpladen
skulle udelades og erstattes med sand. På et byggemøde den 25. november 1982
blev det aftalt, at der fremtidig skulle fuges med silikone langs vægge og
gulv og en lodret fuge nærmest bruseplads, og senere, at alle
badeværelsesgulve skulle fuges langs væg og gulv hele vejen rundt med
gummifuge.
Med hensyn til rørledninger var det blandt andet forskrevet, at rør under
gulv skulle udføres af Wirsboflex stålrør i præfabrikeret udførelse.
Samlingerne skulle udføres med klemringsfittings af typegodkendt fabrikat, og
at fabrikantens anvisninger i øvrigt skulle følges. Det fremgår af et
byggemødereferat fra den 27. januar 1983, at rørinstallationen fra den sidste
del af blok 37 og resten af byggeriet blev ændret, således at der ingen
samlinger er i badeværelset. Der er enighed om, at der i 129 lejligheder
findes rørsamlinger under gulv i badeværelser.
I en skrivelse af 25. marts 1982 skrev E A/S på Y Fjernvarmeselskabs vegne
til arkitekten, at man havde forlangt, at bygherren skriftligt fra A gøres
opmærksom på, at fjernvarmeselskabets forpligtelser ophører ved hovedhanerne,
og at fjernvarmeselskabet ikke har noget ansvar for den interne installation,
der tænkes herved på, at man anvender kompressionsfittings i skjulte
installationer.
Herpå svarede ingeniøren med kopi til boligforeningens formand,
inspektøren og arkitekten, at vedligeholdelse af disse installationer er
boligselskabets, hvilket ansvarsforhold ikke adskiller sig fra alle andre
anlæg i Y-by.
I Byggestyrelsens godkendelse af 12. maj 1982 af de anvendte
kompressionsfittings anføres, at samlingerne skal være udskiftelige og skal
anbringes, således at de er fritliggende eller monteret i udsparinger eller
foringsrør på en sådan måde, at eventuelle utætheder straks kan spores.
De største skader viste sig allerede i afdeling 10, inden afdeling 11 var
færdigbygget. Den 16. januar 1989 var der konstateret vandskade i 29
lejligheder. Skaderne har vist sig ved kraftig vandudtrædning under gulve i
badeværelser og har først kunnet konstateres, når vandet har bredt sig ind
under gulvet i et andet værelse, hvor der sker opbuling af gulvet.
Murermester J. Buch Andersen, VVS-installatør Tony Hansen og civilingeniør
J. Pilgaard Kristensen blev allerede inden sagens indbringelse for
voldgiftsretten udmeldt som skønsmænd og har i et antal erklæringer besvaret
spørgsmål fra parterne.
Skønsmændene har blandt andet udtalt, at skaderne i det væsentlige skyldes
fugtadgang fra badeværelsesgulv via utætheder i gulv og fuger ned til de i
gulvet liggende rør og rørsamlinger. Der er herved etableret direkte mulighed
for tæringsangreb på stålrørene. Det anses for overvejende sandsynligt, at
der i alle huse med skjulte samlinger i badeværelsesgulve vil kunne forventes
tæringsangreb på rørene. Rørarbejderne er udført i overensstemmelse med
projektet, og samling af rør i badeværelsesgulvene er ikke projekteret i
henhold til sædvanlig projekteringspraksis. Der bør ikke udføres
utilgængelige/skjulte samlinger på rør, medmindre disse udføres som svejsede
eller hårdloddede samlinger med derpå følgende korrosionsbeskyttelse. Der er
herved henvist til Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for
udførelse af varmeanlæg og godkendelse af anvendelse af Conex
kompressionsfittings. Det er ikke god håndværksskik at udføre skjulte
rørsamlinger i strid med DIF's anvisninger. Ved en senere besigtigelse har
skønsmændene i tre lejligheder konstateret, at den elastiske fuge langs
gulvet i badeværelset var slået fra antagelig på grund af sætning af gulvet
og mangler ved fugens udførelse. I to af disse lejligheder foretoges
ophugning, men konstateredes ingen tegn på fugt under badeværelsegulvet, og
rørsamlingerne var intakte. De elastiske fuger var ikke udført korrekt. Der
var foretaget mangelfuld afrensning af flisekanter og eventuelt ikke
foretaget priming. Fugerne var udført meget varierende og dybe fuger
konstateret udført uden fugebånd.
Under den mundtlige forhandling har voldgiftsretten fået forevist nogle
rørsamlinger fra bebyggelsen. Endvidere er der afgivet forklaring af
skønsmændene og af formanden for boligforeningens bestyrelse, G,
forretningsfører H, ingeniør I, arkitekt J, murermester X og murerformand L.
Skønsmændene har vedstået deres erklæringer og blandt andet forklaret, at
det er almen viden, at det ikke bør være rørsamlinger under gulv hverken
under badeværelsesgulve eller andre gulve. Havde rørene været ubrudt, var
skader ikke sket. Fugten kan være kommet fra badeværelsegulvet, fra selve
røret eller rørgennemføringer eller fra et utæt afløb, men et sådant er ikke
konstateret. Det er ikke sandsynligt, at der kan komme fugt fra revner i
underlaget på grund af det kapillarbrydende lag. Hvis der ikke var kommet
vand ovenfra, ville der næppe være sket skader af det omfang. Der burde have
været foreskrevet gummifuge fra begyndelsen. Det kan være svært at ombytte en
muret fuge på 3 mm med en elastisk fuge. Der vil være risiko for skade også,
når fugen er repareret, men risikoen vil være mindre. Dampspærren var ikke
samlet, der var dårligt nok overlæg. Kondens under badeværelse er mulig også
med lukket dampspærre, når anlægget er koldt. Det var generelt, at rørene var
mekanisk beskadiget i Rilsanbeskyttelsen, antageligt stammende fra
udførelsen.
G har forklaret, at den første skade skete den 1. december 1982. I gav
ingen forklaring på, hvorfor der var sket brud, og han foreslog ikke den
ændrede fremgangsmåde. De skader, der opstod, blev indtil 1984 repareret af
mureren og tømreren pr. kulance, men dette fortsatte ikke. Han forlangte
skaderne repareret, da man ikke kunne leve med skader under gulvene. Han ved
ikke, hvem der ændrede med hensyn til Polysterolpladen.
H har forklaret, at den fremlagte oversigt over udgifter på ca. 640.000
kr. for reparation af 28 skader i tiden fra juli 1984 til december 1988 er
boligselskabets faktiske udgifter. Af dette beløb er 56.000 kr. til
VVS-installatøren og 150.000 kr. til mureren ikke betalt.
I har forklaret, at arkitekten projekterede den ændring, hvorved
Polysterolpladen udgik. Han opdagede det ved tilsyn på pladsen, og ændringen
blev derefter drøftet på et byggemøde. Han protesterede, men protesten er
ikke tilført nogetsteds. Murermesteren sagde, at han havde gjort sådan før.
Indklagede krævede, at det anvendte sand var tørt af hensyn til rørene. Når
Polysterolpladen udgik, burde arkitekten have udført elastisk fuge.
VVS-installatøren var med til at rådgive om Wirsboflexrør, og han advarede
ikke imod den anvendte fremgangsmåde. En ingeniør fra Wirsbofleks har
godkendt anvendelse af klemfittings. Han opfattede ikke brevet fra F som en
advarsel, men blot som en ansvarsfraskrivelse. Han tror ikke på utæthed i
rørene, men i fugerne. Han har mange gange konstateret beskadigelse af
Rilsanbelægningen og kasseret samlinger. I 1983 blev rørsamlingen flyttet fra
badeværelse til entre på hans anbefaling. Ændringen foretoges på grund af
skader i afd. 10. Han foreslog ikke, at der skulle foretages ændring også i
de allerede udførte lejligheder. Han deltog i begyndelsen i møder om de
opståede skader. I fem lejligheder kunne dørene i entreen ikke lukkes. Der
blev skåret op omkring radiatorerne og konstateredes vand på dampspærren, men
ikke utæthed ved rørsamlingen. I badeværelset var der meget rustne
rørsamlinger, da man skar op, og udvendig korrosion på rørinstallationer. Der
blev sat ny samlinger i med klemfittings og smurt med fedt.
Arkitekt J har forklaret, at det på byggemøde den 2. juli 1981 blev aftalt
at udelade Polysterolpladen og i stedet at udlægge tørt sand og batts, fordi
det var svært at lave en effektiv isolering. Han kan ikke huske, hvem der
rejste spørgsmålet. Der blev alligevel ikke lagt batts, da der ikke var
plads. Det var ikke et spørgsmål om økonomi. Der var projekteret med
cementfuger, hvilket var gængs. I afd. 11 var ændret til gummifuger. Ved
garantieftersyn i afd 10 blev det konstateret, at gasbetonvæggen havde
bevæget sig mere end ventet, så der var opstået revner. For at modvirke dette
skiftede man fugen til blød fuge. Man gik straks i gang med udskiftningen,
hvor fugen havde sluppet. Han kan ikke huske, hvem der foreslog ændret
rørføring. Der er ikke konstateret vanddnedtrængen fra badeværelser på første
sal.
X har forklaret, at man opgav Polysterolpladen, fordi rørene i badeværelse
lå så tæt, at det nærmest var umuligt at lave. Han hørte ingen protest fra
ingeniøren. Han har anvendt strandsand, som var tørret indendørs i en
periode. Der var ikke foreskrevet ovntørret sand. I det oprindelige projekt
var der ikke fliser i badeværelset. Da der senere kom fliser i badeværelse,
ændredes fugebredden til 6 mm, hvilket er en forudsætning for en plastisk
fuge. I afd. 10 var fugen 3 mm. Fugen blev ændret fra cement til plastisk
fuge, fordi der kom en svag revnedannelse i betonelementerne. På arkitektens
forslag skulle arbejdet egentligt udføres af M, men han ville ikke. Så
fræsede indklagede selv op, medens M fugede. Arbejdet blev udført i august og
lidt ind i september 1983. Forslaget om ændret rørføring i afd. 11 kom fra
arkitekten og boligselskabets formand.
L har forklaret, at han ikke har hørt nogen gøre indvendinger mod overgang
fra Polysterolplade til sand. Udskiftningen af fuge var meget vanskelig,
fordi man skulle skære en 3 mm fuge op. Han bekræfter, at han ved
reparationer har set, at rørsamlinger var gået fra hinanden.
Klageren har til støtte for sine påstande anført, at årsagen til de
opståede skader er, at der er projekteret skjulte rørsamlinger under
badeværelsegulv samlet med fittings. Under badeværelsesgulv vil der altid
være et fugtigt miljø. Skønsmændene har ikke kunnet konstatere, hvorfra
fugten kommer, men den vil altid komme. Det er en klar projekteringsfejl og i
strid med DIF's anvisninger at udføre skjulte rørsamlinger og med
godkendelsen af Conex fittings at anvende dem i et ikke konventionelt anlæg.
Ingeniøren blev tilmed advaret ved skrivelsen fra F. Efter fremkomsten af de
første skader flyttedes rørsamlingerne - det er uvist på hvis initiativ - men
ingeniøren foretog sig intet for at forebygge yderligere skader i de allerede
udførte lejligheder.
Det kan overvejes, om der kan pålægges andre ansvar, og om dette kan føre
til en nedsættelse af ingeniørens ansvar. Der er ved tilsynet konstateret
skår i Rilsanbelægningen, hvilket kan føre til ansvar for VVS-installatøren.
Konstateringen heraf kunne have givet anledning til at ændre projektet, og et
eventuelt ansvar for installatøren kan højst føre til, at der bliver
solidarisk ansvar.
Det erkendes, at det er vanskeligt at pålægge arkitekt og murer ansvar for
de opståede skader, og klager har kun inddraget dem under sagen på grund af
ingeniørens standpunkt. Ansvaret skulle i så fald hvile på de fejlagtige
fuger, men der vil altid være et fugtigt miljø under et badeværelsegulv, og
det har vist sig, at der også sker skader i badeværelser med plastisk fuge.
Erstatningskravet er opgjort således, at man for hvert badeværelse med
samlinger under gulv har regnet med udbedringsomkostninger på 22.000 kr.,
hvilket svarer til de gennemsnitlige omkostninger ved de hidtidige
reparationer og det af skønsmændene anslåede beløb. I de lejligheder, hvor
samlingen ikke er sket under badeværelset, er regnet med 3.660 kr. pr.
lejlighed svarende til det af skønsmændene anslåede beløb. For de
lejligheder, hvori skade endnu ikke er konstateret, er beløbet nedsat med
1/3, hvilket er normalt i voldgiftsrettens praksis. Erstatning må på grund af
den nærliggende risiko for skader i lejligheder, hvor dette endnu ikke er
konstateret, fastsættes allerede nu. Et blot forbehold vil ikke være noget
værd. Også i lejligheder på første sal er der rørsamlinger under
badeværelsesgulv, og der er relativt samme risiko for senere skader. En
korrekt projektering ville ikke have gjort projektet dyrere, og der er ikke
tale om forlænget levetid eller sparet vedligeholdelse.
Hvad endelig angår det særlige krav mod mureren, angår det fejl ved
arbejdets udførelse, og heri skal der ske fradrag for sparet vedligeholdelse.
Indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, har bestridt, at der er begået faglig
fejl. Anlægget er konventionelt, og der er intet forbud mod samlinger under
gulv. DIF's vejledning, der stammer fra 1959, hvor kun stålrør var kendt, kan
ikke overføres på Wirsboflexrør. Byggestyrelsens godkendelse af Conex angår
brugsvand og kan ikke overføres til samlinger i dette anlæg. Han har endda
været så forsigtigt at forespørge Wirsbo, der svarede, at man intet havde at
indvende mod brug af Wirsboflexrør, når fjernvarmeværker godkender det. Han
er ikke blevet advaret hverken af VVS-installatørens folk eller ved
skrivelsen fra F, som alene er en ansvarsfraskrivelse. Han har vurderet
mulighederne for fugt. Den kunne ikke komme nedefra, ikke fra det tørre grus,
hvori rørene blev lagt, og ikke ovenfra. Den almindelige risiko for fugt
kunne ikke medføre så mange skader, hvis de øvrige håndværkere havde udført
deres arbejde korrekt.
I det omfang der har været fejl ved samlingerne, påhviler ansvaret
installatøren. Han har advaret installatøren og kasseret de rør, hvor
Rilsanbelægningen var beskadiget. For skader af denne art kan indklagede
højst være ansvarlig for manglende tilsyn, og dette ansvar er subsidiært.
Hvis der foreligger en faglig fejl, er denne ikke årsag til skaderne.
Disse skyldes ikke fejl ved samlingerne, men udvendig kondens. Fugten må
komme fra de gabende fuger, og det er i hvert fald ikke bevist, at den kommer
andetsteds fra.
Under alle omstændigheder må der ske en fordeling af ansvaret.
VVS-installatøren må være ansvarlig for fejl ved rørsamlinger, arkitekten,
fordi han ikke fra begyndelsen har foreskrevet elastiske fuger, og mureren,
fordi der var udførelsesfejl ved de elastiske fuger. Der foreligger 4
lejligheder, hvor der klart er begået fejl af VVS-installatøren, og for disse
må han hæfte alene. I øvrigt bestrides solidarisk ansvar med installatøren
ikke, men der kan ikke pålægges ansvar solidarisk med andre. I det omfang,
der pålægges solidarisk ansvar, henstilles det, at voldgiftsretten træffer
bestemmelse om regres.
Med hensyn til klagerens tabsopgørelse har indklagede anført, at de
afholdte udgifter til reparationer i 29 lejligheder nok må anerkendes, men de
ikke betalte regninger på 56.000 kr. fra VVS-installatøren og 150.000 kr. fra
mureren bør fragå. Af de resterende 100 lejligheder må fragå 18 lejligheder
på 1. sal, hvor der kun er konstateret vandskade i en enkelt, hvilket var
forårsaget af et skår i Rilsanbelægningen. For de resterende 82 lejligheder
skal de beregnede omkostninger til eventuel udbedring nedsættes med 1/3. For
55 af disse lejligheder bliver udskiftning af rørsamlinger i hele huset ikke
nødvendig, og der skal derfor kun regnes med en udgift på 10.000 kr. pr.
lejlighed, hvilket yderligere skal nedsættes, fordi tabet ikke er søgt
begrænset. Hvad endeligt angår de 82 lejligheder, hvor samlinger ikke er
placeret under badeværelse, er der ikke hidtil sket skader, og der bør derfor
ikke gives erstatning, men kan tages forbehold. Ved erstatningsberegningen
bør det også tages i betragtning, at det drejer sig om meget betydelige
beløb, som er velfærdstruende.
Indklagede, Arkitektfirmaet B ApS, har bestridt, at der kan pålægges
arkitekten ansvar. Årsagen til skaderne er rørsamlingerne under gulv, hvilket
er ingeniørens ansvar. Det var ikke en fejl, at Polysterolpladerne blev
opgivet, og ingeniøren har da heller ikke protesteret herimod. Det var heller
ikke en fejl, at der oprindelig var projekteret med cementfuge. Når fugen
slog fra, skyldtes det bevægelser i bygningerne. Udover at miljø under et
badeværelsegulv altid vil være fugtigt, vides det ikke, hvordan der er kommet
vand under gulvet. Ingen af de steder, hvor der blev gravet op i anledning
af, at fugerne slog fra, var der vådt. Indklagede har endvidere fremført
forskellige indsigelser mod klagerens tabsopgørelse og navnlig gjort
gældende, at hvis der skal ydes erstatning også for de lejligheder, hvor der
endnu ikke er opstået skader, må erstatningen fastsættes rent skønsmæssigt.
Indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, har anført, at der ikke kan
pålægges mureren ansvar for de opståede skader. Årsagen til skaderne er alene
ingeniørens projekteringsfejl. Fugt under badeværelsegulve er påregnelig. Der
er ikke begået fejl med hensyn til det sand, som anvendtes i stedet for den
oprindeligt projekterede Polysterolplade, og der er intet bevis for, at
fugten stammer fra fugerne. Skønsmændene har da også erklæret, at dette ikke
er hovedproblemet.
Det må erkendes, at fugen i nogle tilfælde ikke er udført rigtigt. Der
skulle ændres fra cementfuge til gummifuge, og der havde man kun den smalle
fuge. En så smal gummifuge kan ikke laves korrekt. Kravet om 72.000 kr. til
eftergang og reparation af fuger er for højt. Udgangspunktet må være 400 kr.
pr. lejlighedd i 111 lejligheder, og dette beløb må nedsættes.
Voldgiftsretten skal udtale:
Det findes i overensstemmelse med skønsmændenes erklæring klart, at
ingeniøren har begået en projektfejl. Den valgte løsning med Wirsbofleksrør,
der samles med klemfittings under et badeværelsegulv, vil aldrig kunne holde
i det fugtige miljø, som altid vil være i et badeværelsegulv. Uanset, hvor
god udførelsen er, vil der altid ske korrosion. Den fugt, som kan være trængt
ind gennem fugerne, kan højst anses for en medvirkende årsag af mindre
betydning. Det må anses for almen viden på projekteringstidspunktet, at man
ikke kunne anvende en sådan rørkonstruktion. Ingeniøren var desuden advaret
herimod generelt gennem DIF's anvisninger om udførelse af varmeanlæg og
boligstyrelsens godkendelse af de anvendte klemfittings. Endelig burde han
have følt sig advaret ved F's skrivelse, som specielt henviser til hans
anvendelse af kompressionsfittings i skjulte installationer.
Ingeniøren findes herved at have pådraget sig erstatningsansvar, og det
kan ikke fritage ham for ansvar eller begrænse dette, at VVS-installatøren
ikke advarede mod konstruktionen.
Det må endvidere efter bevisførelsen, herunder skønsmændenes erklæring og
forevisningen i voldgiftsretten af ødelagte samlinger, lægges til grund, at
der er forekommet udførelsesfejl, men fejlene burde være konstateret ved det
af ingeniøren udøvede tilsyn, hvorfor der tillige påhviler ham et ansvar for
tilsynsfejl.
Der findes ikke grundlag for at pålægge arkitekten erstatningsansvar. Det
var ikke en projektfejl, at den oprindelig planlagte polysterolplade blev
opgivet. Selv om det nok havde været bedre, om der fra begyndelsen havde
været foreskrevet plastiske fuger, har den fugt, som er trængt ind gennem
fugerne bidraget så lidt til de opståede skader, at det ikke kan føre til at
pålægge arkitekten medansvar for disse.
Af sidstnævnte grund finder voldgiftsretten, at der heller ikke kan
pålægges murermesteren medansvar for de opståede skader. Voldgiftsretten
lægger herved tillige vægt på, at der ikke i de tilfælde, hvor skønsmændene
foretog opgravning i lejligheder, hvor fugen var slået fra, blev konstateret
vandindtrængen. Derimod findes murermesteren ansvarlig for fejl ved
udførelsen af den elastiske fuge. Det kan ikke fritage ham for ansvar, at
arbejdet var vanskeligt at udføre. I så fald burde han have afvist arbejdet
eller taget forbehold. Klagerens krav til eftergang og udbedring af fugen
fastsættes skønsmæssigt til 50.000 kr. incl. moms med renter som påstået.
Vedrørende klagerens krav mod ingeniøren for de opståede skader bemærkes,
at klager må have krav på betaling af udgiften til reparation i de 29
lejligheder, hvor skaden var opstået inden den mundtlige forhandling. Dette
beløb fastsættes til 22.000 kr. pr. lejlighed.
I de øvrige 100 lejligheder, hvor rørsamling er anbragt under
badeværelsegulv, findes der en så nærliggende risiko for, at der senere vil
opstå skader, at klageren har krav på erstatning. Hvis der foretages en
omlægning af rørinstallationen, inden der er opstået skader, kan der
imidlertid findes en løsning, hvorved ophugning af badeværelsegulvet undgås.
Udgifterne herved anslås til 10.000 kr. pr. stuelejlighed incl. moms. Der er
i prisen taget hensyn til, at en sådan løsning måske ikke giver et så smukt
udseende, som hvis gulv blev ophugget.
For de 18 lejligheder på 1.sal sættes det tilsvarende beløb til 5.000 kr.
pr. lejlighed.
Forsåvidt angår de resterende 82 lejligheder, hvor rørsamlinger ikke er
anbragt under badeværelsegulvet, findes risikoen for skade så begrænset, at
der ikke er grundlag for at fastsætte erstatning.
Klagerens krav mod ingeniøren opgøres herefter således:
29 lejligheder a 22.000 kr. 638.000 kr.
med fradrag af VVS-installatørens tilgodehavende 56.000 kr.
582.000 kr.
82 lejligheder a 10.000 kr. 820.000 kr.
18 lejligheder a 5.000 kr. 90.000 kr.
1.492.000 kr.
der forrentes med sædvanlig procesrente fra den 7. marts 1986.
T H I B E S T E M M E S
Indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, skal inden 14 dage efter modtagelsen af
denne kendelse til klageren, Boligselskabet K, afd. 10 og 11, betale
1.492.000 kr. med sædvanlige procesrenter fra den 7. marts 1986.
I sagsomkostninger betaler denne indklagede 100.000 kr. til klageren,
hvorved bemærkes, at klageren har afholdt meget betydelige udgifter til syn
og skøn.
Indklagede, Arkitektfirmaet B ApS, frifindes. I sagsomkostninger til denne
indklagede skal klageren betale 35.000 kr.
Indklagede, Murer- og entreprenørfirmaet D, skal inden samme frist til
klageren betale 50.000 kr. med sædvanlig procesrente fra den 1. oktober 1986.
Klageren betaler i delvise sagsomkostninger til indklagede 25.000 kr.
Klageren og indklagede, Ingeniørfirmaet A ApS, betaler hver halvdelen af
omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.
København, den 17. maj 1989
Leif Egeskjold
Johannes Bangert
Niels Steen Steensen
p.v.c.
G. Stark
Officielle noter
Særlige noter: (* 1) Offentliggjort i Kendelser om fast ejendom 1989 side
41-47 af Jurist-og Økonomforbundets forlag.
Lignende dokumenter
- Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om restentreprisesummer, der tilbageholdtes til dækning af dagbøder m.m. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om ansvar for tæringsangreb på en ejendoms systemer for varmt brugsvand mm. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 2. februar 2001
- Spørgsmål om et kravs bortfald ved passivitet eller forældelse. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om bl.a. entreprenørens udførelse af et betongulv i en lager- og fabrikshal. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997