Spørgsmål om et kravs bortfald ved passivitet eller forældelse. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Spørgsmål om et kravs bortfald ved passivitet
eller forældelse. (* 1)
KENDELSE
i
Voldgiftssag nr. C 2195
K Boligselskab, afd. x
mod
A/S A
I årene 1968-70 fik klageren, K Boligselskab afd. x, opført 5 boligblokke
med ialt 314 lejligheder på æ-vej og ø-vej i y-sted. Indflytningen i
lejlighederne fandt sted i tiden fra den 1. marts 1970 til den 1. maj 1971.
Indklagede, A/S A, havde udarbejdet projekt og ført tilsyn med byggeriet.
Der viste sig senere skader på betonelementerne i byggeriets altaner,
facader og sternbjælker.
Den 20. august 1987 indgav klageren til Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed et klageskrift mod A/S A og B, Ingeniør- og Entreprenørfirma
A/S med påstand om, at de in solidum skulle betale 5 millioner kr. til
klageren. Påstanden var begrundet med, at entreprenørselskabet havde udført
betonarbejderne og var ansvarlig for betonskaderne på grund af fejl under
entreprisens udførelse, og at A/S A var ansvarlig for fejl under tilsynet med
byggeriet. I klageskriftet er anført, at dets noget summariske karakter
skyldtes klagers interesse i at få afbrudt forældelsesfristen, og at klager
ville fremkomme med en mere fyldestgørende redegørelse for skadernes omfang
og karakter. Dette skete ved et supplerende klageskrift af 15. december 1987.
I et svarskrift af 20. april 1990 påstod indklagede frifindelse bl.a. med
den begrundelse, at ethvert muligt erstatningsansvar for A/S A var bortfaldet
ved passivitet fra klagers side og/eller forældelse.
Spørgsmålet om kravets bortfald ved passivitet eller forældelse er efter
parternes ønske taget under særskilt forhandling og pådømmelse.Ved den
mundtlige forhandling af disse spørgsmål den 31. januar 1991 bestod
Læs alt
voldgiftsretten af civilingeniør J.E. Ahrensbach, højesteretsdommer Johs.
Bangert, højesteretsdommer Erik Bjerregaard, højesteretsdommer Henning Funch
Jensen og civilingeniør Johan Nørgaard med højesteretsdommer Bjerregaard som
formand.
Klageren nedlagde under denne forhandling påstand om, at indklagedes
indsigelser om kravets bortfald på grund af passivitet og forældelse blev
forkastet.
Indklagede påstod frifindelse på grund af passivitet og forældelse.
Efter det oplyste er sagens omstændigheder iøvrigt følgende:
Den 10. marts 1947 havde K Boligselskab og C underskrevet en overenskomst,
hvorved C for et aftalt vederlag påtog sig at varetage driften og
administrationen af boligselskabets ejendomme, herunder tilsyn og foretagelse
af ind- og udvendig vedligeholdelse.
I referatet af et bestyrelsesmøde i K Boligselskab den 17. januar 1979 er
vedrørende afdelingen x bl.a. anført: »Vedligeholdelsestilstanden
betegnes af inspektionsafdelingen som jævn i børneinstitutionen w og som god
i de 2 boligafdelinger z og x.
I slutningen af 1982 konstaterede bygningsingeniør D, der da var ansat som
inspektør i B, begyndende rustgennemslag i bebyggelsen, og han anmodede A/S A
om at foretage en undersøgelse.
A foretog derefter en besigtigelse af bygningerne med henblik på
eventuelle betonskader. Ved besigtigelsen, der blev foretaget fra jorden uden
brug af stiger eller stilladser, blev der ifølge en rapport af 15. december
1982 konstateret følgende skader:
på altansiden mod haven en del skader på de lodrette elementer, der bærer
altanpladerne, idet elementerne på forkanten på grund af for lille dæklag
havde flere revner og afskalninger over armeringen.
på indgangssiden skader på lodrette facadeelementer, hvor bøjlearmering
rustede,
vandrette dækkantelementer havde rustne armeringsjern med
betonafsprængninger til følge,
enkelte vandrette dækelementer ved tag havde vandrette revner med
gennemsivninger ca. 10 cm fra overkant.
Eksempler på de forskellige skadetyper var vist på nogle optagne
fotografier.
I rapportens konklusion udtaltes, at de observerede skader byggede på en
let besigtigelse, og at A derfor ikke kunne komme med en konklusion, der
straks angav, hvad man burde gøre, men at skaderne dog helt klart var så
alvorlige, at der snarest skulle repareres for ret store beløb. A anbefalede
derfor, at der snarest blev iværksat videre undersøgelser af skadernes omfang
med efterfølgende reparationsforslag. A foreslog, at der i første omgang blev
bevilget 50.000 kr. incl. moms til en videregående undersøgelse og
registrering.
A blev anmodet om at foretage en sådan videre undersøgelse, og i en
rapport af 3. marts 1983 angiver A antallet af samtlige skader til 399 og
anslog ved et groft skøn udgiften til nødvendige reparationer til 898.000 kr.
incl. moms. I rapporten er yderligere bl.a. anført, at løse betonstykker med
fare for nedstyrtning på befærdede områder snarest burde hugges ned.
I et notat af 29. juni 1983 har det rådgivende ingeniørfirma E anført, at
det i forbindelse med en forestående renovering af tagene havde foretaget en
besigtigelse fra tagflader af den øverste halvdel af sternene og havde
konstateret skader på betonsternen bestående i revner, pletvise afskalninger
og synlig rusten armering på forsiden af sternene samt små lokale rustpletter
på forsiden af sternene.
Klageren begærede derfor syn og skøn, og i skønserklæringer af 17. oktober
1984 og 1. december 1985 har de udmelte syns- og skønsmænd bl.a. udtalt, at
de første skader i sternelementerne må have været synlige allerede et par år
efter ibrugtagningen, og at den ansvarlige for opsynet med bygningerne
allerede dengang burde have gjort bemærkninger, at der er registreret dæklag
0 på rustne armeringsjern i facaden, og at rustpletter på disse steder må
have været synlige, men måske ikke iøjnespringende, allerede inden for det
første år, samt at de konstaterede rustangreb på armeringsjern med op til 10
mm dækkende betonlag formentlig først blev synlige efter 3-4 frostperioder,
formentlig i 1973-74, men at skaderne, der viste sig som kraftige revner,
afskalninger og rust, da må have været meget tydelige.
Til skønserklæringen er knyttet nogle af skønsmændene optagne fotografier
af skader, og skønsmændene har i et overslag over håndværkerudgifterne til
reparation af de konstaterede skader anslået udgifterne til 2.100.000 kr.
ekskl. moms.
Skønsmand, ingeniør E. Theil Hansen, har under den mundtlige forhandling
af sagen den 31. januar 1991 vedstået skønserklæringen.
I et brev af 22. juli 1986 til klagers daværende advokat anførte advokat F
bl. a., at et eventuelt tilsynsansvar under alle omstændigheder vil være
bortfaldet på grund af forældelse.
Snedker G har under den mundtlige forhandling af sagen forklaret, at han
har boet i en af lejlighederne fra 1970 og har været medlem af afdelingens
bestyrelse siden 1975. Hvert forår foretog hele bestyrelsen sammen med
varmemesteren og C's inspektør en gennemgang af bebyggelsen, som man stræbte
efter at holde intakt. Han har ikke bemærket betonskader, før han læste om
dem i Dominias rapport. Først i 1984-85 hørte han om nedfaldne betonstykker.
Skadesudviklingen gik meget hurtigt fra 1984.
Inspektør H, C, har under den mundtlige forhandling af sagen forklaret, at
han fra 1974 til medio 1981 deltog i tilsynet med bebyggelsen og var med ved
bestyrelsens årlige gennemgang af denne. I slutningen af 1979 blev der
udbedret en rustskade på et vandret bånd, men der var ingen synlige skader
andre steder, og han har heller ikke hørt om klager over betonskader.
Bygningsingeniør D har forklaret, at han var ejendomsinspektør i C fra
medio 1981 til medio 1985, og at han i dette tidsrum deltog i de årlige
tilsyn med bebyggelsen. Ved tilsynet i midten af 1982 blev der ikke
konstateret betonskader, men i november 1982 har han set begyndende
rustgennemslag, og han anmodede derfor A om at foretage en undersøgelse. Han
har ikke hørt om beboerklager over betonskader eller om nedfaldne
betonstykker.
Civilingeniør I, A, har forklaret, at han deltog i A's undersøgelser i
slutningen af 1982 og begyndelsen af 1983. Som ingeniør kunne han se, at der
var mangler, der skulle gøres noget ved.
Forklaringer er endvidere afgivet af civilingeniør E og af J fra
betonelementfabrikken L.
Den 29. september 1988 deltog voldgiftsdommerne J.E. Ahrensbach og Erik
Bjerregaard i en besigtigelse af bygningerne.
Klager har under denne sag frafaldet kravet mod det indklagede
entreprenørselskab, men har indklaget ingeniør B for en af Dansk
Ingeniørforening nedsat voldgiftsret med de samme dommere, og de to sager er
blevet behandlet sammen for så vidt angår forældelsesspørgsmålet.
Klageren har til støtte for, at forældelse ikke er indtrådt, anført, at
der er tale om skjulte fejl og mangler. Forældelsesfristen kan derfor
tidligst begynde at løbe fra C's modtagelse af A's rapport af 15. december
1982, idet klager efter de af G, H og D's afgivne forklaringer ikke tidligere
kunne have noget kendskab til manglerne og deres årsag og alvorlige karakter.
Forældelsesfristen blev afbrudt ved indgivelsen af klageskriftet af 20.
august 1987. Klager har endvidere bestridt, at kravet er bortfaldet på grund
af passivitet.
Indklagede har til støtte for, at forældelse er indtrådt, anført, at der i
slutningen af 1982 af A/S A blev konstateret omfattende og alvorlige skader
på betonelementerne, og at disse skader og deres årsager ifølge
skønserklæringerne har været synlige længe før sommeren 1982. Da klageskrift
blev indgivet den 20. august 1987, var forældelse derfor indtrådt. Kravet er
efter indklagedes opfattelse også bortfaldet på grund af passivitet udvist
fra indklagedes side fra den første skønserklærings afgivelse i oktober 1984
og indtil det egentlige klageskrifts indgivelse den 15. december 1987.
Voldgiftsretten skal udtale:
I A's rapport af 15. december 1982 er anført en række betonskader, der var
så alvorlige, at der snarest skulle repareres for ret store beløb. Efter en
nærmere undersøgelse angiver A i rapporten af 3. marts 1983 antallet af
skader til 399 og anslog reparationsudgiften til ca. 900.000 kr. Efter
skønsmændenes erklæringer har de første skader i sternelementer været synlige
allerede et par år efter ibrugtagningen, og andre rustskader på betonen har
været meget tydelige fra midten af 1970'erne. Voldgiftsretten er på dette
grundlag nået til den bedømmelse, at de skader på betonelementerne, som er
påtalt under sagen, har været synlig for boligselskabet og dets tilsyn længe
før og i hvert fald før den 21. august 1982, og at skaderne også inden denne
dato havde et sådant omfang og en sådan karakter, at de kunne anses som
mangler ved de leverede bygninger.
Da klage herefter er indgivet mere end 5 år efter det tidspunkt, hvor
klager havde eller i hvert fald burde have haft kendskab til manglerne ved
betonelementerne, er klagers erstatningskrav forældet, og indklagede må
frifindes.
Med hensyn til sagens omkostninger skal der forholdes som nedenfor anført.
THI BESTEMMES:
Indklagede, A/S A, frifindes i denne sag.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger skal
betales af klageren, K, afd. x.
København, den 26. marts 1991
J.E. Ahrensbach Johs. Bangert Erik Bjerregaard
Henning Funch Jensen Johan Nørgaard
p.v.c.
Charlotte Fabricius
Lignende dokumenter
- Revner i betonelementer i nybyggeri Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om betaling for ekstraarbejder som følge af projektændringer i forbindelse med en altanrenovering. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist om ansvar for skader som følge af vandopstuvning under entre-og badeværelsesgulve. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 27. juli 2000
- Sag om, hvorvidt den afsagte voldgiftskendelse i relation til betaling af procesrente kan tilsidesættes, idet voldgiftskendelsen i relation til tidspunktet for forrentning er uforenelig med landets retsorden og dermed ugyldig Domsdatabasen · 29. januar 2026
- Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse Retsinformation · 24. september 1997