Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45
kædehuse
Kendelse
i
Voldgiftssag nr. C-2866
K Boligselskab
mod
1. A1 Arkitekt og Ingeniørkontor
og
2. A2 v/ kurator advokat B
Procestilvarslet Murermester C
Under denne sag har klageren, K Boligselskab, Afdeling »X II«
ved klageskrift af 1. juni 1989 indklaget A1 og konkursboet entreprenør A2
v/kurator advokat B for en i medfør af »Regler for behandling af sager
ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret
bestående af direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen, rådgivende
civilingeniør Esben Kirkegaard og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som
formand.
Sagen er rejst i anledning af en tvist vedrørende mangler og
konstruktionsfejl ved 45 kædehuse, X II, der var opført af entreprenør A2 på
grundlag af et projekt udarbejdet af A1. Murerarbejdet blev udført af
muremester C, der havde indgået entreprisekontrakt med entreprenør A2 herom.
Murermester C har været procestilvarslet under sagen.
Klageren har efter sin endelige påstand påstået de indklagede in solidum
tilpligtet at betale 5.061.730,31 kr. med tillæg af procesrente fra den 6.
juni 1989 af 61.730,32 kr. og af hele beløbet fra den 21. sep. 1992 til
betaling sker.
Begge de indklagede har påstået frifindelse. subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb med proratarisk hæftelse.
Sagens nærmere omstændigheder er følgende:
Læs alt
Ved entreprisekontrakt af 16. og 18. juni 1981 blev der indgået aftale
mellem klageren og entreprenør A2 om opførelsen af det nævnte byggeri for en
samlet entreprisesum på 4.999.965,- kr. excl. moms. Ved underentrepriseaftale
af 22. juli 1981 mellem A2 og murermester C blev murerarbejdet overdraget til
sidstnævnte.
Mellem klageren og det indklagede A1 er der intet skriftlig
aftalegrundlag.
I de særlige betingelser for murerarbejdet hedder det i pkt. 6.101 om
arbejdets omfang: »Udførelse af alle opmurings-, fuge, pudse-, flise-,
klinke- og gulvafretningsarbejder samt skillevægge og bagmure af
gasbeton.«
Om bagmure og indv. vægge hedder det i pkt. 6.408:
»Udføres af 7,5 cm tykke porebetonelementer (gasbeton), der monteres
efter D's anvisninger:
»BAGMURSSYSTEM AF GASBETON-VÆG-ELEMENTER« samt
arbejdsinstruktion:
»OPSTILLING AF GASBETON-ELEMENTER-BAGMURSSYSTEM«
Der monteres murbindere svarende til 8 stk. pr. (m2) og afpasset til
murværk.
Der udlægges murpap under alle vægge.
Understøbning af elementer udføres omhyggeligt og afskæres plant med
elementernes sider.
Afslutningshøjde fremgår af tegningerne.
Entreprenøren er ansvarlig for tilstrækkelig afstivning i byggeperioden.
Der anvendes falselementer og 15-GX-bjælker i vindues og udv. døråbninger.
Overskydende lim ved fuger fjernes.
I lejlighedsskel i sammenbyggede huse udføres elementvæggene uafhængige af
hinanden helt op under tagplader.
Bagmurselementer må ikke føres ubrudt igennem disse lejlighedsskel.
Vægge, hvorpå der opsættes fliser skal være absolut plane.'
Om efterreparationer hedder det i pkt. 6.415:
Mindre skader på gasbeton-elementer efter D's anvisninger med G-lim og
skælsand, bl. forhold 1:3 eller med KC-mørtel 50/50/800.
Ved større skader udskiftes elementerne.'
Det fremgår endvidere af Fælles betingelserne at det påhviler
entreprenøren at udarbejde arbejdstegninger til eget brug, som supplering til
det udleverede tegningsmateriale, således som det er nævnt under
fagbeskrivelserne.
Arbejdet blev påbegyndt den 3. juni 1981 med byggemodningsarbejderne. I et
notat af 3. sep. 1981 fra E, A1, til F hos A2 hedder det:
»Forankringsjern.
I huse hvor de ikke er faststøbt med det samme udføres fastgørelsen med
flg: BMF-vinkeljern ......fastgøres i beton under Lecablok med 2 stk. Fischer
FA 12 og 5 stk. M4 galv bolte til trækbånd«
Under sagen er fremlagt en SBI-Rapport 144 fra 1983 der indeholder en
sammenfatning om, at det afstivede system trænger til mere opmærksomhed. Det
hedder bl.a. i rapporten: »Uforankrede vægge har lille bæreevne. Der er
opført mange letbetonvægge, som hverken er forsynet med lodret anker eller
modhold, og de har naturligvis også en vis vandret bæreevne. Men de fleste
vægge i et etplanshus med let tag (og i iøvrigt også vægge i en lang række
andre situationer) er lodret ubelastede.«
Byggeriet blev afleveret i sommeren eller efteråret 1982.
Den 3. april 1984 blev der på foranledning af A1 afholdt et møde med
deltagelse af blandt andre A2. Mødets formål var at søge klarlagt årsagerne
til ca. 20 revnedannelser i gasbeton bagmure og indvendige skillevægge i hus
nr. 4 og 2 revner i hus nr. 30. Den 5. apr. 1984 sendte A1 klageren
anvisninger på udbedring af svindrevner i hus nr 30.
Efter foretagen besigtigelse sendte D den 8. maj 1984 en redegørelse for
årsagerne til revnerne i både hus nr. 4 og hus nr. 30. De sidstnævnte anses
for hændelige og stammende fra udtørringssvind. Revnerne i hus nr 4 anses at
have »et sammenrend af omstændigheder som årsag«. I skrivelsen
hedder det herefter:
»Revner, hvorved der forekommer planforskydning, har ved
badeværelsesvægge formentlig kvælning i fliser som årsag, idet disse vægge
havde krumning imod badeværelse.
Årsagen til de øvrige mange revner kan der kun gættes på, men der blev jo
konstateret en manglende sømning af væggene ved loft, og det kunne tænkes, at
de fastgjorte vægge herved kom til at skulle optage samtlige vindkræfter.
Studium af SBI-rapport nr. 144 og de afbillede forsøgsvægge lader formode,
at kraftoverførelse langs hele vægoverkanten giver spredte lodrette revner i
brudgrænsetilstanden. Dette kan rime med, at nogle få vægge har skullet tage
hele den vandrette kraft, hvilket, parret med evt. en enkelt svindrevne, har
startet miseren.
Er denne teori rigtig, må problemet løses ved etablering af bedre
fastgørelse og derefter reparation af revnerne, som tidligere
beskrevet......«
Efter at entreprenør A2 var erklæret konkurs anmeldte klageren ved
skrivelse af 15. maj 1984 at krav af ukendt størrelse i konkursboet.
I en skrivelse af 21. jan. 1985 fremkom A1 med forslag til nogle nærmere
beskrevne forankringer - sømning - som anses for nødvendige til at
genetablere husenes stabilitet. Der blev herefter indhentet tilbud fra et
malerfirma og et tømrerfirma.
Den 26. febr. 1985 fremkom A1 med et forslag om en forligsmæssig løsning
baseret på de indhentede tilbud på grundlag af udbedringsomkostninger på 50 -
60.000 kr. excl. moms, hvori er indbefattet en gennemgang af 45 tagrum med
nødvendig eftersømning, som angivet i udbedringsforslaget af 21. jan. 1985
samt udkradsning og limning af fuger samt opsætning af tapet på de berørte
vægge. Der foreslås en nærmere angiven fordeling mellem de implicerede
parter. Det bemærkes, at forliget ikke indeholder udgifter til
sagsomkostninger, huslejetab, merudgift ved opvarmning af erstatningsbolig
eller andet indirekte tab.
I A1's skrivelse af 28. feb. 1985 tilføjes, at de sidstnævnte omkostninger
alene skal bæres af boligselskabet.
I skrivelse af 8. mar. 1985 fremkom klageren med et nyt forligsforslag,
hvori der blandt andet er taget stilling til de nævnte omkostninger, idet det
af A1 fremsatte forslag samtidig afvistes.
I skrivelse af 14. mar. 1985 fremkom A1 med et i samarbejde med
murermester C udarbejdet ændringsforslag til klagerens forligsoplæg. Ved
skrivelse af 1. apr. 1985 accepterede klageren det ændrede forslag.
Den 25. apr. 1985 afholdtes et byggemøde med deltagelse af repræsentanter
for klageren, A1 samt den malermester og tømrermester der havde afgivet
tilbud på udbedringsarbejderne. Af referatet fremgår, at malermesteren
fremlagde et overslag (130.000 kr. til 150.000 kr.) på baggrund af en nys
foretagen gennemgang. Det fremgår endvidere, at antallet af revner
registreret af malermesteren var steget meget i forhold til en i sep. 1984
foretagen registrering. Referatet slutter:
»Da de økonomiske forudsætninger, som parterne har indgået forlig på,
umiddelbart ser ud til at ændre sig væsentligt, besluttede man:
a: at udskyde igangsætningen af arbejderne.
b. at A1 og
K gennemgår et antal huse for at vurdere muligheden for at reducere
omfanget af tapetarbejdet. ...........«
Der blev herefter foretaget gennemgang af samtlige huse og på et møde den
20. maj blev det besluttet at anmode malermesteren om et maksimalt overslag
på det arbejde, der på grund af revnernes størrelse straks skulle udbedres.
Mindre revner (svindrevner) skulle kontrolleres efter 1 år.
Den 23. maj 1985 fremkom A1 med et kort notat om konstaterede revner - 4
typer - i et af husene - Y nr. 23 -. I skrivelsen hedder det: »Det er
vor vurdering, at alle de i Y nr. 23 konstaterede revner skyldes dimensions-
og/eller formforandringer i gasbetonelementerne.«
I skrivelse af 19. aug. 1985 meddelte D at man havde besigtiget huset Z
nr. 17., hvor der konstateredes »større svindbevægelser end normalt og
større end deklarerede værdier«. For at få billede af bevægelserne
aftaltes det at lade nogle af revnerne forsegle med gipsklatter med henblik
på fornyet inspektion efter et par måneder.
I skrivelse af 30. sep. 1985 fremkom D med en redegørelse for deres syn på
problemet og angav en række mulige skadesårsager.
Efter denne redegørelse meddelte A1 klageren, at man ikke fandt, at
redegørelsen pegede på nogen konkret skadesårsag, og at det heller ikke vil
være muligt, på baggrund af redegørelsen, at placere noget ansvar for
skaderne. A1 kan ikke anbefale, at der foretages nogen generel
skadesudbedring før den eller de konkrete skadesårsager er fastlagt og
afhjulpet. Det anbefales at der inddrages en uvildig teknisk instans i sagen.
Efter at A1 den 15. nov. 1985 havde erindret klageren om sagen anmodede
klageren den 11. jul. 1986 Voldgiftsnævnet om at udpege en syns- og
skønsmand.
Den af Voldgiftsnævnet udpegede syns- og skønsmand murermester ingeniør G
afgav erklæring den 6. apr. 1988. I erklæringen udtales bl.a.:
Spørgsmål 1:
»Kan der konstateres mangler i form af revnedannelser i gasbetonvægge
i samtlige huse?»
Svar 1:
»Ja, der kan konstateres revner i gasbetonvægge i alle besigtigede
huse.« (ialt 14 huse, 6 i Y og 8 i Z.) ..............
Spørgsmål 2:
»Ved en hel eller delvis bekræftende besvarelse bedes oplyst
årsagerne hertil, idet skønsmanden særlig bedes overveje eventuel indflydelse
fra følgende faktorer: .......«
Svar 2:
»Det er skønsmandens vurdering, at den væsentligste årsag til de
opståede revner i gasbetonelementerne er, at alle husene ikke besidder den
nødvendige stabilitet for vejr og vind på tværs, hverken i henseende til
glidning eller væltning.
For tværstabiliteten gælder især, at de væltende momenter overskrider de
stabiliserende momenter fra væggenes egenlast.
Der henvises til redegørelsen af 22. febr. 1988, der er vedlagt som
ERKLÆRINGSBILAG 1.
Af mulige mindre årsager kan nævnes:
1. Varierende omfang at fyldte fuger mellem elementerne samt tilfælde,
hvor limen kun klæber til den ene flade i samlingen.
2. Mangelfuld understopning og sømning af gasbetonelementerne.
3. Naturligt svind i gasbetonelementerne.
Iflg. brochureoplysning fra producenten (D) må der påregnes et svind af
størrelsesordenen 0,1 m/m.
Produktionen af elementer hos D har som en betingelse for
Boligministeriets godkendelse været underkastet løbende kontrol ved
letbetonkontrollen. Skønsmanden har derfor ingen grund til at tvivle om, at
der er leveret 1. klasses materialer.
Der er ved besigtigelsen ikke bemærket bevægelser eller revner i
fundamenterne.
Huse der har været berørt af stormskader, især Y nr. 27 er der konstateret
væsentlig flere revner end på de øvrige huse. Det skønnes at en del af
gasbetonelementerne med hårfine revner (især vandrette) er genanvendte, hvor
de burde have været kasseret.«
Et spørgsmål om hvorledes afhjælpning kan ske og om
afhjælpningsomkostningerne er besvaret med, at forinden en afhjælpning og en
prisfastsættelse kan foretages er det helt nødvendigt, at der udføres
projektmateriale for arbejdets udføresel ud fra de foretagne statiske
beregninger.'Spørgsmålet kan således ikke besvares på nuværende tidspunkt,
men det kan oplyses, at udbedringen vil være ret så omfattende'
Et spørgsmål om følgeskader er besvaret med, at der kun er påvist og
konstateret knækkede tagplader på 1 hus og, at det ikke kan udelukkes, at
dette eventuelt er medført som en følgeskade. Vandindtrængen er kun påvist
ved 1 gavlspids. Der skønnes ikke umiddelbart nogen sammenhæng ved dette og
de øvrige skader. Afhjælpningsomkostningerne vedrørende revnede tagplader er
skønnet at andrage 1.600,- kr. dagspris excl. moms.
Et spørgsmål om afhjælpninger vil være udtryk for forbedringer af
ejendommene er besvaret benægtende. Det samme gælder et spørgsmål om
udbedringen vil være at betragte som vedligeholdelse.
Det nævnte erklæringsbilag nr. 1 indeholder en vurdering af bygningernes
stabilitet udarbejdet af Rådgivende Ingeniørfirma H, Æ-by.
I skrivelse af 8. okt.1990 har klageren stillet skønsmanden yderligere
spørgsmål om mulige og nødvendige afhjælpningsforanstaltninger og
omkostninger, herunder omkostningerne ved udfærdigelse af detailprojekt.
Syns- og skønsmanden har i erklæring af 20. mar. 1991 indledningsvis
bemærket, at på grund af manglende beregninger og projekt for
udførelsesmetode er besvarelsen behæftet med stor usikkerhed både m.h.t.
udbedringen og prisfastsættelsen. Det anbefales, at der snarest foretages
beregninger og udførelse af projektmateriale for arbejdets udførelse,
hvorefter omkostningerne mere præcist kan vurderes evt. efter afholdelse af
licitation for arbejdets udførelse.
Spørgsmålet om de mulige og nødvendige afhjælpningsforanstaltninger er
besvaret således: ».....
Der skal udføres en henholdsvis vandret og lodret forankring af
gasbetonelementerne til fundamentet med anvendelse af vinkeljern, der
påboltes i henholdsvis fundament og gasbeton. Endvidere kan der blive tale om
en forankring lodret fra rem til fundament, det kan bl.a. udføres ved indgreb
igennem facademuren.
Herudover skal der formentlig udføres en vindafstivning af
tagkonstruktionen.
Manglende eller utilstrækkelige fyldte limfuger skal efterfyldes.
Manglende understopning af sømning af elementer skal foretages.«
Spørgsmålet om afhjælpningsomkostninger er besvaret således:
Omkostninger til udbedringerne skønnes pr. hus at andrage ca. 20 -
25.000,- kr., projektering ialt ca. 75 - 125.000,- kr., tilsyn ca. 1.200,-
til 1.600 kr. pr. hus. Alle priser er dagspris og excl. moms.
Klageren rettede herefter henvendelse til I A/S Rådgivende ingeniører, der
i et notat af 27. mar. 1992 redegjorde for opgaveformuleringen. I notatet
konkluderes opgaven som følgende:
»Vores opgave har vi jævnfør ovenstående konkluderet at omfatte
følgende:
I) Projektering og udbud af konstruktive tiltag der sikrer den vandrette
stabilitet.
II) Projektering og udbud omfattende udbedring af følgeskader i alle
indvendige vægflader (tapetserede og flisebeklædte vægge)»
Der blev udbudt i to entrepriser omfattende, dels murer-, tømrer- og
smedearbejdet, dels malerarbejdet. Udbudsbrevet er dateret den 1. maj 1992.
På grundlag af licitationsresultatet er udgifterne -excl. moms.- opgjort
således:
Råhusentreprisen:
Hovedtilbudssum ................. 1.832.500 kr.
Variable mængder .................. 153.889 kr. 1.986.389 kr.
Malerentreprisen:
Hovedtilbudssum ................. 1.079.250 kr.
Variable mængder ................... 7.062 kr. 1.086.312 kr.
Ikke udbudte arbejder ............................. 77.000 kr.
Uforudsete udgifter, ca. 10% ..................... 300.299 kr.
Omkostninger ..................................... 550.000 kr.
Anlægsbudget i alt excl. moms .................. 4.000.000 kr.
Moms 25% ....................................... 1.000.000 kr.
Ialt incl. moms ................................ 5.000.000 kr.
Det er bemærket, at der i beløbet ikke er indregnet de af klageren
allerede afholdte udgifter til udbedring af skader.
De variable mængder indgår bl.a. i murerarbejdet og vedrører udbedring af
550 m revner af varierende bredde, nedtagning af alle vægfliser i 5
badeværelser og opsætning af nye fliser i samme. I malerarbejdet indgår i
tilsvarende post spartling af 550 l.m. revner.
De ikke udbudte arbejder omfatter nedtagning og genopsætning af WC og
håndvask for flisearbejder i 5 stk. badeværelser med 9.633,- kr., alternativ
vægbehandling - opsætning af glassilkevæv + tapet i stedet for væv + 2 gange
maling i halvdelen af husene med 66.717,- kr. samt maling af fodpaneler i 2
stuer med 650,- kr.
Omkostningerne er specificeret således:
1. Planlægning, projektering udbud og opfølgning ........ 180.000 kr.
2. Tilsyn og byggeledelse ............................... 170.000 kr.
3. Øvrige omkostninger omfattende tegningstryk,
kopier, forsikring, svejsekontrol, overflade-
kontrol, byggetilladelse, rejser m.m. ................ 100.000 kr.
4. K Boligselskab (2 1/2 % af anlægsbudget) ............. 100.000 kr.
Priserne forudsætter igangsættelse den 21. sep. 1992 i henhold til
udbudstidsplanen.
Syns- og skønsmanden har herefter været stillet en række tillægsspørgsmål.
Disse er besvaret i tillægserklæring af 18. aug. 1992.
Tillægsspørgsmål 1.
»Dækker de i det foreliggende detailprojekt beskrevne
udbedringsarbejder og efterbehandlingsarbejder kun de absolut nødvendige
afhjælpningsforanstaltninger?»
Svar 1.
»Ja, for at sikre bygningernes stabilitet er
afhjælpningsforanstaltningerne nødvendigt.
.... Det skønnes ..., at de projekterede afhjælpningsforanstaltninger,
hvad angår bygningernes stabilitet, er absolut nødvendige.
I forbindelse med licitationsresultatet ... og tilbudslisterne .. - ..
skal det bemærkes, at der forekommer en del stipulerede ydelser og
vejrligsforanstaltninger, som eventuelt ikke vil komme til udførelse og
udbetaling.
Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at udføre arbejdet
i en vinterperiode.
I malerentreprisen er der foreskrevet følgende behandling i alle
beboelsesrum:
Fjernelse af eks. tapet m.m.
Opsætning af væv.
2 gange plastmaling.
Andre ydelser generelt:
Planlægning, gennemførelse og dokumentation af
kvalitetssikringsaktiviteter.
Afsætning af 2 stk. farveprøver i hvert hus.
Rengøring.
Herudover er der i budgettet angivet:
Omkostninger K Boligselskab.
Af ovennævnte punkter skønnes følgende ikke at være absolut nødvendige
afhjælpningsforanstaltninger:
1. Stipulerede ydelser (delvis)
2. Vinterforanstaltninger.
3. Behandling af vægge i alle rum excl. badeværelse. Hvor der foretages
indgriben i væggene er det absolut nødvendigt.
4. Afsætning af 2 stk. farveprøver i hvert hus.
5. Mindre omfattende rengøring.
6. Kvalitetssikring for malerarbejder.
7. Alternativ vægbehandling.
8. Uforudsete udgifter ca. 10%.
I omkostningerne til K Boligselskab er ikke gjort rede for eller
specificeret ydelsens omfang. Skønsmanden kan ikke tage stilling til denne
post«.
På tillægsspørgsmål 2 om der tilføres byggeriet forbedringer i forhold til
det oprindelige projekt, svares at tilvejebringelsen af stabilitet ikke
tilfører byggeriet nogen forbedringer. Som forbedringer nævnes opsætning af
væv i alle rum excl. badeværelser.
På tillægsspørgsmål 3 om »sparede vedligeholdelsesudgifter« for
klageren svarer syns- og skønsmanden, at de nævnte væv vil medfører mindre
vedligeholdelsesudgifter for klageren.
Tillægsspørgsmål 4:
»I det omfang detail projektering måtte indeholde unødvendige
afhjælpningsarbejder, forbedringer og sparede vedligeholdelsesomkostninger,
bedes disse arbejder præciseret og værdisat.«
Svar 4:
»Som angivet i svar 1 skønnes følgende omkostninger ikke at være
absolut nødvendige:
ad pkt. 1 og 2 ca. kr. 110.000
- - 3 - - 200.000 (ca. 30 % af væggene)
- - 4 - - 10.000
- - 5 - - 10.000
- - 6 - - 15.000
- - 7 - - 67.000
- - 8 - - 200.000 - 250.000.«
(ialt ... 612.000)
»Herudover omkostninger kr. 100.000 til K Boligselskab, som ikke er
nærmere specificeret.
Hertil kommer forbedringer i form af væv udført på alle vægge ca. kr.
270.000.
Til ovennævnte priser tillægges moms.«
Som tillægsspørgsmål 5 er stillet følgende spørgsmål:
»Var det i 1980/81 - på tidspunktet for det oprindelige projekts
udarbejdelse og offentliggørelse og ud fra den tids viden om anvendelse af
letbetonvægge i kombination med afstivende skalmur opført i mursten -
sædvanligt i projektmaterialet blot at henvise til montering af letbetonvægge
skal ske efter D's anvisninger?»
Svar:
»Den normale henvisning »at montering af letbetonvægge skal ske
efter D's anvisninger« kan ikke forudsættes også at skulle omfatte
eventuelle foranstaltninger, som forankring og modhold vil være.'
Et spørgsmål om de i den første syns- og skønserklæring nævnte
»øvrige mindre årsager's betydning har syns- og skønsmanden besvaret
således:
»Da bygningerne ikke besidder den nødvendige stabilitet med korrekt
udført montage, er det ikke muligt at anføre de mindre årsagers indflydelse
på revnedannelserne, da disse årsager forstærker hinanden.«
Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af
forretningsfører J fra klageren, ingeniør L fra indklagede A1, ingeniør M fra
samme, entreprenør A2 samt syns- og skønsmanden.
J har forklaret blandt andet, at kravet på de 61.730,32 kr. er udgifter
til malermester for i forbindelse med fraflytning at udbedre revner efter
anvisning fra D. I 1985 forsøgte man med en stabilisering. Man søgte at finde
en erstatningsbolig til beboerne og derefter foretage en totaludbedring med
stabilisering af tagkonstruktionen. Beboerne blev holdt skadesløse. Efter
syns- og skønsforretningen spurgte man hvad der måtte gøres. Da man fik det
svar, at der ikke måtte foretages noget før sagen var færdig, blev der kun
foretaget de nødtørftigste udbedringer. Der var kun tale om udbedring af
revner. Der var kun få udflytninger. Der er en del beboere, der har haft
store gener og har ønsket at tapetsere. Klageren har betalt omkostninger til
tapet og glasfiber fra 600 kr. til 1500 kr., men beboerne har selv skullet
udføre arbejdet eller betale omkostningerne herved. Nu er der lukket for
denne fremgangsmåde. Af de foretagne reparationer er der nogle der har holdt,
men andre steder er der opstået skader igen. Beboerne har i byggeriet den
indvendige vedligeholdelse. Han var ikke forretningsfører i forbindelse med
forliget den 1. apr. 1985. Forliget blev indgået på basis af det, der var
registreret og det var det forhandlingerne havde drejet sig om. Da det nye
maleroverslag kom hørte alt op omkring forliget. Maleroverslaget var meget
stort.
I anledning af syns- og skønsmandens bemærkninger i skønserklæringen af
18. aug.1992 har vidnet forklaret om de »stipulerede ydelser«, at
det er svært at udtale sig om længden 550 m er meget. I hvert hus er der 15
meter som minimum. Der er nu kommet nogle vandrette revner, som ikke er mødt
før. M.h.t.badeværelser har han konstateret, at 3-4 rækker fliser er faldet
ned nogle steder. Man har reddet en hel flisevæg ved at slå trælister op. 5
badeværelser skal som minimum udskiftes. Vedrørende behandling af vægge i
alle rum excl. badeværelse har vidnet forklaret, at entreen typisk ikke har
været berørt, men her skal forankringen placeres. Ellers er stort set alle
rum berørt, idet der er primære revner i så og sige alle rum. Enkeltstående
huse er ikke berørt. Vindbelastede huse er mest berørt, det gælder særlig Y,
der er mest åben. 2 ud af 3 huse er nok i underkanten, men han tør ikke sige
noget bindende. M.h.t. alternativ vægbehandling har vidnet forklaret, at det
er nødvendigt med nyt tapet. Glassilkevæv er en forbehandling til tapet for
at sikre mod revnedannelse.'
Omkostninger til klageren er det sædvanlige administrationsbidrag ifølge
boliglovgivningen. Under en byggesag er der forøget administration, herunder
til orientering af beboerne. Han mener ikke der kan opnås besparelser ved
vedligeholdelsen. Det er beboerne, der har vedligeholdelsen, hvorfor klageren
ikke har specielle vedligeholdelsesudgifter.
Uanset problemerne har ejendommen været fuldt udlejet. Der har således
ikke været huslejetab.
Senere - i 1982-83 - har klageren opført 27 huse i »Ø«. De er
bygget på samme projektgrundlag. Her har der ikke været problemer. Husene
ligger i et hul med bebyggelse rundt om. Bebyggelsen er projekteret af samme
arkitektfirma, men der har været andre håndværkere.
L har forklaret, at han er ansat i A1 og fra 1980-81 som medindehaver af
anpartsselskabet. Han tog sig af projektstyring, kundekontakt og
administration. Han har fulgt sagen som projektopfølgningsleder. Projektet er
udarbejdet af arkitekt Lind i samarbejde med andre. Der blev ikke i projektet
stillet krav om modhold og forankring. Projektet er udarbejdet efter de
traditioner, man havde for eenfamiliehuse. Der er bygget på D's anvisninger
uden, at man er gået dybere i statikken. Bygningsmyndighederne har godkendt
projektet på det foreliggende grundlag.
Det er ikke tilkendegivet, at forliget blev trukket tilbage. Omfanget blev
imidlertid større og forliget blev trukket ud for at se hvad der egentlig var
tilbage. Meningen med aftalen på mødet den 25. apr. 1985 var, at parterne
efter malermesterens nye overslag skulle have lov til at tænke sig om.
Under byggeriet blev elementerne leveret successivt. Der var ingen
leveringsproblemer, men man kom ind i en vinterperiode med limproblemer.
Efter D's anvisninger blev der anvendt »plus lim«.
Han kender ikke noget til deforme elementer.
»Ø« havde en lidt anden udformning og placering, men i øvrigt
eksakt det samme. Heller ikke der blev der foretaget eksakte beregninger.
Bebyggelsen ligger i gl. bebyggelse med tæt lav bebyggelse og skovbevoksning,
ca. 1 meter under omkringliggende terræn. »X« ligger i ret åbent
terræn. Mod nordøst er der fredskov med bøgeskov, mod sydvest et
gigtplejehjem. Mod syd nabobebyggelse. Bebyggelsen ligger i tæt lav
bebyggelse. Der er ikke åbent land mod sydøst. Bebyggelsen er mest udsat mod
XX-vej. Hus nr. 4 er det mest beskadigede. »Ø« er dog i det hele
mere beskyttet.
Med hensyn til de opgjorte udbedringsomkostninger har vidnet forklaret, at
det er »nok det det koster«.
I kravet til entreprenøren om at udarbejde de nødvendige arbejdstegninger
er tænkt på nødvendige detailtegninger til spær og lign. Der ligger ikke i
kravet noget krav om, at entreprenøren skal foretage beregninger.
M har forklaret, at han begyndte, at arbejde hos A1 i august 1984. I
efteråret 1984 lavede han nogle stabilitetsberegninger vedrørende
»X« (sagens bilag F). Alle bygninger skal naturligvis være stabile.
Tidligere gjorde man ikke så meget ud af små huse, der var tunge nok i sig
selv, men med overgangen til lettere bygningsmaterialer opstod der større
forankringsbehov. Hans beregninger går først og fremmest på forankringen til
tagkonstruktionen.
A2 har forklaret, at der ikke tidligere har været problemer i det
samarbejde han har haft med A1. Han plejer at bruge arkitekt- og
ingeniørtegningerne. Der er ikke behov for efterregning. Selv var han ikke
meget med i projektet og arbejdet. Han har tidligere samarbejdet med C. Der
var nogle problemer med vinterlim. Han ved ikke om der blev genbrugt
elementer efter stormskade. Når han tidligere har haft entrepriser med
letbetonvægge har han haft underentreprenør på. Forholdet til D måtte mureren
ordne. Han har ingen faglig uddannelse.
Syns- og skønsmanden har forklaret, at det vil være muligt at stoppe
udbedringsarbejdet, når vinterforanstaltninger kom på tale. Udgifter til
vinterforanstaltninger vil være en ekstraomkostning. M.h.t. de udgifter han
har karakteriseret som »ikke absolut nødvendige« har han om de
»stipulerede ydelser« forklaret, at han fokuserer på de 5
badeværelser. Da han var på besigtigelse, så han ikke løse fliser, men der
kan være kommet løse fliser senere. Der er ikke anledning til at afsætte 10%
til »uforudsete udgifter«, da projektet er så omfattende, at der
ikke er tvivl om hvad der skal gøres. De 270.000 kr. vedrørende forbedringer
er beregnet på grundlag af, at der skulle væv på alle vægge. Hvis der sker
reduktion af post 3 skal de 270.000 kr. reduceres med 30%. De skønnede
270.000 omfatter også sparede vedligeholdelsesudgifter.
Monteringsvejledningen fra D har ikke noget at gøre med de statiske
beregninger. På det pågældende tidspunkt blev der ikke foretaget ret mange
statiske beregninger. Efter SBI-anvisningens fremkomst er der sket en
skærpelse af kravene. Det er ikke entreprenørens opgave at foretage
beregninger.
Klageren har gjort gældende, at indklagede A1 ud fra en culpabetragtning
er ansvarlig på grund af mangelfuld ingeniørarbejde. Det påhviler denne
indklagede et rådgiveransvar.
Entreprenøren er ligeledes ansvarlig, dels for at have undladt at foretage
de fornødne beregninger, men blot henholdt sig til de foreliggende tegninger
fra ingeniøren, dels for udførelsesmangler.
De indklagede hæfter solidarisk.
Det er klart dokumenteret, at der er tale om væsentlige mangler ved
projekteringen og at udbedringsomkostningerne er de påståede. Selv efter
fradrag som syns- og skønsmanden er inde på er der tale om
udbedringsomkostninger på godt 4 mill. kr. Det kan ikke påberåbes, at
manglerne skyldes byggetidens viden, idet der som nævnt i erklæringsbilaget
til den første syns- og skønserklæring allerede i 1977, foreligger en
SBI-anvisning herom. Forliget fra 1985 kan ikke påberåbes i dag. Det
bortfaldt efter en måneds forløb, da man besluttede sig til at udskyde
iværksættelsen af udbedringsforanstaltningerne. Entreprenøren burde selv have
sørget for, at murerarbejdet opfyldt de gældende normer og standarder. Han er
også ansvarlig for, at der har været anvendt stormskadede elementer,
mangelfuld limning og mangelfuld understopning. De indklagede hæfter
solidarisk efter de almindelige regler herom. Efter syns- og skønsmandens
udtalelse kan det diskuteres om der bør ske fradrag. Der bør afsættes et
beløb til klageren på grund af forøgede administrationsomkostninger i
forbindelse med skadesudbedringen.
Indklagede A1 har gjort gældende, at tvisten er endelig afgjort ved
forliget af 1. apr. 1985. Under hensyn til tidens byggeskik er der ikke fejl
i projekteringsarbejdet.
Der er ikke taget skridt til tilbagekaldelse af forliget, i hvert fald
ikke på nogen klar måde. Henvisningen i beskrivelsen til D's vejledningen var
på daværende tidspunkt tilstrækkeligt. Den senere viden støtter sig på
SBI-144. Syns- og skønsmanden har også forklaret, at det ikke var sædvanligt
at der blev foretaget statiske beregninger. I erstatningsbeløbet bør der
foretages reduktion for forbedringer og sparet vedligeholdelse ligesom der
også bør tages hensyn til, at byggeriet nu er 10 år gammelt. Endvidere bør
der m.h.t. renter tages hensyn til at klageren vil få forudbetaling. I øvrigt
henvises til syns- og skønsmandens bemærkninger til omkostningerne ved
udbedringen. Endvidere bør der ske en afskrivningsreduktion på 10% årlig. Der
foreligger et selvstændigt ansvar for medindklagede. Hvis A1 dømmes er
medindklagede også ansvarlig.
Det indklagede konkursbo har ligeledes gjort gældende, at tvisten er
afgjort ved det indgåede forlig. Der foreligger ikke noget selvstændigt
projekteringsansvar for entreprenøren. Efter syns- og skønserklæringen må de
håndværksmæssige fejl anses for uvæsentlige. Hovedårsagen er fejl ved
medindklagedes projektering.
Voldgiftsretten udtaler:
Det bemærkes indledningsvis, at der forud for den mundtlige forhandling om
ansvarsspørgsmålet har været særskilt forhandling om indsigelser fra de
indklagede om forældelse og passivitet. Parterne har accepteret en
tilkendegivelse fra voldgiftsretten om, at et evt. krav ikke kan anses for
bortfaldet, hverken på grund af forældelse eller passivitet fra klagerens
side.
Det den 1. apr. 1985 indgåede forlig findes efter mødet den 25. apr. 1985
og det senere passerede at være bortfaldet.
Efter syns- og skønserklæringen, som voldgiftsretten kan tiltræde, er
hovedårsagen til de opståede skader manglende stabilitet på grund af
manglende forankring af vægge og manglende modhold. Der er ikke af det
indklagede arkitekt- og ingeniørfirma foretaget stabilitetsberegninger.
Uanset at det på projekteringstidspunktet måske er forekommet, at der ikke
foretages stabilitetsberegninger ved et byggeri som det foreliggende finder
voldgiftsretten, at den projekterede ingeniør i forbindelse med
projekteringen burde have taget stilling til den nødvendige afstivning i
byggeriet, hvilket også ville være i overensstemmelse med de sædvaner der var
gældende på projekteringstidspunktet.
Det indklagede arkitekt- og ingeniørfirma findes herefter at have pådraget
sig ansvar for byggeriet påførte skade.
Der findes ikke at påhvile en entreprenør nogen pligt til at foretage
selvstændige overvejelser om byggeriets stabilitet.
Herefter og da de i syns- og skønserklæringen nævnte mindre væsentlige
årsager i forhold til hovedårsagen til manglerne ved byggeriet findes at være
bagatelagtige, frifindes det indklagede bo for medansvar for de skete skader.
Efter det foreliggende, herunder syns- og skønsmandens erklæring og
forklaring i retten, findes udgangspunktet for udbedringsomkostninger at
måtte tages i licitationsresultatet. I overensstemmelse med det i den seneste
syns- og skønserklæring anførte sammenholdt med syns- og skønsmandens
forklaring findes de samlede udbedringsomkostninger dog at burde reduceres
med 901.000 kr. med tillæg af moms eller 1.126.250 kr. Beløbet 901.000 kr.
fremkommer som summen af de i skønsmandens svar på tillægsspørgsmål 4 under
1-8 anførte beløb, 70% af de i samme svar nævnte 270.000 kr. og
omkostningerne til klageren 100.000 kr. Herudover finder voldgiftsretten ikke
der er grundlag for reduktion. Det bemærkes, at rentedekorten i
voldgiftsrettens tilkendegivelse af 28. aug. 1992 forudsatte betaling inden
den 24. sep. 1992.
Der tilkommer herefter klageren 3.873.750 kr. med samt yderligere de
påståede 61.730,32 kr. til dækning af udgifterne ved de foretagne nødvendige
vedligeholdelsesarbejder, alt med renter som nedenfor bestemt.
Med hensyn til sagens omkostninger og voldgiftrettens omkostninger
forholdes som nedenfor bestemt.
T h i b e s t e m m e s
Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede A1
Arkitekt- og ingeniørkontor til klageren K Boligselskab 3.935.480,32 kr. med
tillæg af sædvanlig procesrente fra den 6. jun. 1989 af 61.730,32 kr. og af
hele beløbet fra den 24. sep. 1992.
Det indklagede konkursbo entreprenør A2 /ved kurator advokat B frifindes.
Inden samme frist betaler Arkitekt- Ingeniørkontoret til klageren 45.413
kr. til delvis dækning af klagerens omkostninger til syn og skøn samt i
sagsomkostninger 80.000 kr.
I forholdet mellem klageren og det indklagede bo hæves sagens
omkostninger.
De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales
i det indbyrdes forhold 1/3 af klageren og 2/3 af det indklagede Arkitekt- og
Ingeniørkontor.
København, den 26. januar 1993
Esben Kirkegaard Vagn Rasmussen Per Dibbern Johansen
p.v.c.
Malene Lind
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Tvist om ansvar for bygningsmangler Retsinformation · 24. september 1997
- hertzco.dk (sag 2011-0167) Klagenævnet for Domænenavne · 2. maj 2013
- Tvist vedr. stormskade (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Tvist mellem bygherre og hovedentreprenør om opgørelsen af deres mellemværende efter opførelsen af byggeriet (dagbod mm). (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Korrosion på renoveret facadebeklædning Retsinformation · 24. september 1997
- Spørgsmål om udsættelse af klagesag vedrørende udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser på udfaldet af voldgiftssag. Det finansielle ankenævn · 15. september 2000