Spring til indhold

Retsinformation

Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45 kædehuse

KEN nr 60568 af 26/01/1993Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tvist om mangler og konstruktionsfejl ved 45

kædehuse

Kendelse

i

Voldgiftssag nr. C-2866

K Boligselskab

mod

1. A1 Arkitekt og Ingeniørkontor

og

2. A2 v/ kurator advokat B

Procestilvarslet Murermester C

Under denne sag har klageren, K Boligselskab, Afdeling »X II«

ved klageskrift af 1. juni 1989 indklaget A1 og konkursboet entreprenør A2

v/kurator advokat B for en i medfør af »Regler for behandling af sager

ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed« nedsat voldgiftsret

bestående af direktør, civilingeniør Per Dibbern Johansen, rådgivende

civilingeniør Esben Kirkegaard og landsdommer Vagn Rasmussen, sidstnævnte som

formand.

Sagen er rejst i anledning af en tvist vedrørende mangler og

konstruktionsfejl ved 45 kædehuse, X II, der var opført af entreprenør A2 på

grundlag af et projekt udarbejdet af A1. Murerarbejdet blev udført af

muremester C, der havde indgået entreprisekontrakt med entreprenør A2 herom.

Murermester C har været procestilvarslet under sagen.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået de indklagede in solidum

tilpligtet at betale 5.061.730,31 kr. med tillæg af procesrente fra den 6.

juni 1989 af 61.730,32 kr. og af hele beløbet fra den 21. sep. 1992 til

betaling sker.

Begge de indklagede har påstået frifindelse. subsidiært frifindelse mod

betaling af et mindre beløb med proratarisk hæftelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Læs alt

Ved entreprisekontrakt af 16. og 18. juni 1981 blev der indgået aftale

mellem klageren og entreprenør A2 om opførelsen af det nævnte byggeri for en

samlet entreprisesum på 4.999.965,- kr. excl. moms. Ved underentrepriseaftale

af 22. juli 1981 mellem A2 og murermester C blev murerarbejdet overdraget til

sidstnævnte.

Mellem klageren og det indklagede A1 er der intet skriftlig

aftalegrundlag.

I de særlige betingelser for murerarbejdet hedder det i pkt. 6.101 om

arbejdets omfang: »Udførelse af alle opmurings-, fuge, pudse-, flise-,

klinke- og gulvafretningsarbejder samt skillevægge og bagmure af

gasbeton.«

Om bagmure og indv. vægge hedder det i pkt. 6.408:

»Udføres af 7,5 cm tykke porebetonelementer (gasbeton), der monteres

efter D's anvisninger:

»BAGMURSSYSTEM AF GASBETON-VÆG-ELEMENTER« samt

arbejdsinstruktion:

»OPSTILLING AF GASBETON-ELEMENTER-BAGMURSSYSTEM«

Der monteres murbindere svarende til 8 stk. pr. (m2) og afpasset til

murværk.

Der udlægges murpap under alle vægge.

Understøbning af elementer udføres omhyggeligt og afskæres plant med

elementernes sider.

Afslutningshøjde fremgår af tegningerne.

Entreprenøren er ansvarlig for tilstrækkelig afstivning i byggeperioden.

Der anvendes falselementer og 15-GX-bjælker i vindues og udv. døråbninger.

Overskydende lim ved fuger fjernes.

I lejlighedsskel i sammenbyggede huse udføres elementvæggene uafhængige af

hinanden helt op under tagplader.

Bagmurselementer må ikke føres ubrudt igennem disse lejlighedsskel.

Vægge, hvorpå der opsættes fliser skal være absolut plane.'

Om efterreparationer hedder det i pkt. 6.415:

Mindre skader på gasbeton-elementer efter D's anvisninger med G-lim og

skælsand, bl. forhold 1:3 eller med KC-mørtel 50/50/800.

Ved større skader udskiftes elementerne.'

Det fremgår endvidere af Fælles betingelserne at det påhviler

entreprenøren at udarbejde arbejdstegninger til eget brug, som supplering til

det udleverede tegningsmateriale, således som det er nævnt under

fagbeskrivelserne.

Arbejdet blev påbegyndt den 3. juni 1981 med byggemodningsarbejderne. I et

notat af 3. sep. 1981 fra E, A1, til F hos A2 hedder det:

»Forankringsjern.

I huse hvor de ikke er faststøbt med det samme udføres fastgørelsen med

flg: BMF-vinkeljern ......fastgøres i beton under Lecablok med 2 stk. Fischer

FA 12 og 5 stk. M4 galv bolte til trækbånd«

Under sagen er fremlagt en SBI-Rapport 144 fra 1983 der indeholder en

sammenfatning om, at det afstivede system trænger til mere opmærksomhed. Det

hedder bl.a. i rapporten: »Uforankrede vægge har lille bæreevne. Der er

opført mange letbetonvægge, som hverken er forsynet med lodret anker eller

modhold, og de har naturligvis også en vis vandret bæreevne. Men de fleste

vægge i et etplanshus med let tag (og i iøvrigt også vægge i en lang række

andre situationer) er lodret ubelastede.«

Byggeriet blev afleveret i sommeren eller efteråret 1982.

Den 3. april 1984 blev der på foranledning af A1 afholdt et møde med

deltagelse af blandt andre A2. Mødets formål var at søge klarlagt årsagerne

til ca. 20 revnedannelser i gasbeton bagmure og indvendige skillevægge i hus

nr. 4 og 2 revner i hus nr. 30. Den 5. apr. 1984 sendte A1 klageren

anvisninger på udbedring af svindrevner i hus nr 30.

Efter foretagen besigtigelse sendte D den 8. maj 1984 en redegørelse for

årsagerne til revnerne i både hus nr. 4 og hus nr. 30. De sidstnævnte anses

for hændelige og stammende fra udtørringssvind. Revnerne i hus nr 4 anses at

have »et sammenrend af omstændigheder som årsag«. I skrivelsen

hedder det herefter:

»Revner, hvorved der forekommer planforskydning, har ved

badeværelsesvægge formentlig kvælning i fliser som årsag, idet disse vægge

havde krumning imod badeværelse.

Årsagen til de øvrige mange revner kan der kun gættes på, men der blev jo

konstateret en manglende sømning af væggene ved loft, og det kunne tænkes, at

de fastgjorte vægge herved kom til at skulle optage samtlige vindkræfter.

Studium af SBI-rapport nr. 144 og de afbillede forsøgsvægge lader formode,

at kraftoverførelse langs hele vægoverkanten giver spredte lodrette revner i

brudgrænsetilstanden. Dette kan rime med, at nogle få vægge har skullet tage

hele den vandrette kraft, hvilket, parret med evt. en enkelt svindrevne, har

startet miseren.

Er denne teori rigtig, må problemet løses ved etablering af bedre

fastgørelse og derefter reparation af revnerne, som tidligere

beskrevet......«

Efter at entreprenør A2 var erklæret konkurs anmeldte klageren ved

skrivelse af 15. maj 1984 at krav af ukendt størrelse i konkursboet.

I en skrivelse af 21. jan. 1985 fremkom A1 med forslag til nogle nærmere

beskrevne forankringer - sømning - som anses for nødvendige til at

genetablere husenes stabilitet. Der blev herefter indhentet tilbud fra et

malerfirma og et tømrerfirma.

Den 26. febr. 1985 fremkom A1 med et forslag om en forligsmæssig løsning

baseret på de indhentede tilbud på grundlag af udbedringsomkostninger på 50 -

60.000 kr. excl. moms, hvori er indbefattet en gennemgang af 45 tagrum med

nødvendig eftersømning, som angivet i udbedringsforslaget af 21. jan. 1985

samt udkradsning og limning af fuger samt opsætning af tapet på de berørte

vægge. Der foreslås en nærmere angiven fordeling mellem de implicerede

parter. Det bemærkes, at forliget ikke indeholder udgifter til

sagsomkostninger, huslejetab, merudgift ved opvarmning af erstatningsbolig

eller andet indirekte tab.

I A1's skrivelse af 28. feb. 1985 tilføjes, at de sidstnævnte omkostninger

alene skal bæres af boligselskabet.

I skrivelse af 8. mar. 1985 fremkom klageren med et nyt forligsforslag,

hvori der blandt andet er taget stilling til de nævnte omkostninger, idet det

af A1 fremsatte forslag samtidig afvistes.

I skrivelse af 14. mar. 1985 fremkom A1 med et i samarbejde med

murermester C udarbejdet ændringsforslag til klagerens forligsoplæg. Ved

skrivelse af 1. apr. 1985 accepterede klageren det ændrede forslag.

Den 25. apr. 1985 afholdtes et byggemøde med deltagelse af repræsentanter

for klageren, A1 samt den malermester og tømrermester der havde afgivet

tilbud på udbedringsarbejderne. Af referatet fremgår, at malermesteren

fremlagde et overslag (130.000 kr. til 150.000 kr.) på baggrund af en nys

foretagen gennemgang. Det fremgår endvidere, at antallet af revner

registreret af malermesteren var steget meget i forhold til en i sep. 1984

foretagen registrering. Referatet slutter:

»Da de økonomiske forudsætninger, som parterne har indgået forlig på,

umiddelbart ser ud til at ændre sig væsentligt, besluttede man:

a: at udskyde igangsætningen af arbejderne.

b. at A1 og

K gennemgår et antal huse for at vurdere muligheden for at reducere

omfanget af tapetarbejdet. ...........«

Der blev herefter foretaget gennemgang af samtlige huse og på et møde den

20. maj blev det besluttet at anmode malermesteren om et maksimalt overslag

på det arbejde, der på grund af revnernes størrelse straks skulle udbedres.

Mindre revner (svindrevner) skulle kontrolleres efter 1 år.

Den 23. maj 1985 fremkom A1 med et kort notat om konstaterede revner - 4

typer - i et af husene - Y nr. 23 -. I skrivelsen hedder det: »Det er

vor vurdering, at alle de i Y nr. 23 konstaterede revner skyldes dimensions-

og/eller formforandringer i gasbetonelementerne.«

I skrivelse af 19. aug. 1985 meddelte D at man havde besigtiget huset Z

nr. 17., hvor der konstateredes »større svindbevægelser end normalt og

større end deklarerede værdier«. For at få billede af bevægelserne

aftaltes det at lade nogle af revnerne forsegle med gipsklatter med henblik

på fornyet inspektion efter et par måneder.

I skrivelse af 30. sep. 1985 fremkom D med en redegørelse for deres syn på

problemet og angav en række mulige skadesårsager.

Efter denne redegørelse meddelte A1 klageren, at man ikke fandt, at

redegørelsen pegede på nogen konkret skadesårsag, og at det heller ikke vil

være muligt, på baggrund af redegørelsen, at placere noget ansvar for

skaderne. A1 kan ikke anbefale, at der foretages nogen generel

skadesudbedring før den eller de konkrete skadesårsager er fastlagt og

afhjulpet. Det anbefales at der inddrages en uvildig teknisk instans i sagen.

Efter at A1 den 15. nov. 1985 havde erindret klageren om sagen anmodede

klageren den 11. jul. 1986 Voldgiftsnævnet om at udpege en syns- og

skønsmand.

Den af Voldgiftsnævnet udpegede syns- og skønsmand murermester ingeniør G

afgav erklæring den 6. apr. 1988. I erklæringen udtales bl.a.:

Spørgsmål 1:

»Kan der konstateres mangler i form af revnedannelser i gasbetonvægge

i samtlige huse?»

Svar 1:

»Ja, der kan konstateres revner i gasbetonvægge i alle besigtigede

huse.« (ialt 14 huse, 6 i Y og 8 i Z.) ..............

Spørgsmål 2:

»Ved en hel eller delvis bekræftende besvarelse bedes oplyst

årsagerne hertil, idet skønsmanden særlig bedes overveje eventuel indflydelse

fra følgende faktorer: .......«

Svar 2:

»Det er skønsmandens vurdering, at den væsentligste årsag til de

opståede revner i gasbetonelementerne er, at alle husene ikke besidder den

nødvendige stabilitet for vejr og vind på tværs, hverken i henseende til

glidning eller væltning.

For tværstabiliteten gælder især, at de væltende momenter overskrider de

stabiliserende momenter fra væggenes egenlast.

Der henvises til redegørelsen af 22. febr. 1988, der er vedlagt som

ERKLÆRINGSBILAG 1.

Af mulige mindre årsager kan nævnes:

1. Varierende omfang at fyldte fuger mellem elementerne samt tilfælde,

hvor limen kun klæber til den ene flade i samlingen.

2. Mangelfuld understopning og sømning af gasbetonelementerne.

3. Naturligt svind i gasbetonelementerne.

Iflg. brochureoplysning fra producenten (D) må der påregnes et svind af

størrelsesordenen 0,1 m/m.

Produktionen af elementer hos D har som en betingelse for

Boligministeriets godkendelse været underkastet løbende kontrol ved

letbetonkontrollen. Skønsmanden har derfor ingen grund til at tvivle om, at

der er leveret 1. klasses materialer.

Der er ved besigtigelsen ikke bemærket bevægelser eller revner i

fundamenterne.

Huse der har været berørt af stormskader, især Y nr. 27 er der konstateret

væsentlig flere revner end på de øvrige huse. Det skønnes at en del af

gasbetonelementerne med hårfine revner (især vandrette) er genanvendte, hvor

de burde have været kasseret.«

Et spørgsmål om hvorledes afhjælpning kan ske og om

afhjælpningsomkostningerne er besvaret med, at forinden en afhjælpning og en

prisfastsættelse kan foretages er det helt nødvendigt, at der udføres

projektmateriale for arbejdets udføresel ud fra de foretagne statiske

beregninger.'Spørgsmålet kan således ikke besvares på nuværende tidspunkt,

men det kan oplyses, at udbedringen vil være ret så omfattende'

Et spørgsmål om følgeskader er besvaret med, at der kun er påvist og

konstateret knækkede tagplader på 1 hus og, at det ikke kan udelukkes, at

dette eventuelt er medført som en følgeskade. Vandindtrængen er kun påvist

ved 1 gavlspids. Der skønnes ikke umiddelbart nogen sammenhæng ved dette og

de øvrige skader. Afhjælpningsomkostningerne vedrørende revnede tagplader er

skønnet at andrage 1.600,- kr. dagspris excl. moms.

Et spørgsmål om afhjælpninger vil være udtryk for forbedringer af

ejendommene er besvaret benægtende. Det samme gælder et spørgsmål om

udbedringen vil være at betragte som vedligeholdelse.

Det nævnte erklæringsbilag nr. 1 indeholder en vurdering af bygningernes

stabilitet udarbejdet af Rådgivende Ingeniørfirma H, Æ-by.

I skrivelse af 8. okt.1990 har klageren stillet skønsmanden yderligere

spørgsmål om mulige og nødvendige afhjælpningsforanstaltninger og

omkostninger, herunder omkostningerne ved udfærdigelse af detailprojekt.

Syns- og skønsmanden har i erklæring af 20. mar. 1991 indledningsvis

bemærket, at på grund af manglende beregninger og projekt for

udførelsesmetode er besvarelsen behæftet med stor usikkerhed både m.h.t.

udbedringen og prisfastsættelsen. Det anbefales, at der snarest foretages

beregninger og udførelse af projektmateriale for arbejdets udførelse,

hvorefter omkostningerne mere præcist kan vurderes evt. efter afholdelse af

licitation for arbejdets udførelse.

Spørgsmålet om de mulige og nødvendige afhjælpningsforanstaltninger er

besvaret således: ».....

Der skal udføres en henholdsvis vandret og lodret forankring af

gasbetonelementerne til fundamentet med anvendelse af vinkeljern, der

påboltes i henholdsvis fundament og gasbeton. Endvidere kan der blive tale om

en forankring lodret fra rem til fundament, det kan bl.a. udføres ved indgreb

igennem facademuren.

Herudover skal der formentlig udføres en vindafstivning af

tagkonstruktionen.

Manglende eller utilstrækkelige fyldte limfuger skal efterfyldes.

Manglende understopning af sømning af elementer skal foretages.«

Spørgsmålet om afhjælpningsomkostninger er besvaret således:

Omkostninger til udbedringerne skønnes pr. hus at andrage ca. 20 -

25.000,- kr., projektering ialt ca. 75 - 125.000,- kr., tilsyn ca. 1.200,-

til 1.600 kr. pr. hus. Alle priser er dagspris og excl. moms.

Klageren rettede herefter henvendelse til I A/S Rådgivende ingeniører, der

i et notat af 27. mar. 1992 redegjorde for opgaveformuleringen. I notatet

konkluderes opgaven som følgende:

»Vores opgave har vi jævnfør ovenstående konkluderet at omfatte

følgende:

I) Projektering og udbud af konstruktive tiltag der sikrer den vandrette

stabilitet.

II) Projektering og udbud omfattende udbedring af følgeskader i alle

indvendige vægflader (tapetserede og flisebeklædte vægge)»

Der blev udbudt i to entrepriser omfattende, dels murer-, tømrer- og

smedearbejdet, dels malerarbejdet. Udbudsbrevet er dateret den 1. maj 1992.

På grundlag af licitationsresultatet er udgifterne -excl. moms.- opgjort

således:

Råhusentreprisen:

Hovedtilbudssum ................. 1.832.500 kr.

Variable mængder .................. 153.889 kr. 1.986.389 kr.

Malerentreprisen:

Hovedtilbudssum ................. 1.079.250 kr.

Variable mængder ................... 7.062 kr. 1.086.312 kr.

Ikke udbudte arbejder ............................. 77.000 kr.

Uforudsete udgifter, ca. 10% ..................... 300.299 kr.

Omkostninger ..................................... 550.000 kr.

Anlægsbudget i alt excl. moms .................. 4.000.000 kr.

Moms 25% ....................................... 1.000.000 kr.

Ialt incl. moms ................................ 5.000.000 kr.

Det er bemærket, at der i beløbet ikke er indregnet de af klageren

allerede afholdte udgifter til udbedring af skader.

De variable mængder indgår bl.a. i murerarbejdet og vedrører udbedring af

550 m revner af varierende bredde, nedtagning af alle vægfliser i 5

badeværelser og opsætning af nye fliser i samme. I malerarbejdet indgår i

tilsvarende post spartling af 550 l.m. revner.

De ikke udbudte arbejder omfatter nedtagning og genopsætning af WC og

håndvask for flisearbejder i 5 stk. badeværelser med 9.633,- kr., alternativ

vægbehandling - opsætning af glassilkevæv + tapet i stedet for væv + 2 gange

maling i halvdelen af husene med 66.717,- kr. samt maling af fodpaneler i 2

stuer med 650,- kr.

Omkostningerne er specificeret således:

1. Planlægning, projektering udbud og opfølgning ........ 180.000 kr.

2. Tilsyn og byggeledelse ............................... 170.000 kr.

3. Øvrige omkostninger omfattende tegningstryk,

kopier, forsikring, svejsekontrol, overflade-

kontrol, byggetilladelse, rejser m.m. ................ 100.000 kr.

4. K Boligselskab (2 1/2 % af anlægsbudget) ............. 100.000 kr.

Priserne forudsætter igangsættelse den 21. sep. 1992 i henhold til

udbudstidsplanen.

Syns- og skønsmanden har herefter været stillet en række tillægsspørgsmål.

Disse er besvaret i tillægserklæring af 18. aug. 1992.

Tillægsspørgsmål 1.

»Dækker de i det foreliggende detailprojekt beskrevne

udbedringsarbejder og efterbehandlingsarbejder kun de absolut nødvendige

afhjælpningsforanstaltninger?»

Svar 1.

»Ja, for at sikre bygningernes stabilitet er

afhjælpningsforanstaltningerne nødvendigt.

.... Det skønnes ..., at de projekterede afhjælpningsforanstaltninger,

hvad angår bygningernes stabilitet, er absolut nødvendige.

I forbindelse med licitationsresultatet ... og tilbudslisterne .. - ..

skal det bemærkes, at der forekommer en del stipulerede ydelser og

vejrligsforanstaltninger, som eventuelt ikke vil komme til udførelse og

udbetaling.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at udføre arbejdet

i en vinterperiode.

I malerentreprisen er der foreskrevet følgende behandling i alle

beboelsesrum:

Fjernelse af eks. tapet m.m.

Opsætning af væv.

2 gange plastmaling.

Andre ydelser generelt:

Planlægning, gennemførelse og dokumentation af

kvalitetssikringsaktiviteter.

Afsætning af 2 stk. farveprøver i hvert hus.

Rengøring.

Herudover er der i budgettet angivet:

Omkostninger K Boligselskab.

Af ovennævnte punkter skønnes følgende ikke at være absolut nødvendige

afhjælpningsforanstaltninger:

1. Stipulerede ydelser (delvis)

2. Vinterforanstaltninger.

3. Behandling af vægge i alle rum excl. badeværelse. Hvor der foretages

indgriben i væggene er det absolut nødvendigt.

4. Afsætning af 2 stk. farveprøver i hvert hus.

5. Mindre omfattende rengøring.

6. Kvalitetssikring for malerarbejder.

7. Alternativ vægbehandling.

8. Uforudsete udgifter ca. 10%.

I omkostningerne til K Boligselskab er ikke gjort rede for eller

specificeret ydelsens omfang. Skønsmanden kan ikke tage stilling til denne

post«.

På tillægsspørgsmål 2 om der tilføres byggeriet forbedringer i forhold til

det oprindelige projekt, svares at tilvejebringelsen af stabilitet ikke

tilfører byggeriet nogen forbedringer. Som forbedringer nævnes opsætning af

væv i alle rum excl. badeværelser.

På tillægsspørgsmål 3 om »sparede vedligeholdelsesudgifter« for

klageren svarer syns- og skønsmanden, at de nævnte væv vil medfører mindre

vedligeholdelsesudgifter for klageren.

Tillægsspørgsmål 4:

»I det omfang detail projektering måtte indeholde unødvendige

afhjælpningsarbejder, forbedringer og sparede vedligeholdelsesomkostninger,

bedes disse arbejder præciseret og værdisat.«

Svar 4:

»Som angivet i svar 1 skønnes følgende omkostninger ikke at være

absolut nødvendige:

ad pkt. 1 og 2 ca. kr. 110.000

- - 3 - - 200.000 (ca. 30 % af væggene)

- - 4 - - 10.000

- - 5 - - 10.000

- - 6 - - 15.000

- - 7 - - 67.000

- - 8 - - 200.000 - 250.000.«

(ialt ... 612.000)

»Herudover omkostninger kr. 100.000 til K Boligselskab, som ikke er

nærmere specificeret.

Hertil kommer forbedringer i form af væv udført på alle vægge ca. kr.

270.000.

Til ovennævnte priser tillægges moms.«

Som tillægsspørgsmål 5 er stillet følgende spørgsmål:

»Var det i 1980/81 - på tidspunktet for det oprindelige projekts

udarbejdelse og offentliggørelse og ud fra den tids viden om anvendelse af

letbetonvægge i kombination med afstivende skalmur opført i mursten -

sædvanligt i projektmaterialet blot at henvise til montering af letbetonvægge

skal ske efter D's anvisninger?»

Svar:

»Den normale henvisning »at montering af letbetonvægge skal ske

efter D's anvisninger« kan ikke forudsættes også at skulle omfatte

eventuelle foranstaltninger, som forankring og modhold vil være.'

Et spørgsmål om de i den første syns- og skønserklæring nævnte

»øvrige mindre årsager's betydning har syns- og skønsmanden besvaret

således:

»Da bygningerne ikke besidder den nødvendige stabilitet med korrekt

udført montage, er det ikke muligt at anføre de mindre årsagers indflydelse

på revnedannelserne, da disse årsager forstærker hinanden.«

Under den mundtlige forhandling er der afgivet forklaring af

forretningsfører J fra klageren, ingeniør L fra indklagede A1, ingeniør M fra

samme, entreprenør A2 samt syns- og skønsmanden.

J har forklaret blandt andet, at kravet på de 61.730,32 kr. er udgifter

til malermester for i forbindelse med fraflytning at udbedre revner efter

anvisning fra D. I 1985 forsøgte man med en stabilisering. Man søgte at finde

en erstatningsbolig til beboerne og derefter foretage en totaludbedring med

stabilisering af tagkonstruktionen. Beboerne blev holdt skadesløse. Efter

syns- og skønsforretningen spurgte man hvad der måtte gøres. Da man fik det

svar, at der ikke måtte foretages noget før sagen var færdig, blev der kun

foretaget de nødtørftigste udbedringer. Der var kun tale om udbedring af

revner. Der var kun få udflytninger. Der er en del beboere, der har haft

store gener og har ønsket at tapetsere. Klageren har betalt omkostninger til

tapet og glasfiber fra 600 kr. til 1500 kr., men beboerne har selv skullet

udføre arbejdet eller betale omkostningerne herved. Nu er der lukket for

denne fremgangsmåde. Af de foretagne reparationer er der nogle der har holdt,

men andre steder er der opstået skader igen. Beboerne har i byggeriet den

indvendige vedligeholdelse. Han var ikke forretningsfører i forbindelse med

forliget den 1. apr. 1985. Forliget blev indgået på basis af det, der var

registreret og det var det forhandlingerne havde drejet sig om. Da det nye

maleroverslag kom hørte alt op omkring forliget. Maleroverslaget var meget

stort.

I anledning af syns- og skønsmandens bemærkninger i skønserklæringen af

18. aug.1992 har vidnet forklaret om de »stipulerede ydelser«, at

det er svært at udtale sig om længden 550 m er meget. I hvert hus er der 15

meter som minimum. Der er nu kommet nogle vandrette revner, som ikke er mødt

før. M.h.t.badeværelser har han konstateret, at 3-4 rækker fliser er faldet

ned nogle steder. Man har reddet en hel flisevæg ved at slå trælister op. 5

badeværelser skal som minimum udskiftes. Vedrørende behandling af vægge i

alle rum excl. badeværelse har vidnet forklaret, at entreen typisk ikke har

været berørt, men her skal forankringen placeres. Ellers er stort set alle

rum berørt, idet der er primære revner i så og sige alle rum. Enkeltstående

huse er ikke berørt. Vindbelastede huse er mest berørt, det gælder særlig Y,

der er mest åben. 2 ud af 3 huse er nok i underkanten, men han tør ikke sige

noget bindende. M.h.t. alternativ vægbehandling har vidnet forklaret, at det

er nødvendigt med nyt tapet. Glassilkevæv er en forbehandling til tapet for

at sikre mod revnedannelse.'

Omkostninger til klageren er det sædvanlige administrationsbidrag ifølge

boliglovgivningen. Under en byggesag er der forøget administration, herunder

til orientering af beboerne. Han mener ikke der kan opnås besparelser ved

vedligeholdelsen. Det er beboerne, der har vedligeholdelsen, hvorfor klageren

ikke har specielle vedligeholdelsesudgifter.

Uanset problemerne har ejendommen været fuldt udlejet. Der har således

ikke været huslejetab.

Senere - i 1982-83 - har klageren opført 27 huse i »Ø«. De er

bygget på samme projektgrundlag. Her har der ikke været problemer. Husene

ligger i et hul med bebyggelse rundt om. Bebyggelsen er projekteret af samme

arkitektfirma, men der har været andre håndværkere.

L har forklaret, at han er ansat i A1 og fra 1980-81 som medindehaver af

anpartsselskabet. Han tog sig af projektstyring, kundekontakt og

administration. Han har fulgt sagen som projektopfølgningsleder. Projektet er

udarbejdet af arkitekt Lind i samarbejde med andre. Der blev ikke i projektet

stillet krav om modhold og forankring. Projektet er udarbejdet efter de

traditioner, man havde for eenfamiliehuse. Der er bygget på D's anvisninger

uden, at man er gået dybere i statikken. Bygningsmyndighederne har godkendt

projektet på det foreliggende grundlag.

Det er ikke tilkendegivet, at forliget blev trukket tilbage. Omfanget blev

imidlertid større og forliget blev trukket ud for at se hvad der egentlig var

tilbage. Meningen med aftalen på mødet den 25. apr. 1985 var, at parterne

efter malermesterens nye overslag skulle have lov til at tænke sig om.

Under byggeriet blev elementerne leveret successivt. Der var ingen

leveringsproblemer, men man kom ind i en vinterperiode med limproblemer.

Efter D's anvisninger blev der anvendt »plus lim«.

Han kender ikke noget til deforme elementer.

»Ø« havde en lidt anden udformning og placering, men i øvrigt

eksakt det samme. Heller ikke der blev der foretaget eksakte beregninger.

Bebyggelsen ligger i gl. bebyggelse med tæt lav bebyggelse og skovbevoksning,

ca. 1 meter under omkringliggende terræn. »X« ligger i ret åbent

terræn. Mod nordøst er der fredskov med bøgeskov, mod sydvest et

gigtplejehjem. Mod syd nabobebyggelse. Bebyggelsen ligger i tæt lav

bebyggelse. Der er ikke åbent land mod sydøst. Bebyggelsen er mest udsat mod

XX-vej. Hus nr. 4 er det mest beskadigede. »Ø« er dog i det hele

mere beskyttet.

Med hensyn til de opgjorte udbedringsomkostninger har vidnet forklaret, at

det er »nok det det koster«.

I kravet til entreprenøren om at udarbejde de nødvendige arbejdstegninger

er tænkt på nødvendige detailtegninger til spær og lign. Der ligger ikke i

kravet noget krav om, at entreprenøren skal foretage beregninger.

M har forklaret, at han begyndte, at arbejde hos A1 i august 1984. I

efteråret 1984 lavede han nogle stabilitetsberegninger vedrørende

»X« (sagens bilag F). Alle bygninger skal naturligvis være stabile.

Tidligere gjorde man ikke så meget ud af små huse, der var tunge nok i sig

selv, men med overgangen til lettere bygningsmaterialer opstod der større

forankringsbehov. Hans beregninger går først og fremmest på forankringen til

tagkonstruktionen.

A2 har forklaret, at der ikke tidligere har været problemer i det

samarbejde han har haft med A1. Han plejer at bruge arkitekt- og

ingeniørtegningerne. Der er ikke behov for efterregning. Selv var han ikke

meget med i projektet og arbejdet. Han har tidligere samarbejdet med C. Der

var nogle problemer med vinterlim. Han ved ikke om der blev genbrugt

elementer efter stormskade. Når han tidligere har haft entrepriser med

letbetonvægge har han haft underentreprenør på. Forholdet til D måtte mureren

ordne. Han har ingen faglig uddannelse.

Syns- og skønsmanden har forklaret, at det vil være muligt at stoppe

udbedringsarbejdet, når vinterforanstaltninger kom på tale. Udgifter til

vinterforanstaltninger vil være en ekstraomkostning. M.h.t. de udgifter han

har karakteriseret som »ikke absolut nødvendige« har han om de

»stipulerede ydelser« forklaret, at han fokuserer på de 5

badeværelser. Da han var på besigtigelse, så han ikke løse fliser, men der

kan være kommet løse fliser senere. Der er ikke anledning til at afsætte 10%

til »uforudsete udgifter«, da projektet er så omfattende, at der

ikke er tvivl om hvad der skal gøres. De 270.000 kr. vedrørende forbedringer

er beregnet på grundlag af, at der skulle væv på alle vægge. Hvis der sker

reduktion af post 3 skal de 270.000 kr. reduceres med 30%. De skønnede

270.000 omfatter også sparede vedligeholdelsesudgifter.

Monteringsvejledningen fra D har ikke noget at gøre med de statiske

beregninger. På det pågældende tidspunkt blev der ikke foretaget ret mange

statiske beregninger. Efter SBI-anvisningens fremkomst er der sket en

skærpelse af kravene. Det er ikke entreprenørens opgave at foretage

beregninger.

Klageren har gjort gældende, at indklagede A1 ud fra en culpabetragtning

er ansvarlig på grund af mangelfuld ingeniørarbejde. Det påhviler denne

indklagede et rådgiveransvar.

Entreprenøren er ligeledes ansvarlig, dels for at have undladt at foretage

de fornødne beregninger, men blot henholdt sig til de foreliggende tegninger

fra ingeniøren, dels for udførelsesmangler.

De indklagede hæfter solidarisk.

Det er klart dokumenteret, at der er tale om væsentlige mangler ved

projekteringen og at udbedringsomkostningerne er de påståede. Selv efter

fradrag som syns- og skønsmanden er inde på er der tale om

udbedringsomkostninger på godt 4 mill. kr. Det kan ikke påberåbes, at

manglerne skyldes byggetidens viden, idet der som nævnt i erklæringsbilaget

til den første syns- og skønserklæring allerede i 1977, foreligger en

SBI-anvisning herom. Forliget fra 1985 kan ikke påberåbes i dag. Det

bortfaldt efter en måneds forløb, da man besluttede sig til at udskyde

iværksættelsen af udbedringsforanstaltningerne. Entreprenøren burde selv have

sørget for, at murerarbejdet opfyldt de gældende normer og standarder. Han er

også ansvarlig for, at der har været anvendt stormskadede elementer,

mangelfuld limning og mangelfuld understopning. De indklagede hæfter

solidarisk efter de almindelige regler herom. Efter syns- og skønsmandens

udtalelse kan det diskuteres om der bør ske fradrag. Der bør afsættes et

beløb til klageren på grund af forøgede administrationsomkostninger i

forbindelse med skadesudbedringen.

Indklagede A1 har gjort gældende, at tvisten er endelig afgjort ved

forliget af 1. apr. 1985. Under hensyn til tidens byggeskik er der ikke fejl

i projekteringsarbejdet.

Der er ikke taget skridt til tilbagekaldelse af forliget, i hvert fald

ikke på nogen klar måde. Henvisningen i beskrivelsen til D's vejledningen var

på daværende tidspunkt tilstrækkeligt. Den senere viden støtter sig på

SBI-144. Syns- og skønsmanden har også forklaret, at det ikke var sædvanligt

at der blev foretaget statiske beregninger. I erstatningsbeløbet bør der

foretages reduktion for forbedringer og sparet vedligeholdelse ligesom der

også bør tages hensyn til, at byggeriet nu er 10 år gammelt. Endvidere bør

der m.h.t. renter tages hensyn til at klageren vil få forudbetaling. I øvrigt

henvises til syns- og skønsmandens bemærkninger til omkostningerne ved

udbedringen. Endvidere bør der ske en afskrivningsreduktion på 10% årlig. Der

foreligger et selvstændigt ansvar for medindklagede. Hvis A1 dømmes er

medindklagede også ansvarlig.

Det indklagede konkursbo har ligeledes gjort gældende, at tvisten er

afgjort ved det indgåede forlig. Der foreligger ikke noget selvstændigt

projekteringsansvar for entreprenøren. Efter syns- og skønserklæringen må de

håndværksmæssige fejl anses for uvæsentlige. Hovedårsagen er fejl ved

medindklagedes projektering.

Voldgiftsretten udtaler:

Det bemærkes indledningsvis, at der forud for den mundtlige forhandling om

ansvarsspørgsmålet har været særskilt forhandling om indsigelser fra de

indklagede om forældelse og passivitet. Parterne har accepteret en

tilkendegivelse fra voldgiftsretten om, at et evt. krav ikke kan anses for

bortfaldet, hverken på grund af forældelse eller passivitet fra klagerens

side.

Det den 1. apr. 1985 indgåede forlig findes efter mødet den 25. apr. 1985

og det senere passerede at være bortfaldet.

Efter syns- og skønserklæringen, som voldgiftsretten kan tiltræde, er

hovedårsagen til de opståede skader manglende stabilitet på grund af

manglende forankring af vægge og manglende modhold. Der er ikke af det

indklagede arkitekt- og ingeniørfirma foretaget stabilitetsberegninger.

Uanset at det på projekteringstidspunktet måske er forekommet, at der ikke

foretages stabilitetsberegninger ved et byggeri som det foreliggende finder

voldgiftsretten, at den projekterede ingeniør i forbindelse med

projekteringen burde have taget stilling til den nødvendige afstivning i

byggeriet, hvilket også ville være i overensstemmelse med de sædvaner der var

gældende på projekteringstidspunktet.

Det indklagede arkitekt- og ingeniørfirma findes herefter at have pådraget

sig ansvar for byggeriet påførte skade.

Der findes ikke at påhvile en entreprenør nogen pligt til at foretage

selvstændige overvejelser om byggeriets stabilitet.

Herefter og da de i syns- og skønserklæringen nævnte mindre væsentlige

årsager i forhold til hovedårsagen til manglerne ved byggeriet findes at være

bagatelagtige, frifindes det indklagede bo for medansvar for de skete skader.

Efter det foreliggende, herunder syns- og skønsmandens erklæring og

forklaring i retten, findes udgangspunktet for udbedringsomkostninger at

måtte tages i licitationsresultatet. I overensstemmelse med det i den seneste

syns- og skønserklæring anførte sammenholdt med syns- og skønsmandens

forklaring findes de samlede udbedringsomkostninger dog at burde reduceres

med 901.000 kr. med tillæg af moms eller 1.126.250 kr. Beløbet 901.000 kr.

fremkommer som summen af de i skønsmandens svar på tillægsspørgsmål 4 under

1-8 anførte beløb, 70% af de i samme svar nævnte 270.000 kr. og

omkostningerne til klageren 100.000 kr. Herudover finder voldgiftsretten ikke

der er grundlag for reduktion. Det bemærkes, at rentedekorten i

voldgiftsrettens tilkendegivelse af 28. aug. 1992 forudsatte betaling inden

den 24. sep. 1992.

Der tilkommer herefter klageren 3.873.750 kr. med samt yderligere de

påståede 61.730,32 kr. til dækning af udgifterne ved de foretagne nødvendige

vedligeholdelsesarbejder, alt med renter som nedenfor bestemt.

Med hensyn til sagens omkostninger og voldgiftrettens omkostninger

forholdes som nedenfor bestemt.

T h i b e s t e m m e s

Inden 14 dage fra denne kendelses modtagelse betaler indklagede A1

Arkitekt- og ingeniørkontor til klageren K Boligselskab 3.935.480,32 kr. med

tillæg af sædvanlig procesrente fra den 6. jun. 1989 af 61.730,32 kr. og af

hele beløbet fra den 24. sep. 1992.

Det indklagede konkursbo entreprenør A2 /ved kurator advokat B frifindes.

Inden samme frist betaler Arkitekt- Ingeniørkontoret til klageren 45.413

kr. til delvis dækning af klagerens omkostninger til syn og skøn samt i

sagsomkostninger 80.000 kr.

I forholdet mellem klageren og det indklagede bo hæves sagens

omkostninger.

De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales

i det indbyrdes forhold 1/3 af klageren og 2/3 af det indklagede Arkitekt- og

Ingeniørkontor.

København, den 26. januar 1993

Esben Kirkegaard Vagn Rasmussen Per Dibbern Johansen

p.v.c.

Malene Lind

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter