Boligstøtte - Klage over afslag på boligsikring, lånegaranti og garanti for kontraktsmæssige forpligtigelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Boligstøtte - Klage over afslag på boligsikring,
lånegaranti og garanti for kontraktsmæssige forpligtigelser
De har den 8. januar 1988 klaget over kommunes afslag på:
1) Boligsikring.
2) Garanti for lån til depositum.
3) Garanti for kontraktsmæssige forpligtelser.
Deres sag har på grundlag af vedlagte redegørelse været behandlet i
amtsankenævnets møde den 23. juni 1988.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E.:
Ad. 1: Nævnet ændrede kommunes afgørelse.
Nævnet fandt, at lejen ikke oversteg halvdelen af husstandsindkomsten, når
denne beregnes ud fra den kontanthjælp familien ville modtage efter
lejemålets indgåelse. Nævnet fandt derfor, at boligstøttelovens § 12 ikke
kunne bringes i anvendelse.
Nævnet fandt desuden, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at
anvende en lavere husleje end den faktiske ved beregningen af boligstøtten,
jfr. boligstøttelovens § 11, stk. 5. Nævnet har herved lagt vægt på, at der
ikke foreligger oplysninger om lejemål af tilsvarende størrelse, og at
lejemålet hverken i pris pr. m2 eller i areal pr. person ligger væsentligt
over et gennemsnit af de oplyste lejemål.
Nævnet fandt således, at der skulle ydes Dem boligstøtte ud fra de
almindelige regler herom.
Ad. 2: Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.
Da Deres husstandsindkomst ved indflytningen oversteg kr. 95.105,-
opfyldte De ikke betingelserne for lån til beboerindskud, jfr.
boligstøttelovens § 48, stk. 1. Det følger heraf, at De heller ikke opfyldte
betingelserne for lån til betaling af indskud til flygtninge, jfr.
boligstøttelovens § 57 c.
Kommunalbestyrelsen har, efter boligstøttelovens § 57 f, i Deres situation
Læs alt
mulighed for alligevel at yde lån eller garanti for lån. En afgørelse herom
efter § 57 f kan imidlertid ikke indbringes for amtsankenævnet, jfr.
boligstøttelovens § 63, stk. 1, hvorfor nævnet afviste at behandle dette
spørgsmål.
Ad. 3: Nævnet afviste at behandle dette klagepunkt.
I henhold til boligstøttelovens § 63, stk. 1 kan klage over afgørelser
efter lovens § 57 h ikke indbringes for amtsankenævnet.
Nævnet har dog vejledende bemærket, at lovens § 57 h sigter på de tilfælde
hvor der er ydet lån eller garanti herfor efter lovens § 57 c eller f,
hvilket ikke er tilfældet i denne sag.
Om muligheden for at klage, se vedlagte klagevejledning.
R E D E G Ø R E L S E
N.N. har den 8. januar 1988 klaget over, at kommune i brev af 18. december
1987 meddelte ham afslag på:
1) Boligsikring.
2) Garanti for lån til depositum.
3) Garanti for betaling af kontraktsmæssige forpligtelser, der ved
lejemålets ophør overstiger det indbetalte depositum.
Kommunen har ved brev af 3. marts 1988 fremsendt sagens akter samt en
redegørelse for afgørelsen og har ved brev af 10. juni 1988 givet supplerende
oplysninger.
FAKTISKE OPLYSNINGER:
Sagen drejer sig om et ægtepar med 3 børn på 8, 5 og 1/2 år.
Familien er statsløse palæstinensere, og har i Danmark opnået status som
K-flygtninge. Familien ankom til Danmark den 18. september 1987, og den
nuværende bolig blev lejet fra den 21. november 1987. Huslejen udgør ifølge
kontrakten kr. 4.700,- pr. mdr. for 6 rum på i alt 184 m2, plus garage. Det
er et parcelhus. Familien modtager hjælp fra Dansk Flygtningehjælp, udmålt
efter reglerne i bistandslovens § 42.
KOMMUNENS AFGØRELSE OG REDEGØRELSE HERFOR:
Kommunen har i brev af 18. december 1987 givet afslag på boligsikring med
henvisning til boligstøttelovens § 12, idet man finder at boligudgiften
overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunen har endvidere lagt vægt
på, at huslejen i væsentlig grad overstiger lejeniveauet i området, og at
familien næppe i en overskuelig fremtid ville kunne opnå en indtægt der
svarer til en kontanthjælpsudmåling efter bistandslovens § 42.
Kommunen meddelte afslag på depositum og garantiansøgningen ud fra, at
familiens indkomst oversteg grænsen for pligtlån på kr. 95.105,-, jfr.
boligstøttelovens § 49.
Der henvises i øvrigt til skrivelsen som er vedlagt som bilag 1.
Kommunen har i brev af 3. marts 1988 yderligere kommenteret afgørelserne
og specielt bemærket, at det nok er svært at finde en bolig ud fra familiens
ønsker til en acceptabel husleje, men at familien da måtte acceptere ikke
fuldt ud at få deres ønsker tilgodeset.
Der henvises til brevet, som er vedlagt som bilag 2.
KLAGERS OPLYSNINGER:
Klager har i brev af 25. marts 1988 uddybet sin klage og anført:
»Da der ikke findes sociale boligselskaber i området, anser jeg det
for usandsynligt, at jeg vil kunne finde en billigere bolig i området, da
huslejeniveauet her er »skruet« så højt op. Det er et stort problem
for os ang. bolig, da vi ikke er så kendt med det danske boligmarked. Desuden
vil det være umuligt for os at bo på landet, hvor huslejen måske er lavere,
da vi så ikke har mulighed for at komme hjemmefra uden en bil.
Jeg er bekendt med at det vil give mig vanskeligheder selv at afholde
udgifterne til så høj en husleje, når og hvis jeg en gang selv skal forsørge
mig og min familie, men jeg er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at
overskue den situation.
Jeg håber meget, at I vil se situationen fra min side, da det er
nødvendigt for mig og min familie at have et ordentligt sted at bo. Mit
ældste barn går i skole, og fra den 18. april 88 starter de to mindste i
dagpleje, så vi vil gerne blive indenfor området.
Til sidst vil jeg spørge, hvad der kan gøres når huslejen i området er så
høj, og kommunen nægter at godkende den.'
SUPPLERENDE OPLYSNINGER:
Dansk Flygtningehjælp har den 27. april 1988 telefonisk oplyst, at klager
tidligere har været i arbejde i en butik med hvidevarer, ejet af X.X., som
også nu opholder sig i Danmark. Han er uden uddannelse. Hustruen var
hjemmearbejdende. Begge går på sprogskole 4 timer dagligt. Dette forventes at
vare til 1. april 1989, men kan dog forlænges. Først efter sprogskolen vil
der blive arbejdet på placering på arbejdsmarkedet. Generelt er det svært at
placere flygtninge på arbejdsmarkedet, og traditionelt har hustruerne været
hjemmearbejdende.
Dansk Flygtningehjælp ved ikke hvad andre faste udgifter familien har, men
i hvert fald har de familieforsikring og licens.
Boligen er fundet ud fra familiens størrelse og mulighederne.
Der er ikke i kommunen noget socialt boligselskab, og man har ikke længere
et samarbejde med Boligforeningen. Boligmarkedet består af parcelhuse. Man
har tidligere lejet et parcelhus på 120 m2 til en familie med 4 børn, men
dette har ikke været muligt i den aktuelle sag. Den foreløbige bolig som
Dansk Flygtningehjælp tidligere benyttede til nye familier blev underkendt,
d.v.s. erklæret uegnet af Dansk Flygtningehjælp.
Kommunen har i brev af 10. juni 1988 redegjort for, at man finder at lejen
overstiger lejeniveauet i kommunen, når man ser på lejemålet der af størrelse
og udstyr kunne være brugbare for et ægtepar med 3 børn. Man har som
dokumentation herfor vedlagt en fortegnelse over et antal boligsikringssager.
Brevet og fortegnelsen er vedlagt som bilag 3.
SEKRETARIATETS BEREGNINGER:
A: Boligstyrelsen har i brev af 23. september 1987 til amtsankenævnet for
Århus Amt behandlet en principiel klagesag vedr. spørgsmålet om beregning af
husstandsindkomsten for kontanthjælpsmodtagere, herunder flygtninge (j.nr.
7-131-87).
I afgørelsen anføres vedr. beregningen:
» 1. Det beregnes, hvilken boligsikring der ville kunne ydes på
grundlag af en husstandsindkomst, som indeholder det fulde mulige boligtillæg
(dvs. uden fradrag af boligsikring).
2. Den under pkt. 1 beregnede boligsikring trækkes fra den under pkt. 1
nævnte husstandsindkomst. Herved fremkommer den husstandsindkomst, der skal
lægges til grund ved beregningen af boligsikring og beboerindskudslån
(depositum, indskud mv.)»
Herud fra vil familiens husstandsindkomst udgøre:
Samlet kontanthjælp efter bl. § 42, pr. mdr. kr. 14.488,-
(jfr. kommunes brev af 18.12.87)
pr. år - 173.856,-
Fradrag for 3 børn pr. år - -32.400,-
Fradrag for mulig boligsikring
(1808 x 12) pr. år - -21.696,-
-------------
Nedrundet husstandsindkomst kr. 119.000,-
-------------
Ved beregningen af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten,
jfr. boligstøttelovens § 12 indgår:
»den leje, som boligstøttemodtageren rent faktisk betaler, uanset om
den overstiger maksimumslejen og den husstandsindkomst, der i øvrigt benyttes
ved boligstøtteberegningen«
(Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, pkt. 6.13.)
Herud fra fremkommer følgende forhold mellem lejen og husstandsindkomsten:
årlig leje 4700x12
=-------- % = 47%
husstandsindkomsten 119.000
Lejen overstiger således ikke halvdelen af husstandsindkomsten.
B: Den fremsendte oversigt over lejligheder (bilag 3) der modtager
boligsikring varierer fra 1 person i 60 m2 til 2.300 kr. pr. mdr. til 4
personer i 125 m2 til 2.500 kr. pr. mdr. En gennemsnitsberegning viser:
1) Gennemsnitspris pr. m2 pr. mdr.:
117.701,- kr. : 4822 m2 = 24,4 kr. pr. m2
2) Gennemsnitsareal pr. person:
4844 m2 : 134 : personer = 35,9 m2 pr. person
For klagers lejemål er de tilsvarende tal:
1) Pris pr. m2 pr. mdr.:
4700,- kr. : 184 m2 = 25,5 kr pr m2
(5 pct. over gennemsnittet)
2) Areal pr. person:
184 m2 : 5 = 36,8 m2 pr. person
(3 pct. over gennemsnittet).
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Boligstøtte - Beboerindskud Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Beboerindskud - Særlige forhold Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Beregning af husstandsindkomst for bistandsklienter og flygtninge Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på lån til betaling af beboerindskud Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Kommunes afslag på at yde beboerindskudslån ændres Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på udbetaling af boligydelse Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte. Retsinformation · 25. juni 2003
- Boligstøtte - Indtægtsændringer for et andet husstandsmedlem - Oplysningspligt Retsinformation · 24. september 1997
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt en kommune efter boligstøttelovens § 15, 2. pkt., kan nægte at yde boligstøtte på grund af omgåelse i en situation, hvor ejeren af fast ejendom har videresolgt ejendommen til sine børn og bliver boende som lejer Domsdatabasen · 17. februar 2009
- Vejledning om individuel boligstøtte Retsinformation · 29. oktober 2002
- 1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 11. juni 1991
- Anvendelse af forventet fremtidig indkomst ved beregning af boligsikring Retsinformation · 16. februar 2019