Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte

Ikke gældende siden 29. juli 1998 LBK nr 96 af 22/02/1996LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet5. marts 1996

Gældende udgave: LBK nr 995 af 01/07/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 205 afgørelser

Retsinformation 196, Landsskatteretten 5, Domsdatabasen 2, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte

Hermed bekendtgøres lov nr. 376 af 6. juni 1991, jf.

lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994, med de ændringer, der følger af

§ 2 i lov nr. 204 af 29. marts 1995, § 5 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, § 2

i lov nr, 1065 af 20. december 1995, § 1 i lov nr. 1067 af 20. december 1995

og § 1 i lov nr. 1068 af 20. december 1995.

Kapitel 1

Almindelige betingelser

§ 1. Lejere, herunder medlemmer af almennyttige

andelsboligforeninger, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, har efter ansøgning

ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.

§ 2. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har

efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten

omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en

udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse

på.

Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de

i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en

ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter

ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.

Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de

i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1

og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.

§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private

andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt

bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter

reglerne i denne lov.

§ 3. Boligstøtte til ansøgere, der ikke er

pensionister, betegnes i loven boligsikring.

Læs alt

Stk. 2. Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i

boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes.

Stk. 3. Boligsikring kan ikke udbetales, når ansøgeren

modtager boligydelse, jf. § 4.

§ 4. Boligstøtte til pensionister betegnes i loven

boligydelse, jf. dog § 3, stk. 2.

Stk. 2. Boligydelse kan ikke udbetales, når ansøgeren

modtager boligsikring, jf. § 3.

Stk. 3. Er der til en bolig optaget lån efter lov om

lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, kan der

ikke samtidig ydes boligstøtte til beboere i boligen. Ret til boligstøtte kan

tidligst opnås med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,

medmindre lånet er indfriet.

§ 5. Retten til boligstøtte er betinget af,

1) at ansøgeren har fast bopæl her i landet, og

2) at ansøgeren benytter en beboelseslejlighed eller bolig i et

kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, her i landet til helårsbeboelse.

Husstand og indkomst

§ 6. Beregningen af boligstøtte sker på grundlag af

husstandsindkomsten.

§ 7. Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren,

dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold i

lejligheden uden at være logerende.

Stk. 2. For at et barn skal medregnes ved beregningen

af boligstøtte, skal det være under 23 år og bo i lejligheden.

Stk. 3. Såfremt et barn under 23 år har egne indtægter,

skal kommunalbestyrelsen beregne boligstøtten, som om barnet er logerende,

jf. § 9, stk. 2, og § 10, stk. 6, dersom dette medfører en højere

boligstøtte.

Stk. 4. Lever forældre, der har fælles

forældremyndighed, ikke sammen, og opholder barnet sig lige meget hos begge

forældre, medregnes barnet ved beregningen af boligstøtte til den husstand,

på hvis adresse det er tilmeldt folkeregistret.

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således:

1) Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig

opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der

anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før

det deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb samt med tillæg af

aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

2) Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for

renteindtægter m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.

3) Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl.

og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af

erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke

i disse personers husstandsindkomst.

Stk. 2. Boligministeren fastsætter nærmere regler for

regulering af husstandsindkomsten opgjort efter stk. 1.

Stk. 3. Boligministeren fastsætter nærmere regler for,

hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet,

skal indgå i indkomsten.

Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst

nedsættes med 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. § 72, stk. 1,

nr. 1. For reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social

pension, nedsættes indkomsten herudover med 24.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr.

2. Nedsættelse af indkomsten med 24.500 kr. foretages ligeledes for enlige

personer, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- og plejetillæg efter

§ 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Stk. 5. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2

nedsættes med 12.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Giver beregningen et

negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst.

Stk. 6. Den efter stk. 1 og 2 beregnede indkomst

nedsættes med 23.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 4, for hvert barn i

husstanden.

Stk. 7. Den samlede indkomst afrundes nedad til

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst

betegnes husstandsindkomsten.

Stk. 8. Hvis husstandsindkomsten i boligstøtteåret må

antages at blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den

indkomst, der beregnes efter stk. 1-7, anvendes i stedet den forventede

fremtidige indkomst.

Stk. 9. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af

kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst

opgjort efter stk. 1-8. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt

bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en

samlet husstandsindkomst efter stk. 1-8 for ansøgeren og dennes børn. Bor

begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af

husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24

a, stk. 1.

Boligen

§ 9. Boligstøtte kan kun ydes, når lejligheden er

forsynet med køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand.

Boligstøtte kan dog ydes til boliger uden selvstændigt køkken etableret i

medfør af § 4 i lov om boliger for ældre og personer med handicap samt til

deltagere i kollektive bofællesskaber omfattet af kapitel 4 a.

Stk. 2. Ved fremleje, fremlån eller udlejning eller

anvendelse til erhverv af en del af lejligheden kan boligstøtte kun ydes,

såfremt den del af lejligheden, som ansøgeren selv benytter, opfylder

betingelserne i stk. 1.

Kapitel 2

Boligudgift for personer omfattet af lovens

§ 1

(lejere)

§ 10. Ved opgørelse af boligudgiften for lejere

lægges den leje til grund, som efter lejeaftalen skal betales for

lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal samt tilhørende

sædvanlige udenomsrum.

Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand

samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med

henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, jf.

§ 72, stk. 1, nr. 5. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i

den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan

kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse

efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug,

forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 8,00 kr. pr. (m2)

bruttoetageareal, såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere

11,50 kr. pr. (m2), såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. §

72, stk. 1, nr. 6. Såfremt udgiften til vandafgift eller vandafledningsafgift

i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb herfor, kan

kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse

efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det

lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med

36,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren,

herunder i medfør af § 10 a i lov om boligbyggeri, forhøjes lejen ved

beregningen med 18,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal. Påhviler pligten til

anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere

med henholdsvis 36,00 kr. pr. (m2) bruttoetageareal og 18,00 kr. pr. (m2)

bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1,

nr. 7.

Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller

gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og

betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved

opgørelse af boligudgiften med 18,25 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, jf. § 72,

stk. 1, nr. 8.

Stk. 6. Ved fremleje, fremlån, udlejning eller

anvendelse til erhverv af en del af lejligheden fradrages der ved beregningen

et beløb i lejen beregnet efter stk. 1-5, der mindst svarer til den

forholdsmæssige del af lejen efter antallet af værelser.

§ 11. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale

leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen

anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan

kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.

Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For

lejligheder omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens

størrelse for huslejenævnet efter § 29 f i samme lov. For lejligheder

omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe

spørgsmålet om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i den pågældende

lov.

§ 12. For personer, der ansøger om boligstøtte efter

den 31. december 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter §§ 10

og 11, i henhold til reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person

boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige

personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 (m2).

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en

person boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 75 (m2). Stk. 2, 2. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes,

fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen

af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af

arealet efter antallet af værelser.

§ 12 a. For boligstøttemodtagere, der har oppebåret

boligstøtte siden udgangen af 1992, nedsættes den boligudgift, der er opgjort

efter §§ 10 og 11, i henhold til reglerne i stk. 2. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse, hvis støttemodtageren efter udgangen af 1992 har mistet retten

til boligstøtte til den pågældende bolig.

Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person

boligudgiften pr. (m2) bruttoetageareal for 65 (m2). For hver af de øvrige

personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 (m2). For de følgende 40

(m2) medregnes i 1993 40 pct. af (m2)-udgiften. Den i 3. pkt. nævnte

procentsats nedsættes til 30 pct. den 1. januar 1994, til 20 pct. den 1.

januar 1995, til 10 pct. den 1. januar 1996 og bortfalder fra den 1. januar

1997.

Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt

bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en

person boligudgiften pr. (m2) bruttoetagerareal for 75 (m2). Stk. 2, 2.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Såfremt et eller flere værelser fremlejes,

fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen

af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af

arealet efter antallet af værelser.

§ 13. Boligudgiften for pensionister ændres ikke

efter §§ 12 og 12 a, hvis arealgrænserne overskrides som følge af,

1) at pensionistens ægtefælle dør,

2) at samlivet ophører ved ægtefællens optagelse i plejeboliger efter §

1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med handicap, på

plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske

handicap, psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om ægtefællens

optagelse i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt. i lov om boliger for

ældre og personer med handicap eller på plejehjem under dennes indlæggelse på

somatisk sygehus,

3) at en person, der havde fælles husstand med pensionisten, dør, eller

4) at husstandsfællesskabet ophører ved, at en person, der havde fælles

husstand med pensionisten, optages i plejeboliger efter § 1, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om boliger for ældre og personer med handicap, på plejehjem,

institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,

psykiatrisk institution eller ved bestemmelse om optagelse i plejeboliger

efter § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med

handicap, på plejehjem under dennes indlæggelse på somatisk sygehus.

Stk. 2. Det er en betingelse for at anvende

bestemmelserne i stk. 1, nr. 3 og 4, at husstandsfællesskabet har bestået i

de sidste fem år.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse,

hvor en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6

måneder efter ægtefællens død.

§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten

beregnes, kan ikke overstige 49.900 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9. Er der børn

i husstanden, forhøjes beløbet således:

1 barn ...................................... 5 pct.

2 børn ...................................... 10 pct.

3 børn ...................................... 15 pct.

4 eller flere børn .......................... 20 pct.

Stk. 2. Er nogen af husstandsmedlemmerne stærkt

bevægelseshæmmede, og er boligen egnet herfor, forhøjes det i stk. 1, 1.

pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. De forhøjede beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke

anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om

boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget

til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt

boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til

rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.

§ 15. Overstiger lejen halvdelen af

husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af

husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om

boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i

forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den

lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er

tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Kapitel 3

Boligudgift for andelshavere og ejere

§ 16. Ved opgørelsen af boligudgiften for

andelshavere i private andelsboligforeninger finder reglerne i §§ 10-15

anvendelse.

§ 17. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere

medregnes følgende beløb:

1) Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2,

2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen,

3) pålignede ejendomsskatter for det år, boligydelsen vedrører,

4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et

standardbeløb, 7.200 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10, og

5) beregnet skat af overskuddet på ejendommen. Overskuddet opgøres på

grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår,

boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket,

indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første

gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for

almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den

pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører.

Stk. 2. Opgørelse efter stk. 1, nr. 1, foretages

således:

1) Der medregnes 80 pct. af renter og afdrag på de lån, der er tinglyst

med pant i ejendommen på ansøgningstidspunktet.

2) Hvis kontantværdien af restgælden af de i nr. 1 nævnte lån på

ansøgningstidspunktet overstiger 80 pct. af den kontante ejendomsvurdering

for året forud for ansøgningstidspunktet, nedsættes de i nr. 1 nævnte 80 pct.

af renter og afdrag med forholdet mellem 80 pct. af den kontante

ejendomsværdi og kontantværdien af restgælden.

3) Hvis der efterfølgende optages nye lån eller allerede eksisterende lån

ombyttes med nye lån i ejendommen, foretages der efter ansøgning en fornyet

beregning efter nr. 1 og 2 på grundlag af de aktuelle kontantværdier for

restgælden og ejendomsværdien.

4) Hvis ejendommen er nyopført eller nyudstykket, anvendes dog den

kontante ejendomsvurdering for det år, boligydelsen vedrører.

Stk. 3. I boligudgiften beregnet efter stk. 1 og 2

fratrækkes følgende beløb:

1) beregnet skat af underskud på ejendommen. Underskuddet opgøres på

grundlag af forholdene i det indkomstår, der ligger forud for det indkomstår,

boligydelsen vedrører. I det år, ejendommen er nyopført eller nyudstykket,

indgår den kontante ejendomsvurdering for det år, som boligydelsen første

gang vedrører, i beregningsgrundlaget. Som skatteprocent anvendes satsen for

almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter, der er gældende for den

pågældende i det indkomstår, som boligydelsen vedrører, og

2) indtægt ved udlejning af en del af ejendommen.

§ 18. Boligministeren kan fastsætte regler

1) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i en af

boligerne i et to- eller flerfamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori

han har anpart,

2) om opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus

til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis

bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og

3) om ret til boligydelse for en pensionist, der bor i enfamilieshus

eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab

eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

§ 19. Renter på lån i henhold til denne lov og lov om

lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven kan ikke

medregnes ved opgørelse af boligudgiften.

§ 20. Reglerne i §§ 12-15 gælder også for ejere.

Kapitel 4

Beregning af boligstøtte

§ 21. Ved boligydelse beregnes et grænsebeløb, der

udgør 10 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse på

135.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11, og 20 pct. af husstandsindkomsten over

denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.800 kr., jf. § 72,

stk. 1, nr. 12.

Stk. 2. Boligydelsen beregnes som forskellen mellem 90

pct. af den årlige boligudgift og grænsebeløbet.

§ 22. Ved boligsikring beregnes et grænsebeløb, der

udgør 16 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 135.300 kr.,

jf. § 72, stk. 1, nr. 11, og 262/3 pct. af husstandsindkomsten over den

grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 7.600 kr. jf. § 72, stk.

1, nr. 12.

Stk. 2. Boligsikringen beregnes som 75 pct. af

forskellen mellem den årlige boligudgift og grænsebeløbet.

Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke

overstige 15 pct. af boligudgiften.

§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end

26.316 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13. Hvis der i husstanden er 4 eller flere

børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og

bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte

maksimumsbeløb med 50 pct.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke

anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om

boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget

til boligydelse. Det samme gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt

boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til

rådighed for en person som nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når

der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige

omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens

afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 24. Boligstøtten beregnes til et årligt kronebeløb,

der er deleligt med 12.

Kapitel 4 a

Boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber

§ 24 a. Der kan uanset § 9, stk. 1, ydes boligstøtte

til:

1) Personer, der har et socialt betinget behov for at bo i kollektivt

bofællesskab og som anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af en

kommunalbestyrelse, et amtsråd, et almennyttigt boligselskab, jf. § 2 i lov

om boligbyggeri, eller en privat organisation som udlejer.

2) Nærtstående til personer med særlige sociale behov, jf. nr. 1, der

samtidig som lejere anvises bolig i bofællesskabet.

3) Personer, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab.

4) Nærtstående til personer omfattet af nr. 3, der sammen med sådanne bor

i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, ydes boligstøtte

ikke til børn, jf. § 7, stk. 2, af personer omfattet af stk. 1, der sammen

med en eller begge forældre bor i et kollektivt bofællesskab.

Stk. 3. Der kan ikke udbetales boligstøtte efter

kapitlerne 4 eller 5 til en husstand, hvor et eller flere husstandsmedlemmer

modtager boligstøtte efter stk. 1.

§ 24 b. Det er en betingelse for udbetaling af

boligstøtte efter § 24 a, stk. 1, at det kollektive bofællesskab består af

mindst 3 personer, der alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1,

eller alle opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2. Det er tillige en betingelse, at samtlige

beboere i bofællesskabet opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller

2, eller i § 24 a, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 3. Boligstøtte kan uanset stk. 1 fortsat ydes i

indtil 3 måneder, såfremt antallet af beboere, der opfylder betingelserne i §

24 a, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, midlertidigt er mindre end 3 som følge af en

eller flere beboeres fraflytning eller død.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af

boligstøtte efter stk. 1-3, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum

mere end antallet af beboere.

Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1 ydes boligstøtte til

lejere i bofællesskaber, der etableres i tidligere institutioner efter

bistandsloven, medmindre der er foretaget en gennemgribende ombygning, der

har medført, at boligerne er blevet væsentlig bedre egnede til bofællesskaber

for personer med særlige sociale behov.

§ 24 c. Den boligudgift, der lægges til grund ved

boligstøtteberegningen for personer omfattet af § 24 a, er:

1) Til personer omfattet af § 24 a i kollektive bofællesskaber, hvor

samtlige beboere er lejere, den enkelte beboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter §§ 10 og 11.

2) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er andelshavere i en privat

andelsboligforening, den enkelte boboers faktiske andel af den samlede

boligudgift for boligen opgjort efter § 16, jf. §§ 10 og 11.

3) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejere, den enkelte beboers

faktiske andel af den samlede boligudgift for boligen opgjort efter § 17.

4) Til personer omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i kollektive

bofællesskaber, hvor en eller flere beboere er ejer, medejer eller på anden

måde omfattet af personkredsen i § 18, den enkelte beboers faktiske andel af

den samlede boligudgift til boligen opgjort efter § 18.

Stk. 2. §§ 11 og 15 finder tilsvarende anvendelse med

hensyn til den enkelte bofællesskabsdeltagers faktiske andel af den samlede

boligudgift.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset §

24 c for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den

forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. (m2) bruttoetageareal

for 40 (m2). Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig

egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften

for 50 (m2). Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab

sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt.

anførte areal med 10 (m2). Bebor begge forældre bofællesskabet, forøges

arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved

opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9.

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1,

hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 16.600 kr. pr. person, jf. §

72, stk. 1, nr. 14. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles

bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en

person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller

flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct.

Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter

3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af

husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 9.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a

beregnes efter § 21.

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a

beregnes efter § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet

af § 24 a kan ikke være større end 8.772 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Er

ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor,

forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24

a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. §

7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge

forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos

den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af

husstandsindkomsten, jf. § 8 stk. 9.

Stk. 4. § 24 finder tilsvarende anvendelse.

§ 24 f. Kommunalbetyrelsen eller amtsrådet kan

tilvejebringe boliger til etablering af bofællesskaber for personer med

særlige sociale behov, jf. § 24 a, stk. 1 nr. 1.

Stk. 2. Såfremt en beboelseslejlighed stilles til

rådighed for kommunalbestyrelsen eller amtsrådet for de i § 24 a, stk. 1, nr.

1, nævnte personer, betaler kommunalbestyrelsen eller amtsrådet lejen fra det

tidspunkt, fra hvilket en lejlighed er til rådighed, og indtil

videreudlejning sker.

Stk. 3. Hvis en af de i § 24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2,

nævnte personer fraflytter bofællesskabet, betaler kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet lejen fra fraflytningstidspunktet, og indtil der anvises en ny

beboer til bofællesskabet.

§ 24 g. Boligstøtte til personer i kollektive

bofællesskaber efter § 24 a, hvor samtlige beboere er lejere, udbetales som

tilskud.

Stk. 2. Boligstøtte til personer i andre kollektive

bofællesskaber efter § 24 a udbetales med 40 pct. som tilskud og 60 pct. som

lån.

Stk. 3. § 33 finder tilsvarende anvendelse på tilskud

efter dette kapitel. §§ 19, 34-37 og 39 finder tilsvarende anvendelse på lån

efter dette kapitel.

Kapitel 5

Sanerings-, byfornyelses- og

forbedringsboligsikring

§ 25. En lejer af en beboelseslejlighed, som på

grundlag af en godkendt saneringsplan, en beslutning efter lov om byfornyelse

og boligforbedring eller efter lov om boligtilsyn har ret til og får anvist

en erstatningsbolig, kan kræve boligsikring svarende til forskellen mellem

hidtidig leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne lejlighed.

Stk. 2. Såfremt den anviste erstatningsbolig er en

lejlighed med flere værelser end den hidtidige, og såfremt lejlighedens

værelsesantal samtidig overstiger antallet af personer i husstanden med mere

end et, nedsættes lejen med et fradrag for de overskydende værelser efter

antallet af værelser.

Stk. 3. Antallet af værelser opgøres på følgende måde:

1) Boliger på til og med 60 (m2) bruttoetageareal anses for højst at have

2 værelser,

2) boliger på 61 til og med 75 (m2) bruttoetageareal anses for højst at

have 3 værelser, og

3) boliger på 76 til og med 90 (m2) bruttoetageareal anses for højst at

have 4 værelser.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte arealgrænser forøges med 15

(m2), såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og

boligen er egnet herfor.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse, hvis et

eller flere af boligens værelser fremlejes eller anvendes til erhvervsformål.

Stk. 6. Har en lejer, der har krav på at få anvist en

erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet

sig anden bolig, skal kommunalbestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1,

såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og

familieforhold og kommunalbestyrelsen finder det rimeligt.

Stk. 7. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold

til en godkendt saneringsplan eller efter en beslutning i medfør af lov om

byfornyelse og boligforbedring, har ret til boligsikring efter reglerne i

stk. 1.

Stk. 8. Boligsikring efter stk. 1 nedsættes hvert år

med 10 pct. af forskellen mellem lejen i den lejlighed, lejeren beboede,

indtil der blev anvist erstatningsbolig eller forbedringsforhøjelsen trådte i

kraft, og den til enhver tid gældende leje, såfremt den faktiske leje på

genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8.

I andre tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Lejeren kan

ikke længere kræve boligsikring efter stk. 1, når tilsvarende eller større

boligstøtte kan opnås efter kapitel 4, eller hvis lejeren eller et eller

flere medlemmer af dennes husstand modtager boligstøtte efter kapitel 4 a.

Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring

efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af

boligstøtte og ikke til mindre end 7.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16.

Stk. 10. §§ 10, 11, 14, 15, 23 og 24 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 25 a. En lejer, som på grundlag af en beslutning

efter lov om byfornyelse og boligforbedring, hvortil der efter udgangen af

1994 er meddelt bindende tilsagn, jf. samme lovs § 67, stk. 2, har ret til og

får anvist en erstatningsbolig, kan, såfremt den faktiske leje på

genhusningstidspunktet overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8,

opnå boligsikring svarende til 90 pct. af forskellen mellem hidtidig leje,

jf. § 10, efter fradrag af boligstøtte og den til enhver tid gældende leje,

jf. § 10, i den anviste erstatningsbolig. Overstiger den faktiske leje på

genhusningstidspunktet ikke 1/4 af lejerens husstandsindkomst, ydes

boligsikring til 80 pct. af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af

boligstøtte og den til enhver tid gældende leje i den anviste

erstatningsbolig.

Stk. 2. En lejer, hvis lejlighed forbedres i henhold

til en beslutning som nævnt i stk. 1, har ret til boligsikring efter stk. 1.

Stk. 3. Har en lejer, der har krav på at få anvist en

erstatningsbolig på grund af omstændigheder som anført i stk. 1, selv skaffet

sig anden bolig, skal kommunlabestyrelsen yde boligsikring efter stk. 1,

såfremt lejligheden skønnes passende efter boligtagerens økonomi og

familieforhold.

Stk. 4. Boligsikring efter stk. 1, 1. pkt., nedsættes

hvert år med 10 pct. af forskellen mellem lejen, jf. § 10, efter fradrag af

boligstøtte i den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist en

erstatningsbolig, indtil lejeren skaffede sig anden bolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte i kraft, og den til enhver tid gældende leje,

jf. § 10. Boligsikring efter stk. 1, 2. pkt., nedsættes med 20 pct. af

forskellen hvert år.

Stk. 5. § 25, stk. 2-5, stk. 8, 3. pkt., og stk. 9 og

10, finder tilsvarende anvendelse.

§ 26. Såfremt en lejer den 1. januar 1987 eller

senere bliver berettiget til boligsikring efter § 25 og senere på ny bliver

berettiget til boligsikring efter § 25, stk. 1, 6 eller 7, § 25 a, stk. 1-3

eller § 27, nedsættes boligsikringen efter stk. 2. Såfremt en lejer bliver

berettiget til boligsikring efter § 25 a og senere på ny bliver berettiget

til boligsikring efter 25 a (* 16) stk. 1-3, eller § 27, nedsættes

boligsikringen efter stk. 3.

Stk. 2. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter §

25, stk. 8, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen

i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny

boligsikring efter § 25, § 25 a eller § 27, og lejen i den lejlighed, lejeren

beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil lejeren selv

skaffede sig anden bolig, eller indtil forbedringsforhøjelsen trådte i kraft.

Den seneste boligsikring nedsættes efter § 25, stk. 8, hvis den er ydet efter

§ 25, efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydes efter § 25 a, og efter § 27,

stk. 3 og 4, hvis den er ydet efter henholdsvis § 27, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Den hidtidige boligsikring nedsættes efter § 25

a, stk. 4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem lejen

i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny

boligsikring efter § 25 a eller § 27, og lejen efter fradrag af boligstøtte i

den lejlighed, lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig,

indtil lejeren selv skaffede sig anden bolig, eller indtil

forbedringsforhøjelsen trådte i kraft. Den seneste boligsikring nedsættes

efter § 25 a, stk. 4, hvis den er ydet efter § 25 a, idet nedsættelsen dog

sker på grundlag af forskellen mellem lejen uden fradrag af boligstøtte i

måneden forud for det tidspunkt, hvor lejeren på ny bliver berettiget til

boligsikring efter § 25 a, og den til enhver tid gældende leje, jf. § 10. Den

seneste boligsikring nedsættes efter § 27, stk. 3 og 4, hvis den er ydet

efter § 27, stk. 1 og 2.

§ 27. En andelshaver i en privat andelsboligforening,

hvis lejlighed forbedres i henhold til en godkendt saneringsplan eller efter

en beslutning i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, har ret til

boligstøtte svarende til 75 pct. af den stigning i boligudgiften, der skyldes

andelshaverens udgifter til finansiering af forbedringsarbejderne.

Boligstøtten kan tidligst ydes fra det tidspunkt hvor samtlige

forbedringsarbejder er fuldført.

Stk. 2. Boligstøtte til dækning af 75 pct. af

forskellen mellem den hidtidige og den nuværende boligudgift ydes endvidere

til

1) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, som efter § 38

i lov om byfornyelse og boligforbedring anvises en lejlighed i en

udlejningsejendom eller en andelslejlighed i en privat andelsboligforening,

hvortil der ikke kan ydes støtte efter § 25 eller § 25 a i denne lov,

2) lejere af beboelseslejligheder, ejere og andelshavere, der i medfør af

§ 14, stk. 2 og 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring eller § 20 a, stk.

1 og 2, i lov om sanering, udnytter fortrinsretten til medlemskab af en

andelsboligforening, og

3) lejere, der hidtil har været berettiget til boligstøtte til

lejligheden efter § 25 eller § 25 a, og som bliver andelshavere ved

andelsboligforeningens overtagelse af ejendommen, eller som senere bliver

andelshavere.

Stk. 3. Boligstøtte efter stk. 1 nedsættes fra 2. til

5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af den stigning i

boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af de i

stk. 1 nævnte arbejder, og bortfalder derefter.

Stk. 4. Boligstøtte efter stk. 2 nedsættes fra 2. til

5. år til henholdsvis 60 pct., 45 pct., 30 pct. og 15 pct. af forskellen

mellem den hidtidige boligudgift på tidspunktet for overtagelsen af

erstatningsboligen og den til enhver tid gældende boligudgift og bortfalder

derefter. Såfremt husstande, der er omfattet af stk. 2, nr. 2 og 3, har ret

til støtte efter § 25 eller § 25 a i denne lov eller tilskud efter stk. 2 til

anden lejlighed, før fortrinsretten udnyttes eller ejendommen overtages på

andelsbasis, beregnes tilskuddet efter 1. pkt., som om husstanden i denne

periode havde modtaget tilskud til den lejlighed, som overtages på

andelsbasis.

Stk. 5. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3.

pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt en boligtager, som er berettiget til

boligstøtte efter stk. 2, senere på ny bliver berettiget til boligstøtte

efter § 25, § 25 a eller § 27, nedsættes boligstøtten efter stk. 7.

Stk. 7. Den hidtidige boligstøtte nedsættes efter stk.

4, idet nedsættelsen dog sker på grundlag af forskellen mellem boligudgiften

i måneden før det tidspunkt, hvor lejeren bliver berettiget til en ny

boligstøtte efter § 25, § 25 a eller § 27, og boligudgiften i den lejlighed,

lejeren beboede, indtil der blev anvist erstatningsbolig, indtil

fortrinsretten til medlemskab af en andelsboligforening blev udnyttet, eller

indtil ejendommen blev overtaget på andelsbasis.

Stk. 8. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om

beregning af boligstøtte efter denne bestemmelse, herunder regler om

beregning af boligudgiften.

§ 28. Byfornyelsesboligsikring beregnes på grundlag

af den leje, som lejeren er pligtig at betale fra lejeforhøjelsens

ikrafttræden efter § 60 a i lov om byfornyelse og boligforbedring til

kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets endelige godkendelse af lejen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, når den endelige

godkendelse af lejen foreligger, kræve for meget udbetalt boligstøtte

tilbagebetalt.

§ 29. Reglerne i stk. 2-8 finder anvendelse på

ansøgere, der ved udgangen af 1992 oppebærer boligstøtte efter § 25 i lov om

individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988,

medmindre ansøgeren har mistet retten hertil efter udgangen af 1992.

Stk. 2. En lejer, hvis årlige leje inden for de sidste

tre år som følge af forbedring, jf. lejelovens kapitel X, i samme lejlighed

er blevet forhøjet med mere end 30 kr. pr. (m2) bruttoetageareal, kan,

såfremt der ansøges herom inden 3 år efter sidste forhøjelses ikrafttræden, i

stedet for boligstøtte efter kapitel 4 kræve boligsikring svarende til

halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og

lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. (m2)

bruttoetageareal af forhøjelsen.

Stk. 3. Boligsikringen nedsættes hvert år med 10 pct.

af den boligsikring efter stk. 2, som boligsikringsmodtageren er berettiget

til på ikrafttrædelsestidspunktet for lejeforhøjelsen, såfremt lejen på dette

tidspunkt overstiger 1/4 af lejerens husstandsindkomst, jf. § 8. I andre

tilfælde nedsættes boligsikringen med 20 pct. pr. år. Nedsættelsestidspunktet

beregnes i forhold til ikrafttrædelsestidspunktet for den første

lejeforhøjelse, som berettiger til forbedringsboligsikring. §§ 14, 23, 24 og

§ 25, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Lejeforhøjelser for forbedringer, der

gennemføres inden for en periode på 3 år fra den i stk. 3 nævnte første

lejeforhøjelse, indgår i beregning af boligsikring. Boligsikring beregnes

efter stk. 2 og nedsættes efter stk. 3.

Stk. 5. Lejeforhøjelser for forbedringer, som

gennemføres mindst 3 år efter opnåelse af forbedringsboligsikringen efter

stk. 2-4, men inden boligsikringens bortfald, kan medføre ret til

forbedringsboligsikring efter stk. 4.

Stk. 6. Kan en lejeforhøjelse som nævnt i stk. 5 give

ret til boligsikring efter stk. 2, kan boligsikringen nedsættes efter reglen

i stk. 3, såfremt den hidtidige forbedringsboligsikring bortfalder.

Stk. 7. Ved lejeforhøjelse for forbedringer, der

pålægges for en periode af indtil 5 år, kan der ikke ydes

forbedringsboligsikring.

Stk. 8. §§ 10, 11, 14, 15, 23, 24 og § 25, stk. 8, 3.

pkt., og stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

§ 29 a. Såfremt en husstand, der genhuses

midlertidigt efter byfornyelseslovens §§ 44 eller 44 a, på

genhusningstidspunktet modtager boligstøtte efter kapitel 4, 4 a eller 5 til

den hidtidige bolig, kan boligstøtte efter kapitel 4, 4 a eller 5 uanset § 5

fortsat ydes til denne bolig i genhusningsperioden.

Kapitel 6

Tilskud eller lån

§ 30. Den beregnede boligsikring udbetales som

tilskud.

§ 31. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales

som tilskud.

Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere udbetales

som lån.

§ 32. Den beregnede boligydelse udbetales som 40 pct.

tilskud og 60 pct. lån til

1) en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,

2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end to

lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori han har en anpart,

3) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som

pensionisten ejer, og til

4) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller

flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende

hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke

pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige

boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri.

§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og

boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end

1.932 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17.

§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af

lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 1.932 kr., jf. § 72, stk. 1,

nr. 18.

Kapitel 7

Særregler om boligydelse i form af lån

§ 35. Boligydelse i form af lån forrentes med en

årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1.

oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede

lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i

løbet af januar måned.

§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at

samtlige ansøgere underskriver en gældserklæring vedrørende lånet.

Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og §

32, stk. 1, nr. 2-4, tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et

ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af

lånet med påløbne renter.

§ 37. Såfremt pensionisten ikke har afviklet

forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån, kan

kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse,

der kan ydes som lån.

§ 38. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et

skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør

af § 36, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i

realkreditloven i følgende tilfælde:

1) Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed

inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.

2) Når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed

i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må

dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved

låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være

uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye

lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier.

§ 39. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved

ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt låntageren

udtræder af husstanden.

Stk. 2. Lånebeløbet med påløbne renter forfalder dog

først ved ejerskifte eller overdragelse af andelsbeviset, såfremt låntageren

dør og ejendommen eller andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et

husstandsmedlem. Det samme gælder, såfremt låntageren optages i plejebolig,

jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre og personer med

handicap, på et plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske

eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution og ejendommen eller

andelsbeviset ejes af en ægtefælle eller et husstandsmedlem.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,

1) såfremt låntageren er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart

overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,

2) såfremt låntageren er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en

ny andelsbolig eller ejerbolig og låntageren samtidig indbetaler 15 pct. af

lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,

3) såfremt ejendommen eller andelsbeviset overtages af en efterlevende

ægtefælle, herunder til hensidden i uskiftet bo, eller af et efterlevende

husstandsmedlem,

4) såfremt ejendommen eller andelsbeviset i forbindelse med låntagerens

optagelse i plejebolig, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om boliger for ældre

og personer med handicap, på plejehjem, institution til personer med

vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller en psykiatrisk institution

overtages af låntagerens ægtefælle eller af et husstandsmedlem, eller

5) såfremt lån er ydet efter § 24 g, stk. 2, og låntageren ikke udtræder

af bofællesskabet.

Stk. 4. Det er en betingelse for anvendelse af

bestemmelsen om et husstandsmedlem i stk. 2 og 3, at husstandsfællesskabet

har bestået i de sidste fem år.

Stk. 5. Det er en betingelse for overtagelse af lån,

jf. stk. 2 og stk. 3, nr. 3 og 4, at ægtefællen eller husstandsmedlemmet

underskriver en gældsovertagelseserklæring.

§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån

ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-4, anmodet om, at frafalde

panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen

solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Hypotekbanken varetager

herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for lånet.

Kapitel 8

Ansøgning og udbetaling

§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til

kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den

måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.

Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med

indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil

har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med

virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra

ansøgningens indgivelse.

Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til

lån efter § 24 g, § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis

udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte

tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.

§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning

om boligstøtte skal fremsættes på en særlig blanket.

Stk. 2. Ansøgeren er forpligtet til at fremkomme med

enhver oplysning, herunder at fremlægge dokumenter, der har betydning for

beregningen af boligstøtte.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af

ejendomme med lejligheder, hvortil der søges boligstøtte, alle nødvendige

oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og

lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud.

Boligministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af

boligministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra

fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved

udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller

benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes

boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor

fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin

begyndelse, idet § 46, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Ved

midlertidigt døgnophold efter § 52, stk. 2, og § 115 a, stk. 5, i lov om

social bistand bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig.

Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til

manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af

for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i faste

ejendomme.

Kapitel 9

Omberegning og efterregulering

Omberegning i løbet af året

§ 43. Boligstøtten reguleres hver 1. januar efter de

ændringer i beregningsgrundlaget, der er sket siden den sidst foretagne

beregning, jf. dog §§ 44 og 46.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne

hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst.

Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning,

kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.

Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om

alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i

den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og

denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på

årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes,

når ændringen er indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkningen

fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse

om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet

af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje,

fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden

ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.

Stk. 2. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan

omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller

boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om

adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.

§ 45. Boligstøtten skal ændres med virkning fra det

tidspunkt, hvor en lejeforhøjelse efter lejelovens §§ 50 og 51 får virkning,

når lejeforhøjelsen skal erlægges som et engangsbeløb og lejeren giver

meddelelse om ændringen, inden lejeforhøjelsen skal betales.

§ 46. Såfremt den husstandsindkomst, der ligger til

grund for boligstøtteberegningen, er opgjort efter § 8, stk. 1-7, og der i

løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst

for året på mindst 20.000 kr. i forhold til det benyttede indkomstgrundlag,

skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der

følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved

omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på

omregningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt en

husstandsindkomst er opgjort efter § 8, stk. 8, og der i løbet af året sker

indkomststigning på mindst 10.000 kr. i forhold hertil, såfremt der i løbet

af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, såfremt

fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af

lejligheden påbegyndes, eller såfremt der sker en nedsættelse af lejen.

Stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i

en måned, anses ændringen for at være sket i den foregående måned.

Stk. 3. Vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan

omberegning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren.

Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller

boligstøttemodtageren om baggrunden for omberegningen.

Efterregulering

§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den

efter § 8, stk. 1-7, beregnede husstandsindkomst med mindst 20.000 kr., skal

ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 2. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den

efter § 8, stk. 8, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren

eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt

ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om

indkomstændringer ud over de i stk. 1 og 2 nævnte grænser.

Stk. 4. Såfremt støttemodtageren i løbet af året ikke

har givet meddelelse om indkomststigninger, anses disse som vedrørende hele

året. For støttemodtagere, der kun har modtaget boligstøtte i en del af året,

skal der foretages en periodemæssig opdeling, såfremt støttemodtageren klart

kan dokumentere, at en del af indkomsten alene vedrører den del af året, hvor

boligstøtte ikke er ydet.

Stk. 5. Såfremt støttemodtageren i løbet af året har

givet meddelelse om en indkomstnedgang, der i henhold til § 44 har givet

anledning til omberegning, eller givet meddelelse om en indkomststigning i

henhold til § 46, foretages der ved opgørelsen af tilbagebetalingens

størrelse en periodemæssig opdeling af året. Meddelte indkomststigninger

indgår alene i husstandsindkomsten med virkning fra den 1. i måneden efter

ændringens indtræden, medens ikke-meddelte indkomststigninger anses som

vedrørende hele året. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk.

1 og 2 undladt at give meddelelse som omhandlet i § 43, stk. 3, eller mod

bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo

tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve

tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, hvis tilbagebetalingskravet for et

kalenderår udgør mindre end 648 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk.

6, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 648 kr., jf. § 72, stk. 1.

nr. 19.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre

ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf tillige

kan medføre strafansvar.

§ 48. I tilfælde, hvor boligudgiften nedsættes med

tilbagevirkende kraft, skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for

meget modtagne boligstøtte med virkning fra nedsættelsens ikrafttræden,

uanset om ansøgeren ikke har tilsidesat sin oplysningspligt eller oppebåret

boligstøtte mod bedre vidende.

Stk. 2. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det

beløb, som ansøgeren har krav på at modtage som for meget betalt boligudgift.

§ 48 a. I tilfælde, hvor husstandsindkomsten forøges

med tilbagevirkende kraft efter § 39, stk. 3, i lov om social pension, skal

indkomstforøgelsen indgå ved omberegning og efterregulering efter §§ 46 og

47, uanset om ansøgeren har tilsidesat sin oplysningspligt.

§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan

modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Der kan ligeledes ske

modregning i retten til udbetaling af overskydende skat med godtgørelse og

renter, samt i tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan

inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 3. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand

for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav

er ugyldige.

§ 50. For pensionister gælder, at krav på for meget

udbetalt pension kan modregnes i boligstøtten.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af kontanthjælp efter

bistandsloven kan modregnes i den boligstøtte, som vedrører perioden mellem

det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten

tilkendes pension.

Stk. 3. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende

den ejendom, som pensionisten bebor, kan modregnes i boligstøtten.

§ 51. Kommunalbestyrelsen kan afskrive

tilbagebetalingskravet, når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en

rimelig årrække efter kravets fremsættelse ikke er økonomisk mulighed for et

gennemføre kravet. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 52. En pensionist, der under ophold på institution

eller under strafafsoning får inddraget sin pension efter pensionslovens

regler herom, mister retten til boligydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen

inddrages.

Stk. 2. Udbetales der, efter at pensionen er inddraget,

efter pensionsloven et beløb til dækning af husleje, bevarer pensionisten

retten til boligydelse.

§ 53. (Ophævet).

Kapitel 10

Støtte til betaling af beboerindskud

§ 54. Efter bestemmelserne i §§ 55-57 ydes efter

begæring lån til boligtagers betaling af beboerindskud i almennyttigt

byggeri, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører

almennyttige institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse

er bevilget statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12, eller

tidligere boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16.

august 1973, kapitel 6. Det er en betingelse, at lejligheden eller

enkeltværelset første gang er ibrugtaget den 1. april 1964 eller senere,

eller at boligtageren har måttet fraflytte hidtidig lejlighed som følge af en

sanering eller en beslutning i henhold til lov om byfornyelse og

boligforbedring.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse

på

1) ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre

og personer med handicap,

2) boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om

boligbyggeri.

Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder endvidere tilsvarende

anvendelse, når en lejer i en udlejningsejendom, der ombygges til ældrebolig,

i forvejen bebor den ombyggede lejlighed.

§ 55. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån

efter §§ 56 og 57. Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger. Har lejeren

måttet fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller

byfornyelse, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt., ydes lån dog af den hidtidige

opholdskommune.

Stk. 2. Lån kan dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter

kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige

forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der

foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde

boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på

tidligere beboerindskudslån.

§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder

ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke

overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et

folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af §

49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

Stk. 2. Lån til betaling af beboerindskud i

enkeltværelser ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved

indflytningen ikke overstiger et beløb svarende til den pension, som

tilkommer en enlig pensionist i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om

social pension med tillæg af 5 pct.

Stk. 3. Lån til betaling af beboerindskud i de i § 54,

stk. 3, nævnte tilfælde ydes uanset boligtagerens husstandsindkomst. § 55,

stk. 2, gælder ikke for sådanne lån.

§ 56 a. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til

tre eller flere personer i kollektive bofællesskaber, der bebor en bolig som

nævnt i § 54, stk. 1, eller § 54, stk. 2, nr. 2.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter §

14, stk. 8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i § 54, stk.

1, kan kommunalbestyrelsen yde lån til personer i bofællesskabet til den del

af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet er indbetalt som

beboerindskud.

Stk. 3. Lån ydes til en ligelig andel af det samlede

beboerindskud til de personer i bofællesskabet, der opfylder betingelserne i

§ 24 a.

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af lån til

betaling af beboerindskud, at det kollektive bofællesskab opfylder

betingelserne i § 24 b.

§ 57. Lån efter reglerne i § 56, stk. 2, ydes til 3

eller flere unge som nævnt i lov om boligbyggeri, § 68, stk. 1, der i

fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum. Lån ydes til

betaling af den enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

§ 58. Lån i medfør af § 56, stk. 1, er rente- og

afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og

forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 2. Lån i medfør af §§ 56, stk. 2, 56 a og 57 er

rente- og afdragsfri i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af højst 5

år og forrentes med 4,5 pct. af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 3. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske

forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen bevilge rente- og

afdragsfrihed ud over det i stk. 1 og stk. 2 fastsatte tidsrum.

Stk. 4. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller

væsentligt ændrede forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan

kommunalbestyrelsen forlange, at rente- og afdragsfriheden for lån ydet i

henhold til dette kapitel ophører, eller at lånet afdrages over et af

kommunalbestyrelsen fastsat kortere åremål eller eventuelt indfries med 12

måneders varsel.

Stk. 5. Når låntagerens husstandsindkomst og økonomiske

forhold i særlig grad taler derfor, kan kommunalbestyrelsen lade rente- og

afdragsfriheden genindtræde, uanset om tilbagebetaling er påbegyndt.

Stk. 6. Lån i medfør af § 56, stk. 3, er rente- og

afdragsfri.

§ 59. Til boligtagere, der ikke er omfattet af

bestemmelserne i §§ 55-57, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere

for lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf. kapitel 2 i

loven om boligbyggeri. Det samme gælder i ejendomme, der tilhører

almennyttige institutioner, såfremt der til ejendommens opførelse er bevilget

statsstøtte i medfør af kapitel 12 i lov om boligbyggeri eller tidligere

boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973,

kapitel 6.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

boliger, der er opført med støtte efter kapitel 12 a i lov om boligbyggeri.

Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen eller amtsrådet efter §

14, stk. 8, i lov om boligbyggeri lejet en lejlighed som nævnt i stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen tilsvarende yde støtte efter stk. 1 til personer i

bofællesskabet til den del af depositum, der af kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet er indbetalt som beboerindskud.

Stk. 5. Lån kan kun ydes af den kommune, hvori boligen

ligger. Er lejerens hidtidige bolig beliggende i en anden kommune, kan det

dog aftales, at lån ydes af fraflytningskommunen. Har lejeren måttet

fraflytte sin hidtidige lejlighed på grund af sanering eller byfornyelse, jf

§ 54, stk. 1, 2. pkt., kan lån dog også ydes af den hidtidige opholdskommune.

§ 60. For husstande, der skal rømme

beboelseslejligheden efter § 36 i lov om byfornyelse og boligforbedring, kan

kommunalbestyrelsen i den hidtidige opholdskommune yde lån eller garantere

for lån til betaling af forudbetalt leje, depositum eller boligandel i

private andelsboligforeninger, såfremt husstanden skønnes at have behov

derfor for at kunne opnå en efter sine forhold passende bolig.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk.1 finder tilsvarende

anvendelse på husstande, der efter § 38, stk. 4, i lov om byfornyelse og

boligforbedring får anvist en erstatningsbolig.

Stk. 3. Lånet efter stk. 1 og 2 kan ikke ydes til

1) husstande, der får godtgørelse efter § 40 i lov om byfornyelse og

boligforbedring,

2) ejere eller

3) lejere, der har indgået en tidsbestemt lejeaftale, og som ikke efter §

36 i lov om byfornyelse og boligforbedring opsiges til fraflytning inden

udløbet af den aftalte lejetid.

Stk. 4. § 61, stk. 2 og 4 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5. Ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse

af andelsbeviset forfalder lånet med påløbne renter. Udlejeren indbetaler

låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner med

låntageren.

§ 60 a. Til husstande, der har ret til

flyttegodtgørelse efter § 85 b i lov om leje, yder kommunalbestyrelsen i den

hidtidige opholdskommune lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje,

depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger.

Stk. 2. Lånet er rente- og afdragsfrit. Lånet forfalder

ved lejeaftalens ophør eller ved overdragelse af andelsbeviset. Udlejeren

indbetaler låntagerens tilgodehavende til långiveren, som herefter afregner

med låntageren.

§ 61. Lån i medfør af dette kapitel udbetales til

boligselskabet.

Stk. 2. Når kommunalbestyrelsen har ydet lån eller

garanteret for lån til betaling af beboerindskud, kan indskuddet kun

overdrages, pantsættes eller gøres til genstand for retsforfølgning med

respekt af långivers tilgodehavender ifølge lånedokumentet.

Stk. 3. Ved lejemålets ophør forfalder lånet med

påløbne renter, og efter at boligselskabet har modtaget boligindskud fra en

ny boligtager, indbetaler boligselskabet låntagerens tilgodehavende hos

selskabet til långiveren, som herefter afregner lånet med låntageren.

Stk. 4. Såfremt en ægtefælle eller et husstandsmedlem

fortsætter lejeforholdet efter reglerne herom, indtræder denne i den

hidtidige boligtagers forpligtelser i henhold til låneforholdet. Den

hidtidige boligtagers forpligtelser bortfalder ikke.

Stk. 5. Når lån til boligindskud ydes, kan sådan

vedligeholdelse af lejligheden, som ikke påhviler ejeren, overtages af denne

mod en af kommunen godkendt forhøjelse af boligafgiften.

§ 62. Såfremt lejemålet ophører, forinden et lån er

tilbagebetalt, fordeles det beløb, hvormed det ved indflytningen erlagte

indskud måtte være forhøjet som følge af indeksregulering i medfør af § 11,

stk. 3, i lov om boligbyggeri, mellem långiver og låntager i forhold til

størrelsen af det oprindelige lån og størrelsen af de på ophørstidspunktet

forfaldne erlagte afdrag.

§ 63. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid kræve,

at låntageren giver oplysning om sin husleje, husstand og husstandsindkomst.

§ 64. Betaling af afdrag og renter af lån ydet i

henhold til dette kapitel betragtes som pligtig ydelse i lejeforholdet efter

lov om leje.

Kapitel 10 a

Støtte til betaling af depositum el.lign.

§ 64 a. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

personer, der af kommunalbestyrelsen er anvist en bolig i privat

udlejningsbyggeri, jf. lov om kommunal anvisningsret.

§ 64 b. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56, stk. 1,

ydes efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller

lignende vedrørende en beboelseslejlighed, hvortil der er sket anvisning i

medfør af bestemmelserne i lov om kommunal anvisningsret. Lån kan ikke ydes

til et beløb, der overstiger et halvt års leje.

§ 64 c. Til personer, der ikke opfylder betingelserne

efter § 64 b, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån til

betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i § 64 b.

§ 64 d. For lån ydet i medfør af § 64 b finder § 58,

stk. 1, 3, 4 og 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder

§§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån

efter § 64 b, der ydes til flygtninge, jf. § 65, stilles 100 pct. til

kommunens rådighed af staten. Udlånsmidler til lån efter § 64 c, der ydes til

flygtninge, jf. § 65, stilles til kommunens rådighed af staten med halvdelen.

Kapitel 11

Lån til betaling af indskud m.v. til

flygtninge

§ 65. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på

personer, der søger om boligstøtte inden for de første 3 år efter, at de har

fået opholdstilladelse efter en af følgende bestemmelser:

1) Udlændingelovens §§ 7 eller 8,

2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,

3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar forlængelse af en

opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 2,

4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge af tilknytning til en

i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse

efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen

kan tilbageføres til en sådan person, eller

5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet til

personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter

en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i

nr. 2 og 3,

7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er meddelt en

asylsøgende udlænding,

8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når tilladelsen er givet som

følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens §

9, stk. 2, nr. 4, eller

9) udlændingelovens § 9, stk. 2, efter at være meddelt afslag på

ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

§ 66. Efter bestemmelserne i §§ 55 og 56 ydes efter

ansøgning lån til betaling af beboerindskud i almennyttigt byggeri, jf.

kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og i ejendomme, der tilhører almennyttige

institutioner, såfremt der til disse sidste ejendommes opførelse er bevilget

statsstøtte i medfør af lov om boligbyggeri, kapitel 12 eller tidligere

boligbyggerilove, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973,

kapitel 6.

Stk. 2. Lån efter reglerne i § 57 ydes til 3 eller

flere, der i fællesskab lejer en bolig med 3 eller flere beboelsesrum, når

mindst halvdelen af beboerne er omfattet af dette kapitel. Lån ydes til den

enkelte lejers forholdsmæssige del af beboerindskuddet.

§ 67. Efter bestemmelserne i §§ 55, 56 og 66 ydes

efter ansøgning lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller

lignende vedrørende en beboelseslejlighed i andet byggeri end det i § 66,

stk. 1, nævnte. Lån kan ikke ydes til beløb, der overstiger et halvt års

leje.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse vedrørende

enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens lejlighed eller af det en-

eller tofamilieshus, hvor udlejeren bor.

§ 68. Til personer, der ikke opfylder betingelserne

efter §§ 66 og 67, kan kommunalbestyrelsen yde lån eller garantere for lån

til betaling af indskud eller forudbetaling som nævnt i §§ 66 og 67.

Stk. 2. Lån eller garanterede lån i henhold til stk. 1

skal tilbagebetales i løbet af højst 10 år. Hvor forholdene taler derfor, kan

lån dog ydes rente- og afdragsfrit.

§ 69. For lån ydet i medfør af §§ 66 og 67 finder §

58 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. For lån ydet i medfør af dette kapitel finder

§§ 61, 63 og 64 tilsvarende anvendelse.

§ 70. Når en person opnår lån eller garanti for lån

efter § 67 eller opnår lån eller garanti for lån efter § 68 i andet byggeri

end det i § 66, stk. 1, nævnte, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning

garanti for opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren

til at istandsætte boligen ved fraflytning. Garantibeløbet vedrørende de

enkeltværelser, der er nævnt i § 67, stk. 2, kan ikke overstige et halvt års

leje. Garantien ydes kun til den del af de kontraktmæssige forpligtelser, der

overstiger forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.

Stk. 2. Skyldige beløb tilbagebetales til

kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses

efter skyldnerens økonomiske forhold.

§ 71. Såfremt en beboelseslejlighed af ejeren stilles

til rådighed for kommunalbestyrelsen til brug for de i § 65 nævnte personer,

og accepteres tilbudet, betaler kommunalbestyrelsen lejen fra det tidspunkt,

fra hvilket lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.

Kapitel 12

Beløb og regulering ved beregning af

boligstøtte

§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2

pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af, om den

tilgrundliggende lønudvikling for beregning af satsreguleringsprocenten er

højere eller lavere end 2,0 pct.:

1) Fradragsbeløbet på 2.900 kr. for hver pensionist i husstanden, jf. §

8, stk. 4.

2) Fradragsbeløbet for enlige pensionister på 24.500 kr., jf. § 8, stk.

4, 2. og 3. pkt.

3) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 12.500 kr., jf. § 8, stk. 5.

4) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 23.900 kr., jf. § 8,

stk. 6.

5) Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på

henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36,00 kr., jf. § 10, stk. 2.

6) Standardbeløbene for vandtillæg på 8,00 kr. og 11,50 kr., jf. § 10,

stk. 3.

7) Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 36,00 kr. og

18,00 kr., jf. § 10, stk. 4.

8) Standardbeløb for varmetillæg på 18,25 kr., jf. § 10, stk. 5.

9) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 49.900 kr., jf. § 14.

10) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på 7.200 kr.,

jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

11) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 135.300 kr., jf. §§

21, stk. 1, og 22, stk. 1.

12) Grænsebeløbets minimumsbeløb

Boligydelse, 4.800 kr., jf. § 21, stk. 1, og

Boligsikring, 7.600 kr., jf. § 22, stk. 1.

13) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 26.316 kr., jf. § 23,

stk. 1.

14) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 16.600 kr., jf. § 24

d, stk. 2.

15) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 8.772 kr., jf. § 24 e,

stk. 3.

16) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 7.600 kr., jf. § 25,

stk. 9.

17) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud

på 1.932 kr., jf. § 33.

18) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.932 kr., jf. § 34.

19) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 648 kr., jf. §

47, stk. 7.

Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, 9-12,

14 og 16, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De

beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 13, 15 og 17-19, afrundes til nærmeste

kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 5-8,

afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1994-niveau.

Kapitel 13

Klageadgang

§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om

boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt

leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§

55-57, 60 a, 64 b, 66 og 67 kan påklages til det sociale ankenævn, jf. dog §§

10, stk. 2 og 3, 23, stk. 3, 42, stk. 2, og 51.

Stk. 2. Ved uenighed mellem kommuner og mellem

amtskommuner om deres forpligtelser til mellemkommunal refusion efter § 76,

stk. 1 og 2, finder § 17, stk. 7, i lov om boliger for ældre og personer med

handicap tilsvarende anvendelse. Uenighed mellem kommuner om deres

forpligtelser efter § 76, stk. 3 og 4, afgøres af det sociale ankenævn, som

tilflytningskommunen hører under.

Stk. 3. Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Klage til det sociale ankenævn skal indgives

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det

sociale ankenævn kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig

grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for det sociale ankenævn.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde

oplysning om klageadgang og om frist for indbringelse af klagen.

Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte regler om

behandlingen af klagesager.

§ 74. Skatteministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser om indkomsten for det enkelte

husstandsmedlem efter § 8, stk. 1, nr. 1.

Kapitel 14

Finansiering og administration m.v.

§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet

med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens

udgifter med følgende satser:

1) boligsikring, 50 pct.,

2) boligydelse, 75 pct.,

3) sanerings- og byfornyelsesboligsikring ydet i medfør af § 27, 50 pct.,

4) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100

pct.

Stk. 2. Udgifter til boligstøtte til udlændinge med

opholdstilladelse efter de i § 65 nævnte bestemmelser i udlændingeloven

refunderer staten med 100 pct. i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.

Stk. 3. Af de udlånsmidler, der er fornødne til

boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten.

Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som

tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til

boligsikringslån, jf. § 24 g, stk. 2, stilles 50 pct. til kommunernes

rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten 50 pct. af de renter og

afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene.

Stk. 4. Af de udlånsmidler, der er fornødne til lån

efter §§ 60 a, 66 og 67, stilles 100 pct. til kommunens rådighed af staten.

Udlånsmidler til lån efter § 68 stilles dog til rådighed med halvdelen og

efter §§ 56, 56 a, 57 og 64 b med 2/3.

Stk. 5. Boligministeren træffer nærmere bestemmelse om

udbetaling af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision. Refusion af

kommunens udgifter efter §§ 70 og 71 udbetales kvartalsvis bagud på grundlag

af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

§ 75 a. Amtskommunen refunderer kommunens nettoudgift

til boligstøtte til beboere i ældreboliger opført af amtskommunen i medfør af

§ 5 a i lov om boliger for ældre og personer med handicap. Tilsvarende

refunderer den kommune, der ombygger et plejehjem til ældreboliger efter § 5

b i lov om boliger for ældre og personer med handicap, beliggenhedskommunens

nettoudgifter til boligstøtte til beboere i disse ældreboliger.

§ 76. Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om

boliger for ældre og personer med handicap har ret til og får anvist en bolig

med kommunal anvisningsret i en anden kommune, kan opholdskommunen kræve sin

nettoudgift til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.

Stk. 2. Såfremt en person i medfør af § 17 i lov om

boliger for ældre og personer med handicap har ret til og får anvist en bolig

med amtskommunal anvisningsret i en anden amtskommune, kan den amtskommune,

hvor boligen er beliggende, kræve sin nettoudgift til boligstøtte, jf. § 75

a, refunderet af den tidligere opholdsamtskommune.

Stk. 3. Såfremt en person, der opfylder betingelsen i §

24 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, efter bistandsloven har ret til at få anvist en

bolig i en anden kommune og får anvist en sådan bolig i et kollektivt

bofællesskab, jf. § 24 a, stk. 1, kan opholdskommunen kræve sin nettoudgift

til boligstøtte refunderet af den tidligere opholdskommune.

Stk. 4. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1-3,

kan det ved aftale mellem kommunalbestyrelserne i henholdsvis opholdskommunen

og en tidligere opholdskommune aftales, at opholdskommunen får sin

nettoudgift til boligstøtte refunderet af en tidligere opholdskommune,

såfremt der i medfør af lov om boliger for ældre og personer med handicap

anvises en ældrebolig til en ældre eller en person med handicap. Det samme

gælder i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller

handicapegnet bolig, eller hvor en person omfattet af § 24 a, stk. 1, nr. 1

eller 2, anvises bolig i et kollektivt bofællesskab af kommunalbestyrelsen,

amtsrådet, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation som

udlejer.

Stk. 5. Refusion efter stk. 1 og 3 ydes, så længe den

pågældende bor i tilflytningskommunen. Refusion efer stk. 2 ydes, så længe

den pågældende bor i en bolig med amtskommunal anvisningsret. I aftalen om

mellemkommunal refusion, jf. stk. 4, fastsættes, om denne kun skal gælde, så

længe den pågældende bor i den anviste bolig.

Stk. 6. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet

med administration af en aftale om mellemkommunal refusion.

§ 77. Boligministeren fastsætter regler om beregning

af boligens bruttoetageareal, herunder i hvilket omfang fællesareal kan

medregnes i henhold til denne lov.

§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre

offentlige myndigheder oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses

for nødvendige for sagens afgørelse.

§ 79. Boligministeren kan bemyndige en under

ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt ministeren.

Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 1, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for

ministeren.

§ 80. Skatteministeren stiller oplysninger til

rådighed til brug for beregning af indkomsten for det enkelte husstandsmedlem

efter § 8, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke

myndigheder der skal opgøre indkomsten for det enkelte husstandsmedlem efter

§ 8, stk. 1, nr. 1 og 2.

Kapitel 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 81. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Lov om individuel boligstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 467 af 1. august 1988, ophæves.

Stk. 3. I lov om boliger for ældre og personer med

handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990, ophæves § 19.

§ 82. En pensionist, der før den 1. januar 1979 har

modtaget boligsikring som andelshaver i en privat andelsboligforening, skal

ved andelsforholdets ophør, jf. § 39, betale den modtagne boligsikring

tilbage. Der kan dog ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens

værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det

tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes.

Stk. 2. Boligandelens værdistigning beregnes den 31.

december 1978 på grundlag af stigningen i byggeomkostningsindekset fra det

kvartal, hvor udbetaling af boligsikring til pensionisten blev påbegyndt,

indtil oktober kvartal 1978.

§ 82 a. For støtte til betaling af beboerindskud ydet

i medfør af kapitlerne 11 og 11 a i den indtil 1. januar 1993 gældende lov om

individuel boligstøtte gælder fortsat de heri fastsatte bestemmelser.

§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte bliver

reduceret på grund af overgangen til de nye regler, udbetales et

kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-5.

Kompensationsbeløbet kan kun udbetales til husstande, der modtog boligstøtte

efter den gældende lovs kapitel 2-4 a samt kapitel 12 ved udgangen af 1992.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1993 beregnes i

december 1992 som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i

december 1992 og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar 1993,

idet der ses bort fra den midlertidige nedsættelse af støtten for året 1993,

jf. § 84. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om

indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der ligger til

grund for den faktiske betaling af støtte i december 1992. Det således

beregnede kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr.

Stk. 3. I 1994 og hvert af de følgende år forøges

kompensationsbeløbet, hvis overgangen til nye regler medfører en reduktion af

støtten i forhold til de foregående år. Forøgelsen af kompensationsbeløbet

beregnes på samme måde som i stk. 2, dog således at der benyttes de

oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v.,

der ligger til grund for faktiske beregning af støtten i december måned i det

år, hvor forhøjelsen af kompensationsbeløbet for det følgende år beregnes.

Det således beregnede nye kompensationsbeløb reduceres med 2.000 kr. hvert

år.

Stk. 4. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug

for beregning af støtten fra og med 1993 er højere end den beregnede

boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to

beløb. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige

støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale

støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales

kompensationsbeløbet, såfremt dette overstiger 120 kr. årligt.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales

i form af lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2, idet

det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af tilskud og lån,

der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger

ikke til udbetaling af kompensation.

Stk. 6. Kompensationsbeløbet udbetales, uanset om

støttemodtageren efter udgangen af 1992 overgår fra boligsikring, jf. § 21,

til boligydelse, jf. § 22, eller omvendt.

Stk. 7. Kompensationsbeløbet bortfalder, når

1) støttemodtageren fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt

støtte ved udgangen af 1992,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 27, stk. 1, og

27, stk. 2, nr. 3, eller

3) en støttemodtageren omfattet af § 3, stk. 1, overtager den hidtige

bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.

§ 84. For 1993 reduceres boligydelse efter § 21, stk.

2, med 0,5 pct. til 99,5 pct. af det beløb, hvormed 90 pct. af den årlige

boligudgift overstiger grænsebeløbet. Boligsikring efter § 22, stk. 2,

reduceres tilsvarende med 0,5 procentpoints til 74,5 pct. af det beløb,

hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.

§ 85. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 3 i lov nr. 935 af 27. december 1991 er sålydenden:

§ 3

§ 1 træder i kraft den 1. januar 1992. § 2 træder i

kraft den 1. januar 1993. (* 1)

§§ 7, stk. 1, 8, stk. 4 og 9, stk. 4 i lov nr. 380 af 20. maj 1992 er

sålydende:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. (* 2)

§ 8

Stk. 4. Udlejeren skal med virkning fra 1. januar 1993

foretage en nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil

betalte udgifter eller for ejendomme omfattet af stk. 3 det efter denne

bestemmelse beregnede beløb, som kan optages på antennebudgettet, bortset fra

udgifter til administration. Udlejeren skal inden den 1. oktober 1992 give

lejeren specificerede oplysninger om størrelsen af lejenedsættelsen og skal

samtidig give kommunen meddelelse om størrelsen af lejen pr. 1. januar 1993

for de enkelte lejere i ejendommen. Udlejerens første opkrævning af

antennebidrag kan tidligst gennemføres med virkning fra 1. januar 1993. § 46

f, stk. 3-6, og § 46 g, stk. 2, i lov om leje, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse.

§ 9

Stk. 4. Andelsboligforeningen skal med virkning fra 1.

januar 1993 foretage en nedsættelse af boligafgiften for hver enkelt

andelshaver svarende til de hidtil betalte udgifter eller for ejendomme

omfattet af § 9, stk. 3, det efter denne bestemmelse beregnede beløb bortset

fra udgifter til administration. Andelsboligforeningen skal inden 1. oktober

1992 give andelshaveren specificerede oplysninger om størrelsen af

nedsættelsen af boligafgiften og skal samtidig give kommunen meddelelse om

størrelsen af boligafgiften pr. 1. januar 1993 for de enkelte andelshavere i

ejendommen.

§ 3 i lov nr. 476 af 24. juni 1992 er sålydende:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993. (* 3)

§ 3 i lov nr. 1044 af 23. december 1992 er sålydende:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1993. (* 4)

§ 5 i lov nr. 441 af 30. juni 1993 er sålydende:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994. (* 5)

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 18, træder dog i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 6)

§ 14 i lov nr. 449 af 30. juni 1993 er sålydende:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 1994. (* 7)

Stk. 2. Arbejdsfortjeneste, jf. § 51, stk. 1, i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., der hidrører fra før 1.

januar 1994, og som lægges til grund for beregningen af dagpengene fra denne

dato, skal nedsættes med den procent, der for lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende er fastsat for de samlede arbejdsmarkedsbidrag for det år,

dagpengeberegningen foretages, jf. lov om arbejdsmarkedsfonde.

Stk. 3. Bidrag efter § 76, stk. 1, 1. pkt., udgør i

1994, 6,98 gange dagpengenes størrelse, i 1995 7,04 gange dagpengenes

størrelse og i 1996 7,14 gange dagpengenes størrelse. Bidrag efter § 76, stk.

1, 2 pkt., udgør i 1994 8,11 gange dagpengenes størrelse, i 1995 8,18 gange

dagpengenes størrelse og i 1996 8,29 gange dagpengenes størrelse.

Stk. 4. § 83 i lov om individuel boligstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 87 af 23. februar 1993, gælder ikke for ændringer i lov

om individuel boligstøtte efter § 11 i denne lov.

Stk. 5. Nedsættelse af indkomsten efter § 8, stk. 4, 2.

pkt., i lov om individuel boligstøtte med 24.500 kr., jf. lovens § 72,

foretages ligeledes for personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller

separerede og havde ret til pension eller var fyldt 67 år, medmindre et nyt

samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

§ 2 i lov nr. 1068 af 22. december 1993 er sålydende:

§ 2

Stk. 1. Loven (* 8) træder i kraft den 1. januar 1994,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 9)

§ 2 i lov nr. 110 af 14. februar 1994 er sålydende:

§ 2

Stk. 1. Loven (* 10) træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. (* 11)

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. januar 1994.

§ 10 i lov nr. 281 af 27. april 1994 er sålydende:

§ 10

Loven (* 12) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (*

13)

§ 6, stk. 1, i lov nr. 418 af 1. juni 1994 er

sålydende:

§ 6

Stk. 1. Loven (* 14) træder i kraft 1. januar 1995. Dog

træder § 1, nr. 14, 15, 17, 35, 36 og 38 i kraft 1. juli 1994.

§ 4, stk. 1-5 og stk. 12-14 i lov nr. 419 af 1. juni

1994 er sålydende:

§ 4

Stk. 1. Loven (* 15) træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 12, 37 og 42, § 2,

nr. 1, 7, 10-14, 19, 30, 32 og 33, 36, 38-40, 42-47, 49 og 50, 61 og 62, 68,

70, 72 og 75, træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende. § 3, nr. 1, har virkning for krav efter § 47, stk. 6, i lov om

individuel boligstøtte, der rejses efter bestemmelsens ikrafttræden.

Stk. 4. For ejendomme, hvor leverancen af varme og

varmt vand sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor kun

brændselsudgiften medtages på varmeregnskabet, gælder § 1, nr. 12, først fra

næste varmeregnskabsårs begyndelse. Udlejeren skal samtidig foretage en

forholdsmæssig nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de

hidtil over lejen betalte varmeudgifter. Udlejer skal senest 6 uger før

varmeregnskabsårets begyndelse give lejeren specificeret oplysning om

størrelsen af lejenedsættelsen og skal samtidig give kommunen meddelelse om

størrelsen af lejenedsættelsen.

Stk. 5. For ejendomme, hvor leverancen af varme og

varmt vand sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor

varmeregnskabsåret ikke følger varmeforsyningsanlæggets, skal udlejeren med 6

ugers varsel til førstkommende begyndelsestidspunkt for forsyningsanlæggets

regnskabsperiode omlægge regnskabsåret i overensstemmelse med reglen i § 39,

stk. 3, i lov om leje.

Stk. 12. For lejemål, hvor lejen nedsættes efter stk.

4, 2. pkt., og hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart

forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse efter lov

om individuel boligstøtte uden tillæg efter den pågældende lovs § 10, stk. 5,

forhøjes lejen ved boligstøtteberegningen efter stk. 13. Forhøjelsen sker fra

tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse.

Stk. 13. Lejen efter § 10, stk. 1-4, i lov om

individuel boligstøtte forhøjes i de i stk. 12 angivne tilfælde, uanset

bestemmelsen i § 10, stk. 5, i lov om individuel boligstøtte, med det beløb,

hvormed lejen nedsættes efter stk. 4, 2. pkt.

Stk. 14. § 83 i lov om individuel boligstøtte gælder

ikke ændringer, der følger af stk. 12 og 13.

§ 3 i lov nr. 204 af 29. marts 1995 er sålydende:

§ 3

Stk. 1. Loven (* 17) træder i kraft den 1. juli 1995.

§ 9, stk. 1, 5 og 6, i lov nr, 385 af 14. juni 1995

er sålydende:

§ 9

Stk. 1. Loven (* 18) træder i kraft den 1. juli 1995 og

finder anvendelse fra og med indkomståret 1996, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 5, nr. 1, finder anvendelse

fra 1996.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, nr. 2, og §§ 6-8 finder

anvendelse fra og med den udligning, der finder sted vedrørende udgifter i

regnskabsåret 1995.

§ 5, stk. 1-2, i lov nr. 1065 af 20. december 1995 er

sålydende:

§ 5

Stk. 1. Loven (* 19) træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Den ved § 2, nr. 9, affattede § 76, stk. 3, i

lov om individuel boligstøtte har virkning for anvisning af boliger, der sker

efter lovens ikrafttræden.

§ 2 i lov nr. 1067 af 20. december 1995 er sålydende:

§ 2

Loven (* 20) træder i kraft den 1. januar 1996.

§ 2 i lov nr. 1068 af 20. december 1995 er sålydende:

§ 2

Loven (* 21) træder i kraft den 1. januar 1996.

Boligministeriet, den 22. februar 1996

Ole Løvig Simonsen

/ Hanne Victor Hansen

Officielle noter

(* 1) Lovændringens § 2 vedrører § 12, stk. 1-3, § 12 a, § 13, stk. 1 og §

83, stk. 2 og 3.

(* 2) Lovændringen vedrører § 46, stk. 3.

(* 3) Lovændringen vedrører § 35, stk. 1.

(* 4) Lovændringen vedrører § 47, stk. 7, § 50, stk. 2, § 53, stk. 2, §

72, stk. 1 og 2, § 73, stk. 1, 2 og 3, § 75, stk. 2 og § 82 a.

(* 5) Lovændringen vedrører § 2 a, § 3, § 4, stk. 3, § 5, nr. 2, § 8, stk.

8, § 9, stk. 1, 2. pkt., Kap. 4 a, § 24 a-24 g, § 25, stk. 1 og stk. 8, 3.

pkt., § 36, § 39, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt. og stk. 3, nr. 1-5, § 40,

stk. 3, 1. pkt., § 54, stk. 2 og 3, § 55, stk. 2, § 56 a, § 58, stk. 2, 1.

pkt., § 59, § 67, stk. 1, 1. pkt., § 72, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., §

76, stk. 1 og 2.

(* 6) Lovændringen, der træder i kraft den 2. juli 1993 vedrører § 8, stk.

1, nr. 1 og § 54, stk. 3. Ændringen af § 8, stk. 1, nr. 1, der ved lov nr.

449 af 30. juni 1993 igen er ændret med virkning fra den 1. januar 1994, jf.

note 7, har følgende ordlyd: I § 8, stk. 1, indsættes efter »§§ 49 b,

stk. 2«: », § 49 b, stk. 5«.

(* 7) Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, nr. 1 og stk. 4, 5, 7 og 8, § 10,

stk. 2-5, § 14, stk. 1, § 17, stk. 1, nr. 4, § 21, stk. 1, 1. og 2. pkt., §

22, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 23, stk. 1, § 24 d, stk. 2, § 24 e, stk. 3, §

25, stk. 9, § 33, § 34, § 47, stk. 7, § 72, stk. 1, 2 og 3.

(* 8) Lovændringen vedrører § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 38, § 46, stk.

1, 1. og 3. pkt., § 47, stk. 1 og 2, § 59, stk. 4, § 72, stk. 1, nr. 6, § 75,

stk. 3, 2., 3. og 4. pkt.

(* 9) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 23. december 1993.

Bestemmelsen vedrører § 38.

(* 10) Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, 2. pkt.

(* 11) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 15. februar 1994.

(* 12) Lovændringen vedrører § 64 a-d og § 75, stk. 4, 2. pkt.

(* 13) Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 28. april 1994.

(* 14) Lovændringen vedrører § 25, stk. 8, § 25 a, § 26 og § 29 a.

(* 15) Lovændringen vedrører § 47, stk. 7, § 75, stk. 4, 2. pkt. og § 76,

stk. 1, 2. pkt.

(* 16) §-tegnet foran »25 a« er fejlagtigt gledet ud i lov nr.

418 af 1. juni 1994 (§ 2, nr. 3).

(* 17) Lovændringen vedrører § 60 a, § 73, stk. 1 og § 75, stk. 4, 1. pkt.

(* 18) Lovændringen vedrører § 75, stk. 1, nr. 1, stk. 3, 3. og 4. pkt. og

stk. 5.

(* 19) Lovændringen vedrører § 13, stk. 1, nr. 2 og 4, § 39, stk. 2, 2.

pkt. og stk. 3, nr. 4, § 42, stk. 3, 4. pkt., § 48 a, § 53, § 73, stk. 2, §

75 a, § 76, stk. 1-3, § 76, stk. 4, 1. pkt. og § 76, stk. 5.

(* 20) Lovændringen vedrører § 24 g, stk. 2, § 31, stk. 2, § 32, stk. 1, §

33, § 34, og § 72, stk. 1, nr. 17 og 18.

(* 21) Lovændringen vedrører § 11, stk. 2, § 24 d, stk. 1, 4. pkt. og stk.

2, 4. pkt., § 24 e, stk. 3, 4. pkt., § 26, stk. 3, 2. pkt., § 27, stk. 2, nr.

1 og 3 og stk. 4, § 39 a, § 55, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 59, stk. 5, § 65 og

§ 75, stk. 2.

Lignende dokumenter