Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.
A klagede til mig over at
Amtsankenævnet i X Statsamt havde stadfæstet K Kommunes afgørelse om
tilbagebetaling af for meget modtaget boligstøtte.
Sagens nærmere omstændigheder
var følgende:
I brev af 20. juni 1991
meddelte K Kommune A at hun for perioden 16. februar til 31. december 1988
havde fået ydet boligsikring efter en husstandsindkomst, som var opgjort til
141.000 kr. Man havde imidlertid nu ud fra årsopgørelsen for 1988 beregnet
hendes husstandsindkomst for den pågældende periode til 195.000 kr. hvilket
indebar, at A havde fået udbetalt 8.862 kr. for meget i boligstøtte. Det blev
derfor meddelt A at man ville kræve dette beløb tilbagebetalt.
Denne afgørelse påklagede A
til Amtsankenævnet i X Statsamt, nu Det Sociale Ankenævn i X Statsamt. A
redegjorde
i den forbindelse for sine synspunkter i breve af 24. juli 1991 og 30. august
1991 til henholdsvis K Kommune og Amtsankenævnet i X Statsamt.
Det fremgik af de oplysninger
som A gav i de nævnte breve, at hun ikke i 1988 modtog noget skema, men at
støtten
blev beregnet ud fra en husstandsindkomst på 141.000 kr., beregnet på
baggrund
af hendes oplysning om at hun tjente 13.500 kr. pr. måned. Som følge af
overarbejde blev A's faktiske husstandsindkomst i den pågældende periode
imidlertid 195.000 kr. Da A i januar 1989 modtog sin skatteoplysningsseddel
for
året 1988 fra sin arbejdsgiver, foreviste hun denne samt sin lønseddel for
januar 1989 for Boligstøtteafdelingen idet hun anmodede om at hendes
boligstøtte blev reguleret, således at der ikke blev noget
Læs alt
tilbagebetalingskrav. A's boligstøtte blev herefter nedsat fra 1.450 kr. til
809 kr. pr. måned. Hun gik ud fra at "det både var en regulering for- og
bagud", idet det var det, som hun havde bedt om. Hun var aldrig blevet
forklaret hvordan Boligstøtteafdelingen fandt frem til de oplysninger, der
skulle bruges til at beregne støtten, ud over dem som fremgik af lønsedlerne.
A
fraflyttede lejligheden i oktober 1989 hvilket blev meddelt
Boligstøtteafdelingen i rette tid, hvorefter støtten ophørte. Det var først
da
A modtog kommunens brev af 20. juni 1991, at hun hørte om, at der var et
tilbagebetalingskrav. A var på dette tidspunkt eneforsørger for mand og to
børn, og det var derfor vanskeligt for hende at klare en sådan
tilbagebetaling
som hun ikke havde regnet med.
I en udtalelse af 5. november
1991 til amtsankenævnet oplyste Social- og Sundhedsforvaltningen i K Kommune
bl.a. at A den 2. januar 1989 gav telefonisk meddelelse om en højere
indkomst.
A fik herefter tilsendt et skema som blev modtaget retur i
Boligstøtteafdelingen
den 6. januar 1989. Kommunen kunne ikke oplyse om der i forbindelse med denne
indberetning blev forevist en oplysningsseddel for 1988, da der ikke i sagen
forelå noget notat herom eller nogen kopi af oplysningssedlen. Det anførtes
samtidig i udtalelsen at man fandt dette uden betydning, idet der henvistes
til, at en efterregulerning skulle foretages på basis af skattevæsenets
slutligning
for det pågældende år.
Kommunens udtalelse af 5.
november 1991 blev kommenteret af A i et brev af 20. december 1991 til
amtsankenævnet. A anførte heri at hun under et fremmøde i
Boligstøtteafdelingen
den 27. juni 1991 havde set en kopi af oplysningssedlen fra 1988 ligge i
kommunens sag. A fastholdt samtidig at hun i januar 1989 mødte personligt på
kontoret for at aflevere skemaet med kopi af nævnte oplysningsseddel samt sin
lønseddel for januar 1989. Når A ikke tidligere havde oplyst
Boligstøtteafdelingen om ændringerne i sin indkomst i 1988, skyldtes det at
der
havde været tale om indtjening ved merarbejde, som havde varieret fra måned
til
måned.
Ved brev af 14. oktober 1992
meddelte Amtsankenævnet i X Statsamt A at man stadfæstede kommunens
afgørelse.
Som begrundelse anførtes at A's faktiske husstandsindkomst havde oversteget
den forventede husstandsindkomst med mere end 10.000 kr., og at der ikke
havde
været givet meddelelse om indkomststigningen i 1988. Det var herefter i
overensstemmelse med boligstøttelovens § 41, stk. 2, at A var blevet pålagt
at
tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte. Det anførtes samtidig at
forvaltningen ikke havde været forpligtet til at foretage en efterregulering
på
baggrund af A's henvendelse i januar 1989, idet en sådan først foretages, når
oplysningerne om den endelige ansatte indkomst foreligger. A blev samtidig
henvist til at klage til K Kommune såfremt hun ville klage over
forvaltningens
sagsbehandling.
Ved brev af 6. november 1992
indgav A herefter en klage over forvaltningens sagsbehandling til K Kommune
som
afviste klagen ved brev af 9. december 1992.
A klagede endvidere den 6.
november 1992 over amtsankenævnets afgørelse til Bygge- og Boligstyrelsen som
ved brev af 10. februar 1993 meddelte A, at styrelsen i medfør af
boligstøttelovens § 63 kun kunne tage hendes sag op til behandling, hvis det
skønnedes, at sagen var af principiel betydning. Da de nærmere regler og
procedurer vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte
fremgik
af loven og af Boligministeriets vejledning af 22. oktober 1987 om individuel
boligstøtte, fandt styrelsen ikke at A's sag angik et spørgsmål af principiel
betydning, hvorfor styrelsen ikke kunne tage hendes klage op til behandling.
I brev af 1. april 1993
klagede A herefter over amtsankenævnets afgørelse til mig.
I anledning af A's
henvendelse indhentede jeg to udtalelser af 11. maj 1993 og af 8. juni 1993
fra
henholdsvis K Kommune og Amtsankenævnet i X Statsamt hvori de hørte
myndigheder anførte, at man kunne henholde sig til de trufne afgørelser, og
at
man ikke havde yderligere kommentarer i sagen.
Da jeg efter at have
gennemgået sagen ikke fandt den tilstrækkeligt oplyst, anmodede jeg ved brev
af
23. juni 1994 amtsankenævnet om at fremskaffe nogle yderligere oplysninger i
sagen. Jeg anførte i skrivelsen endvidere følgende:
"...
Af Boligstyrelsens vejledning
af 22. oktober 1987 om individuel boligstøtte fremgår imidlertid, jf.
vejledningen s. 59, at kommunalbestyrelsen bør rejse et tilbagebetalingskrav
vedrørende for meget udbetalt boligstøtte senest 2 år efter udgangen af det
år,
tilbagebetalingskravet vedrører, medmindre kommunalbestyrelsen ikke har haft
mulighed for at rejse kravet tidligere. Det er endvidere på s. 61 i
vejledningen anført, at tilbagebetalingskravet som udgangspunkt ikke kan
fremsættes, førend der foreligger en endelig opgjort indkomst for den
pågældende
støtteperiode, men at kommunen har mulighed for under visse nærmere
omstændigheder at kræve tilbagebetaling på grundlag af en foreløbig
opgørelse.
Jeg skal anmode om
ankenævnets eventuelle kommentarer hertil, hvorved bemærkes, at jeg på
baggrund
af oplysningerne i sagen må lægge til grund, at det ikke kan afvises, at
klageren - som af hende forklaret - ved sin henvendelse i januar 1989 til
boligstøtteafdelingen i (K) Kommune afleverede eller foreviste kopi af
oplysningsseddel for 1988 fra hendes arbejdsgiver, som viste, at hendes
indkomst i 1988 havde udgjort et noget højere beløb, end der var lagt til
grund
ved beregningen af boligstøtten for 1988.
..."
Af de fornyede udtalelser som
jeg herefter modtog fra K Kommune og amtsankenævnet, fremgik det at
forvaltningen var bekendt med tilbagebetalingskravet i november 1989, da man
på
dette tidspunkt fra skatteforvaltningen havde modtaget de fornødne
oplysninger
om A's indkomstforhold for 1988. Der blev ikke redegjort nærmere for hvorfor
der herefter gik 19 måneder, inden tilbagebetalingskravet blev rejst over for
A
ved kommunens brev til hende af 21. juni 1991. I amtsankenævnets udtalelse
til
mig af 15. august 1994 blev min henvendelse i øvrigt besvaret således:
"...
Den i Boligstyrelsens
vejledning af 22. oktober 1987 omtalte 2 års periode for rejsning af
tilbagebetalingskravet anser nævnet for en administrativ vejledning, der ikke
har bevirket, at kravet er bortfaldet, og at kravet ikke kan antages at være
forældet.
Som sagen foreligger oplyst
for ankenævnet ses der ikke at være belæg for præcist at afgøre, hvilke
oplysninger om indtægten for 1988, der er fremlagt i januar 1989.
På denne baggrund finder
nævnet ikke grundlag for at vurdere spørgsmålet om en foreløbig opgørelse af
tilbagebetalingskravet for 1988."
Jeg fik desuden fremsendt
kopi af det bevillingsskema som den 1. februar 1989 skulle være fremsendt til
A
i anledning af ændringen af hendes boligsikringsydelse i 1989. Det fremgik
heraf at der ved beregningen var taget udgangspunkt i en samlet
husstandsindkomst
på 222.480 kr., som efter hensyntagen til diverse fradrag var reguleret ned
til 189.000 kr.
I en skrivelse til A udtalte
jeg herefter følgende:
"Amtsankenævnets
afgørelse er truffet på baggrund af § 38, stk. 3, og § 41 i den dagældende
boligstøttelov, som havde følgende ordlyd:
"§ 38:
...
Stk. 3.
Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold,
der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten."
"§ 41:
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter §
7, stk. 2-6, beregnede husstandsindkomst med mindst 25%, og mindst 20.000
kr.,
skal ansøgeren eller hans dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne
boligstøtte.
Stk. 2.
Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 7,
stk. 7, opgjorte indkomst med mindst 10.000 kr., skal ansøgeren eller hans
dødsbo tilbagebetale den for meget modtagne boligstøtte.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren
godtgør, at han har givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer
udover de i stk. 1-2 nævnte grænser.
Stk. 4.
Har ansøgeren om andre forhold end nævnt i stk. 1 og 2
undladt at give meddelelse, som omhandlet i § 38, stk. 3, eller mod
bedrevidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal han eller hans dødsbo
tilbagebetale det beløb, der er oppebåret med urette."
Da Deres husstandsindkomst
for 1988 oversteg den af Boligstøtteafdelingen beregnede husstandsindkomst
med
ca. 54.000 kr., og da De ikke i løbet af 1988 oplyste forvaltningen om, at De
havde en indkomststigning på grund af merarbejde, følger det af de ovenfor
citerede bestemmelser, at De var pligtig at tilbagebetale den for meget
modtagne boligstøtte i 1988.
Således som jeg har forstået
Deres henvendelse, er De da heller ikke uenig i, at De havde haft pligt til
at
tilbagebetale den for meget modtagne støtte, såfremt kravet var blevet rejst
over for Dem på et tidligere tidspunkt. Det, som De er utilfreds med, er
derimod, at De er blevet afkrævet et beløb på trods af, at De efter Deres
henvendelse til Boligstøtteafdelingen i januar 1989 og kommunens
efterfølgende
passivitet gennem 2½ år havde indrettet Dem i tillid til, at der ikke var
noget
tilbagebetalingskrav.
Jeg er i den forbindelse enig
med amtsankenævnet i, at kommunens krav ikke kan anses for at være forældet
efter dansk rets almindelige regler om forældelse. Jeg er endvidere enig i,
at
Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987, hvori det på s. 59
foreskrives,
at kommunalbestyrelsen bør rejse tilbagebetalingskravet senest 2 år efter
udgangen af det år, tilbagebetalingskravet vedrører, alene har karakter af en
ordensforskrift, hvis overskridelse ikke i sig selv bevirker, at kommunens
krav
er bortfaldet.
Jeg savner derimod en
stillingtagen fra amtsankenævnet til, hvorvidt kommunens krav kan anses for
bortfaldet efter en almindelig passivitetsbetragtning.
Der kan herved henvises til
Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987 om individuel boligstøtte,
hvor
der på s. 62 redegøres for, at et krav om tilbagebetaling af boligstøtte kan
bortfalde dels på grund af forældelse og dels efter en
passivitetsbetragtning,
dersom der er gået meget lang tid fra kravets opståen til dets fremsættelse.
Se
i den forbindelse også Gomard: Obligationsretten i en nøddeskal, 3. hæfte, s.
369-371, hvor der anføres følgende om problemstillingen vedrørende kravs
bortfald på grund af passivitet:
"...
Undertiden kan der dog også
uden for misligholdelses- og ugyldighedssituationer hos debitor opstå en
usikkerhed enten om forpligtelsens eksistens og omfang eller om kreditors
intentioner. Hvor det i en sådan situation forekommer påkrævet eller dog
rimeligt, at kreditor gør debitor opmærksom på sit krav eller sin vilje til
at
håndhæve det, kan kreditors passivitet efter omstændighederne bevirke, at
hans
krav falder bort. Kreditors passivitet vil jævnlig afskære ham fra på et
senere
tidspunkt at gøre krav gældende, såfremt debitor f.eks. ved at sende ham en
opgørelse over deres mellemværende eller i forbindelse med en betaling har
tilkendegivet overfor kreditor, at kreditors krav efter hans opfattelse er
opfyldt eller bortfaldet. Undladelse af at bringe sit krav i erindring over
for
en debitor, der synes at regne med eller at have indrettet sig på, at kravet
er
bortfaldet, kan også i andre særlige tilfælde føre til, at kravet ophører.
Ophør ved passivitet kommer derimod ikke på tale, blot fordi debitor, uden
dette skyldes uklarhed om fordringens tilblivelse eller indhold, har
erklæret,
at han ikke kan eller vil betale, eller fordi kreditor i sit regnskab har
afskrevet fordringen som uerholdelig.
...
Da retspraksis i enkelte
tilfælde har tillagt kreditors passivitet den virkning at bringe debitors
forpligtelse helt eller delvis til ophør, kan der for så vidt siges at gælde
en
almindelig passivitetsgrundsætning i dansk ret. Indholdet af denne sætning
kan
imidlertid ikke angives med nogen høj grad af præcision.
..."
Ved bedømmelse af, om et
offentligretligt krav kan anses for bortfaldet på grund af passivitet, må der
efter min opfattelse - foruden på den forløbne tid - tillige lægges afgørende
vægt på,
om
borgeren har haft grund
til at indrette sig i tillid til, at kravet ikke ville blive gjort gældende,
og
om
det kan bebrejdes det offentlige,
at kravet ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt, jf. herved også U
1993.749HKK, hvor et krav på afsoningsomkostninger ansås for bortfaldet på
grund af passivitet.
Som nævnt i mit brev af 23.
juni 1994 til Det Sociale Ankenævn i (X) Statsamt mener jeg ikke, at der i
den
foreliggende sag kan ses bort fra, at De i januar 1989 rettede personlig
henvendelse til Boligstøtteafdelingen og gjorde opmærksom på Deres
merindtjening i 1988 ved at forevise eller aflevere den oplysningsseddel for
1988, som De havde modtaget fra Deres arbejdsgiver. Dette er således blevet
fastholdt af Dem gennem hele sagen, uden at Boligstøtteafdelingen har
bestridt
Deres oplysninger herom. De har endvidere gentagne gange anført, at De under
et
møde i juni 1991 i Boligstøtteafdelingen så en kopi af den omtalte
oplysningsseddel ligge i Deres sagsmappe, uden at Boligstøtteafdelingen har
kommenteret Deres oplysninger herom.
Forholder det sig som af Dem
oplyst således, at Boligstøtteafdelingen i januar 1989 fik forelagt
oplysningssedlen for 1988 fra Deres arbejdsgiver, har afdelingen haft
mulighed
for at foretage en foreløbig opgørelse af kommunens tilbagebetalingskrav, jf.
Boligministeriets vejledning af 22. oktober 1987 om individuel boligstøtte s.
61, ligesom tilbagebetalingskravet kunne have været modregnet i Deres
boligstøtte i medfør af § 43, stk. 2, i den dagældende boligstøttelov.
Under hensyn hertil samt til
den af Dem givne sagsfremstilling finder jeg ikke, at der kan bortses fra, at
De efter Deres henvendelse til Boligstøtteafdelingen i januar 1989 har fået
det
indtryk, at der med nedsættelsen af Deres boligydelse for 1989 også var taget
hensyn til, at De havde fået for meget i boligstøtte i 1988.
Jeg mener heller ikke, at det
kan afvises, at De fortsat har befundet Dem i denne vildfarelse også efter at
have modtaget bevillingsskemaet vedrørende 1989 fra kommunen, hvoraf
ændringen
i den tildelte boligstøtte fremgik. Det fremgår således af skemaet, at der
for
1989 var oplyst et bruttoindkomsttal på 222.480 kr., mens det indkomsttal,
som
kommunen havde lagt til grund for beregningen, var på 189.000 kr. Da den
almindelige borger ikke kan forventes at have særlig indsigt i, hvorledes
kommunen når frem til det tekniske indkomstbegreb, som skal lægges til grund
for kommunens beregning af boligydelsen, finder jeg det forståeligt, at der
for borgeren kan opstå misforståelser i den forbindelse.
Da De ikke hørte yderligere
fra kommunen, heller ikke i forbindelse med, at boligstøtten blev bragt til
ophør ved Deres fraflytning i oktober 1989, finder jeg ikke, at det kan
bebrejdes Dem, at De i sommeren 1991 havde indrettet Dem i tillid til, at
kommunen ikke havde noget tilbagebetalingskrav vedrørende for meget udbetalt
boligstøtte i 1988, som den ville gøre gældende.
Jeg mener endvidere, at det i
den foreliggende sag bør tillægges væsentlig betydning, at kommunen først
gjorde tilbagebetalingskravet gældende 2½ år efter udgangen af det år,
tilbagebetalingskravet vedrører. Kommunen handlede herved i strid med 2-års
fristen i Boligstyrelsens vejledning af 22. oktober 1987 og det uanset, at
kommunen i hvert fald siden november 1989, det vil sige 19 måneder, før
kravet
blev rejst, var i besiddelse af alle de oplysninger, som man skulle bruge for
at beregne tilbagebetalingskravet endeligt.
Sammenfattende er det således
min opfattelse, at der i den foreliggende sag kan være grund til at overveje,
hvorvidt kommunens tilbagebetalingskrav må anses for at være bortfaldet efter
en almindelig passivitetsbetragtning.
Da der ikke ses at være taget
højde for denne problemstilling i den afgørelse, som Det Sociale Ankenævn i
(X)
Statsamt har truffet i sagen, har jeg samtidig hermed henstillet til
ankenævnet
at tage sagen op til fornyet overvejelse på baggrund af de ovenfor anførte
betragtninger.
Jeg skal samtidig anmode Dem
om at afvente ankenævnets svar, forinden De tager stilling til, hvorvidt De
finder grundlag for at indbringe ankenævnets fornyede afgørelse for mig.
..."
I skrivelse af 6. december
1994 meddelte Det Sociale Ankenævn i X Statsamt mig at K Kommunes Social- og
Sundhedsforvaltning havde meddelt, at man havde besluttet at frafalde kravet
om
tilbagebetaling.
Jeg meddelte herefter Det
Sociale Ankenævn i X Statsamt, at jeg havde taget det oplyste til
efterretning,
og at jeg ikke foretog mere i sagen.
NOTER: (*1) Jf. UfR 1993, s.
749
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af boligsikring. Ukendskab til reglerne om beregningsgrundlaget. Retsinformation · 28. oktober 2003
- Boligstøtte - Indtægtsændringer for et andet husstandsmedlem - Oplysningspligt Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Efterfølgende regulering - Feriepenge Retsinformation · 24. september 1997
- 1992 LSF 91 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE OG LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING Retsinformation · 23. december 1992
- Tilbagebetaling af boligsikring, udbetalt til flere ansøgere efter deres fælles husstandsindkomst Retsinformation · 16. februar 2019
- 1990 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE Retsinformation · 11. juni 1991