Boligstøtte - Kommunes afslag på at yde beboerindskudslån ændres
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Boligstøtte - Kommunes afslag på at yde
beboerindskudslån ændres
Ved brev af 18. april 1987 har De på Deres moders vegne klaget
over kommunes afgørelse vedrørende
1. Afslag på bevilling af beboerindskudslån.
Ved breve af 17. august og 27. august 1987 har De endvidere klaget over:
2. Afslag på personligt tillæg til dækning af udgifter i forbindelse med
flytning samt
3. Afslag på personligt tillæg til dækning af en varmeefterregning.
Sagen har på grundlag af vedlagte redegørelse været behandlet i
amtsankenævnets møde den 19. november 1987.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E:
Ad. 1.
Nævnet ændrede kommunes afgørelse om afslag på beboerindskudslån, jfr.
boligstøttelovens § 49.
Nævnet finder, at kommunen ikke har oplyst forhold, som kan begrunde
afslag på lånet i henhold til lovens § 48.
Nævnet skal specielt bemærke, at der ikke kan gives afslag på
boligindskudslån med henvisning til, at ansøgeren er i besiddelse af fast
ejendom eller anden ikke likvid formue.
Nævnet har ikke taget stilling til, om der kan kræves ekstraordinær
indfrielse af lånet efter reglen i boligstøttelovens § 51, stk. 6 i
forbindelse med salget af Deres mors ejendom.
Ad. 2 + 3.
Nævnet fandt, at der ikke kan gives afslag på personlige tillæg alene med
henvisning til formue i form af fast ejendom.
Kommunen kunne derimod have indhentet nærmere oplysninger om Deres moders
aktuelle indtægts- og udgiftsforhold efter flytningen og undersøgt, om
udgifterne kunne have været dækket ved optagelse af banklån på vilkår, så
Læs alt
Deres moder selv kunne betale afdragene uden at komme til at mangle det
fornødne til sit underhold.
I modsat fald finder nævnet, at der bør bevilges personligt tillæg til
udgifterne ved flytning, flytning af telefon og varmeregning samt rimelige
udgifter til anskaffelse af tæpper og gardiner.
Hjælpen bør i givet fald ydes med tilbagebetalingspligt i henhold til
pensionslovens § 43, stk. 1, nr. 2, da det må forventes, at Deres moder i
løbet af kortere tid bliver i stand til at tilbagebetale hjælpen i
forbindelse med salget af ejendommen.
Nævnet hjemviste derfor denne del af sagen til fornyet behandling i
kommune i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer.
Den afgørelse, kommune træffer efter fornyet behandling, kan indbringes
for amtsankenævnet ved fornyet klage inden for en frist på 4 uger.
Om muligheden for at klage, se vedlagte klagevejledning.
2. Notits.
Med venlig hilsen
REDEGØRELSE:
Ved brev af 18. april 1987 har datter, på moderens vegne klaget over
1. Kommunes afslag på bevilling af beboerindskudslån.
Ved breve af 17. august 1987 og 30. august 1987 er der endvidere klaget
over
2. Afslag på personligt tillæg til udgifter i forbindelse med flytning
samt
3. Afslag på personligt tillæg til en varmeefterregning.
Kommunens afgørelser blev meddelt klager i skrivelser af henholdsvis 24.
marts, 21. juli og 28. august 1987.
FAKTISKE OPLYSNINGER:
Det fremgår af sagen, at klager er enke og modtager folkepension. Hun har
hidtil boet alene i eget hus, men efter et lårbensbrud i februar måned 1987
kunne hun ikke længere klare sig i huset, som er i to etager med soveværelse
og toilet på loftsetagen. Hun har derfor søgt og fået tildelt en
boligforeningslejlighed i X boligforening.
Ad. 1. Afslag på beboerindskudslån.
I forbindelse med flytningen til den nye lejlighed søgte klager kommune om
lån til beboerindskud, 10.600 kr..
Kommune afslog i brev af 24. marts 1987 at yde indskudslån. Som
begrundelse herfor anførte kommunen følgende:
»Begrundelsen er, at De ejer fast ejendom og vil derfor ikke opfylde
betingelsen med hensyn til likvid formue.
Den likvide formue må ikke overstige kr. 35.000 + indskuddet kr. 10.600 =
kr. 45.600.«
N.N. klagede over denne afgørelse i brev af 18. april 1987. Som
begrundelse for klagen blev det anført, at klager på ansøgningstidspunktet
havde et indestående i pengeinstitut på 26.000 kr. På grund af udgifterne ved
flytningen, herunder beboerindskuddet, var der nu et kontant underskud på ca.
10.000 kr..
Kommune videresendte imidlertid ikke klagen til amtsankenævnet, men sendte
i stedet den 28. april 1987 et brev til klager med en nærmere begrundelse for
afslaget. I dette brev anførte kommunen følgende:
»Afslaget er ikke alene begrundet i for stor likvid formue, men er
vurderet ud fra bestemmelsen i § 48 i boligstøtteloven, hvoraf fremgår at lån
til betaling af beboerindskud ikke kan ydes, hvis der efter en samlet
vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke skønnes at være
behov herfor. Eller når ansøgeren skønnes kun midlertidigt at ligge under
indkomst- og formuegrænsen. Endvidere kan der ikke ydes lån hvis ansøger er
ejer/medejer af fast ejendom.
Hvis De ud fra disse oplysninger fortsat ønsker at klage over afgørelsen,
bedes De meddele dette til herværende kommune senest den 14. maj 1987.«
Klientens datter klagede på ny over afgørelsen samtidig med indsendelsen
af klagen over afslag på personligt tillæg i brevet af 17. august 1987. Ved
fremsendelsen af sagen til amtsankenævnet anførte kommunen, at klagen over
afslag på beboerindskudslån ikke blev besvaret, da ankefristen var
overskredet.
Amtsankenævnets sekretariat meddelte i brev af 9. september 1987 kommunen,
at klagefristen måtte betragtes som overholdt, idet kommunen efter modtagelse
af klageskrivelsen den 18. april 1987 burde have videresendt sagen til
amtsankenævnet.
Kommunen har herefter i brev af 22. oktober 1987 anført samme begrundelse
for afslaget som i brevet af 28. april 1987 til klager. Kommunen oplyser
videre, at klagers hus er vurderet til 390.000 kr., og at der er en
prioritetsgæld på 5.854 kr.. Huset er sat til salg.
Med hensyn til pågældendes formueforhold, samt bestemmelsen i
boligstøttelovens § 48, har kommunen meddelt afslag på boligindskudslån, idet
pågældende ikke anses for at være berettiget til det ansøgte.
Kommunen har ikke redegjort nærmere for, hvilke konkrete forhold, der har
bevirket afslaget på beboerindskudslånet. Ifølge et journalnotat af 6. april
1987 bestod klagers likvide formue på denne dato alene i et bankindestående
på 4.000 kr..
Ad. 2.Ved telefonisk henvendelse til kommune den 6. april 1987 søgte
klagers datter på moderens vegne personligt tillæg til dækning af udgifter
ved flytning samt anskaffelse af gulvtæppe og gardiner.
Kommunen afslog at yde hjælp hertil i brev af 21. juli 1987. Som
begrundelse for afslaget henviste kommunen til klagers formueforhold.
Kommunen har ikke indhentet nærmere oplysninger om klagers økonomiske
forhold.
Klagers datter har i brev af 24. august 1987 opgjort udgifterne i
forbindelse med flytningen som følger:
Indskud + stempel kr. 10.616
Gardiner - 10.789
Gulvtæpper - 6.287
Flytning - 1.100
Flytning af telefon - 895
----------
I alt kr. 29.687
----------
Datteren anfører, at det er nødvendigt med gulvtæpper i hele lejligheden.
Moderen faldt i maj måned i entreen, hvor der ikke var tæppe.
Ad. 3. Varmeregning.
Ved brev af 24. oktober 1987 søgte klagers datter på moderens vegne hjælp
til betaling af en varmeefterregning for varmeåret 1986-87 for den
fraflyttede ejendom, i alt 3.433 kr..
Der havde i 1986-87 været ydet varmehjælp med 900 kr. pr. måned.
Datteren anførte i ansøgningen, at ekstraregningen formentlig dels
skyldtes den kolde vinter, dels at moderen ikke havde været i stand til at
regulere varmeforbruget under sin sygdom.
Kommune afslog ligeledes at yde hjælp til varmeregningen under henvisning
til formueforholdene.
RETSGRUNDLAG:
Følgende retsregler finder anvendelse ved sagens behandling:
Ad. 1.
Boligstyrelseslovens § 48:
Lån efter §§ 49 og 50 ydes af kommunalbestyrelsen. Lån kan ikke ydes, hvis
lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans økonomiske og
personlige forhold ikke har behov for lånet. Endvidere kan ydelse af lån
afslås, hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen
kunne afslå at yde boligstøtte, jfr. § 12. Det samme gælder, dersom
lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån. Foreligger
der ikke omstændigheder som nævnt, påhviler det kommunalbestyrelsen at yde
lånet.
§ 49, stk. 1. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til
boligtagere, hvis husstandsindkomst, jfr. § 7, ved indflytning ikke
overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et
folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af §
49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5%.
§ 51, stk. 1. Lån i medfør af § 49, stk. 1, er rente- og afdragsfrit i 5
år, jfr. dog stk. 2. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og
forrentes med 4,5% af den til enhver tid værende restgæld.
Stk. 6. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede
forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange lån ydet
i henhold til dette kapitel afdraget over et af kommunalbestyrelsen fastsat
kortere åremål eller eventuelt indfriet med 12 måneders varsel.
Boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 pkt. 15.3.:
Det er i lovens § 48 fastsat, at kommunalbestyrelsen i særlige
undtagelsestilfælde kan nægte at yde lån til boligsøgende, selv om
indkomstbetingelserne er opfyldt.
Da imidlertid udgangspunktet for lovens bestemmelser er, at der påhviler
kommunerne en pligt til at yde lån til alle ansøgere, der opfylder
betingelserne, kan undtagelsesbestemmelserne kun bringes i anvendelse,
såfremt der i det konkrete tilfælde foreligger ganske særegne omstændigheder.
Kommunalbestyrelsens afslag på ansøgning om lån efter lovens §§ 49-50 skal
angive de omstændigheder, som begrunder afslaget.... Det er endvidere i
lovens § 48 fastsat, at lån til betaling af beboerindskud ikke kan ydes, hvis
der efter en samlet vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold
ikke skønnes at være behov for lånet. Formålet med denne
undtagelsesbestemmelse er at hindre, at lån ydes i tilfælde, hvor dette ikke
ville være rimeligt ud fra ansøgerens forhold....
Bestemmelsen kan bringes i anvendelse, hvor der foreligger ganske særlige
omstændigheder, f.eks. når ansøgeren kun rent midlertidigt ligger under
indkomstgrænsen, eller når ansøgeren selv disponerer over de nødvendige
midler. I sidstnævnte tilfælde er det afgørende, om ansøgeren på
indflytningstidspunktet kan disponere over et beløb mindst svarende til
beboerindskuddet. Der kan således kun i helt klare tilfælde lægges vægt på,
at ansøgeren senere, f.eks. i forbindelse med realisation af bogenstande
eller bodeling, kommer til at disponere over de nødvendige midler (men dette
kan eventuelt føre til ekstraordinær tilbagebetaling, jfr. pkt. 15.4.).
Ad. 2. + 3.
Lov om social pension § 17:
Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold
er ganske særlig vanskelige.
Stk. 2. Personligt tillæg til varmeudgifter kan udbetales til
pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige på grund af
høje varmeudgifter.
Ifølge den sociale pensionslovs § 43, stk. 1, nr. 2, kan det sociale
udvalg undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige
tillæg, når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger
forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand
til at tilbagebetale hjælpen.
Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 pkt. 193:
Der bør i almindelighed ikke ydes personlige tillæg til varme til
pensionister, hvis likvide formue overstiger 35.000 kr.. Ved andre løbende
ydelser, f.eks. medicinhjælp, diætkost m.v., og ved engangsydelser kan der
eventuelt anvendes en lavere formuegrænse, f.eks. 20.000 kr..
Det er rimeligt at se bort fra formue, der er bundet i fast ejendom, der
beboes af pensionisten, herunder fritidshus, der ikke anvendes
erhvervsmæssigt....
Officielle noter
Ingen
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Boligstøtte - Beboerindskud - Særlige forhold Retsinformation · 24. september 1997
- Afslag på lån til betaling af beboerindskud Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Klage over afslag på boligsikring, lånegaranti og garanti for kontraktsmæssige forpligtigelser Retsinformation · 24. september 1997
- Boligstøtte - Beboerindskud Retsinformation · 24. september 1997
- Ankestyrelsens principafgørelse P-21-98 om tilbagebetaling - dobbeltforsørgelse - personligt tillæg - pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse P-1-88 om tilbagebetaling - personligt tillæg - pension Retsinformation · 12. juli 2013
Lignende dokumenter
- G.A.3.7.5 Andre specielle fordringstyper Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Ankestyrelsens principafgørelse M-1-07 om boligstøtte - beboerindskud - pligtlån - formue - bortgivelse - behov Retsinformation · 30. januar 2014
- 1995 LSF 101A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (ÆNDRET MINDSTEUDBETALING, ÆNDRET FORDELING AF BOLIGYDELSESLÅN OG -TILSKUD TIL EJERE OG ANDELSHAVERE) Retsinformation · 20. december 1995
- 1995 LSF 101B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE (UDVIDET PERSONKREDS FOR FLYGTNINGEBESTEMMELSER, ADGANG FOR KOMMUNER TIL AT INDBRINGE SPØRGSMÅL OM LEJENS STØRRELSE FOR HUSLEJENÆVN OG BOLIGRET) Retsinformation · 20. december 1995
- Ankestyrelsens principafgørelse M-6-04 om klageadgang - boligstøtte - beboerindskud - rente og afdragsfrihed - klagebestemmelse Retsinformation · 11. juli 2013
- Sagen drejer sig om det formelle spørgsmål hvilken forvaltningsmyndighed, der er rette sagsøgte, og om det materielle spørgsmål, hvorvidt en kommune efter boligstøttelovens § 15, 2. pkt., kan nægte at yde boligstøtte på grund af omgåelse i en situation, hvor ejeren af fast ejendom har videresolgt ejendommen til sine børn og bliver boende som lejer Domsdatabasen · 12. februar 2008