Spring til indhold

Retsinformation

Boligstøtte - Kommunes afslag på at yde beboerindskudslån ændres

AFG nr 4053 af 25/11/1987AfgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Boligstøtte - Kommunes afslag på at yde

beboerindskudslån ændres

Ved brev af 18. april 1987 har De på Deres moders vegne klaget

over kommunes afgørelse vedrørende

1. Afslag på bevilling af beboerindskudslån.

Ved breve af 17. august og 27. august 1987 har De endvidere klaget over:

2. Afslag på personligt tillæg til dækning af udgifter i forbindelse med

flytning samt

3. Afslag på personligt tillæg til dækning af en varmeefterregning.

Sagen har på grundlag af vedlagte redegørelse været behandlet i

amtsankenævnets møde den 19. november 1987.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E:

Ad. 1.

Nævnet ændrede kommunes afgørelse om afslag på beboerindskudslån, jfr.

boligstøttelovens § 49.

Nævnet finder, at kommunen ikke har oplyst forhold, som kan begrunde

afslag på lånet i henhold til lovens § 48.

Nævnet skal specielt bemærke, at der ikke kan gives afslag på

boligindskudslån med henvisning til, at ansøgeren er i besiddelse af fast

ejendom eller anden ikke likvid formue.

Nævnet har ikke taget stilling til, om der kan kræves ekstraordinær

indfrielse af lånet efter reglen i boligstøttelovens § 51, stk. 6 i

forbindelse med salget af Deres mors ejendom.

Ad. 2 + 3.

Nævnet fandt, at der ikke kan gives afslag på personlige tillæg alene med

henvisning til formue i form af fast ejendom.

Kommunen kunne derimod have indhentet nærmere oplysninger om Deres moders

aktuelle indtægts- og udgiftsforhold efter flytningen og undersøgt, om

udgifterne kunne have været dækket ved optagelse af banklån på vilkår, så

Læs alt

Deres moder selv kunne betale afdragene uden at komme til at mangle det

fornødne til sit underhold.

I modsat fald finder nævnet, at der bør bevilges personligt tillæg til

udgifterne ved flytning, flytning af telefon og varmeregning samt rimelige

udgifter til anskaffelse af tæpper og gardiner.

Hjælpen bør i givet fald ydes med tilbagebetalingspligt i henhold til

pensionslovens § 43, stk. 1, nr. 2, da det må forventes, at Deres moder i

løbet af kortere tid bliver i stand til at tilbagebetale hjælpen i

forbindelse med salget af ejendommen.

Nævnet hjemviste derfor denne del af sagen til fornyet behandling i

kommune i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer.

Den afgørelse, kommune træffer efter fornyet behandling, kan indbringes

for amtsankenævnet ved fornyet klage inden for en frist på 4 uger.

Om muligheden for at klage, se vedlagte klagevejledning.

2. Notits.

Med venlig hilsen

REDEGØRELSE:

Ved brev af 18. april 1987 har datter, på moderens vegne klaget over

1. Kommunes afslag på bevilling af beboerindskudslån.

Ved breve af 17. august 1987 og 30. august 1987 er der endvidere klaget

over

2. Afslag på personligt tillæg til udgifter i forbindelse med flytning

samt

3. Afslag på personligt tillæg til en varmeefterregning.

Kommunens afgørelser blev meddelt klager i skrivelser af henholdsvis 24.

marts, 21. juli og 28. august 1987.

FAKTISKE OPLYSNINGER:

Det fremgår af sagen, at klager er enke og modtager folkepension. Hun har

hidtil boet alene i eget hus, men efter et lårbensbrud i februar måned 1987

kunne hun ikke længere klare sig i huset, som er i to etager med soveværelse

og toilet på loftsetagen. Hun har derfor søgt og fået tildelt en

boligforeningslejlighed i X boligforening.

Ad. 1. Afslag på beboerindskudslån.

I forbindelse med flytningen til den nye lejlighed søgte klager kommune om

lån til beboerindskud, 10.600 kr..

Kommune afslog i brev af 24. marts 1987 at yde indskudslån. Som

begrundelse herfor anførte kommunen følgende:

»Begrundelsen er, at De ejer fast ejendom og vil derfor ikke opfylde

betingelsen med hensyn til likvid formue.

Den likvide formue må ikke overstige kr. 35.000 + indskuddet kr. 10.600 =

kr. 45.600.«

N.N. klagede over denne afgørelse i brev af 18. april 1987. Som

begrundelse for klagen blev det anført, at klager på ansøgningstidspunktet

havde et indestående i pengeinstitut på 26.000 kr. På grund af udgifterne ved

flytningen, herunder beboerindskuddet, var der nu et kontant underskud på ca.

10.000 kr..

Kommune videresendte imidlertid ikke klagen til amtsankenævnet, men sendte

i stedet den 28. april 1987 et brev til klager med en nærmere begrundelse for

afslaget. I dette brev anførte kommunen følgende:

»Afslaget er ikke alene begrundet i for stor likvid formue, men er

vurderet ud fra bestemmelsen i § 48 i boligstøtteloven, hvoraf fremgår at lån

til betaling af beboerindskud ikke kan ydes, hvis der efter en samlet

vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke skønnes at være

behov herfor. Eller når ansøgeren skønnes kun midlertidigt at ligge under

indkomst- og formuegrænsen. Endvidere kan der ikke ydes lån hvis ansøger er

ejer/medejer af fast ejendom.

Hvis De ud fra disse oplysninger fortsat ønsker at klage over afgørelsen,

bedes De meddele dette til herværende kommune senest den 14. maj 1987.«

Klientens datter klagede på ny over afgørelsen samtidig med indsendelsen

af klagen over afslag på personligt tillæg i brevet af 17. august 1987. Ved

fremsendelsen af sagen til amtsankenævnet anførte kommunen, at klagen over

afslag på beboerindskudslån ikke blev besvaret, da ankefristen var

overskredet.

Amtsankenævnets sekretariat meddelte i brev af 9. september 1987 kommunen,

at klagefristen måtte betragtes som overholdt, idet kommunen efter modtagelse

af klageskrivelsen den 18. april 1987 burde have videresendt sagen til

amtsankenævnet.

Kommunen har herefter i brev af 22. oktober 1987 anført samme begrundelse

for afslaget som i brevet af 28. april 1987 til klager. Kommunen oplyser

videre, at klagers hus er vurderet til 390.000 kr., og at der er en

prioritetsgæld på 5.854 kr.. Huset er sat til salg.

Med hensyn til pågældendes formueforhold, samt bestemmelsen i

boligstøttelovens § 48, har kommunen meddelt afslag på boligindskudslån, idet

pågældende ikke anses for at være berettiget til det ansøgte.

Kommunen har ikke redegjort nærmere for, hvilke konkrete forhold, der har

bevirket afslaget på beboerindskudslånet. Ifølge et journalnotat af 6. april

1987 bestod klagers likvide formue på denne dato alene i et bankindestående

på 4.000 kr..

Ad. 2.Ved telefonisk henvendelse til kommune den 6. april 1987 søgte

klagers datter på moderens vegne personligt tillæg til dækning af udgifter

ved flytning samt anskaffelse af gulvtæppe og gardiner.

Kommunen afslog at yde hjælp hertil i brev af 21. juli 1987. Som

begrundelse for afslaget henviste kommunen til klagers formueforhold.

Kommunen har ikke indhentet nærmere oplysninger om klagers økonomiske

forhold.

Klagers datter har i brev af 24. august 1987 opgjort udgifterne i

forbindelse med flytningen som følger:

Indskud + stempel kr. 10.616

Gardiner - 10.789

Gulvtæpper - 6.287

Flytning - 1.100

Flytning af telefon - 895

----------

I alt kr. 29.687

----------

Datteren anfører, at det er nødvendigt med gulvtæpper i hele lejligheden.

Moderen faldt i maj måned i entreen, hvor der ikke var tæppe.

Ad. 3. Varmeregning.

Ved brev af 24. oktober 1987 søgte klagers datter på moderens vegne hjælp

til betaling af en varmeefterregning for varmeåret 1986-87 for den

fraflyttede ejendom, i alt 3.433 kr..

Der havde i 1986-87 været ydet varmehjælp med 900 kr. pr. måned.

Datteren anførte i ansøgningen, at ekstraregningen formentlig dels

skyldtes den kolde vinter, dels at moderen ikke havde været i stand til at

regulere varmeforbruget under sin sygdom.

Kommune afslog ligeledes at yde hjælp til varmeregningen under henvisning

til formueforholdene.

RETSGRUNDLAG:

Følgende retsregler finder anvendelse ved sagens behandling:

Ad. 1.

Boligstyrelseslovens § 48:

Lån efter §§ 49 og 50 ydes af kommunalbestyrelsen. Lån kan ikke ydes, hvis

lånsøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af hans økonomiske og

personlige forhold ikke har behov for lånet. Endvidere kan ydelse af lån

afslås, hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen

kunne afslå at yde boligstøtte, jfr. § 12. Det samme gælder, dersom

lånsøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere beboerindskudslån. Foreligger

der ikke omstændigheder som nævnt, påhviler det kommunalbestyrelsen at yde

lånet.

§ 49, stk. 1. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til

boligtagere, hvis husstandsindkomst, jfr. § 7, ved indflytning ikke

overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et

folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af §

49, stk. 1, nr. 1 og 6, i lov om social pension med tillæg af 5%.

§ 51, stk. 1. Lån i medfør af § 49, stk. 1, er rente- og afdragsfrit i 5

år, jfr. dog stk. 2. Herefter tilbagebetales lånet i løbet af 10 år og

forrentes med 4,5% af den til enhver tid værende restgæld.

Stk. 6. Såfremt husstandsindkomstens størrelse eller væsentligt ændrede

forhold i øvrigt måtte tale derfor, kan kommunalbestyrelsen forlange lån ydet

i henhold til dette kapitel afdraget over et af kommunalbestyrelsen fastsat

kortere åremål eller eventuelt indfriet med 12 måneders varsel.

Boligstyrelsens cirkulære af 30. august 1982 pkt. 15.3.:

Det er i lovens § 48 fastsat, at kommunalbestyrelsen i særlige

undtagelsestilfælde kan nægte at yde lån til boligsøgende, selv om

indkomstbetingelserne er opfyldt.

Da imidlertid udgangspunktet for lovens bestemmelser er, at der påhviler

kommunerne en pligt til at yde lån til alle ansøgere, der opfylder

betingelserne, kan undtagelsesbestemmelserne kun bringes i anvendelse,

såfremt der i det konkrete tilfælde foreligger ganske særegne omstændigheder.

Kommunalbestyrelsens afslag på ansøgning om lån efter lovens §§ 49-50 skal

angive de omstændigheder, som begrunder afslaget.... Det er endvidere i

lovens § 48 fastsat, at lån til betaling af beboerindskud ikke kan ydes, hvis

der efter en samlet vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold

ikke skønnes at være behov for lånet. Formålet med denne

undtagelsesbestemmelse er at hindre, at lån ydes i tilfælde, hvor dette ikke

ville være rimeligt ud fra ansøgerens forhold....

Bestemmelsen kan bringes i anvendelse, hvor der foreligger ganske særlige

omstændigheder, f.eks. når ansøgeren kun rent midlertidigt ligger under

indkomstgrænsen, eller når ansøgeren selv disponerer over de nødvendige

midler. I sidstnævnte tilfælde er det afgørende, om ansøgeren på

indflytningstidspunktet kan disponere over et beløb mindst svarende til

beboerindskuddet. Der kan således kun i helt klare tilfælde lægges vægt på,

at ansøgeren senere, f.eks. i forbindelse med realisation af bogenstande

eller bodeling, kommer til at disponere over de nødvendige midler (men dette

kan eventuelt føre til ekstraordinær tilbagebetaling, jfr. pkt. 15.4.).

Ad. 2. + 3.

Lov om social pension § 17:

Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold

er ganske særlig vanskelige.

Stk. 2. Personligt tillæg til varmeudgifter kan udbetales til

pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige på grund af

høje varmeudgifter.

Ifølge den sociale pensionslovs § 43, stk. 1, nr. 2, kan det sociale

udvalg undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige

tillæg, når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger

forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand

til at tilbagebetale hjælpen.

Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 pkt. 193:

Der bør i almindelighed ikke ydes personlige tillæg til varme til

pensionister, hvis likvide formue overstiger 35.000 kr.. Ved andre løbende

ydelser, f.eks. medicinhjælp, diætkost m.v., og ved engangsydelser kan der

eventuelt anvendes en lavere formuegrænse, f.eks. 20.000 kr..

Det er rimeligt at se bort fra formue, der er bundet i fast ejendom, der

beboes af pensionisten, herunder fritidshus, der ikke anvendes

erhvervsmæssigt....

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter