Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - 'anerkendelse af forløftningstilfælde' - arbejdsskadeforsikring (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale
Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - »anerkendelse af
forløftningstilfælde« - arbejdsskadeforsikring (* 1)
Sagerne drejede sig om planlagte fællesløft, bl.a. de såkaldte 1-2-3 løft,
hvor 2 personer sammen skal løfte en patient/klient. Spørgsmålet var, om det
forhold at hjælpen fra kollegaen mod forventning udeblev ved begyndelsen af
løftet kunne betragtes som en »begivenhed«, der var omfattet af
ulykkesbegrebet i loven om forsikring mod følger af arbejdsskade.
Arbejdsskadestyrelsen havde i sagerne givet afslag på anerkendelse med den
begrundelse, at løft, der er tungere end ventet, fordi en hjælper ikke løfter
som forventet, ikke kan anses for at være en ulykke i lovens forstand.
Ankestyrelsens afgørelser:
Sagerne gav grundlag for at fastslå, at planlagte eller aftalte
fællesløft, hvor en kollega ikke løfter som aftalt, efter en konkret
vurdering kan anses som en udefra kommende eller virkende, af pågældendes
vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der kan anerkendes som et
ulykkestilfælde, der er omfattet af § 9, nr. 1, i lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
I 4 af sagerne ændrede Ankestyrelsen således Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse og anerkendte de anmeldte tilfælde.
Der blev i øvrigt ved afgørelserne særligt lagt vægt på, at der for så
vidt angik beskrivelsen af de nærmere omstændigheder vedrørende
hændelsesforløbet ikke sås at være uoverensstemmelse mellem de forskellige
forklaringer, der var afgivet i sagerne. Det var derfor tilstrækkeligt
sandsynliggjort, at der havde været tale om et ulykkestilfælde i lovens
forstand.
I den 5. sag tiltrådte Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsen lagde ved denne afgørelse afgørende vægt på kvindens
oprindelige forklaring om hændelsesforløbet, hvorefter der ikke var beskrevet
et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Læs alt
Ankestyrelsen kunne således ikke lægge vægt på den beskrivelse af
hændelsesforløbet, som kvindens faglige organisation efterfølgende havde
givet til Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen tog derfor heller ikke
stilling til, om denne beskrivelse eventuelt ville kunne sidestilles med et
ulykkestilfælde.
Gennemgang af 2 af sagerne:
Til belysning af praksis skal 2 af sagerne beskrives nærmere i det
følgende.
Den ene sag vedrørte anerkendelse af et rygtilfælde, som var overgået en
sygehjælper på et plejehjem.
Ved det anmeldte tilfælde skulle kvinden sammen med en ny kollega løfte en
beboer på ca. 75 kg fra en seng over på en bækkenstol. På grund af en
misforståelse undlod kvindens kollega at løfte på det aftalte signal med det
resultat, at kvinden alene kom til at løfte beboeren i en meget akavet og
forkert løftestilling. Kvinden pådrog sig herved et vrid/smæld i ryggen.
Arbejdsskadestyrelsen meddelte, at det anmeldte rygtilfælde ikke kunne
anerkendes som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen lagde herved vægt på,
at løft, der er tungere end ventet, ikke kan anses for at være en ulykke i
lovens forstand.
Ankestyrelsen fandt, at rygtilfældet kunne anerkendes som et
ulykkestilfælde, der er omfattet af § 9, nr. 1, i lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Det beskrevne hændelsesforløb, hvorefter kvindens kollega ikke løftede som
aftalt, hvorved hun
mod forventning kom til at løfte alene i en akavet og uhensigtsmæssig
stilling, måtte således anses som en udefra kommende eller virkende, af
hendes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der havde skadelig
påvirkning af hendes helbredstilstand til følge.
Der blev ved afgørelsen i øvrigt særligt lagt vægt på, at der for så vidt
angik de nærmere omstændigheder vedrørende hændelsesforløbet ikke sås at være
uoverensstemmelse mellem kvindens første forklaring til hendes læge,
forklaringen i anmeldelsen, og hendes efterfølgende forklaring til en
speciallæge. Det måtte derfor anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at
der havde været tale om et ulykkestilfælde i lovens forstand.
Ankestyrelsen ændrede således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Den anden sag vedrørte anerkendelse af et rygtilfælde, som var overgået en
hjemmehjælper hos en klient.
Ved det anmeldte tilfælde skulle kvinden sammen med en kollega hjælpe en
klient med morgentoilette. Kvinden og kollegaen, der skulle rette klienten
op, tog hver fat under en arm og et knæ og rykkede klienten tilbage på
badestolen. Under denne bevægelse fik kvinden et knæk i venstre side af
lænden.
På et spørgeskema fra arbejdsgiverens forsikringsselskab oplyste kvinden
bl.a., at klienten vejede ca. 90 kg. De var 2 personer om løftet, der var
tungere end ventet.
Kvinden hverken gled, faldt eller snublede. På spørgsmål om, hvad der
skete ved den pågældende lejlighed, som efter kvindens mening havde
forårsaget lidelsen, oplyste hun, at det kunne hun ikke svare på. Kvinden
oplyste endelig, at der ikke indtraf noget, som afveg fra arbejdets
sædvanlige gang.
Kvindens faglige organisation anførte efterfølgende til
Arbejdsskadestyrelsen, at klienten den pågældende dag var blevet liftet over
i en badestol, hvorved hun var kommet til at sidde skævt, og hun bad om at
blive hjulpet til rette. Kvinden og kollegaen aftalte, at de skulle tage fat
under hver sin arm og knæ, tælle til 3 og på tallet 3 samtidig løfte klienten
op i stolen. Løftet foregik i en foroverbøjet arbejdsstilling, og klienten
kunne ikke hjælpe til, da hun var lam.
Arbejdsskadestyrelsen meddelte, at det anmeldte rygtilfælde ikke kunne
anerkendes som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen lagde herved vægt på,
at der i forbindelse med løftet af klienten ikke skete noget uventet.
Ankestyrelsen fandt, at rygtilfældet ikke kunne anerkendes som en
arbejdsskade (ulykkestilfælde) efter § 9, nr. 1, i lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der efter beskrivelsen i
anmeldelsen, i lægeerklæring I og i spørgeskemaet til arbejdsgiverens
forsikringssel-skab, ikke ved den anmeldte lejlighed var tale om en udefra
kommende, pludselig indtrædende begivenhed med skadelig påvirkning til følge.
Der var således ikke indtruffet et ulykkestilfælde i lovens forstand.
Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen afgørende vægt på, at kvinden
oprindelig på spørgsmålet om, hvad der skete ved den pågældende lejlighed,
som efter hendes mening havde forårsaget lidelsen, havde oplyst, at det kunne
hun ikke svare på. Kvinden havde endvidere oplyst, at der ikke indtraf noget,
som afveg fra arbejdets sædvanlige gang.
Ankestyrelsen kunne således ikke lægge vægt på den beskrivelse af
hændelsesforløbet, som kvindens faglige organisation efterfølgende havde
givet til Arbejdsskadestyrelsen. Ankestyrelsen tog derfor heller ikke
stilling til, om denne beskrivelse eventuelt ville kunne sidestilles med et
ulykkestilfælde.
Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Afslutning:
Det var afgørende for den bevismæssige vurdering af sagerne, at de nærmere
omstændigheder omkring den konkrete løftesituation og sygdomstilfældets
opståen var beskrevet på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet og så præcist
som muligt, og at der var overensstemmelse mellem forklaringerne.
Hvis de senere forklaringer måtte betegnes som ændrede forklaringer og
ikke som uddybende forklaringer i forhold til de oprindelige beskrivelser af
hændelsesforløbet, måtte der lægges mest vægt på de oprindelige forklaringer,
som tidsmæssigt lå tættest på hændelsestidspunktet.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Om gulvmoppesagerne' - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr 19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- 2006-0008068 - klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager (08. januar 2007) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 2007
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen fra Ankestyrelsen - 'Der lægges mest vægt på den oprindelige forklaring' - arbejdsskadeforsikring (* 2) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Kommentar til Højesteretsdom - af ankechef Per Kiil, Den Sociale Ankestyrelse - arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - ryglidelse - ulykkesbegrebet (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- C.A.10.4.3.1 Arbejdsskadeforsikring (lovbestemt) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - "Ankestyrelsens hjemvisningspraksis på arbejdsskadeområdet" (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997