Kommentar til Højesteretsdom - af ankechef Per Kiil, Den Sociale Ankestyrelse - arbejdsskadeforsikring - anerkendelse - ryglidelse - ulykkesbegrebet (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til Højesteretsdom - af ankechef Per
Kiil, Den Sociale Ankestyrelse - arbejdsskadeforsikring - anerkendelse -
ryglidelse - ulykkesbegrebet (* 1)
BESKRIVELSE AF ARBEJDSFORHOLDENE
Højesteretsdommen omhandlede en medarbejder, der i 1973 var blevet ansat
som industrilakerer i en virksomhed, hvor hans arbejde bestod i at udføre
elektrostatisk sprøjtelakering med epoxypulver af metalemner, som inden
pulverbelægningen skulle ophænges i en conveyorbane, ved hjælp af hvilken
emnerne blev transporteret til og fra en ovn. Metalemnerne, der havde en vægt
på 30-40 kg, skulle løftes op i en højde på 1,50-1,60 meter. Skadelidte
skønnede, at han dagligt havde løftet/båret ca. 3 tons i gennemsnit. Den
arbejdsstilling, der måtte indtages ved sprøjtelakeringen, kunne ofte være
uhensigtsmæssig og belastende.
Den 27. september 1982 blev der indgivet anmeldelse om et ulykkestilfælde,
der angaves indtruffet den 21. september 1982. Man havde på virksomheden
modtaget 5 metalstativer, der skulle lakeres. Man havde lakeret de 3 stativer
og skulle igang med ophængningen af det 4. stativ, hvis vægt af
Arbejdstilsynet blev an-slået til 100 kg. Der måtte være 4 personer til
løftet, og netop som de tog fat i hvert sit hjørne for at løfte op, mærkede
skadelidte et "knæk" i ryggen og en voldsom forværring af
lændesmerter, der gennem 5 år havde væretgradvis tiltagende og altid
belastningsrelaterede. Han blev sygemeldt og senere i oktober 1982 opereret
for en discusprolaps i lænden.
ARBEJDSSKADESTYRELSENS OG ANKESTYRELSENS AFGØRELSER
Arbejdsskadestyrelsen traf i november 1982 afgørelse om, at tilfældet ikke
gav ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, da der ikke ved den
anmeldte lejlighed skete noget ulykkestilfælde eller hvad dermed måtte
ligestilles, ligesom lidelsen heller ikke kunne henføres under de
erstatningsberettigende erhvervssygdomme, der er nævnt i
erhvervssygdomsbekendtgørelsen. Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen i oktober
Læs alt
1983.
Arbejdsskadestyrelsen fastholdt i november 1985 sin afgørelse i sagen, og
denne afgørelse blev ligeledes tiltrådt af Ankestyrelsen i maj 1986.
Efter at sagen var blevet indbragt for Folketingets Ombudsmand, genoptog
Arbejdsskadestyrelsen sagen, og efter at sagen havde været forelagt for
Erhvervssygdomsudvalget
udtalte Arbejdsskadestyrelsen i en afgørelse fra april 1988, at lidelsen
ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, jf.
arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 3, idet det beskrevne arbejde ikke
kunne forklare lidelsen.
ØSTRE LANDRETS DOM
Sagen blev af skadelidte indbragt for Østre Landsret, der afsagde dom i
sagen den 13. maj 1992.
Landsretten udtalte, at det ved sagens afgørelse måtte lægges til grund,
at sagsøgeren den 21. september 1982 som led i et arbejde, han udførte på en
ikke usædvanlig måde, sammen med 3 arbejdskollegaer løftede et tungt
metalstativ, og at der under dette løft opstod et "knæk" i hans
ryg, der bevirkede en pludselig ændring af hans helbredstilstand. At løftet
og den hermed forbundne uhensigtsmæssige arbejdsstilling var den udløsende
faktor for sagsøgerens ryglidelse fandt støtte i en neurokirurgisk
speciallægeerklæring af 20. oktober
1987, ligesom det var opfattelsen i Retslæge-rådet, der havde haft sagen
forelagt under behandlingen i Landsretten, at hændelsen direkte forårsagede
rygskaden. Arbejdsskaden fandtes på denne baggrund at være et ulykkestilfælde
omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 9, nr. 1, hvorimod der ikke
fandtes grundlag for at henføre skaden under § 9, nr. 2, eller § 9, nr. 3,
jf. § 10.
HØJESTERETS DOM
Østre Landsrets dom blev indanket for Højesteret, der i en dom af 11.
januar 1993 udtalte, at den i forbindelse med løftet den 21. september 1982
opstående ændring af skadelidtes helbredstilstand ikke fandtes at være et
ulykkestilfælde, jf. § 9, nr. 1, i lov om ar-bejdsskadeforsikring. Allerede
som følge af den ringe tidsmæssige udstrækning af løftene af de omhandlede
stativer den nævnte dato tiltrådtes det, at lovens § 9, nr. 2, ikke fandt
anvendelse.
I dommen henvises der endvidere til, at skadelidte efter det oplyste fra
1973 og indtil skadens indtræden i 1982 - bortset fra tjeneste som soldat i
1976-1977 - havde været beskæftiget med arbejde, der indebar mange og
undertiden tunge løft og jævnligt nødvendiggjorde akavede og uhensigtsmæssige
arbejdsstillinger. Under hensyn hertil og til de foreliggende lægelige
udtalelser fandt Højesteret, at skadelidtes sygdom måtte anses for i
overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. lovens §
10, stk. 3, 1. pkt., 2. led, således at skadelidtes ryglidelse skulle
anerkendes som en arbejdsskade.
Højesteret tilsluttede sig således ikke den af Landsretten anlagte
definition af begrebet ulykkestilfælde, der betød en udvidelse i forhold til
den definition, der havde været an-vendt i praksis siden den første
ulykkesforsikringslov fra 1898, Efter denne definition af begrebet
ulykkestilfælde skal der være tale om en udefra kommende eller virkende, af
den sikredes vilje uafhængig, pludselig indtrædende begivenhed, der har
skadelig påvirkning af den pågældendes helbredstilstand til følge.
KONSEKVENSER
Dommen vil i øvrigt blive overvejet i Arbejdsskadestyrelsens
erhvervssygdomsudvalg med henblik på en nærmere vurdering af konsekvenserne.
Højesterets dom vil blive kommenteret af en af de højesteretsdommere, der
deltog i afgørelsen af sagen. Kommentaren vil blive offentliggjort i
Ugeskrift for Retsvæsen.
Lignende dokumenter
- Byrettens dom ændres, således at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at ulykken den 30. marts 2010 er en arbejdsskade Domsdatabasen · 10. juli 2015
- Sag om erstatning i anledning af erhvervsevnetab efter en arbejdsskade Domsdatabasen · 2. februar 2023
- Sag om at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at en hændelse i forbindelse med en arbejdsopgave, er en arbejdsskade, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 §§ 5 og 6 Domsdatabasen · 13. februar 2014
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2009 af 22. juni 2020 om fastlæggelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner i forbindelse med overfladebehandling under anvendelse af organiske opløsningsmidler, herunder beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier (meddelt under nummer C(2020) 4050) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 22. juni 2020
- C.A.10.4.3.1 Arbejdsskadeforsikring (lovbestemt) Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag om hvorvidt skadelidtes tilskadekomst i forbindelse med en besvimelse på arbejdspladsen, er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven Domsdatabasen · 22. november 2022