Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - "Ankestyrelsens hjemvisningspraksis på arbejdsskadeområdet" (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale
Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - "Ankestyrelsens
hjemvisningspraksis på arbejdsskadeområdet" (* 1)
Ankestyrelsens praksis om hjemvisning af arbejdsskadesager til ny
behandling i Arbejdsskadestyrelsen har undertiden givet anledning til debat.
I denne artikel redegøres for, hvilke forhold Ankestyrelsen lægger vægt på.
Ankestyrelsen har været kontraktstyrelse siden den 1. januar 1993 og skal
som led heri opfylde en række krav om bl.a. øget produktivitet og kvalitet
samt nedsættelse af sagsbehandlingstiden.
I slutningen af 1993 og i begyndelsen af 1994 er der gennemført en
undersøgelse til belysning af Ankestyrelsens brugeres og samarbejdspartneres
vurdering af styrelsens serviceniveau samt kvaliteten af styrelsens arbejde.
I marts 1994 forelå resultatet af undersøgelsen.
Af rapporten fremgik bl.a., at der fra flere sider var rejst kritik af
Ankestyrelsens hjemvisningspraksis i arbejdsskadeforsikringssager.
Denne artikel behandler nogle af de rejste kritikpunkter. Det skal dog
bemærkes, at det ud fra rapporten ikke i alle tilfælde har været muligt at
se, hvad der helt konkret har ligget til grund for kritikken, idet denne er
udformet i generelle vendinger. Dette kan medføre, at artiklen ikke giver et
udtømmende svar på alle kritikpunkter.
HVORNÅR KAN/BØR/SKAL EN SAG HJEMVISES?
I forvaltningsretten antages det, at hjemvisning kan ske, hvis en sag ikke
har været tilstrækkeligt oplyst i underinstansen, og hvor det inden
afgørelsen af klagesagen er nødvendigt at indhente manglende oplysninger, som
må antages at være af væsentlig betydning for afgørelsens resultat.
Hjemvisning kan endvidere ske, hvor sagen på grund af nye oplysninger -
der har betydning for underinstansens oprindelige afgørelse - har ændret sig
væsentligt, og hvor det bl.a. af hensyn til, at parten fortsat skal have en
klagemulighed, bør overlades til underinstansen at træffe afgørelse i sagen
på det nye grundlag.
Læs alt
Endelig kan hjemvisning ske i de tilfælde, hvor afgørelsen ophæves på
grund af sagsbehandlingsfejl i underinstansen.
BEGRUNDELSE FOR HJEMVISNING
Det er bl.a. blevet anført, at Ankestyrelsen hjemviser flere sager end
rimeligt. Ankestyrelsen bør f.eks. ikke hjemvise en sag til fornyet
behandling hos 1. instansen, hvis der ikke er nye momenter i sagen, og hvis
yderligere sagsoplysning ikke kan forventes at bringe noget nyt.
I den forbindelse er det anført, at en eventuel ændring af en afgørelse må
forventes at ske som resultat af den remonstration, der ligger i, at klageren
fremsender sin klage gennem 1. instansen.
Ankestyrelsen er enig i, at en sag, der er tilstrækkeligt oplyst, ikke
skal hjemvises til fornyet behandling i Arbejdsskadestyrelsen, hvis der ikke
er nye momenter i sagen, og hvis en yderligere sagsoplysning ikke kan
forventes at ændre afgørelsesgrundlaget og dermed afgørelsens resultat.
Er en sag derimod ikke tilstrækkeligt oplyst, eller er der under sagens
behandling i Ankestyrelsen kommet nye oplysninger frem, der i væsentlig grad
har ændret grundlaget for Arbejdsskadestyrelsens oprindelige afgørelse, fører
forvaltningsretlige regler til, at afgørelsen bør gå ud på hjemvisning.
Til antagelsen om underinstansens mulighed for at ændre sin afgørelse i
forbindelse med remonstration skal det særligt bemærkes, at der i forhold til
Arbejdsskadestyrelsen ikke er tale om en lovfæstet remonstrationsordning,
svarende til den ordning, der f.eks. gælder på førtidspensionslovens område.
På arbejdsskadeforsikringsområdet er der alene tale om en aftale mellem
Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen om »omvendt postgang« for at
sikre en hurtigere og smidigere sagsgang i forbindelse med klagens
indgivelse. Ordningen indebærer således normalt ikke, at
Arbejdsskadestyrelsen genvurderer sagen med henblik på, om der er grundlag
for at give klageren helt eller delvis medhold i klagen.
MINIUNDERSØGELSE
Som led i Ankestyrelsens interne praksiskoordinering har Ankestyrelsen
lavet en miniundersøgelse af hjemvisningspraksis på arbejdsskadeområdet.
Undersøgelsen omfattede de sager, der blev hjemvist til
Arbejdsskadestyrelsen i perioden 1. marts 1994 til 31. marts 1994, hvor
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afvisning af at anerkende en anmeldt
lidelse som erhvervssygdom udelukkende var truffet på grundlag af
oplysningerne i anmeldelsen af formodet arbejdsbetinget lidelse.
I nogle af sagerne havde Ankestyrelsen hjemvist med den begrundelse, at
sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst til at kunne afgøres på det
foreliggende grundlag. Hjemvisningen skete, uden at der var indhentet eller
modtaget yderligere oplysninger. I de øvrige sager havde Ankestyrelsen
indhentet eller modtaget yderligere oplysninger. Hjemvisningen i disse sager
blev herefter begrundet med, at Arbejdsskadestyrelsen som første instans
burde tage stilling til disse nye oplysninger.
Det er således Ankestyrelsens vurdering, at oplysningerne i an- meldelsen
normalt ikke - hverken lægeligt eller juridisk - vil udgøre et tilstrækkeligt
og forsvarligt afgørelsesgrundlag, uanset at det ikke kan udelukkes, at der
vil være tilfælde, hvor resultatet af den fornyede behandling i
Arbejdsskadestyrelsen ikke vil føre til et ændret resultat.
Omvendt var der klare tilfælde, hvor det var helt åbenbart, at afgørelsen
- selv om sagen blev oplyst yderligere - ikke kunne føre til anerkendelse af
lidelsen som erhvervssygdom. I disse tilfælde afgjorde Ankestyrelsen sagen
alene på anmeldelsen.
HENSYNET TIL KLAGER
Nogle brugere og interessenter har anført, at de gerne ser, at
Ankestyrelsen omgør et større antal af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. En
del har peget på, at de foretrækker, at Ankestyrelsen selv træffer afgørelsen
frem for at hjemvise sagen til Arbejdsskadestyrelsen.
Omvendt er der fra andre brugere og interessenter udtrykt ønske om, at
Ankestyrelsen overfor Arbejdsskadestyrelsen tilkendegiver, at
Arbejdsskadestyrelsens sagsoplysning er utilstrækkelig ved at hjemvise
sagerne til Arbejdsskadestyrelsen.
For Ankestyrelsen vil opgaven fortsat være at opretholde en administration
af hjemvisningspraksis, der er i overensstemmelse med gældende
forvaltningsretlige regler.
Der vil imidlertid i praksis kunne findes eksempler på undtagelser, hvor
Ankestyrelsen i sager, hvor der var kommet nye oplysninger, har vurderet, at
hensynet til sagens parter talte for en hurtig afslutning af sagen, således
at Ankestyrelsen har valgt at træffe afgørelse på det nye grundlag fremfor at
forsinke sagen med en hjemvisning til ny afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen
som 1. instans.
For i øvrigt at modvirke, at hjemvisningen af en sag til
Arbejdsskadestyrelsen medfører, at sagsbehandlingen bliver unødigt forlænget,
har Ankestyrelsen indført rutiner til sikring af, at spørgsmålet om en
eventuel hjemvisning bliver vurderet på et tidligt stadium af
sagsbehandlingen.
NYE OPLYSNINGER
Et særligt problem opstår i den situation, hvor Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse var rigtig på afgørelsestidspunktet, men hvor der under sagens
behandling i Ankestyrelsen er fremkommet nye oplysninger, der vil kunne
medføre en ændret vurdering fra et tidspunkt, der ligger efter
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Som eksempel kan nævnes den situation, hvor Arbejdsskadestyrelsen har
givet afslag på erhvervsevnetabserstatning, fordi skadelidte på
afgørelsestidspunktet var i arbejde til normal løn. Under Ankestyrelsens
behandling af sagen bliver det imidlertid oplyst, at skadelidte efterfølgende
er ophørt med at arbejde, og at der er søgt om førtidspension bl.a. på grund
af arbejdsskadens følger.
Da Ankestyrelsen som udgangspunkt tager stilling til
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse efter forholdene på afgørelsestidspunktet,
vil sådanne sager normalt blive afgjort med tiltrædelse og samtidig
henvist/tilbagesendt til Arbejdsskadestyrelsen med anmodning om, at styrelsen
vurderer og afgør, om de nye oplysninger kan give grundlag for sagens gen-
optagelse. Arbejdsskadestyrelsens beslutning herom meddeles i en afgørelse
med klagevejledning.
Herved sikres, at der bliver truffet en 1. instans afgørelse på grundlag
af de nye oplysninger, og at muligheden for efterfølgende klageinstans
behandling bevares.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER
Med disse bemærkninger om hjemvisningspraksis er det Ankestyrelsens håb,
at der vil være skabt større afklaring af regelgrundlaget og praksis for,
hvornår en afgørelse bør gå ud på hjemvisning.
Lignende dokumenter
- Landsrettens stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt krav på erhvervsevnetab som følge af anerkendt arbejdsskade er forældet Domsdatabasen · 2. marts 2023
- Der er ikke anerkendt fradrag for advokatomkostninger i forbindelse med en erstatningssag vedrørende tab af erhvervsevne Landsskatteretten · 12. september 2013
- 2016-36. Utilfredsstillende sagsbehandlingstider i sager om tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne Retsinformation · 26. oktober 2016
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - 'anerkendelse af forløftningstilfælde' - arbejdsskadeforsikring (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Retsinformation · 15. juni 2007
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Om gulvmoppesagerne' - artikel af Souchef Jan Réne Hansen (* 1) Nr 19125 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997