Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen fra Ankestyrelsen - 'Der lægges mest vægt på den oprindelige forklaring' - arbejdsskadeforsikring (* 2)

KOM nr 19307 af 31/07/1995KommentarBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet15. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommentar til afgørelser fra Den Sociale

Ankestyrelse - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen fra Ankestyrelsen - »Der

lægges mest vægt på den oprindelige forklaring« - arbejdsskadeforsikring

(* 2)

I denne artikel behandles spørgsmålet om bevisvurdering ved ændret

forklaring i sager om anerkendelse af ulykkestilfælde efter

arbejdsskadeforsikringsloven.

- - -

Ved Højesterets dom af 11. januar 1993 er det fastslået, at der ved et

ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand forstås »en

tilfældig, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende

indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til

følge.« (* 1)

Afgørelsen af, om der foreligger et ulykkestilfælde i en

arbejdsskadeforsikringsssag træffes normalt på grundlag af følgende akter:

En anmeldelse udfyldt af arbejdsgiver eller undertiden af tilskadekomne

selv, en lægeerklæring, der er udarbejdet i tilslutning til anmeldelsen, og

tilskadekomnes besvarelse af et spørgeskema fra Arbejdsskadestyrelsen

og/eller fra forsikringsselskabet, hvor der er tegnet lovpligtig

arbejdsskadeforsikring.

I hovedparten af ulykkessager er der ikke tvivl om, hvorvidt der er sket

et ulykkestilfælde i lovens forstand. Særligt i sager om anerkendelse af

løfteskader opstår der imidlertid hyppigt bevismæssig tvivl om, hvorvidt der

er indtrådt en forsikringsbegivenhed, der kan anerkendes som ulykkestilfælde.

Nye oplysninger

Der fremkommer i flere tilfælde som led i anken og efter sagens behandling

og afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen nye oplysninger om det faktiske

hændelsesforløb fra tilskadekomne, dennes partsrepræsentant, arbejdsgiveren,

forsikringsselskabet eller andre. Der må derfor foretages en bevismæssig

vurdering af disse oplysninger, ved Ankestyrelsens afgørelse af, om det kan

Læs alt

anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har foreligget et

ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.

Praksis

Ankestyrelsens praksis er tidligere beskrevet i Social Meddelelse SM

U-3-88. I denne sag fandt An-kestyrelsen, at et anmeldt rygtilfælde i maj

1984 ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade i

arbejdsskadeforsikringslovens forstand.

Ankestyrelsen henviste til, at der ved bedømmelsen af, om tilfældet kunne

henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, måtte lægges mest vægt på de

oplysninger om hændelsesforløbet, som fremgik af den skriftlige anmeldelse,

tilskadekomnes svar på forsikringsselskabets spørgeskema og hendes brev til

Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen).

Af disse beskrivelser fremgik det ikke, at tilskadekomne skulle have været

udsat for et ulykkestilfælde, eller hvad dermed kunne ligestilles, i

forbindelse med rygsmerternes opståen.

Ved afgørelsen kunne Ankestyrelsen således ikke lægge vægt på den ændrede

beskrivelse af hændelsesforløbet, som tilskadekomne efterfølgende havde

givet.

Tilskadekomne anlagde sag mod Ankestyrelsen ved Østre Landsret.

Under domsforhandlingen tilkendegav landsretten efter votering, at

tilskadekomne ikke havde løftet bevisbyrden for, at den ryglidelse, hun havde

pådraget sig, var en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.

Retten lagde herved vægt på, at tilskadekomne/sagsøgeren efterfølgende havde

uddybet og ændret sin forklaring vedrørende årsagen til skadens opståen.

Landsretten henstillede derfor til tilskadekomne, at hun hævede sagen,

hvilket hun gjorde.

Siden 1988 har Ankestyrelsen haft mange lignende sager til behandling. Der

kan bl.a. henvises til SM U-15-94, sag nr. 5.

I denne sag fandt Ankestyrelsen, at et forløftningstilfælde ikke kunne

anerkendes som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der efter beskrivelsen i

anmeldelsen, i lægeerklæring I og i spørgeskemaet fra forsikringsselskabet,

ikke ved den anmeldte lejlighed var tale om en udefra kommende, pludselig

indtrædende begivenhed med skadelig påvirkning til følge.

Der var således ikke indtruffet et ulykkestilfælde i lovens forstand.

Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at tilskadekomne oprindelig på

spørgsmålet om, hvad der skete ved den pågældende lejlighed, som efter hendes

mening havde forårsaget lidelsen, havde oplyst, at det kunne hun ikke svare

på. Kvinden havde endvidere oplyst, at der ikke indtraf noget, som afveg fra

arbejdets sædvanlige gang.

Ankestyrelsen kunne således ikke lægge vægt på den ændrede beskrivelse af

hændelsesforløbet, som tilskadekomnes forbund efterfølgende havde givet i et

brev til Arbejdsskadestyrelsen.

Folketingets Ombudsmand

En del af disse afviste anerkendelsessager bliver indbragt for

Folketingets Ombudsmand, der i sine svar ofte har tilkendegivet, at

ombudsmandsinstitutionen er et mindre egnet forum for afklaring af eventuelle

bevisspørgsmål, bl.a. fordi Ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed

for at afhøre vidner i sagen, da han behandler klager på et skriftligt

grundlag.

Ombudsmanden har endvidere bemærket, at den endelige afgørelse af, hvad

der skete ved den anmeldte lejlighed, og om hændelsesforløbet retligt kan

karakteriseres som en ulykke, henhører under domstolene.

Senere sager

Siden Ankestyrelsen i marts 1988 udsendte den ovenfor nævnte Sociale

Meddelelse SM U-3-88 har der været anlagt en del sager mod styrelsen ved

Østre Landsret med påstand om, at styrelsen skulle anerkende en anmeldt

hændelse som et ulykkestilfælde på grundlag af en ændret forklaring om

hændelsesforløbet.

Alle disse sager er blevet hævet, efter at Landsretten har tilkendegivet,

at Ankestyrelsen ved en eventuel dom ville blive frifundet.

Det er fremhævet i tilkendegivelserne, at Landsretten ved bevisvurderingen

må tillægge de først afgivne oplysninger om hændelsesforløbet afgørende

betydning.

Afsluttende bemærkninger

Ved vurderingen af om der er beskrevet et ulykkestilfælde gælder de

almindelige bevisbyrderegler, dvs. at det er den, der rejser

erstatningskravet, der som udgangspunkt skal bevise eller sandsynliggøre, at

der er indtruffet et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens

forstand. Bevisbyrden lettes dog ved, at Arbejds-skadestyrelsen og

Ankestyrelsen medvirker ved fremskaffelse af de nødvendige oplysninger til

sagens afgørelse.

Hvis det efter de første forklarin-ger i sagen ikke er tilstrækkeligt

sandsynliggjort, at der er sket et ulykkestilfælde i lovens forstand, vil

der, hvis de senere forklaringer må betegnes som ændrede forklaringer i

forhold til de oprindelige beskrivelser af hændelsesforløbet, med støtte i

Østre Landsrets tilkendegivelser blive lagt vægt på de forklaringer, som

tidsmæssigt ligger tættest på hændelsestidspunktet.

Det er derfor af afgørende betydning for den bevismæssige vurdering af

sagerne, at de nærmere omstændigheder ved den anmeldte hændelse er beskrevet

så præcist og på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt.

Officielle noter

(* 1) Højesteretsdommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side 226

med kommentarer i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, afdeling B, side 220.

Ankestyrelsen har i SM U-1-93 orienteret om sagen.

Lignende dokumenter