Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen fra Ankestyrelsen - 'Der lægges mest vægt på den oprindelige forklaring' - arbejdsskadeforsikring (* 2)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til afgørelser fra Den Sociale
Ankestyrelse - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen fra Ankestyrelsen - »Der
lægges mest vægt på den oprindelige forklaring« - arbejdsskadeforsikring
(* 2)
I denne artikel behandles spørgsmålet om bevisvurdering ved ændret
forklaring i sager om anerkendelse af ulykkestilfælde efter
arbejdsskadeforsikringsloven.
- - -
Ved Højesterets dom af 11. januar 1993 er det fastslået, at der ved et
ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand forstås »en
tilfældig, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende
indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til
følge.« (* 1)
Afgørelsen af, om der foreligger et ulykkestilfælde i en
arbejdsskadeforsikringsssag træffes normalt på grundlag af følgende akter:
En anmeldelse udfyldt af arbejdsgiver eller undertiden af tilskadekomne
selv, en lægeerklæring, der er udarbejdet i tilslutning til anmeldelsen, og
tilskadekomnes besvarelse af et spørgeskema fra Arbejdsskadestyrelsen
og/eller fra forsikringsselskabet, hvor der er tegnet lovpligtig
arbejdsskadeforsikring.
I hovedparten af ulykkessager er der ikke tvivl om, hvorvidt der er sket
et ulykkestilfælde i lovens forstand. Særligt i sager om anerkendelse af
løfteskader opstår der imidlertid hyppigt bevismæssig tvivl om, hvorvidt der
er indtrådt en forsikringsbegivenhed, der kan anerkendes som ulykkestilfælde.
Nye oplysninger
Der fremkommer i flere tilfælde som led i anken og efter sagens behandling
og afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen nye oplysninger om det faktiske
hændelsesforløb fra tilskadekomne, dennes partsrepræsentant, arbejdsgiveren,
forsikringsselskabet eller andre. Der må derfor foretages en bevismæssig
vurdering af disse oplysninger, ved Ankestyrelsens afgørelse af, om det kan
Læs alt
anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har foreligget et
ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Praksis
Ankestyrelsens praksis er tidligere beskrevet i Social Meddelelse SM
U-3-88. I denne sag fandt An-kestyrelsen, at et anmeldt rygtilfælde i maj
1984 ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade i
arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Ankestyrelsen henviste til, at der ved bedømmelsen af, om tilfældet kunne
henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, måtte lægges mest vægt på de
oplysninger om hændelsesforløbet, som fremgik af den skriftlige anmeldelse,
tilskadekomnes svar på forsikringsselskabets spørgeskema og hendes brev til
Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen).
Af disse beskrivelser fremgik det ikke, at tilskadekomne skulle have været
udsat for et ulykkestilfælde, eller hvad dermed kunne ligestilles, i
forbindelse med rygsmerternes opståen.
Ved afgørelsen kunne Ankestyrelsen således ikke lægge vægt på den ændrede
beskrivelse af hændelsesforløbet, som tilskadekomne efterfølgende havde
givet.
Tilskadekomne anlagde sag mod Ankestyrelsen ved Østre Landsret.
Under domsforhandlingen tilkendegav landsretten efter votering, at
tilskadekomne ikke havde løftet bevisbyrden for, at den ryglidelse, hun havde
pådraget sig, var en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Retten lagde herved vægt på, at tilskadekomne/sagsøgeren efterfølgende havde
uddybet og ændret sin forklaring vedrørende årsagen til skadens opståen.
Landsretten henstillede derfor til tilskadekomne, at hun hævede sagen,
hvilket hun gjorde.
Siden 1988 har Ankestyrelsen haft mange lignende sager til behandling. Der
kan bl.a. henvises til SM U-15-94, sag nr. 5.
I denne sag fandt Ankestyrelsen, at et forløftningstilfælde ikke kunne
anerkendes som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der efter beskrivelsen i
anmeldelsen, i lægeerklæring I og i spørgeskemaet fra forsikringsselskabet,
ikke ved den anmeldte lejlighed var tale om en udefra kommende, pludselig
indtrædende begivenhed med skadelig påvirkning til følge.
Der var således ikke indtruffet et ulykkestilfælde i lovens forstand.
Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at tilskadekomne oprindelig på
spørgsmålet om, hvad der skete ved den pågældende lejlighed, som efter hendes
mening havde forårsaget lidelsen, havde oplyst, at det kunne hun ikke svare
på. Kvinden havde endvidere oplyst, at der ikke indtraf noget, som afveg fra
arbejdets sædvanlige gang.
Ankestyrelsen kunne således ikke lægge vægt på den ændrede beskrivelse af
hændelsesforløbet, som tilskadekomnes forbund efterfølgende havde givet i et
brev til Arbejdsskadestyrelsen.
Folketingets Ombudsmand
En del af disse afviste anerkendelsessager bliver indbragt for
Folketingets Ombudsmand, der i sine svar ofte har tilkendegivet, at
ombudsmandsinstitutionen er et mindre egnet forum for afklaring af eventuelle
bevisspørgsmål, bl.a. fordi Ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed
for at afhøre vidner i sagen, da han behandler klager på et skriftligt
grundlag.
Ombudsmanden har endvidere bemærket, at den endelige afgørelse af, hvad
der skete ved den anmeldte lejlighed, og om hændelsesforløbet retligt kan
karakteriseres som en ulykke, henhører under domstolene.
Senere sager
Siden Ankestyrelsen i marts 1988 udsendte den ovenfor nævnte Sociale
Meddelelse SM U-3-88 har der været anlagt en del sager mod styrelsen ved
Østre Landsret med påstand om, at styrelsen skulle anerkende en anmeldt
hændelse som et ulykkestilfælde på grundlag af en ændret forklaring om
hændelsesforløbet.
Alle disse sager er blevet hævet, efter at Landsretten har tilkendegivet,
at Ankestyrelsen ved en eventuel dom ville blive frifundet.
Det er fremhævet i tilkendegivelserne, at Landsretten ved bevisvurderingen
må tillægge de først afgivne oplysninger om hændelsesforløbet afgørende
betydning.
Afsluttende bemærkninger
Ved vurderingen af om der er beskrevet et ulykkestilfælde gælder de
almindelige bevisbyrderegler, dvs. at det er den, der rejser
erstatningskravet, der som udgangspunkt skal bevise eller sandsynliggøre, at
der er indtruffet et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens
forstand. Bevisbyrden lettes dog ved, at Arbejds-skadestyrelsen og
Ankestyrelsen medvirker ved fremskaffelse af de nødvendige oplysninger til
sagens afgørelse.
Hvis det efter de første forklarin-ger i sagen ikke er tilstrækkeligt
sandsynliggjort, at der er sket et ulykkestilfælde i lovens forstand, vil
der, hvis de senere forklaringer må betegnes som ændrede forklaringer i
forhold til de oprindelige beskrivelser af hændelsesforløbet, med støtte i
Østre Landsrets tilkendegivelser blive lagt vægt på de forklaringer, som
tidsmæssigt ligger tættest på hændelsestidspunktet.
Det er derfor af afgørende betydning for den bevismæssige vurdering af
sagerne, at de nærmere omstændigheder ved den anmeldte hændelse er beskrevet
så præcist og på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt.
Officielle noter
(* 1) Højesteretsdommen er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side 226
med kommentarer i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, afdeling B, side 220.
Ankestyrelsen har i SM U-1-93 orienteret om sagen.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - sportsskader - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - ulykkesdefinitionen og arbejde med pasning og pleje - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen - lov om forsikring mod følger af arbejdsskade § 9, nr. 1 Retsinformation · 16. november 1998
- Faldskader - Af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen (* 3) Retsinformation · 16. marts 1998
- Erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven for reparation af briller Retsinformation · 9. marts 2019
- Nyt fra Ankestyrelsen - kortvarige skadelige påvirkninger - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen Retsinformation · 8. juni 2000
- Afslag på anerkendelse af arbejdsskadesag Retsinformation · 12. januar 2002