NYT OM ARBEJDSSKADER - ulykkesbegrebet og afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager Nr 19355 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
NYT OM ARBEJDSSKADER - ulykkesbegrebet og
afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager Nr 19355 af 00/09/1993 BKG i MT:
00/00/0000
-EMNE
Om ulykkesbegrebet og afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager.
SAGEN
En hjemmehjælper pådrog sig en lidelse i ryg og lænd i forbindelse med
vask af en klient. Hjemmehjælperen havde været beskæftiget hos samme klient i
weekendvagter gennem ca. et halvt år.
Arbejdsskadestyrelsen afviste, at der var tale om et ulykkestilfælde, idet
skaden ikke opstod som følge af nogen adskilt hændelse, der afveg fra det
normale forløb af hjemmehjælperens arbejde.
Vi traf afgørelsen på grundlag af en anmeldelse fra arbejdsgiveren, en
lægeerklæring og 2 spørgeskemaer, der var udfyldt af hjemmehjælperens
fagforbund på hjemmehjælperens vegne.
Det fremgik af spørgeskemaerne, at hjemmehjælperen »var alene om løft
og vask af tung halvsidig lammet (ca. 100 kg) klient. Hustruen kunne den dag
ikke hjælpe til, idet hun var »sur og gal«».
Det fremgik endvidere af spørgeskemaerne, at byrden »var tungere end
ventet, idet klienten var vred og dermed ikke samarbejdsvillig. Løftet var
anderledes, idet der ikke var 2 hjemmehjælpere, som der skulle være«.
Det blev anført, at arbejdet derfor var »særligt anstrengende«. 2
Afgørelsen blev anket til Den Sociale Ankestyrelse, der var enig i
afgørelsen.
I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. fremhævet, at
Arbejdsskadestyrelsen ikke havde indhentet helbredsoplysninger fra
hjemmehjælperens egen læge eller fra specialist, efter at det var blevet
konstateret, at hjemmehjælperen havde fået en diskusprolaps. Der blev
endvidere henvist til, at der endnu ikke var taget stilling til, om
hjemmehjælperen skulle opereres, ligesom det var uvist, om hjemmehjælperen
Læs alt
skulle revalideres, eller om der skulle søges om førtidspension.
Hjemmehjælperen klagede derefter til Folketingets Ombudsmand, der ikke
fandt grundlag for kritik.
Ombudsmanden henviste til den praksis, der gælder for, at en lidelse kan
anerkendes som forårsaget ved et ulykkestilfælde. Efter denne praksis kræves
det, at lidelsen er opstået som følge af en særskilt hændelse, der afviger
fra det normale forløb af arbejdet. Til belysning af praksis blev der henvist
til en dom afsagt af Højesteret i januar 1993, der er omtalt i Ugeskrift for
Retsvæsen.
Ombudsmanden uddybede ulykkesbegrebet ved at henvise til, at spørgsmålet,
om en given hændelse kan anerkendes som et ulykkestilfælde i
arbejdsskadeforsikringslovens forstand, beror
1) på en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger, først og
fremmest den tilskadekomnes egen og eventuelle andre tilstedeværendes
forklaring, og
2) på, om der - efter en lægelig vurdering - kan antages at være
årsagssammenhæng imellem den tilkomne skade og et eventuelt fastslået
ulykkestilfælde.
KOMMENTAR
Arbejdsskadestyrelsen skal skaffe de oplysninger, der skønnes nødvendige
for, at der på forsvarligt grundlag kan træffes en afgørelse. Dette følger af
den såkaldte officialmaksime. Som led i sagens oplysning skal den, der mener
at havde pådraget sig en skade, naturligvis medvirke. 3
Det sker - som i denne sag - ved, at vi får oplysninger fra den pågældende
selv, arbejdsgiveren, læger og andre alt efter sagens karakter.
For at der skal foreligge et ulykkestilfælde, skal skaden skyldes en
udefra kommende og pludselig indtrædende begivenhed, som den pågældende ikke
har indflydelse på, og som fører til en skadelig påvirkning af helbredet.
Den første betingelse, dvs. betingelsen om begivenhedens indtræden, er en
ren juridisk vurdering, medens den anden, dvs. betingelsen om
årsagssammenhængen mellem begivenheden og følgevirkningerne, er en blandet
medicinsk, juridisk vurdering.
Begge betingelser skal være opfyldt, før der er tale om et
ulykkestilfælde.
I den aktuelle sag var den første betingelse om en begivenhed ikke
opfyldt, da der ikke ved hjemmehjælperens løft af klienten skete nogen
hændelse, der afveg fra det normale forløb af arbejdet.
Når Arbejdsskadestyrelsen har foretaget en vurdering af, hvordan skaden er
sket, og på grundlag af denne vurdering fastslået, at der ikke skete noget,
der adskilte situationen fra den sædvanlige arbejdssituation, er den første
betingelse om en begivenhed ikke opfyldt. Der er derfor ingen grund til at
undersøge den anden betingelse om eventuelle følger, f.eks. ved at indhente
lægeerklæringer om lidelsens art eller udvikling.
Den anden betingelse får i disse tilfælde ikke nogen selvstændig
betydning, og kan altså ikke begrunde yderligere sagsbehandling.
Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Christen Christensen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af souchef Jan Rene Hansen - 'anerkendelse af forløftningstilfælde' - arbejdsskadeforsikring (* 1) Retsinformation · 15. oktober 1997
- Nyt om arbejdsskader Genoptagelse - betaling for sygebehandling (* 1) Nr 19145 af 00/06/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Sygedagpenge - forlængelse' - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Betaling for medicin, når der er sket en arbejdsskade (* 1) Nr 19135 af 00/04/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Hvilken kommune skal betale udgiften til bistand og pension' - artikel af Fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19385 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt om arbejdsskader - Tænder - Implantater (* 1) Nr 19176 af 00/08/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997