Nyt fra Ankestyrelsen - 'Ankestyrelsen skal sikre ligebehandling af borgerne' - artikel af Vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - »Ankestyrelsen skal
sikre ligebehandling af borgerne« - artikel af Vicestyrelseschef Bente
Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000
Ankestyrelsen som principiel klageinstans
Det er et grundlæggende retssikkerhedsprincip, at borgerne skal behandles
lige. Det vil sige, at borgerne skal have samme ret, uanset hvilken
forvaltning der afgør deres sag.
Ankestyrelsen er i kraft af sin rolle som principiel klageinstans et
væsentligt middel til at sikre en sådan lighed og hermed en ensartet praksis
på landsplan. Det sker gennem offentliggørelse af Ankestyrelsens principielle
afgørelser i SM-systemet, gennem udsendelse af praksisoversigter og gennem
Ankestyrelsens vejledningsvirksomhed over for kommuner og nævn.
Ankestyrelsen er en uvildig og uafhængig klagemyndighed. Dette er
afgørende for, at styrelsen har en reel mulighed for at efterprøve
underinstansernes afgørelser, herunder både retsanvendelsen og skønnet.
Det er ligeledes afgørende for Ankestyrelsens betydning for
retssikkerheden, at de underliggende myndigheder, det vil sige kommuner og
nævn, har vilje til at efterleve de principielle afgørelser ved behandlingen
af fremtidige sager på området
Positiv særbehandling
Ankestyrelsen udsendte i marts måned i år en SM-meddelelse (O-27- 93)
vedrørende 3 afgørelser om kontanthjælp til ægtefæller ved
familiesammenføring.
Disse afgørelser har givet anledning til, at Ankestyrelsen i dagspressen
er blevet be-skyldt for positiv særbehandling af udlændinge.
I pressen blev således ledende forvaltningschefer citeret for at forstå
Ankestyrelsens afgørelser således, at kommunerne »pr. automatik«
skal yde kontanthjælp til ægtefæller ved familiesammenføring, fordi
Ankestyrelsen nu betragter familiesammenføring efter ægteskab som en social
begivenhed. Andre blev citeret for at udtale, at der her var tale om en strid
Læs alt
form for positiv særbehandling af udlændinge i forhold til danskere, hvor
ægteskab ikke giver adgang til sociale ydelser. Og foreholdt dette har nogen
udtalt, at når Ankestyrelsen fortolker reglerne forkert, så må reglerne laves
om.
Ægteskab og familiesammenføring er ikke en social begivenhed
Det er naturligvis ikke rigtigt, at der i Ankestyrelsen sker en positiv
særbehandlig af flygtninge og indvandrere. Betingelsen om, at der skal være
indtruffet en anden (social) begivenhed end ægteskab/familiesammenføring
gælder for alle. Og det modsatte kan da vist, selv med megen god vilje,
heller ikke læses ud af den nævnte SM-meddelelse.
Ankestyrelsen vil gerne endnu engang slå fast, at ægteskab eller
familiesammenføring ikke i sig selv er en social begivenhed. Det har
Ankestyrelsen tidligere meddelt i 2 SM-meddelelser, SM O-4-90 og SM O-41-90.
Det vil sige, at der for indvandrere som for danskere stadig gælder et
krav om, at der skal være indtruffet en »rigtig« social begivenhed.
F.eks. ved, at en tilrejsende ægte-fælle, det være sig fra Tønder eller
Tyrkiet til København, skal have mistet et tidligere forsørgelsesgrundlag.
Det var det spørgsmål, Ankestyrelsen tog stilling til i de omtalte
afgørelser.
Her fandt Ankestyrelsen, at en kvinde var berettiget til kontanthjælp,
fordi hun havde måttet opgive sit forsørgelsesgrundlag i sit hjemland, hvor
hun havde været forsørget af sine forældre. I en anden sag fandt
Ankestyrelsen, at hustruen ved sit arbejde i hjemlandet måtte anses for at
have haft et selvstændigt forsørgelsesgrundlag som supplement til mandens
arbejdsindkomst i Danmark, og at det i den forbindelse ikke havde nogen
betydning, om indtjeningsforholdene direkte kunne overføres til danske
indtjeningsforhold.
Ligebehandling af borgerne
Debatten i pressen viste, at ikke alle kommuner betragtede Ankestyrelsens
afgørelser som lige revolutionerende, og at flere kommuner havde fortolket
reglerne på samme måde som Ankestyrelsen, også før offentliggørelsen af
afgørelserne.
Men debatten viste altså også, at borgerne ikke hidtil var blevet
behandlet på samme måde alle steder, og at der var uenighed i kommunerne om,
hvordan reglerne skulle fortolkes.
Ankestyrelsens rolle i sagen var som principiel klagemyndighed at sikre en
ensartet praksis på landsplan for derigennem at sikre den ligebehandling af
borgerne, der er grundlæggende for retssikkerheden. Og det var der
tilsyneladende et reelt behov for i denne sag.
Ankestyrelsens artikel andetsteds i dette nummer af Nyt fra Ankestyrelsen
om »Fibromyalgi - førtidspension« skal ligeledes ses som et led i
Ankestyrelsens bestræbelser på at sikre en ligebehandling af borgerne og
dermed en ensartet praksis på landsplan.
Ankestyrelsen vil endnu engang gerne slå fast, at ægteskab eller
familiesammenføring ikke i sig selv er en social begivenhed.
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Retsvirkninger af praksisændring' - artikel af Fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19130 af 00/03/1994 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ombudsmandens egen-drift undersøgelse af 100 principielle sager fra Ankestyrelsen - forvaltningsmæssige spørgsmål - retsanvendelse - principiel betydning (* 1) Nr 19214 af 00/07/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- NYT OM ARBEJDSSKADER - ulykkesbegrebet og afgørelsesgrundlaget i arbejdsskadesager Nr 19355 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Sygedagpenge - forlængelse' - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Bestemmelse for deltagelse i og gennemførelse af offentligt godkendte brevskolekurser Retsinformation · 25. september 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Hvilken kommune skal betale udgiften til bistand og pension' - artikel af Fuldmægtig Mikael Kielberg (* 1) Nr 19385 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997