Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - 'Ankestyrelsen skal sikre ligebehandling af borgerne' - artikel af Vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

KEN nr 19370 af 30/09/1993Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - »Ankestyrelsen skal

sikre ligebehandling af borgerne« - artikel af Vicestyrelseschef Bente

Flindt Sørensen (* 1) Nr 19370 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000

Ankestyrelsen som principiel klageinstans

Det er et grundlæggende retssikkerhedsprincip, at borgerne skal behandles

lige. Det vil sige, at borgerne skal have samme ret, uanset hvilken

forvaltning der afgør deres sag.

Ankestyrelsen er i kraft af sin rolle som principiel klageinstans et

væsentligt middel til at sikre en sådan lighed og hermed en ensartet praksis

på landsplan. Det sker gennem offentliggørelse af Ankestyrelsens principielle

afgørelser i SM-systemet, gennem udsendelse af praksisoversigter og gennem

Ankestyrelsens vejledningsvirksomhed over for kommuner og nævn.

Ankestyrelsen er en uvildig og uafhængig klagemyndighed. Dette er

afgørende for, at styrelsen har en reel mulighed for at efterprøve

underinstansernes afgørelser, herunder både retsanvendelsen og skønnet.

Det er ligeledes afgørende for Ankestyrelsens betydning for

retssikkerheden, at de underliggende myndigheder, det vil sige kommuner og

nævn, har vilje til at efterleve de principielle afgørelser ved behandlingen

af fremtidige sager på området

Positiv særbehandling

Ankestyrelsen udsendte i marts måned i år en SM-meddelelse (O-27- 93)

vedrørende 3 afgørelser om kontanthjælp til ægtefæller ved

familiesammenføring.

Disse afgørelser har givet anledning til, at Ankestyrelsen i dagspressen

er blevet be-skyldt for positiv særbehandling af udlændinge.

I pressen blev således ledende forvaltningschefer citeret for at forstå

Ankestyrelsens afgørelser således, at kommunerne »pr. automatik«

skal yde kontanthjælp til ægtefæller ved familiesammenføring, fordi

Ankestyrelsen nu betragter familiesammenføring efter ægteskab som en social

begivenhed. Andre blev citeret for at udtale, at der her var tale om en strid

Læs alt

form for positiv særbehandling af udlændinge i forhold til danskere, hvor

ægteskab ikke giver adgang til sociale ydelser. Og foreholdt dette har nogen

udtalt, at når Ankestyrelsen fortolker reglerne forkert, så må reglerne laves

om.

Ægteskab og familiesammenføring er ikke en social begivenhed

Det er naturligvis ikke rigtigt, at der i Ankestyrelsen sker en positiv

særbehandlig af flygtninge og indvandrere. Betingelsen om, at der skal være

indtruffet en anden (social) begivenhed end ægteskab/familiesammenføring

gælder for alle. Og det modsatte kan da vist, selv med megen god vilje,

heller ikke læses ud af den nævnte SM-meddelelse.

Ankestyrelsen vil gerne endnu engang slå fast, at ægteskab eller

familiesammenføring ikke i sig selv er en social begivenhed. Det har

Ankestyrelsen tidligere meddelt i 2 SM-meddelelser, SM O-4-90 og SM O-41-90.

Det vil sige, at der for indvandrere som for danskere stadig gælder et

krav om, at der skal være indtruffet en »rigtig« social begivenhed.

F.eks. ved, at en tilrejsende ægte-fælle, det være sig fra Tønder eller

Tyrkiet til København, skal have mistet et tidligere forsørgelsesgrundlag.

Det var det spørgsmål, Ankestyrelsen tog stilling til i de omtalte

afgørelser.

Her fandt Ankestyrelsen, at en kvinde var berettiget til kontanthjælp,

fordi hun havde måttet opgive sit forsørgelsesgrundlag i sit hjemland, hvor

hun havde været forsørget af sine forældre. I en anden sag fandt

Ankestyrelsen, at hustruen ved sit arbejde i hjemlandet måtte anses for at

have haft et selvstændigt forsørgelsesgrundlag som supplement til mandens

arbejdsindkomst i Danmark, og at det i den forbindelse ikke havde nogen

betydning, om indtjeningsforholdene direkte kunne overføres til danske

indtjeningsforhold.

Ligebehandling af borgerne

Debatten i pressen viste, at ikke alle kommuner betragtede Ankestyrelsens

afgørelser som lige revolutionerende, og at flere kommuner havde fortolket

reglerne på samme måde som Ankestyrelsen, også før offentliggørelsen af

afgørelserne.

Men debatten viste altså også, at borgerne ikke hidtil var blevet

behandlet på samme måde alle steder, og at der var uenighed i kommunerne om,

hvordan reglerne skulle fortolkes.

Ankestyrelsens rolle i sagen var som principiel klagemyndighed at sikre en

ensartet praksis på landsplan for derigennem at sikre den ligebehandling af

borgerne, der er grundlæggende for retssikkerheden. Og det var der

tilsyneladende et reelt behov for i denne sag.

Ankestyrelsens artikel andetsteds i dette nummer af Nyt fra Ankestyrelsen

om »Fibromyalgi - førtidspension« skal ligeledes ses som et led i

Ankestyrelsens bestræbelser på at sikre en ligebehandling af borgerne og

dermed en ensartet praksis på landsplan.

Ankestyrelsen vil endnu engang gerne slå fast, at ægteskab eller

familiesammenføring ikke i sig selv er en social begivenhed.

Lignende dokumenter