Bekendtgørelse af_lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Gældende udgave: LBK nr 808 af 22/09/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 545 afgørelser
Retsinformation 528, Landsskatteretten 11, Domsdatabasen 3, Datatilsynet 2, Det finansielle ankenævn 1
- § 55 91
- § 65 80
- § 47 75
- § 86 56
- § 62 55
- § 63 44
- § 87 39
- § 74 a 29
- § 41 26
- § 59 25
- § 57 20
- § 53 19
- § 74 15
- § 74 h 14
- § 58 13
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026
- Udbetaling af overskudsandel fra en lønsikring udbudt til a-kassens medlemmer af et privat forsikringsselskab - ikke skattepligtig erhvervsmæssig indkomst for a-kassen Retsinformation · 11. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - uanset handicap - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Sagen angår, om de løbende pensionsudbetalinger fra FN’s pensionsfond til Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3, skal beskattes eller er fritaget for beskatning i Danmark Domsdatabasen · 20. marts 2026
- Tilbagebetaling af afgift Landsskatteretten · 14. oktober 2024
- Mobilitetspakker til forskere fra fond Retsinformation · 20. juni 2024
- Beskatning af pensionsordninger fra Schweiz - fradrag og bortseelse i Schweiz Retsinformation · 4. maj 2023
- Fagforeningskontingent - tidlig pension Retsinformation · 4. maj 2023
- Salg af virksomhed - efterfølgende regulering af købesum - løbende ydelse Retsinformation · 3. november 2020
- Udenlandsk pensionsordning - selvstændig pensionsfond - skattepligtig del af udbetalingerne Retsinformation · 8. juli 2020
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, med de
ændringer, der følger af lov nr. 1084 af 29. december 1999, lov
nr. 334 af 17. maj 2000, § 1 i lov nr. 397 af 31. maj 2000 og
§ 1 i lov nr. 398 af 31. maj 2000.
Afsnit I
§§ 1-23 g.
(Ophævet)
Afsnit II
§§ 24-29.
(Ophævet)
Afsnit III
Arbejdsløshedsforsikring
Kapitel 7
Anerkendte arbejdsløshedskasser
Anerkendelse
§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse
forstås i denne lov en forening enten af lønmodtagere eller af
selvstændige erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen alene med det
formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af
ledighed.
§ 31. Arbejdsministeren meddeler efter
begæring anerkendelse til arbejdsløshedskasser, der opfylder
betingelserne i § 32.
Stk. 2.
Findes der en anerkendt arbejdsløshedskasse for
et fag, jf. § 32, kan arbejdsministeren dog nægte at anerkende en
ny arbejdsløshedskasse for faget.
Læs alt
§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun
anerkendes, hvis:
1) den optager medlemmer fra
a) et eller flere fag med sammenhængende faglige områder
inden for handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug
m.v., fiskeri, beværternæring, transportvirksomhed og
anlægsvirksomhed eller fra sådanne andre erhvervsområder,
som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag, eller
b) brancher eller karteller inden for de under litra a nævnte
erhvervsområder,
2) den har mindst 5000 medlemmer, og
3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.
§ 33. Begæring om anerkendelse indsendes til
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen ledsaget af:
1) et eksemplar af kassens vedtægt,
2) fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling,
3) udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen
søges, samt
4) for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års
regnskab.
Vedtægter
§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses
vedtægt skal være i overensstemmelse med en
standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet og godkendes af arbejdsministeren.
Stk. 2.
Vedtægten skal indeholde oplysninger
om:
1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.
2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om
urafstemning.
3) Medlemmernes rettigheder og pligter.
4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af
kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være
statsautoriseret revisor.
5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse
ved anerkendelsens bortfald.
§ 35. Ændring af en anerkendt
arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når
ændringen godkendes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan kun godkende en ændring, der
medfører en udvidelse af kassens faglige område, hvis det nye
faglige område er sammenhængende eller beslægtet med
kassens hidtidige faglige område, eller der er tale om
karteldannelse.
Bortfald af anerkendelse m.v.
§ 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder,
når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed
med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med
mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning
(urafstemning) blandt alle kassens medlemmer.
§ 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder
betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen
med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre arbejdsministeren
bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.
§ 38. Arbejdsministeren kan bestemme, at
anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf.
§ 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et
regnskabsår,
1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller
bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed
ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed
og orden, eller
2) hvis direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og
Landsarbejdsrådet skønner, at kassen uden direkte at
overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller
til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for
arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan bestemme, at statens refusion og
forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis
tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter
loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.
§ 39. Bortfalder en kasses anerkendelse efter
§§ 37 eller 38, kan arbejdsministeren bestemme, at kassens medlemmer
skal have ret til overflytning til anden anerkendt
arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan
tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 40. (Ophævet)
Kapitel 8
Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser
§ 41. Ret til optagelse som medlem har
personer,
1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,
2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer
født før den 1. juli 1939, og
3) som enten
a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager
inden for kassens faglige område,
b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst
18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en
erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse,
når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger
efter uddannelsens afslutning,
c) dokumenterer at udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed,
d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af
ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
e) aftjener værnepligt eller
f) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester,
rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget,
regeringen eller Europaparlamentet.
Stk. 2.
Personer, der har afsluttet en erhvervsmæssig
udddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18
år.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr.
3, litra a, efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte
regler om optagelse af personer, der dokumenterer at være
beskæftiget som lønmodtagere, men som ikke er beskæftiget
inden for en kasses faglige område.
Stk. 4.
Optagelse kan ske som fuldtids- eller
deltidsforsikret, jf. kapitel 11. Et medlem af en kasse for
selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke deltidsforsikres.
Stk. 5.
Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt
tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til etablering og
drift, giver også ret til optagelse efter stk. 1, nr. 3.
Stk. 6.
Ingen må være medlem af mere end én
kasse.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr.
1, efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om
optagelse af personer, der har bopæl i udlandet, herunder på
Færøerne og i Grønland.
Stk. 8.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen
af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem
lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden
for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse,
eller udtræde af kassen.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til
en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til
§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b.
§ 43. (Ophævet)
§ 44. Uanset bestemmelsen i § 42 kan
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et
medlem, som tager lønarbejde uden for kassens faglige område,
bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke findes en anden kasse,
hvortil medlemmet kan overflyttes.
Kapitel 8 a
Kombinationsforsikring
§ 45. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring
for personer, som samtidig er beskæftiget med både
lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af
selvstændig virksomhed.
Kapitel 9
Beregning af dagpenge m.v.
§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen
efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad
gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger.
Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en
måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan
ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler
herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om,
hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og
skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den
aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra
forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end
højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling
af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved
efterbetaling af andre ydelser fra kassen, bortset fra
kursusgodtgørelse, og ved forsinket udbetaling af en skattefri
præmie, jf. § 74 k og § 75 c, stk. 10-12.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af
stk. 2-4.
§ 47. Dagpengenes højeste beløb
udgør 2.545 kr. for en uge. Beløbet reguleres én gang
årligt den første mandag i januar måned med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5.
§§ 48-50.
(Ophævet)
§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem
højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af
medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I
arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov
om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets
størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste
svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten
har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet,
hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter
afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en
dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste
beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for
det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De
regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste
dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af
arbejdsfortjenesten.
Stk. 2.
Til et medlem, der optages i henhold til § 41,
stk. 1, nr. 3, litra b, og som ikke efter uddannelsens afslutning og
forud for ledighedens indtræden har haft beskæftigelse, der
berettiger til beregning af dagpenge i henhold til stk. 1, udbetales
dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70.
Stk. 3.
Til en person, der er optaget som medlem under
aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en
person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt,
udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst
udgør det beløb, som følger af stk. 2.
Stk. 4.
Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3
år umiddelbart før ledighedens indtræden har været
medlem af en arbejdsløshedskasse og været i fuld
beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge efter
stk. 1, dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter
§ 47. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter nærmere regler efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 5.
Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57,
stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed
i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været
medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige
erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der
udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis
medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør
et højere beløb end beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog
berettiget til dette højere beløb. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler
herom.
Stk. 6.
Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser,
som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes,
således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager,
ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3,
4 eller 5.
Stk. 7.
Et medlem, der ved optagelsen har eller senere
erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal
straks underrette kassens ledelse herom.
Stk. 8.
Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
§ 51 a. (Ophævet)
§ 52. (Ophævet)
Kapitel 9 a
Særlige regler for unge under 25 år
§ 52 a. Medlemmer under 25 år, der har
erhvervet ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter
§ 51, jf. § 47 og § 70, i en periode på sammenlagt 6
måneder inden for 18 måneder. Der erhverves ret til
påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny
at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i
§ 53, stk. 2 og 5.
Stk. 2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 har
medlemmet i en periode på 42 måneder inden for 57 måneder,
jf. dog § 55 a, ved deltagelse i et tilbud efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter lovens kapitel 6 og 8
samt medlemmer omfattet af samme lovs § 32 a eller § 34,
stk. 2, 2. pkt., ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med
den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag
svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis
fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.
Befordringsgodtgørelse medregnes ikke efter 1. pkt.
Stk. 3.
I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om
en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, har medlemmet ret til at
modtage dagpenge efter § 51, jf. §§ 47 og 70. Dog har medlemmer,
der har modtaget og igen skal modtage tilbud efter § 32 a i lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf.
§§ 47 og 70. Et medlem, som er fyldt 25 år, har uanset 2. pkt. ret
til dagpenge beregnet efter § 51.
Stk. 4.
Ved beregning af perioder efter stk. 1 og 2
medregnes ligeledes perioder, hvor et ledigt medlem deltager i tilbud efter
kapitel 5-7, 9 og 10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og efter kapitel
11 a, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelse,
perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller
arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser
samt perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Stk. 5.
Perioder med orlov til børnepasning efter lov
om orlov samt perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV
i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes ikke i perioderne
efter stk. 1 og 2. Tilsvarende gælder for perioder med
støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og
pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem.
§§ 52 b-52 d
(Ophævet)
§ 52 e. Et medlem under 25 år, der har ret
til dagpenge efter § 52 a, stk. 1, kan i en periode på op til
6 måneder deltage i højskole- og daghøjskoleforløb
i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og
daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af
højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet skal stå
til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler.
§ 52 f. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen
af §§ 52 a og 52 e.
Kapitel 10
Betingelser for ret til dagpenge
§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1
års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a,
stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er
endvidere betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i
fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de
sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft
beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer
til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst
34 uger inden for de sidste 3 år.
Stk. 3.
Kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved
opgørelse af arbejdskravet i stk. 2. Beskæftigelse, hvortil
der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved
selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til
etablering og drift, medregnes ikke.
Stk. 4.
Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den
måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for
medlemmer født før den 1. juli 1939.
Stk. 5.
For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som
følge af, at perioderne efter § 52 a, stk. 1 og 2, og
§ 55, stk. 1, 2 og 5, er udløbet, er generhvervelsen af
retten til dagpenge betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år,
eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3
år.
Stk. 6.
De i stk. 2 og 5 angivne perioder, indenfor
hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges
med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende
forhold:
1) perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers
varighed,
2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov
om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel,
3) perioder med støtte til pasning af nærtstående,
der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,
4) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for
beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
i lov om orlov,
5) perioder med orlov til børnepasning efter lov om orlov,
eller
6) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption
efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselsorlov m.v.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen
af stk. 2, 3, 5 og 6, herunder regler om, at timer, for hvilke der er
udbetalt løn, kan indgå i beregningen af
beskæftigelseskravet.
§ 54. Medlemmer, som er optaget i henhold til
§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, opnår ret til dagpenge 1
måned efter uddannelsens afslutning.
§ 55. Et medlem, der har erhvervet ret til
dagpenge, jf. § 53, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47
og § 70, i en periode på sammenlagt 12 måneder inden for 24
måneder, jf. dog § 52 a, stk. 1. Der erhverves ret til
påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny
at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i
§ 53, stk. 2 og 5.
Stk. 2.
Efter udløbet af perioden i stk. 1 har
medlemmet i en periode på sammenlagt 36 måneder inden for 48
måneder, jf. dog § 52 a, stk. 2, og § 55 a, ved
deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra
tilbud efter lovens kapitel 6 og 8, ret til at modtage et beløb, der
sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr.
uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og
§ 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i indtægten
efter 1. pkt. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge efter
§ 51, jf. § 47 og § 70.
Stk. 3.
Afslår medlemmet et tilbud efter kapitel 11 a og
§ 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2,
bortfalder retten til dagpenge, indtil medlemmet dokumenterer at have haft
beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53,
stk. 2.
Stk. 4.
Et medlem, der ved udløbet af perioden efter
stk. 2 er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og
indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde anciennitetskravet
for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år,
bevarer retten til en ydelse efter stk. 2 indtil det fyldte 60.
år.
Stk. 5.
Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst
få dagpenge i 30 måneder uanset bestemmelserne i stk. 1 og
2. Efter sammenlagt 6 måneders ledighed har medlemmet ret og pligt til
at modtage tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.
stk. 2. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis
medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det
omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.
Stk. 6.
Perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter
kapitel 5-7 og 9-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og kapitel 11 a,
hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelse,
perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og perioder med orlov til
sabbat efter lov om orlov, medregnes i perioderne efter stk. 1,
stk. 2 og stk. 5. Perioder med ydelser, der træder i stedet
for dagpenge, medregnes ligeledes i perioderne efter stk. 1, stk. 2
og stk. 5. For et ledigt medlem medregnes perioder med orlov til
uddannelse efter lov om orlov og perioder med godtgørelse for tab af
indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser i perioderne efter stk. 1, 2 og 5.
Stk. 7.
Perioder med orlov til uddannelse og orlov til
børnepasning efter lov om orlov samt perioder, hvor medlemmet har
modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, medregnes ikke i perioderne efter stk. 1 og 2, jf. dog
stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder for perioder med
støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og
pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget
hjem.
Stk. 8.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af
stk. 1-7, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter
stk. 6 og 7.
§ 55 a. Perioder, hvor medlemmet modtager
sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. dog
§ 52 a, stk. 5, og § 55, stk. 7, medregnes i perioderne
efter § 52 a, stk. 1 og 2, samt § 55, stk. 1, 2 og 5.
Sygdomsperioder efter medlemmets 60. år medregnes dog ikke i perioden
efter § 55, stk. 5.
Stk. 2.
Overstiger en periode med sygedagpenge 6 uger,
forlænges perioden i § 52 a, stk. 2, og § 55,
stk. 2, med den periode, der ligger ud over de 6 uger.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1
og 2.
§ 56. I arbejdsperioderne efter § 53,
stk. 2, 3 og 5, medregnes tidsrum, hvori medlemmet har været
indkaldt til aftjening af værnepligt, tidsrum, hvori han har forrettet
frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori
han har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i
§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art. Endvidere medregnes
tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester,
rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget,
Europa-Parlamentet eller regeringen.
§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem,
som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for
ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en
dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet
følger af regler fastsat af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84,
stk. 11.
Stk. 2.
Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over
for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn
eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til
arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes
Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til
dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget
af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til
arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de
udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse. Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere
regler.
Stk. 3.
En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig,
når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end
midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig
erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt
mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den
ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding
skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde
kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige
konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke
tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige
konsekvenser.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til
selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra
fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære
begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.
§ 58. Efter forhandling med
Landsarbejdsrådet kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om
1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,
2) retten til dagpenge for et medlem,
a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles
på grund af vejrliget, eller
b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig
virksomhed, eller
c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er
nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,
3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for
størrelsen af
a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller
§ 55, stk. 1,
b) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller
§ 55, stk. 2,
c) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt
d) ydelser, der udbetales i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om udbetaling af
dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i
Grønland eller i udlandet.
§ 59. Når et ledigt medlem, som er
arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid,
opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.
Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det
danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke
kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen
under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Har et medlem haft beskæftigelse af
større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig
arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle
overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for
månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog
bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra
opgørelsestidspunktet.
Stk. 3.
Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt
kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af
overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver
tid gældende omregningssats.
Stk. 4.
Særregler om nedsættelse af dagpenge kan
fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør,
at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i
en begrænset arbejdstid.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter
forhandling med Landsarbejdsrådet. Der kan herunder fastsættes
regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige
tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale
overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at visse former for
beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab,
og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes
ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.
§ 60. Når et medlem, der arbejder i et
ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt
nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten
til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere
end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i
stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold,
hvori der arbejdes periodevis.
§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et
medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout
(konflikt).
Stk. 2.
Som omfattet af konflikt anses:
1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt
er iværksat, når medlemmet ved konfliktens
iværksættelse er beskæftiget på den
konfliktberørte virksomhed,
2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er
beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis
lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket
af konfliktens udfald.
Stk. 3.
Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra
nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke
overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til
arbejdsløshedskassens medlemmer.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne
i stk. 1-3.
§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et
medlem,
1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage
sig arbejde af normalt omfang,
2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,
3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er
berøvet sin frihed eller som unddrager sig
frihedsberøvelse,
4) som forsørges på institution, eller
5) som af anden grund ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1.
§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et
medlem, som deltager i uddannelse.
Stk. 2.
Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse
i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og
uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om
statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som
heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i
enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om
ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.
Dagpengeretten kan ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til
godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3.
Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem
afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at
afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om de spørgsmål,
der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at
underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.
§ 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a,
stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt
dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,
1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i
uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i
beskæftigelse,
2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på
lørdage og søn- og helligdage, og
3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. § 63.
Stk. 2.
Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en
periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360
timer for et deltidsforsikret medlem.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne
i stk. 1 og 2.
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et
medlem, hvis ledighed skyldes,
1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et
passende arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller
arbejdsløshedskassen,
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit
arbejde,
3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan
tilregnes medlemmet, eller
4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at
medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan,
afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en individuel
handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår
eller afbryder en uddannelse, som Arbejdsformidlingen vurderer vil øge
mulighederne for beskæftigelse.
Stk. 2.
Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft
3 måneders ledighed inden for 6 måneder, må dagpenge ikke
udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et
rimeligt arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke
anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57,
stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de
første fire uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter
den første uge i følgende tilfælde:
1) Ved ophør på grund af konkurs,
2) ved ophør på grund af betalingsstandsning eller
3) ved ophør på grund af tvangsauktion.
Stk. 4.
Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling
og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at
have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller
ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser
over for medlemmerne som følge af stk. 1-4.
§ 64. For et medlem, som modtager pension efter
lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,
begrænses retten til dagpenge efter § 52 a eller § 55 til en
periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18
måneder.
Stk. 2.
Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er
betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som
lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets
fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18
måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft
arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til
arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for
de sidste 18 måneder.
Stk. 3
For et medlem, der har en pensionssag under behandling,
gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at
der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen
af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales
pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder stk. 1
og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse.
Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet
i henhold til 1. pkt.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen
af stk. 1-3.
§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede
medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel
7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
Ved ledighedens indtræden skal
arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til
at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal påse, at
medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til
at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.
Stk. 4.
Det påhviler medlemmet at medvirke ved
tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.
Stk. 5.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i
stk. 1-4 fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 6.
Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved
udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat
af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling
med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Landsarbejdsrådet nærmere regler for
arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug
for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.
Kapitel 11
Særregler for deltidsforsikrede
§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i
anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til deres
vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold
til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er
fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem af en kasse for
lønmodtagere, som overgår til delpension, skal overflyttes til
deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i
kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares,
selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til
vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige
område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet
erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage
beskæftigelse uden for kassens faglige område.
§ 67. Som deltidsbeskæftigelse betragtes
beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer om ugen beregnet
i gennemsnit for 4 uger/l måned.
§ 68. Et fuldtidsforsikret medlem, som har
deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt over for kassen begærer
sig overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til
deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det
tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning. Et
medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke
deltidsforsikres.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene
ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom
overflyttes til deltidsforsikring.
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog
3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360
henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til
fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til
kassen.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om bestemmelserne i
stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt
løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i
stk. 3.
Stk. 5.
Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage
den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til
dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen.
§ 69. (Ophævet)
§ 70. Dagpengenes størrelse for
deltidsforsikrede medlemmer udgør højst 2/3 af det
beløb, der er fastsat i § 47. Beløbet afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
§ 71. Vægring ved at overtage anvist
arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende
begrundet, hvis der anvises et deltidsforsikret medlem arbejde af
større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis
arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver.
§ 72. (Ophævet)
§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem
opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales
dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes
dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets
arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid
før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor
nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker
nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil
der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i
betragtning.
Stk. 2.
Når et medlem har fået udbetalt nedsatte
dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten
til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12 måneders
periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som
den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf.
stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der
fastsættes tilsvarende regler.
Stk. 3.
Har et medlem haft beskæftigelse af
større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30
timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12
uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før
ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er
opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt
kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af
overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes til timer med den til enhver
tid gældende omregningssats.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler herom efter
forhandling med Landsarbejdsrådet.
Kapitel 11 a
Efterløn
Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den
1. juli 1999 eller senere
Betingelser for ret til efterløn
§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der
fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn
efter reglerne i §§ 74 a - 1.
§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af
en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
1) er fyldt 60 år,
2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30
år, jf. dog stk. 2 og 3,
3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4,
jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30
år, jf. dog stk. 2 og 3,
4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge,
jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,
5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf.
§ 74 i, stk. 3 og 4, og
6) har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland, eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts
1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt
medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste
15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf.
stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77,
stk. 5.
Stk. 3.
Medlemmer, der er født før den 1. juli
1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af
efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab
og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det
fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst
udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer
født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at
efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort
fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved
afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen
kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den
pågældende periode.
Stk. 5.
Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister
dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 2, og
som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde
anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år,
har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er
opfyldt.
Stk. 6.
Retten til efterløn ophører ved udgangen
af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets
død.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade,
at et medlem, hvis dagpengeret ophører på 60-års-dagen som
følge af lovens § 55, stk. 4 eller 5, eller § 3,
stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998, samt et medlem, der har ret
til efterløn efter stk. 5, og som på grund af sygdom hen
over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn
på 60-års-dagen, kan overgå til efterløn på et
senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke
opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen
er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til
rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet
ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge
efter raskmeldingen.
Efterlønsbevis
§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i
§ 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter
ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af
arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra
ansøgningstidspunktet.
Stk. 2.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke
mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet
på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal
på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i
§ 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Et medlem, som har fået udstedt et
efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn
på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som
medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik
virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse.
Overgang til efterløn
§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra
beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension. Medlemmer,
der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn,
og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f, kan
først overgå til efterløn, når det personlige
arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Stk. 2.
Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning,
som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til
dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer omfattet af
§ 74 a, stk. 5 eller stk. 7, skal ansøgningen
indgives, inden medlemmet fylder 60 år. Efterløn kan tidligst
ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade,
at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan
overgå til efterløn. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at et medlem kan
overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af
værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.
Stk. 4.
Et medlem, der ønsker at overgå til
efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 j, stk. 3, fra
delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens
bortfald.
Stk. 5.
Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med
efterlønnen.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til
efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af
delpension efter lov om delpension.
§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af
efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog efter
forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der i
særlige tilfælde kan ske genindtræden i
efterlønsordningen.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i
perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, efter
udtræden af efterlønsordningen.
Arbejde i efterlønsperioden
§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod
fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning.
Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed,
der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en
virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets
ægtefælle.
Stk. 2.
Fradrag i efterlønnen for arbejde efter
stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i
dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel,
jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og stk. 3-5.
Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf.
§ 74 i.
Stk. 3.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes
ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5,
og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring, jf. § 68.
§ 74 f. Et medlem, der har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele
regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive
selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i
virksomheden nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge.
Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.
Stk. 2.
Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1,
kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene
er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, hvis arbejdstiden i
virksomheden nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår,
og virksomhedens skattepligtige indkomst ikke overstiger halvdelen af et
gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3
år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til
afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de
gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.
Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det
dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter
deres arbejdstid, jf. 1. pkt. I særlige tilfælde kan
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem
kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal
over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift
af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens
skattepligtige indkomst, beregning af virksomhedens gennemsnitlige
skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen
til efterløn samt modregning i efterlønnen for skattepligtig
indkomst ud over det tilladte omfang.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan
videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet
sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400
timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige
50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
Arbejde i en virksomhed efter stk. 1
medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i
en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen
time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst
udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal
løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid
i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig
efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens skattepligtige
indkomst m.v.
Stk. 6.
Arbejde i en virksomhed efter stk. 4 fradrages i
efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse
arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om
virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal
medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse
kassen om virksomhedens indtægt m.v.
Stk. 7.
Overstiger medlemmets timeforbrug, jf. stk. 1, 2
og 4, i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i
kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen
af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den
udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn
kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende
kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i
virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et
kalenderår.
Stk. 8.
Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige
virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den
gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden
overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i
efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige
årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den
skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover
modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige
skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været
mindre end 65.260 kr., modregnes der kun for indkomst, der overstiger den
hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige
indkomst har været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun
for skattepligtig indkomst ud over 65.260 kr. Beløbene reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 9.
Overstiger indtægten i en virksomhed efter
stk. 4 det tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille
udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om
tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.
Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det
følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at
virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.
Stk. 10.
Selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53,
stk. 2 og 5.
Stk. 11.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om selvstændig virksomhed
i efterlønsperioden, herunder om definition af indtægt, jf.
stk. 4. Der fastsættes endvidere regler om, at der kan ske
opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i
stedet for kalenderåret, og om, at ved overgang til efterløn i
et kalenderår nedsættes de i stk. 2 og 4 anførte
timetal og indkomstbegrænsninger forholdsmæssigt.
§ 74 g. Et medlem, der er overgået til
efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at
1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et
kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er
fastsat i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74 h.
Stk. 2.
Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i
stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af
efterlønsperioden.
Stk. 3.
Et medlem, der i løbet af et kalenderår
vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have
foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem
200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå
til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2.
I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I det kalenderår, medlemmet indtræder i
efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må
ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog
stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen
gælder dog ikke mindre jordbrug.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde, der kan
udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes
regler om, at
1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at
udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse
til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1,
kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1,
og
3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse
til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre
grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1,
tilladte.
Stk. 7.
Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til
stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår,
navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for
indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.
Stk. 8.
Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i
de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det
gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for
fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld
sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes
tilsvarende.
Stk. 9.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes
ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og
5.
§ 74 h. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og
indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens
størrelse.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler om kontrol af
arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har
bopæl, arbejde eller indtægter i et andet EØS-land, samt
om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder
betingelserne for ret til efterløn.
Fradrag for pension
§ 74 i. Et medlems pensionsordninger
medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-9.
Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf.
§§ 74 e-h.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 3-9 gælder for ordninger
omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet
af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for
tilsvarende udenlandske pensionsordninger.
Stk. 3.
Et medlem skal have opgjort værdien på
tidspunktet umiddelbart før det fyldte 60. år af alle sine
pensionsordninger. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen
på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1.
pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring
afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før medlemmets
fyldte 60. år af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner,
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt
pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr.
2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig
ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige
pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for
arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er
indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.
Stk. 4.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter
pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at
foretage indberetning af værdien kort før og kort efter
medlemmets fyldte 60. år af de omfattede pensionsrettigheder. For
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en
beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år.
For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere
bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen,
fastsættes af skatteministeren efter aftale med arbejdsministeren. Sker
indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift
til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse
for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens
§ 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende
anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker
elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i
elektronisk form til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og
eventuelt andre offentlige myndigheder. Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen videregiver oplysningerne til
arbejdsløshedskasserne.
Stk. 5.
For pensionsordninger med løbende livsvarige
udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der
svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige
ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle
øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig
ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden
fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den
samlede årlige pensionsydelse på 10.000 kr. For medlemmer, der
får udstedt efterlønsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og
2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på
henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. om året.
Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60
pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag
efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i
efterlønsperioden.
Stk. 6.
Løbende udbetaling af pension, inklusive
tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører
uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det
tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det
udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 7
og 8.
Stk. 7.
Et medlem, som tidligst overgår til
efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120
timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have
foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det
udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en
betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension.
Stk. 8.
Et medlem, der er overgået til efterløn
fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6.
Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.
efterlønstime.
Stk. 9.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.
Stk. 10.
Økonomiministeren kan fastsætte
nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag
for pension i efterlønnen.
Efterlønnens størrelse
§ 74 j. Til et medlem, der har været
fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15
år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til
efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et
beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være
berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet,
jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst
ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5.
Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. juli
1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de
er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til
efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret
i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger
umiddelbart inden overgangen til efterløn.
Stk. 3.
Til et deltidsforsikret medlem og til et
fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2,
ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed
på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3.
Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer
til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf.
dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 4.
Et medlem, der overgår til efterløn fra
delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter
stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte
betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Et medlem, som tidligst overgår til
efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120
timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til
efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats,
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed
på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en
betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension.
Stk. 6.
Efterløn til et medlem, der er overgået
til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb
på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 7.
Efterlønnen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 8.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af
efterlønnen.
Præmieordning
§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til
efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har
virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120
timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde
herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når
medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en
betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om
delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket
tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.
Stk. 2.
For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til
efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf.
stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf.
stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste
beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør
præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på
årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog
højst for 12 gange 481 timer.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets
omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler
præmiebeløbet.
Stk. 4.
Krav på præmien kan ikke overdrages eller
gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages
modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne
bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2,
samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 7, og
§ 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.
Udbetaling af efterløn
§ 74 l. Efterløn udbetales bagud for 4
henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode,
når særlige forhold taler herfor. Direktøren
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere
regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition
for medlemmet.
Stk. 2.
Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der
opholder sig i lande uden for EØS-området i længere tid.
Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 3.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der
arbejder i lande uden for EØS-området, medmindre arbejdet
udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.
Stk. 4.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som
ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin
frihed.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til efterløn,
hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
§ 74 m. Efterlønsmodtagere, der på
grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til
efterløn efter dette kapitel.
Stk. 2.
Efterlønsmodtagerens hidtidige
arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn
mod et bidrag til administration, der udbetales af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen. Bidraget udgør årligt et
beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf.
§ 47.
Stk. 3.
Efterlønnens størrelse for et år
reduceres med et beløb svarende til bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et
bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange
højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.
Stk. 4.
Efterlønsmodtagere, der har modtaget
efterløn i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen
tager bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den
arbejdsløshedskasse, som de var medlem af umiddelbart forud for
overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen i et andet
EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren
fortsat er beskæftiget i et andet EØS-land og derfor er omfattet
af arbejdsløshedsforsikringen der.
Stk. 5.
Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner
samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i
forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-5.
Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år
før den 1. juli 1999
§ 75. Medlemmer, jf. dog § 75 f,
stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har
ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.
§ 75 a. Efterløn ydes efter
ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader
arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn
kan ske fra beskæftigelse, overgangsydelse, delpension eller
ledighed.
Stk. 2.
Et medlem, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn,
når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end
midlertidig, jf. dog § 75 c.
Stk. 3.
Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt,
hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige
ansøgning. Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, jf.
§ 75 b, stk. 1, nr. 3, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen dog i særlige tilfælde tillade,
at efterløn ydes fra et tidligere tidspunkt.
§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af
anerkendte arbejdsløshedskasser,
1) som er fyldt 60 år,
2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25
år, jf. dog stk. 2,
3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge
efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og
4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne
og Grønland, eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts
1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved
uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste
15 år.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort
fra afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i
stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af,
at medlemmet indbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den
pågældende periode.
Stk. 4.
Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til
efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til
at få udstedt et efterlønsbevis af
arbejdsløshedkassen.
Stk. 5.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke
mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet
på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal
på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i
stk. 1-3.
Stk. 6.
Medlemmer, der ønsker at overgå til
efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra
delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens
bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 7.
Retten til efterløn ophører ved udgangen
af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.
Stk. 8.
Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social
pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage
efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse sammen med
efterlønnen.
Stk. 9.
Medlemmer, der er udtrådt af
efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til
efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af
efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet,
én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved
genindtrædelsen skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til
dagpenge ved ledighed, dog bortset fra arbejdskravet efter § 53, og
rådighedsbetingelserne efter § 62, stk. 1, nr. 1 og 3, samt
have bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland, eller i et andet EØS-land.
Stk. 10.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til,
udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.
§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden
vælge at
1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et
kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er
fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.
Stk. 2.
Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i
stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af
efterlønsperioden.
Stk. 3.
Et medlem, der i løbet af et kalenderår
vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have
foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem
200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå
til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2.
I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Et medlem, der vælger at arbejde efter reglerne
i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i de første 5 uger efter
overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet
indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer
forholdsmæssigt.
Stk. 5.
Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må
ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog
stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der
ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen
gælder dog ikke mindre jordbrug.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde i
efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler om,
at
1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at
udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse
til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1,
eller stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i
stk. 1, nr. 1, og
3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse
til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre
grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1,
tilladte.
Stk. 7.
Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til
stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår,
navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for
indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.
Stk. 8.
Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i
de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det
gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for
fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld
sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes
tilsvarende.
Stk. 9.
Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes
ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5,
og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring efter § 68.
Stk. 10.
Et medlem, som efter overgang til efterløn,
eller efter at efterlønsbeviset har virkning, har haft
lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst
3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i
mindst samme periode har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer
ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 67 år
eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med delpension kan
ikke medregnes.
Stk. 11.
For medlemmer, som efter udløbet af perioden
på mindst 2 år, jf. stk. 10, opfylder betingelserne for ret
til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 1,
udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb
på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien
6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis,
jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12
gange 481 timer.
Stk. 12.
Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets
omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmien
efter reglerne i § 74 k, stk. 3 og 4.
Stk. 13.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af reglerne i
stk. 10-12.
§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10
år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år,
deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn,
ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge
beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter
§ 51, stk. 4 eller 5. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om
fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2.
Medlemmer, der overgår til efterløn fra
delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som
fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3.
Efterløn med det i stk. 1 nævnte
beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode,
der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst
udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Perioder
med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med
efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i
1. pkt. nævnte periode.
Stk. 4.
Til et medlem, der ved overgangen til efterløn
er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være
berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 5, ydes
efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1.
Stk. 5.
Efterløn til medlemmer, der overgår til
efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 4,
eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af
højeste dagpenge efter § 47.
Stk. 6.
Efterløn, der fra overgangen til den i
stk. 3 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge,
reguleres efter § 47.
Stk. 7.
Medlemmer, der har fået udstedt et
efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet
efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde
ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til
fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d,
stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til
medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til
medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes
efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste
dagpenge efter § 70. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om
fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.
Stk. 2.
Efterløn med det i stk. 1 nævnte
beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode,
der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst
udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 70. Perioder
med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med
efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i
1. pkt. nævnte periode.
Stk. 3.
Til et medlem, der ved overgangen til efterløn
er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være
berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 5, ydes
efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1.
Stk. 4.
Efterløn til medlemmer, der overgår til
efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 4,
eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af
højeste dagpenge efter § 70.
Stk. 5.
Efterløn, der fra overgangen til den i
stk. 2 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge,
reguleres efter § 70.
Stk. 6.
Medlemmer, der har fået udstedt et
efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet
efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde
ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4
henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. En
arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale efterløn
for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes
for indtil 160,33 timer pr. måned. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode,
når særlige forhold taler herfor. Direktøren
fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen
skal være til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der
i længere tid opholder sig i lande uden for EØS-området.
Nærmere regler fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 3.
For efterlønsmodtagere, der på grund af
beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne
i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en
dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som
ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin
frihed.
§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter
indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, der
har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning
arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for
størrelsen af efterlønnen.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om
retten til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om
delpension.
Kapitel 11 b
Feriedagpenge
§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med
feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder
arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af
efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.
Stk. 2.
Et medlem optjener endvidere ret til ferie med
feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har
fået udbetalt
1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse
eller løn,
2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte
til voksenuddannelse eller
3) ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen, kan sidestilles med de i stk. 1 og de
under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.
Stk. 3.
For et medlem, der er optaget i
arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en
erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,
gælder følgende:
1) Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et
ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel
det pågældende som det følgende ferieår.
2) Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et
ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det
pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det
følgende ferieår.
3) Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et
ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det
pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det
følgende ferieår.
4) Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et
ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme
ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller
løn.
Stk. 4.
Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet
på ferietidspunktet
1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller
løn.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan
medlemmer, der som ledige deltager i uddannelse i henhold til lov om orlov,
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser
og modtager orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller
godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, i stedet
for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge
under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign.
Stk. 6.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1
sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har
modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til
25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en
forholdsmæssig beregning.
Stk. 7.
Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om
beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges
underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og
kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet. Endvidere fastsætter arbejdsministeren efter
forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til
arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen
af voksenuddannelsesstøtten.
Kapitel 11 c
Overgangsydelse
§ 75 i. Et medlem, jf. dog § 75 m,
stk. 3, der er overgået til overgangsydelse, bevarer retten
hertil efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at bevare retten, at
medlemmet har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og
Grønland, eller i et andet EØS-land.
Stk. 3.
Overgangsydelsen udgør et fast beløb
på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Overgangsydelsen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4.
Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen
af den måned, hvori medlemmet fylder 60 år eller ved overgang til
efterløn.
§ 75 j. Et medlem, der modtager overgangsydelse,
har ret til at arbejde efter de regler, der er fastsat i § 74 e og
§ 74 f, stk. 4, jf. dog stk. 2. Arbejde og indtægter
medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og
stk. 4.
Stk. 2.
Et medlem kan vælge at drive selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer i et
kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74 g, stk. 6,
nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i
overgangsydelsen.
Stk. 3.
Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse, og som overskrider 200-timers-grænsen, skal
overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de regler, der
er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige
omstændigheder meddele tilladelse til, at et medlem, der har
overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at drive
selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen
kan knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 4.
Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have
indtægt ved lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug
på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i
overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til
fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver
anden selvstændig virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til
indtægter efter 1. eller 2. pkt. uden fradrag.
Stk. 5.
Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt
kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb i stk. 4
forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 2,
forholdsmæssigt.
Stk. 6.
Det fradragsfri beløb reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100
kr.
§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse,
selv om betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 53,
stk. 2, litra a og litra b, er opfyldt, medmindre medlemmet over for
arbejdsløshedskassen skriftligt tilkendegiver ønske om at
udnytte sin dagpengeret.
§ 75 l. Et medlem, der modtager ydelser efter lov
om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig
modtage overgangsydelse. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse sammen
med overgangsydelsen.
§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4
henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter
næstsidste søndag i en måned. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode,
når særlige forhold taler herfor. Direktøren
fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal
være til disposition for medlemmet.
Stk. 2.
Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der
i længere tid opholder sig i lande uden for
EØS-området.
Stk. 3.
For modtagere af overgangsydelse, der på grund
af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge
lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres
medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som
ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin
frihed.
§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af
bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler om kontrol af
arbejde og indtægter for modtagere af overgangsydelse, som har
bopæl, arbejde eller indtægter i et andet EØS-land, samt
om kontrol med, om modtageren af overgangsydelse i øvrigt opfylder
betingelserne for ret til overgangsydelse.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til overgangsydelse,
hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).
Kapitel 12
Økonomi
Indbetaling af medlemsbidrag m.v.
§ 76. Arbejdsløshedskassen
indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages
for at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende
til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen
tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra
medlemmerne.
Stk. 2.
Beløb efter stk. 1 indbetales
månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det
årlige beløb afrundet til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3.
Sker indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke
rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver
påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt
gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.
§ 77. Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk
bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et
frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et
administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til finansiering af
indbetalinger til ATP, jf. stk. 7.
Stk. 2.
Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen
udgør på årsbasis 6 gange dagpengenes størrelse,
jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen
fastsættes på årsbasis for følgende grupper
således:
1) Medlemmer under 25 år, der deltager i eller har modtaget og
igen skal modtage tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, og som under uddannelsen modtager
uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse for tab af
indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, skal indbetale bidrag på 3 gange dagpengenes
størrelse, jf. §§ 47 og 70.
2) Medlemmer, der er på overgangsydelse eller på
seniorydelse efter lov om seniorydelse, skal indbetale bidrag på 1,81
gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
3) Medlemmer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og
som modtager efterløn, jf. dog nr. 6, eller som har fået udstedt
efterlønsbevis, skal i 1999 indbetale bidrag på 4 gange og i
2000 på 5 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Fra
2001 betales bidrag efter stk. 2.
4) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og
som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag
på 7,24 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.
5) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og
som modtager efterløn, jf. dog nr. 6, skal indbetale bidrag på
3,62 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Medlemmer, som
modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75
d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e,
stk. 4, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes
størrelse, jf. §§ 47 og 70.
6) Medlemmer, som er overgået til efterløn fra
overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes
størrelse, jf. §§ 47 og 70.
Stk. 4.
Bidraget til efterlønsordningen udgør
på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47
og 70. Bidraget udgør dog 4 gange dagpengenes størrelse i 1999
og 6 gange dagpengenes størrelse i 2000. Bidraget opkræves af
alle medlemmer, jf. dog stk. 5, som ikke skriftligt har tilkendegivet,
at de ønsker at fravælge bidraget.
Stk. 5.
Bidrag til efterlønsordningen skal ikke
indbetales af følgende grupper:
1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.
2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.
3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har
fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til
seniorydelse efter lov om seniorydelse.
4) Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne
om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
5) Medlemmer under 30 år.
Stk. 6.
Kassen kan fastsætte et særligt bidrag til
dækning af administrationsudgifter.
Stk. 7.
Til dækning af kassens udgifter til finansiering
af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af
dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a,
stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et
særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af
efterlønsmodtagere og seniorydelsesmodtagere samt af medlemmer, der er
fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.
Stk. 8.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af
bidrag efter stk. 2-7, herunder om efterbetaling og tilbagebetaling af
bidrag til efterlønsordningen.
Stk. 9.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved
domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres
frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag
til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en
erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en
arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne
tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode
på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere
fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at
betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3,
når særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 10.
Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens
bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til
henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning,
administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til
finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.
§ 77 a. Et medlem, som har indbetalt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har ret til at få
bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år
får tilkendt førtidspension på grund af nedsat
erhvervsevne efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk
lovgivning. Tilsvarende har boet efter et medlem ret til at få bidraget
tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det fyldte 65. år.
Stk. 2.
Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag,
har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65.
år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at
modtage efterløn. Hvis medlemmet ikke er fyldt 60 år, er det en
betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et
ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1,
bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en
sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning,
til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet
af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere
overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis
medlemmet er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant.
Stk. 3.
Hvis en person, som har fravalgt muligheden for at
modtage efterløn, ikke har anmodet om overførsel til en
pensionsordning senest 6 år efter, at den pågældende er
ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal
arbejdsløshedskassen overføre registreringen af det indbetalte
bidrag til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, som efter
påkrav tilbagebetaler bidraget, dog tidligst ved
pågældendes fyldte 60. år. Retten til at få
tilbagebetalt efterlønsbidrag bortfalder ved pågældendes
fyldte 66. år.
Stk. 4.
For en person, som er ophørt med at indbetale
efterlønsbidrag uden at have fravalgt muligheden for at modtage
efterløn, finder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende anvendelse.
Hvis et medlem ved senere indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde
betingelsen for ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3,
kan registreringen af tidligere indbetalt efterlønsbidrag efter
anmodning tilbageføres til medlemmets arbejdsløshedskasse.
Stk. 5.
Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal
indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt
som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen
gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 6.
Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5
dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt
efterløn til medlemmet.
Stk. 7.
Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på
grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet
eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en
pensionsordning.
Stk. 8.
Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte
efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan
gøres til genstand for retsforfølgning.
Stk. 9.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om tilbagebetaling af
efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder
fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige
tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at
overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at
efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere fastsættes
regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se
bort fra aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.
§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter
§ 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal
vedrøre en nærmere angiven periode.
Stk. 2.
Et medlem, der undlader at betale det fulde
medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf.
§ 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det
tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3.
Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har
betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt
har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de
medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har
betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen
skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige
medlemsbidrag ikke bliver betalt.
Stk. 4.
Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3,
samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at
medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves
slettelsen.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 3,
1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen,
når særlige forhold medfører væsentlige
vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne
i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for
medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om
tilbagebetaling af medlemsbidrag.
Stk. 7.
Undlader et medlem at betale frivilligt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen
rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt
anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan
medføre, at medlemmet mister retten til efterløn.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.
Stk. 8.
Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med
udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et
restancegebyr. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere
regler herom.
Refusion
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de
udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt
efter kapitel 9 og 9 a, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77,
stk. 8, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79,
stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4.
Stk. 2.
Til dækning af en kasses løbende udgifter
til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 3.
Krav på refusion bortfalder, og udbetalte
beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning
forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der
fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen.
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3
fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler
herfor.
§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er
bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter
§ 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4
regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid
er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som
følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i
§ 32, nr. 2.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i
stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere
anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.
§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne
regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens
medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen
af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, kapitel 11
a-c, § 77, stk. 8, og § 77a, og af de indbetalingspligtige
beløb efter § 76, jf. § 77.
Stk. 2.
Kassens regnskabsår er kalenderåret,
medmindre arbejdsministeren tillader afvigelse herfra.
§ 82. Kassens indtægt og formue skal holdes
afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån
eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende
øjemed.
Bidrag fra arbejdsgivere
§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse
af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere
regler herom fastsættes ved lov.
§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved
afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og
lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til
7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47,
stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed
på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en
dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum
omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler
arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun,
når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld
overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.
Stk. 3.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse bortfalder,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes
den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller
afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på
virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af
strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der
ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale
dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde
16 gange i løbet af et kalenderår.
Stk. 5.
Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt,
dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets
arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af
en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.
Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse
m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.
Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis
erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren
senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.
Stk. 6.
Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales
rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning
fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet
udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har
krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender
med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren
om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler
arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den
anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget,
lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder
tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.
Stk. 7.
Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt.,
fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til
Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen,
jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til
dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen
til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden for en
nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.
Stk. 8.
Tvivlsspørgsmål om ret til
dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets
Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Krav mod arbejdsgiveren om betaling af
dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af
omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for
den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb
ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Stk. 10.
Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos
skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb
efter stk. 7.
Stk. 11.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i
stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at
dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud
over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler
om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens behandling af sager efter stk. 7 og
8.
§ 85. (Ophævet)
§ 85 a. (Ophævet)
§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de
indtil 1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Finansstyrelsen.
Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige
skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen,
herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3.
For overtrædelser efter stk. 2 kan der
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige
for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Kapitel 12 a
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 85 c. For medlemmer af
arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager dagpenge,
indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er
fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge
for.
Stk. 3.
Dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget,
arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget
og arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge
nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i
overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler.
Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen fratrækker
dagpengemodtagerens del af bidraget ved udbetalingen af dagpenge med henblik
på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension
efter hvert kvartals udløb.
Stk. 5.
Bidraget fra arbejdsløshedskasserne
fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse
beregnes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
nærmere af arbejdsministeren fastsatte regler.
Stk. 6.
Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en
modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 17 a forud for modregning i henhold til anden
lovgivning. Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren
i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af
kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør
årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 7.
Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling
fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling
af bidrag efter stk. 3-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 8.
Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder
reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende anvendelse.
§ 85 d. For medlemmer af
arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager
overgangsydelse eller efterløn, og som ønsker at betale
bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15,
stk. 1, sammenholdt med § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
I perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001
indbetales for medlemmer af arbejdsløshedskasser for
selvstændige erhvervsdrivende, der modtager overgangsydelse eller
efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, det bidrag,
der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales
overgangsydelse eller efterløn for.
Stk. 4.
Modtageren af overgangsydelse eller efterløn
betaler halvdelen af bidraget, og staten betaler den anden halvdel. Hver
bidragsandel for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i
stk. 5 og 6 fastsatte regler.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen fratrækker
medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af overgangsydelse eller
efterløn med henblik på indbetaling af bidraget til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 6.
Statens andel af bidraget indbetales af Direktoratet
for Arbejdsløshedsforsikringen til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Stk. 7.
Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling
fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling
af bidrag efter stk. 4-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 8.
Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag
rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Stk. 9.
For personer, der i medfør af §§ 74 m, 75
f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, modtager efterløn eller
overgangsydelse, og som ikke er medlemmer af en dansk
arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende
anvendelse.
§ 85 e. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse
for lønmodtagere, som modtager dagpenge, betaler en særlig
pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen fratrækker
opsparingen ved udbetalingen af dagpenge med henblik på indbetaling af
beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals
udløb. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling
fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling
af beløb efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4.
Indbetaler kassen ikke opsparing rettidigt, finder
reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 13
Tilbagebetaling og sanktioner
§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget
dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra
kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis
medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller
hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget.
Stk. 2.
Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre
ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre
indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen,
skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse
af de pågældende indtægter ville have medført, at
ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.
Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten
til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.
Stk. 3.
Beløb, der skal tilbagebetales efter
stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter
rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der
tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke
overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på
opgørelsestidspunktet.
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og
15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra
statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre
den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 5.
Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller
mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være
ansvarlig for fejludbetalingen.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af
stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til
refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke
skyldes medlemmets svigagtige forhold.
Stk. 7.
Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis
arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte
beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke
kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har
tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter
dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.
Stk. 8.
Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2
med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den
løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav,
medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet
har skiftet arbejdsløshedskasse.
Stk. 9.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem, der ikke har
tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne
renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af
kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som
nyt medlem.
Stk. 10.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes
inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2
med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav
på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal
betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.
Stk. 11.
Beløb, som skal tilbagebetales efter
stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og
omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion
fra statskassen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved
udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er
fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller
er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens
inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb
anvendes til betaling af inkassoprovision.
Stk. 12.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen
af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af
reglerne om lønindeholdelse.
Stk. 13.
For overtrædelser efter stk. 12 kan der
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 14.
Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter
stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 15.
Modtageren af en skattefri præmie efter
§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-12, skal betale
præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med
urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige
oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt
indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var
uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af
efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-14
finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne
bestemmelse.
§ 86 a. Et medlem, som uberettiget har modtaget
dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale
beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller
fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene,
eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget.
Stk. 2.
Et medlem, som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1,
og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der
dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale dagpengene tilbage, i
det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter
ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette til
medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for
retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.
Stk. 3.
Krav mod et medlem på tilbagebetaling af
dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg af omkostninger
inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige
beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter
reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når
kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller
er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens
inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb
anvendes til betaling af inkassoprovision.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter
stk. 3, herunder om straf af bøde for overtrædelse af
reglerne.
Stk. 5.
§ 86, stk. 13 og 14, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller
forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå
en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet
tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme,
at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste
forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens
tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages
som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over
for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv
karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv karantæne indebærer, at retten
til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, bortfalder for et antal
timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er
karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens
ikrafttræden, bortfalder den.
Stk. 4.
Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i
svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen
forelægge sagen for direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken
afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille
udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i
bero i overensstemmelse med indstillingen.
Stk. 5.
Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det
sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for
kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til
medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra
konstateringstidspunktet.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive
politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for
kassen.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af
stk. 1-6.
§ 87 a. Har et medlem gjort sig skyldig i svig
eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af dagpenge
efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal
gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3,
på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en
sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende
slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået
mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et
medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i
forbindelse med modtagelse af dagpenge som nævnt i stk. 1, kan
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at
medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87,
stk. 3, på højst 37 timer.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1 og
2.
Kapitel 14
Statens tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser
§ 88. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte
arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og
vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser. Direktøren
kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses
afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller
pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.
Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til
ugunst for medlemmerne.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke betingelser en
arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en faglig
organisation, samt nærmere regler om administrationen.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler om tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang
arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.
Stk. 4.
Til gennemførelse af tilsynet, herunder til
fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte,
på hvilken måde og inden for hvilke frister de til tilsynet
nødvendige oplysninger skal gives.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen, chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og
personalet i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, i
Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke
være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt
arbejdsløshedskasse.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen afgiver hvert år beretning til
arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen
offentliggøres på den måde, som ministeren
foreskriver.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen afgiver to gange om året rapport om
sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.
§ 89. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen har adgang til at gøre sig bekendt
med kassernes bøger, regnskabsbøger, beholdninger og hele
virksomhed.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i
kasserne.
§ 90. Når forholdene inden for en kasses
område gør det påkrævet, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler, som kassen skal
iagttage, med henblik på at forhindre misbrug af dagpenge-,
overgangsydelses-, og efterlønsbestemmelserne.
§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt,
f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om
arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af
forsikringssystemet.
Stk. 2.
En arbejdsgiver har pligt til at påføre
lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for
1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et
kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter
fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har
udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er
udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren
skriftligt oplyse om grunden hertil.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om
bestemmelserne i stk. 1 og 2.
§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring
afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet,
herunder om
1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et
nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden
for dette tidsrum,
2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse
inden for et nærmere angivet tidsrum,
3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en
kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,
4) årsagen til et medlems arbejdsophør og
5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til
§ 84.
Stk. 2.
De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan
indhentes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, et
arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer
vedkommende arbejdsløshedskasse.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1
og 2.
Stk. 4.
Efter forhandling med vedkommende
arbejdsgiverorganisation kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen pålægge arbejdsgiverne inden
for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret
oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens
medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for
ugen.
Stk. 5.
Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om bestemte dagpenge-,
overgangsydelses-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det
omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i
besiddelse af de ønskede oplysninger.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for
behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og
5.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne
lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners
indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan
videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår
vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Arbejdsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan
videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f
finder anvendelse.
Stk. 8.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler for, hvilket
dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes
administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder
fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde
sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.
§ 91 a. Hvis det skønnes nødvendigt
for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til enhver tid uden
retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed,
og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og
arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller
på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter
anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.
Stk. 2.
Direktoratet skal forevise legitimation, inden
eftersynet begynder.
Stk. 3.
Virksomhedens indehavere og ansatte skal være
direktoratet behjælpelige ved eftersynet.
Stk. 4.
Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved
eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og
fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesvilkår.
Stk. 5.
Polititet yder direktoratet bistand. Arbejdsministeren
kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere
regler herom.
§ 92. Landsarbejdsrådet er rådgivende
for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i almindelige
spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen, om
overgangsydelse, og om efterløn.
§ 92 a. Tilsynsrådet er rådgivende for
ministeren i spørgsmål vedrørende Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet
behandler direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens rapporter,
jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt
tilsynsvirksomheden.
Stk. 2.
Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1
medlem, der udpeges af arbejdsministeren. Desuden udpeger arbejdsministeren 1
medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg
Kommuner og Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling
fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og
Akademikernes Centralorganisation og FR-Fællesrepræsentationen
(Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i
Danmark) og 1 medlem efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3.
Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for
Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1
repræsentant for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og
1 repræsentant for Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen
stemmeret.
Stk. 4.
Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede,
udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet
af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 5.
Et medlem må ikke tillige være medlem af
eller stedfortræder for et medlem af Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Stk. 6.
Tilsynsrådet fastsætter selv sin
forretningsorden.
Kapitel 15
Andre bestemmelser
§ 93. Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte
arbejdsløshedskasser og deres medlemmer, er stempelfri, for så
vidt de vedrører forsikringen. Det samme gælder
arbejdsløshedskassernes vedtægter.
§ 94. (Ophævet)
§ 94 a. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om tavshedspligt
for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter
at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.
Stk. 2.
Fastsættes der efter stk. 1 regler om
tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e
tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne
regler.
§ 95. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med
Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en
anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge,
ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft
forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland.
§ 96. Af tillidsmænd for
arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen et årligt
møde. På årsmødet forhandles der om kassernes
virksomhed og samarbejde.
Stk. 2.
Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2
tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000
medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand.
Tillidsmændene vælges på den måde, som
fastsættes i kassens vedtægt.
§ 97. Uanset bestemmelsen i § 32, nr. 1, har
Kristelig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse, hvis den i
øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 7.
Afsnit III a
Midlertidige aktiveringsordninger for ledige
Kapitel 15 a
§§ 97 a-97 c.
(Ophævet)
Kapitel 15 b
§§ 97 d-97 k.
(Ophævet)
Afsnit IV
Fælles bestemmelser
Kapitel 16
Klageadgang
§ 98. Klage over arbejdsløshedskassernes
afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen
vedrører, indbringes for direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens
hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens
hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen
sammen med sagens akter til direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af
direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af
klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse
herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 99. Klage over direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om medlemmers
rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen
vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme
gælder direktørens afgørelser efter § 86,
stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.
Stk. 2.
Klagen sendes til direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen, der vurderer sagen på ny. Fastholder
direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til
ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom. Ankenævnets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Alle øvrige afgørelser, der
træffes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i
henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser i anledning af klage
over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 5.
Før arbejdsministeren træffer
afgørelse i sager om ændring af en kasses faglige område,
jf. § 35, kan sagen forelægges for Arbejdsløshedskassernes
Faggrænseudvalg.
Stk. 6.
Arbejdsministeren udpeger formanden for
faggrænseudvalget, jf. stk. 5, efter indstilling fra
Landsarbejdsrådet og fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for dets virksomhed og
sammensætning i de enkelte sager.
Stk. 7.
Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra
klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund
hertil.
Stk. 8.
Finansstyrelsens afgørelser efter § 84,
stk. 9 og 10, § 85 b, § 86, stk. 11-14, og
§ 86 a, stk. 3, kan indbringes for finansministeren.
§ 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler
konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen.
Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om
dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 7 og 8.
Stk. 2.
Nævnet består af:
1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal
opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have
bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og
derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en
tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig
udnævnelse.
2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.
4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med
henholdsvis justitsministeren og socialministeren.
5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for
arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren.
Stk. 3.
Ved behandling af sager om
arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om
uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4,
nævnte medlemmer.
Stk. 4.
Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser,
jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i
stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.
Stk. 5.
Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf.
§ 84, stk. 7 og 8, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr.
2 og 3, nævnte medlemmer.
Stk. 6.
Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for
formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2,
nr. 1.
Stk. 7.
Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere
for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i
løbet af en periode, gælder den kun til periodens
udløb.
Stk. 8.
Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges
personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer
eller stedfortrædere.
Stk. 9.
Et medlem eller en stedfortræder må ikke
tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som
særlig sagkyndig i Landsarbejdsrådet eller Uddannelsesrådet
for Arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 10.
Ankenævnets forretningsorden fastsættes
af arbejdsministeren.
Kapitel 16 a
Oprettelse af registre
§ 100 a. Arbejdsministeren opretter et eller flere
registre, der føres ved hjælp af elektronisk
databehandling.
Stk. 2.
Registrene har til formål at danne grundlag
for
1. gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel
14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,
2. udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og
3. arbejdsløshedskassernes administration af
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter nærmere
regler for,
1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i
stk. 2 nævnte registre, og
2) på hvilken måde og inden for hvilke frister
oplysningerne skal gives.
Kapitel 17
Straffebestemmelser
§ 101. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde
de pligter, som påhviler ham efter § 91 eller § 91 a,
straffes han med bøde.
Stk. 2.
For overtrædelser efter stk. 1 kan der
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
/DIV>
§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt
til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter,
som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.
Stk. 2.
For overtrædelser efter stk. 1 kan der
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 102 a. (Ophævet)
§ 103. (Ophævet)
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 18
§ 104. Loven træder i kraft den 1. april
1970.
Stk. 2.
Lov om arbejdsanvisning og
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af
28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af
§ 109, stk. 2.
Stk. 3.
Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat
arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7,
stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres
»arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.
Stk. 4.
(Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 105. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
§§ 106-118.
(Ophævet/udeladt)
Lov nr. 840 af 20. december 1989 indeholder i § 51) følgende bestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns
medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5, sker
første gang for en 4- årig periode begyndende den 1. april 1994,
idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig
sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra
lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De
medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for
Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler
er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer
og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato.
Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun
til periodens udløb.
Stk. 2.
Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse,
hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges
personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer
eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der
efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for
Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2
perioder.
Stk. 3.
Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden
den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato,
overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Lov nr. 10582) af
20. december 1995 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
For medlemmer, der har erhvervet ret til dagpenge
efter de hidtidige regler i § 53, og som påbegynder en
dagpengeperiode før den 1. januar 1996, jf. § 55, stk. 1 og
2, finder kapitel 9 a som indsat ved § 1, nr. 5, anvendelse, når
medlemmerne har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder
regnet fra den 4. oktober 1995.
Stk. 2.
§ 55, stk. 1, som affattet ved § 1, nr.
9, har virkning for medlemmer, der påbegynder en dagpengeperiode den 1.
juli 1996 eller senere. Medlemmer, der senest påbegynder en
dagpengeperiode den 30. juni 1996, kan modtage dagpenge efter § 51, jf.
§ 47 og § 70, således:
1) Frem til den 1. juli 1996 i op til sammenlagt 48 måneder inden
for 60 måneder,
2) i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til den 1. januar 1998 i op
til sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder,
3) fra den 1. januar 1998 i sammenlagt 24 måneder inden for 36
måneder.
Hvis Arbejdsformidlingen ikke kan give et medlem, hvis
dagpengeperiode udløber i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til
den 1. januar 1999, et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
efter dagpengeperiodens udløb, kan der i denne periode udbetales
dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, indtil et tilbud kan
påbegyndes, eller medlemmet afslår dette.
Stk. 3.
Medlemmer, som den 1. januar 1996 er omfattet af de
hidtidige regler om fradragsfri indtægter i § 55, stk. 6,
eller har indgivet anmodning herom til kassen senest den 31. december 1995,
og som opfylder betingelserne efter disse regler, bevarer uanset
bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 21, retten efter de hidtidige
regler.
Stk. 4.
For medlemmer, der under ledighed forud for den 4.
oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse eller har indgivet
ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar
1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55,
stk. 1 og 2, jf. stk. 6. Det samme gælder perioder med
godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og
elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 5.
Medlemmer, der inden den 1. januar 1996 har
påbegyndt en uddannelse efter de hidtil gældende regler i
§ 62 a, kan fortsætte uddannelsen efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 6.
---
Lov nr. 3733) af 22.
maj 1996 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Til medlemmer, som er overgået til efterløn, jf. § 75 d,
stk. 1, før den 1. januar 1996, og som på
overgangstidspunktet kunne have opfyldt betingelserne for ret til
mindstesatsen efter § 51, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., udbetales
efterløn fra 1. juli 1996 med et beløb, der udgør 82
pct. af højeste dagpenge efter § 47.
Lov nr. 10824) af
29. december 1997 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft 1. april 1998.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, og § 2 har virkning for ledige,
der raskmeldes fra den 1. april 1998.
Stk. 3.
Ved anvendelsen af § 34 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, medregnes
for så vidt angår sygeperioder, der er påbegyndt før
den 1. april 1998 og ophører efter denne dato, alene den del af
sygeperioden, der ligger efter den 31. marts 1998.
Lov nr. 8975) af 16.
december 1998 indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
§ 3
Stk. 1.
Arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 a som
affattet ved § 1, nr. 4, finder anvendelse fra den 1. januar 1999
på ledige under 25 år med en uddannelse, jf. § 41,
stk. 1, nr. 3, litra b, når de regnet fra 8. oktober 1998 har haft
6 måneders ledighed inden for 18 måneder. For medlemmer, der ved
overgangen til aktivperioden har modtaget dagpenge i mere end 6
måneder, reduceres aktivperioden efter § 52 a, stk. 2, som
affattet ved § 1, nr. 4, med ledigheden ud over de 6 måneder.
Stk. 2.
I perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 31.
december 2000 kan medlemmer i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1,
modtage dagpenge efter § 51, jf. §§ 47 og 70,
således:
1) I perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 31. december 1999 i
sammenlagt 21 måneder inden for 33 måneder.
2) I perioden fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2000 i
sammenlagt 15 måneder inden for 27 måneder.
Stk. 3.
§ 1, nr. 126) ,
finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der er fyldt 50 år
før den 1. januar 1999.
Stk. 4.
Medlemmer, der fylder 50 år i 1999, og hvis
dagpengeret udløber i 1999 efter det fyldte 50. år, kan bevare
retten til at modtage ydelser efter § 55, stk. 4, indtil udgangen
af 1999.
Stk. 5.
Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 a,
som affattet ved § 1, nr.14, har virkning for sygdomsperioder, der
påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.
Lov nr. 2767) af 12.
maj 1999 indeholder i §§ 4-7 følgende bestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige
over 60 år omfatter alene medlemmer, der fylder 60 år, og som
påbegynder en dagpengeperiode efter den 30. juni 1999, jf. § 55,
stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Stk. 3.
§ 1, nr. 188) ,
og § 3, nr. 3 og 49) , træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den
1. januar 1999. § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 8. april
1999.
Stk. 4.
Uanset stk. 1 kan opgørelsen af et medlems
pensionsordninger og fradrag for pension, jf. § 74 i, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 9, i en overgangsperiode frem til og med den 31. marts 2000 foretages
på baggrund af erklæring fra medlemmet om pensionsordningernes
værdi. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
fastsætter nærmere regler herom, herunder om skriftlig
dokumentation om pensionsordningerne fra pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.
§ 5
Stk. 1.
Et medlem, der modtager delefterløn, jf.
kapitel 11 d i den hidtil gældende lov, overgår ved lovens
ikrafttræden til efterløn efter reglerne i
arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 a-g som ændret ved
denne lov samt reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Efterløn til medlemmer, der overgår til
efterløn efter stk. 1, udbetales efter
arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og § 75 e som
ændret ved denne lov, jf. dog stk. 3. Perioder med
delefterløn afkorter ikke perioden med ret til efterløn efter
§ 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75 e, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3.
Et medlem, der ikke er fyldt 63 år ved
overgangen til efterløn efter stk. 1, kan vælge at modtage
efterløn med et fast beløb på 82 pct. af højeste
dagpenge efter §§ 47 og 70. Medlemmet har herefter ved det fyldte 63.
år ret til efterløn efter arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1, i resten af
efterlønsperioden, hvis medlemmet opfylder betingelserne i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 4, og § 75
e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet i mindst det omfang, som
ville have været en betingelse for ret til delefterløn efter den
hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Perioder med efterløn
forbruger ikke af ydelsesperioden efter
arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 5.
Stk. 4.
Et medlem, der overgår til efterløn efter
stk. 1, og som driver selvstændig virksomhed efter den hidtil
gældende lovs kapitel 11 d, har ret til at videreføre den
selvstændige virksomhed på uændrede betingelser.
Stk. 5.
Staten yder uanset § 1, nr. 3110) , hver kasse refusion af de udgifter, som
kassen har afholdt efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-5.
§ 6
Stk. 1.
For personer, som på grund af sygdom har meldt
sig ud af en arbejdsløshedskasse før den 1. juli 1999, og som
efterfølgende tilkendes eller er tilkendt bruttorevalideringsydelse
efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende
optages i en arbejdsløshedskasse, fastsætter direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen nærmere regler om opfyldelsen af
anciennitetskravene i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 7
Personer, der er fyldt 35 år, kan indtil den 30. september 1999
melde sig ind i en arbejdsløshedskasse med virkning fra den 1. april
1999 eller senere, hvis de også indbetaler efterlønsbidrag for
den samme periode. Betingelserne for optagelse i en
arbejdsløshedskasse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 41, skal være opfyldt på det tidspunkt, optagelsen har
virkning fra.
Lov nr. 108411) af
29. december 1999 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 3. januar 2000.
Lov nr. 33412) af
17. maj 2000 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
§ 46, stk. 2 og 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, har virkning for udbetalinger, der rettidigt kan finde
sted den 1. juli 2000 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 14, har virkning fra den 1. juli
1999.
Stk. 4.
Reglerne om forrentning i § 86, stk. 3 og 7,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, har virkning for
beløb, som er udbetalt den 1. juli 2000 eller senere.
Stk. 5.
§§ 87 og 87 a, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 18 og 19, har virkning for alle sager om sanktion, hvor der
ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli
2000.
Lov nr. 39713) af
31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lov nr. 39814) af
31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 21. august 2000.
Arbejdsministeriet, den 19. juli
2000
Ove Hygum
/Vibeke Dalbro
Officielle noter
1) Omhandler § 100 om
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
2) Omhandler forstærket
ungdomsindsats, fremrykning af delperiode 2 (aktivperioden), overgangsydelse
m.v.
3) Omhandler optagelse, dagpenge i
forbindelse med ansøgning om social pension, kontingent for unge,
mindstesats for efterlønsmodtagere.
4) Omhandler tilmelding af
kontanthjælpsmodtagere, aktivering ved raskmelding.
5) Omhandler udvidet ungeindsats,
afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af aktivperioden m.v.
6) Omhandler ændring af adgangen
til den forlængede dagpengeret fra 50 år til 55 år.
7) Omhandler fleksibel efterløn
m.v.
8) Omhandler efterlønsbevis.
9) Omhandler ændring af lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik.
10) Omhandler delefterløn.
11) Omhandler venteperiode ved
ophør med selvstændig virksomhed, dagpengegodtgørelse for
1. og 2. ledighedsdag.
12) Omhandler sanktioner, renter,
tilbagebetaling m.v.
13) Omhandler ændring af
bopælskravet i efterlønsordningen m.v.
14) Omhandler
sikring af udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
samt harmonisering af fradragsregler.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Retsinformation · 2. maj 2000
- Dispensation for fravalg af efterlønsordning Retsinformation · 23. juli 2002
- Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 2. juni 2000
- Renter Retsinformation · 20. maj 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 20. maj 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 20. maj 2000