Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af_lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ikke gældende LBK nr 712 af 19/07/2000LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet28. juli 2000

Gældende udgave: LBK nr 808 af 22/09/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 545 afgørelser

Retsinformation 528, Landsskatteretten 11, Domsdatabasen 3, Datatilsynet 2, Det finansielle ankenævn 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, med de

ændringer, der følger af lov nr. 1084 af 29. december 1999, lov

nr. 334 af 17. maj 2000, § 1 i lov nr. 397 af 31. maj 2000 og

§ 1 i lov nr. 398 af 31. maj 2000.

Afsnit I

§§ 1-23 g.

(Ophævet)

Afsnit II

§§ 24-29.

(Ophævet)

Afsnit III

Arbejdsløshedsforsikring

Kapitel 7

Anerkendte arbejdsløshedskasser

Anerkendelse

§ 30. Ved en arbejdsløshedskasse

forstås i denne lov en forening enten af lønmodtagere eller af

selvstændige erhvervsdrivende, der har sluttet sig sammen alene med det

formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af

ledighed.

§ 31. Arbejdsministeren meddeler efter

begæring anerkendelse til arbejdsløshedskasser, der opfylder

betingelserne i § 32.

Stk. 2.

Findes der en anerkendt arbejdsløshedskasse for

et fag, jf. § 32, kan arbejdsministeren dog nægte at anerkende en

ny arbejdsløshedskasse for faget.

Læs alt

§ 32. En arbejdsløshedskasse kan kun

anerkendes, hvis:

1) den optager medlemmer fra

a) et eller flere fag med sammenhængende faglige områder

inden for handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug

m.v., fiskeri, beværternæring, transportvirksomhed og

anlægsvirksomhed eller fra sådanne andre erhvervsområder,

som arbejdsministeren sidestiller med de nævnte fag, eller

b) brancher eller karteller inden for de under litra a nævnte

erhvervsområder,

2) den har mindst 5000 medlemmer, og

3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34.

§ 33. Begæring om anerkendelse indsendes til

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen ledsaget af:

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelser over medlemmer med angivelse af alder og stilling,

3) udskrift af den beslutning, i henhold til hvilken anerkendelsen

søges, samt

4) for så vidt kassen ikke er nyoprettet, det sidste års

regnskab.

Vedtægter

§ 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses

vedtægt skal være i overensstemmelse med en

standardvedtægt, som udarbejdes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet og godkendes af arbejdsministeren.

Stk. 2.

Vedtægten skal indeholde oplysninger

om:

1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område.

2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om

urafstemning.

3) Medlemmernes rettigheder og pligter.

4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af

kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være

statsautoriseret revisor.

5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse

ved anerkendelsens bortfald.

§ 35. Ændring af en anerkendt

arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når

ændringen godkendes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan kun godkende en ændring, der

medfører en udvidelse af kassens faglige område, hvis det nye

faglige område er sammenhængende eller beslægtet med

kassens hidtidige faglige område, eller der er tale om

karteldannelse.

Bortfald af anerkendelse m.v.

§ 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder,

når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed

med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med

mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning

(urafstemning) blandt alle kassens medlemmer.

§ 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder

betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen

med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre arbejdsministeren

bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet.

§ 38. Arbejdsministeren kan bestemme, at

anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf.

§ 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et

regnskabsår,

1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller

bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed

ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed

og orden, eller

2) hvis direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og

Landsarbejdsrådet skønner, at kassen uden direkte at

overtræde gældende regler dog i forholdet til medlemmerne eller

til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for

arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan bestemme, at statens refusion og

forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis

tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen har udstedt efter

loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne.

§ 39. Bortfalder en kasses anerkendelse efter

§§ 37 eller 38, kan arbejdsministeren bestemme, at kassens medlemmer

skal have ret til overflytning til anden anerkendt

arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan

tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 40. (Ophævet)

Kapitel 8

Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser

§ 41. Ret til optagelse som medlem har

personer,

1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 7,

2) som er mellem 18 og 63 år, dog 65 år for personer

født før den 1. juli 1939, og

3) som enten

a) dokumenterer at være beskæftiget som lønmodtager

inden for kassens faglige område,

b) har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst

18 måneders varighed inden for kassens faglige område eller en

erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse,

når kassen modtager skriftlig begæring om optagelse senest 2 uger

efter uddannelsens afslutning,

c) dokumenterer at udøve selvstændig

erhvervsvirksomhed,

d) dokumenterer at deltage i udøvelsen af

ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

e) aftjener værnepligt eller

f) dokumenterer at udøve kommunalt hverv som borgmester,

rådmand eller udvalgsformand eller at være medlem af Folketinget,

regeringen eller Europaparlamentet.

Stk. 2.

Personer, der har afsluttet en erhvervsmæssig

udddannelse af mindst 18 måneders varighed, har uanset bestemmelsen i

stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18

år.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr.

3, litra a, efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte

regler om optagelse af personer, der dokumenterer at være

beskæftiget som lønmodtagere, men som ikke er beskæftiget

inden for en kasses faglige område.

Stk. 4.

Optagelse kan ske som fuldtids- eller

deltidsforsikret, jf. kapitel 11. Et medlem af en kasse for

selvstændige erhvervsdrivende kan dog ikke deltidsforsikres.

Stk. 5.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt

tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, hvortil det offentlige yder tilskud til etablering og

drift, giver også ret til optagelse efter stk. 1, nr. 3.

Stk. 6.

Ingen må være medlem af mere end én

kasse.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr.

1, efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om

optagelse af personer, der har bopæl i udlandet, herunder på

Færøerne og i Grønland.

Stk. 8.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen

af stk. 1, 4 og 5, herunder for afgrænsningen mellem

lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

§ 42. Medlemmer, som tager erhvervsarbejde uden

for kassens faglige område, skal lade sig overflytte til anden kasse,

eller udtræde af kassen.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om overflytning fra en kasse til

en anden, herunder om overflytning af medlemmer, der har gennemført en

erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse i henhold til

§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

§ 43. (Ophævet)

§ 44. Uanset bestemmelsen i § 42 kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et

medlem, som tager lønarbejde uden for kassens faglige område,

bevarer medlemskab i denne, såfremt der ikke findes en anden kasse,

hvortil medlemmet kan overflyttes.

Kapitel 8 a

Kombinationsforsikring

§ 45. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til fuldtidsforsikring

for personer, som samtidig er beskæftiget med både

lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse af

selvstændig virksomhed.

Kapitel 9

Beregning af dagpenge m.v.

§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen

efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad

gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger.

Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en

måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler

herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om,

hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og

skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den

aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra

forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end

højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling

af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 4.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved

efterbetaling af andre ydelser fra kassen, bortset fra

kursusgodtgørelse, og ved forsinket udbetaling af en skattefri

præmie, jf. § 74 k og § 75 c, stk. 10-12.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af

stk. 2-4.

§ 47. Dagpengenes højeste beløb

udgør 2.545 kr. for en uge. Beløbet reguleres én gang

årligt den første mandag i januar måned med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det

regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele

kronebeløb, der kan deles med 5.

§§ 48-50.

(Ophævet)

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem

højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af

medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I

arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov

om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets

størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste

svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten

har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet,

hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter

afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en

dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste

beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for

det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De

regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste

dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af

arbejdsfortjenesten.

Stk. 2.

Til et medlem, der optages i henhold til § 41,

stk. 1, nr. 3, litra b, og som ikke efter uddannelsens afslutning og

forud for ledighedens indtræden har haft beskæftigelse, der

berettiger til beregning af dagpenge i henhold til stk. 1, udbetales

dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste

dagpenge efter §§ 47 og 70.

Stk. 3.

Til en person, der er optaget som medlem under

aftjening af værnepligt, udbetales dagpenge efter stk. 2. Til en

person, der er optaget som medlem forinden aftjening af værnepligt,

udbetales dagpenge efter stk. 1, dog således at dagpengene mindst

udgør det beløb, som følger af stk. 2.

Stk. 4.

Til et fuldtidsforsikret medlem, der i de seneste 3

år umiddelbart før ledighedens indtræden har været

medlem af en arbejdsløshedskasse og været i fuld

beskæftigelse som lønmodtager, udbetales dagpenge efter

stk. 1, dog med mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter

§ 47. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter nærmere regler efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 5.

Til et medlem, der er ledigt, jf. § 57,

stk. 3, efter at have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed

i mindst 3 hele regnskabsår, og som i samme tidsrum har været

medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige

erhvervsdrivende, udbetales dagpenge med et fast beløb, der

udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Hvis

medlemmet dokumenterer, at dagpenge beregnet efter stk. 1 udgør

et højere beløb end beløbet i 1. pkt., er medlemmet dog

berettiget til dette højere beløb. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler

herom.

Stk. 6.

Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser,

som ikke er omfattet af denne lov, skal dagpengene nedsættes,

således at den samlede daglige pengehjælp, medlemmet modtager,

ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter stk. 1, 2, 3,

4 eller 5.

Stk. 7.

Et medlem, der ved optagelsen har eller senere

erhverver ret til ydelser af den art, som er nævnt i stk. 6, skal

straks underrette kassens ledelse herom.

Stk. 8.

Dagpenge efter stk. 1-6 afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

§ 51 a. (Ophævet)

§ 52. (Ophævet)

Kapitel 9 a

Særlige regler for unge under 25 år

§ 52 a. Medlemmer under 25 år, der har

erhvervet ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter

§ 51, jf. § 47 og § 70, i en periode på sammenlagt 6

måneder inden for 18 måneder. Der erhverves ret til

påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny

at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i

§ 53, stk. 2 og 5.

Stk. 2.

Efter udløbet af perioden i stk. 1 har

medlemmet i en periode på 42 måneder inden for 57 måneder,

jf. dog § 55 a, ved deltagelse i et tilbud efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, bortset fra tilbud efter lovens kapitel 6 og 8

samt medlemmer omfattet af samme lovs § 32 a eller § 34,

stk. 2, 2. pkt., ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med

den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag

svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis

fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke efter 1. pkt.

Stk. 3.

I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om

en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2, har medlemmet ret til at

modtage dagpenge efter § 51, jf. §§ 47 og 70. Dog har medlemmer,

der har modtaget og igen skal modtage tilbud efter § 32 a i lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf.

§§ 47 og 70. Et medlem, som er fyldt 25 år, har uanset 2. pkt. ret

til dagpenge beregnet efter § 51.

Stk. 4.

Ved beregning af perioder efter stk. 1 og 2

medregnes ligeledes perioder, hvor et ledigt medlem deltager i tilbud efter

kapitel 5-7, 9 og 10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og efter kapitel

11 a, hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelse,

perioder med godtgørelse for tab af indtægt eller

arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser

samt perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Stk. 5.

Perioder med orlov til børnepasning efter lov

om orlov samt perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV

i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes ikke i perioderne

efter stk. 1 og 2. Tilsvarende gælder for perioder med

støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og

pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget

hjem.

§§ 52 b-52 d

(Ophævet)

§ 52 e. Et medlem under 25 år, der har ret

til dagpenge efter § 52 a, stk. 1, kan i en periode på op til

6 måneder deltage i højskole- og daghøjskoleforløb

i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og

daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af

højeste dagpenge, jf. § 47 og § 70. Medlemmet skal stå

til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler.

§ 52 f. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen

af §§ 52 a og 52 e.

Kapitel 10

Betingelser for ret til dagpenge

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1

års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a,

stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er

endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i

fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de

sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft

beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer

til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst

34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3.

Kun arbejde i medlemsperioder medregnes ved

opgørelse af arbejdskravet i stk. 2. Beskæftigelse, hvortil

der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved

selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til

etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 4.

Retten til dagpenge ophører ved udgangen af den

måned, hvori medlemmet fylder 65 år, dog 67 år for

medlemmer født før den 1. juli 1939.

Stk. 5.

For et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som

følge af, at perioderne efter § 52 a, stk. 1 og 2, og

§ 55, stk. 1, 2 og 5, er udløbet, er generhvervelsen af

retten til dagpenge betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år,

eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig virksomhed

i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem har haft arbejde som

lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3

år.

Stk. 6.

De i stk. 2 og 5 angivne perioder, indenfor

hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges

med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende

forhold:

1) perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers

varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet barn efter lov

om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående,

der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder med orlov til uddannelse efter reglerne for

beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende

i lov om orlov,

5) perioder med orlov til børnepasning efter lov om orlov,

eller

6) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption

efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse og barselsorlov m.v.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen

af stk. 2, 3, 5 og 6, herunder regler om, at timer, for hvilke der er

udbetalt løn, kan indgå i beregningen af

beskæftigelseskravet.

§ 54. Medlemmer, som er optaget i henhold til

§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, opnår ret til dagpenge 1

måned efter uddannelsens afslutning.

§ 55. Et medlem, der har erhvervet ret til

dagpenge, jf. § 53, kan modtage dagpenge efter § 51, jf. § 47

og § 70, i en periode på sammenlagt 12 måneder inden for 24

måneder, jf. dog § 52 a, stk. 1. Der erhverves ret til

påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny

at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i

§ 53, stk. 2 og 5.

Stk. 2.

Efter udløbet af perioden i stk. 1 har

medlemmet i en periode på sammenlagt 36 måneder inden for 48

måneder, jf. dog § 52 a, stk. 2, og § 55 a, ved

deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortset fra

tilbud efter lovens kapitel 6 og 8, ret til at modtage et beløb, der

sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr.

uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og

§ 70. Befordringsgodtgørelse medregnes ikke i indtægten

efter 1. pkt. I uger, hvor medlemmet ikke er i tilbud efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, har medlemmet ret til at modtage dagpenge efter

§ 51, jf. § 47 og § 70.

Stk. 3.

Afslår medlemmet et tilbud efter kapitel 11 a og

§ 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. stk. 2,

bortfalder retten til dagpenge, indtil medlemmet dokumenterer at have haft

beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53,

stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem, der ved udløbet af perioden efter

stk. 2 er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og

indbetaling af efterlønsbidrag ville kunne opfylde anciennitetskravet

for at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år,

bevarer retten til en ydelse efter stk. 2 indtil det fyldte 60.

år.

Stk. 5.

Et medlem, der er fyldt 60 år, kan højst

få dagpenge i 30 måneder uanset bestemmelserne i stk. 1 og

2. Efter sammenlagt 6 måneders ledighed har medlemmet ret og pligt til

at modtage tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf.

stk. 2. Der erhverves ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis

medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det

omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Stk. 6.

Perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud efter

kapitel 5-7 og 9-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og kapitel 11 a,

hvis arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen under uddannelse,

perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og perioder med orlov til

sabbat efter lov om orlov, medregnes i perioderne efter stk. 1,

stk. 2 og stk. 5. Perioder med ydelser, der træder i stedet

for dagpenge, medregnes ligeledes i perioderne efter stk. 1, stk. 2

og stk. 5. For et ledigt medlem medregnes perioder med orlov til

uddannelse efter lov om orlov og perioder med godtgørelse for tab af

indtægt eller arbejdsmulighed og elevstøtte efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser i perioderne efter stk. 1, 2 og 5.

Stk. 7.

Perioder med orlov til uddannelse og orlov til

børnepasning efter lov om orlov samt perioder, hvor medlemmet har

modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, medregnes ikke i perioderne efter stk. 1 og 2, jf. dog

stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder for perioder med

støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og

pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget

hjem.

Stk. 8.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af

stk. 1-7, herunder regler om periodernes varighed og beregning efter

stk. 6 og 7.

§ 55 a. Perioder, hvor medlemmet modtager

sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. dog

§ 52 a, stk. 5, og § 55, stk. 7, medregnes i perioderne

efter § 52 a, stk. 1 og 2, samt § 55, stk. 1, 2 og 5.

Sygdomsperioder efter medlemmets 60. år medregnes dog ikke i perioden

efter § 55, stk. 5.

Stk. 2.

Overstiger en periode med sygedagpenge 6 uger,

forlænges perioden i § 52 a, stk. 2, og § 55,

stk. 2, med den periode, der ligger ud over de 6 uger.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af stk. 1

og 2.

§ 56. I arbejdsperioderne efter § 53,

stk. 2, 3 og 5, medregnes tidsrum, hvori medlemmet har været

indkaldt til aftjening af værnepligt, tidsrum, hvori han har forrettet

frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, samt tidsrum, hvori

han har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i

§ 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art. Endvidere medregnes

tidsrum, hvori medlemmet har udøvet kommunalt hverv som borgmester,

rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget,

Europa-Parlamentet eller regeringen.

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem,

som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for

ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en

dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet

følger af regler fastsat af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84,

stk. 11.

Stk. 2.

Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over

for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn

eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til

arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes

Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til

dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget

af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til

arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de

udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse. Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere

regler.

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig,

når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end

midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig

erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt

mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 4.

Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den

ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Tilmelding

skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde

kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige

konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke

tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige

konsekvenser.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til

selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra

fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære

begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 58. Efter forhandling med

Landsarbejdsrådet kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som ikke får løn for tidsrum, hvori arbejdet indstilles

på grund af vejrliget, eller

b) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig

virksomhed, eller

c) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er

nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for

størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller

§ 55, stk. 1,

b) dagpenge, der udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller

§ 55, stk. 2,

c) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

d) ydelser, der udbetales i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om udbetaling af

dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i

Grønland eller i udlandet.

§ 59. Når et ledigt medlem, som er

arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid,

opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i

vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det

danske arbejdsmarked. Inden for områder, hvor nedsættelse ikke

kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen

under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2.

Har et medlem haft beskæftigelse af

større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig

arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle

overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for

månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog

bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra

opgørelsestidspunktet.

Stk. 3.

Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt

kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af

overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver

tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Særregler om nedsættelse af dagpenge kan

fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør,

at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i

en begrænset arbejdstid.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler efter

forhandling med Landsarbejdsrådet. Der kan herunder fastsættes

regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige

tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale

overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at visse former for

beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab,

og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes

ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

§ 60. Når et medlem, der arbejder i et

ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt

nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten

til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere

end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i

stk. 1. Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold,

hvori der arbejdes periodevis.

§ 61. Dagpenge må ikke udbetales til et

medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout

(konflikt).

Stk. 2.

Som omfattet af konflikt anses:

1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt

er iværksat, når medlemmet ved konfliktens

iværksættelse er beskæftiget på den

konfliktberørte virksomhed,

2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er

beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis

lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket

af konfliktens udfald.

Stk. 3.

Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra

nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke

overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til

arbejdsløshedskassens medlemmer.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne

i stk. 1-3.

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et

medlem,

1) som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage

sig arbejde af normalt omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er

berøvet sin frihed eller som unddrager sig

frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et

medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse

i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og

uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om

statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som

heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i

enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om

ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Dagpengeretten kan ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til

godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem

afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at

afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om de spørgsmål,

der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at

underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a,

stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt

dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,

1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i

uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i

beskæftigelse,

2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på

lørdage og søn- og helligdage, og

3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. § 63.

Stk. 2.

Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en

periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360

timer for et deltidsforsikret medlem.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne

i stk. 1 og 2.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales til et

medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et

passende arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller

arbejdsløshedskassen,

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit

arbejde,

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan

tilregnes medlemmet, eller

4) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at

medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan,

afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en individuel

handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller afslår

eller afbryder en uddannelse, som Arbejdsformidlingen vurderer vil øge

mulighederne for beskæftigelse.

Stk. 2.

Fra det tidspunkt, hvor medlemmet sammenlagt har haft

3 måneders ledighed inden for 6 måneder, må dagpenge ikke

udbetales, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et

rimeligt arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller

arbejdsløshedskassen.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke

anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57,

stk. 3. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de

første fire uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter

den første uge i følgende tilfælde:

1) Ved ophør på grund af konkurs,

2) ved ophør på grund af betalingsstandsning eller

3) ved ophør på grund af tvangsauktion.

Stk. 4.

Et medlem, der nægter at medvirke til udvikling

og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v., anses for at

have fyldestgørende grund til at undlade at overtage arbejde eller

ophøre med arbejdet, jf. stk. 1.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-4 samt om de dagpengemæssige konsekvenser

over for medlemmerne som følge af stk. 1-4.

§ 64. For et medlem, som modtager pension efter

lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning,

begrænses retten til dagpenge efter § 52 a eller § 55 til en

periode på sammenlagt 12 måneder inden for de seneste 18

måneder.

Stk. 2.

Ret til en ny dagpengeperiode efter stk. 1 er

betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem på ny har haft arbejde som

lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets

fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 18

måneder, eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, på ny har haft

arbejde som lønmodtager i en periode, som sammenlagt svarer til

arbejde i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for

de sidste 18 måneder.

Stk. 3

For et medlem, der har en pensionssag under behandling,

gælder reglerne i stk. 1 og 2 fra den 1. i måneden efter, at

der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor behandlingen

af pensionssagen er påbegyndt, jf. lov om social pension. Udbetales

pensionen med virkning fra et tidligere tidspunkt, gælder stk. 1

og 2 fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse.

Tilkendes medlemmet ikke pension, efterbetales de dagpenge, der er bortfaldet

i henhold til 1. pkt.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen

af stk. 1-3.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede

medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel

7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved ledighedens indtræden skal

arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til

at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at

medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til

at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4.

Det påhviler medlemmet at medvirke ved

tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for

gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i

stk. 1-4 fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved

udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat

af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling

med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og

Landsarbejdsrådet nærmere regler for

arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug

for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

Kapitel 11

Særregler for deltidsforsikrede

§ 66. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse i

anerkendte arbejdsløshedskasser, som i henhold til deres

vedtægter kan optage deltidsforsikrede medlemmer, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Lønmodtagere, der modtager delpension i henhold

til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er

fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem af en kasse for

lønmodtagere, som overgår til delpension, skal overflyttes til

deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i

kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares,

selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til

vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige

område, er retten til deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet

erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage

beskæftigelse uden for kassens faglige område.

§ 67. Som deltidsbeskæftigelse betragtes

beskæftigelse, hvis varighed er højst 30 timer om ugen beregnet

i gennemsnit for 4 uger/l måned.

§ 68. Et fuldtidsforsikret medlem, som har

deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt over for kassen begærer

sig overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til

deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det

tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning. Et

medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke

deltidsforsikres.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene

ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom

overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger, dog

3 måneder for månedslønnede, har haft mere end 360

henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til

fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til

kassen.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om bestemmelserne i

stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke der er udbetalt

løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i

stk. 3.

Stk. 5.

Et deltidsforsikret medlem, som undlader at foretage

den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3, udelukkes fra ret til

dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen.

§ 69. (Ophævet)

§ 70. Dagpengenes størrelse for

deltidsforsikrede medlemmer udgør højst 2/3 af det

beløb, der er fastsat i § 47. Beløbet afrundes til

nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

§ 71. Vægring ved at overtage anvist

arbejde, jf. § 63, stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende

begrundet, hvis der anvises et deltidsforsikret medlem arbejde af

større omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis

arbejdet formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver.

§ 72. (Ophævet)

§ 73. Når et ledigt deltidsforsikret medlem

opnår arbejde i et omfang, som svarer til den gennemsnitlige ugentlige

arbejdstid før ledighedens indtræden, kan der ikke udbetales

dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, nedsættes

dagpengene. Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets

arbejdstid i vedkommende uge og medlemmets gennemsnitlige arbejdstid

før ledighedens indtræden. Inden for områder, hvor

nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker

nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen. Ved beregningen vil

der højst kunne tages en ugentlig arbejdstid på 30 timer i

betragtning.

Stk. 2.

Når et medlem har fået udbetalt nedsatte

dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for de sidste 70 uger, bortfalder retten

til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet inden for en 12 måneders

periode har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som

den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf.

stk. 1. For arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, kan der

fastsættes tilsvarende regler.

Stk. 3.

Har et medlem haft beskæftigelse af

større omfang end svarende til en ugentlig arbejdstid på 30

timer, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12

uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før

ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er

opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt

kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af

overskydende timer, jf. stk. 3, omregnes til timer med den til enhver

tid gældende omregningssats.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler herom efter

forhandling med Landsarbejdsrådet.

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den

1. juli 1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

§ 74. Medlemmer, jf. dog § 74 m, der

fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn

efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af

en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30

år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4,

jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30

år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge,

jf. dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf.

§ 74 i, stk. 3 og 4, og

6) har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og

Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. marts

1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt

medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.

Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste

15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf.

stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77,

stk. 5.

Stk. 3.

Medlemmer, der er født før den 1. juli

1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af

efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab

og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det

fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog mindst

udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer

født før den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at

efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april 1999.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort

fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved

afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen

kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den

pågældende periode.

Stk. 5.

Et medlem, der efter det fyldte 50. år mister

dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 2, og

som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde

anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år,

har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er

opfyldt.

Stk. 6.

Retten til efterløn ophører ved udgangen

af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år, eller ved medlemmets

død.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade,

at et medlem, hvis dagpengeret ophører på 60-års-dagen som

følge af lovens § 55, stk. 4 eller 5, eller § 3,

stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998, samt et medlem, der har ret

til efterløn efter stk. 5, og som på grund af sygdom hen

over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn

på 60-års-dagen, kan overgå til efterløn på et

senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke

opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen

er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til

rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet

ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge

efter raskmeldingen.

Efterlønsbevis

§ 74 b. Medlemmer, der opfylder betingelserne i

§ 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 6, har ret til efter

ansøgning at få udstedt et efterlønsbevis af

arbejdsløshedskassen. Beviset har tidligst virkning fra

ansøgningstidspunktet.

Stk. 2.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke

mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet

på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal

på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i

§ 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 3.

Et medlem, som har fået udstedt et

efterlønsbevis, har ret til at få beregnet efterløn

på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 51, som

medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik

virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf.

lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse.

Overgang til efterløn

§ 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra

beskæftigelse, ledighed, overgangsydelse eller delpension. Medlemmer,

der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn,

og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i § 74 f, kan

først overgå til efterløn, når det personlige

arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Stk. 2.

Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning,

som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til

dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer omfattet af

§ 74 a, stk. 5 eller stk. 7, skal ansøgningen

indgives, inden medlemmet fylder 60 år. Efterløn kan tidligst

ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade,

at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan

overgå til efterløn. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at et medlem kan

overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af

værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 5.

Stk. 4.

Et medlem, der ønsker at overgå til

efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 j, stk. 3, fra

delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens

bortfald.

Stk. 5.

Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med

efterlønnen.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til

efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af

delpension efter lov om delpension.

§ 74 d. Et medlem, der er udtrådt af

efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog efter

forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at der i

særlige tilfælde kan ske genindtræden i

efterlønsordningen.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i

perioderne efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, efter

udtræden af efterlønsordningen.

Arbejde i efterlønsperioden

§ 74 e. En efterlønsmodtager kan mod

fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning.

Arbejdet må dog ikke udføres i en selvstændig virksomhed,

der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en

virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets

ægtefælle.

Stk. 2.

Fradrag i efterlønnen for arbejde efter

stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i

dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge og timeoverførsel,

jf. § 58, § 59 og § 73, stk. 1, og stk. 3-5.

Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf.

§ 74 i.

Stk. 3.

Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes

ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5,

og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til

fuldtidsforsikring, jf. § 68.

§ 74 f. Et medlem, der har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 3 hele

regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive

selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i

virksomheden nedsættes til og altid udgør 18½ time pr. uge.

Arbejdstidsnedsættelsen skal dokumenteres.

Stk. 2.

Et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1,

kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene

er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, hvis arbejdstiden i

virksomheden nedsættes til højst 962 timer pr. kalenderår,

og virksomhedens skattepligtige indkomst ikke overstiger halvdelen af et

gennemsnit af den skattepligtige indkomst i virksomheden i de seneste 3

år inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til

afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de

gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års-perioden.

Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det

dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter

deres arbejdstid, jf. 1. pkt. I særlige tilfælde kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tillade, at et medlem

kan drive selvstændig virksomhed med én ansat. Medlemmet skal

over for arbejdsløshedskassen dokumentere, at betingelserne for drift

af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden er opfyldt.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af virksomhedens

skattepligtige indkomst, beregning af virksomhedens gennemsnitlige

skattepligtige indkomst i de seneste 3 år umiddelbart inden overgangen

til efterløn samt modregning i efterlønnen for skattepligtig

indkomst ud over det tilladte omfang.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan

videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet

sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400

timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige

50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5.

Arbejde i en virksomhed efter stk. 1

medfører fradrag i efterlønnen med 18½ time pr. uge. Arbejde i

en virksomhed efter stk. 2 medfører fradrag i efterlønnen

time for time, dog med mindst 12 timer pr. uge. Der kan højst

udbetales efterløn for 962 timer i et kalenderår. Medlemmet skal

løbende oplyse arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid

i virksomheden. Medlemmet skal på en årlig

efterlønserklæring oplyse kassen om virksomhedens skattepligtige

indkomst m.v.

Stk. 6.

Arbejde i en virksomhed efter stk. 4 fradrages i

efterlønnen time for time. Medlemmet skal løbende oplyse

arbejdsløshedskassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden og om

virksomhedens indtægt. Ved kalenderårets afslutning skal

medlemmet på en årlig efterlønserklæring oplyse

kassen om virksomhedens indtægt m.v.

Stk. 7.

Overstiger medlemmets timeforbrug, jf. stk. 1, 2

og 4, i virksomheden det tilladte antal timer pr. uge eller i

kalenderåret, skal arbejdsløshedskassen indstille udbetalingen

af efterløn og træffe afgørelse om tilbagebetaling af den

udbetalte efterløn i kalenderåret. Udbetaling af efterløn

kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det følgende

kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdet i

virksomheden ikke vil overstige det tilladte antal timer i et

kalenderår.

Stk. 8.

Den skattepligtige indkomst ved den selvstændige

virksomhed efter stk. 2 må ikke overstige halvdelen af den

gennemsnitlige skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden

overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i

efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige

årlige afskrivninger i 3-års-perioden. Overstiger den

skattepligtige indkomst dette beløb, skal beløb herudover

modregnes eller tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige

skattepligtige indkomst i de 3 forudgående år har været

mindre end 65.260 kr., modregnes der kun for indkomst, der overstiger den

hidtidige skattepligtige indkomst. Hvis den gennemsnitlige skattepligtige

indkomst har været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun

for skattepligtig indkomst ud over 65.260 kr. Beløbene reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 9.

Overstiger indtægten i en virksomhed efter

stk. 4 det tilladte omfang, skal arbejdsløshedskassen indstille

udbetalingen af efterløn og træffe afgørelse om

tilbagebetaling af den udbetalte efterløn i kalenderåret.

Udbetaling af efterløn kan tidligst genoptages fra begyndelsen af det

følgende kalenderår, hvis medlemmet sandsynliggør, at

virksomhedens indtægt ikke vil overstige det tilladte omfang.

Stk. 10.

Selvstændig virksomhed i

efterlønsperioden medregnes ikke i arbejdsperioderne efter § 53,

stk. 2 og 5.

Stk. 11.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om selvstændig virksomhed

i efterlønsperioden, herunder om definition af indtægt, jf.

stk. 4. Der fastsættes endvidere regler om, at der kan ske

opgørelse af indtægt efter virksomhedens regnskabsår i

stedet for kalenderåret, og om, at ved overgang til efterløn i

et kalenderår nedsættes de i stk. 2 og 4 anførte

timetal og indkomstbegrænsninger forholdsmæssigt.

§ 74 g. Et medlem, der er overgået til

efterløn fra overgangsydelse, kan vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er

fastsat i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74 h.

Stk. 2.

Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i

stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af

efterlønsperioden.

Stk. 3.

Et medlem, der i løbet af et kalenderår

vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have

foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem

200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå

til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2.

I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I det kalenderår, medlemmet indtræder i

efterlønsordningen, reduceres de 200 timer forholdsmæssigt.

Stk. 5.

Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må

ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog

stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen

gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde, der kan

udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan herunder fastsættes

regler om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at

udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse

til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1,

kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1,

og

3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse

til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre

grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1,

tilladte.

Stk. 7.

Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til

stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår,

navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for

indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8.

Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i

de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det

gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for

fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld

sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes

tilsvarende.

Stk. 9.

Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes

ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og

5.

§ 74 h. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og

indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens

størrelse.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler om kontrol af

arbejde og indtægter for efterlønsmodtagere, som har

bopæl, arbejde eller indtægter i et andet EØS-land, samt

om kontrol med, om efterlønsmodtageren i øvrigt opfylder

betingelserne for ret til efterløn.

Fradrag for pension

§ 74 i. Et medlems pensionsordninger

medfører fradrag i efterlønnen efter reglerne i stk. 2-9.

Fradraget foretages, inden der foretages fradrag for arbejde m.v., jf.

§§ 74 e-h.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 3-9 gælder for ordninger

omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet

af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for

tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 3.

Et medlem skal have opgjort værdien på

tidspunktet umiddelbart før det fyldte 60. år af alle sine

pensionsordninger. Opgørelsen foretages af arbejdsløshedskassen

på grundlag af oplysninger, jf. stk. 4, om de i stk. 2, 1.

pkt., nævnte ordninger samt på grundlag af erklæring

afgivet af medlemmet om værdien umiddelbart før medlemmets

fyldte 60. år af de i stk. 2, 2. pkt., nævnte pensioner,

pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt

pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr.

2-4, og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende

livsvarige udbetalinger oplyser medlemmet en beregnet årlig livsvarig

ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige

pensionsordninger oplyses depotet. Medlemmet har endvidere pligt til over for

arbejdsløshedskassen at erklære, om oplysninger, der er

indberettet efter stk. 4, er fyldestgørende.

Stk. 4.

Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og

pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter

pensionsordninger, som er omfattet af stk. 2, 1. pkt., har pligt til at

foretage indberetning af værdien kort før og kort efter

medlemmets fyldte 60. år af de omfattede pensionsrettigheder. For

pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en

beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år.

For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere

bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen,

fastsættes af skatteministeren efter aftale med arbejdsministeren. Sker

indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift

til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse

for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens

§ 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85 og 86, finder tilsvarende

anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker

elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i

elektronisk form til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og

eventuelt andre offentlige myndigheder. Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen videregiver oplysningerne til

arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5.

For pensionsordninger med løbende livsvarige

udbetalinger foretages der fradrag med udgangspunkt i et beløb, der

svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige

ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt. For alle

øvrige ordninger beregner arbejdsløshedskassen en årlig

ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 4, 3. pkt. Inden

fradraget i efterlønnen beregnes, foretages der et bundfradrag i den

samlede årlige pensionsydelse på 10.000 kr. For medlemmer, der

får udstedt efterlønsbevis i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og

2002, er der dog i hele efterlønsperioden et bundfradrag på

henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. om året.

Bundfradraget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100. Fradraget foretages herefter med 60

pct. af den beregnede årlige ydelse pr. efterlønstime. Fradrag

efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i

efterlønsperioden.

Stk. 6.

Løbende udbetaling af pension, inklusive

tillæg, som er led i et ansættelsesforhold, medfører

uanset stk. 5 fradrag i efterlønnen uden bundfradrag fra det

tidspunkt, den kommer til udbetaling. Fradraget udgør 50 pct. af det

udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime, jf. dog stk. 7

og 8.

Stk. 7.

Et medlem, som tidligst overgår til

efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har

virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120

timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, skal alene have

foretaget fradrag efter stk. 6. Fradraget udgør 55 pct. af det

udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime. Det er en

betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om

delpension.

Stk. 8.

Et medlem, der er overgået til efterløn

fra overgangsydelse, skal alene have foretaget fradrag efter stk. 6.

Fradraget udgør 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb pr.

efterlønstime.

Stk. 9.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om fradrag for pensioner.

Stk. 10.

Økonomiministeren kan fastsætte

nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til fradrag

for pension i efterlønnen.

Efterlønnens størrelse

§ 74 j. Til et medlem, der har været

fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15

år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til

efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et

beløb, der svarer til den dagpengesats, medlemmet ville være

berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet,

jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst

ydes med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes

højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5.

Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. juli

1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i stk. 1, hvis de

er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til overgangen til

efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været fuldtidsforsikret

i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger

umiddelbart inden overgangen til efterløn.

Stk. 3.

Til et deltidsforsikret medlem og til et

fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2,

ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats,

som medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed

på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3.

Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer

til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70, jf.

dog stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 4.

Et medlem, der overgår til efterløn fra

delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn efter

stk. 1, hvis medlemmet ved overgangen til delpension opfyldte

betingelserne i stk. 1, jf. stk. 2.

Stk. 5.

Et medlem, som tidligst overgår til

efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har

virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120

timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, har ret til

efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats,

medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed

på overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Det er en

betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om

delpension.

Stk. 6.

Efterløn til et medlem, der er overgået

til efterløn fra overgangsydelse, udbetales med et fast beløb

på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 7.

Efterlønnen afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 8.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om beregning af

efterlønnen.

Præmieordning

§ 74 k. Et medlem, som tidligst overgår til

efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har

virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120

timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde

herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når

medlemmet fylder 65 år eller afgår ved døden. Det er en

betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om

delpension. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er sket

tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2.

For medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til

efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 74 j, stk. 1, jf.

stk. 2, efter udløbet af perioden på mindst 2 år, jf.

stk. 1, udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste

beløb på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør

præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på

årsbasis, jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog

højst for 12 gange 481 timer.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets

omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler

præmiebeløbet.

Stk. 4.

Krav på præmien kan ikke overdrages eller

gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages

modregning med eventuelle statslige tilgodehavender.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af denne

bestemmelse, herunder om opgørelsen af arbejde efter stk. 1 og 2,

samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 7, og

§ 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Udbetaling af efterløn

§ 74 l. Efterløn udbetales bagud for 4

henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter

næstsidste søndag i en måned. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode,

når særlige forhold taler herfor. Direktøren

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere

regler om, hvornår efterlønnen skal være til disposition

for medlemmet.

Stk. 2.

Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der

opholder sig i lande uden for EØS-området i længere tid.

Nærmere regler herom fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 3.

Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, der

arbejder i lande uden for EØS-området, medmindre arbejdet

udføres som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Stk. 4.

Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som

ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin

frihed.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til efterløn,

hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

§ 74 m. Efterlønsmodtagere, der på

grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge

lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres

medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, bevarer retten til

efterløn efter dette kapitel.

Stk. 2.

Efterlønsmodtagerens hidtidige

arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling m.v. af efterløn

mod et bidrag til administration, der udbetales af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen. Bidraget udgør årligt et

beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf.

§ 47.

Stk. 3.

Efterlønnens størrelse for et år

reduceres med et beløb svarende til bidraget til

arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et

bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange

højeste dagpenge for en dag, jf. § 47.

Stk. 4.

Efterlønsmodtagere, der har modtaget

efterløn i et andet EØS-land efter stk. 1, og som igen

tager bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og

Grønland, skal uanset bestemmelserne i § 41 optages i den

arbejdsløshedskasse, som de var medlem af umiddelbart forud for

overflytningen til arbejdsløshedsforsikringen i et andet

EØS-land. Dette gælder dog ikke, hvis efterlønsmodtageren

fortsat er beskæftiget i et andet EØS-land og derfor er omfattet

af arbejdsløshedsforsikringen der.

Stk. 5.

Reglerne i kapitel 13 om tilbagebetaling og sanktioner

samt reglerne om klageadgang i kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse i

forhold til efterlønsmodtagere, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1-5.

Efterløn til medlemmer, der er fyldt 60 år

før den 1. juli 1999

§ 75. Medlemmer, jf. dog § 75 f,

stk. 3, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, har

ret til efterløn efter reglerne i §§ 75 a-g.

§ 75 a. Efterløn ydes efter

ansøgning til ældre medlemmer, der helt eller delvist forlader

arbejdslivet før det fyldte 67. år. Overgang til efterløn

kan ske fra beskæftigelse, overgangsydelse, delpension eller

ledighed.

Stk. 2.

Et medlem, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan først overgå til efterløn,

når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end

midlertidig, jf. dog § 75 c.

Stk. 3.

Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt,

hvor arbejdsløshedskassen har modtaget medlemmets skriftlige

ansøgning. Ved overgang til efterløn fra overgangsydelse, jf.

§ 75 b, stk. 1, nr. 3, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen dog i særlige tilfælde tillade,

at efterløn ydes fra et tidligere tidspunkt.

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af

anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i 20 år inden for de sidste 25

år, jf. dog stk. 2,

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge

efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne

og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. marts

1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved

uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år.

Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste

15 år.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort

fra afbrydelser i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i

stk. 2, 1. pkt., er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af,

at medlemmet indbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den

pågældende periode.

Stk. 4.

Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til

efterløn i stk. 1-3, bortset fra stk. 1, nr. 4, har ret til

at få udstedt et efterlønsbevis af

arbejdsløshedkassen.

Stk. 5.

Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke

mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet

på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal

på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i

stk. 1-3.

Stk. 6.

Medlemmer, der ønsker at overgå til

efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 2, fra

delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens

bortfald. Nærmere regler om overgangen fastsættes af

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 7.

Retten til efterløn ophører ved udgangen

af den måned, hvori medlemmet fylder 67 år.

Stk. 8.

Et medlem, der modtager ydelser efter lov om social

pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage

efterløn. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse sammen med

efterlønnen.

Stk. 9.

Medlemmer, der er udtrådt af

efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til

efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af

efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet,

én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved

genindtrædelsen skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til

dagpenge ved ledighed, dog bortset fra arbejdskravet efter § 53, og

rådighedsbetingelserne efter § 62, stk. 1, nr. 1 og 3, samt

have bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og

Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 10.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om overgang til,

udtræden af og genindtræden i efterlønsordningen.

§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden

vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er

fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Stk. 2.

Vælger medlemmet at arbejde efter reglerne i

stk. 1, nr. 2, gælder valget for resten af

efterlønsperioden.

Stk. 3.

Et medlem, der i løbet af et kalenderår

vælger at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, skal have

foretaget fradrag for alt arbejde i kalenderåret. Overskrider et medlem

200-timersgrænsen, jf. stk. 1, nr. 1, skal medlemmet overgå

til arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 2, jf. dog stk. 6, nr. 2.

I givet fald finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Et medlem, der vælger at arbejde efter reglerne

i stk. 1, nr. 1, må ikke arbejde i de første 5 uger efter

overgangen til efterløn. I det kalenderår, medlemmet

indtræder i efterlønsordningen, reduceres de 200 timer

forholdsmæssigt.

Stk. 5.

Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må

ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog

stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der

ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen

gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde i

efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler om,

at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at

udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse

til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1,

eller stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i

stk. 1, nr. 1, og

3) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse

til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre

grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1,

tilladte.

Stk. 7.

Til tilladelser efter regler fastsat i henhold til

stk. 6, nr. 2 og 3, kan der knyttes økonomiske vilkår,

navnlig således, at der sker fradrag i efterlønnen for

indtægter ved arbejde ud over de 200 timer.

Stk. 8.

Perioder, i hvilke medlemmet modtager sygedagpenge

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, medregnes som arbejde i

de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, efter forholdet mellem det

gennemsnitlige ugentlige timetal i den periode, der danner grundlag for

fastsættelse af sygedagpengene, og en arbejdsperiode med fuld

sædvanlig arbejdstid. Perioder med løn under sygdom medregnes

tilsvarende.

Stk. 9.

Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes

ved optjening af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 2 og 5,

og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til

fuldtidsforsikring efter § 68.

Stk. 10.

Et medlem, som efter overgang til efterløn,

eller efter at efterlønsbeviset har virkning, har haft

lønarbejde efter den 1. juli 1999 i mindst 2 år, dog mindst

3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller som i

mindst samme periode har drevet selvstændig virksomhed i

væsentligt omfang, optjener ved arbejde herudover i mindst 481 timer

ret til en skattefri præmie, når medlemmet fylder 67 år

eller afgår ved døden. Arbejde i perioder med delpension kan

ikke medregnes.

Stk. 11.

For medlemmer, som efter udløbet af perioden

på mindst 2 år, jf. stk. 10, opfylder betingelserne for ret

til efterløn som fuldtidsforsikrede, jf. § 75 d, stk. 1,

udgør præmien 6 pct. af dagpengenes højeste beløb

på årsbasis, jf. § 47. For andre udgør præmien

6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis,

jf. § 70. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst for 12

gange 481 timer.

Stk. 12.

Arbejdsløshedskassen opgør arbejdets

omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmien

efter reglerne i § 74 k, stk. 3 og 4.

Stk. 13.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af reglerne i

stk. 10-12.

§ 75 d. Til medlemmer, der inden for de sidste 10

år sammenlagt har været fuldtidsforsikret i mindst 5 år,

deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn,

ydes efterløn med et beløb, der svarer til medlemmets dagpenge

beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 47, eller udbetalt efter

§ 51, stk. 4 eller 5. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om

fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2.

Medlemmer, der overgår til efterløn fra

delpension efter lov om delpension, har ret til efterløn som

fuldtidsforsikrede, hvis de ved overgang til delpension opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3.

Efterløn med det i stk. 1 nævnte

beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode,

der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 5, 1.

pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst

udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 47. Perioder

med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med

efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i

1. pkt. nævnte periode.

Stk. 4.

Til et medlem, der ved overgangen til efterløn

er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være

berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 5, ydes

efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1.

Stk. 5.

Efterløn til medlemmer, der overgår til

efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 4,

eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af

højeste dagpenge efter § 47.

Stk. 6.

Efterløn, der fra overgangen til den i

stk. 3 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge,

reguleres efter § 47.

Stk. 7.

Medlemmer, der har fået udstedt et

efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet

efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde

ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 e. Til deltidsforsikrede medlemmer og til

fuldtidsforsikrede medlemmer, der ikke opfylder betingelserne i § 75 d,

stk. 1, ydes efterløn med et beløb, der svarer til

medlemmets dagpenge beregnet efter § 51, stk. 1, jf. § 70. Til

medlemmer, der opfylder betingelserne i § 51, stk. 5, 1. pkt., ydes

efterløn dog med et beløb, der svarer til højeste

dagpenge efter § 70. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler om

fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2.

Efterløn med det i stk. 1 nævnte

beløb kan højst udbetales indtil udløbet af en periode,

der svarer til medlemmets dagpengeperiode efter § 55, stk. 5, 1.

pkt., jf. stk. 6. Efterlønnen kan herefter højst

udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter § 70. Perioder

med delpension efter lov om delpension ligestilles med perioder med

efterløn. Arbejde i perioder med delpension forlænger ikke den i

1. pkt. nævnte periode.

Stk. 3.

Til et medlem, der ved overgangen til efterløn

er fyldt 63 år, og som på overgangstidspunktet ville være

berettiget til dagpenge i mindst 2 år, jf. § 55, stk. 5, ydes

efterløn i hele efterlønsperioden efter stk. 1.

Stk. 4.

Efterløn til medlemmer, der overgår til

efterløn efter at have modtaget ydelser efter § 55, stk. 4,

eller fra overgangsydelse, ydes med et fast beløb på 82 pct. af

højeste dagpenge efter § 70.

Stk. 5.

Efterløn, der fra overgangen til den i

stk. 2 nævnte periode ydes med 82 pct. af højeste dagpenge,

reguleres efter § 70.

Stk. 6.

Medlemmer, der har fået udstedt et

efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet

efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde

ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 75 f. Efterløn udbetales bagud for 4

henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter

næstsidste søndag i en måned. En

arbejdsløshedskasse kan dog vælge at udbetale efterløn

for en måned ad gangen. Udbetalingen sker månedsvis bagud og ydes

for indtil 160,33 timer pr. måned. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode,

når særlige forhold taler herfor. Direktøren

fastsætter nærmere regler om, hvornår efterlønnen

skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Efterløn kan ikke udbetales til medlemmer, der

i længere tid opholder sig i lande uden for EØS-området.

Nærmere regler fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3.

For efterlønsmodtagere, der på grund af

beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne

i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres medlemskab af en

dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Efterløn kan ikke udbetales til et medlem, som

ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin

frihed.

§ 75 g. Arbejdsministeren fastsætter efter

indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, der

har forhandlet med Landsarbejdsrådet, regler om, hvilken betydning

arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for

størrelsen af efterlønnen.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om

retten til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om

delpension.

Kapitel 11 b

Feriedagpenge

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med

feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder

arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet. Udbetaling af

efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

Et medlem optjener endvidere ret til ferie med

feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har

fået udbetalt

1) dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse

eller løn,

2) voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om støtte

til voksenuddannelse eller

3) ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, kan sidestilles med de i stk. 1 og de

under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.

Stk. 3.

For et medlem, der er optaget i

arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en

erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b,

gælder følgende:

1) Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et

ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel

det pågældende som det følgende ferieår.

2) Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et

ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det

pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det

følgende ferieår.

3) Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et

ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det

pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det

følgende ferieår.

4) Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et

ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme

ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller

løn.

Stk. 4.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet

på ferietidspunktet

1) er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2) ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3) har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller

løn.

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan

medlemmer, der som ledige deltager i uddannelse i henhold til lov om orlov,

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser

og modtager orlovsydelse, uddannelsesgodtgørelse eller

godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, i stedet

for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge

under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lign.

Stk. 6.

Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1

sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har

modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til

25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en

forholdsmæssig beregning.

Stk. 7.

Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om

beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges

underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og

kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet. Endvidere fastsætter arbejdsministeren efter

forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til

arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen

af voksenuddannelsesstøtten.

Kapitel 11 c

Overgangsydelse

§ 75 i. Et medlem, jf. dog § 75 m,

stk. 3, der er overgået til overgangsydelse, bevarer retten

hertil efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Det er en betingelse for at bevare retten, at

medlemmet har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og

Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 3.

Overgangsydelsen udgør et fast beløb

på 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede, jf. §§ 47 og 70. Overgangsydelsen afrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen

af den måned, hvori medlemmet fylder 60 år eller ved overgang til

efterløn.

§ 75 j. Et medlem, der modtager overgangsydelse,

har ret til at arbejde efter de regler, der er fastsat i § 74 e og

§ 74 f, stk. 4, jf. dog stk. 2. Arbejde og indtægter

medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt., og

stk. 4.

Stk. 2.

Et medlem kan vælge at drive selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer i et

kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74 g, stk. 6,

nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i

overgangsydelsen.

Stk. 3.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse, og som overskrider 200-timers-grænsen, skal

overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de regler, der

er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige

omstændigheder meddele tilladelse til, at et medlem, der har

overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at drive

selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen

kan knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 4.

Et fuldtidsforsikret medlem har ret til at have

indtægt ved lønarbejde, ved hverv eller ved mindre jordbrug

på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår uden fradrag i

overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende ret til

fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver

anden selvstændig virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til

indtægter efter 1. eller 2. pkt. uden fradrag.

Stk. 5.

Hvis medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt

kalenderår, nedsættes det fradragsfri beløb i stk. 4

forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 2,

forholdsmæssigt.

Stk. 6.

Det fradragsfri beløb reguleres en gang

årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100

kr.

§ 75 k. Medlemmet bevarer ret til overgangsydelse,

selv om betingelserne for at generhverve retten til dagpenge, jf. § 53,

stk. 2, litra a og litra b, er opfyldt, medmindre medlemmet over for

arbejdsløshedskassen skriftligt tilkendegiver ønske om at

udnytte sin dagpengeret.

§ 75 l. Et medlem, der modtager ydelser efter lov

om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig

modtage overgangsydelse. Medlemmet kan dog modtage invaliditetsydelse sammen

med overgangsydelsen.

§ 75 m. Overgangsydelse udbetales bagud for 4

henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter

næstsidste søndag i en måned. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode,

når særlige forhold taler herfor. Direktøren

fastsætter nærmere regler om, hvornår overgangsydelsen skal

være til disposition for medlemmet.

Stk. 2.

Overgangsydelse kan ikke udbetales til medlemmer, der

i længere tid opholder sig i lande uden for

EØS-området.

Stk. 3.

For modtagere af overgangsydelse, der på grund

af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge

lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 ikke kan bevare deres

medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, finder § 74 m

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Overgangsydelse kan ikke udbetales til et medlem, som

ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin

frihed.

§ 75 n. Nærmere regler om anvendelse af

bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler om kontrol af

arbejde og indtægter for modtagere af overgangsydelse, som har

bopæl, arbejde eller indtægter i et andet EØS-land, samt

om kontrol med, om modtageren af overgangsydelse i øvrigt opfylder

betingelserne for ret til overgangsydelse.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om retten til overgangsydelse,

hvis medlemmet er omfattet af strejke eller lockout (konflikt).

Kapitel 12

Økonomi

Indbetaling af medlemsbidrag m.v.

§ 76. Arbejdsløshedskassen

indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer, der fritages

for at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende

til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen

tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra

medlemmerne.

Stk. 2.

Beløb efter stk. 1 indbetales

månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det

årlige beløb afrundet til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3.

Sker indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke

rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver

påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt

gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

§ 77. Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk

bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et

frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et

administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til finansiering af

indbetalinger til ATP, jf. stk. 7.

Stk. 2.

Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen

udgør på årsbasis 6 gange dagpengenes størrelse,

jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen

fastsættes på årsbasis for følgende grupper

således:

1) Medlemmer under 25 år, der deltager i eller har modtaget og

igen skal modtage tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, og som under uddannelsen modtager

uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse for tab af

indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, skal indbetale bidrag på 3 gange dagpengenes

størrelse, jf. §§ 47 og 70.

2) Medlemmer, der er på overgangsydelse eller på

seniorydelse efter lov om seniorydelse, skal indbetale bidrag på 1,81

gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

3) Medlemmer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og

som modtager efterløn, jf. dog nr. 6, eller som har fået udstedt

efterlønsbevis, skal i 1999 indbetale bidrag på 4 gange og i

2000 på 5 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Fra

2001 betales bidrag efter stk. 2.

4) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og

som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag

på 7,24 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

5) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og

som modtager efterløn, jf. dog nr. 6, skal indbetale bidrag på

3,62 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Medlemmer, som

modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75

d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e,

stk. 4, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes

størrelse, jf. §§ 47 og 70.

6) Medlemmer, som er overgået til efterløn fra

overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes

størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Stk. 4.

Bidraget til efterlønsordningen udgør

på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47

og 70. Bidraget udgør dog 4 gange dagpengenes størrelse i 1999

og 6 gange dagpengenes størrelse i 2000. Bidraget opkræves af

alle medlemmer, jf. dog stk. 5, som ikke skriftligt har tilkendegivet,

at de ønsker at fravælge bidraget.

Stk. 5.

Bidrag til efterlønsordningen skal ikke

indbetales af følgende grupper:

1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har

fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til

seniorydelse efter lov om seniorydelse.

4) Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne

om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

5) Medlemmer under 30 år.

Stk. 6.

Kassen kan fastsætte et særligt bidrag til

dækning af administrationsudgifter.

Stk. 7.

Til dækning af kassens udgifter til finansiering

af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af

dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a,

stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et

særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af

efterlønsmodtagere og seniorydelsesmodtagere samt af medlemmer, der er

fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.

Stk. 8.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af

bidrag efter stk. 2-7, herunder om efterbetaling og tilbagebetaling af

bidrag til efterlønsordningen.

Stk. 9.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved

domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres

frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet ligeledes regler om, at medlemmer, der betaler bidrag

til efterlønsordningen, jf. stk. 4, og som deltager i en

erhvervsmæssig uddannelse, der berettiger til optagelse som medlem i en

arbejdsløshedskasse, jf. § 41, i nærmere angivne

tilfælde efter anmodning kan fritages for betaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, i en periode

på sammenlagt højst 5 år. Der kan endvidere

fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at

betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3,

når særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 10.

Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens

bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til

henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning,

administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til

finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

§ 77 a. Et medlem, som har indbetalt

efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, har ret til at få

bidraget tilbagebetalt, hvis medlemmet inden det fyldte 65. år

får tilkendt førtidspension på grund af nedsat

erhvervsevne efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk

lovgivning. Tilsvarende har boet efter et medlem ret til at få bidraget

tilbagebetalt, hvis medlemmet dør inden det fyldte 65. år.

Stk. 2.

Et medlem, som har indbetalt efterlønsbidrag,

har ret til det indbetalte bidrag, hvis medlemmet inden det fyldte 65.

år anmoder herom og skriftligt fravælger muligheden for at

modtage efterløn. Hvis medlemmet ikke er fyldt 60 år, er det en

betingelse, at bidraget overføres til en pensionsordning som led i et

ansættelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1,

bortset fra § 2, nr. 3, eller, hvis medlemmet ikke er omfattet af en

sådan ordning eller der ikke kan indbetales til en sådan ordning,

til en bestående eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet

af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere

overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis

medlemmet er fyldt 60 år, udbetales beløbet kontant.

Stk. 3.

Hvis en person, som har fravalgt muligheden for at

modtage efterløn, ikke har anmodet om overførsel til en

pensionsordning senest 6 år efter, at den pågældende er

ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, skal

arbejdsløshedskassen overføre registreringen af det indbetalte

bidrag til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, som efter

påkrav tilbagebetaler bidraget, dog tidligst ved

pågældendes fyldte 60. år. Retten til at få

tilbagebetalt efterlønsbidrag bortfalder ved pågældendes

fyldte 66. år.

Stk. 4.

For en person, som er ophørt med at indbetale

efterlønsbidrag uden at have fravalgt muligheden for at modtage

efterløn, finder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende anvendelse.

Hvis et medlem ved senere indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde

betingelsen for ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 3,

kan registreringen af tidligere indbetalt efterlønsbidrag efter

anmodning tilbageføres til medlemmets arbejdsløshedskasse.

Stk. 5.

Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal

indbetalte dagpengesatser efter §§ 47 og 70, som medlemmet har indbetalt

som efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4. Ved tilbagebetalingen

gælder § 49 A, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 6.

Beløbet efter stk. 5 fratrækkes 5

dagpengesatser, jf. §§ 47 og 70, for hver uge, der er udbetalt

efterløn til medlemmet.

Stk. 7.

Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på

grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet

eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en

pensionsordning.

Stk. 8.

Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte

efterlønsbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan

gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om tilbagebetaling af

efterlønsbidrag efter denne bestemmelse. Der kan herunder

fastsættes regler om, at direktøren i ganske særlige

tilfælde, hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at

overgå til efterløn, kan give tilladelse til, at

efterlønsbidraget tilbagebetales. Der kan endvidere fastsættes

regler om, at direktøren i ganske særlige tilfælde kan se

bort fra aldersgrænsen på 66 år i stk. 3.

§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter

§ 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal

vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2.

Et medlem, der undlader at betale det fulde

medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf.

§ 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det

tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog

stk. 3.

Stk. 3.

Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har

betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt

har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de

medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har

betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen

skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige

medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4.

Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3,

samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at

medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves

slettelsen.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 3,

1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen,

når særlige forhold medfører væsentlige

vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne

i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for

medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om

tilbagebetaling af medlemsbidrag.

Stk. 7.

Undlader et medlem at betale frivilligt

efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen

rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt

anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan

medføre, at medlemmet mister retten til efterløn.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 8.

Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med

udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et

restancegebyr. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere

regler herom.

Refusion

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de

udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt

efter kapitel 9 og 9 a, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77,

stk. 8, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79,

stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4.

Stk. 2.

Til dækning af en kasses løbende udgifter

til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter

nærmere regler herom.

Stk. 3.

Krav på refusion bortfalder, og udbetalte

beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning

forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der

fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan tillade, at stk. 3

fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler

herfor.

§ 80. En kasse, hvis offentlige anerkendelse er

bortfaldet efter den 1. april 1966, har først ret til refusion efter

§ 79, stk. 1, når der er forløbet fulde 4

regnskabsår efter meddelelse af ny anerkendelse, og der for denne tid

er indbetalt beløb til staten efter § 76, stk. 1.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

en kasse, hvis tidligere anerkendelse bortfaldt i henhold til § 37 som

følge af, at antallet af medlemmer af kassen var lavere end fastsat i

§ 32, nr. 2.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan bestemme, at reglen i

stk. 1 ikke finder anvendelse på en kasse, hvis tidligere

anerkendelse bortfaldt i henhold til § 36 eller § 38.

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen:

1) revideret regnskab for det sidst forløbne

regnskabsår,

2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt

3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens

medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregningen

af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, kapitel 11

a-c, § 77, stk. 8, og § 77a, og af de indbetalingspligtige

beløb efter § 76, jf. § 77.

Stk. 2.

Kassens regnskabsår er kalenderåret,

medmindre arbejdsministeren tillader afvigelse herfra.

§ 82. Kassens indtægt og formue skal holdes

afsondret fra andre foreningers midler og må hverken som lån

eller gave tilflyde andre foreninger eller anvendes i andet uvedkommende

øjemed.

Bidrag fra arbejdsgivere

§ 83. Arbejdsgiverne skal bidrage til nedbringelse

af statens udgifter til arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere

regler herom fastsættes ved lov.

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved

afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og

lignende dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til

7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47,

stk. 1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed

på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en

dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum

omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler

arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun,

når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger.

Stk. 3.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse bortfalder,

1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes

den efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedagpenge eller

afholdes ferie i tilslutning til arbejdsophøret,

2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlemmet,

3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på

virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendiggjort af

strejke eller lockout på anden virksomhed, eller

4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der

ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale

dagpengegodtgørelse til samme person kan højst indtræde

16 gange i løbet af et kalenderår.

Stk. 5.

Dagpengegodtgørelsen udbetales snarest muligt,

dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling efter medlemmets

arbejdsophør, hjemsendelse m.v., eller efter medlemmets afgivelse af

en erklæring på tro og love om kravet i stk. 3, nr. 1.

Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter medlemmets afskedigelse, hjemsendelse

m.v., anmode medlemmet om at afgive en erklæring efter 1. pkt.

Medlemmets ret til dagpengegodtgørelse bortfalder, hvis

erklæringen på tro og love ikke er afgivet til arbejdsgiveren

senest 14 dage efter arbejdsgiverens anmodning.

Stk. 6.

Hvis dagpengegodtgørelsen ikke betales

rettidigt, jf. stk. 5, har arbejdsløshedskassen efter anmodning

fra medlemmet pligt til at hjælpe med at få beløbet

udbetalt hos arbejdsgiveren, hvis kassen finder, at medlemmet utvivlsomt har

krav på dagpengegodtgørelsen. Arbejdsløshedskassen sender

med henblik herpå en skriftlig begrundet anmodning til arbejdsgiveren

om betaling af dagpengegodtgørelse inden 14 dage. Udbetaler

arbejdsgiveren ikke dagpengegodtgørelsen inden udløbet af den

anførte frist, og finder kassen fortsat, at kravet er berettiget,

lægger kassen godtgørelsen ud til medlemmet. § 86 finder

tilsvarende anvendelse på udlagt godtgørelse efter 3. pkt.

Stk. 7.

Samtidig med udbetaling efter stk. 6, 3. pkt.,

fremsender arbejdsløshedskassen sagen med en begrundet indstilling til

Arbejdsmarkedets Ankenævn, der træffer afgørelse i sagen,

jf. stk. 8. Finder ankenævnet, at medlemmet er berettiget til

dagpengegodtgørelse, skal arbejdsgiveren indbetale godtgørelsen

til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen inden for en

nærmere angivet frist, som fastsættes af ankenævnet.

Stk. 8.

Tvivlsspørgsmål om ret til

dagpengegodtgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedets

Ankenævn. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Stk. 9.

Krav mod arbejdsgiveren om betaling af

dagpengegodtgørelse, jf. stk. 7, kan med tillæg af

omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kravet ikke betales inden for

den fastsatte frist. Finansstyrelsen kan inddrive det skyldige beløb

ved udpantning, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Stk. 10.

Finansstyrelsen kan indhente oplysninger hos

skattemyndigheder og andre myndigheder om arbejdsgiveren, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af det skyldige beløb

efter stk. 7.

Stk. 11.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet regler om anvendelse af bestemmelserne i

stk. 1-7 og kan herunder fastsætte regler om, at

dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige tilfælde ud

over de i stk. 3 nævnte. Arbejdsministeren fastsætter regler

om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens behandling af sager efter stk. 7 og

8.

§ 85. (Ophævet)

§ 85 a. (Ophævet)

§ 85 b. Ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de

indtil 1. januar 1988 gældende regler kan inddrives af Finansstyrelsen.

Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere

regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen,

herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3.

For overtrædelser efter stk. 2 kan der

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige

for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1,

herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kapitel 12 a

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 85 c. For medlemmer af

arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager dagpenge,

indbetales et bidrag, der udgør det dobbelte af det bidrag, der er

fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales dagpenge

for.

Stk. 3.

Dagpengemodtageren betaler 1/3 af bidraget,

arbejdsløshedskasser for lønmodtagere betaler 1/3 af bidraget

og arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension betaler 1/3 af bidraget. Hver bidragsandel for en uge

nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Bidragene finansieres i

overensstemmelse med de i stk. 4-6 fastsatte regler.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen fratrækker

dagpengemodtagerens del af bidraget ved udbetalingen af dagpenge med henblik

på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension

efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5.

Bidraget fra arbejdsløshedskasserne

fastsættes som et bidrag pr. medlem, og bidragets størrelse

beregnes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

nærmere af arbejdsministeren fastsatte regler.

Stk. 6.

Bidraget fra arbejdsgivere finansieres gennem en

modregning i kompensationsbeløbet efter lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension § 17 a forud for modregning i henhold til anden

lovgivning. Arbejdsministeren fastsætter bidraget efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet beregnes af

Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag

til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren

i de 3-måneders perioder, der gælder for beregning af

kompensationsbeløbet, jf. § 17 a, stk. 2, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør

årligt det af arbejdsministeren fastsatte bidrag, for hver gang

arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget

efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 7.

Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling

fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling

af bidrag efter stk. 3-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 8.

Indbetaler kassen ikke bidrag rettidigt, finder

reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 85 d. For medlemmer af

arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, som modtager

overgangsydelse eller efterløn, og som ønsker at betale

bidrag til ATP, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15,

stk. 1, sammenholdt med § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

I perioden 1. juli 1999 til 31. december 2001

indbetales for medlemmer af arbejdsløshedskasser for

selvstændige erhvervsdrivende, der modtager overgangsydelse eller

efterløn, og som ønsker at betale bidrag til ATP, det bidrag,

der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 b i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales

overgangsydelse eller efterløn for.

Stk. 4.

Modtageren af overgangsydelse eller efterløn

betaler halvdelen af bidraget, og staten betaler den anden halvdel. Hver

bidragsandel for en uge eller en måned nedrundes til nærmeste

hele kronebeløb. Bidragene finansieres i overensstemmelse med de i

stk. 5 og 6 fastsatte regler.

Stk. 5.

Arbejdsløshedskassen fratrækker

medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af overgangsydelse eller

efterløn med henblik på indbetaling af bidraget til

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 6.

Statens andel af bidraget indbetales af Direktoratet

for Arbejdsløshedsforsikringen til Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 7.

Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling

fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling

af bidrag efter stk. 4-6 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 8.

Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag

rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 9.

For personer, der i medfør af §§ 74 m, 75

f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, modtager efterløn eller

overgangsydelse, og som ikke er medlemmer af en dansk

arbejdsløshedskasse, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende

anvendelse.

§ 85 e. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse

for lønmodtagere, som modtager dagpenge, betaler en særlig

pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2.

Arbejdsløshedskassen fratrækker

opsparingen ved udbetalingen af dagpenge med henblik på indbetaling af

beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals

udløb. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling

fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling

af beløb efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Indbetaler kassen ikke opsparing rettidigt, finder

reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget

dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra

kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis

medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller

hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre

ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre

indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen,

skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse

af de pågældende indtægter ville have medført, at

ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten

til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter

stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter

rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der

tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke

overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på

opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og

15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra

statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre

den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller

mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være

ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af

stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til

refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke

skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis

arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte

beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke

kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har

tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter

dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2

med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den

løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav,

medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet

har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem, der ikke har

tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne

renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af

kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som

nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes

inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2

med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav

på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal

betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter

stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og

omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion

fra statskassen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved

udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er

fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller

er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens

inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb

anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen

af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af

reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter

stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15.

Modtageren af en skattefri præmie efter

§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-12, skal betale

præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med

urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige

oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt

indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var

uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af

efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-14

finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne

bestemmelse.

§ 86 a. Et medlem, som uberettiget har modtaget

dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale

beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller

fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene,

eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1,

og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der

dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale dagpengene tilbage, i

det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter

ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette til

medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for

retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Krav mod et medlem på tilbagebetaling af

dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg af omkostninger

inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige

beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når

kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller

er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens

inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb

anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter

stk. 3, herunder om straf af bøde for overtrædelse af

reglerne.

Stk. 5.

§ 86, stk. 13 og 14, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller

forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå

en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet

tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme,

at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste

forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens

tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages

som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over

for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv

karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten

til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, bortfalder for et antal

timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er

karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens

ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i

svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen

forelægge sagen for direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken

afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille

udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i

bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det

sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for

kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til

medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra

konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive

politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for

kassen.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af

stk. 1-6.

§ 87 a. Har et medlem gjort sig skyldig i svig

eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af dagpenge

efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal

gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3,

på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en

sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende

slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået

mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et

medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i

forbindelse med modtagelse af dagpenge som nævnt i stk. 1, kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at

medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87,

stk. 3, på højst 37 timer.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1 og

2.

Kapitel 14

Statens tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser

§ 88. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fører tilsyn med de anerkendte

arbejdsløshedskasser, er kasserne behjælpelig med oplysning og

vejledning og yder bistand ved oprettelse af nye kasser. Direktøren

kan i forbindelse med tilsynet ændre en arbejdsløshedskasses

afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne lov eller

pålægge kassen at træffe afgørelse om disse forhold.

Kassens afgørelser kan ændres såvel til gunst som til

ugunst for medlemmerne.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet regler om, under hvilke betingelser en

arbejdsløshedskasse kan administreres af eller sammen med en faglig

organisation, samt nærmere regler om administrationen.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler om tilsynet efter stk. 1, herunder regler om, i hvilket omfang

arbejdsformidlingskontorerne bistår med tilsynet.

Stk. 4.

Til gennemførelse af tilsynet, herunder til

fremskaffelse af oplysninger med statistisk formål, kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætte,

på hvilken måde og inden for hvilke frister de til tilsynet

nødvendige oplysninger skal gives.

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og

personalet i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, i

Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved arbejdsformidlingskontorerne må ikke

være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt

arbejdsløshedskasse.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen afgiver hvert år beretning til

arbejdsministeren om arbejdsløshedskassernes virksomhed. Beretningen

offentliggøres på den måde, som ministeren

foreskriver.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen afgiver to gange om året rapport om

sin tilsynsvirksomhed til Tilsynsrådet, jf. § 92 a.

§ 89. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen har adgang til at gøre sig bekendt

med kassernes bøger, regnskabsbøger, beholdninger og hele

virksomhed.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan foretage regnskabs- og kasseeftersyn i

kasserne.

§ 90. Når forholdene inden for en kasses

område gør det påkrævet, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte særlige regler, som kassen skal

iagttage, med henblik på at forhindre misbrug af dagpenge-,

overgangsydelses-, og efterlønsbestemmelserne.

§ 90 a. En arbejdsgiver har pligt til skriftligt,

f.eks. på lønsedlen, at give et medlem oplysninger om

arbejdstimer, udbetalt løn m.v. til brug for administrationen af

forsikringssystemet.

Stk. 2.

En arbejdsgiver har pligt til at påføre

lønsedlen oplysninger om udbetaling af dagpengegodtgørelse for

1. og 2. ledighedsdag fra det tidspunkt, hvor der første gang i et

kalenderår foretages udbetaling til medlemmet. Det skal herefter

fremgå af lønsedlen, hvor mange gange arbejdsgiveren har

udbetalt dagpengegodtgørelse i kalenderåret. Hvis der ikke er

udbetalt dagpengegodtgørelse, jf. § 84, skal arbejdsgiveren

skriftligt oplyse om grunden hertil.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om

bestemmelserne i stk. 1 og 2.

§ 91. En arbejdsgiver skal på begæring

afgive oplysninger til brug for administrationen af forsikringssystemet,

herunder om

1) hvilke lønmodtagere han har beskæftiget i et

nærmere angivet tidsrum og disses beskæftigelsesperioder inden

for dette tidsrum,

2) hvorvidt han har beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse

inden for et nærmere angivet tidsrum,

3) hvilken løn der er udbetalt til bestemte medlemmer af en

kasse inden for et nærmere angivet tidsrum,

4) årsagen til et medlems arbejdsophør og

5) udbetaling af dagpengegodtgørelse i henhold til

§ 84.

Stk. 2.

De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan

indhentes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, et

arbejdsformidlingskontor og for så vidt angår egne medlemmer

vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1

og 2.

Stk. 4.

Efter forhandling med vedkommende

arbejdsgiverorganisation kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen pålægge arbejdsgiverne inden

for bestemte arbejdsområder hver uge at give arbejdsformidlingskontoret

oplysning om den løn, som arbejdsgiveren har udbetalt til kassens

medlemmer i ugens løb, samt om medlemmernes arbejdsperioder inden for

ugen.

Stk. 5.

Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og

pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen give oplysninger om bestemte dagpenge-,

overgangsydelses-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det

omfang, pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i

besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan til brug for

behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1 og

5.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug ved administrationen af denne

lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners

indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på

registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan

videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår

vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Arbejdsministeren

fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan

videregives. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i

arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f

finder anvendelse.

Stk. 8.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler for, hvilket

dokumentationsmateriale der skal foreligge i forbindelse med kassernes

administration af bestemmelserne i denne lov. Der kan herunder

fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde

sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 91 a. Hvis det skønnes nødvendigt

for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte oplysninger, kan

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen til enhver tid uden

retskendelse foretage eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed,

og efterse virksomhedens registreringer om ansattes løn- og

arbejdsforhold, uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller

på edb-medier. Materiale af betydning for videre kontrol skal efter

anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.

Stk. 2.

Direktoratet skal forevise legitimation, inden

eftersynet begynder.

Stk. 3.

Virksomhedens indehavere og ansatte skal være

direktoratet behjælpelige ved eftersynet.

Stk. 4.

Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved

eftersynet, har pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og

fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesvilkår.

Stk. 5.

Polititet yder direktoratet bistand. Arbejdsministeren

kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere

regler herom.

§ 92. Landsarbejdsrådet er rådgivende

for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i almindelige

spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen, om

overgangsydelse, og om efterløn.

§ 92 a. Tilsynsrådet er rådgivende for

ministeren i spørgsmål vedrørende Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens tilsynsvirksomhed. Tilsynsrådet

behandler direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens rapporter,

jf. § 88, stk. 7, og følger i øvrigt

tilsynsvirksomheden.

Stk. 2.

Tilsynsrådet har 7 medlemmer. En formand og 1

medlem, der udpeges af arbejdsministeren. Desuden udpeger arbejdsministeren 1

medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter

indstilling fra Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg

Kommuner og Amtsrådsforeningen i Danmark, 1 medlem efter indstilling

fra Landsorganisationen i Danmark, 1 medlem efter indstilling fra

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og

Akademikernes Centralorganisation og FR-Fællesrepræsentationen

(Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske Funktionærforeninger i

Danmark) og 1 medlem efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 3.

Der tilforordnes rådet 1 repræsentant for

Arbejdsministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1

repræsentant for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og

1 repræsentant for Arbejdsmarkedsstyrelsen. De tilforordnede har ingen

stemmeret.

Stk. 4.

Medlemmerne, herunder formanden og de tilforordnede,

udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegningen sted i løbet

af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5.

Et medlem må ikke tillige være medlem af

eller stedfortræder for et medlem af Arbejdsmarkedets

Ankenævn.

Stk. 6.

Tilsynsrådet fastsætter selv sin

forretningsorden.

Kapitel 15

Andre bestemmelser

§ 93. Dokumenter, som oprettes mellem anerkendte

arbejdsløshedskasser og deres medlemmer, er stempelfri, for så

vidt de vedrører forsikringen. Det samme gælder

arbejdsløshedskassernes vedtægter.

§ 94. (Ophævet)

§ 94 a. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om tavshedspligt

for oplysninger i sager om ret til dagpenge til medlemmer, der nægter

at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel.

Stk. 2.

Fastsættes der efter stk. 1 regler om

tavshedspligt, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 e

tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne

regler.

§ 95. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en

anerkendt arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge,

ret til overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft

forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.

§ 96. Af tillidsmænd for

arbejdsløshedskasserne afholdes under forsæde af

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen et årligt

møde. På årsmødet forhandles der om kassernes

virksomhed og samarbejde.

Stk. 2.

Hver kasse kan lade sig repræsentere ved 2

tillidsmænd på årsmødet. For hver fulde 15.000

medlemmer kan kassen repræsenteres af yderligere 1 tillidsmand.

Tillidsmændene vælges på den måde, som

fastsættes i kassens vedtægt.

§ 97. Uanset bestemmelsen i § 32, nr. 1, har

Kristelig Arbejdsløshedskasse ret til anerkendelse, hvis den i

øvrigt opfylder betingelserne i kapitel 7.

Afsnit III a

Midlertidige aktiveringsordninger for ledige

Kapitel 15 a

§§ 97 a-97 c.

(Ophævet)

Kapitel 15 b

§§ 97 d-97 k.

(Ophævet)

Afsnit IV

Fælles bestemmelser

Kapitel 16

Klageadgang

§ 98. Klage over arbejdsløshedskassernes

afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen

vedrører, indbringes for direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen. Klagen sendes til kassens

hovedledelse, der skal vurdere sagen på ny. Fastholder kassens

hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, videresender denne klagen

sammen med sagens akter til direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere regler udarbejdes af

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan se bort fra overskridelse af

klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse

herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 99. Klage over direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om medlemmers

rettigheder og pligter efter denne lov kan af den, afgørelsen

vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Det samme

gælder direktørens afgørelser efter § 86,

stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, samt efter EF-forordninger om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer.

Stk. 2.

Klagen sendes til direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen, der vurderer sagen på ny. Fastholder

direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til

ankenævnet, og klageren underrettes samtidig herom. Ankenævnets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Alle øvrige afgørelser, der

træffes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i

henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog

stk. 4.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringens afgørelser i anledning af klage

over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 5.

Før arbejdsministeren træffer

afgørelse i sager om ændring af en kasses faglige område,

jf. § 35, kan sagen forelægges for Arbejdsløshedskassernes

Faggrænseudvalg.

Stk. 6.

Arbejdsministeren udpeger formanden for

faggrænseudvalget, jf. stk. 5, efter indstilling fra

Landsarbejdsrådet og fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for dets virksomhed og

sammensætning i de enkelte sager.

Stk. 7.

Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra

klagefristen i stk. 1 og 3, når der er særlig grund

hertil.

Stk. 8.

Finansstyrelsens afgørelser efter § 84,

stk. 9 og 10, § 85 b, § 86, stk. 11-14, og

§ 86 a, stk. 3, kan indbringes for finansministeren.

§ 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler

konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen.

Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om

dagpengegodtgørelse, jf. § 84, stk. 7 og 8.

Stk. 2.

Nævnet består af:

1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal

opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have

bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og

derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en

tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig

udnævnelse.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med

henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for

arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren.

Stk. 3.

Ved behandling af sager om

arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om

uddannelsesgodtgørelse eller etableringsydelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4,

nævnte medlemmer.

Stk. 4.

Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser,

jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i

stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

Stk. 5.

Ved behandling af tvivlsspørgsmål, jf.

§ 84, stk. 7 og 8, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr.

2 og 3, nævnte medlemmer.

Stk. 6.

Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for

formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2,

nr. 1.

Stk. 7.

Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere

for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i

løbet af en periode, gælder den kun til periodens

udløb.

Stk. 8.

Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges

personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer

eller stedfortrædere.

Stk. 9.

Et medlem eller en stedfortræder må ikke

tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som

særlig sagkyndig i Landsarbejdsrådet eller Uddannelsesrådet

for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 10.

Ankenævnets forretningsorden fastsættes

af arbejdsministeren.

Kapitel 16 a

Oprettelse af registre

§ 100 a. Arbejdsministeren opretter et eller flere

registre, der føres ved hjælp af elektronisk

databehandling.

Stk. 2.

Registrene har til formål at danne grundlag

for

1. gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel

14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

2. udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og

3. arbejdsløshedskassernes administration af

arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler for,

1) hvilke oplysninger kasserne og medlemmerne skal give til de i

stk. 2 nævnte registre, og

2) på hvilken måde og inden for hvilke frister

oplysningerne skal gives.

Kapitel 17

Straffebestemmelser

§ 101. Forsømmer en arbejdsgiver at opfylde

de pligter, som påhviler ham efter § 91 eller § 91 a,

straffes han med bøde.

Stk. 2.

For overtrædelser efter stk. 1 kan der

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

/DIV>

§ 102. Forsømmer en arbejdsgiver sin pligt

til at betale dagpengegodtgørelse efter § 84 eller de pligter,

som påhviler ham efter § 90 a, straffes han med bøde.

Stk. 2.

For overtrædelser efter stk. 1 kan der

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 102 a. (Ophævet)

§ 103. (Ophævet)

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 18

§ 104. Loven træder i kraft den 1. april

1970.

Stk. 2.

Lov om arbejdsanvisning og

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af

28. april 1969, ophæves med den undtagelse, der følger af

§ 109, stk. 2.

Stk. 3.

Lov nr. 249 af 13. juni 1968 om privat

arbejdsanvisning m.v., bortset fra § 1, stk. 1, og § 7,

stk. 3, ophæves. I § 1, stk. 1, ændres

»arbejdsnævnet« til: »Landsarbejdsnævnet«.

Stk. 4.

(Overgangsbestemmelse, udeladt)

§ 105. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

§§ 106-118.

(Ophævet/udeladt)

Lov nr. 840 af 20. december 1989 indeholder i § 51) følgende bestemmelse:

§ 5

Stk. 1.

Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns

medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5, sker

første gang for en 4- årig periode begyndende den 1. april 1994,

idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig

sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra

lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De

medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for

Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler

er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer

og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato.

Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun

til periodens udløb.

Stk. 2.

Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse,

hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges

personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer

eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der

efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for

Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2

perioder.

Stk. 3.

Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden

den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato,

overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Lov nr. 10582) af

20. december 1995 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

For medlemmer, der har erhvervet ret til dagpenge

efter de hidtidige regler i § 53, og som påbegynder en

dagpengeperiode før den 1. januar 1996, jf. § 55, stk. 1 og

2, finder kapitel 9 a som indsat ved § 1, nr. 5, anvendelse, når

medlemmerne har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder

regnet fra den 4. oktober 1995.

Stk. 2.

§ 55, stk. 1, som affattet ved § 1, nr.

9, har virkning for medlemmer, der påbegynder en dagpengeperiode den 1.

juli 1996 eller senere. Medlemmer, der senest påbegynder en

dagpengeperiode den 30. juni 1996, kan modtage dagpenge efter § 51, jf.

§ 47 og § 70, således:

1) Frem til den 1. juli 1996 i op til sammenlagt 48 måneder inden

for 60 måneder,

2) i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til den 1. januar 1998 i op

til sammenlagt 36 måneder inden for 48 måneder,

3) fra den 1. januar 1998 i sammenlagt 24 måneder inden for 36

måneder.

Hvis Arbejdsformidlingen ikke kan give et medlem, hvis

dagpengeperiode udløber i perioden fra den 1. juli 1996 og frem til

den 1. januar 1999, et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

efter dagpengeperiodens udløb, kan der i denne periode udbetales

dagpenge efter § 51, jf. § 47 og § 70, indtil et tilbud kan

påbegyndes, eller medlemmet afslår dette.

Stk. 3.

Medlemmer, som den 1. januar 1996 er omfattet af de

hidtidige regler om fradragsfri indtægter i § 55, stk. 6,

eller har indgivet anmodning herom til kassen senest den 31. december 1995,

og som opfylder betingelserne efter disse regler, bevarer uanset

bestemmelserne i § 1, nr. 14 og 21, retten efter de hidtidige

regler.

Stk. 4.

For medlemmer, der under ledighed forud for den 4.

oktober 1995 enten er påbegyndt orlov til uddannelse eller har indgivet

ansøgning herom og påbegynder orloven senest den 31. januar

1996, medregnes orlovsperioden ikke i dagpengeperioderne efter § 55,

stk. 1 og 2, jf. stk. 6. Det samme gælder perioder med

godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed og

elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 5.

Medlemmer, der inden den 1. januar 1996 har

påbegyndt en uddannelse efter de hidtil gældende regler i

§ 62 a, kan fortsætte uddannelsen efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 6.

---

Lov nr. 3733) af 22.

maj 1996 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Til medlemmer, som er overgået til efterløn, jf. § 75 d,

stk. 1, før den 1. januar 1996, og som på

overgangstidspunktet kunne have opfyldt betingelserne for ret til

mindstesatsen efter § 51, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., udbetales

efterløn fra 1. juli 1996 med et beløb, der udgør 82

pct. af højeste dagpenge efter § 47.

Lov nr. 10824) af

29. december 1997 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. april 1998.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, og § 2 har virkning for ledige,

der raskmeldes fra den 1. april 1998.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af § 34 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, medregnes

for så vidt angår sygeperioder, der er påbegyndt før

den 1. april 1998 og ophører efter denne dato, alene den del af

sygeperioden, der ligger efter den 31. marts 1998.

Lov nr. 8975) af 16.

december 1998 indeholder i §§ 2 og 3 følgende bestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 3

Stk. 1.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 a som

affattet ved § 1, nr. 4, finder anvendelse fra den 1. januar 1999

på ledige under 25 år med en uddannelse, jf. § 41,

stk. 1, nr. 3, litra b, når de regnet fra 8. oktober 1998 har haft

6 måneders ledighed inden for 18 måneder. For medlemmer, der ved

overgangen til aktivperioden har modtaget dagpenge i mere end 6

måneder, reduceres aktivperioden efter § 52 a, stk. 2, som

affattet ved § 1, nr. 4, med ledigheden ud over de 6 måneder.

Stk. 2.

I perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 31.

december 2000 kan medlemmer i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1,

modtage dagpenge efter § 51, jf. §§ 47 og 70,

således:

1) I perioden fra den 1. januar 1999 til og med den 31. december 1999 i

sammenlagt 21 måneder inden for 33 måneder.

2) I perioden fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2000 i

sammenlagt 15 måneder inden for 27 måneder.

Stk. 3.

§ 1, nr. 126) ,

finder ikke anvendelse i forhold til medlemmer, der er fyldt 50 år

før den 1. januar 1999.

Stk. 4.

Medlemmer, der fylder 50 år i 1999, og hvis

dagpengeret udløber i 1999 efter det fyldte 50. år, kan bevare

retten til at modtage ydelser efter § 55, stk. 4, indtil udgangen

af 1999.

Stk. 5.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 a,

som affattet ved § 1, nr.14, har virkning for sygdomsperioder, der

påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Lov nr. 2767) af 12.

maj 1999 indeholder i §§ 4-7 følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog

stk. 2-4.

Stk. 2.

Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige

over 60 år omfatter alene medlemmer, der fylder 60 år, og som

påbegynder en dagpengeperiode efter den 30. juni 1999, jf. § 55,

stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.

Stk. 3.

§ 1, nr. 188) ,

og § 3, nr. 3 og 49) , træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den

1. januar 1999. § 3, nr. 1, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 8. april

1999.

Stk. 4.

Uanset stk. 1 kan opgørelsen af et medlems

pensionsordninger og fradrag for pension, jf. § 74 i, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 9, i en overgangsperiode frem til og med den 31. marts 2000 foretages

på baggrund af erklæring fra medlemmet om pensionsordningernes

værdi. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter nærmere regler herom, herunder om skriftlig

dokumentation om pensionsordningerne fra pengeinstitutter,

livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.

§ 5

Stk. 1.

Et medlem, der modtager delefterløn, jf.

kapitel 11 d i den hidtil gældende lov, overgår ved lovens

ikrafttræden til efterløn efter reglerne i

arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 75 a-g som ændret ved

denne lov samt reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Efterløn til medlemmer, der overgår til

efterløn efter stk. 1, udbetales efter

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d og § 75 e som

ændret ved denne lov, jf. dog stk. 3. Perioder med

delefterløn afkorter ikke perioden med ret til efterløn efter

§ 75 d, stk. 3, 1. pkt., og § 75 e, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 3.

Et medlem, der ikke er fyldt 63 år ved

overgangen til efterløn efter stk. 1, kan vælge at modtage

efterløn med et fast beløb på 82 pct. af højeste

dagpenge efter §§ 47 og 70. Medlemmet har herefter ved det fyldte 63.

år ret til efterløn efter arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 75 d, stk. 1, og § 75 e, stk. 1, i resten af

efterlønsperioden, hvis medlemmet opfylder betingelserne i

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 d, stk. 4, og § 75

e, stk. 3, og medlemmet indtil da har arbejdet i mindst det omfang, som

ville have været en betingelse for ret til delefterløn efter den

hidtil gældende lovs kapitel 11 d. Perioder med efterløn

forbruger ikke af ydelsesperioden efter

arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 5.

Stk. 4.

Et medlem, der overgår til efterløn efter

stk. 1, og som driver selvstændig virksomhed efter den hidtil

gældende lovs kapitel 11 d, har ret til at videreføre den

selvstændige virksomhed på uændrede betingelser.

Stk. 5.

Staten yder uanset § 1, nr. 3110) , hver kasse refusion af de udgifter, som

kassen har afholdt efter den hidtil gældende lovs kapitel 11 d.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1-5.

§ 6

Stk. 1.

For personer, som på grund af sygdom har meldt

sig ud af en arbejdsløshedskasse før den 1. juli 1999, og som

efterfølgende tilkendes eller er tilkendt bruttorevalideringsydelse

efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, og som efterfølgende

optages i en arbejdsløshedskasse, fastsætter direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen nærmere regler om opfyldelsen af

anciennitetskravene i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

§ 7

Personer, der er fyldt 35 år, kan indtil den 30. september 1999

melde sig ind i en arbejdsløshedskasse med virkning fra den 1. april

1999 eller senere, hvis de også indbetaler efterlønsbidrag for

den samme periode. Betingelserne for optagelse i en

arbejdsløshedskasse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 41, skal være opfyldt på det tidspunkt, optagelsen har

virkning fra.

Lov nr. 108411) af

29. december 1999 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 3. januar 2000.

Lov nr. 33412) af

17. maj 2000 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

§ 46, stk. 2 og 4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, har virkning for udbetalinger, der rettidigt kan finde

sted den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 14, har virkning fra den 1. juli

1999.

Stk. 4.

Reglerne om forrentning i § 86, stk. 3 og 7,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, har virkning for

beløb, som er udbetalt den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 5.

§§ 87 og 87 a, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 18 og 19, har virkning for alle sager om sanktion, hvor der

ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli

2000.

Lov nr. 39713) af

31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lov nr. 39814) af

31. maj 2000 indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 21. august 2000.

Arbejdsministeriet, den 19. juli

2000

Ove Hygum

/Vibeke Dalbro

Officielle noter

1) Omhandler § 100 om

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

2) Omhandler forstærket

ungdomsindsats, fremrykning af delperiode 2 (aktivperioden), overgangsydelse

m.v.

3) Omhandler optagelse, dagpenge i

forbindelse med ansøgning om social pension, kontingent for unge,

mindstesats for efterlønsmodtagere.

4) Omhandler tilmelding af

kontanthjælpsmodtagere, aktivering ved raskmelding.

5) Omhandler udvidet ungeindsats,

afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af aktivperioden m.v.

6) Omhandler ændring af adgangen

til den forlængede dagpengeret fra 50 år til 55 år.

7) Omhandler fleksibel efterløn

m.v.

8) Omhandler efterlønsbevis.

9) Omhandler ændring af lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik.

10) Omhandler delefterløn.

11) Omhandler venteperiode ved

ophør med selvstændig virksomhed, dagpengegodtgørelse for

1. og 2. ledighedsdag.

12) Omhandler sanktioner, renter,

tilbagebetaling m.v.

13) Omhandler ændring af

bopælskravet i efterlønsordningen m.v.

14) Omhandler

sikring af udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

samt harmonisering af fradragsregler.

Lignende dokumenter