Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

1999/1 LSV 161Lovforslag som vedtagetFolketinget2. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. maj

2000

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Sanktioner, renter, tilbagebetaling m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, som ændret ved lov

nr. 1084 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 46 indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2.

Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og

skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den

aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra

forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end

højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling

af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 4.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved

efterbetaling af andre ydelser fra kassen, bortset fra

kursusgodtgørelse, og ved forsinket udbetaling af en skattefri

præmie, jf. § 74 k og § 75 c, stk. 10-12 .

Stk. 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Læs alt

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af

stk. 2-4.«

2.

I § 51, stk. 1, 4. pkt., udgår

», eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31.

januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år

efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3.

pkt.«.

3.

I § 57, stk. 1, 1. pkt., udgår »og afsnit

III a«.

4.

I § 61, stk. 2, nr. 1, udgår »eller

afdeling«.

5.

§ 61, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra

nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en

ikkeoverenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge

til arbejdsløshedskassens medlemmer.«

6.

I § 61 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere

regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.«

7.

I § 62 a, stk. 1, ændres »undervisning«

til: »uddannelse«.

8.

I § 62 a, stk. 2, 1. pkt., ændres

»undervisning« til: »uddannelse«.

9.

I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres

»hf-enkeltfagsundervisning« til: »enkeltfagsundervisning på gymnasialt

niveau«.

10.

I § 62 a, stk. 3, ændres »undervisning«

til: »uddannelse«, og »undervisningen« ændres til: »uddannelsen«.

11.

I § 74 a, stk. 1, nr. 4, indsættes efter

»stk. 5«: »og 7«.

12.

I § 74 a indsættes som stk. 7:

»Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis dagpengeret

ophører på 60-års-dagen som følge af lovens

§ 55, stk. 4 eller 5, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af

16. december 1998, samt et medlem, der har ret til efterløn efter

stk. 5, og som på grund af sygdom hen over 60-års-dagen ikke

har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen, kan

overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om

medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i

stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at

medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for

arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om

dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter

raskmeldingen.«

13.

I § 74 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes

efter »stk. 5«: »eller stk. 7«.

14.

I § 74 i, stk. 2, ændres »litra b-d«

til: »litra b-e«.

15.

I § 75 b, stk. 1, nr. 2, udgår »og

indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf.

stk. 5,«.

16.

§ 86 affattes således:

»§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller

andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale

ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige

oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for

retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller

burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre

ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre

indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen,

skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse

af de pågældende indtægter ville have medført, at

ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten

til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter

stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter

rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der

tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke

overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på

opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og

15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra

statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre

den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller

mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være

ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af

stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til

refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke

skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis

arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte

beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke

kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har

tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter

dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2

med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den

løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav,

medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet

har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem, der ikke har

tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne

renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af

kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som

nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes

inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2

med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav

på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal

betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter

stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og

omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion

fra statskassen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved

udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er

fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller

er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens

inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb

anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med

Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen

af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af

reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er

nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter

stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15.

Modtageren af en skattefri præmie efter

§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-12, skal betale

præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med

urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige

oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt

indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var

uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af

efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-14

finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne

bestemmelse.«

17.

§ 86 a affattes således:

»§ 86 a.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge

efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale

beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller

fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene,

eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1,

og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der

dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale dagpengene tilbage, i

det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter

ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette til

medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for

retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Krav mod et medlem på tilbagebetaling af

dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg af omkostninger

inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige

beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter

reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når

kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller

er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens

inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb

anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 4.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om

fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter

stk. 3, herunder om straf af bøde for overtrædelse af

reglerne.

Stk. 5.

§ 86, stk. 13 og 14, finder tilsvarende

anvendelse.«

18.

§ 87 affattes således:

»§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig

eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå

en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet

tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme,

at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste

forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens

tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages

som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over

for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv

karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten

til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, bortfalder for et antal

timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er

karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens

ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i

svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen

forelægge sagen for direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken

afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille

udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i

bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det

sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for

kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til

medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra

konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive

politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for

kassen.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af

stk. 1-6.«

19.

§ 87 a affattes således:

»§ 87 a.

Har et medlem gjort sig skyldig i

svig eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af

dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at

medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87,

stk. 3, på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere

pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at

pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste

forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens

tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages

som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i

forbindelse med modtagelse af dagpenge som nævnt i stk. 1, kan

direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at

medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87,

stk. 3, på højst 37 timer.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1 og

2.«

20.

I § 99, stk. 8, ændres »§ 86,

stk. 9-13, og § 86 a, stk. 2« til: »§ 86,

stk. 11-14, og § 86 a, stk. 3«.

21.

§ 100 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Registrene har til formål at danne grundlag

for

1. gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel

14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

2. udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik og

3. arbejdsløshedskassernes administration af

arbejdsmarkedslovgivningen.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2.

§ 46, stk. 2 og 4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 1, har virkning for udbetalinger, der rettidigt kan finde

sted den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 3.

§ 1, nr. 14, har virkning fra den 1. juli

1999.

Stk. 4.

Reglerne om forrentning i § 86, stk. 3 og 7,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, har virkning for

beløb, som er udbetalt den 1. juli 2000 eller senere.

Stk. 5.

§§ 87 og 87 a, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 18 og 19, har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er

truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. juli

2000.

Lignende dokumenter