Spring til indhold

Retsinformation

Dispensation for fravalg af efterlønsordning

KEN nr 9344 af 07/05/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet23. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Dispensation for fravalg af

efterlønsordning

Ankenævnet har behandlet Deres sag om muligheden for at blive

tilmeldt efterlønsordningen med tilbagevirkende kraft på

møde den 2. maj 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan få reetableret Deres tilmelding til efterlønsordningen

med tilbagevirkende kraft til 1. april 1999 under forudsætning af, at

De efterbetaler efterlønsbidrag til denne dato.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De den

22. marts 1999 fravalgte at betale til efterlønsordningen, og at De i

brev til kassen af 2. oktober 2000 anmodede om at genindtræde i

efterlønsordningen med tilbagevirkende kraft til 1. april 1999 mod

efterbetaling af efterlønsbidraget. De begrundede anmodningen med

henvisning til ændringen af bopælskravet.

Ankenævnet bemærker, at det indtil 1. juli 2000 var en

betingelse for ret til efterløn, at modtageren havde bopæl i

Danmark. Ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., blev § 74 a i loven ændret,

således at medlemmer bosat i et andet EØS-land kan bevare retten

til efterløn.

Af lovbemærkningerne fremgik det, at også personer, der

før lovens ikrafttræden havde fået afslag på

efterløn på grund af bopælskravet, havde krav på

efterløn, hvis kravet ikke var forældet efter dansk rets

almindelige regler og kravet kunne dokumenteres.

Det betyder i praksis, at også medlemmer, som har fravalgt

efterlønsordningen på grund af kendskab til bopælskravet

vil kunne stilles som om fravalg af ordningen ikke var sket. Det er

Læs alt

imidlertid en forudsætning herfor, at et medlem kan dokumentere eller

sandsynliggøre, at fravalget hovedsageligt var begrundet i kendskab

til de dagældende regler om efterløn og krav om bopæl i

Danmark.

Ankenævnet finder, at De har sandsynliggjort, at fravalget af

efterlønsordningen i marts 1999 hovedsageligt var begrundet i kendskab

til det dagældende bopælskrav.

Ankenævnet lægger ved denne vurdering vægt på,

·

at De selv til sagen har oplyst, at det var dagældende

bopælskrav der var årsag til Deres fravalg af ordningen,

·

at De på tidspunktet for fravalget af efterlønsbidraget var

51 år, hvorfor den fremtidige efterløn må være

indgået i Deres overvejelser,

·

at De ikke på den særlige blanket til kassen i forbindelse

med fravalget havde nogen naturlig anledning til at begrunde fravalget

hvorfor den omstændighed, at fravalget ikke var begrundet, ikke i sig

selv kan tillægges negativ betydning,

·

at xxx til sagen har oplyst, at De traf Deres beslutning om at

fravælge ordningen, efter at De af denne kasse var blevet vejledt om

bopælskravet,

·

at xxx ligeledes har bekræftet Deres oplysning om, at De på

fravalgstidspunktet havde til hensigt at flytte til Sydeuropa efter

afslutningen af Deres arbejdsliv,

·

at De selv til sagen har oplyst, at Deres eneste datter er bosiddende i

Spanien, hvor flere af Deres venner også er bosiddende,

·

at De via kassen anmodede om reetablering af tilmelding til

efterlønsordningen så snart De var blevet opmærksom

på ændringen af bopælskravet.

Ovennævnte omstændigheder finder ankenævnet i

tilstrækkelig grad sandsynliggør, at den reelle årsag til

fravalget var det dagældende bopælskrav.

Uanset at De ikke på daværende tidspunkt eller

efterfølgende har foretaget konkrete dispositioner, med henblik

på at bosætte Dem i Spanien, er det nævnets vurdering at De

må anses for at have en nærmere begrundet tilknytning til dette

land, hvor Deres eneste datter er bosiddende.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 74 a, stk. 1, nr. 6.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 20. juni 2001.

Ankenævnet skal opfordre Dem til at rette henvendelse til Deres

a-kasse med henblik på at få foretaget en udregning af, hvor

meget De skal efterbetale i efterlønsbidrag.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De har været

arbejdsløshedsforsikret uden afbrydelser siden 2. juli 1968. De ville

for så vidt angår anciennitetskravet have mulighed for at

overgå til efterløn som 60-årig, hvis De fortsatte som

medlem af en dansk a-kasse uden afbrydelser i medlemsperioden.

Det fremgår videre, at De fylder 60 år den 23. december

2007.

Det fremgår også, at De i brev af 22. marts 1999 meddelte

a-kassen, at De ikke ønskede at betale efterlønsbidrag. Deres

fravalg var ikke begrundet.

A-kassen har oplyst, at en medarbejder i a-kassen i marts 1999 vejledte

Dem om efterlønsreglerne og bl.a. orienterede Dem om de

dagældende regler for ophold i udlandet

De anmodede efterfølgende i et brev af 2. oktober 2000 om

tilladelse til at blive tilmeldt efterlønsordningen. De henviste til,

at De tidligere havde frameldt Dem efterlønsordningen af den grund, at

man ikke kunne tage efterlønnen med til udlandet. De anfører,

at De altid har haft til hensigt at flytte til udlandet, når De

ophører med Deres virksomhed. De har både familie og venner

bosiddende i Spanien.

I brev af 8. december 2000 videresendte a-kassen Deres anmodning til

direktoratet. A-kassen anmodede om, at direktoratet gav Dem en dispensation,

således at De igen fik mulighed for at kunne overgå til

efterløn.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 20. juni 2001 denne afgørelse:

"De kan ikke efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Deres fravalg af efterløn kan således ikke fortrydes med

tilbagevirkende kraft til den 1. april 1999.

De kan heller ikke få en dispensation, så De kan betale

efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft fra den 1. april for at

opnå ret til efterløn.

Begrundelse

Vedrørende afslag på reetablering af indbetaling af

efterlønsbidrag

Direktoratet har ved afgørelsen om reetablering af

efterlønsbidraget med virkning fra 1. april 1999 lagt vægt

på,

·

at De som 51-årig fravalgte at betale efterlønsbidrag,

·

at De i Deres brev af 22. marts 1999 ikke begrundede Deres fravalg med

henvisning til de dagældende regler om bopælskrav,

·

at De ikke har nogen særlig form for tilknytning til et andet

EØS-land.

På denne baggrund ses der ikke at være nogen direkte

sammenhæng mellem Deres fravalg og det dagældende

bopælskrav. Deres oplysning om, at De altid har haft til hensigt at

flytte til udlandet, og at De både har familie og venner i Spanien kan

ikke føre til et andet resultat.

Som sagen foreligger oplyst, finder direktoratet ikke, at De opfylder

betingelserne for at kunne få reetableret betaling af

efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft til 1. april 1999.

Direktoratet tvivler ikke på, at De ønsker at blive tilmeldt

efterlønsordningen på ny på baggrund af lovændringen

pr. 1. juli 2000, men direktoratet finder det hverken dokumenteret eller

overvejende sandsynliggjort, at Deres fravalg i 1999 hovedsageligt var

begrundet i kendskab til eller vejledning om de dagældende regler om

efterløn og bopælskrav i Danmark.

Direktoratet er opmærksom på, at De kan have svært ved

at sandsynliggøre, at Deres fravalg hovedsageligt var begrundet i

kendskab til eller vejledning om de dagældende regler om

efterløn og bopælskrav i Danmark.

Det er dog direktoratets opfattelse, at dette forhold ikke i sig selv kan

bevirke, at De kan få tilladelse til at få reetableret betaling

af efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft , således at De

igen får mulighed for at kunne overgå til efterløn. Der

henvises til, at det i lovbemærkningerne til ændringsloven klart

fremgår, at der - i det omfang hvor loven skal have tilbagevirkende

kraft - stilles krav til medlemmets dokumentation. Der henvises i

øvrigt til afsnittet "Regler mv.".

Vedrørende afslag på dispensation

Direktoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelse i

indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Dispensationen kan dog kun anvendes,

hvis der foreligger særlige undskyldelige omstændigheder.

Vi finder ikke, at der her foreligger særlige undskyldelige

omstændigheder, der kan begrunde en dispensation. Der henvises i den

forbindelse til ovennævnte begrundelser.".

3. Klagen til ankenævnet

I Deres klage af 18. juli 2001 over direktoratets afgørelse

anførte De:

"Jeg har modtaget deres brev af 20.06.01 hvori de har givet et afslag

på at få min efterløn genetableret.

Jeg kan med stor undren ikke forstå denne afgørelse da det

på det tidspunkt jeg tog min beslutning ikke var muligt at tage min

efterløn med til udlandet. Og man så derefter ændrer

på loven står jeg helt uforstående over for deres

beslutning.

Min begrundelse for at kunne få den dispensation er at jeg har

igennem de sidste 10 - 15 år altid haft til hensigt at flytte til

Spanien (xxx) da min datter (jeg har kun hende) har bosat sig der og har arb.

+ opholdstilladelse (hun er økonom). Og en stor del af min

omgangskreds også bor og arb. der.

Og som de kan se har jeg været medlem af en a-kasse siden 1968

så det var jo noget af en beslutning at tage da jeg jo har betalt til

denne i så mange år og altid har været i arb.

Jeg håber at de med denne skrivelse vil tage deres beslutning op til

fornyet overvejelse. Og hvis de ønsker dok. for min beslutning om at

flytte ud af landet kan denne skaffes både fra den nærmeste

familie og venner. "

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

I oversendelsesbrevet til ankenævnet af 12. november 2001

bemærkede direktoratet:

"Direktoratet sender klage over afgørelse af 20. juni 2001.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til

at ændre afgørelsen.

Direktoratet har anmodet xxx om at dokumentere, at han havde foretaget

konkrete dispositioner med henblik på at bosætte sig i udlandet.

Direktoratet har imidlertid ikke fået svar fra xxx.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

...

§ 74 a.

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, som

er fyldt 60 år,

har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30

år, jf. dog stk. 2 og 3,

har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77,

stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2

og 3,

ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf.

dog stk. 5 og 7, eller modtager overgangsydelse,

har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i,

stk. 3 og 4, og

har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og

Grønland, eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952,

kan opfylde kravet om medlem skab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab

fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden

skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra

den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

...

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan

undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og

indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i

stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at

medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og

efterlønsbidrag for den pågældende periode.

...

***

§ 74 a, stk. 1, nr. 6, blev indsat ved lov nr. 397 af 31. maj 2000, om

ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ændring af bopælskravet i

efterlønsordningen m.v.), som trådte i kraft den 1. juli 2000.

Lovændringen blev gennemført, for at bringe

arbejdsløshedsforsikringsloven i overensstemmelse med de synspunkter,

Kommissionen har givet udtryk for vedrørende

efterlønsordningens forhold til EU-retten.

Lovændringen betyder, at der også er behov for at tage

stilling til reetablering af medlems- og/eller

efterlønsbidragsperioder.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at loven i visse situationer

kan få tilbagevirkende kraft, og at der, i de situationer hvor

lovændringen får tilbagevirkende kraft, stilles krav om

dokumentation.

Lignende dokumenter