Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - uanset handicap - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - uanset handicap - afvisning
J.nr. 25-134192
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med aspergers syndrom, klagede over sin A-kasse (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav klager afslag på dagpenge.
Ligebehandlingsnævnet vurderede på baggrund af bl.a. Højesterets dom af 19. januar 2015 (U. 2015.1303H), at dagpenge er en social sikringsordning, der falder uden for forskelsbehandlingslovens og beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde.
Nævnet behandlede herefter sagen efter handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klagers eventuelle handicap havde betydning for indklagedes afgørelser om afslag på dagpenge.
Det var herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede A-kasse gav klager afslag på dagpenge.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Den 4. september 2024 blev klager henvist til udredning for autisme. Af henvisningen fremgår bl.a.:
”H: Kommer grundet ønske om udredning for autisme
A: pt har pt dreng der skal udredes for autisme. pt føler at hun har en del fællestræk med søn og ønsker derfor udredning mhb bedre selvforståelse og evt støtte. Desuden frygter hun forværring i mental tilstand da pt har en mor der er psykotisk og som har haft maniske og depressive perioder gennem pt barndom, samt flere psykotiske episoder.
Pt føler at hun er en introvert af person, og ikke trives ved kontakt med fremmede og nye personer. Hun trives primært i faste rutiner og kan ikke nemt overkomme spontanitet. Der er ikke umiddelbart noget ubehag ved sensorisk stimulation
P: Pt henvises til privatpraktiserende psykiater mhb på videre udredning. ”
Den 30. maj 2025 sendte klager en mail til indklagede. Af mailen fremgår bl.a.:
”Hermed fremsender jeg en redegørelse for, hvordan jeg vil stå til rådighed fra den 1. juni 2025.
Den 28. maj 2025 havde jeg en samtale med [navn], leder af familieafdelingen ved [kommune]. Her blev jeg gjort opmærksom på, at jeg ikke kan overtage min mands tabte arbejdsfortjeneste, da mine timer beregnes ud fra mit seneste job, som var et studiejob på 15 timer om ugen. Det betyder, at jeg kun kan modtage tabt arbejdsfortjeneste for 15 timer om ugen, mens min mand skal modtage resten op til 37 timer.
Jeg vil gerne høre, om der er mulighed for dispensation, så jeg kan modtage de 15 timers tabt arbejdsfortjeneste samtidig med, at jeg står til rådighed for fuldtidsarbejde. Jeg ønsker at sikre, at vi overholder alle gældende regler og krav, samtidig med at vi finder den bedst mulige løsning for vores familie. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil jeg naturligvis afstå fra at søge de 15 timer. Skulle min mand få udsættelse, vil jeg under alle omstændigheder ikke modtage de 15 timer.
Jeg er desuden blevet informeret om, at jeg ikke kan søge støtte efter § 26 i barselsloven til pasning af alvorligt syge børn, da denne ordning kun gælder, hvis der ikke allerede er indgået en aftale om tabt arbejdsfortjeneste for barnet.
Min mand arbejder i øjeblikket på at få udsat sin tilbagevenden til arbejdet, men da denne afklaring er kommet sent, er det endnu usikkert, om det kan lade sig gøre. Hvis det ikke lykkes, vil han i yderste tilfælde arbejde to dage om ugen (f.eks. onsdag og torsdag). På disse dage har vi aftalt med vores forældre, som er pensionister, at de vil passe vores søn i hjemmet, når han ikke er i skole. Vores søn er desuden bevilget kørsel til og fra skole på de dage, han har undervisning.
Denne løsning er dog kun midlertidig, da vi også har fået bevilget afløsning i hjemmet af kommunen. Kommunen har oplyst, at de har to kandidater til jobbet, som de afholder samtaler med. Vi forventer svar i næste uge, om kandidaterne er egnede, da der skal indhentes straffeattest m.v., inden de kan starte. På denne baggrund forventer jeg at kunne stå til fuld rådighed, som jeg har gjort siden første dag som ledig, og frem til august/september, hvor jeg planlægger at påbegynde mit studie.
Derudover har jeg været i dialog med [navn] fra [kursusudbyder], som har sendt mig materiale om et kursus, jeg er meget interesseret i:
• Projektledelse: Agil ledelse og Serum
• PRINCE2 Projektledelse
Kurset starter den 16. juni 2025 og slutter den 15. august 2025. Jeg vil meget gerne deltage i dette eller et tilsvarende kursus, hvis det kan godkendes. Kurset relaterer sig til mit tidligere arbejde og uddannelse inden for skat, hvor jeg har arbejdet med lignende opgaver, men mangler et bevis til mit CV. Jeg ser det som en oplagt mulighed for at udnytte min ledighedsperiode optimalt, samtidig med at vi sikrer en løsning for børnepasningen i hele perioden.
Læs alt
Ud fra ovenstående oplysninger mener jeg, at jeg er stillet på lige fod med andre forældre, der arbejder, mens deres børn bliver passet, eksempelvis under sygdom. ”
Den 2. juni 2025 traf indklagede afgørelse om, at klager ikke kunne få dagpenge fra den 1. juni 2025. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Afgørelse
Du kan ikke få dagpenge fra den 1. juni 2025.
Derfor kan du ikke få dagpenge
Det er en betingelse for at få dagpenge, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det står i § 62, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Det betyder blandet andet, at
• Du kan og vil overtage fuldtidsarbejde med dags varsel
• Du er aktivt jobsøgende
• Du ikke har pasningsproblemer af barn i eget hjem
Du har til samtalen med a-kassen d. 26. maj 2025 blandt andet forklaret, at:
• Din søn på 9 år, ikke på nuværende tidspunkt er fuldtid i skole- eller pasningstilbud.
• Din søn er påbegyndt optrapning i skoletilbud. På nuværende tidspunkt er han afsted 3 gange 2 timer om ugen.
• Din mand indtil og med d. 31. maj 2025 har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, men da han starter arbejde igen d. 1. juni 2025, bortfalder dette.
• Du kan få tildelt tabt arbejdsfortjeneste på 15 timer om ugen.
Du kan ikke få dagpenge, så længe du har de oplyste problemer med din søn og din mand ikke længere har en fast aftale om tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid. Så længe du søger om eller modtager tabt arbejdsfortjeneste på 15 timer/ugen, kan du kun overtage job på 22 timer/ugen.
Du står derfor ikke til rådighed for at kunne varetage fuldtidsjob. Der er ikke hjemmel i reglerne til at dispensere for dette.
Frasiger du dig muligheden for de 15 timers tabt arbejdsfortjeneste vil du med baggrund af din forklaring omkring omstændighederne vedrørende din søn, fortsat ikke kunne stå til rådighed for at kunne varetage fuldtidsjob. Så længe din mands situation om tabt arbejdsfortjeneste er uafklaret, finder vi ikke, at der er grundlag for at vurdere, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid.
Du har således ikke i din redegørelse af 30. maj 2025 sandsynliggjort, at der er ændret på sagens omstændigheder, som betyder, at du vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid.
Din oplysning om, at der er bedsteforældre der kan passe, som ved almindelig sygdom ændrer ikke på vores afgørelse, da der i denne situation ikke er tale om akut opstået sygdom, men en situation, hvor din søn kun kan være afsted i 3x2 timer om ugen og kræver pasning resten af tiden.
Ligeledes beskriver du i din redegørelse hvordan du vil bruge din ledighedsperiode på kurser, indtil studiestart d. 1. september 2025. Du redegør ikke for hvordan du ønsker at komme hurtigst muligt i arbejde.
Der er således ikke oplysninger i sagen, som underbygger din vilje til at overtage fuldtidsarbejde med dags varsel. Der er alene oplysninger om, hvordan du kan følge kurser i din ledighedsperiode indtil, du vil starte uddannelse igen til august eller september. ”
Den 2. juni 2025 klagede klager over indklagedes afgørelse. Af klagen fremgår bl.a.:
”Jeg ønsker hermed at klage over [indklagede] afgørelse af 2. juni 2025 (ref. 60500261 /LIM), som nægter mig dagpenge fra 1. juni 2025. Jeg mener, at jeg opfylder rådighedskravene i henhold til§ 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring (lovbek. nr. 208/2024) samt§ 19 i bekendtgørelse om rådighed (nr. 1590/2023). Afgørelsen er efter min opfattelse både urimelig og ubegrundet, da den ikke tager højde for mine faktiske forhold, tilpasninger og aktive indsats for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
…
Anmodning:
Jeg anmoder om, at Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring ophæver afgørelsen og tilkender mig dagpenge fra 1. juni 2025, da jeg opfylder rådighedskravet. Derudover anmoder jeg om dispensation for TAF og godkendelse af kurset som en del af min jobsøgningsstrategi.
Som afslutning vedlægger jeg dokumentation for indholdet i skoletilbuddet, afgørelsen om afløsning i hjemmet samt dokumentation for min aktive jobsøgningsstrategi, og ansøgningerne ligger i min joblog. ”
Den 5. juni 2025 sendte klager en besked til indklagede. Af beskeden fremgår bl.a.:
”Jeg skriver for at bekræfte, at jeg fortsat står til fuld rådighed for arbejdsmarkedet, som jeg altid har gjort. Min mand har valgt at tage fuld tabt arbejdsfortjeneste (TAF) i forbindelse med vores families situation, hvilket betyder, at jeg ikke modtager TAF. Dette påvirker ikke min rådighed, og jeg er aktivt jobsøgende og klar til at påtage mig arbejde med kort varsel. ”
Den 12. juni 2025 sendte klager en ny besked til indklagede. Af beskeden fremgår bl.a.:
”Hermed meddeler jeg, at jeg er sygemeldt fra den 11. juni 2025 på grund af helbredsmæssige udfordringer, der forhindrer mig i at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg er i dialog med min læge for en vurdering og eventuel dokumentation. som jeg vil fremsende. når den foreligger. Jeg beder jer registrere min sygemelding og vejlede mig om de næste skridt i processen, herunder hvilken dokumentation der kræves. ”
Den 17. juni 2025 fastholdt indklagede afgørelsen af 2. juni 2025. Af indklagedes afgørelse fremgår bl.a.:
”Du oplyser afslutningsvist at du selv afventer udredning for autismespektrumforstyrrelse og ADHD, hvilket gør dig til en person med særlige behov. Du mener ikke a-kassen har ikke taget højde for dette, hvilket strider mod ligebehandlingslovens § 2 om rimelig tilpasning.
…
Afgørelse
Du har ikke ret til dagpenge fra den 1. juni 2025, fordi vi ikke anser det for godtgjort, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet i et omfang der er nødvendigt for at opfylde betingelserne i reglerne.
…
Andet om klagen
Dine oplysninger om at du selv mener at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet kan ikke føre et andet resultat.
Det er a-kassen der foretager rådighedsvurderingen. Reglerne åbner ikke for at du kan rådighedsvurdere dig selv. At du er uenig i afgørelsen, kan ikke i sig selv medføre en anden vurdering af din rådighed.
Sagens forløb og det foreliggende materiale understøtter ikke dine påstande om at du har stået - og vil kunne stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Du har ikke fremlagt dokumentation for dine udsagn.
Afgørelsen om din rådighed er truffet på baggrund af en konkret individuel helhedsvurdering af de faktiske omstændigheder. Det er ikke korrekt, når du i klagen skriver, at a-kassen har ignoreret din indsats.
…
Oplysningen om at du selv er en person med særlige behov, som a-kassen har taget hensyn til, er ny.
Den er ny, fordi du ikke tidligere har oplyst os om det.
At du har særlige behov, taler overordnet ikke for din rådighed og du kan ikke have en forventning om at a-kassen skulle have taget hensyn til forhold, som du ikke tidligere har oplyst om.
I øvrigt er din status, som vi forstår det, fortsat i gang med at blive udredt, hvorfor det forekommer præmaturt at skulle tillægge den betydning.
Ligebehandlingslovens § 2 handler om arbejdsgiveres pligt til at behandle mænd og kvinder lige i ansættelsesmæssige sammenhænge. Vi har svært ved at gennemskue hvorfor du i klagen refererer til den bestemmelse.
A-kassen har ikke bemyndigelse til at dispensere fra rådighedsreglerne sådan at du kan få tabt arbejdsfortjeneste fra kommunen (i f.eks. 15 timer) og samtidig stå til rådighed for arbejdsmarkedet på fuld tid.
…
Alle de forhold du har fremført i klagen, er indgået i behandlingen, men kan ikke medføre et andet resultat.
…
Begrundelse og sagsfremstilling
Du har ikke ret til dagpenge fra den 1. juni 2025, fordi vi har vurderet, at du fra denne dato ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang reglerne kræver.
…
Det du efterspørger, har a-kassen ikke mulighed for at levere. Vi kan ikke stille dig anderledes end reglerne giver mulighed for.
Du henviser i klagen til forvaltningslovens § 3, der handler om inhabilitet og til § 7 i samme lov, der handler om en myndigheds pligt til at vejlede mv. Ingen af de nævnte bestemmelser har relevans for sagen.
Efter reglerne skal man som ledig i dagpengesystemet stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne få dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Det betyder blandt andet, at vi ikke må udbetale dagpenge til et medlem, der er underlagt faktiske eller retlige forhold, som medfører at medlemmet er ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang og på normale vilkår.
Det kan du læse i lov om arbejdsløshedsforsikring, § 62, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og nr. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024. ”
Den 18. juni 2025 klagede klager over indklagedes afgørelse.
Den 19. juni 2025 sendte klager supplerende bemærkninger til sagen til indklagede. Af de supplerende bemærkninger fremgår bl.a.:
”Videre anser jeg, at a-kassen har krænket min ret til ligebehandling i henhold til lovbekendtgørelse nr. 399 af 5. april 2024 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., § 2 og § 2 a, som implementerer EU-direktiv 2000/78/EF, artikel 5. Min anmodning om 6 ugers relevant kursus (fx projektledelse) bliver tolket som et forsøg på at snyde systemet og undgå arbejde, hvilket ikke er en beskyldning, I retter mod alle medlemmer. Jeg er henvist til udredning for autisme og ADHD, hvilket jeg oplyste i min klage af 3. juni 2025, og dette kvalificerer som handicap under loven. A-kassens afvisning af at tage højde for mine særlige behov herunder behovet for et kursus til at styrke mine jobmuligheder udgør indirekte forskelsbehandling i strid med § 2, stk. 1. Yderligere har I ikke opfyldt pligten i § 2 a og EU-direktiv 2000/78/EF, artikel 5, til at træffe foranstaltninger i rimeligt omfang, da I ikke har vurderet, om mit kursus udgør en uforholdsmæssig stor byrde, og offentlige midler kunne lette denne byrde gennem normale elementer i dansk handicappolitik, hvilket strider mod principper fra Højesterets afgørelser i U. 2018.853 H og U. 2015.3827 H, hvor manglende tilpasninger blev anset for ulovlig diskrimination, samt EU-Domstolens afgørelser i C-485/20 (HR Rail) og C-824/19 (TC, UB), der kræver vurdering af alternative løsninger som tilpasninger. Selvom loven primært binder arbejdsgivere, udvider EU-direktiv 2000/78/EF, artikel 3, stk. 1, der omfatter offentlige organer som a-kasser, kombineret med § 3, stk. 2, om "anvisning af beskæftigelse," og dansk forvaltningsrets principper om saglighed og upartiskhed, pligten til sådanne myndigheder, når de påvirker adgangen til arbejdsmarkedet. ”
Klager har fremlagt en sammenfatning af udredning for autisme af 14. oktober 2025 fra en psykiatrisk klinik. Af udredningen fremgår bl.a.:
”Pt har henvendt sig til [psykiatrisk klinik] med ønsket om at blive udredt for autisme. Pt har igennem livet oplevet en række udfordringer, og da hendes søn efter et forløb med svær skolevægring er blevet udredt med autisme og ADHD, har hun genkendt mange af hans udfordringer.
Pt er udredt med RAADS-R og ADI-R.
…
Da pt var barn, var der fra skolens side ønske om udredning, men pts mor modsatte sig dette.
Pt beskriver livslange vanskeligheder med sociale relationer. Trods pt vurderes normalt begavet, opleves hun rigid og konkret tænkende, hvilket bekræftes af både pt og ægtefælle. Pt oplever, at hun "opfatter ting anderledes end andre".
Pts tilknytning til uddannelser og arbejdsmarked har været præget af mange radikale skift. Er oprindeligt uddannet frisør, så kontorassistent, taget EUX og en delvis professionsbachelor i skat, hvor hun dog mangler 1 ½ år. Er nu påbegyndt socialrådgiveruddannelsen online.
Pt har haft vanskeligheder med at fastholde jobs og haft mange jobskifts, fordi hun "ikke kunne holde det ud". Aktuelt står pt uden forsørgelse.
Pt er netop opstartet på socialrådgiveruddannelse, som hun dels har valgt, fordi den i væsentlig grad er online, men også fordi hun har en interesse i lovgivning og ikke mindst klagemuligheder, at det vurderes som en særinteresse.
Pt må forventes at få vanskeligheder med at gennemføre den del af studiet, der kræver fremmøde. Ligeledes vurderer ut, at pt kan få vanskeligheder med at indgå på en almindelig arbejdsplads i almindeligt kollegialt samarbejde.
Pts vanskeligheder er i et sådant omfang, at det berettiger til diagnosen DF84. 5 Aspergers Syndrom. ”
Den 5. november 2025 traf Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgørelse om, at klager havde ret til dagpenge fra og med den 1. juni 2025. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Du har ret til dagpenge fra og med den 1. juni 2025, fordi vi ikke finder det godtgjort, at du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, reglerne kræver.
Efter reglerne skal et medlem med dags varsel kunne og ville overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid og på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Det forudsætter blandt andet, at der ikke er retlige eller faktiske hindringer for, at medlemmet kan varetage et ordinært arbejde på fuld tid.
…
Det følger af regler og praksis efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., at man som udgangspunkt ikke kan få dagpenge, når man får bevilget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
Det skyldes, at bevillingen skaber formodning om, at man forbeholder sin arbejdskraft for bestemte tidsrum, dvs. bestemte tidspunkter på døgnet, hvor man reelt ikke kan påtage sig arbejde.
Vi finder det ikke godtgjort, at du har forbeholdt din arbejdskraft for bestemte tidsrum, og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet.
…
Vi er opmærksomme på oplysningerne i sagen om, at din mand ønskede at starte i arbejde fra og med den 2. juni 2025, og at du ønskede at søge om tabt arbejdsfortjeneste i stedet.
Dette er indgået i vurderingen, men kan ikke føre til et andet resultat. Vi lægger herved særlig vægt på, at afgørelsen om tabt arbejdsfortjeneste ikke blev ændret, og at du ikke har modtaget tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. juni 2025.
Det betyder, at du har ret til dagpenge fra og med den 1. juni 2025, hvis de øvrige betingelser for ret til dagpenge er opfyldt. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. november 2025.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at indklagede har udøvet ulovlig handicapdiskrimination ved ikke at tage rimelige hensyn efter klagers skriftlige oplysning om autisme og ADHD samt klagers oplyste familieforhold.
Klagers rådighedsvurdering blev oprindeligt baseret på klagers mands arbejdsforhold og klager søns pasningsbehov. Efterfølgende blev det tydeligt, at indklagede vurderede klagers sag subjektivt, hvilket førte til en række modstridende og negative reaktioner fra indklagedes side.
Den 2. juni 2025 oplyste klager skriftligt om sit handicap, men på trods af denne information fastholdt indklagede afslaget den 17. juni 2025.
Derudover oplevede klager yderligere krænkende behandling, da indklagede fremsatte udtalelser, der stillede spørgsmålstegn ved klagers jobsøgningsarbejde og klagers intentioner, samt antydede, at klager forsøgte at udnytte systemet for at undgå arbejde. Indklagede har desuden undladt at besvare klagers klager og har i stedet videresendt klagers henvendelser til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Dette inkluderer klager over manglende vejledning vedrørende klagers dagpengesats, mulighed for deltidsforsikring og eventuel dispensation fra rådighedskravet i lyset af klagers familiesituation.
Selv efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse til klagers fordel, afviste indklagede fortsat klagers krav i indklagedes brev af 11. november 2025.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Forskelsbehandlingsloven
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår
Forskelsbehandlingsloven gælder tillige enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed med blandt andet erhvervsmæssig videreuddannelse, og enhver, der anviser beskæftigelse.
Endelig gælder forskelsbehandlingsloven for enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.
Forskelsbehandlingsloven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet) og skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, at direktivet finder anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår blandt andet a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, og d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation, herunder de fordele sådanne organisationer giver medlemmerne.
Direktivet omfatter dog efter artikel 3, stk. 3, ikke udbetalinger af enhver art fra offentlige eller lignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring og social beskyttelse eller lignende ordninger.
Det følger uddybende af direktivets betragtning 13, at direktivet ikke finder anvendelse på ordninger for social sikring og social beskyttelse, hvis ydelser ikke er sidestillet med løn i den betydning, dette udtryk er anvendt i EF-traktatens artikel 141 (nu TEUF artikel 157), eller på udbetalinger af enhver art fra staten, hvor formålet er adgang til eller bibeholdelse af beskæftigelsen.
Det fremgår af TEUF artikel 157, at der ved løn i denne artikel forstås den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.
Ved dom af 19. januar 2015 i sag 308/2012 (U. 2015.1303H) tog Højesteret stilling til, om arbejdsløshedsforsikringslovens § 43, hvorefter medlemskab af en arbejdsløshedskasse ophører, når medlemmet når folkepensionsalderen, udgør forskelsbehandling i strid med beskæftigelsesdirektivet sammenholdt med det almindelige EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.
Højesteret fandt, at arbejdsløshedsforsikringslovens § 43 ikke strider mod beskæftigelsesdirektivet. Højesteret udtalte i den forbindelse, at den danske ordning med arbejdsløshedsdagpenge må anses for en offentlig ordning for social sikring eller lignende ordning, jf. direktivets artikel 3, stk. 3.
Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at dagpenge er en social sikringsordning, der falder uden for forskelsbehandlingslovens og beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde.
Handicapdiskriminationsloven
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Klager har gjort gældende, at indklagede har udøvet ulovlig handicapdiskrimination ved ikke at tage rimelige hensyn til klagers autisme og ADHD samt klagers oplyste familieforhold.
Det fremgår af indklagedes afgørelse af 2. juni 2025, at det var indklagedes vurdering, at klager ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Den 2. juni 2025 oplyste klager, at hun afventede udredning for autismespektrumforstyrrelse og ADHD.
Den 17. juni 2025 fastholdt indklagede afgørelsen af 2. juni 2025. Det fremgår af afgørelsen, at det forekom præmaturt at skulle tillægge klagers status betydning, da klager fortsat var i gang med at blive udredt.
Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klagers eventuelle handicap havde betydning for indklagedes afgørelser af 2. og 17. juni 2025.
Nævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår at afgørelserne, at klagers eventuelle handicap blev tillagt vægt ved indklagedes vurdering af klagers rådighed for arbejdsmarkedet. Nævnet har også lagt vægt på, at klager først blev diagnosticeret med aspergers syndrom fire måneder efter afgørelserne.
Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, 2 og 6, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2 og 3, om forbud mod forskelsbehandling
Beskæftigelsesdirektivet
• Art 3 om direktivets anvendelsesområde
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - uddannelse - afvisning Retsinformation · 25. november 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - medhold Retsinformation · 7. september 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold Retsinformation · 22. marts 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold Retsinformation · 8. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold Retsinformation · 18. februar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold Retsinformation · 29. juli 2025