Påbud om vejreparation. Kundgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Påbud om vejreparation. Kundgørelse
Det fremgik af sagen at Indre
Østerbro Bydel i et brev dateret den 2. december 1997 gav
andelsboligforeningen
A påbud om vejreparation. Påbudet havde denne ordlyd:
"
Påbud om vejreparation udfor matr.nr. ( )
Ved eftersyn er det
konstateret, at vejen udfor Deres ejendom er i en sådan
vedligeholdelsestilstand, at det kan medføre en risiko for trafikanterne.
Det påbydes Dem derfor i
henhold til ’Lov om private fællesveje’ og ’Lov om offentlige
veje’ at reparere
vejen snarest muligt.
Ansvar
Ansvaret for vejens tilstand
og eventuelle følger heraf er Deres uanset dette påbuds tidsfrister m.m.
Arbejdets omfang
Reparation af huller m.v. i
kørebanen
Arbejdets udførelse
Arbejdet skal være udført
inden 1 uge fra dato.
Ved manglende udførelse efter 1 uge
Hvis arbejdet ikke er udført
ved tidsfristens udløb, vil Bydelsrådet lade arbejdet udføre af en
entreprenør
for Deres regning
Spørgsmål
Eventuelle spørgsmål til
Læs alt
ovenstående kan rettes til Trafik- og Miljøområdet på nedenfor anførte
adresse."
Foreningen klagede den 13.
januar 1998 til Trafikministeriet og anførte at begrundelsen for påbudet var
mangelfuld, at der ikke var givet klagevejledning, at der burde have været
afholdt vejsyn, og at påbudet indholdsmæssigt var mangelfuldt og upræcist.
Desuden anførte foreningen at påbudet først var modtaget den 8. december
1997,
idet brevet med påbudet var blevet hængt op i opgangen hvorefter en beboer
tilfældigvis havde lagt mærke til det og videregivet det til bestyrelsen.
I et brev af 9. februar 1998
til Trafikministeriet udtalte Indre Østerbro Bydel bl.a. følgende:
"Indre Østerbro Bydel er
enig i, at den omtalte afgørelse ikke har den fornødne kvalitet i henhold til
forvaltningslovens krav.
Indre Østerbro Bydel har
revideret sin sagsgang således, at lignende situationer ikke skulle gentage
sig."
I sin afgørelse af 13. marts
1998 oplyste ministeriet at X-gade ifølge bydelen er en privat fællesvej, og
at arbejdet er udført af kommunen. Ministeriet udtalte desuden bl.a.
følgende:
"Med hjemmel i
privatvejslovens § 57, stk. 2, har kommunen således beføjelser til at skønne,
hvorvidt og i hvilket omfang en privat fællesvej skal istandsættes. Dette
skøn
kan ministeriet som nævnt ovenfor ikke tage stilling til.
Med hjemmel i privatvejslovens
§ 57, stk. 2, har kommunen ligeledes beføjelser til at bestemme, hvorvidt
istandsættelsen skal ske som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller
om de enkelte grundejere selv skal foranledige arbejdet udført.
Indre Østerbro Bydels påbud til
Andelsboligforeningen (A) må anses for et påbud meddelt de enkelte
grundejere,
hvorefter disse selv skal foranledige arbejdet udført, jf. privatvejslovens §
57, stk. 2.
Der er ikke til denne
bestemmelse knyttet noget krav om, at vejmyndigheden skal fastslå eller
skønne
over, hvilke omkostninger der er forbundet med det påbudte arbejde.
...
Reglerne i privatvejslovens §
59 om vejsyn eller forudgående skriftlig meddelelse med frist for indsigelser
omfatter således kun beslutninger om istandsættelsesarbejder, der skal
udføres
som et samlet arbejde. Kommunens beslutning af 8. december 1997 er følgelig
ikke omfattet af kravene i privatvejslovens § 59 om vejsyn eller skriftlig
underretning af de berørte grundejere med angivelse af indsigelsesfrist.
Det skal oplyses, at
privatvejslovens § 61, stk. 2, angiver, at hvis arbejder, der er påbudt efter
§
57, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens
skøn
tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det manglende
arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning på de
forpligtedes
regning.
Det skal endvidere oplyses,
at private fællesveje omfattet af privatvejslovens afsnit III, skal være åbne
for almindelig færdsel, medmindre vejmyndigheden med politiets samtykke
beslutter
eller giver tilladelse til en hel eller delvis afspærring af vejen, jf.
privatvejslovens § 44.
Efter forvaltningslovens § 24
skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til
hvilke afgørelsen er truffet. Det er ministeriets opfattelse, at dette krav
ikke kan anses for at være opfyldt ved en generel henvisning til den lov, der
indeholder den fornødne hjemmel. Vejmyndigheden skal henvise til den konkrete
bestemmelse – her privatvejslovens § 57, stk. 2, og § 61, stk. 2 –
som ligger
til grund for afgørelsen.
Ministeriet finder imidlertid
ikke, at den manglende henvisning til den konkrete bestemmelse i det
foreliggende tilfælde kan føre til, at afgørelsen er ugyldig.
I henhold til
forvaltningslovens § 25, stk. 1, og privatvejslovens § 7, stk. 4, burde Indre
Østerbro Bydel ligeledes i brevet af 8. december 1997 have givet vejledning
om
klageadgang, herunder om, at klageadgangen kun omfatter retlige spørgsmål.
Denne mangel medfører ikke, at afgørelsen bliver ugyldig, men alene, at der
kan
klages over afgørelsen også efter klagefristens udløb.
Ministeriet har noteret, at
Indre Østerbro Bydel er klar over forsømmelsen og som følge heraf vil
revidere
sagsgangen i fremtiden.
På baggrund af ovenstående
finder ministeriet, at Indre Østerbro Bydels afgørelse af 8. december 1997
med
påbud om vejreparation på den private fællesvej (X-gade) er lovlig, og
ministeriet har derfor ikke mulighed for at ændre afgørelsen."
I foreningens klage til mig
blev supplerende bl.a. anført at det ikke af påbudet fremgik hvilke huller
der
skulle udbedres i kørebanen, og at hele vejen var i samme tilstand. Endvidere
mente foreningen at der forelå procesfordrejning som følge af beslutningen om
ikke at lade arbejdet foretage som et samlet arbejde trods vejens ensartede
tilstand. Hvis der havde været mulighed for det, ville foreningen have
fremsat
indsigelse om at vejens tilstand skyldtes overtrafikering som resultat af en
kommunal bygning og områdets udvikling i øvrigt. Argumentet om den
trafikmæssige nødvendighed af reparationen stemte desuden efter foreningens
opfattelse dårligt med at resten af vejen, der var i samme tilstand, ikke var
blevet udbedret. Endelig anførte foreningen at fristen på 1 uge gav urimelig
kort tid til at udbedre en asfalteret kørebane i for en mindre
andelsboligforening. Påbudet blev fundet på opslagstavlen i en af ejendommens
opgange og kom først bestyrelsen i hænde da fristen var udløbet. Allerede af
den grund var det umuligt at følge påbudet.
Indre Østerbro Bydel udtalte
i brev af 8. april 1998 til Trafikministeriet bl.a. følgende:
"Indre Østerbro Bydel
ønsker hermed at oplyse, at der har været tale om et konkret særligt dybt hul
i
belægningen, som skønnes at være opstået som følge af manglende
vedligeholdelse, hvor visse steder på vejen er værre end andre. Indre
Østerbro
Bydel har i december 1997 udført reparationen til en pris af 1.000 kr. som
indtil videre er afholdt af bydelen.
Indre Østerbro Bydel
medgiver, at påbudets tekst ’at reparere vejen’ kan have fået
klageren til at
tro, at der var tale om hele vejen. Påbudet har ikke klart udpeget det
pågældende hul, og har således ikke været tilstrækkeligt klart i sin
formulering.
Idet der er tale om et
konkret hul har man fra Bydelen ikke fundet det nødvendigt at afholde et
vejsyn, der som det fremgår af Trafikministeriets afgørelse, alene er
nødvendigt når, der er tale om en samlet reparation af hele vejen.
Indre Østerbro Bydel
erkender, at det pågældende påbud ikke har en tilstrækkelig kvalitet og lever
ikke op til krav om god forvaltningsskik. Dette er meddelt Trafikministeriet
i
Bydelens skrivelse af 9. februar 1998 (jf. vedlagt kopi), hvori man også gør
opmærksom på, at der er indført et revideret koncept for fremtidige
afgørelser.
Klageren anfører ’at påbudet
bør være uden virkning i den forstand, at bydelsrådet ikke efterfølgende kan
tage sig betalt for arbejdet’.
Indre Østerbro Bydel finder
det ikke rimeligt, at ejeren kan fritages for sit ansvar om at vedligeholde
sit grundstykke i en forsvarlig stand, med henvisning til, at afgørelsen ikke
har den fornødne forvaltningsmæssige kvalitet. Klageren fremfører selv, at
vejen er i en generelt dårlig stand. Indre Østerbro Bydel har primært
koncentreret sig om de specifikke områder hvor, der vurderes at være en
risiko
for trafikanterne. I disse situationer må der således være tale om manglende
opmærksomhed om grundejernes ansvar for vejens vedligeholdelse i henhold til
§
57, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997 om private
fællesveje.
Der er næppe tale om et akut
opstået problem, hvorfor det må forventes, at grundejeren løbende har kunnet
besigtige og udbedre de skader, der måtte opstå på vejene inden de udgør en
risiko for trafikanterne.
På denne baggrund finder
Indre Østerbro Bydel, at klageren bør afholde udgifterne på 1.000 kr. til
reparationen, idet det endvidere skal bemærkes, at der hverken er tale om
administrationsgebyr eller bøder."
I brev af 26. maj 1998
henholdt Trafikministeriet sig til sin afgørelse af 13. marts 1998.
Ministeriet
anførte desuden bl.a. følgende:
"Spørgsmålet, om det
efter forholdene på stedet har været klart, hvilke huller der skal udbedres,
må
bero på en konkret skønsmæssig vurdering, som ministeriet ikke kan tage
stilling til og heller ikke har haft mulighed for at tage stilling til, da
arbejdet
var udført, da ministeriet behandlede klagen.
For så vidt angår
adresseringen af påbuddet går ministeriet ud fra, at Indre Østerbro Bydel har
anvendt den adresse, som fremgår af det offentlige ejendomsregister."
I brev af 4. juni 1998 til
mig anførte foreningen bl.a. at beboerne ikke var bekendt med at der var tale
om en privat vej, og at bestyrelsen fandt at vejens generelt dårlige karakter
burde føre til et vejsyn.
Myndighederne har ikke haft
yderligere bemærkninger til sagen.
Ombudsmandens udtalelse
”Afgørelsen om vejreparation er truffet efter §§ 57, stk. 2, og 61, stk.
2, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september
1997). Bestemmelserne har følgende ordlyd:
’§ 57.
...
Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde
private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes, og kan for at
opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal
istandsættes, således at der sker en forbedring af denne. Vejmyndigheden
bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som
et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens
kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven
del af arbejdet.
...
§ 61.
...
Stk. 2. Hvis arbejder, der er påbudt efter § 57, jf. § 58, stk. 1, og §
60, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens
skøn tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det
manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning for de
forpligtedes regning.’
Efter disse bestemmelser kan kommunen således udstede et påbud om
vejreparation. Det fremgår ikke af lovteksten eller af lovens forarbejder
hvorledes påbudet skal bekendtgøres. På den baggrund er det min opfattelse at
dette spørgsmål må løses i overensstemmelse med almindelige
forvaltningsretlige principper.
Det følger heraf at en forvaltningsakt skal meddeles direkte til den
forvaltningsakten vedrører, og at
en forvaltningsakt der pålægger borgerne pligter, først får virkning fra det
tidspunkt hvor den bliver formelt kundgjort for adressaten. Adressaten skal
således have en individuel meddelelse om afgørelsen. Den omstændighed at
borgeren ad omveje er bekendt med en ikke behørigt kundgjort forvaltningsakt,
er uden betydning for hans retsstilling. Jeg henviser til Carl Aage Nørgaard
og
Jens Garde, Forvaltningsret - Sagsbehandling, 4. udg. (1995), s. 268ff,
Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 394ff, Højesterets dom trykt
i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 442 samt Ugeskrift for Retsvæsen 1990 (B),
s.
193f.
Jeg må lægge til grund at
påbudet i denne sag blev bekendtgjort over for andelsboligforeningen ved et
opslag i en trappeopgang. Trafikministeriet har anført at ministeriet går ud
fra at der er anvendt den adresse som fremgår af det offentlige
ejendomsregister. Ministeriet har ikke nærmere konkretiseret hvad denne
antagelse bygger på.
Et skriftligt påbud til en
andelsboligforening må for at opfylde betingelserne om behørig kundgørelse
efter
min opfattelse fremsendes enten til alle foreningens medlemmer eller til den
af
foreningen valgte bestyrelse eller bestyrelsens formand.
Opslaget kan således ikke
anses for en behørig kundgørelse. Heller ikke den omstændighed at bestyrelsen
senere fra en beboer fik meddelelse om påbudet, kan anses for en behørig
kundgørelse, jf. ovenfor. På denne baggrund er det min opfattelse at påbudet
ikke var bindende for andelsboligforeningen.
Da bydelen mener at
foreningen skal afholde udgifterne til reparationen, har jeg - uanset at
reparationen er udført - henstillet til Trafikministeriet at genoptage sagen
eller foranledige at Vejdirektoratet genoptager den, idet Vejdirektoratet nu
har kompetencen til at afgøre klager af denne art efter privatvejsloven.
På baggrund af det jeg har
anført ovenfor, har jeg ikke tilstrækkelig anledning til at tage stilling til
de spørgsmål som sagen i øvrigt rejser.
Jeg har bedt ministeriet
underrette mig om ministeriets eller Vejdirektoratets nye afgørelse i sagen.
”
Lignende dokumenter
- Vejledning om gennemførelse af trafiksaneringer af den art, som tilsigtes med færdselslovens § 40. (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Partsstatus. Partshøring. Begrundelse. Sagsoplysning. Rekursinstans. Manglende påtale af sagsbehandlingsfejl hos kommunen Retsinformation · 18. september 2001
- Bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder, ved akutte trafikfarlige hændelser og ved reparation eller fjernelse af havarerede køretøjer Retsinformation · 23. april 2025
- Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål) Retsinformation · 24. april 2025
- Bekendtgørelse af færdselsloven Retsinformation · 24. januar 2026
- Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Retsinformation · 26. april 2023