Spring til indhold

Retsinformation

Påbud om vejreparation. Kundgørelse

FOU nr 1999.453UdtalelserFolketinget18. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Påbud om vejreparation. Kundgørelse

Det fremgik af sagen at Indre

Østerbro Bydel i et brev dateret den 2. december 1997 gav

andelsboligforeningen

A påbud om vejreparation. Påbudet havde denne ordlyd:

"

Påbud om vejreparation udfor matr.nr. ( )

Ved eftersyn er det

konstateret, at vejen udfor Deres ejendom er i en sådan

vedligeholdelsestilstand, at det kan medføre en risiko for trafikanterne.

Det påbydes Dem derfor i

henhold til ’Lov om private fællesveje’ og ’Lov om offentlige

veje’ at reparere

vejen snarest muligt.

Ansvar

Ansvaret for vejens tilstand

og eventuelle følger heraf er Deres uanset dette påbuds tidsfrister m.m.

Arbejdets omfang

Reparation af huller m.v. i

kørebanen

Arbejdets udførelse

Arbejdet skal være udført

inden 1 uge fra dato.

Ved manglende udførelse efter 1 uge

Hvis arbejdet ikke er udført

ved tidsfristens udløb, vil Bydelsrådet lade arbejdet udføre af en

entreprenør

for Deres regning

Spørgsmål

Eventuelle spørgsmål til

Læs alt

ovenstående kan rettes til Trafik- og Miljøområdet på nedenfor anførte

adresse."

Foreningen klagede den 13.

januar 1998 til Trafikministeriet og anførte at begrundelsen for påbudet var

mangelfuld, at der ikke var givet klagevejledning, at der burde have været

afholdt vejsyn, og at påbudet indholdsmæssigt var mangelfuldt og upræcist.

Desuden anførte foreningen at påbudet først var modtaget den 8. december

1997,

idet brevet med påbudet var blevet hængt op i opgangen hvorefter en beboer

tilfældigvis havde lagt mærke til det og videregivet det til bestyrelsen.

I et brev af 9. februar 1998

til Trafikministeriet udtalte Indre Østerbro Bydel bl.a. følgende:

"Indre Østerbro Bydel er

enig i, at den omtalte afgørelse ikke har den fornødne kvalitet i henhold til

forvaltningslovens krav.

Indre Østerbro Bydel har

revideret sin sagsgang således, at lignende situationer ikke skulle gentage

sig."

I sin afgørelse af 13. marts

1998 oplyste ministeriet at X-gade ifølge bydelen er en privat fællesvej, og

at arbejdet er udført af kommunen. Ministeriet udtalte desuden bl.a.

følgende:

"Med hjemmel i

privatvejslovens § 57, stk. 2, har kommunen således beføjelser til at skønne,

hvorvidt og i hvilket omfang en privat fællesvej skal istandsættes. Dette

skøn

kan ministeriet som nævnt ovenfor ikke tage stilling til.

Med hjemmel i privatvejslovens

§ 57, stk. 2, har kommunen ligeledes beføjelser til at bestemme, hvorvidt

istandsættelsen skal ske som et samlet arbejde under kommunens kontrol, eller

om de enkelte grundejere selv skal foranledige arbejdet udført.

Indre Østerbro Bydels påbud til

Andelsboligforeningen (A) må anses for et påbud meddelt de enkelte

grundejere,

hvorefter disse selv skal foranledige arbejdet udført, jf. privatvejslovens §

57, stk. 2.

Der er ikke til denne

bestemmelse knyttet noget krav om, at vejmyndigheden skal fastslå eller

skønne

over, hvilke omkostninger der er forbundet med det påbudte arbejde.

...

Reglerne i privatvejslovens §

59 om vejsyn eller forudgående skriftlig meddelelse med frist for indsigelser

omfatter således kun beslutninger om istandsættelsesarbejder, der skal

udføres

som et samlet arbejde. Kommunens beslutning af 8. december 1997 er følgelig

ikke omfattet af kravene i privatvejslovens § 59 om vejsyn eller skriftlig

underretning af de berørte grundejere med angivelse af indsigelsesfrist.

Det skal oplyses, at

privatvejslovens § 61, stk. 2, angiver, at hvis arbejder, der er påbudt efter

§

57, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens

skøn

tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det manglende

arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning på de

forpligtedes

regning.

Det skal endvidere oplyses,

at private fællesveje omfattet af privatvejslovens afsnit III, skal være åbne

for almindelig færdsel, medmindre vejmyndigheden med politiets samtykke

beslutter

eller giver tilladelse til en hel eller delvis afspærring af vejen, jf.

privatvejslovens § 44.

Efter forvaltningslovens § 24

skal en begrundelse indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til

hvilke afgørelsen er truffet. Det er ministeriets opfattelse, at dette krav

ikke kan anses for at være opfyldt ved en generel henvisning til den lov, der

indeholder den fornødne hjemmel. Vejmyndigheden skal henvise til den konkrete

bestemmelse – her privatvejslovens § 57, stk. 2, og § 61, stk. 2 –

som ligger

til grund for afgørelsen.

Ministeriet finder imidlertid

ikke, at den manglende henvisning til den konkrete bestemmelse i det

foreliggende tilfælde kan føre til, at afgørelsen er ugyldig.

I henhold til

forvaltningslovens § 25, stk. 1, og privatvejslovens § 7, stk. 4, burde Indre

Østerbro Bydel ligeledes i brevet af 8. december 1997 have givet vejledning

om

klageadgang, herunder om, at klageadgangen kun omfatter retlige spørgsmål.

Denne mangel medfører ikke, at afgørelsen bliver ugyldig, men alene, at der

kan

klages over afgørelsen også efter klagefristens udløb.

Ministeriet har noteret, at

Indre Østerbro Bydel er klar over forsømmelsen og som følge heraf vil

revidere

sagsgangen i fremtiden.

På baggrund af ovenstående

finder ministeriet, at Indre Østerbro Bydels afgørelse af 8. december 1997

med

påbud om vejreparation på den private fællesvej (X-gade) er lovlig, og

ministeriet har derfor ikke mulighed for at ændre afgørelsen."

I foreningens klage til mig

blev supplerende bl.a. anført at det ikke af påbudet fremgik hvilke huller

der

skulle udbedres i kørebanen, og at hele vejen var i samme tilstand. Endvidere

mente foreningen at der forelå procesfordrejning som følge af beslutningen om

ikke at lade arbejdet foretage som et samlet arbejde trods vejens ensartede

tilstand. Hvis der havde været mulighed for det, ville foreningen have

fremsat

indsigelse om at vejens tilstand skyldtes overtrafikering som resultat af en

kommunal bygning og områdets udvikling i øvrigt. Argumentet om den

trafikmæssige nødvendighed af reparationen stemte desuden efter foreningens

opfattelse dårligt med at resten af vejen, der var i samme tilstand, ikke var

blevet udbedret. Endelig anførte foreningen at fristen på 1 uge gav urimelig

kort tid til at udbedre en asfalteret kørebane i for en mindre

andelsboligforening. Påbudet blev fundet på opslagstavlen i en af ejendommens

opgange og kom først bestyrelsen i hænde da fristen var udløbet. Allerede af

den grund var det umuligt at følge påbudet.

Indre Østerbro Bydel udtalte

i brev af 8. april 1998 til Trafikministeriet bl.a. følgende:

"Indre Østerbro Bydel

ønsker hermed at oplyse, at der har været tale om et konkret særligt dybt hul

i

belægningen, som skønnes at være opstået som følge af manglende

vedligeholdelse, hvor visse steder på vejen er værre end andre. Indre

Østerbro

Bydel har i december 1997 udført reparationen til en pris af 1.000 kr. som

indtil videre er afholdt af bydelen.

Indre Østerbro Bydel

medgiver, at påbudets tekst ’at reparere vejen’ kan have fået

klageren til at

tro, at der var tale om hele vejen. Påbudet har ikke klart udpeget det

pågældende hul, og har således ikke været tilstrækkeligt klart i sin

formulering.

Idet der er tale om et

konkret hul har man fra Bydelen ikke fundet det nødvendigt at afholde et

vejsyn, der som det fremgår af Trafikministeriets afgørelse, alene er

nødvendigt når, der er tale om en samlet reparation af hele vejen.

Indre Østerbro Bydel

erkender, at det pågældende påbud ikke har en tilstrækkelig kvalitet og lever

ikke op til krav om god forvaltningsskik. Dette er meddelt Trafikministeriet

i

Bydelens skrivelse af 9. februar 1998 (jf. vedlagt kopi), hvori man også gør

opmærksom på, at der er indført et revideret koncept for fremtidige

afgørelser.

Klageren anfører ’at påbudet

bør være uden virkning i den forstand, at bydelsrådet ikke efterfølgende kan

tage sig betalt for arbejdet’.

Indre Østerbro Bydel finder

det ikke rimeligt, at ejeren kan fritages for sit ansvar om at vedligeholde

sit grundstykke i en forsvarlig stand, med henvisning til, at afgørelsen ikke

har den fornødne forvaltningsmæssige kvalitet. Klageren fremfører selv, at

vejen er i en generelt dårlig stand. Indre Østerbro Bydel har primært

koncentreret sig om de specifikke områder hvor, der vurderes at være en

risiko

for trafikanterne. I disse situationer må der således være tale om manglende

opmærksomhed om grundejernes ansvar for vejens vedligeholdelse i henhold til

§

57, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september 1997 om private

fællesveje.

Der er næppe tale om et akut

opstået problem, hvorfor det må forventes, at grundejeren løbende har kunnet

besigtige og udbedre de skader, der måtte opstå på vejene inden de udgør en

risiko for trafikanterne.

På denne baggrund finder

Indre Østerbro Bydel, at klageren bør afholde udgifterne på 1.000 kr. til

reparationen, idet det endvidere skal bemærkes, at der hverken er tale om

administrationsgebyr eller bøder."

I brev af 26. maj 1998

henholdt Trafikministeriet sig til sin afgørelse af 13. marts 1998.

Ministeriet

anførte desuden bl.a. følgende:

"Spørgsmålet, om det

efter forholdene på stedet har været klart, hvilke huller der skal udbedres,

må

bero på en konkret skønsmæssig vurdering, som ministeriet ikke kan tage

stilling til og heller ikke har haft mulighed for at tage stilling til, da

arbejdet

var udført, da ministeriet behandlede klagen.

For så vidt angår

adresseringen af påbuddet går ministeriet ud fra, at Indre Østerbro Bydel har

anvendt den adresse, som fremgår af det offentlige ejendomsregister."

I brev af 4. juni 1998 til

mig anførte foreningen bl.a. at beboerne ikke var bekendt med at der var tale

om en privat vej, og at bestyrelsen fandt at vejens generelt dårlige karakter

burde føre til et vejsyn.

Myndighederne har ikke haft

yderligere bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

”Afgørelsen om vejreparation er truffet efter §§ 57, stk. 2, og 61, stk.

2, i lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 712 af 11. september

1997). Bestemmelserne har følgende ordlyd:

’§ 57.

...

Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer, i hvilket omfang og på hvilken måde

private fællesveje med tilhørende afløb skal vedligeholdes, og kan for at

opnå det i stk. 1 nævnte formål tillige bestemme, at en sådan vej skal

istandsættes, således at der sker en forbedring af denne. Vejmyndigheden

bestemmer, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og om det skal udføres som

et samlet arbejde, også i regnskabsmæssig henseende, under vejmyndighedens

kontrol, eller om de enkelte grundejere skal lade udføre en nærmere angiven

del af arbejdet.

...

§ 61.

...

Stk. 2. Hvis arbejder, der er påbudt efter § 57, jf. § 58, stk. 1, og §

60, ikke udføres rettidigt eller ikke udføres på en efter vejmyndighedens

skøn tilfredsstillende måde, skal vejmyndigheden foranledige, at det

manglende arbejde snarest muligt udføres ved kommunens foranstaltning for de

forpligtedes regning.’

Efter disse bestemmelser kan kommunen således udstede et påbud om

vejreparation. Det fremgår ikke af lovteksten eller af lovens forarbejder

hvorledes påbudet skal bekendtgøres. På den baggrund er det min opfattelse at

dette spørgsmål må løses i overensstemmelse med almindelige

forvaltningsretlige principper.

Det følger heraf at en forvaltningsakt skal meddeles direkte til den

forvaltningsakten vedrører, og at

en forvaltningsakt der pålægger borgerne pligter, først får virkning fra det

tidspunkt hvor den bliver formelt kundgjort for adressaten. Adressaten skal

således have en individuel meddelelse om afgørelsen. Den omstændighed at

borgeren ad omveje er bekendt med en ikke behørigt kundgjort forvaltningsakt,

er uden betydning for hans retsstilling. Jeg henviser til Carl Aage Nørgaard

og

Jens Garde, Forvaltningsret - Sagsbehandling, 4. udg. (1995), s. 268ff,

Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 394ff, Højesterets dom trykt

i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 442 samt Ugeskrift for Retsvæsen 1990 (B),

s.

193f.

Jeg må lægge til grund at

påbudet i denne sag blev bekendtgjort over for andelsboligforeningen ved et

opslag i en trappeopgang. Trafikministeriet har anført at ministeriet går ud

fra at der er anvendt den adresse som fremgår af det offentlige

ejendomsregister. Ministeriet har ikke nærmere konkretiseret hvad denne

antagelse bygger på.

Et skriftligt påbud til en

andelsboligforening må for at opfylde betingelserne om behørig kundgørelse

efter

min opfattelse fremsendes enten til alle foreningens medlemmer eller til den

af

foreningen valgte bestyrelse eller bestyrelsens formand.

Opslaget kan således ikke

anses for en behørig kundgørelse. Heller ikke den omstændighed at bestyrelsen

senere fra en beboer fik meddelelse om påbudet, kan anses for en behørig

kundgørelse, jf. ovenfor. På denne baggrund er det min opfattelse at påbudet

ikke var bindende for andelsboligforeningen.

Da bydelen mener at

foreningen skal afholde udgifterne til reparationen, har jeg - uanset at

reparationen er udført - henstillet til Trafikministeriet at genoptage sagen

eller foranledige at Vejdirektoratet genoptager den, idet Vejdirektoratet nu

har kompetencen til at afgøre klager af denne art efter privatvejsloven.

På baggrund af det jeg har

anført ovenfor, har jeg ikke tilstrækkelig anledning til at tage stilling til

de spørgsmål som sagen i øvrigt rejser.

Jeg har bedt ministeriet

underrette mig om ministeriets eller Vejdirektoratets nye afgørelse i sagen.

”

Lignende dokumenter