Privatretlige aftaler som grundlag for udgiftsfordeling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Privatvejslov § 62 ophævet 2 afgørelser
- Vejbidragsloven § 11 ophævet 3 afgørelser
- Vejbidragsloven § 12 ophævet
Teksten
Privatretlige aftaler som grundlag for
udgiftsfordeling
I brev af 16. september 1986 har beboerforeningen klaget over byrådets
fordeling af udgifterne i forbindelse med istandsættelse af den private
fællesvej P.
Beboerforeningen har anført, at udgiftsfordelingen er gennemført uden
hensyn til en deklaration, der er tinglyst på ejendommene, selv om
stadsingeniøren tidligere har oplyst, at den fordelingsmetode, der er fastsat
i deklarationen, ville blive lagt til grund ved fordelingen.
Ifølge deklarationens punkt 6 påhviler vejvedligeholdelsen ejeren af de
enkelte huse i forhold til ejendommens facadelængde mod vej.
Ministeriet har indhentet vedlagte udtalelse af 3. oktober 1986 fra
byrådet. Af denne fremgår, at der i forbindelse med vejsynet, der afholdtes
efter anmodning fra beboerforeningen, blev udarbejdet et forslag til
udgiftsfordeling i overensstemmelse med deklarationens fordelingsmetode. Da
der imidlertid efter vejsynet fremkom 3 indsigelser mod denne
fordelingsmetode, blev der i medfør af bestemmelsen i privatvejslovens § 62,
jfr. vejbidragslovens §§ 11-12, udarbejdet en ny udgiftsfordeling, der nu er
vedtaget af byrådet.
Ministeriet skal oplyse følgende:
Efter bestemmelsen i privatvejslovens § 62, stk. 1, 3. punktum, kan
vejmyndigheden fordele udgiften til et vejarbejde på grundlag af private
servitutter, vedtægter for grundejerforeningen eller lignende, men
vejmyndigheden har ikke pligt hertil.
I tilfælde af uenighed mellem grundejerne om anvendelse af sådanne private
bestemmelser fordeler vejmyndigheden udgifterne efter vejbidragslovens § 11,
jfr. privatvejslovens § 62, stk. 2. De private bestemmelser kan således kun
anvendes, når der er 100% enighed herom mellem de bidragspligtige grundejere.
Ministeriet kan på denne baggrund ikke kritisere, at fordelingen er
gennemført efter reglerne i vejbidragslovens § 11.
Læs alt
Ministeriet kan samtidig oplyse, at vejmyndighedens udgiftsfordeling ikke
ophæver de privatretlige bestemmelser. Kommunens udgiftsfordeling er således
ikke til hinder for, at grundejerne selv omfordeler udgifterne mellem sig
efter de privatretlige bestemmelser. Eventuelle tvistigheder mellem
grundejerne om en sådan omfordeling henhører under domstolene ved
civilretligt søgsmål.
Officielle noter
Offentliggjort i VEJLOVE udgivet af DAFOLO.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Vejbidrag til ejendom som beliggenhed i afsnit II-område Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Afgørelse i sag om Ikast-Brande Kommunes afgørelse om tilbageførsel af vejareal til landzone Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. august 2012
- Partsstatus. Partshøring. Begrundelse. Sagsoplysning. Rekursinstans. Manglende påtale af sagsbehandlingsfejl hos kommunen Retsinformation · 18. september 2001
- Forslag til Lov om private fællesveje Retsinformation · 17. december 2010
- Nedklassificering af kommuneveje til private fællesveje Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nedlæggelse på privat initiativ Retsinformation · 1. oktober 1997
- Fordeling af udgifter ved istandsættelse af privat fællesvej. Hjemmel Retsinformation · 2. oktober 2002