Bekendtgørelse af lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 10 afgørelser
Retsinformation 6, Vejdirektoratet 4
De nyeste afgørelser
- Klage over kommunes pålæg af vejbidrag til ny kommunevej ned til en ny stationsforplads til letbane Vejdirektoratet · 8. september 2026
- Klage over påbud om reparation af stikledning Vejdirektoratet · 29. august 2023
- Udtalelse om en privat fællesvej på landet kan kræves vedligeholdt eller udvidet før opklassificering Vejdirektoratet · 10. marts 2020
- Afgørelse om genoptagelse af klage over vejbidrag - Ny Absalonvej Vejdirektoratet · 12. september 2019
- Kort blind privat fællesvejs udmunding i privat fællesvej-bidragspligt Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejbidrag-adgangsbegrænsning-sideveje Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejbidrag til ejendom som beliggenhed i afsnit II-område Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejbidragslovens gyldighedsområde-efterfølgende berigtigelse Retsinformation · 1. oktober 1997
- Vejudlæg-vejbidrag Retsinformation · 1. oktober 1997
- Privatretlige aftaler som grundlag for udgiftsfordeling Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om grundejerbidrag til
offentlige veje
(Vejbidragslov)
Hermed bekendtgøres lov om grundejerbidrag til offentlige
veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 429 af 31. maj 1991, med de ændringer, der
følger af lov nr. 466 af 10. juni 1997 § 3. Den bekendtgjorte lovtekst gælder
først fuldt ud fra den 1. januar 1998, jf. § 5, stk. 1, i nævnte lov, der
gengives i bekendtgørelsens slutning.
Definitioner
§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje,
gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som
administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om
offentlige veje.
Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov
færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og
ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i
henhold til lov om offentlige veje.
Stk. 3. Ved private fællesveje forstås i denne lov de
veje, gader, broer og pladser, der er nævnt i § 2 i lov om private
fællesveje.
Stk. 4. Ved vejbidrag forstås de bidrag, der pålægges
grundejere i henhold til denne lov.
Lovens gyldighedsområde
§ 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse på
offentlige veje i de områder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om
private fællesveje, afsnit III. De beføjelser, der efter nærværende lov
udøves af vejbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje kan reglerne
efter vejbestyrelsens bestemmelse tillige anvendes uden for de i stk. 1
omhandlede områder på steder, hvor der er en samlet bebyggelse, eller en
Læs alt
samlet bebyggelse kan forventes. Vejbidrag kan i disse tilfælde kun kræves
dels til udførelse af nye fortovsanlæg, dog ikke ud over 2,5 m i hver side,
dels til holdebane- og parkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m.
Stk. 3. Indtil kundgørelse om adgangsbestemmelser efter
§ 74 i lov om offentlige veje har fundet sted for en strækning af en
hovedlandevej eller landevej, kan lovens bestemmelser uden for Københavns og
Frederiksberg kommuner kun med samtykke fra trafikministeren bringes i
anvendelse på en sådan vejstrækning.
Stk. 4. Lovens regler finder også anvendelse på
offentlige stier.
Pålæg af vejbidrag
§ 3. Vejbestyrelsen kan pålægge ejere af ejendomme
ved vejbidrag helt eller delvis at afholde udgifterne til
1) anlæg af nye offentlige veje,
2) udbygning af private fællesveje i forbindelse med sådanne vejes
overtagelse som offentlige veje efter kapitel 2 i lov om offentlige veje,
3) udvidelse af de befæstede arealer i offentlige veje til den i § 4,
stk. 1, angivne maksimale bredde i forbindelse med sådanne vejes udvidelse
til denne eller større bredde,
for så vidt de pågældende ejeres ejendomme grænser til eller kommer til at
grænse til vejen.
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 træffes i forbindelse
med gennemførelsen af det pågældende anlægsarbejde. Opkrævningen af vejbidrag
kan påbegyndes, inden arbejdet er udført. I så fald foretages endelig
regulering efter arbejdets afslutning.
Vejbidragets nærmere omfang
§ 4. Vejbidrag kan ikke kræves til den del af
udgifterne til vejens anlæg, som vedrører en større bredde end 20 m. For
ejendomme, der ved lokalplan eller på anden måde er forbeholdt
boligbebyggelse med en- eller tofamilieshuse, kan vejbidrag ikke kræves til
den del af udgifterne til arbejdet vedrørende kørebaner, der angår en større
bredde end 6 m, og til den del af udgifterne til arbejdet vedrørende vejens
øvrige dele, der angår større bredde end i alt 6 m, medmindre vejbidraget
samtidig pålægges for flere veje under et, jf. § 10.
Stk. 2. Vejbidrag kan ikke kræves til dækning af
udgifter til:
1) arealerhvervelse,
2) erstatning for servitutpålæg eller ulemper eller
3) større reguleringer af vejens længdeprofil, herunder anlæg af
støttemure.
Stk. 3. Af udgifter vedrørende vandafledning kan
medregnes udgifter til dræn, nedløbsbrønde med tilhørende stikledninger samt
vejgrøfter og sådanne kloakker, der udelukkende tjener til en vejs afvanding.
Andre udgifter, som er nødvendige for afledning af en vejs overfladevand, kan
kun medregnes, når de særskilt er pålagt vejarealet ved kendelse i henhold
til vandløbslovgivningen.
Stk. 4. Til anlægsudgifterne kan medregnes et beløb til
normal belysning.
Stk. 5. Til anlægsudgifterne kan medregnes et
administrationstillæg på højst 9 pct. af anlægsudgifterne. Renter kan ikke
medregnes. Eventuelle udgifter til bistand af rådgivende ingeniør kan
medregnes efter regning, men administrationstillæg kan da ikke medregnes for
den del af arbejdet, hvortil rådgivende ingeniørbistand har været benyttet.
Begrænsning i bidragspligten for vand- og vejarealer
§ 5. Ved pålæg af vejbidrag bortses fra vandarealer,
der ikke er ansat til ejendomsværdi.
Stk. 2. Ved pålæg af vejbidrag bortses endvidere fra
offentlige veje og private fællesveje, der støder op til vejen. En kort
privat fællesvej, der alene udmunder i den offentlige vej, kan dog ved pålæg
af vejbidrag behandles som en ejendom, der grænser til den offentlige vej,
således at det bidrag, der vedrører fællesvejen, fordeles efter reglerne i §
11 mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til fællesvejen.
Begrænsning i bidragspligten ved adgangsbegrænsede veje
§ 6. Vejbidrag kan ikke pålægges ejere af ejendomme
ved vejstrækninger, hvortil der i henhold til adgangsbestemmelser, der er
etableret af færdselsmæssige grunde, og som kan håndhæves af det offentlige,
ikke kan opnås direkte adgang fra ejendommen, jf. dog stk. 2 og stk. 3 samt §
5, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Uanset adgangsbestemmelser af den i stk. 1
omhandlede karakter kan vejbidrag pålægges ejere af ejendomme ved veje, der
er led i et samlet vejsystem, til udelukkende eller overvejende
trafikbetjening af et udstykningsområde.
Stk. 3. Såfremt ejeren af en ejendom uanset
adgangsbestemmelser af den i stk. 1 omhandlede karakter i særlig grad
udnytter ejendommens beliggenhed ved den pågældende vej, f.eks. ved
bebyggelse, hvis omfang kun er muliggjort af reglerne i bygningslovgivningen
om tillægsareal, ved udstillingsvinduer eller lignende, kan et passende
reduceret vejbidrag pålægges. Bidraget fastsættes under hensyn til omfanget
af ejendommens udnyttelse i tilknytning til vejen.
Stk. 4. Når en bestemmelse om en ejendoms
adgangsforhold begrænser, men ikke fuldstændig forbyder adgang fra ejendommen
til vejen, skal vejbidraget nedsættes i det omfang, den trufne bestemmelse
bevirker en begrænsning i ejendommens udnyttelsesmuligheder.
Andre begrænsninger i bidragspligten m.v.
§ 7. Såfremt der senere måtte blive fastsat
adgangsbestemmelser med den virkning, at en ejendom, for hvilken der i
henhold til § 3 er pålagt vejbidrag, ikke kan opnå adgang til vejen eller kun
kan opnå en i væsentlig grad begrænset adgang til denne, skal resterende
vejbidrag bortfalde eller nedsættes i det omfang, reglerne i § 6 ville have
medført bortfald eller nedsættelse af vejbidraget.
Stk. 2. På tilsvarende måde skal der ydes grundejere,
der straks efter vejanlæggets udførelse eller senere har betalt vejbidraget
kontant, hel eller delvis refusion af det kontant erlagte vejbidrag med rente
5 pct. p.a., således at disse grundejere så vidt muligt sidestilles med de
ejere, der i medfør af stk. 1 fritages for resterende vejbidrag. Refusion
ydes dog kun af beløb, der er betalt kontant inden for de sidste 15 år, og
kun af beløb der overstiger 500 kr.
§ 8. Vejbidrag kan kun pålægges jernbaner og
lufthavne for vejstrækninger, ved hvilke anlæggets beliggenhed ved vejen
udnyttes eller kan udnyttes, og for hvilke der ikke er givet afkald på
udnyttelse af beliggenheden ved vejen. Som udnyttelse af en vejstrækning
betragtes også benyttelse af overgange, der alene tjener anlæggets drift.
Såfremt der i øvrigt er givet afkald på udnyttelsen af beliggenheden ved
vejen, kan vejbidrag med hensyn til overgange, der alene tjener anlæggets
drift, dog kun pålægges for strækningen ud for overgangen med et tillæg af 10
m til hver side.
§ 9. Såfremt reglerne i §§ 6-8 medfører, at vejbidrag
ikke kan pålægges samtlige ejere af de til en vejstrækning grænsende
ejendomme, eller at bidraget for en eller flere ejendomme ved vejen
reduceres, afholder vejbestyrelsen de beløb, der herefter ikke kan opkræves.
Stk. 2. Såfremt en grundejer, der i medfør af §§ 6-7
helt eller delvis er blevet fritaget for vejbidrag, inden udløbet af en
periode på 15 år efter, at opkrævning af vejbidraget er påbegyndt, opnår en
sådan adgang for ejendommen til vejen eller udnytter ejendommens beliggenhed
ved vejen på en sådan måde, at vejbidrag kunne pålægges helt eller delvis
efter de foranstående bestemmelser, kan vejbestyrelsen pålægge ejeren
vejbidrag efter disse regler, idet bidraget reduceres, svarende til den
forløbne del af 15 års perioden.
Vejbidrag for flere veje
§ 10. Når vejbidrag samtidig pålægges for flere veje,
der i færdselsmæssig henseende udgør en enhed, kan pålægget ske for disse
veje under et.
Bidragsfordelingen
§ 11. Fordelingen af vejbidrag foretages af
vejbestyrelsen mellem de bidragspligtige grundejere på grundlag af:
1) ejendommens facadelængde mod vejen,
2) størrelsen af ejendommenes arealer og
3) måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet,
eller ejendomsværdien. For ejendomme, der ikke er ansat til
ejendomsværdi, skal der tages hensyn til benyttelsemåden.
Stk. 2. Ved fordelingen skal det i stk. 1, nr. 1),
nævnte kriterium indgå med en vægt af mindst 10 pct., medens kriteriet under
nr. 2) og det af kriterierne under nr. 3), som vælges, hvert skal indgå med
en vægt af mindst 25 pct., jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Indgår ejendomsværdien som kriterium ved
fordelingen, skal der i tilfælde, hvor arbejdets udførelse skyldes betydelig
eller tung færdsel til eller fra enkelte ejendomme ved vejen, forlods
pålægges ejerne af disse et passende særligt bidrag, inden grundejernes
anpart af de øvrige udgifter fordeles.
Stk. 4. I det omfang, der i henhold til byplanvedtægt,
kommuneplan eller lokalplan kun vil blive tilladt en ganske ensartet
benyttelse af de ejendomme, der grænser til vejen, kan fordelingen foretages
alene under hensyn til størrelsen af ejendommenes arealer eller med ensartede
beløb.
Stk. 5. For hjørnegrunde og andre grunde, der har
facade mod mere end en vej, beregnes kun et passende reduceret bidrag.
Såfremt en grund efter § 6, stk. 1, har opnået fritagelse for vejbidrag til
en anden offentlig vej, bortses der ved bidragsberegningen fra grundens
facade mod denne vej.
Stk. 6. Arealstørrelse for de ejendomme, der er nævnt i
§ 16, stk. 1, begrænses til den del af arealet, der ligger højst 40 m fra
vejen. Vejbestyrelsen kan fravige denne grænse, såfremt bestemmelser i
lokalplan eller byplanvedtægt om ejendommens fremtidige anvendelse taler
herfor. Det samme gælder for beregning af vejbidrag efter § 8, 3. pkt.
§ 12. Reglerne i § 11 kan fraviges ved aftale mellem
vejbestyrelsen og de grundejere, der er omfattet af fordelingen.
Fremlæggelse og indkaldelse
§ 13. Før vejbestyrelsen træffer beslutning om pålæg
af vejbidrag i henhold til § 3 eller om omfordeling i henhold til § 17, skal
forslag hertil fremlægges til almindeligt eftersyn mindst 3 uger på et sted,
der er bekvemt for beboerne. Om fremlæggelsen skal der forinden ske offentlig
kundgørelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. I
kundgørelsen skal der angives en frist på mindst 6 uger fra kundgørelsens
dato for fremsættelse af indsigelser eller ændringsforslag. Samtidig med
fremlæggelsen skal kundgørelsens tekst tilsendes så vidt muligt samtlige
grundejere, der berøres af forslaget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Stk. 2. Det fremlagte forslag skal indeholde angivelse
af, hvilke arbejder der udføres, hvilken del af udgifterne der agtes pålagt
grundejerne, og hvorledes bidraget agtes fordelt mellem disse. Det skal
endvidere angives, om arbejderne skal udføres under et eller til forskellig
tid, og i sidstnævnte tilfælde, tillige i hvilket omfang der først senere vil
blive opkrævet bidrag.
Stk. 3. I stedet for at fremlægge forslaget til
almindeligt eftersyn som nævnt i stk. 1 kan vejbestyrelsen med 14 dages
varsel indkalde ejerne af de ejendomme, der berøres af forslaget, til et
møde, hvorunder der gøres rede for forslagets indhold som angivet i stk. 2.
På mødet fastsætter vejbestyrelsen en frist på ikke under 3 uger for adgang
til over for vejbestyrelsen at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag.
Over det ved mødet passerede føres en protokol.
Stk. 4. Beslutning om pålæg og fordeling af vejbidrag
kan først træffes, når den i stk. 1 eller stk. 3 nævnte frist er udløbet. Om
beslutningen sendes meddelelse til grundejere, der berøres af beslutningen,
og hvis adkomst fremgår af tingbogen.
Anlægsudgifternes afholdelse
§ 14. Udgifterne ved vejarbejdet udredes foreløbig af
vejbestyrelsen. De bidragspligtige kan forlange afdragsvis betaling af
vejbidraget efter reglerne i § 15. I det omfang de bidragspligtige kan opnå
lån i pengeinstitutter, eventuelt mod kommunegaranti, på vilkår der svarer
til, hvad der fastsættes af vejbestyrelsen efter § 15, kan vejbestyrelsen dog
kræve vejbidraget betalt kontant.
Betaling af vejbidragene
§ 15. Vejbestyrelsen fastsætter under hensyn til
vejbidragets størrelse et tidsrum på 5-15 år, over hvilket dette skal
betales. Det til enhver tid skyldige beøb forrentes af de bidragspligtige til
en rente, der fastsættes af vejmyndigheden. Beløb på under 1.000 kr. kan
kræves betalt kontant.
Stk. 2. Vejbestyrelsen kan bestemme, at vejbidrag, der
er fastsat på grundlag af ejendomsværdien, skal betales gennem ydelser, der
udgør en fast promille af ejendomsværdien. Hvis senere stigning i
ejendomsværdien medfører en forkortelse af den afdragsperiode, der er fastsat
efter stk. 1, kan vejbestyrelsen nedsætte størrelsen af fremtidige ydelser,
således at afdragsperioden bliver uændret. En grundejer, hvis ydelse som
følge af stigning i ejendomsværdien er blevet væsentligt forhøjet, kan
forlange, at der sker en sådan nedsættelse.
Udsættelse med betaling af vejbidrag
§ 16. Ejeren af en ejendom, der benyttes til
landbrug, skovbrug eller frilandsgartneri, herunder frugtplantage, og som
ikke er udstykket i parceller, kan forlange udsættelse af betalingen og
forrentningen af den del af vejbidraget, der overstiger bidraget for en
almindelig bebygget parcelhusgrund i det pågældende område. Udsættelsen
bortfalder, når og i det omfang arealet overgår til anden anvendelse.
Stk. 2. Når vejbidrag i medfør af § 11, stk. 4,
fordeles alene på grundlag af størrelsen af ejendommenes arealer, kan ejeren
af en ubebygget ejendom, som ikke udnyttes erhvervsmæssigt, forlange, at
betalingen og forrentningen af en tredjedel af det vejbidrag, der er pålagt
ham, udsættes i indtil 10 år. Samme ret har ejeren af en grund, der er
bebygget med en- eller tofamilieshuse, for den del af arealet, der overstiger
1.400 m2, forudsat at ingen del af ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Når udsættelse efter stk. 1 og 2 med betaling
og forrentning af en del af vejbidraget bortfalder eller udløber, fastsættes
efter reglerne i § 15 et tidsrum for betaling af beløbet.
Omfordeling af vejbidrag
§ 17. Hvis omstændigheder, der er taget i betragtning
ved fordelingen af vejbidrag, ændres væsentligt, kan vejbestyrelsen foretage
en omfordeling af den resterende del af vejbidragene for samtlige ejendomme.
Udpantning
§ 18. For beløb, som en kommune efter loven har
betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til vejbestyrelsens
garanti, har kommunen pant og fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.
Beløbene kan inddrives ved udpantning i den bidragspligtige ejendom.
Stk. 2. Betalingsordninger efter stk. 1 og
garantiordninger efter § 14 skal fremgå af de kommunale
ejendomsskatteopgørelser.
§ 19. Ved hovedlandeveje og landeveje bistår
kommunalbestyrelsen vejbestyrelsen med administration af vejbidrag efter
regler, der fastsættes af trafikministeren efter forhandling med
Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.
Klagebestemmelser
§ 20. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser
vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til
trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget
offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er
særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring
fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.
Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde
oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for
indgivelse af klage.
Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren
for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal
have opsættende virkning.
Stk. 5. Tvistigheder mellem kommunale myndigheder
vedrørende spørgsmål, der omhandles i denne lov, afgøres af trafikministeren.
Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan
ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er
meddelt.
§ 20 a. Trafikministeren kan bemyndige
Vejdirektoratet eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.
Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse
efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for
trafikministeren.
Ikrafttræden
§ 21. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1973.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,
der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.
Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden ophæves §§ 1-5 og § 7 i
lov af 14. december 1857 om Gader, Veje og Vandløb i Kjøbenhavn, som ændret
ved lov nr. 85 af 31. marts 1926.
§ 22. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 466 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.(* 1)
Indtil 31. december 1997 gælder følgende bestemmelse:
§ 20. Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold,
der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt
angår retlige spørgsmål.
Trafikministeriet, den 11. september
1997
Bjørn Westh
/ Conni Jensen
Officielle noter
(* 1) Gælder § 20, stk. 1 og 6, og § 20 a.
Lignende dokumenter
- 2017-5. Afgørelse om udgiftsfordelingen ved istandsættelse af vej havde ikke hjemmel i lov om private fællesveje Retsinformation · 5. maj 2017
- Forslag til Lov om ændring af lov om private fællesveje (Etablering af en tilladelsesordning for kabler m.v. til brug for elektroniske kommunikationsnet i private fællesveje på landet) Retsinformation · 6. oktober 2022
- Forslag til Lov om private fællesveje Retsinformation · 17. december 2010
- Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven (Opgavebortfald og forenkling af sagsgange ved vejmyndighedernes dispositioner over veje samt hjemmel til undtagelse fra kravet om miljøkonsekvensvurdering for vej- og jernbaneprojekter til forsvarsformål og civile beredskabsformål) Retsinformation · 24. april 2025
- Kommunens overtagelse af grundejernes snerydningspligt Retsinformation · 1. oktober 1997
- Bekendtgørelse af lov om private fællesveje Retsinformation · 21. september 2024