Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om grundejerbidrag til offentlige veje (Vejbidragslov)

Ikke gældende siden 28. maj 2008 LBK nr 713 af 11/09/1997LovbekendtgørelseBy-, Land- og Transportministeriet19. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 10 afgørelser

Retsinformation 6, Vejdirektoratet 4

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om grundejerbidrag til

offentlige veje

(Vejbidragslov)

Hermed bekendtgøres lov om grundejerbidrag til offentlige

veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 429 af 31. maj 1991, med de ændringer, der

følger af lov nr. 466 af 10. juni 1997 § 3. Den bekendtgjorte lovtekst gælder

først fuldt ud fra den 1. januar 1998, jf. § 5, stk. 1, i nævnte lov, der

gengives i bekendtgørelsens slutning.

Definitioner

§ 1. Ved offentlige veje forstås i denne lov veje,

gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som

administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til lov om

offentlige veje.

Stk. 2. Ved offentlige stier forstås i denne lov

færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og

ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i

henhold til lov om offentlige veje.

Stk. 3. Ved private fællesveje forstås i denne lov de

veje, gader, broer og pladser, der er nævnt i § 2 i lov om private

fællesveje.

Stk. 4. Ved vejbidrag forstås de bidrag, der pålægges

grundejere i henhold til denne lov.

Lovens gyldighedsområde

§ 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse på

offentlige veje i de områder, der er omfattet af bestemmelserne i lov om

private fællesveje, afsnit III. De beføjelser, der efter nærværende lov

udøves af vejbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. For hovedlandeveje og landeveje kan reglerne

efter vejbestyrelsens bestemmelse tillige anvendes uden for de i stk. 1

omhandlede områder på steder, hvor der er en samlet bebyggelse, eller en

Læs alt

samlet bebyggelse kan forventes. Vejbidrag kan i disse tilfælde kun kræves

dels til udførelse af nye fortovsanlæg, dog ikke ud over 2,5 m i hver side,

dels til holdebane- og parkeringsanlæg inden for en bredde af i alt 6 m.

Stk. 3. Indtil kundgørelse om adgangsbestemmelser efter

§ 74 i lov om offentlige veje har fundet sted for en strækning af en

hovedlandevej eller landevej, kan lovens bestemmelser uden for Københavns og

Frederiksberg kommuner kun med samtykke fra trafikministeren bringes i

anvendelse på en sådan vejstrækning.

Stk. 4. Lovens regler finder også anvendelse på

offentlige stier.

Pålæg af vejbidrag

§ 3. Vejbestyrelsen kan pålægge ejere af ejendomme

ved vejbidrag helt eller delvis at afholde udgifterne til

1) anlæg af nye offentlige veje,

2) udbygning af private fællesveje i forbindelse med sådanne vejes

overtagelse som offentlige veje efter kapitel 2 i lov om offentlige veje,

3) udvidelse af de befæstede arealer i offentlige veje til den i § 4,

stk. 1, angivne maksimale bredde i forbindelse med sådanne vejes udvidelse

til denne eller større bredde,

for så vidt de pågældende ejeres ejendomme grænser til eller kommer til at

grænse til vejen.

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 træffes i forbindelse

med gennemførelsen af det pågældende anlægsarbejde. Opkrævningen af vejbidrag

kan påbegyndes, inden arbejdet er udført. I så fald foretages endelig

regulering efter arbejdets afslutning.

Vejbidragets nærmere omfang

§ 4. Vejbidrag kan ikke kræves til den del af

udgifterne til vejens anlæg, som vedrører en større bredde end 20 m. For

ejendomme, der ved lokalplan eller på anden måde er forbeholdt

boligbebyggelse med en- eller tofamilieshuse, kan vejbidrag ikke kræves til

den del af udgifterne til arbejdet vedrørende kørebaner, der angår en større

bredde end 6 m, og til den del af udgifterne til arbejdet vedrørende vejens

øvrige dele, der angår større bredde end i alt 6 m, medmindre vejbidraget

samtidig pålægges for flere veje under et, jf. § 10.

Stk. 2. Vejbidrag kan ikke kræves til dækning af

udgifter til:

1) arealerhvervelse,

2) erstatning for servitutpålæg eller ulemper eller

3) større reguleringer af vejens længdeprofil, herunder anlæg af

støttemure.

Stk. 3. Af udgifter vedrørende vandafledning kan

medregnes udgifter til dræn, nedløbsbrønde med tilhørende stikledninger samt

vejgrøfter og sådanne kloakker, der udelukkende tjener til en vejs afvanding.

Andre udgifter, som er nødvendige for afledning af en vejs overfladevand, kan

kun medregnes, når de særskilt er pålagt vejarealet ved kendelse i henhold

til vandløbslovgivningen.

Stk. 4. Til anlægsudgifterne kan medregnes et beløb til

normal belysning.

Stk. 5. Til anlægsudgifterne kan medregnes et

administrationstillæg på højst 9 pct. af anlægsudgifterne. Renter kan ikke

medregnes. Eventuelle udgifter til bistand af rådgivende ingeniør kan

medregnes efter regning, men administrationstillæg kan da ikke medregnes for

den del af arbejdet, hvortil rådgivende ingeniørbistand har været benyttet.

Begrænsning i bidragspligten for vand- og vejarealer

§ 5. Ved pålæg af vejbidrag bortses fra vandarealer,

der ikke er ansat til ejendomsværdi.

Stk. 2. Ved pålæg af vejbidrag bortses endvidere fra

offentlige veje og private fællesveje, der støder op til vejen. En kort

privat fællesvej, der alene udmunder i den offentlige vej, kan dog ved pålæg

af vejbidrag behandles som en ejendom, der grænser til den offentlige vej,

således at det bidrag, der vedrører fællesvejen, fordeles efter reglerne i §

11 mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til fællesvejen.

Begrænsning i bidragspligten ved adgangsbegrænsede veje

§ 6. Vejbidrag kan ikke pålægges ejere af ejendomme

ved vejstrækninger, hvortil der i henhold til adgangsbestemmelser, der er

etableret af færdselsmæssige grunde, og som kan håndhæves af det offentlige,

ikke kan opnås direkte adgang fra ejendommen, jf. dog stk. 2 og stk. 3 samt §

5, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Uanset adgangsbestemmelser af den i stk. 1

omhandlede karakter kan vejbidrag pålægges ejere af ejendomme ved veje, der

er led i et samlet vejsystem, til udelukkende eller overvejende

trafikbetjening af et udstykningsområde.

Stk. 3. Såfremt ejeren af en ejendom uanset

adgangsbestemmelser af den i stk. 1 omhandlede karakter i særlig grad

udnytter ejendommens beliggenhed ved den pågældende vej, f.eks. ved

bebyggelse, hvis omfang kun er muliggjort af reglerne i bygningslovgivningen

om tillægsareal, ved udstillingsvinduer eller lignende, kan et passende

reduceret vejbidrag pålægges. Bidraget fastsættes under hensyn til omfanget

af ejendommens udnyttelse i tilknytning til vejen.

Stk. 4. Når en bestemmelse om en ejendoms

adgangsforhold begrænser, men ikke fuldstændig forbyder adgang fra ejendommen

til vejen, skal vejbidraget nedsættes i det omfang, den trufne bestemmelse

bevirker en begrænsning i ejendommens udnyttelsesmuligheder.

Andre begrænsninger i bidragspligten m.v.

§ 7. Såfremt der senere måtte blive fastsat

adgangsbestemmelser med den virkning, at en ejendom, for hvilken der i

henhold til § 3 er pålagt vejbidrag, ikke kan opnå adgang til vejen eller kun

kan opnå en i væsentlig grad begrænset adgang til denne, skal resterende

vejbidrag bortfalde eller nedsættes i det omfang, reglerne i § 6 ville have

medført bortfald eller nedsættelse af vejbidraget.

Stk. 2. På tilsvarende måde skal der ydes grundejere,

der straks efter vejanlæggets udførelse eller senere har betalt vejbidraget

kontant, hel eller delvis refusion af det kontant erlagte vejbidrag med rente

5 pct. p.a., således at disse grundejere så vidt muligt sidestilles med de

ejere, der i medfør af stk. 1 fritages for resterende vejbidrag. Refusion

ydes dog kun af beløb, der er betalt kontant inden for de sidste 15 år, og

kun af beløb der overstiger 500 kr.

§ 8. Vejbidrag kan kun pålægges jernbaner og

lufthavne for vejstrækninger, ved hvilke anlæggets beliggenhed ved vejen

udnyttes eller kan udnyttes, og for hvilke der ikke er givet afkald på

udnyttelse af beliggenheden ved vejen. Som udnyttelse af en vejstrækning

betragtes også benyttelse af overgange, der alene tjener anlæggets drift.

Såfremt der i øvrigt er givet afkald på udnyttelsen af beliggenheden ved

vejen, kan vejbidrag med hensyn til overgange, der alene tjener anlæggets

drift, dog kun pålægges for strækningen ud for overgangen med et tillæg af 10

m til hver side.

§ 9. Såfremt reglerne i §§ 6-8 medfører, at vejbidrag

ikke kan pålægges samtlige ejere af de til en vejstrækning grænsende

ejendomme, eller at bidraget for en eller flere ejendomme ved vejen

reduceres, afholder vejbestyrelsen de beløb, der herefter ikke kan opkræves.

Stk. 2. Såfremt en grundejer, der i medfør af §§ 6-7

helt eller delvis er blevet fritaget for vejbidrag, inden udløbet af en

periode på 15 år efter, at opkrævning af vejbidraget er påbegyndt, opnår en

sådan adgang for ejendommen til vejen eller udnytter ejendommens beliggenhed

ved vejen på en sådan måde, at vejbidrag kunne pålægges helt eller delvis

efter de foranstående bestemmelser, kan vejbestyrelsen pålægge ejeren

vejbidrag efter disse regler, idet bidraget reduceres, svarende til den

forløbne del af 15 års perioden.

Vejbidrag for flere veje

§ 10. Når vejbidrag samtidig pålægges for flere veje,

der i færdselsmæssig henseende udgør en enhed, kan pålægget ske for disse

veje under et.

Bidragsfordelingen

§ 11. Fordelingen af vejbidrag foretages af

vejbestyrelsen mellem de bidragspligtige grundejere på grundlag af:

1) ejendommens facadelængde mod vejen,

2) størrelsen af ejendommenes arealer og

3) måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet,

eller ejendomsværdien. For ejendomme, der ikke er ansat til

ejendomsværdi, skal der tages hensyn til benyttelsemåden.

Stk. 2. Ved fordelingen skal det i stk. 1, nr. 1),

nævnte kriterium indgå med en vægt af mindst 10 pct., medens kriteriet under

nr. 2) og det af kriterierne under nr. 3), som vælges, hvert skal indgå med

en vægt af mindst 25 pct., jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Indgår ejendomsværdien som kriterium ved

fordelingen, skal der i tilfælde, hvor arbejdets udførelse skyldes betydelig

eller tung færdsel til eller fra enkelte ejendomme ved vejen, forlods

pålægges ejerne af disse et passende særligt bidrag, inden grundejernes

anpart af de øvrige udgifter fordeles.

Stk. 4. I det omfang, der i henhold til byplanvedtægt,

kommuneplan eller lokalplan kun vil blive tilladt en ganske ensartet

benyttelse af de ejendomme, der grænser til vejen, kan fordelingen foretages

alene under hensyn til størrelsen af ejendommenes arealer eller med ensartede

beløb.

Stk. 5. For hjørnegrunde og andre grunde, der har

facade mod mere end en vej, beregnes kun et passende reduceret bidrag.

Såfremt en grund efter § 6, stk. 1, har opnået fritagelse for vejbidrag til

en anden offentlig vej, bortses der ved bidragsberegningen fra grundens

facade mod denne vej.

Stk. 6. Arealstørrelse for de ejendomme, der er nævnt i

§ 16, stk. 1, begrænses til den del af arealet, der ligger højst 40 m fra

vejen. Vejbestyrelsen kan fravige denne grænse, såfremt bestemmelser i

lokalplan eller byplanvedtægt om ejendommens fremtidige anvendelse taler

herfor. Det samme gælder for beregning af vejbidrag efter § 8, 3. pkt.

§ 12. Reglerne i § 11 kan fraviges ved aftale mellem

vejbestyrelsen og de grundejere, der er omfattet af fordelingen.

Fremlæggelse og indkaldelse

§ 13. Før vejbestyrelsen træffer beslutning om pålæg

af vejbidrag i henhold til § 3 eller om omfordeling i henhold til § 17, skal

forslag hertil fremlægges til almindeligt eftersyn mindst 3 uger på et sted,

der er bekvemt for beboerne. Om fremlæggelsen skal der forinden ske offentlig

kundgørelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. I

kundgørelsen skal der angives en frist på mindst 6 uger fra kundgørelsens

dato for fremsættelse af indsigelser eller ændringsforslag. Samtidig med

fremlæggelsen skal kundgørelsens tekst tilsendes så vidt muligt samtlige

grundejere, der berøres af forslaget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Stk. 2. Det fremlagte forslag skal indeholde angivelse

af, hvilke arbejder der udføres, hvilken del af udgifterne der agtes pålagt

grundejerne, og hvorledes bidraget agtes fordelt mellem disse. Det skal

endvidere angives, om arbejderne skal udføres under et eller til forskellig

tid, og i sidstnævnte tilfælde, tillige i hvilket omfang der først senere vil

blive opkrævet bidrag.

Stk. 3. I stedet for at fremlægge forslaget til

almindeligt eftersyn som nævnt i stk. 1 kan vejbestyrelsen med 14 dages

varsel indkalde ejerne af de ejendomme, der berøres af forslaget, til et

møde, hvorunder der gøres rede for forslagets indhold som angivet i stk. 2.

På mødet fastsætter vejbestyrelsen en frist på ikke under 3 uger for adgang

til over for vejbestyrelsen at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag.

Over det ved mødet passerede føres en protokol.

Stk. 4. Beslutning om pålæg og fordeling af vejbidrag

kan først træffes, når den i stk. 1 eller stk. 3 nævnte frist er udløbet. Om

beslutningen sendes meddelelse til grundejere, der berøres af beslutningen,

og hvis adkomst fremgår af tingbogen.

Anlægsudgifternes afholdelse

§ 14. Udgifterne ved vejarbejdet udredes foreløbig af

vejbestyrelsen. De bidragspligtige kan forlange afdragsvis betaling af

vejbidraget efter reglerne i § 15. I det omfang de bidragspligtige kan opnå

lån i pengeinstitutter, eventuelt mod kommunegaranti, på vilkår der svarer

til, hvad der fastsættes af vejbestyrelsen efter § 15, kan vejbestyrelsen dog

kræve vejbidraget betalt kontant.

Betaling af vejbidragene

§ 15. Vejbestyrelsen fastsætter under hensyn til

vejbidragets størrelse et tidsrum på 5-15 år, over hvilket dette skal

betales. Det til enhver tid skyldige beøb forrentes af de bidragspligtige til

en rente, der fastsættes af vejmyndigheden. Beløb på under 1.000 kr. kan

kræves betalt kontant.

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan bestemme, at vejbidrag, der

er fastsat på grundlag af ejendomsværdien, skal betales gennem ydelser, der

udgør en fast promille af ejendomsværdien. Hvis senere stigning i

ejendomsværdien medfører en forkortelse af den afdragsperiode, der er fastsat

efter stk. 1, kan vejbestyrelsen nedsætte størrelsen af fremtidige ydelser,

således at afdragsperioden bliver uændret. En grundejer, hvis ydelse som

følge af stigning i ejendomsværdien er blevet væsentligt forhøjet, kan

forlange, at der sker en sådan nedsættelse.

Udsættelse med betaling af vejbidrag

§ 16. Ejeren af en ejendom, der benyttes til

landbrug, skovbrug eller frilandsgartneri, herunder frugtplantage, og som

ikke er udstykket i parceller, kan forlange udsættelse af betalingen og

forrentningen af den del af vejbidraget, der overstiger bidraget for en

almindelig bebygget parcelhusgrund i det pågældende område. Udsættelsen

bortfalder, når og i det omfang arealet overgår til anden anvendelse.

Stk. 2. Når vejbidrag i medfør af § 11, stk. 4,

fordeles alene på grundlag af størrelsen af ejendommenes arealer, kan ejeren

af en ubebygget ejendom, som ikke udnyttes erhvervsmæssigt, forlange, at

betalingen og forrentningen af en tredjedel af det vejbidrag, der er pålagt

ham, udsættes i indtil 10 år. Samme ret har ejeren af en grund, der er

bebygget med en- eller tofamilieshuse, for den del af arealet, der overstiger

1.400 m2, forudsat at ingen del af ejendommen udnyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 3. Når udsættelse efter stk. 1 og 2 med betaling

og forrentning af en del af vejbidraget bortfalder eller udløber, fastsættes

efter reglerne i § 15 et tidsrum for betaling af beløbet.

Omfordeling af vejbidrag

§ 17. Hvis omstændigheder, der er taget i betragtning

ved fordelingen af vejbidrag, ændres væsentligt, kan vejbestyrelsen foretage

en omfordeling af den resterende del af vejbidragene for samtlige ejendomme.

Udpantning

§ 18. For beløb, som en kommune efter loven har

betalt forskudsvis, og for beløb der er betalt i henhold til vejbestyrelsens

garanti, har kommunen pant og fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter.

Beløbene kan inddrives ved udpantning i den bidragspligtige ejendom.

Stk. 2. Betalingsordninger efter stk. 1 og

garantiordninger efter § 14 skal fremgå af de kommunale

ejendomsskatteopgørelser.

§ 19. Ved hovedlandeveje og landeveje bistår

kommunalbestyrelsen vejbestyrelsen med administration af vejbidrag efter

regler, der fastsættes af trafikministeren efter forhandling med

Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.

Klagebestemmelser

§ 20. Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser

vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov, kan påklages til

trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen

er meddelt den pågældende. For beslutninger, hvorom der er udfærdiget

offentlig kundgørelse, regnes klagefristen fra offentliggørelsen. Når der er

særlig grund dertil, kan klagemyndigheden dog efter forud indhentet erklæring

fra vejbestyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen.

Stk. 3. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde

oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for

indgivelse af klage.

Stk. 4. Klage over en beslutning fritager ikke klageren

for at efterkomme denne. Klagemyndigheden kan dog bestemme, at klagen skal

have opsættende virkning.

Stk. 5. Tvistigheder mellem kommunale myndigheder

vedrørende spørgsmål, der omhandles i denne lov, afgøres af trafikministeren.

Stk. 6. Afgørelser, der kan påklages efter stk. 1, kan

ikke indbringes for domstolene, før denne klageadgang er udnyttet. Søgsmål

skal være anlagt inden 6 måneder efter, at klagemyndighedens afgørelse er

meddelt.

§ 20 a. Trafikministeren kan bemyndige

Vejdirektoratet eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

Stk. 2. Trafikministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse

efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for

trafikministeren.

Ikrafttræden

§ 21. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1973.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter de overgangsregler,

der er nødvendige i forbindelse med lovens gennemførelse.

Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden ophæves §§ 1-5 og § 7 i

lov af 14. december 1857 om Gader, Veje og Vandløb i Kjøbenhavn, som ændret

ved lov nr. 85 af 31. marts 1926.

§ 22. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 466 af 10. juni 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.(* 1)

Indtil 31. december 1997 gælder følgende bestemmelse:

§ 20. Vejbestyrelsers afgørelser vedrørende forhold,

der er omfattet af denne lov, kan påklages til trafikministeren for så vidt

angår retlige spørgsmål.

Trafikministeriet, den 11. september

1997

Bjørn Westh

/ Conni Jensen

Officielle noter

(* 1) Gælder § 20, stk. 1 og 6, og § 20 a.

Lignende dokumenter