Spring til indhold

Retsinformation

Selvforskyldt ledighed, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, advarsel, den faglige afdeling, ikke anlagt retssag, ikke indgået forlig

KEN nr 9460 af 23/02/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet26. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvforskyldt

ledighed, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, advarsel, den faglige

afdeling, ikke anlagt retssag, ikke indgået forlig

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22.

februar 2007.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er selvforskyldt ledig den 28. februar 2006.

De skal derfor have en karantæne på 3 uger.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 10. juli 2006.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De den 1. oktober

2003 blev ansat som tilsynsassistent hos arbejdsgiveren,

–

Deres

stillingsbetegnelse den 1. marts 2004 blev ændret til rengøringsleder,

–

der foreligger

stillings- og funktionsbeskrivelse udarbejdet i november 2004 og underskrevet

27. april 2005,

–

der den 2. september

2004 mellem Dem og arbejdsgiveren var møde. Her blev det ifølge

arbejdsgiveren

aftalt, at De skulle arbejde meget med Deres ledelsesstil, sikre et godt

samarbejde, sørge for hvem der tog sig af arbejdsopgaverne, når De ikke var

Læs alt

til

stede, og der skulle arbejdes på at nedbringe Deres sygefravær,

–

der den 8. december

2004 var møde mellem Dem og arbejdsgiveren. Det fremgår bl.a. af referatet,

at

De snarest skulle præstere en mærkbar og synlig forbedring i relation til

Deres

ledelsesfunktion og til samarbejde i rengøringsafdelingen. Sygefraværet

forventedes reduceret. Hvis der ikke snarest præsteredes en mærkbar synlig

forbedring ville det føre til uansøgt afskedigelse. Der blev endvidere

indgået

aftale om konkrete tiltag. De ønskede ikke at underskrive for modtagelsen af

advarslen,

–

arbejdsgiveren ved

brev af 27. oktober 2005 indkaldte Dem til samtale den 1. november 2005

vedrørende Deres ledelsesfunktion. Der blev henvist til, at det telefonisk

var

aftalt, at De hurtigst muligt skulle tage kontakt til Deres fagforening, og

De

skulle oplyse, hvilket tidspunkt Deres bisidder kunne deltage. De var da

sygemeldt,

–

arbejdsgiveren ved

brev af 2. november 2005 til Dem hørte Dem over den påtænkte afskedigelse.

Det

fremgår bl.a., at De havde afvist at modtage arbejdsgiverens brev af 27.

oktober 2005, og De havde oplyst, at De ikke kunne udtale Dem om, hvorvidt

Deres sygdom tog et par dage eller om det var længerevarende sygdom. Videre

fremgår det af høringen, at perioden siden december 2004 havde været præget

af

meget svingende indsats og formåen. Videre fremgår det, at det ikke var

acceptabelt, at De forlod arbejdspladsen før arbejdstids ophør. Forholdet

havde

været påtalt over for Dem for nylig, men trods dette var det konstateret, at

De

i flere dage havde forladt virksomheden 30-60 minutter før arbejdstids ophør.

Frist for høringen var fastsat til den 18. november 2005, kl. 12.00,

–

det af arbejdsgiverens

brev af 3. november 2005 fremgår, at De havde oplyst, at De havde afvist at

modtage arbejdsgiverens høringsbrev af 2. november 2005. De havde videre

oplyst, at De var medlem af fagforening. Arbejdsgiveren var enig med Dem i

ønsket om et møde snarest muligt. Arbejdsgiveren afviste Deres ønske om at

medtage en af Deres medarbejder som bisidder til mødet. Arbejdsgiveren

accepterede, at 1 bisidder fra Deres fagforening og en tillidsrepræsentant

deltog

i mødet. Endelig fremgår det, at arbejdsgiveren samme dag havde sendt kopi af

brevet og høringsbrevet til Deres fagforening,

–

Deres fagforening

ved brev af 4. november 2005 til arbejdsgiveren anførte, at De var sygemeldt

og

mærket af noget der så ud som at det kunne minde om en ”heksejagt”

fra arbejdsgiverens

side. De ville gerne deltage i et møde, når De var rask og stærk nok til at

deltage. Fagforeningen ville vende tilbage med forslag til mødedato, når De

var

rask,

–

arbejdsgiverens ved

brev af 7. november 2005 til Dem og Deres fagforening fastholdt, at fristen

for

høring var den 18. november 2005, kl. 12.00,

–

Deres fagforening

ved brev af 10. november 2005 anførte, at det pres De havde været udsat for,

havde bragt Dem til sygemelding, og at Deres fagforening under denne sygdom

havde fortsat deres henvendelser til Dem for at fastholde et ganske

uanstændigt

pres. Fagforeningen forstod, at De havde haft svært ved at få defineret Deres

ansvars- og kompetenceområder, og det havde gjort Deres job som leder så at

sige umuligt. Fagforeningen protesterede overfor afskedigelsen på det

foreliggende grundlag. Hvis De blev afskediget ville fagforeningen anlægge

sag

om uberettiget afskedigelse,

–

arbejdsgiveren ved

brev af 16. november 2005 til Deres fagforening oplyste, at de opfattede

fagforeningens

brev af 10. november 2005 som et svar på høringen om afskedigelse,

–

arbejdsgiveren ved

brev af 21. november 2005 afskedigede Dem. Som yderligere begrundelse i

forhold

til høringsbrevet fremgår det, at den endelige afgørelse om uansøgt afsked

var

lavet i samarbejde med Dem, samt at hensynet til driften i

rengøringsafdelingen

og hele virksomheden blev tillagt stor vægt,

–

De ved udateret brev

fra november 2005 til Deres fagforening bl.a. førte, at De siden Deres

advarsel

havde haft meget manuelt arbejde. Udover ferie havde der været en del

sygefravær

i Deres afdeling. Der havde været meget travlt på grund af konstant

personalemangel. De afviste, at De havde haft et dårligt samarbejde med Deres

ansatte, derimod havde ledelsen gjort alt, hvad der var muligt for at

forpurre

det gode samarbejde. I forhold til påstanden om, at De havde forladt

arbejdspladsen

før tid anførte De, at der aldrig havde været tid til at holde pauser. De var

efter 2 måneders ansættelse blevet enig med en overordnet om at arbejde

igennem

uden pauser. De havde arbejdet tiden ud hver dag,

–

Deres fagforening

ved brev af 23. november 2005 anfører, at den ikke er enig i de begrundelser,

der er angivet i afskedigelsen, og den fandt det urimeligt, at afskedige Dem

under sygdom. Sagen overgik til foreningens advokat,

–

formanden for Deres

fagforening, den 11. maj 2006 oplyste til a-kassen, at fagforeningen havde

besluttet ikke at føre sagen videre, da de ikke havde vidner, der kunne

bruges

til at understøtte Deres forklaringer,

–

fagforeningens advokat

ved brev af 11. maj 2006 meddelte, at udsigten til at De kunne vinde Deres

sag

mod arbejdsgiveren ikke var særlig stor, hvorfor det efter samråd med Deres

fagforening

var besluttet ikke at foretage mere i Deres sag,

–

De den 29. juni 2006

oplyste til direktoratet, at der ikke vil blive indgået forlig mellem

arbejdsgiveren

og Deres fagforening, og

–

De har under sagen

fastholdt, at det var arbejdsgiveren som er skyld i, at det ikke var muligt

for

Dem at udføre Deres arbejdsopgaver.

Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet bliver

afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Ankenævnet finder ikke at De i tilstrækkelig grad har kunnet

tilbagevise oplysningerne i sagen fra arbejdsgiveren som var grundlaget for

afskedigelsen. Afskedigelsen skyldtes således efter ankenævnets opfattelse

Deres forhold.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at Deres fagforening

sammen med Deres advokat har besluttet ikke at anlægge sag om uberettiget

afskedigelse. Videre fremgår det, at der heller ikke er indgået forlig med

arbejdsgiveren

i forbindelse med afskedigelsen.

Ankenævnet har vurderet, at hverken De eller Deres

fagforening i tilstrækkelig grad formåede at indgå i en dialog med

arbejdsgiveren

om at få løst de vanskeligheder, som arbejdsgiveren fandt, der var.

Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet derfor, at

afskedigelsen væsentligst skyldtes Dem. De er derfor selvforskyldt ledig og

skal have en karantæne på 3 uger.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 63, stk. 1,

nr. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874

af

11. september 2005,

–

§§ 6, 36 og 37

i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om

selvforskyldt

ledighed.

B E M Æ

R K N I N G E R

T I L

D E R E S

K L A G E

De har i Deres klage anført, at både a-kassen og

direktoratet udelukkende har lagt vægt på opsigelsens ordlyd.

I e-mail af 28. oktober 2006 har De beskrevet Deres

arbejdsdag og beskrevet de vaskeligheder, der var ved at arbejde sammen med

Deres

overordnede, som De mener, har tilsidesat alle principper i lærebogen om

ledelse, samarbejde og organisation samt regler for almindelig god opførsel.

Videre redegør De for problemerne med manglende afløsere i ferier og ved

sygdom.

De anfører videre, at De blev sagt op under sygdom. De

oplyser videre, at De har Deres læges ord for at Deres sygdom var

arbejdsbetinget. De har vedlagt erklæring fra Deres læge af 11. november

2005,

hvoraf det fremgår, at De den 11. november 2005 havde været ved lægen, og

denne

skønnede, at De ville være uarbejdsdygtig i yderligere 4 uger.

De oplyser videre, at De efter fyringen straks

videregav sagen til Deres fagforening. Her var der desværre ikke noget at

gøre,

idet fagforeningen ikke svarede på arbejdsgiverens høring. De finder det

beviseligt, at fagforeningen ikke har varetaget Deres interesser.

De henviser til ansatte hos arbejdsgiveren, som kan

beskrive forholdene.

De har overfor sekretariatet telefonisk den 13. februar

2007 anført, at der siden De fik 1. advarsel var blevet kørt hetz mod Dem hos

arbejdsgiveren. De var blevet pålagt mere og mere arbejde. Det havde De ikke

kunnet klare.

Ankenævnet skal bemærke, at nævnet ikke har fundet, at

oplysninger fra Deres tidligere kolleger vil kunne ændre de forhold, som

nævnet

har lagt vægt på ved afgørelsen.

Nævnet har ikke kunnet vurdere om Deres arbejde fra

ledelsens side kunne have været tilrettelagt mere hensigtsmæssigt. Nævnet

skal

dog henvise til begrundelsen for nævnets afgørelse, som står ovenfor.

Hvis De eventuelt senere måtte få dokumentation for, at

afskedigelsen var uberettiget, kan ankenævnet genoptage Deres sag.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A

G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres e-mail af 28. oktober

2006

med bilag og sekretariatets kontorrapport af 13. februar 2007.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

A-kassen,

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 874 af 11.

september 2005.

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf.

stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af

arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats,

2)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,

3)

at medlemmet

afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

4)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en

jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som

arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.

.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Afskedigelse mv.

§ 6.

Et

medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund,

der væsentligst skyldes medlemmet.

.

Sanktioner

Karantænen

§ 36.

Et

medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig

efter

bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39.

Placering af karantænen

§ 37.

En

karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et

tilbud efter en jobplan, jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen

virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter