Selvforskyldt ledighed udeblivelse for sen modtagelse af indkaldelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selvforskyldt
ledighed – udeblivelse – for sen modtagelse af indkaldelse
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De skal ikke anses for selvforskyldt ledig i forbindelse
med tilbud om jobtræning som xxx efter jobplan.
De skal således ikke pålægges en effektiv karantæne på 3 uger.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at:
–
AF den 5. februar
2004 fremsendte indkaldelse til temadag den 9. februar,
–
Arbejdsdirektoratet
har lagt til grund, at De først modtog brevet fra AF den 9. februar 2004,
–
AF har oplyst, at AF
fremsendte jobplan til underskrift sammen med indkaldelsen til temadag,
–
AF ved Deres
henvendelse den 10. februar 2004 bemærkede, at sagen var sendt videre til
kassen, da De var udeblevet fra temadagen,
–
AF har oplyst, at De
ved henvendelsen til AF den 10. februar 2004 oplyste, at De ikke ville i
jobtræning som xxx. AF havde tilbudt rengøringsjob og oplyst, at der ingen
job
var inden for xxområdet. De oplyste, at De ikke ville ud i sådanne job. AF
Læs alt
oplyste, at De selv havde valgt xxx som 1. prioritet, hvortil De oplyste, at
De
bare havde sat nogle prioriteter,
–
De har oplyst, at
det lå langt uden for Deres personlige interesseområde at omgås børn og unge,
–
De har oplyst, at De
ikke klagede over jobplanen til Arbejdsmarkedsrådet, idet De ikke var
utilfreds
med tilbudet. De fandt, at De ikke var kompetent til de jobs, som AF kunne
tilbyde, men De var klar over, at dette var betingelserne og De ville aldrig
afslå et tilbud, og
–
De har oplyst, at
Deres udtalelser vedr. jobplan alene blev fremsat, fordi De blev vred over,
at
De kunne risikere en karantæne, fordi De havde modtaget et brev for sent. AF
afviste, at De kunne få en ny aftale eller andet og henviste bare til, at De
var udeblevet og at AF havde oversendt sagen til a-kassen
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Arbejdsdirektoratet
har lagt til grund, at De først modtog brevet fra AF den 9. februar 2004.
Endvidere har ankenævnet lagt vægt på, at De ikke mødte op til
temadagen den 9. februar 2004, da De modtog brevet fra AF for sent. Det har
indgået
i ankenævnets vurdering, at De umiddelbart efter modtagelsen af brevet
henvendte
Dem til AF.
Endelig har ankenævnet lagt vægt på, at det må antages, at Deres
udtalelser vedrørende jobtilbudet blev fremsat efter at AF havde afvist, at
De
kunne få en ny aftale eller lignende vedrørende jobtræningen.
På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at De ikke kan anses
for at have handlet på en måde, som kan sidestilles med afslag på et
jobtilbud
efter en jobplan. De skal derfor ikke
anses for selvforskyldt ledig i forbindelse med, at De udeblev fra
temadagen den 9. februar 2004.
Ankenævnet henviser til § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og §§ 11-17, 19,
21-22, 33, 36-37 og 39 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 17.
juni 2003 om selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 3. maj 2004.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Af Deres jobplan, dateret den 4. februar 2004, fremgår, at De var
til samtale på Arbejdsformidlingen (AF) den 3. februar 2004 om
udarbejdelse/revision
af en jobplan.
Ved samtalen blev det aftalt, at De skulle påbegynde som xxx i
jobtræning den 1. marts 2004, og at De forinden skulle deltage i en temadag.
Temadagen skulle finde sted hos Jobservice, xx Kommune, den 9. februar
2004 kl. 9.00-13.00, og i et brev fra AF, dateret den 5. februar 2004, blev
De
henvist til temadagen, hvor De ville få generel orientering om ansættelsen
samt
en personlig samtale med en jobkonsulent.
Efterfølgende modtog Deres a-kasse underretning fra AF om, at De
var udeblevet fra temadagen den 9. februar 2004.
De har den 10. februar 2004 forklaret til a-kassen, at De først
havde fået brevet fra AF den 9. februar 2004 kl. 12.00. I en skriftlig
redegørelse oplyste De også, at De straks kontaktede AF, og at det var vagten
De talte med. De rettede henvendelse til AF igen den 10. februar 2004, som
fortalte Dem, at Deres a-kasse var underrettet om udeblivelsen.
Af et skærmprint fra AF fremgår, at De rettede henvendelse til AF
igen den 10. februar 2004. De oplyste supplerende, at De ikke ville i
jobtræning som xxx. De var blevet tilbudt rengøringsarbejde, idet der ikke
var
arbejde inden for xxx området. Dette var De heller ikke interesseret i.
Det fremgår også, at AF orienterede Dem om, at De som 1. prioritet
havde valgt børnepasning, dernæst arbejde som køkkenmedhjælper og
hjemmehjælper.
De oplyste, at De bare havde prioriteret tilfældigt.
Den 2. marts 2004 traf a-kassen afgørelse om, at De blev
selvforskyldt ledig, og at De skulle pålægges 3 ugers karantæne. A-kassen
lagde
vægt på, at Deres handlemåde skulle sidestilles med afslag på tilbud.
I brev af 3. marts 2004 klagede De over afgørelsen. De oplyste, at
De under samtalen med AF den 3. februar 2004 følte Dem tvunget til at
prioritere nogle områder, hvor De i øvrigt ikke mente Dem kvalificeret. De
havde slet ikke interesse i at omgås børn og unge. De gentog, at De havde
fået
brevet fra AF for sent, og at De kontaktede AF straks efter, at De modtog
brevet.
De oplyste også, at De havde bedt AF om at få ændret områderne for
aktivering af Dem, men AF havde afvist dette. De ville gerne have et arbejde,
men aktivering af Dem burde tage udgangspunkt i Deres person og Deres
forudsætninger.
Den 11. marts 2004 rettede a-kassen henvendelse til postvæsenet,
Postkontor i xxx, der oplyste, at den 6. februar 2004 var en normal dag med
en
normal postmængde.
Den 23. marts 2004 tiltrådte hovedledelsen i a-kassen afdelingens
afgørelse. Der var lagt vægt på, at De ikke havde klaget over tilbudet, at
brevet fra AF var sendt rettidigt og at der ikke havde været
uregelmæssigheder
med posten.
Hovedledelsen traf endvidere afgørelse om, at De skulle udelukkes
for retten til dagpenge den 9. februar 2004.
I Deres klage af 25. marts 2004 gav De udtryk for, at Deres
retssikkerhed var tilsidesat. De var af den opfattelse, at De havde en gyldig
grund, idet De ikke havde set brevet fra AF i tide, og at dette ikke beroede
på
Deres forhold, men på postens. Andre i Deres husstand kunne bevidne, hvornår
brevet
var modtaget af Dem. De kontaktede straks AF, men denne samtale var åbenbart
ikke registreret.
De oplyste også, at De selv havde rettet henvendelse til
postvæsenet, der forklarede, at der ikke havde været uregelmæssigheder i
Deres
postdistrikt. De henviste imidlertid til, at der altid kan ske menneskelige
fejl, enten ved postvæsenet eller fra afsenderens side. De kunne kun gætte
på,
hvorfor brevet til Dem var forsinket, men én ting var sikkert, og det var, at
det ikke var Deres fejl, hvorfor De ikke kunne være selvforskyldt ledig.
De anmodede om, at Deres oplysninger blev lagt til grund for en
vurdering af Deres klage. De havde ikke afslået tilbudet eller af egen vilje
udeblevet fra temadagen. De ville ikke have 3 ugers karantæne på grund af
postvæsenets eller AF´s fejltrin.
A-kassen sendte sagen til direktoratet den 6. april 2004. Det var
vurderet, at der ikke var grundlag for at ændre den påklagede afgørelse.
De blev i brev af 14. april 2004 orienteret om, at klagen og
sagens akter var modtaget i direktoratet.
De rettede henvendelse til direktoratet den 19. april 2004. De
gentog indholdet i Deres klage, og De gav udtryk for, at De gerne ville
forsøge
at dokumentere, hvornår brevet var kommet frem, hvis det var muligt.”.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 3. maj 2004 denne afgørelse:
”De er selvforskyldt ledig, og De skal have en karantæne på 3
uger.
Karantænen har virkning fra den 9. februar 2004.
De skal ikke udelukkes for retten til dagpenge den 9. februar
2004.
Begrundelse
Selvforskyldt ledighed:
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud
efter en jobplan uden gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan
sidestilles med et afslag.
Se § 11, stk. 2 og stk. 3, i bekendtgørelse nr. 514
af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).
Af Deres jobplan fremgår, at De skulle starte i jobtræning som xxx
den 1. marts 2004. I et brev fra AF, dateret den 5. februar 2004, blev De
henvist til en temadag den 9. februar 2004 kl. 9.00-13.00, hvor De ville få
generel orientering om ansættelsen samt en personlig samtale med en
jobkonsulent.
De udeblev fra samtalen den 9. februar 2004, og De har forklaret,
at årsagen var, at De fik brevet fra AF den 9. februar 2004 kl.12.00.
Da De ikke tidligere er udeblevet fra møder på AF, og da De
rettede henvendelse til AF straks efter De fik brevet, lægger direktoratet
efter en konkret vurdering til grund, at De modtog brevet fra AF for sent.
Der lægges imidlertid vægt på, at De 10. februar 2004 oplyste til
AF, at De ikke ville i jobtræning som xxx, da De slet ikke havde interesse i
at
omgås børn og unge.
De har således handlet på en måde, som må sidestilles med afslag
på et jobtilbud efter en jobplan.
De er derfor selvforskyldt ledig, medmindre De har haft en gyldig
grund. Dette fremgår af § 11, stk. 2 og 3, og §§ 13-17,
§ 19, §§ 21 og 22 og § 33 i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni
2003 om selvforskyldt ledighed.
Direktoratet har noteret sig Deres oplysning om, at De forsøgte at
få AF til at ændre på arbejdsområderne for aktivering af Dem, og at De var af
den opfattelse, at aktiveringen skulle tage udgangspunkt i Deres person og
faglige
forudsætninger.
Dette er ikke en gyldig grund, jf. § 33 i bekendtgørelsen.
For at blive omfattet af bestemmelsen, kræves det, at De havde klaget over
tilbudets rimelighed, og at De havde fået medhold ved det regionale
Arbejdsmarkedsråd.
De blev derfor selvforskyldt ledig den 9. februar 2004, og De skal
have en karantæne på 3 uger jf. § 36, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Karantænen har virkning fra den 9. februar 2004, jf. § 37,
stk. 1, i bekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003.
Rådighed:
Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig
grund udebliver fra en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
som AF har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt og med angivelse
af
samtalens formål.
Se § 30, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni
2003 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).
Direktoratet har lagt til grund, at De modtog brevet fra AF for
sent.
Der er også lagt til grund, at den sene modtagelse af brevet ikke
skyldes forhold hos Dem.
De skal derfor ikke udelukkes for retten til dagpenge den 9.
februar 2004, jf. § 30, stk. 1, i rådighedsbekendtgørelsen.”.
Direktoratet oplyste endvidere følgende vedrørende
gentagelsesvirkning:
”Hvis De 2 gange inden for 12 måneder bliver selvforskyldt ledig,
kan De ikke få dagpenge, før De har haft arbejde i mere end 300 timer i en
periode på 10 uger.
Arbejdet skal være udført på almindelige løn-og arbejdsvilkår, og
der må ikke være givet offentligt løntilskud til arbejdet.
Se § 39, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen.”
3. Klagen til
ankenævnet
I klagen har De bl.a. anført, at fra den 9. februar
havde sagen kun handlet om, hvorvidt De var selvforskyldt i ledighed, når De
modtog henvisningsbrev til samtale på jobservice for sent. Efter at have
modtaget direktoratets afgørelse følte De, at sagen havde taget en stor
drejning.
Pludselig drejede sagen sig ikke om det forsinkede brev, men om
Deres samtale med AF den 10. februar. Dette opkald blev foretaget af Dem, da
De
ville forklare, at De umuligt kunne møde til samtale på jobservice dagen
forinden kl. 9, da De først læste brevet kl. 12.
AF forklarede, at sagen var givet videre til fagforeningen, da De
udeblev fra samtalen. De forklarede igen, at De jo umuligt kunne møde til
denne
samtale, da De jo ikke var i stand til at skrue tiden 3 timer tilbage. De
spurgte,
om der ikke kunne laves en ny aftale, men NEJ sagen var givet videre til
Deres
fagforening. De skulle nu bevise, at De virkelig havde modtaget brevet for
sent
for at undgå 3 ugers karantæne. De kunne ikke dokumentere, at brevet kom for
sent. Men som direktoratet skrev i sin afgørelse: Da De ikke tidligere var
udeblevet fra møder på AF, og da De rettede henvendelse til AF straks efter
De
modtog brevet, lagde direktoratet efter en konkret vurdering til grund, at De
modtog brevet fra AF for sent.
Dejligt, så ville De jo mene, at sagen var afgjort, men nej. Nu
handlede det om, hvad der videre blev sagt i telefonsamtalen med AF.
De anførte videre, at denne telefonsamtale, som tidligere nævnt,
på intet tidspunkt handlede om at ændre Deres jobplan. Samtalen udviklede sig
til et skænderi, da De blev vred over, at De nu skulle have 3 ugers karantæne
pga. et forsinket brev og De gav Deres holdning til denne samtale på
jobservice
til kende. De sagde, at: ”jeg ikke bryder mig om små børn og føler mig
ikke
kompetent til at arbejde inden for dette område,
MEN jeg ved godt, at jeg ikke har noget valg”
De var stadigvæk af den holdning, at det hverken kan være i
barnets, forældrenes, pædagogernes og BUPL´s tarv/interesse, at AF er af den
mening, at alle bare kan passe børn uanset kompetence. Dette er en holdning.
Heldigvis
ytrede De ikke Deres mening om de andre muligheder, der var på
afkrydsningsskemaet, som ledige medlemmer på det fælles orienteringsmøde hos
AF
fik udleveret til nummerering. Denne mening havde De kun delt med ansatte hos
xx, hvor De fik den opfattelse, at De var af samme mening som Dem. At AF
opfattede
denne holdning, som adfærd der kan gå under § 11, stk. 3, måtte
være
en misforståelse, da De
klart
udtrykte,
at De gerne ville have en ny aftale i stand eller om De ikke kunne køre derop
nu. De ville gerne i arbejde.
Det var AF, der sluttede samtalen med at sige: ”Det er for sent,
du er udeblevet fra en samtale, sagen er givet videre til din fagforening.
De spurgte om De skulle have 3 ugers karantæne pga. Deres
holdninger?
Endvidere bemærkede De, at De ALDRIG havde sagt nej til et tilbud
– De havde ALDRIG bedt om ændringer i Deres jobplan. Ja, De blev vred,
hvem vil
have 3 ugers karantæne pga. et forsinket brev. Dette var efter Deres mening
ikke en adfærd, som gør, at De ikke får udarbejdet eller revideret Deres
jobplan eller får et tilbud efter en jobplan.
De fik slet ikke mulighed for et nyt tilbud.
Endelig anførte De, at De havde gjort præcis, som der står i
§ 30, stk. 2 og 3. De henvendte Dem med det samme, som De modtog
brevet fra AF, til både AF og Deres fagforening, hvilket højst ifølge
§ 30
kunne give én dags karantæne, men igen hvorfor skulle De have en dags
karantæne, når De ikke modtog brevet til tiden.
De følte, at man bare var ude i en gang udokumenteret ordkløveri,
hvor det var ligegyldigt, hvad De sagde og havde sagt. De fik brevet for sent
og det skulle De bøde for. Som AF sagde, der var ikke mere at sige i denne
sag,
De var udeblevet fra en samtale, sagen var givet videre til Deres var givet
videre
til Deres fagforening.
De mente ikke, at De var selvforskyldt i ledighed, og havde selv
uden AF´s hjælp fundet et job, hvor De startede den 1. maj 2004.
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt, at der ikke var kommet nye
oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet bemærkede bl.a., at De i Deres klage havde uddybet
forløbet i samtalen med AF den 10. februar 2004. Udover de allerede
foreliggende oplysninger, henviste De til, at De oplyste til AF, at De var
bekendt med, at De ikke havde valgfrihed med hensyn til tilbudets art.
De oplyste også, at De havde ytret ønske om en ny samtale med AF,
og at De havde oplyst, at De gerne ville i arbejde. De henviste til, at De
imidlertid ikke fik mulighed for et nyt tilbud.
De oplyste i øvrigt, at De ikke havde bedt om ændringer i
jobplanen. Direktoratet henviste her til Deres klage af 3. marts 2004.
Direktoratet bemærkede videre, at direktoratet i sin afgørelse
havde lagt vægt på, at De ved Deres udtalelse den 10. februar 2004 tog
forbehold for Deres kvalifikationer i relation til det konkrete tilbud i en
sådan grad, at AF ikke fandt grundlag for at iværksætte tilbudet efter
jobplanen.
Det fremgik af sagens oplysninger, at det ikke var mulighed for
jobtilbud inden for xx området, hvorfor De af AF var blevet bedt om at
prioritere forskellige typer rimeligt arbejde. De havde som første prioritet
angivet ”børnepasning”.
Det fremgik også, at De havde prioriteret tilfældigt, og at De
havde udtalt, at De ikke ville ansættes inden for dette arbejdsområde.
Direktoratet vurderede fortsat, at De havde udtalt så mange
forbehold, at handlemåden skulle sidestilles med et afslag på et tilbud i
henhold til en jobplan.
Endelig bemærkede direktoratet, at Deres ønske om ændring i
jobplanen og Deres forbehold for det konkrete tilbud efter direktoratets
vurdering med rette havde givet AF opfattelsen af, at De ikke havde vilje til
tilbudet.
Deres oplysninger om, at De gerne ville i arbejde eller have et
nyt jobtilbud, ændrede ikke på denne vurdering, idet De fortsat tog forbehold
for tilbud inden for det område, De havde angivet som Deres 1. prioritet i
jobplanen.
5. Nyt efter
klagen
I brev af 14. juni 2004 har De bl.a. anført, at direktoratet
ved sagens oversendelse til ankenævnet - i forhold til, om De havde bedt om
ændringer i Deres jobplan - henviste til Deres brev af 3. marts 2004. Dette
brev var formuleret for Dem af en medarbejder fra xx. Han havde
skrevet:” Jeg
ringer igen til AF den 10. februar 2004, og talte med xx, men hun sagde, at
sagen
var overgivet til min A-kasse, jeg sagde, at jeg gerne ville komme og tale
med
hende om min aktivering (her tænkte jeg på nyt tilbud samme sted, da jeg jo
havde fået brev for sent) men hun ville ikke ændre på mine tilbud (tilbud
ikke
det samme som jobplan, bare det tilbud der var i det forsinkede brev.)”
Videre anførte De, at da sagen på dette tidspunkt slet ikke
handlede om andet, end om at De havde modtaget brevet for sent eller ej
–
tænkte De ikke på, om denne formulering kunne være lidt uheldig. Da sagen nu
pludselig havde taget en drejning og nu åbenbart ikke mere handlede om, at De
modtog brevet for sent eller ej, men nu Deres telefonsamtale med AF kunne De
godt se, at xx havde fået lavet en formulering, som kunne misforstås. Så De
ville med Deres egne ord prøve at forklare netop dette forløb
Som det kunne læses af tidligere brev modtog De brevet fra AF for
sent, hvilket i første omgang betød, at De skulle have 3 ugers karantæne
(Arbejdsdirektoratet
havde efter ca. 2 mdr. givet Dem medhold i, at der ikke var grund til at tro,
at dette ikke var rigtigt).
Men det, at De modtog brevet for sent, startede hele denne sag og
udløste 3 ugers karantæne. Da De ikke kunne forstå, at De skulle straffes
økonomisk
på grund af et forsinket brev, blev De vred og kom op at diskutere med AF og
det var
nu
denne samtale som udløste 3 ugers karantæne. Dette pga. der i
Deres brev desværre var en formulering, der kunne give den opfattelse, at De
havde bedt om ændringer i Deres jobplan.
De havde, som tidligere nævnt, ikke bedt om ændringer i Deres
jobplan. På intet tidspunkt havde De haft Deres jobplan i tankerne.
Det
eneste
De var optaget af, var at De ikke kunne forstå, at det overhovedet
var muligt, at De skulle have karantæne pga. et forsinket brev.
Da De spurgte, om De ikke kunne komme ned til en samtale på AF,
var det kun for at udrede og snakke om tingene i forhold til det forsinkede
brev, med henblik på en ny samtale
samme sted,
men det var ikke muligt,
sagen var sendt videre. At xxs formulering/Deres forklaring i brevet kunne få
det til at lyde som om, De havde bedt om ændringer i Deres jobplan var en
misforståelse.
Der havde slet ikke været plads til tanker hos Dem om ændringer i jobplan. De
var KUN meget optaget af, at De ikke ville have karantæne pga. et forsinket
brev.
Endvidere bemærkede De, at det var denne forklaring, De gav xx, da
xx til Deres fordel skulle formulere brevet af 3. marts 2004. De kunne nu
godt
se, at det i denne formulering kunne se ud som om, De havde bedt om
ændringer,
men det var altså ikke det, der skete. De vidste ikke, om medarbejderen fra
xx
og De havde misforstået hinanden (ingen af dem vidste, at sagen senere skulle
komme til at dreje sig om virkeligheden af denne formulering), men De vidste
med sikkerhed, at han bestemt også mente, at De ikke skulle straffes pga. et
forsinket brev og det var i hans interesse at hjælpe Dem. Det var også ham,
der
videre udbetalte Deres dagpenge hver 14. dag.
De anførte også, at som man kunne læse videre i brevet af 5. maj
2004 kom De i vrede med Deres holdninger omkring Deres egen kompetence i
forhold til pasning af børn, og da De kunne forstå, at xx var af samme
holdning,
turde De dele den med AF, hvilket nok ikke var helt heldigt og ikke faldt i
god
jord, selv om vi lever i et land med ytringsfrihed.
Men De sagde ikke nej
til noget og bad ikke om ændringer. Tværtimod spurgte De, om der ikke kunne
laves en ny aftale. De ville gerne arbejde og havde selv fundet et job, hvor
De
var blevet glad for at være. De mente bestemt, at De havde holdt Dem inden
for
paragrafferne.
Den adfærd De havde udvist, havde kun været på baggrund af
forvirring, frustration samt vrede over at De skulle straffes økonomisk pga.
et
forsinket brev.
Hvis De havde modtaget brevet til tiden, var De taget til
samtale .og intet var hændt.
Endelig bemærkede De, at alt dette var startet pga. et forsinket
brev og uanset hvad der var skrevet og sagt, ville De føle, at De fik 3 ugers
karantæne pga. det forsinkede brev. Det var jo som nævnt det, der startede
sagen. Det var bestemt ikke inden for paragrafferne, selv om man pludselig
lod
sagen (efter ca. 2 mdr.) tage en kæmpe drejning – altså fra at handle om
rigtigheden af, om brevet var forsinket – til hvad De havde sagt i
vrede, da De
fik besked på, at De skulle have 3 ugers karantæne pga. det forsinkede brev.
De
kunne desværre ikke bevare roen, da De virkelig mente, at det var dybt
uretfærdigt samt vanvittigt dyrt for Dem, at posten ikke var præcis.
Arbejdsformidlingen har den 15. september 2004 telefonisk over for
ankenævnets sekretariat oplyst, at De ikke havde underskrevet aftale
vedrørende
jobplan af 3. februar 2004. De havde ikke klaget til Arbejdsmarkedsrådet over
det i planen anførte tilbud.
Ved telefonisk henvendelse til ankenævnet den 28. september 2004
har Deres kæreste bl.a oplyst, at hun ikke mente, at De på noget tidspunkt
havde nægtet at underskrive nogen jobplan. De havde selvfølgelig underskrevet
jobplanen, hvis De var blevet bedt herom.
Deres kæreste oplyste videre, at De aldrig havde overvejet at
klage til Arbejdsmarkedsrådet over tilbudet, idet De ikke var utilfreds med
dette. De syntes efterhånden, at de tilbud De kunne prioritere mellem på
Arbejdsformidlingen lå meget langt fra Deres normale arbejdsområde og det som
De var god til. De følte Dem ikke rigtig kompetent inden for de områder, men
De
var helt indforstået med, at sådan var betingelserne, hvis man ville modtage
dagpenge. De ville
aldrig
sig nej til tilbudet. Ville have taget
arbejdet og gjort det så godt som De kunne. De havde altid underskrevet og
gjort det som Arbejdsformidlingen bad Dem om.
De følte det meget uretfærdigt, at De havde fået 3 ugers
karantæne, fordi De havde modtaget brevet for sent.
Deres kæreste oplyste endvidere, at De var blevet rystet over, at
mødetidspunktet var overskredet, da De modtog brevet og De havde med det
samme
ringet til Arbejdsformidlingen. De oplyste, at De havde fået brevet for sent
og
spurgte, om man ikke kunne gøre noget, om De ikke kunne få en ny aftale.
De fik at vide, at da De ikke var mødt op havde
Arbejdsformidlingen meddelt kassen, at De ikke var mødt, hvorefter kassen
skulle tage stilling til, om De skulle have karantæne.
De skyndte Dem herefter ned i a-kassen, som rådede Dem til at
ringe til Arbejdsformidlingen igen, hvilket De gjorde. De sagde, at det var
urimeligt, at De skulle have en karantæne, når De ikke havde haft nogen
mulighed for at møde op.
Arbejdsformidlingen svarede, at man bare havde fulgt proceduren.
Endelig anførte Deres kæreste, at De blev vred og det ene ord tog
det andet og det udviklede sig til et skænderi, hvor De på et tidspunkt
sagde,
at De heller ikke fandt, at De var kompetent til de jobs. De blev vred over,
at
De ikke kunne få et nyt møde, så De kunne bevise, at det kun var fordi brevet
ikke nåede frem, at De ikke var mødt. De fik aldrig en chance for at tage det
tilbud. AF afviste Dem med det samme.
Ankenævnet har den 29. september 2004 spurgt Arbejdsformidlingen,
hvornår jobplanen blev sendt ud.
Arbejdsformidlingen oplyste, at jobplanen blev sendt til
underskrift sammen med brevet om temadagen.
Endvidere oplyste Arbejdsformidlingen, at der udover de jobs, som
De havde prioriteret i nabokommunerne også bl.a. havde været mulighed for at
prioritere
job som skovarbejder, pedelmedhjælper og værkstedsmedhjælper.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf.
stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,
1)
at medlemmet uden
fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af
arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
2)
at medlemmet uden
fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
3)
at medlemmet
afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes med lemmet, eller
4)
at medlemmet uden
fyldestgørende grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en
jobplan, afslår eller afbryder et tilbud i henhold til en jobplan efter lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller afslår eller afbryder en uddannelse, som
arbejdsformidlingen vurderer vil øge mulighederne for beskæftigelse.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
Afslag på en jobplan eller tilbud efter en jobplan
§ 11.
Et
medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at
udarbejde eller revidere en jobplan uden en gyldig grund, jf. kap. 3.
Stk. 2.
Et medlem
er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår et tilbud efter en jobplan
uden en gyldig grund, jf. kap. 3.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder
hvis
et medlem:
1)
melder afbud til
eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan
eller et tilbud efter en jobplan,
2)
melder afbud til
eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en jobplan,
3)
udviser en adfærd,
som gør, at medlemmet ikke får udarbejdet eller revideret en jobplan eller
får
et tilbud efter en jobplan,
4)
melder afbud til
eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan
eller et tilbud efter en jobplan på grund af ferie, som medlemmet ikke har
givet meddelelse om til AF senest 14 dage før ferien holdes,
5)
udebliver fra en
samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en
jobplan på grund af afholdelse af en enkelt ferie dag, som medlemmet ikke på
tidspunktet for afsendelsen af AF's indkaldelse til samtalen eller tilbuddet
har meddelt AF, eller
6)
udebliver fra en
samtale om udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en
jobplan på grund af sygdom, som medlemmet ikke har givet besked om til AF
eller
arbejdsgiveren inden tidspunktet for samtalen eller tilbuddets start.
Stk. 4.
Det er et
krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til samtalen.
Stk. 5.
Det skal
ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om
udarbejdelse eller revision af en jobplan eller et tilbud efter en jobplan,
hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale eller begynder
arbejde samme dag.
Kapitel 3
Gyldige Grunde
§ 12.
En
gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller
opsiger et arbejde eller et tilbud efter en jobplan.
Stk. 2.
Det er ikke
en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt
følge
af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 13.
Et
medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en
læge
for:
1)
at medlemmet på grund
af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2)
at arbejdet vil
medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer,
herunder problemer ved graviditet.
Stk. 2.
Ved
opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på
arbejdspladsen.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1
og 2 gælder også ophør i et tilbud efter en jobplan
.
Transport
§ 14.
Et
medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og
arbejdssted
medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal
accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 2.
Ved
opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid,
og
at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til:
1)
omlægning af
offentlige transportmidler,
2)
ændring af
arbejdstidens placering, eller
3)
bortfald af en privat
aftale om samkørsel med personer uden for med lemmets husstand, hvor
medlemmet
ikke har råderet over transportmidlet.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1
og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Pasning af familie
§ 15.
Et
medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har
pasningsmulighed
for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.
Stk. 2.
Ved
opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid,
og
at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1
og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en
jobplan.
Efterløn
§ 16.
Et
medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på
efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.
Stk. 2.
Ved afslag
er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar
tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1
gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Deltidsforsikredes arbejdstid
§ 17.
Et
deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis ar
bejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit
for 1 må
ned er på over 30 timer om ugen.
Stk. 2.
Ved
opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af
arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1
og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Tab af supplerende dagpenge.
Frigørelsesattest
§ 19.
Et
medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til
supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en
frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.
Stk. 2.
Ved
opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i
arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder også ved afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1
og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan.
Arbejde i udlandet
Produktion af krigsmateriel
§ 21.
Et
medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med
til
at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 2.
A-kassen
skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den
pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 gælder også ved:
1)
afslag på et tilbud
efter en jobplan, og
2)
ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Støtte efter lov om
social
service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
§ 22.
Et
medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks
efter
begynder at få:
1)
støtte efter lov om
social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, eller
2)
støtte efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.
Stk. 2.
Ved
opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra
arbejdet.
Stk. 3.
Stk. 1
gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1
og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en jobplan
.
Rimeligt tilbud m.v.
§ 33.
Et
medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud efter en jobplan, hvis tilbuddet
ikke
er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale
Arbejdsmarkedsråd.
Sanktioner
Karantæne
§ 36.
Et
medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig
efter
bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 39
.
Placering af karantænen
§ 37.
En
karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et
tilbud efter en jobplan., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen
virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.
Gentagelsesvirkning og arbejdskrav
§ 39.
Et
medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12
måneder er blevet selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2.
Stk. 2.
Et
fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere
end
300 timers arbejde i en periode på 10 uger
.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed
§ 30
Et
medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf.
bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale
eller en samtale vedrørende tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
eller udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt
medlemmet
til skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.
Stk. 2.
Medlemmet
kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen
vedrørende udeblivelsen.
Stk. 3.
Henvender
medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have
været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen
skulle
have været afholdt.
§ 31.
Et
medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra andre end de i
§ 30 nævnte møder eller aktiviteter, som AF har indkaldt medlemmet til
skriftligt og personligt.
Stk. 2.
Medlemmet
kan igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen
vedrørende udeblivelsen.
Stk. 3.
Henvender
medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have
været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen
skulle
have været afholdt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selvforskyldt ledighed. Bortvisning på grundlag af manglende lægelig dokumentation for sygefravær. Retsinformation · 10. august 2006
- Selvforskyldt ledighed andet arbejde berettiget forventning Retsinformation · 10. august 2006
- Selvforskyldt ledig i forbindelse med afskedigelse som tjener Retsinformation · 10. november 2007
- Udeblivelse fra samtale på AF, aktiv indsats, senere kontakt til AF + a-kasse, ikke selvforskyldt ledig, manglende rådighed Retsinformation · 10. april 2006
- Selvforskyldt ledig, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, arbejdets udførelse, manglende opbakning fra forbundet, manglende evner Retsinformation · 1. august 2008
- Selvforskyldt ledig. Karantæne 3 uger. Bortvisning i opsigelsesperioden, voldsom opførsel Retsinformation · 1. november 2006
Lignende dokumenter
- A-kassens skønsudøvelse i forbindelse med vurderingen af selvforskyldt ledighed Retsinformation · 10. august 2006
- Rådighed afskadigelse fra jobtræning medlemmets adfærd Retsinformation · 1. februar 2006
- Vægring udeblivelse fra samtale på AF om jobplan på grund af ferie medlemmet havde meddelt ferie til a-kassen men ikke til AF Retsinformation · 2. februar 2006
- Medlemmets sygdom var et akut, udefra kommende forhold, som efter en konkret vurdering medførte, at der ikke var grundlag for karantæne for selvforskyldt ledighed for udeblivelse fra jobplansamtale Retsinformation · 25. april 2008
- Selvforskyldt ledighed opsigelse fra jobtræning pedelmedhjælper medlemmets adfærd havde fået flere advarsler om ikke at drikke eller sidde og sove på arbejdspladsen Retsinformation · 1. februar 2006
- Refusion - selvforskyldt ledighed revision af handlingsplan - udeblivelse forglemmelse Retsinformation · 27. april 2006