Rådighed afskadigelse fra jobtræning medlemmets adfærd
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Rådighed
– afskadigelse fra jobtræning – medlemmets adfærd
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 10.
februar 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at De ikke
stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 14. januar 2004.
Nævnet ændrer derfor direktoratets afgørelse.
Arbejdsdirektoratet skal tage stilling til, om De skal anses for
selvforskyldt ledig efter Deres ophør i jobtræningen pr. 13. januar 2004 og
som
følge deraf skal gennemgå en karantæne på 3 uger for selvforskyldt ledighed.
B E G R U N D
E L S E
Begrundelsen for afgørelsen er, at nævnet efter en
konkret vurdering af oplysningerne i sagen ikke finder tilstrækkeligt
grundlag for
at fastslå, at De ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet, da De pr. 13.
januar 2004 ophørte i jobtræning på X.
Nævnet har ved denne vurdering blandt andet lagt vægt på, at De
har været ansat i jobtræning som kontorassistent i xx afd. på X fra den 24.
november til den 13. januar 2004. De blev afskediget med den begrundelse, at
prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende.
Det fremgår af arbejdsgiverens udtalelse af 26. maj 2004, at Deres
kollegaer havde fundet Deres adfærd besynderlig, idet der tilsyneladende ikke
var logik og sammenhæng i Deres udtalelser.
Den ledende lægesekretær havde påpeget over for Dem, at hun ikke
ville acceptere nedsættende tale om personer med anden etnisk baggrund. Denne
præcisering var ét ud af fem forhold, der var blevet påpeget. Der var ikke
Læs alt
dokumentation for, at De havde udtalt Dem nedsættende om personer med anden
etnisk baggrund. Det fremgår videre af udtalelsen, at dette punkt ikke havde
været lagt til grund for afskedigelsen, men at grunden til afskedigelsen
primært
havde været Deres besynderlige adfærd - ifølge arbejdsgiveren - og manglende
flair for arbejdet.
Nævnet har desuden lagt vægt på følgende forhold:
–
at De har arbejdet som
kontorassistent på et bibliotek fra 1978 til begyndelsen af 1999,
–
at De under Deres
ledighed forgæves har forsøgt at komme i gang med uddannelsen til
lægesekretær,
–
at De har givet udtryk
for, at De fortsat ønsker en jobtræningsplads inden for området,
–
at der ifølge
arbejdsløshedskassens oplysninger ikke tidligere har været problemer med
Deres
rådighedsvurderinger, og
–
at De i 2003 havde to
vikariater som lægesekretær på X (henholdsvis en måned og tre måneder), og at
der ikke foreligger oplysninger om unormalt forløb i disse vikariater.
Nævnet finder ikke, at der ved vurderingen af Deres rådighed pr.
14. januar 2004 kan lægges vægt på oplysninger om de samtaler, som blandt
andet
arbejdsløshedskassen efterfølgende har haft med Dem i slutningen af januar
2004.
Nævnet finder i øvrigt ikke, at oplysningerne om forløbet af de
efterfølgende samtaler i givet fald ville have været tilstrækkeligt grundlag
for at anse Dem for ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ankenævnet har truffet afgørelsen efter § 62, stk. 2, nr. 5 og
stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708
af
13. august 2004 samt § 3, § 24, stk. 1 og § 34, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.
Det bemærkes, at nævnet ikke har taget stilling til, om Deres
afskedigelse fra jobtræningen på X pr. 13. januar 2004 skal betragtes som
selvforskyldt ledighed, således at der er grundlag for at pålægge Dem en
effektiv karantæne på 3 uger i medfør af reglerne om selvforskyldt ledighed,
jf. § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Dette skyldes, at Arbejdsdirektoratet ikke har taget stilling til
spørgsmålet om selvforskyldt ledighed. Direktoratet skal derfor behandle og
træffe afgørelse om dette spørgsmål.
Direktoratets afgørelse om selvforskyldt ledighed vil kunne
indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
På ankenævnets vegne
Lene Mathiesen
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
Arbejdsløshedskassen
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af Deres aftale med AF om jobplan, at Deres ret til
dagpenge ville ophøre i maj 2004.
Ifølge aftalen skulle De fra den 1. december 2003 i jobtræning på
X, neurokir. afd.
Den 16. december 2003 har De udtalt Dem skriftligt efter møde om
påtænkt afskedigelse af Dem. De anførte blandt andet, at De mente, at en
kontormedhjælper ikke var i ambulatoriet som aftalt, og at en anden blev
irriteret, så en påtænkt flytning af kontormøbler ikke blev udført, heller
ikke
efter at der blev ansat en mere.
På et tidspunkt blev ansvaret for samarbejdet med Dem overladt til
en anden, hvilket De mener, var forkert. Dette var også sket for en ansat
militærnægter. En medarbejder kunne ligeledes stå og vente på elevatoren og
først gå ind, når hun blev spurgt. Denne medarbejder anså De for meget
usikker,
hvorfor andre måtte overtage ansvaret for arbejdsopgaverne.
Disse og flere episoder, oplyste De, gjorde, at De ikke kunne
bruge arbejdspladsen i det videre forløb.
Ved anbefalet brev af 23. december 2003 blev De skriftligt afskediget
med sidste ansættelsesdag den 13. januar 2004. Det fremgår også af brevet, at
Deres udtalelser ikke gav anledning til yderligere bemærkninger.
Afskedigelsen var begrundet med, at prøvetiden ikke var forløbet
tilfredsstillende.
Den 22. januar 2004 skrev AF til a-kassen. AF oplyste, at De havde
kontaktet AF med henblik på ansættelse i ny jobtræning inden for
hospitalsområdet. De var derfor blevet indkaldt til en samtale på AF den 8.
januar 2004 kl. 9.
Denne samtale havde De aflyst, da De afventede telefonisk svar på
et ansøgt job.
Der blev aftalt nyt møde til den 15. januar 2004 kl. 9. De var
mødt op, og det var blevet drøftet, hvilke muligheder der var i de 3 måneder,
De havde tilbage i dagpengeperioden, dog var det ikke muligt at tilbyde Dem
et
nyt ansættelsesforhold i tilskudsjob.
I stedet var De blevet anbefalet at deltage i et EU-projekt for
senere ansættelse i en privat virksomhed.
AF kontaktede under mødet forstanderen for projektet, og det var
blevet aftalt, at De skulle til møde hos denne dagen efter for yderligere
information.
Forstanderen havde herefter kontaktet AF og oplyst, at De havde
ringet til forstanderen 1 time efter den aftalte tid. De havde i en
ubehagelig
tone meddelt, at De ikke var interesseret i projektet, og at De i øvrigt
skulle
sidde ved telefonen og afvente svar på jobansøgning.
AF havde herefter kontaktet Dem for at lave ny aftale mellem Dem
og Ishøj Daghøjskole. Det havde De ikke været interesseret i. De havde heller
ikke været interesseret i en ny aftale med AF. De ønskede aktivering af
kommunen, når Deres ret til dagpenge var udløbet.
På den baggrund så AF sig ikke i stand til at aktivere Dem
yderligere.
Den 23. januar 2004 sendte Deres lokale faglige organisation en
mail til hovedkontoret om, at fremtidige henvendelser fra Dem skulle besvares
af hovedledelsen i København. Årsagen hertil var, at den faglige organisation
ikke kunne løse Deres klager over X, læger og andet. Det fremgår også, at De
var blevet foreslået at få hjælp fra anden side, men De havde ikke været
“til
at nå”.
A-kassens afdeling traf den 3. februar 2004 afgørelse om, at De
ikke havde ret til dagpenge fra den 13. januar 2004, hvor De fratrådte
stillingen på X.
Det fremgår af denne afgørelse, at Deres faglige organisation har
oplyst, at Deres afskedigelse ikke kunne tilbagevises som ubegrundet. Deres
adfærd på arbejdspladsen og Deres udtalelser havde gjort kolleger utrygge ved
samarbejdet med Dem.
Videre, at De samme dag, som a-kassen traf denne afgørelse, havde
været til samtale i a-kassen, hvor også en medarbejder fra Deres faglige
organisation deltog.
Da De var blevet orienteret om afgørelsen. De var under samtalen
kommet med irrelevante bemærkninger, så som at De ville gå til politiet, hvis
der blev truffet afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge.
De havde også refereret til en tidligere ansættelse ved en kommune
i Jylland, hvor De var blevet opsagt for ca. 5 år siden, og som De mente
kunne
have indflydelse på efterfølgende ansættelser.
Endelig havde De ment, at det var nogle af Deres kolleger, der
havde været skyld i nogle uheldige situationer omkring arbejdet i afdelingen.
De skrev den 5. februar 2004 til a-kassen, da De ikke fandt, at De
var årsag til samarbejdsproblemer.
De giver eksempler på:
En overlæge, som bag Deres ryg havde lavet smaskelyde,
en sekretær, som uden at nævne, hvem hun talte med var kommet med
ubehagelige udtalelser,
en sekretær, som bare havde grinet af, at hun ikke fik en samtale
i gang, da hun tog den bærbare telefon,
en overlæge stod med bøjet ryg på gangen med en kniv, så det så ud
som om, han vil kaste den mod en af sekretærerne, og
en kollega, som havde printet meget mere ud, end der skulle
bruges, og som
blev og snakkede privat, hvor De var gået og ikke havde deltaget i
samtalen.
De skrev igen til a-kassen den 8. februar 2004. De bekræfter
forløbet på AF.
De finder, at samtalen i a-kassen om Deres ansættelsesforhold var
svær at håndtere. Det er korrekt, at De havde sagt, at De ville kontakte
politiet med henblik på en samtale om Deres tidligere arbejdsforhold i
kommunen, da De mener, at en del problemer kan skyldes dette.
Det fremgår af notat fra Deres faglige afdeling af 16. februar
2004, at udover de forhold som var nævnt i a-kassens afgørelse, at
opsigelsesgrundlaget var blevet drøftet med personalekonsulenten på
Rigshospitalet.
Afdelingen, som De var ansat på, havde været meget utrygge ved samarbejdet
med
Dem.
Der havde været flere episoder, hvor De helt uopfordret var kommet
med mystiske udtalelser, som var helt ude af sammenhæng med den
arbejdsmæssige
situation. Endvidere var De overfor kolleger kommet med stærkt
diskriminerende
udtalelser, specielt over for andre ansatte af anden etnisk herkomst.
Dette havde været uacceptabelt. Imidlertid var De af forbundet
blevet tilbudt 5 konsultationer hos en psykolog, idet det var opfattelsen, at
forhold fra tidligere ansættelser fyldte meget. Dette havde De ikke været
enig
i og havde afslået.
A-kassen har videre noteret sig, at De på daværende tidspunkt
havde involveret hele HK-systemet i Deres sag samt skrevet til andre
myndigheder
om Deres problemer. A-kassen overvejede at kontakte Deres kommune for en
drøftelse af, hvordan man bedst muligt hjalp Dem.
Den 23. februar 2004 oversendte a-kassens afdeling sagen til
hovedledelsen.
Afdelingen har den 4. marts 2004 oplyst, at der ikke tidligere har
været problemer med Deres rådighedsvurderinger.
Videre, at De havde kontaktet den faglige medarbejder, som afviste
at genoptage en 5 år gammel afskedigelsessag.
Den 11. marts 2004 har a-kassen noteret sig, at De havde ringet
til Deres faglige organisation ultimo januar 2004. Samtalen havde varet i 3
timer, og De havde været meget vred over alting.
De havde oplyst, at De ville køre en juridisk sag mod
Rigshospitalet, HK i , HK i m.fl. De var blevet orienteret om mulighederne
for fri proces til en retssag.
De var mødt op den 26. januar 2004. Det var a-kassens indtryk, at
De havde været meget forvirret og først langt inde i samtalen havde det været
muligt at skille tingene ad.
De var blevet rolig under samtalen, men De havde efterladt indtryk
af at have brug for anden hjælp, end a-kasse og fagforening kunne tilbyde.
Den 22. marts 2004 traf a-kassens hovedledelse afgørelse om, at De
var blevet selvforskyldt ledig og ikke kunne anses for at stå til rådighed
for
arbejdsmarkedet.
De ville igen opnå ret til dagpenge efter mere end 300 timers
arbejde inden for 10 uger.
De klagede over denne afgørelse ved brev modtaget i a-kasse den
25. marts 2004.
De oplyser i klagen blandt andet om en situation på Deres
tidligere arbejdsplads, som var endt med, at De var blevet bedt om at gå hjem
samtidig med, at De var blevet oplyst om, at De ville blive indkaldt til møde
dagen efter.
De var gået direkte til HK for at få en samtale med en faglig
medarbejder, som De fik en aftale om at gå med Dem til møde næste dag.
Under mødet havde De villet tale om fremtiden, medens
arbejdsgiverens repræsentant havde villet tale om fortiden. At De alene ville
tale om fremtiden blev ikke accepteret, og De havde fået et brev med
opsigelsen.
De er enig i, at prøvetiden ikke forløb tilfredsstillende. Årsagen
hertil var, De to, som De skulle samarbejde med, ikke var kvalificerede til
opgaven. De mener ikke at have udtalt Dem diskriminerende over for andre
ansatte og ved ikke, hvilke mystiske udtalelser, De skulle være kommet med.
De bekræfter at have aflyst møde på AF. De havde aflyst møder,
fordi De ventede svar på jobansøgninger. Samtalen med Y Daghøjskole, mener
De,
foregik i et helt almindelig toneleje, og ved en senere samtale med
forstanderen på daghøjskolen bad hun Dem om at tage på AF igen, uden at ville
fortælle Dem hvorfor.
De bekræfter også, at De havde sagt, at De ville gå til politiet,
hvis De blev frataget retten til dagpenge. Her havde De fået at vide, at en
sag
ikke er forældet selvom den er 5 år gammel.
De bekræfter også, at De mener, at Deres tidligere ansættelse hos
kommunen i Jylland er årsag til, at De fortsat ikke kan få job.
De finder, at De er opsagt som seniormedarbejder, hvilket er i
strid med personalereglementet. De mener også, at Deres gamle arbejdsplads
har
lavet en betydelig skade på Dem personlig, som man troede at kunne redde. Det
havde De også troet i starten.
De henviser til Deres tidligere klager og understreger, at det er
tidligere kolleger, der var skyld i samarbejdet. De havde gjort Deres til, at
det skulle fungere. Dette godtgør De med oplysning om Deres indsats ved en
julefrokost.
De finder, at det er pænt at tilbyde psykologhjælp, men vil gøre
brug af Deres omgangskreds og familie.
De afviser at have bedt forbundet om at føre sag mod diverse instanser,
men har derimod bedt forbundet om at indhente oplysninger fra Deres tidligere
arbejdsplads i.
Endelig oplyser De, at De har været ansat to andre steder på X,
hvor der ikke var problemer.
Den 30. marts 2004 sendte a-kassen klagen til direktoratet, idet
a-kassen fastholdt afgørelsen.
Direktoratet bad den 3. maj 2004 X om at uddybe baggrunden for
afskedigelsen.
X besvarede henvendelsen den 28. maj 2004.
Det fremgår, at Deres kolleger havde fundet Deres adfærd
besynderlig og derfor var utrygge, idet der tilsyneladende ikke havde været
logik og sammenhæng i Deres udtalelser.
Det fremgår af Deres personalesag, at den ledende lægesekretær
havde påpeget over for Dem, at hun ikke ville acceptere, at De talte
nedsættende om personer af anden etnisk baggrund. Denne præcisering var et ud
af 5 forhold, der var blevet påpeget.
Det var dog ikke det, der alene var begrundelsen for
afskedigelsen. Det havde primært været Deres besynderlige adfærd og manglende
flair for arbejdet.
Endelig oplyses det, at De tidligere har haft 2 vikariater ved X
2003 af henholdsvis 1 måneders varighed og 3 måneders varighed. Der var ikke
noteret om unormalt forløb i disse vikariater.
Den 3. juni 2004 bad direktoratet om Deres bemærkninger til
oplysningerne.
Den 11. juni 2004 har De skriftligt bemærket, at De altid har
behandlet og snakket med de udenlandske kollegaer på lige fod med danske. De
efterspørger en skriftlig tilståelse. De havde selvfølgelig samarbejdet med
kollegaer på arbejdspladsen.
De mener at have gode samarbejdsevner og er vant til at arbejde på
tværs af faggrænser, da De har 25 års erfaring fra det kommunale system.
Denne erfaring finder De passer fortrinligt til sygehusets
arbejdsplads og kan ligefrem betyde, at de får bedre styr på Deres
arbejde.”
Sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn er enig i
Arbejdsdirektoratets fremstilling.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 1. juli 2004 denne afgørelse:
”De stod ikke til rådighed fra den 14. januar 2004.
De kan igen få ret til dagpenge, når De har arbejdet i mere end
300 timer i en periode på 10 uger.
Begrundelse
Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Se § 62, stk. 2, nr. 1 og 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og § 3 i direktoratets
bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.
Det fremgår af § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen, at et medlem skal
kunne møde til samtaler og tilbud i henhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats dagen efter at medlemmet har modtaget indkaldelse
hertil
fra AF eller anden aktør.
Medlemmet har også pligt til at møde til samtaler, som AF,
a-kassen eller anden aktør indkalder til. Se § 12, stk. 2, i bekendtgørelsen.
I kravet om, at medlemmet skal kunne overtage arbejde og møde til
samtaler, ligger for eksempel, at medlemmet skal have vilje, evne og helbred
til at klare et arbejde.
A-kassen skal således undersøge og vurdere et medlems rådighed,
hvis der opstår tvivl om rådigheden Se § 24, stk. 1, i bekendtgørelsen.
Direktoratet har lagt til grund, at De blev opsagt fra Deres
jobtræning på X med sidste arbejdsdag den 13. januar 2004, da Deres prøvetid
ikke var forløbet tilfredsstillende.
Direktoratet har noteret sig Deres bemærkninger om, at det var
kollegers opførsel, samarbejde og kvalifikationer, der var årsag til, at
prøvetiden ikke var forløbet tilfredsstillende.
Direktoratet har imidlertid ved afgørelsen om rådighed lagt vægt
på, at Rigshospitalet efterfølgende har oplyst, at Deres adfærd på
arbejdspladsen - herunder Deres udtalelser - havde gjort kolleger utrygge ved
samarbejdet med Dem.
De var helt uopfordret kommet med udtalelser uden sammenhæng med
den arbejdsmæssige situation samt med stærkt diskriminerende udtalelser,
specielt rettet mod ansatte af anden etnisk herkomst.
Det var således arbejdsgiverens opfattelse, at der ikke havde
været logik og sammenhæng i Deres udtalelser, og at det blandt andet var
blevet
påtalt over for Dem, at man ikke ville acceptere, at De talte nedsættende om
personer af anden etnisk baggrund.
Der er også lagt vægt på, at Deres faglige organisation ikke kunne
tilbagevise afskedigelsen som ubegrundet.
Yderligere er der lagt vægt på, at man ved Deres henvendelser til
a-kassen og faglig afdeling kun vanskeligt kunne komme i dialog med Dem. De
havde været forvirret, vred over al ting og havde haft svært ved at skille
tingene ad.
De havde efterladt indtryk af, at De havde brug for hjælp og var
blevet tilbudt konsultationer hos en psykolog, hvilket De havde afvist.
Videre er der lagt vægt på, at De efter ophøret i jobtræningen
havde henvendt Dem til AF, som havde indkaldt Dem til en samtale. Denne
samtale
aflyste De med den begrundelse, at De skulle være hjemme for at afvente svar
på
en jobansøgning.
Ved en senere samtale med AF, havde De aftalt med AF, at De dagen
efter skulle kontakte en forstander for et aktiveringstilbud. De havde ringet
en time efter den aftalte tid og havde i en ubehagelig tone meddelt, at De
ikke
var interesseret i projektet, og at De i øvrigt skulle sidde ved telefonen og
afvente svar på jobansøgning.
Herefter havde AF kontaktet Dem for en ny aftale om aktivering.
Dette havde De ikke været interesseret i, ligesom De ikke havde været
interesseret i en ny samtale med AF.
Endelig er der lagt vægt på, at AF på den baggrund ikke så sig i
stand til at aktivere Dem yderligere.
Det er herefter direktoratets vurdering, at De ikke kan anses for
at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang.
De kan igen få ret til dagpenge, når De har haft arbejde i mere
end 300 timer i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er
udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet
offentlige
tilskud til arbejdet. Se § 32, stk. 1, og 2, i bekendtgørelsen.
3. Klagen til
ankenævnet
Arbejdsmarkedets Ankenævn modtog den 8. juli 2004
afgørelsen fra Dem med en række bemærkninger. De har desuden fremsendt et
uddrag af oversigt over telefonsamtaler med bemærkning om, at der her kan
ses,
hvor lang tid De har talt med HK den pågældende dag (den 11. marts 2004).
Nævnet har anset Deres bemærkninger for at være en klage over
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 1. juli 2004.
De har blandt andet anført, at Rigshospitalets ansatte selv kom
med udtalelser og adfærd, der gjorde andre utrygge. De syntes også, at det
var ubehageligt.
De har desuden anført, at De samarbejder på lige fod med alle
kollegaer uanset herkomst. De har understreget, at De ikke behøver at gå til
psykolog.
Samtlige Deres bemærkninger samt oversigten over telefonsamtaler
har foreligget ved nævnets behandling af Deres sag.
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet har i brev af 20. august 2004
oplyst, at der ikke er kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning
til at ændre afgørelsen.
Arbejdsdirektoratet har i øvrigt bemærket følgende til Deres
klage:
”Medlemmet fastholder i sin klage, at det var kollegers opførsel,
samarbejde og kvalifikationer, der var årsag til, at hun blev afskediget.
Direktoratet finder det tilstrækkeligt godtgjort, at medlemmets
egen adfærd udløste afskedigelsen. Den faglige afdeling kunne således heller
ikke tilbagevise afskedigelsen som ubegrundet.
Medlemmet anfører også i klagen, at det er korrekt, at hun ikke
ønskede at møde til en ny samtale på AF, da hun ville have et nyt tilbud
telefonisk.
For at et medlem kan anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet og dermed være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, har
medlemmet pligt til med dags varsel at møde til samtaler på AF. Dette giver
derfor ikke anledning til en anden vurdering af sagen.
I sagsfremstillingen stiller medlemmet sig uforstående over for
oplysningen om, at hun ved en julefrokost havde bevist sin samarbejdsvilje.
Direktoratet skal i den forbindelse henvise til medlemmets klage over
a-kassens
afgørelse af 22. marts 2004.
Heri anfører medlemmet blandt andet: “Jeg tog til julefrokost d.
05.12.03 og havde en hyggelig julefrokost denne fredag aften. Jeg gav
franskbrød med specielt smør - jeg tog urtepotter med til julestjernen, da
der
ikke var en, som passede i størrelsen. Alt dette for at det skulle være et
rart
og hyggeligt sted at arbejde. Kort sagt jeg tog omsorg for andre på en pæn og
høflig måde.”
Endelig fremsender medlemmet dokumentation for længden af en
samtale, som medlemmet havde ført med faglig afdeling den 11. marts 2004, da
hun jf. sagsfremstillingen ikke mener, at hun denne dag førte en samtale med
den faglige afdeling i 3 timer.
Dette er også korrekt. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har
a-kassen noteret sig den 11. marts 2004, at medlemmet havde ringet til sin
faglige organisation ultimo januar 2004. Det var denne samtale, der havde
varede 3 timer.”
5. Nyt efter
klagen
Nævnets sekretariat har ikke modtaget nye oplysninger
under behandlingen af sagen.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003:
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
er
aktivt arbejdssøgende,
1)
kan og vil overtage
arbejde med dags varsel,
2)
kan og vil deltage i
kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
3)
giver
arbejdsformidlingen de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan
formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Dagpenge må ikke
udbetales til et medlem,
1)
som er sygt eller i
øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,
2)
som aftjener
værnepligt eller unddrager sig denne,
3)
som ved domstols-
eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse,
4)
som forsørges på
institution, eller
5)
som af anden grund
ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan
herunder fastsættes nærmere bestemmelser om
1)
de betingelser, et
medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet,
2)
medlemmets kontakt
med arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og andre aktører i forbindelse
med den aktive beskæftigelsespolitik samt
3)
tab af dagpengeret
som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:
Kapitel 1
Område og begreber m.v.
§ 1.
Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som
1)
anmoder om eller får
udbetalt dagpenge, herunder supplerende dagpenge,
2)
afvikler en
karantæne,
3)
anmoder om at få
udstedt efterlønsbevis eller
4)
anmoder om at gå på
efterløn.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen
omfatter også medlemmer af en a-kasse med ret til dagpenge, som deltager i et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder medlemmer som
modtager
aktiveringsydelse efter bekendtgørelse om ydelser under aktivering.
§ 3.
Et ledigt medlem
kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kapitel 2
Generelle rådighedsbetingelser
Overtagelse af arbejde
§ 7.
Et medlem skal
kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er
formidlet af AF, a-kassen eller anden aktør.
Stk. 2.
Kravet om
varslet kan fraviges for et medlem, hvis AF eller a-kassen på forhånd har
orienteret
medlemmet herom.
Stk. 3.
Medlemmet skal
kunne møde til samtaler, kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse
hertil
fra AF eller anden aktør.
§ 11.
Et medlem kan
ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i
Danmark,
jf. § 4, ikke er tilmeldt AF, jf. § 6, eller ikke kan overtage arbejde, jf.
§§
7-9.
Stk. 2.
A-kassen kan ud
fra en konkret rådighedsvurdering, jf. § 24, træffe afgørelse om, at
medlemmet
skal opfylde et arbejdskrav, jf. § 32, for igen at kunne få dagpenge.
Kapitel 9
Rådighedsvurdering
§ 24.
A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl
om rådigheden for arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
A-kassen skal
notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets ret til
dagpenge,
herunder underretninger fra AF om f.eks. kontaktforløb og særlige
jobprojekter,
og oplysninger, som medlemmet selv giver.
Stk. 3.
Bliver a-kassen
bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen standse udbetalingen af dagpenge
til medlemmet, så længe a-kassen undersøger forholdet.
§ 25.
A-kassen skal senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed efter
indplaceringstidspunktet vurdere medlemmets rådighed.
§ 26.
A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når AF giver underretning om, at
medlemmet ikke har overholdt sine forpligtelser over for anden aktør
.
Stk. 2.
A-kassen skal i
øvrigt vurdere et medlems rådighed, når AF sender en begrundet anmodning
herom.
§ 27.
A-kassen skal vurdere et medlems rådighed, når medlemmet 2 gange har meldt
sig
syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud efter lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats, afholdelse af informationsmøder m.v.
Rådighedsvurderingen skal herefter foretages, hver gang medlemmet melder sig
syg i forbindelse med de nævnte aktiviteter, indtil medlemmet dokumenterer at
have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 eller 6, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 28.
Ved vurderingen efter §§ 24-27 skal a-kassen sikre sig, at medlemmet selv gør
en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde, herunder ved at
søge konkrete job på opfordring af AF eller anden aktør, og ved at deltage i
kurser
og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.
Stk. 2.
Hvis a-kassen
ved vurderingen finder, at medlemmet står til rådighed, men der dog er tvivl
om
medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, skal a-kassen give
medlemmet en frist på højst 3 måneder til at vise sin tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Efter fristens
udløb skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen
skal træffe afgørelse over for medlemmet, hvis a-kassen finder, at medlemmet
ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis a-kassen finder, at
medlemmet
står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen notere dette med en
begrundelse for vurderingen.
Kapitel 10
Manglende ret til dagpenge i en periode
§ 30.
Et medlem kan
ikke få dagpenge, så længe medlemmet uden en gyldig grund, jf. bekendtgørelse
om selvforskyldt ledighed, udebliver fra en formidlingssamtale eller en
samtale
vedrørende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
udarbejdelse eller revision af en jobplan, som AF har indkaldt medlemmet til
skriftligt og personligt og med angivelse af samtalens formål.
Stk. 2.
Medlemmet kan
igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen
vedrørende udeblivelsen.
Stk. 3.
Henvender
medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have
været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen
skulle
have været afholdt.
§ 31. Et
medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra andre end de i
§
30 nævnte møder eller aktiviteter, som AF har indkaldt medlemmet til
skriftligt
og personligt.
Stk. 2.
Medlemmet kan
igen få dagpenge, når medlemmet har henvendt sig til AF eller a-kassen
vedrørende udeblivelsen.
Stk. 3.
Henvender
medlemmet sig til AF før samtalen eller samme dag, som samtalen skulle have
været afholdt, kan medlemmet ikke få dagpenge for den dag, hvor samtalen
skulle
have været afholdt.
Kapitel 11
Tab af retten til dagpenge og arbejdskrav
§ 32.
Hvis et medlem efter § 17 og §§ 24-28 ikke anses for at stå til rådighed, kan
medlemmet ikke få dagpenge.
Stk. 2.
Et
fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere
end
300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet
er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet
offentlige løntilskud til arbejdet.
Stk. 3.
Et
deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst
150
timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er
udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet
offentlige
løntilskud til arbejdet.
Stk. 4.
Et medlem kan
igen få dagpenge, hvis medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet
ustøttet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5.
Et medlem, der
ikke står til rådighed, fordi medlemmet har forbeholdt sin arbejdskraft for
en
bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads, kan igen få dagpenge, hvis medlemmet
dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed ikke længere er til
stede.
Stk. 6.
Et medlem kan
ikke opfylde kravet om arbejde i stk. 2 og 3 med arbejde af den karakter, der
var årsag til den manglende rådighed, jf. § 16.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Selvforskyldt ledighed. Bortvisning på grundlag af manglende lægelig dokumentation for sygefravær. Retsinformation · 10. august 2006
- Selvforskyldt ledighed andet arbejde berettiget forventning Retsinformation · 10. august 2006
- Selvforskyldt ledig i forbindelse med afskedigelse som tjener Retsinformation · 10. november 2007
- Selvforskyldt ledighed udeblivelse for sen modtagelse af indkaldelse Retsinformation · 31. januar 2006
- Udeblivelse fra samtale på AF, aktiv indsats, senere kontakt til AF + a-kasse, ikke selvforskyldt ledig, manglende rådighed Retsinformation · 10. april 2006
- Selvforskyldt ledig, væsentligst selv skyld i afskedigelsen, arbejdets udførelse, manglende opbakning fra forbundet, manglende evner Retsinformation · 1. august 2008
Lignende dokumenter
- Selvforskyldt ledighed opsigelse fra jobtræning pedelmedhjælper medlemmets adfærd havde fået flere advarsler om ikke at drikke eller sidde og sove på arbejdspladsen Retsinformation · 1. februar 2006
- Selvforskyldt ledighed Retsinformation · 1. marts 2004
- Vægring udeblivelse fra samtale på AF om jobplan på grund af ferie medlemmet havde meddelt ferie til a-kassen men ikke til AF Retsinformation · 2. februar 2006
- A-kassens skønsudøvelse i forbindelse med vurderingen af selvforskyldt ledighed Retsinformation · 10. august 2006
- Inddrivelse af gæld, der bestrides Landsskatteretten · 4. juli 2011
- EØS, E 303, ægtefælleflytning. Medlemmet, der flyttede til Tyskland 13 måneder efter sin samlever, opnåede dispensation for 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a i forordning 1408/71. Medlemmet anset for selvforskyldt ledig og pålagt en karantæne på 3 uger, der skulle afvikles i de første 3 uger af attestperioden Retsinformation · 27. april 2006