Spring til indhold

Retsinformation

Etablering af sikkerhedsorganisation mindre end 10 ansatte

KEN nr 9558 af 28/03/2007Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet13. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Etablering

af sikkerhedsorganisation – mindre end 10 ansatte

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007

behandlet xx´s klage over påbud om etablering af sikkerhedsorganisation.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig med

Arbejdstilsynet i, at xx skal oprette en sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således

Arbejdstilsynets afgørelse af 4. januar 2005.

BEGRUNDELSE

Det fremgår af loven, at der skal oprettes

sikkerhedsorganisation, hvis virksomheden har mindst 10 ansatte.

Alle ansatte, undtagen virksomhedsledere og personer,

som betragtes som arbejdsledere, regnes med. Ansatte ved kontor,

administration

og butiksarbejde skal dog kun medregnes, hvis disse er beskæftiget mindst 10

timer pr. uge.

Det er udgangspunktet at alle ansatte, dvs. også

deltidsansatte efter reglerne skal medregnes ved opgørelsen af antallet af

ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til

grund, at:

–

kokken er ansat på

fuld tid, mens de øvrige bliver hyret fra gang til gang i forbindelse med

større arrangementer i form af bryllupper, konfirmationer m.v., og

–

xx Kro ikke kan

disponere over de tilknyttede personers arbejdskraft, men er afhængig af, at

Læs alt

der hver gang indgås en aftale enten på virksomhedens eller de tilknyttede

personers initiativ.

På dette grundlag finder Arbejdsmiljøklagenævnet, at

der ikke er tale om over 10 ansatte i virksomheden.

Arbejdsmiljøklagenævnet har i denne forbindelse lagt

vægt på, at der med undtagelse af kokken er tale om enkeltstående af hinanden

i

princippet uafhængige arbejdsforhold, hvorom der indgås aftale ved hver

enkelt

beskæftigelse og hvor de tilknyttede personer kan takke nej til tilbud om

arbejde, hvorfor de ikke kan siges at være ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor ikke, at

virksomheden er omfattet af reglerne om pligt til at oprette en

sikkerhedsorganisation.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

–

Lov om arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med de ændringer der følger

af lov nr. 437 af 10. juni 2002, § 5, § 6, stk. 1, samt

§ 77,

stk. 1.

–

Bekendtgørelse nr.

575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som er

ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 om ændring af

bekendtgørelse

om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2 og § 4.

På klagenævnets vegne

xxx

Kopi til

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller

sagen på følgende måde:

” Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden xxx den 16.

november 2004.

Ved besøget talte Arbejdstilsynet med ejer ...

Arbejdstilsynet var repræsenteret ved tilsynsførende ..

Under besøget blev det oplyst, at virksomheden ikke har

etableret en sikkerhedsorganisation (SIO), idet der ikke blandt de ansatte

var

valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det blev endvidere oplyst, at virksomheden

beskæftiger 15- 20 personer, og heraf er der over 9, der ikke har

arbejdsledende funktioner.

Sekretariatet rettede i brev af 16. november 2005

spørgsmål til Arbejdstilsynet om man kunne anse de 15-20 personer som

egentlige

ansatte, eller om de ansatte skulle betragtes som forskellige personer, der

blev ansat hver gang, der var noget at lave på virksomheden.

Ved brev af 12. januar 2006 svarede Arbejdstilsynet,

dels noget om hvorledes arbejdet på virksomheden var organiseret, dels

henvistes til en del analoge forhold. Arbejdstilsynet oplyste supplerende, at

den samlede vurdering var, at virksomhedens oplysninger peger i retning af,

at

der var tale om forskellige personer, der blev ansat hver gang, der var noget

at lave på virksomheden.

Arbejdstilsynet ønskede dog på trods af dette, at

opretholde afgørelsen af 4. januar 2005, dels på grund af branchens

arbejdsmiljøproblemer og dels fordi et så stort antal af forskellige ansatte

gjorde behovet for et sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheden

større.”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 4.

januar 2005 følgende afgørelse:

”Tilsynsrapport

med påbud

Virksomheden har haft

lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med

påbud

af 30. september 2004 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos xx den 16.

november 2004.

Der er tale om følgende:

–

Påbud om arbejdspladsvurdering

Arbejdsmiljøproblem

nr.

Efterkommelsesfrist

1. marts 2005

Tilbagemeldingsfrist

8. marts 2005

–

Påbud om sikkerhedsorganisation

Arbejdsmiljøproblem

nr.

Efterkommelsesfrist

1. februar 2005

Tilbagemeldingsfrist

8. februar 2005

–

Påbud om bedriftssundhedstjeneste

Arbejdsmiljøproblem

nr.

Efterkommelsesfrist

1. februar 2005

Tilbagemeldingsfrist

8. februar 2005

Arbejdstilsynet har modtaget bemærkninger fra

virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.

Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som

var

vedlagt Arbejdstilsynets brev af 30. september 2004.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte

påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes

efterkommelsesfrister.

Arbejdstilsynet skal

inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor

,

have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Virksomhedens ejer har ved brev af 2. februar 2005

fremsendt følgende klage.

”Vedr. xx– vedr. klage over tre påbud.

Arbejdstilsynet er efter besøg på virksomheden den

16.11.2004 fremkommet med en tilsynsrapport og:

1. Vejledninger nr.

2. Udkast til påbud om

–

Arbejdspladsvurdering

- nr.

–

Sikkerhedsorganisation

- nr.

–

Bedriftssundhedstjeneste

- nr.

Vi tager hermed de fremsendte vejledninger og

tilsynsrapporten til efterretning, men påklager de tre fremsatte påbud som

uberettigede og irrelevante.

Kort om

virksomheden:

xx drives som en traditionel

dansk kro, hvor omsætningen er delt mellem a la carte, selskaber og mad ud af

huset.

Åbningstiden er 17.00 — 22.00 alle dage undtagen

mandag. Herudover afvikles der selskaber og arrangementer mv. efter aftale,

men

stort set alt arbejde foregår efter kl. 17.00 og i weekend’er.

Alle ansatte, enten der er tale om serveringspersonale,

medhjælp til opvask og afrydning eller medhjælp i køkkenet, arbejder kun på

kroen i deres fritid.

Den samlede lønudbetaling var i 2003 kr. 394.078

fordelt på 20 ansatte, gennemsnitslønnen kr. 19.704/år. Højeste

lønudbetaling,

kr. 70.355 til en enkelt ansat til a la carte - og selskabsservering.

I gennemsnit arbejder de ansatte ca. 100 - 120

timer/år. Ved større arrangementer kan der være tale om at 6-7 personer er på

arbejde samtidig i en periode på 3-4 timer, det sker maksimalt 20 gange om

året

og aldrig med de samme 6-7 personer i de enkelte arrangementer.

Det produktive arbejde med rengøring, indkøb,

tilrettelæggelse og madlavning udføres næsten udelukkende af undertegnede ..

og min ægtefælle ., som er fuldtidsbeskæftiget medhjælpende ægtefælle.

Begrundet i ovenstående har vi ikke bemærkninger til de

udstedte vejledninger, som udelukkende berører indehaverne eller ansatte, som

arbejder direkte under indehavernes tilsyn.

Vi anser vejledningerne som selvfølgelige og

rationelle, og de vil derfor blive fulgt.

Om de udstedte påbud, vil vi anføre:

1. Påbud om arbejdspladsvurdering - nr.

Da alle arbejdsfunktioner, som

vedrører arbejdspladsens miljøforhold udføres at indehaverne, anser vi det

for

irrelevant at gennemføre en arbejdspladsvurdering.

Arbejdsmiljøproblemerne er beskrevet i ovenfor nævnte

vejledning, som vi vil drage omsorg for - gennem opslag - kommer til alle

ansattes kundskab.

2. Påbud om sikkerhedsorganisation (SIO) - nr.

Da der aldrig er over 10 ansatte på arbejde samtidig,

og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne er det ikke vores

opfattelse, at xx Kro kan være omfattet af Arbejdsministeriets

bekendtgørelser

om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

3. Påbud om bedriftssundhedstjeneste (BST) - nr.

Idet vi henviser til Arbejdstilsynets bekendtgørelse

nr. 556 af 17. juni 2004 om ophør af virksomhedens pligt til at oprette

bedriftssundhedstjeneste (BST) vil vi anmode om, at Arbejdstilsynets besøg

den

16.11.2004 kan vurderes som et screeningsbesøg, hvorefter pligten til at

oprette bedriftssundhedstjeneste i.h.t. nævnte bekendtgørelse ophører.

Der vil i medfør at ovenstående klage ikke uden

yderligere begrundelse fra Arbejdstilsynet blive afgivet tilbagemelding på de

tre påbud.”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet fremsendte ved

brev af 18. marts 2005 følgende udtalelse i sagen:

”Udtalelse i klage

over påbud om sikkerhedsorganisation (arbejdsmiljøproblem nr.)

1. Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage xx over

Arbejdstilsynets afgørelse af 4. januar 2005 om påbud om

sikkerhedsorganisation

(arbejdsmiljøproblem nr.).

Sagens indhold

Arbejdstilsynet har besøgt xxx

den 16. november 2004.

Ved besøget talte Arbejdstilsynet med ejer .

Arbejdstilsynet var repræsenteret ved tilsynsførende ..

Under besøget blev det oplyst, at virksomheden ikke har

etableret en sikkerhedsorganisation (SIO), idet der ikke blandt de ansatte

var

valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det blev endvidere oplyst, at virksomheden

beskæftiger ca. 20 personer, og heraf er der over 9, der ikke har

arbejdsledende funktioner.

Den 29. november 2004 fremsendte Arbejdstilsynet udkast

til påbud om sikkerhedsorganisation (SIO) til høring hos xx Kro.

Arbejdstilsynets endelige afgørelse fremgår af brev af

den 4. januar 2005. Virksomheden påbydes at etablere en

sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynet modtog brev fra xx Kro den 2. februar

2005, hvoraf det fremgår, at virksomheden ønsker at påklage påbudet.

Den 8. februar 2005 fremsendte Arbejdstilsynet en

kvitteringsskrivelse på modtagelsen af klagen.

Klagens indhold

I brev af 2. februar 2005

klager XX Kro I/S over Arbejdstilsynets påbud af 4. januar 2005 om etablering

af en sikkerhedsorganisation. Klager indleder med at oplyse følgende om

virksomheden:

–

XX drives som en

traditionel dansk kro, hvor omsætningen er delt mellem a la carte, selskaber

og

mad ud af huset.

–

Åbningstiden er I

7.00 til 22.00 alle dage undtaget mandag. Herudover afvikles der selskaber og

arrangementer mv. efter aftale, men stort set alt arbejde foregår efter kl.

17.00 og i weekender.

–

Alle ansatte, enten

der er tale om serveringspersonale, medhjælp til opvask og afrydning eller

medhjælp i køkkenet, arbejder kun på kroen i deres fritid.

–

Den samlede

lønudbetaling var i 2003 kr. 394.078 fordelt på 20 ansatte, gennemsnitsløn

kr.

19.704/år. Højeste lønudbetaling kr. 70.355 til en enkelt ansat til a la

carte

- og selskabsservering.

–

I gennemsnit

arbejder de ansatte ca. 100 - 120 timer/år. Ved større arrangementer kan der

være tale om at 6-7 personer er på arbejde samtidig i en periode på 3-4

timer,

det sker maksimalt 20 gange om året og aldrig med de samme 6-7 personer i de

enkelte arrangementer.

–

Det produktive

arbejde med rengøring, indkøb, tilrettelæggelse og madlavning udføres næsten

udelukkende af kromand og ægtefælle som er fuldtidsbeskæftiget medhjælpende

ægtefælle.

–

Virksomheden har

ikke bemærkninger til de af Arbejdstilsynet udstedte vejledninger.

Xx ved kromand . og ejer . anfører i klagen vedrørende

sikkerhedsorganisationen, at da der aldrig er over 10 ansatte på arbejde

samtidig, og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne, er det ikke

virksomhedens opfattelse, at xx Kro kan være omfattet af bekendtgørelsen om

virksomhedernes

sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Arbejdstilsynets

vurdering

Det er Arbejdstilsynets

vurdering, at xx Kro I/S skal påbydes at etablere en sikkerhedsorganisation.

Regler og praksis:

Af Beskæftigelsesministeriets

lov om arbejdsmiljø nr. 425 af 9. juni 2004 § 6, stk. 1 fremgår, at

i

virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for

sikkerhed og sundhed organiseres. Dette fremgår ligeledes af

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedens

sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20.

juni 2002 § 2, stk. 1.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni

2001 om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 § 2, stk. 2 definerer, at

alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere medregnes jf.

stk. 1.

Ifølge samme bekendtgørelse § 4 fremgår det, at

ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i

butikker,

herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes efter § 2

kun

ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

Praksis fremgår af At-anvisning nr. 6.1.0.4. Heraf

fremgår, hvem der medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte. Punkt

1.2.3.4 nævner, at alle deltidsansatte medregnes ved afgørelse af, om en

virksomhed er pligtig til at oprette sikkerhedsorganisation.

Arbejdstilsynets vurdering og indstilling:

Det er derfor Arbejdstilsynets

vurdering, at virksomheden skal påbydes at etablere sikkerhedsorganisation.

Klager finder ikke, at virksomheden er omfattet af

reglerne om sikkerhedsorganisation, da der aldrig er over 10 ansatte på

arbejde

samtidig, og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne.

Hertil skal Arbejdstilsynet anføre, at der ved

opgørelse af antallet af ansatte ikke skelnes mellem, hvorvidt de ansatte er

på

arbejde samtidigt eller ej, da det er antallet af ansatte, der er afgørende.

Virksomheden har oplyst, at der er ca. 20 ansatte, at

over 9 af disse ikke har arbejdsledende funktioner, samt at alle

ledelsesfunktioner forestås af indehaverne, hvilket betyder, at der er 10

ansatte eller derover, der skal tælles med ved opgørelsen af antallet af

ansatte.

Som nævnt ovenfor er der ved kontorer, andre

administrative virksomheder og butikker mulighed for kun at medregne ansatte,

der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt, men xx Kro I/S er ikke

omfattet af denne regel.

Samlet er det derfor Arbejdstilsynets vurdering, at

afgørelsen bør fastholdes, således at virksomheden pålægges at etablere en

sikkerhedsorganisation i overensstemmelse med reglerne herom.”

5. Nyt efter

klagen

Ved brev af 16.

november 2005 rettede sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet henvendelse

til

Arbejdstilsynet med følgende forespørgsel:

”SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED SAGEN:

I forbindelse med sagen ønsker

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderet hvorvidt der er tale om en egentlig

ansættelse

af ca. 15 personer, eller om de ansatte mere skulle betragtes som forskellige

personer, der blev ansat hver gang, der var noget at lave på

virksomheden.”

Arbejdstilsynet

svarede ved brev af 12. januar 2006 følgende:

”Klage over

Arbejdstilsynets påbud om sikkerhedsorganisation – xx Kro

I ovennævnte klage fremsendte

Arbejdstilsynet en udtalelse den 18. marts 2005.

Ved brev af 16. november 2005 til Arbejdstilsynet har

Arbejdsmiljøklagenævnet bedt Arbejdstilsynet om en vurdering af om der er

tale

om en egentlig ansættelse af ca. 15 personer, eller om de ansatte mere skal

betragtes som forskellige personer, der bliver ansat hver gang, der er noget

at

lave på virksomheden. Brevet har kort været drøftet telefonisk med fuldmægtig

.. Ved brev af 5. december 2005 bad Arbejdstilsynet virksomheden om at svare

på om personalet er ansat hele tiden, men blot med begrænset arbejdstid,

eller

om personalet ansættes fra gang til gang, og ikke er ansat mellem

arrangementerne.

Den 3. januar 2006 har virksomheden svaret på

henvendelsen. Kopi vedlægges.

Klagers

supplerende oplysninger

Det fremgår af svaret at

virksomheden “råder over” 15-20 personer, som har givet tilsagn om,

at de i

deres fritid vil assistere på kroen efter behov. Af hensyn til det omfattende

indberetningssystem for lønmodtagere er alle registreret i Dataløn.

Virksomheden oplyser videre at der findes en “job-bog”

hvor de kendte arrangementer 4-6 uger frem er opført med det forventede

personalebehov. Her har de tilknyttede personer mulighed for at melde sig

frivilligt. Ca. 14 dage før det enkelte arrangement søges bemandingen

fastlagt.

Hvis der mangler folk og ved spontane arrangementer, fx begravelser, kommer

aftalerne

ofte i stand ved telefonisk henvendelse. Enkelte af personerne er ansat i job

med flekstid eller er studerende, så de har mulighed for at påtage sig

arbejde

i dagtimerne. Ved afslutningen af et job noteres navn og timetal i en

kalender.

Ved afslutningen af hver 14-dages lønperiode gøres kalenderen op og lønnen

udbetales via Dataløn. Alle medarbejdere har afleveret bikort eller frikort.

Endelig oplyser virksomheden at så godt som ingen

medarbejdere får udbetalt løn hver 14-dages lønperiode.

Arbejdstilsynets

supplerende bemærkninger

Det er Arbejdstilsynets

samlede vurdering at virksomhedens supplerende oplysninger peger i retning af

at der tale om forskellige personer, der bliver ansat hver gang, der er noget

at lave på virksomheden.

For denne opfattelse taler at virksomheden ikke

umiddelbart kan disponere over de pågældendes arbejdskraft, men er afhængig

af

at der fra gang til gang indgås en “aftale”, enten på den ansattes

eller

virksomhedens initiativ. For taler også at det for de pågældende er bijob, at

der anvendes bi- eller frikort, og at der normalt vil være et antal 14-dages

perioder uden arbejde mellem de 14-dages perioder hvori der har været

arbejde.

Imod taler at de ansatte er registreret med henblik på

udbetaling af løn fra Dataløn, og at arbejdstimerne samles op til

lønudbetaling

for 14-dages perioder.

Arbejdstilsynets øvrige supplerende bemærkninger

Arbejdstilsynet har ikke

kendskab til at der foreligger nogen afgørelsespraksis på området.

At-anvisning 6.1.0.4 om virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde tager ikke stilling til spørgsmålet om sikkerhedsorganisation

ved ansatte der udelukkende ansættes til enkeltstående arbejdsopgaver i

almindelige virksomheder. At-anvisningen er under revision og vil i nær

fremtid

blive afløst af ny(e) At-vejledning(er). Arbejdstilsynet er bekendt med

udkast

hertil og det indeholder heller ingen stillingtagen til spørgsmålet.

Som yderligere fortolkningsbidrag kan Arbejdstilsynet

henvise til forskellige regler og praksis:

–

Ifølge bekendtgørelsen

om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 3 skal sikkerheds-

og

sundhedsarbejdet organiseres ved arbejde, der helt eller delvist udføres på

midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste

arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, når en arbejdsgiver har 5

eller

flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en

vis varighed. Ifølge At-anvisning 6.1.0.4. pkt. 1.2.4.2.l vil det sige mindst

14 dage. - En analog anvendelse af denne regel og praksis vil føre til at der

ikke skal kræves sikkerhedsorganisation i denne sag.

–

I At-anvisningens

pkt. 1.2.4.1.3 vejledes om praksis ved sæsonbetonede virksomheder. Her

redegøres

for det hensyn at krav om oprettelse af sikkerhedsorganisation og muligheden

for uddannelse må ses i sammenhæng. Det anføres videre at det betyder, at der

stilles krav om oprettelse af sikkerhedsorganisation, når

beskæftigelsesperioden er af en sådan varighed, at der inden for perioden er

rimelig tid til at gennemføre sikkerhedsuddannelse og en rimelig

funktionsperiode

for sikkerhedsorganisationen. På den baggrund er det praksis at der stilles

krav om oprettelse af sikkerhedsorganisation, når 5 (nu 10) ansatte eller

derover samtidig er beskæftiget i virksomheden i 3 måneder eller derover. -

En

analog anvendelse af denne praksis vil føre til at der ikke skal kræves

sikkerhedsorganisation i denne sag.

–

Ifølge lov om

arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002, § 1 gælder loven for

alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1

måned,

og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, og ifølge

§ 2,

stk. 1 indtræder oplysningspligten, når lønmodtageren inden for de

seneste

4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.

-

Klageren oplyser i den oprindelige klage at den gennemsnitlige arbejdstid for

de ansatte er 100-120 timer pr. år. Det svarer til gennemsnitlig ugentlig

arbejdstid på 2-2,5 timer.

Efter en samlet vurdering ønsker Arbejdstilsynet at

fastholde afgørelsen. Arbejdstilsynet begrunder dette med at der er tale om

en

branche med væsentlige arbejdsmiljøproblemer og belastninger. Dette i

kombination med at der er mange forskellige ansatte - op til 20 - gør at der

vurderes at være et større behov for at sikkerheds- og sundhedsarbejdet

organiseres i en sikkerhedsorganisation.”

xx Kro I/S har den

9. januar 2007 på telefonisk forespørgsel fra sekretariatet for

Arbejdsmiljøklagenævnet

oplyst følgende:

”Opringning til xx, som blev

spurgt til yderligere oplysninger om ansættelsesforholdene.

xx oplyste, at han driver Kroen i et Interessentskab

sammen med sin hustru. Den eneste der har en egentlig ansættelseskontrakt er

kokken, mens de øvrige bliver ansat fra gang til gang. Han erkendte, at han

burde

lave en ansættelseskontrakt hver gang, men der går op til flere måneder.

Kroen får bestilling på forskellige arrangementer,

bryllup, konfirmation, runde fødselsdage og disse holdes hovedsageligt

fredag,

lørdag eller søndag. Der skal så bruges f.eks. 3 – 4 til at servere, og

han

ringer så efter en liste, og beder dem der kan møde op. Det er ikke alle der

kan, da det er lørdage og søndage, så det er meget forskelligt, hvem der

siger

ja.

De tjener kr. 130 i timen, hvilket er lønnen inden for

branchen, hvis man skal have folk til at komme lørdage og søndage.”

Ved brev af 14.

februar 2007 rettede sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet henvendelse

til

Skattecenter ..:

”Vedr.:

Virksomheden xx KRO .

Sekretariatet for

Arbejdsmiljøklagenævnet skal venligst anmode om at få oplyst, hvor mange

ansatte

ovennævnte virksomhed havde i henholdsvis 2005 og 2006, herunder hvor meget

der

blev indbetalt i atp-bidrag for de enkelte medarbejdere.”

Skattecenter .

svarede telefonisk den 28. februar 2007 følgende:

”Opringning fra Skattecenter

.. – svar på brev af 14. februar 2007.

.. oplyste, at virksomheden i 2005 og 2006 havde

henholdsvis 30 og 19 ansatte.”

Ved brev af 22.

februar 2007 rettede sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet henvendelse

til

ATP:

”Vedr.

Virksomheden xx

Sekretariatet for

Arbejdsmiljøklagenævnet skal venligst anmode om at få oplyst, hvor meget

arbejdsgiver har indbetalt i ATP for de enkelte ansatte i henholdsvis 2005 og

2006. Det bemærkes, at sekretariatet ikke ønsker oplyst navnene på de

ansatte,

men alene hvor meget der er indbetalt for hver enkelt medarbejder.”

ATP svarede

telefonisk den 26. februar 2007:

”Opringning fra ATP ved .. –

svar på brev af 22. februar 2007.

.. oplyste, at virksomheden i 2005 havde indbetalt

5856 kr. i ATP fordelt på 17 personer.

.. oplyste videre, at der for 2006 er indbetalt ca.

5600 kr., men at der p.t. ikke forligger oplysninger om hvor mange personer

bidraget skal fordeles på.

På forespørgsel fra undertegnede oplyste .., at der

for en fuldtidsansat i 2007 skal indbetales 731 kr. i kvartalet.”

Brev modtaget fra

Skattecenter . den 5. marts 2006:

Det fremgår af disse

oplysninger, at virksomheden i 2005 og 2006 havde henholdsvis 30 ansatte og

19

ansatte. I 2005 blev indbetalt samlet 5896 kr. fordelt på 17 ansatte.

Høringsbrev af 6.

marts 2007:

Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har i brev af

6. marts 2007 sendt kopi af sekretariatets kontorrapporter og breve af

henholdsvis 22. oktober, 26. oktober og 28. oktober 2007 samt brev fra

Skattecenter

.. til høring hos virksomheden og de ansatte. Sekretariatet har anmodet om

at

eventuelle kommentarer til sagen bedes være sekretariatet i hænde senest den

12. marts 2007.

Sekretariatet har ikke inden fristens udløb modtaget

yderligere bemærkninger til sagen.

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med de

ændringer der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002

§ 5.

I virksomheder med 1-9 ansatte

skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig

kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de

øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en

sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.

§ 6.

I virksomheder med 10 ansatte

eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed

organiseres.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at

forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af

loven,

bringes i orden straks eller inden en frist.

Bekendtgørelse nr.

575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som er

ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.

§ 2.

I

virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet

organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.

Stk. 2.

Alle

ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til

arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.

§ 4.

Ved

kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,

herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved

organiseringen

af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er

beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter