Etablering af sikkerhedsorganisation mindre end 10 ansatte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Etablering
af sikkerhedsorganisation – mindre end 10 ansatte
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. marts 2007
behandlet xx´s klage over påbud om etablering af sikkerhedsorganisation.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er ikke enig med
Arbejdstilsynet i, at xx skal oprette en sikkerhedsorganisation.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således
Arbejdstilsynets afgørelse af 4. januar 2005.
BEGRUNDELSE
Det fremgår af loven, at der skal oprettes
sikkerhedsorganisation, hvis virksomheden har mindst 10 ansatte.
Alle ansatte, undtagen virksomhedsledere og personer,
som betragtes som arbejdsledere, regnes med. Ansatte ved kontor,
administration
og butiksarbejde skal dog kun medregnes, hvis disse er beskæftiget mindst 10
timer pr. uge.
Det er udgangspunktet at alle ansatte, dvs. også
deltidsansatte efter reglerne skal medregnes ved opgørelsen af antallet af
ansatte.
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til
grund, at:
–
kokken er ansat på
fuld tid, mens de øvrige bliver hyret fra gang til gang i forbindelse med
større arrangementer i form af bryllupper, konfirmationer m.v., og
–
xx Kro ikke kan
disponere over de tilknyttede personers arbejdskraft, men er afhængig af, at
Læs alt
der hver gang indgås en aftale enten på virksomhedens eller de tilknyttede
personers initiativ.
På dette grundlag finder Arbejdsmiljøklagenævnet, at
der ikke er tale om over 10 ansatte i virksomheden.
Arbejdsmiljøklagenævnet har i denne forbindelse lagt
vægt på, at der med undtagelse af kokken er tale om enkeltstående af hinanden
i
princippet uafhængige arbejdsforhold, hvorom der indgås aftale ved hver
enkelt
beskæftigelse og hvor de tilknyttede personer kan takke nej til tilbud om
arbejde, hvorfor de ikke kan siges at være ansatte.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor ikke, at
virksomheden er omfattet af reglerne om pligt til at oprette en
sikkerhedsorganisation.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:
–
Lov om arbejdsmiljø,
jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med de ændringer der følger
af lov nr. 437 af 10. juni 2002, § 5, § 6, stk. 1, samt
§ 77,
stk. 1.
–
Bekendtgørelse nr.
575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som er
ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 om ændring af
bekendtgørelse
om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 2 og § 4.
På klagenævnets vegne
xxx
Kopi til
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller
sagen på følgende måde:
” Arbejdstilsynet har besøgt virksomheden xxx den 16.
november 2004.
Ved besøget talte Arbejdstilsynet med ejer ...
Arbejdstilsynet var repræsenteret ved tilsynsførende ..
Under besøget blev det oplyst, at virksomheden ikke har
etableret en sikkerhedsorganisation (SIO), idet der ikke blandt de ansatte
var
valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det blev endvidere oplyst, at virksomheden
beskæftiger 15- 20 personer, og heraf er der over 9, der ikke har
arbejdsledende funktioner.
Sekretariatet rettede i brev af 16. november 2005
spørgsmål til Arbejdstilsynet om man kunne anse de 15-20 personer som
egentlige
ansatte, eller om de ansatte skulle betragtes som forskellige personer, der
blev ansat hver gang, der var noget at lave på virksomheden.
Ved brev af 12. januar 2006 svarede Arbejdstilsynet,
dels noget om hvorledes arbejdet på virksomheden var organiseret, dels
henvistes til en del analoge forhold. Arbejdstilsynet oplyste supplerende, at
den samlede vurdering var, at virksomhedens oplysninger peger i retning af,
at
der var tale om forskellige personer, der blev ansat hver gang, der var noget
at lave på virksomheden.
Arbejdstilsynet ønskede dog på trods af dette, at
opretholde afgørelsen af 4. januar 2005, dels på grund af branchens
arbejdsmiljøproblemer og dels fordi et så stort antal af forskellige ansatte
gjorde behovet for et sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheden
større.”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 4.
januar 2005 følgende afgørelse:
”Tilsynsrapport
med påbud
Virksomheden har haft
lejlighed til at komme med bemærkninger til udkast til tilsynsrapport med
påbud
af 30. september 2004 udstedt på baggrund af tilsynsbesøg hos xx den 16.
november 2004.
Der er tale om følgende:
–
Påbud om arbejdspladsvurdering
Arbejdsmiljøproblem
nr.
Efterkommelsesfrist
1. marts 2005
Tilbagemeldingsfrist
8. marts 2005
–
Påbud om sikkerhedsorganisation
Arbejdsmiljøproblem
nr.
Efterkommelsesfrist
1. februar 2005
Tilbagemeldingsfrist
8. februar 2005
–
Påbud om bedriftssundhedstjeneste
Arbejdsmiljøproblem
nr.
Efterkommelsesfrist
1. februar 2005
Tilbagemeldingsfrist
8. februar 2005
Arbejdstilsynet har modtaget bemærkninger fra
virksomheden.
Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.
Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til tilsynsrapport med påbud, som
var
vedlagt Arbejdstilsynets brev af 30. september 2004.
Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte
påbud senest på de tidspunkter, som er angivet i påbudenes
efterkommelsesfrister.
Arbejdstilsynet skal
inden udløbet af påbudenes tilbagemeldingsfrister, som er nævnt ovenfor
,
have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudene.”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
Virksomhedens ejer har ved brev af 2. februar 2005
fremsendt følgende klage.
”Vedr. xx– vedr. klage over tre påbud.
Arbejdstilsynet er efter besøg på virksomheden den
16.11.2004 fremkommet med en tilsynsrapport og:
1. Vejledninger nr.
2. Udkast til påbud om
–
Arbejdspladsvurdering
- nr.
–
Sikkerhedsorganisation
- nr.
–
Bedriftssundhedstjeneste
- nr.
Vi tager hermed de fremsendte vejledninger og
tilsynsrapporten til efterretning, men påklager de tre fremsatte påbud som
uberettigede og irrelevante.
Kort om
virksomheden:
xx drives som en traditionel
dansk kro, hvor omsætningen er delt mellem a la carte, selskaber og mad ud af
huset.
Åbningstiden er 17.00 — 22.00 alle dage undtagen
mandag. Herudover afvikles der selskaber og arrangementer mv. efter aftale,
men
stort set alt arbejde foregår efter kl. 17.00 og i weekend’er.
Alle ansatte, enten der er tale om serveringspersonale,
medhjælp til opvask og afrydning eller medhjælp i køkkenet, arbejder kun på
kroen i deres fritid.
Den samlede lønudbetaling var i 2003 kr. 394.078
fordelt på 20 ansatte, gennemsnitslønnen kr. 19.704/år. Højeste
lønudbetaling,
kr. 70.355 til en enkelt ansat til a la carte - og selskabsservering.
I gennemsnit arbejder de ansatte ca. 100 - 120
timer/år. Ved større arrangementer kan der være tale om at 6-7 personer er på
arbejde samtidig i en periode på 3-4 timer, det sker maksimalt 20 gange om
året
og aldrig med de samme 6-7 personer i de enkelte arrangementer.
Det produktive arbejde med rengøring, indkøb,
tilrettelæggelse og madlavning udføres næsten udelukkende af undertegnede ..
og min ægtefælle ., som er fuldtidsbeskæftiget medhjælpende ægtefælle.
Begrundet i ovenstående har vi ikke bemærkninger til de
udstedte vejledninger, som udelukkende berører indehaverne eller ansatte, som
arbejder direkte under indehavernes tilsyn.
Vi anser vejledningerne som selvfølgelige og
rationelle, og de vil derfor blive fulgt.
Om de udstedte påbud, vil vi anføre:
1. Påbud om arbejdspladsvurdering - nr.
Da alle arbejdsfunktioner, som
vedrører arbejdspladsens miljøforhold udføres at indehaverne, anser vi det
for
irrelevant at gennemføre en arbejdspladsvurdering.
Arbejdsmiljøproblemerne er beskrevet i ovenfor nævnte
vejledning, som vi vil drage omsorg for - gennem opslag - kommer til alle
ansattes kundskab.
2. Påbud om sikkerhedsorganisation (SIO) - nr.
Da der aldrig er over 10 ansatte på arbejde samtidig,
og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne er det ikke vores
opfattelse, at xx Kro kan være omfattet af Arbejdsministeriets
bekendtgørelser
om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
3. Påbud om bedriftssundhedstjeneste (BST) - nr.
Idet vi henviser til Arbejdstilsynets bekendtgørelse
nr. 556 af 17. juni 2004 om ophør af virksomhedens pligt til at oprette
bedriftssundhedstjeneste (BST) vil vi anmode om, at Arbejdstilsynets besøg
den
16.11.2004 kan vurderes som et screeningsbesøg, hvorefter pligten til at
oprette bedriftssundhedstjeneste i.h.t. nævnte bekendtgørelse ophører.
Der vil i medfør at ovenstående klage ikke uden
yderligere begrundelse fra Arbejdstilsynet blive afgivet tilbagemelding på de
tre påbud.”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet fremsendte ved
brev af 18. marts 2005 følgende udtalelse i sagen:
”Udtalelse i klage
over påbud om sikkerhedsorganisation (arbejdsmiljøproblem nr.)
1. Arbejdstilsynet har modtaget vedlagte klage xx over
Arbejdstilsynets afgørelse af 4. januar 2005 om påbud om
sikkerhedsorganisation
(arbejdsmiljøproblem nr.).
Sagens indhold
Arbejdstilsynet har besøgt xxx
den 16. november 2004.
Ved besøget talte Arbejdstilsynet med ejer .
Arbejdstilsynet var repræsenteret ved tilsynsførende ..
Under besøget blev det oplyst, at virksomheden ikke har
etableret en sikkerhedsorganisation (SIO), idet der ikke blandt de ansatte
var
valgt en sikkerhedsrepræsentant. Det blev endvidere oplyst, at virksomheden
beskæftiger ca. 20 personer, og heraf er der over 9, der ikke har
arbejdsledende funktioner.
Den 29. november 2004 fremsendte Arbejdstilsynet udkast
til påbud om sikkerhedsorganisation (SIO) til høring hos xx Kro.
Arbejdstilsynets endelige afgørelse fremgår af brev af
den 4. januar 2005. Virksomheden påbydes at etablere en
sikkerhedsorganisation.
Arbejdstilsynet modtog brev fra xx Kro den 2. februar
2005, hvoraf det fremgår, at virksomheden ønsker at påklage påbudet.
Den 8. februar 2005 fremsendte Arbejdstilsynet en
kvitteringsskrivelse på modtagelsen af klagen.
Klagens indhold
I brev af 2. februar 2005
klager XX Kro I/S over Arbejdstilsynets påbud af 4. januar 2005 om etablering
af en sikkerhedsorganisation. Klager indleder med at oplyse følgende om
virksomheden:
–
XX drives som en
traditionel dansk kro, hvor omsætningen er delt mellem a la carte, selskaber
og
mad ud af huset.
–
Åbningstiden er I
7.00 til 22.00 alle dage undtaget mandag. Herudover afvikles der selskaber og
arrangementer mv. efter aftale, men stort set alt arbejde foregår efter kl.
17.00 og i weekender.
–
Alle ansatte, enten
der er tale om serveringspersonale, medhjælp til opvask og afrydning eller
medhjælp i køkkenet, arbejder kun på kroen i deres fritid.
–
Den samlede
lønudbetaling var i 2003 kr. 394.078 fordelt på 20 ansatte, gennemsnitsløn
kr.
19.704/år. Højeste lønudbetaling kr. 70.355 til en enkelt ansat til a la
carte
- og selskabsservering.
–
I gennemsnit
arbejder de ansatte ca. 100 - 120 timer/år. Ved større arrangementer kan der
være tale om at 6-7 personer er på arbejde samtidig i en periode på 3-4
timer,
det sker maksimalt 20 gange om året og aldrig med de samme 6-7 personer i de
enkelte arrangementer.
–
Det produktive
arbejde med rengøring, indkøb, tilrettelæggelse og madlavning udføres næsten
udelukkende af kromand og ægtefælle som er fuldtidsbeskæftiget medhjælpende
ægtefælle.
–
Virksomheden har
ikke bemærkninger til de af Arbejdstilsynet udstedte vejledninger.
Xx ved kromand . og ejer . anfører i klagen vedrørende
sikkerhedsorganisationen, at da der aldrig er over 10 ansatte på arbejde
samtidig, og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne, er det ikke
virksomhedens opfattelse, at xx Kro kan være omfattet af bekendtgørelsen om
virksomhedernes
sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Arbejdstilsynets
vurdering
Det er Arbejdstilsynets
vurdering, at xx Kro I/S skal påbydes at etablere en sikkerhedsorganisation.
Regler og praksis:
Af Beskæftigelsesministeriets
lov om arbejdsmiljø nr. 425 af 9. juni 2004 § 6, stk. 1 fremgår, at
i
virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for
sikkerhed og sundhed organiseres. Dette fremgår ligeledes af
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedens
sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20.
juni 2002 § 2, stk. 1.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni
2001 om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002 § 2, stk. 2 definerer, at
alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere medregnes jf.
stk. 1.
Ifølge samme bekendtgørelse § 4 fremgår det, at
ved kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i
butikker,
herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes efter § 2
kun
ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.
Praksis fremgår af At-anvisning nr. 6.1.0.4. Heraf
fremgår, hvem der medregnes ved opgørelsen af antallet af ansatte. Punkt
1.2.3.4 nævner, at alle deltidsansatte medregnes ved afgørelse af, om en
virksomhed er pligtig til at oprette sikkerhedsorganisation.
Arbejdstilsynets vurdering og indstilling:
Det er derfor Arbejdstilsynets
vurdering, at virksomheden skal påbydes at etablere sikkerhedsorganisation.
Klager finder ikke, at virksomheden er omfattet af
reglerne om sikkerhedsorganisation, da der aldrig er over 10 ansatte på
arbejde
samtidig, og da alle ledelsesfunktioner forestås af indehaverne.
Hertil skal Arbejdstilsynet anføre, at der ved
opgørelse af antallet af ansatte ikke skelnes mellem, hvorvidt de ansatte er
på
arbejde samtidigt eller ej, da det er antallet af ansatte, der er afgørende.
Virksomheden har oplyst, at der er ca. 20 ansatte, at
over 9 af disse ikke har arbejdsledende funktioner, samt at alle
ledelsesfunktioner forestås af indehaverne, hvilket betyder, at der er 10
ansatte eller derover, der skal tælles med ved opgørelsen af antallet af
ansatte.
Som nævnt ovenfor er der ved kontorer, andre
administrative virksomheder og butikker mulighed for kun at medregne ansatte,
der er beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt, men xx Kro I/S er ikke
omfattet af denne regel.
Samlet er det derfor Arbejdstilsynets vurdering, at
afgørelsen bør fastholdes, således at virksomheden pålægges at etablere en
sikkerhedsorganisation i overensstemmelse med reglerne herom.”
5. Nyt efter
klagen
Ved brev af 16.
november 2005 rettede sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet henvendelse
til
Arbejdstilsynet med følgende forespørgsel:
”SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED SAGEN:
I forbindelse med sagen ønsker
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderet hvorvidt der er tale om en egentlig
ansættelse
af ca. 15 personer, eller om de ansatte mere skulle betragtes som forskellige
personer, der blev ansat hver gang, der var noget at lave på
virksomheden.”
Arbejdstilsynet
svarede ved brev af 12. januar 2006 følgende:
”Klage over
Arbejdstilsynets påbud om sikkerhedsorganisation – xx Kro
I ovennævnte klage fremsendte
Arbejdstilsynet en udtalelse den 18. marts 2005.
Ved brev af 16. november 2005 til Arbejdstilsynet har
Arbejdsmiljøklagenævnet bedt Arbejdstilsynet om en vurdering af om der er
tale
om en egentlig ansættelse af ca. 15 personer, eller om de ansatte mere skal
betragtes som forskellige personer, der bliver ansat hver gang, der er noget
at
lave på virksomheden. Brevet har kort været drøftet telefonisk med fuldmægtig
.. Ved brev af 5. december 2005 bad Arbejdstilsynet virksomheden om at svare
på om personalet er ansat hele tiden, men blot med begrænset arbejdstid,
eller
om personalet ansættes fra gang til gang, og ikke er ansat mellem
arrangementerne.
Den 3. januar 2006 har virksomheden svaret på
henvendelsen. Kopi vedlægges.
Klagers
supplerende oplysninger
Det fremgår af svaret at
virksomheden “råder over” 15-20 personer, som har givet tilsagn om,
at de i
deres fritid vil assistere på kroen efter behov. Af hensyn til det omfattende
indberetningssystem for lønmodtagere er alle registreret i Dataløn.
Virksomheden oplyser videre at der findes en “job-bog”
hvor de kendte arrangementer 4-6 uger frem er opført med det forventede
personalebehov. Her har de tilknyttede personer mulighed for at melde sig
frivilligt. Ca. 14 dage før det enkelte arrangement søges bemandingen
fastlagt.
Hvis der mangler folk og ved spontane arrangementer, fx begravelser, kommer
aftalerne
ofte i stand ved telefonisk henvendelse. Enkelte af personerne er ansat i job
med flekstid eller er studerende, så de har mulighed for at påtage sig
arbejde
i dagtimerne. Ved afslutningen af et job noteres navn og timetal i en
kalender.
Ved afslutningen af hver 14-dages lønperiode gøres kalenderen op og lønnen
udbetales via Dataløn. Alle medarbejdere har afleveret bikort eller frikort.
Endelig oplyser virksomheden at så godt som ingen
medarbejdere får udbetalt løn hver 14-dages lønperiode.
Arbejdstilsynets
supplerende bemærkninger
Det er Arbejdstilsynets
samlede vurdering at virksomhedens supplerende oplysninger peger i retning af
at der tale om forskellige personer, der bliver ansat hver gang, der er noget
at lave på virksomheden.
For denne opfattelse taler at virksomheden ikke
umiddelbart kan disponere over de pågældendes arbejdskraft, men er afhængig
af
at der fra gang til gang indgås en “aftale”, enten på den ansattes
eller
virksomhedens initiativ. For taler også at det for de pågældende er bijob, at
der anvendes bi- eller frikort, og at der normalt vil være et antal 14-dages
perioder uden arbejde mellem de 14-dages perioder hvori der har været
arbejde.
Imod taler at de ansatte er registreret med henblik på
udbetaling af løn fra Dataløn, og at arbejdstimerne samles op til
lønudbetaling
for 14-dages perioder.
Arbejdstilsynets øvrige supplerende bemærkninger
Arbejdstilsynet har ikke
kendskab til at der foreligger nogen afgørelsespraksis på området.
At-anvisning 6.1.0.4 om virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde tager ikke stilling til spørgsmålet om sikkerhedsorganisation
ved ansatte der udelukkende ansættes til enkeltstående arbejdsopgaver i
almindelige virksomheder. At-anvisningen er under revision og vil i nær
fremtid
blive afløst af ny(e) At-vejledning(er). Arbejdstilsynet er bekendt med
udkast
hertil og det indeholder heller ingen stillingtagen til spørgsmålet.
Som yderligere fortolkningsbidrag kan Arbejdstilsynet
henvise til forskellige regler og praksis:
–
Ifølge bekendtgørelsen
om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 3 skal sikkerheds-
og
sundhedsarbejdet organiseres ved arbejde, der helt eller delvist udføres på
midlertidige eller skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste
arbejdssted, herunder bygge- og anlægsarbejde, når en arbejdsgiver har 5
eller
flere beskæftiget på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode af en
vis varighed. Ifølge At-anvisning 6.1.0.4. pkt. 1.2.4.2.l vil det sige mindst
14 dage. - En analog anvendelse af denne regel og praksis vil føre til at der
ikke skal kræves sikkerhedsorganisation i denne sag.
–
I At-anvisningens
pkt. 1.2.4.1.3 vejledes om praksis ved sæsonbetonede virksomheder. Her
redegøres
for det hensyn at krav om oprettelse af sikkerhedsorganisation og muligheden
for uddannelse må ses i sammenhæng. Det anføres videre at det betyder, at der
stilles krav om oprettelse af sikkerhedsorganisation, når
beskæftigelsesperioden er af en sådan varighed, at der inden for perioden er
rimelig tid til at gennemføre sikkerhedsuddannelse og en rimelig
funktionsperiode
for sikkerhedsorganisationen. På den baggrund er det praksis at der stilles
krav om oprettelse af sikkerhedsorganisation, når 5 (nu 10) ansatte eller
derover samtidig er beskæftiget i virksomheden i 3 måneder eller derover. -
En
analog anvendelse af denne praksis vil føre til at der ikke skal kræves
sikkerhedsorganisation i denne sag.
–
Ifølge lov om
arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002, § 1 gælder loven for
alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1
måned,
og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, og ifølge
§ 2,
stk. 1 indtræder oplysningspligten, når lønmodtageren inden for de
seneste
4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 8 timer.
-
Klageren oplyser i den oprindelige klage at den gennemsnitlige arbejdstid for
de ansatte er 100-120 timer pr. år. Det svarer til gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid på 2-2,5 timer.
Efter en samlet vurdering ønsker Arbejdstilsynet at
fastholde afgørelsen. Arbejdstilsynet begrunder dette med at der er tale om
en
branche med væsentlige arbejdsmiljøproblemer og belastninger. Dette i
kombination med at der er mange forskellige ansatte - op til 20 - gør at der
vurderes at være et større behov for at sikkerheds- og sundhedsarbejdet
organiseres i en sikkerhedsorganisation.”
xx Kro I/S har den
9. januar 2007 på telefonisk forespørgsel fra sekretariatet for
Arbejdsmiljøklagenævnet
oplyst følgende:
”Opringning til xx, som blev
spurgt til yderligere oplysninger om ansættelsesforholdene.
xx oplyste, at han driver Kroen i et Interessentskab
sammen med sin hustru. Den eneste der har en egentlig ansættelseskontrakt er
kokken, mens de øvrige bliver ansat fra gang til gang. Han erkendte, at han
burde
lave en ansættelseskontrakt hver gang, men der går op til flere måneder.
Kroen får bestilling på forskellige arrangementer,
bryllup, konfirmation, runde fødselsdage og disse holdes hovedsageligt
fredag,
lørdag eller søndag. Der skal så bruges f.eks. 3 – 4 til at servere, og
han
ringer så efter en liste, og beder dem der kan møde op. Det er ikke alle der
kan, da det er lørdage og søndage, så det er meget forskelligt, hvem der
siger
ja.
De tjener kr. 130 i timen, hvilket er lønnen inden for
branchen, hvis man skal have folk til at komme lørdage og søndage.”
Ved brev af 14.
februar 2007 rettede sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet henvendelse
til
Skattecenter ..:
”Vedr.:
Virksomheden xx KRO .
Sekretariatet for
Arbejdsmiljøklagenævnet skal venligst anmode om at få oplyst, hvor mange
ansatte
ovennævnte virksomhed havde i henholdsvis 2005 og 2006, herunder hvor meget
der
blev indbetalt i atp-bidrag for de enkelte medarbejdere.”
Skattecenter .
svarede telefonisk den 28. februar 2007 følgende:
”Opringning fra Skattecenter
.. – svar på brev af 14. februar 2007.
.. oplyste, at virksomheden i 2005 og 2006 havde
henholdsvis 30 og 19 ansatte.”
Ved brev af 22.
februar 2007 rettede sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet henvendelse
til
ATP:
”Vedr.
Virksomheden xx
Sekretariatet for
Arbejdsmiljøklagenævnet skal venligst anmode om at få oplyst, hvor meget
arbejdsgiver har indbetalt i ATP for de enkelte ansatte i henholdsvis 2005 og
2006. Det bemærkes, at sekretariatet ikke ønsker oplyst navnene på de
ansatte,
men alene hvor meget der er indbetalt for hver enkelt medarbejder.”
ATP svarede
telefonisk den 26. februar 2007:
”Opringning fra ATP ved .. –
svar på brev af 22. februar 2007.
.. oplyste, at virksomheden i 2005 havde indbetalt
5856 kr. i ATP fordelt på 17 personer.
.. oplyste videre, at der for 2006 er indbetalt ca.
5600 kr., men at der p.t. ikke forligger oplysninger om hvor mange personer
bidraget skal fordeles på.
På forespørgsel fra undertegnede oplyste .., at der
for en fuldtidsansat i 2007 skal indbetales 731 kr. i kvartalet.”
Brev modtaget fra
Skattecenter . den 5. marts 2006:
Det fremgår af disse
oplysninger, at virksomheden i 2005 og 2006 havde henholdsvis 30 ansatte og
19
ansatte. I 2005 blev indbetalt samlet 5896 kr. fordelt på 17 ansatte.
Høringsbrev af 6.
marts 2007:
Sekretariatet for Arbejdsmiljøklagenævnet har i brev af
6. marts 2007 sendt kopi af sekretariatets kontorrapporter og breve af
henholdsvis 22. oktober, 26. oktober og 28. oktober 2007 samt brev fra
Skattecenter
.. til høring hos virksomheden og de ansatte. Sekretariatet har anmodet om
at
eventuelle kommentarer til sagen bedes være sekretariatet i hænde senest den
12. marts 2007.
Sekretariatet har ikke inden fristens udløb modtaget
yderligere bemærkninger til sagen.
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 med de
ændringer der følger af lov nr. 437 af 10. juni 2002
§ 5.
I virksomheder med 1-9 ansatte
skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig
kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere, jf. § 24, og de
øvrige ansatte. Arbejdsministeren kan dog give regler om opbygning af en
sikkerhedsorganisation, hvor dette findes særligt påkrævet, jf. § 8.
§ 6.
I virksomheder med 10 ansatte
eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed
organiseres.
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at
forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af
loven,
bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr.
575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde som er
ændret ved bekendtgørelse nr. 491 af 20. juni 2002.
§ 2.
I
virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet
organiseres gennem en sikkerhedsorganisation.
Stk. 2.
Alle
ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til
arbejdsmiljølovens § 23 og § 24, medregnes, jf. stk. 1.
§ 4.
Ved
kontorarbejde eller andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker,
herunder supermarkeder, stormagasiner og lignende, medregnes ved
organiseringen
af sikkerheds- og sundhedsarbejdet efter § 2 kun ansatte, der er
beskæftiget 10 timer eller derover ugentligt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 28. februar 2012 i FV2012.0002 Arbejdsretten m.fl. · 28. februar 2012
- Arbejdsrettens dom af 10. oktober 2016 i sag AR2015.0264 Arbejdsretten m.fl. · 10. oktober 2016
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. (Arbejdsmiljøarbejde - arbejdsmiljøorganisation - deltid - reception - fysioterapi) Retsinformation · 17. februar 2024
- Sikkerhedsorganisation ved arbejde for kirke/menighedsråd Retsinformation · 2. februar 2010
- Påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver i en periode på 2 år Retsinformation · 23. februar 2008
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. (Arbejdsmiljøarbejde - arbejdsmiljøorganisation - vikaransatte) Retsinformation · 10. juli 2024
Lignende dokumenter
- Ikke pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation – løstansatte Retsinformation · 16. april 2008
- Ophævelse af Arbejdstilsynets påbud om etablering af sikkerhedsorganisation i en aftenskole. Retsinformation · 4. juni 2007
- Dispensation fra reglerne om sikkerhedsorganisation Retsinformation · 1. november 2006
- Ophævelse af påbud om etablering af sikkerhedsorganisation, da der var under 10 ansatte i virksomheden Retsinformation · 27. februar 2008
- Sikkerhedsorganisation i fitnesscenter Retsinformation · 21. maj 2007
- Sikkerhedsorganisation - psykologisk rådgivning - frivillige ulønnede medarbejdere Retsinformation · 7. maj 2007