Klagefrist, modtagelse af afgørelse, partsrepræsentant
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Klagefrist,
modtagelse af afgørelse, partsrepræsentant
XXX
Dato
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. oktober
2006 taget stilling til, om Deres klage skal behandles.
Arbejdsmiljøklagenævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet vil behandle Deres klage over
Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005.
B E G R
U N D E L S E
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81, stk.1, at
klager over Arbejdstilsynets afgørelser efter loven kan påklages til
Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at
–
De i brev af 6.
marts 2006 påklagede Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005,
–
De først den 27.
marts 2006 modtog Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005,
–
De i brev af 30.
juni 2005 påklagede Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juni 2005
(strakspåbud),
jf. nævnets afgørelse af 28. september 2005,
–
De i ovennævnte brev
Læs alt
af 30. juni 2005 stillede Dem uforstående overfor de med høringsbrev af 22.
juni 2005 fremsendte udkast til påbud,
–
Arbejdstilsynet i
brev af 5. juli 2005 til Dem har meddelt, at der er tale om udkast til påbud,
og at der således ikke er tale om endelige afgørelser, der kan indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet har i den forbindelse oplyst, at
Deres
bemærkninger vil blive særskilt vurderet i forbindelse med Arbejdstilsynets
stillingtagen til om der skal udstedes endelige påbud, og
–
det er
Arbejdstilsynets praksis i flere sager at være opmærksom på at en virksomheds
høringssvar
eventuelt skal behandles som en klage, hvis der træffes en afgørelse som går
imod virksomhedens synspunkter.
Klagenævnet har lagt vægt på, at Arbejdstilsynet forud
for Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005 var vidende om, at De var
indtrådt som partsrepræsentant for virksomheden XX.
Klagenævnet har herved lagt vægt på, at De i brev 30.
juni 2005 påklagede Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juni 2005, ligesom De
stillede Dem uforstående overfor de med høringsbrev af 22. juni 2005
fremsendte
udkast til påbud.
Klagenævnet finder på denne baggrund, at
Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005 skulle have været sendt til Dem.
Da
De først modtog afgørelsen den 27. marts 2006 anses afgørelsen først at have
retsvirkning fra dette tidspunkt. De anses derfor at have klaget rettidig.
Deres klage har opsættende virkning, jf.
arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.
Klagenævnet har i dag bedt Arbejdstilsynet om en
udtalelse i sagen.
De og virksomhedens sikkerhedsrepræsentant vil få
lejlighed til at udtale sig, når Arbejdstilsynets udtalelse om påbudet
foreligger.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
–
Lov om arbejdsmiljø,
jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 81, og
–
FOB 1991.161.
På klagenævnets
vegne
XXX
Kopi til
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller
sagen på følgende måde:
Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 13. juni 2005.
Den 17. juni 2005 afgav Arbejdstilsynet et påbud om
straks at bruge egnet åndedrætsværn ved svejsning i afdeling 86000 og 87000.
Begrundelsen var, at selvom Arbejdstilsynet ville sende et udkast til påbud
om
effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning til efterkommelse den 1.
oktober 2005, så var belastningen af de ansatte så kraftig, at
Arbejdstilsynet
måtte kræve, at de ansatte indtil da brugte beskyttelsesforanstaltninger i
form
af personlige værnemidler.
Den 22. juni 2005 sendte Arbejdstilsynet udkast til:
–
Problempåbud om
effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning i afdeling 86000 og
87000. Påbudet
havde en frist for efterkommelse til den 1. oktober 2005.
–
Påbud om
undersøgelse af ventilationsforholdene i afd. 88000.
Den 28. juni 2005 sendte virksomheden en tilbagemelding
til Arbejdstilsynet på strakspåbudet underskrevet af sikkerhedslederen og
sikkerhedsrepræsentanten.
Den 30. juni 2005 påklagede virksomheden alle 3 påbud.
Den 5. juli 2005 meddelte Arbejdstilsynet virksomheden,
at de 2 sidste påbud ikke kunne påklages før de forelå i endelig form, samt
at
virksomhedens bemærkninger ville blive vurderet med henblik på, om der skulle
udstedes endelige påbud.
Samme dag den 5. juli 2005 afgav Arbejdstilsynet
endeligt påbud om effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning i
afdeling 86000 og 87000.
Påbudet om undersøgelse af ventilationsforholdene i
afd. 88000 blev ikke afgivet i endelig form, da det ikke skønnedes at være
relevant, som sagen havde udviklet sig.
Den 11. august 2005 sendte virksomheden en
tilbagemelding til Arbejdstilsynet om aftale med rådgiver underskrevet af
sikkerhedslederen, rådgiver og sikkerhedsrepræsentanten.
Den 1. september 2005 ophævede Arbejdsmiljøklagenævnet
strakspåbudet om brug af åndedrætsværn under henvisning til
arbejdsmiljølovens
§ 77, stk. 2.
Arbejdstilsynet gjorde straks Arbejdsmiljøklagenævnet
opmærksom på, at strakspåbud afgives med hjemmel i § 77, stk. 1, og
ikke stk. 2, der giver Arbejdstilsynet hjemmel til at udstede forbud.
Herefter
genoptog nævnet sagen til fornyet behandling.
Den 28. september 2005 fastholdt nævnet afgørelsen om
at ophæve strakspåbudet.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse var meget konkret,
idet nævnet afvejede de ansattes krav om at kunne arbejde i et sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt miljø over for de byrder, som det konkrete påbud
påførte virksomheden.
Desuden lagde nævnet vægt på, at virksomheden efter
sine egne oplysninger ville etablere en mere effektiv ventilation så hurtigt,
at de ansatte kun skulle arbejde uden åndedrætsværn i ca. 1 måned.
Den 12. december 2005 fremsatte De på vegne af
virksomheden krav om erstatning for udgiften til åndedrætsværn mv. på i alt
185.384 kr.
Den 15.december 2005 fulgte Arbejdstilsynet op på
påbudet om effektiv procesventilation med et kontrolbesøg. Ved besøget
konstateredes det, at der alene var etableret ventilation ved 18 ud af 24
svejsepladser. Kontrolbesøget bekræftede, at der var tale om et
arbejdsmiljøproblem,
som krævede øjeblikkelige foranstaltninger.
Den 16. december 2005 meddelte Arbejdstilsynet
skriftligt virksomheden resultatet af kontrolbesøget og oplyste, at besøget
var
en opfølgning både på strakspåbudet og påbudet om effektiv procesventilation.
Samtidig bemærkedes det, at det overvejedes at indgive politianmeldelse for
manglende opfyldelse af påbud om effektiv procesventilation.
Den 16. december 2005 begærede Arbejdstilsynet sagen
genoptaget ved Arbejdsmiljøklagenævnet.
Den 21. december 2005 afviste Arbejdstilsynet
erstatningskravet. ”
2.
Arbejdstilsynets afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 5.
juli 2005 afgørelse om følgende påbud:
”Brug af autoriseret rådgiver til løsning af følgende
arbejdsmiljøproblem:
Effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning i
afdeling 86000 og 87000
(Arbejdsmiljøproblem nr. 166462). ”
..
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
Brev af 6. marts 2006 fra
advokat XX:
”Jeg henviser til Deres brev 13. februar d.å.
Jeg står ganske uforstående overfor angivelsen af, at
der skulle være fremsendt endelige påbud om effektiv procesudsugning til min
klient den 5. juli 2005.
Arbejdstilsynet har denne dato ved XX sendt et brev her
til kontoret, hvori der netop blev angivet, at påbuddene ikke var endelige og
ved XX sendt et brev til min klient, som omhandlede udkastet til påbud
vedrørende ventilationsforholdene i afdeling 88.000.
Herudover er der hverken her på kontoret eller hos min
klient modtaget korrespondance af 5. juli 2005 fra Arbejdstilsynet. Jeg
fastholder således på vegne af min klient, at der ikke er afgivet endelige
påbud om effektiv procesudsugning.
For så vidt angår den af min klient fremsendte
tilbagemeldingsblanket, er der tale om den med udkastet følgende blanket, der
alene blev udfyldt og fremsendt til Arbejdstilsynet, fordi min klient
allerede
havde kontraheret med et rådgivende firma.
Såfremt De fastholder, at Arbejdstilsynet har fremsendt
endelige påbud af 5. juli 2005, beder jeg Dem dokumentere dette ved
fremsendelse af kopi af de pågældende påbud samt kopi af Arbejdstilsynets
postlister for den pågældende dato.
Jeg skal i givet fald samtidig for god ordens skyld på
vegne af min klient påklage de pågældende påbud.
Jeg imødeser herefter Deres tilbagevenden.”
Brev af 4. april 2006 fra virksomhedens advokat:
”Ved brev af 6. marts d.å. har jeg på vegne af min
klient påklaget Arbejdstilsynets påbud om effektiv procesudsugning.
Deres brev at 23. marts d.å., hvori De anførte, at
klagen ikke er indkommet rettidigt og derfor vil blive afvist, medmindre der
foreligger særlige grunde, giver anledning til følgende bemærkninger:
Min klient har ved brev af 22. juni 2005 modtaget et
udkast til påbud om effektiv procesudsugning. Det endelige påbud, som ifølge
Arbejdstilsynet er afsendt den 5. juli 2005 er — som tidligere anført
— imidlertid
aldrig kommet frem til min klient.
Brevet af 5. juli 2005, der gør påbudet endeligt, er
endvidere ikke sendt her til kontoret.
Et påbud får først de tilsigtede retsvirkninger, når
det er kommet frem til den rette adressat. Ligeledes løber klagefristen først
fra dette tidspunkt. Om brevet hverken er kommet frem til min klient eller
her
til kontoret før den 27. marts d.å., hvor jeg efter forespørgsel herom får
tilsendt er kopi, har påbudet først på dette tidspunkt fået de tilsigtede
retsvirkninger.
Ligeledes løber klagefristen først fra dette tidspunkt.
Det kan tilføjes, at ovennævnte tillige ville være
gældende, såfremt påbudet var kommet frem til min klient, idet undertegnede i
nærværende sag er partsrepræsentant, og Arbejdstilsynet derfor alene med
frigørende
i forholdt til de forvaltningsretlige pligter kan sende meddelelse om påbudet
til mit kontor. Der henvises i den forbindelse til FOB 1991.161.
Arbejdstilsynet har den 5. juli 2005 været vidende om,
at min klient var repræsenteret ved advokat, idet jeg der 30. juni 2005 på
vegne af min klient påklagede det af Arbejdstilsynet udstedte strakspåbud af
17. juni 2005 og ved samme lejlighed fremkom med bemærkninger i anledning af
de
den 22. juni 2005 fremsendte udkast til påbud.
Arbejdstilsynet reagerede herpå ved brev af 5. juli
2005 her til kontoret, der angav, at de tidligere fremsendte udkast til påbud
endnu ikke var endelige. Arbejdstilsynet var således den 5. juli 2005 vidende
om, at min klient var repræsenteret ved advokat og dermed også vidende om, at
eventuelle meddelelser skulle fremsendes her til kontoret, hvilket ikke er
sket.
Opsummerende gøres det således gældende, at der ikke er
sket bekendtgørelse/meddelelse af påbudet før den 27. marts d.å., at
klagefristen
derfor først løber fra denne dato, og at min klient i øvrigt ikke har været
forpligtet til at efterleve påbudet indenfor den fastsatte frist, da et påbud
først får de tilsigtede retsvirkninger, når det er kommet frem til den rette
adressat.
Den retlige konsekvens af, at påbudet først er meddelt
her til kontoret den 27, marts d.å., er herefter påbudets ugyldighed, da
påbud
ikke kan udstedes med tilbagevirkende kraft.
Jeg imødeser Deres bekræftelse af ovennævnte, herunder
en bekræftelse af, at klagen er indgivet rettidigt.”
4. Arbejdstilsynets
bemærkninger
Arbejdstilsynet har i brev af 25.
april 2006 udtalt følgende:
”Arbejdstilsynet afgiver og sender altid et påbud til
den, der er pligtsubjekt i henhold til arbejdsmiljøloven, og det er i sager
som
den foreliggende arbejdsgiveren.
På det tidspunkt, hvor der afgives påbud, vil det
normalt ikke være Arbejdstilsynet bekendt, om en arbejdsgiver lader sig
repræsentere ved en advokat.
Arbejdstilsynet skal endvidere henvise til
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 28. september 2005, der ophæver
Arbejdstilsynets strakspåbud om brug af et egnet åndedrætsværn. I afgørelsen
lægger nævnet vægt på, at virksomheden vil etablere en effektiv
procesventilation
så hurtigt, at de ansatte reelt alene vil være uden åndedrætsværn i én måned.
Det må på den baggrund antages, at virksomheden og XX
var bekendt med Arbejdstilsynets påbud og enig i påbudets indhold samt havde
til hensigt, at efterkomme Arbejdstilsynets påbud til den fastsatte tid
nemlig
den 1. oktober 2005, jfr. vedlagte påbud af 5. juli 2005.
5. Nyt efter
klagen
Brev af 18. maj 2006 fra
virksomhedens advokat:
”Jeg henviser til Deres skrivelse af 4. maj 2006 med
kopi af udtalelse fra Arbejdstilsynet.
Jeg anmoder fortsat Arbejdsmiljøklagenævnet om, at
klagen vedrørende Arbejdstilsynets påbud dateret 5. juli 2005 om effektiv
procesudsugning
akkumuleres med genoptagelsen af sagen vedrørende strakspåbud af 17. juni
2005
om brug af egnet åndedrætsværn.
Af de i min telefax af 4. april 2006 anførte grunde bestrides
det fortsat, at den af undertegnede på vegne af min klients afgivne klage af
6.
marts 2006 er for sent indgivet. Det fastholdes således, at brevet dateret 5.
juli 2005, der gør påbudet endeligt, hverken er kommet frem til min klient
eller her til kontoret før den 27. marts 2006, ligesom det fastholdes, at det
er Arbejdstilsynet, der bærer forsendelsesrisikoen.
Det fastholdes tilsvarende, ar Arbejdstilsynet alene
med frigørende virkning i forhold til de forvaltningsretlige pligter kunne
have
sendt det pågældende påbud til mit kontor. Dette følger direkte er FOB
1991.161.
Arbejdstilsynets oplysning om at Arbejdstilsynet altid
afgiver og sender et påbud til den, der er pligtsubjekt i henhold til
arbejdsmiljøloven, ændrer ikke ved, at begyndelsestidspunktet for en
klagefrist,
jf. den pågældende ombudsmandsudtalelse, ved partsrepræsentation regnes fra
det
tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til
partsrepræsentanten. Ombudsmanden anfører da også direkte i den pågældende
udtalelse, at dette efter ombudsmandens opfattelse også gælder i tilfælde,
hvor
såvel part som partsrepræsentant får afgørelsen meddelt.
Selv hvis Arbejdstilsynet således havde sendt brevet
dateret 5. juli 2005 til min klient — hvilket bestrides — ville
klagefristen først
være at regne fra min modtagelse af brevet.
Da Arbejdstilsynet tilsyneladende ikke har gjort sig
bekendt med den pågældende ombudsmandsudtalelse vedlægges denne nærværende
indlæg, idet Arbejdstilsynet herefter opfordres til nærmere at redegøre for,
hvorfor Arbejdstilsynet konkret ikke mener at være bundet af den i udtalelsen
fastslåede retsgrundsætning om, at henvendelser om sagens behandling og
afgørelse, når der er en partsrepræsentant, altid skal ske til denne.
Arbejdstilsynet anfører endvidere i udtalelsen af 25.
april 2006, at Arbejdstilsynet på det tidspunkt, hvor der afgives påbud,
normalt ikke vil være bekendt med, om en arbejdsgiver lader sig repræsentere
ved en advokat.
Hvorvidt Arbejdstilsynet i andre sager er bekendt med,
at det sagen vedrørende pligtsubjekt er repræsenteret ved en form for
partsrepræsentant
eller ikke, samt hvorvidt Arbejdstilsynet normalt er klar herover, har
imidlertid ingen betydning i nærværende sag, hvor Arbejdstilsynet utvivlsomt
var vidende om, at virksomheden var repræsenteret ved undertegnede som
advokat
på det tidspunkt, hvor man hævder at have afgivet det pågældende påbud.
Arbejdstilsynet opfordres til at tilkendegive, hvorvidt Arbejdstilsynet
benægter at have været bekendt med, at virksomheden var repræsenteret ved
undertegnede som advokat på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet hævder at
have
afgivet det pågældende påbud.
Arbejdstilsynets henvisning til Arbejdsmiljøklagenævnets
afgørelse at 28. september 2005 er irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt
der
er klaget rettidigt over Arbejdstilsynets påbud om effektiv procesudsugning
dateret 5. juli 2005.
Arbejdstilsynet fremlægger desuden afgørelsen forkert, idet
Arbejdsmiljøklagenævnet i afgørelsen på side 2, femte sidste afsnit anfører
følgende:
“Derudover har nævnet lagt vægt på, at virksomheden i
forbindelse med afgivelsen af strakspåbudet viste
vilje
(min fremhævelse) til en yderligere afkortning af perioden
til den 1. september 2005. Dette i sammenhæng med en periode med ferielukning
på virksomheden fra den 15. juli 2005 til den 15. august 2005 medførte, at
perioden med sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko i forbindelse med
udsættelse for
svejserøg for de ansatte
ville være
(min
fremhævelse) begrænset til ca. 1 måneds arbejde.”
At perioden med sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko i
forbindelse med udsættelse for svejserøg ville have været begrænset til ca. 1
måneds arbejde, hvis Arbejdstilsynet havde accepteret min klients forslag, er
således
hypotetisk omtalt.
Arbejdstilsynet anfører slutteligt i indlægget, at det
må antages, at virksomheden og advokaten var bekendt med Arbejdstilsynets
påbud.
Jeg er dybt fortørnet over denne påstand, der anfægter såvel
min klients som undertegnedes integritet. I lyset af den pågældende påstand
skal jeg herefter ved nærværende under henvisning til,
at
den tilbagemeldingsblanket, der medfulgte det
af Arbejdsmiljøklagenævnet i kopi fremsendte brev af dateret den 5. juli 2005
adskiller sig fra den virksomheden til Arbejdstilsynet fremsendte udfyldte
blanket, blandt andet i adressefeltet, hvilket bekræfter, at den af min
klient
fremsendte blanket var den, der medfulgte udkastet til påbud,
at
Arbejdstilsynets medarbejder XX tidligere i
strid med sandheden har benægtet at have aflagt min klient et besøg et par
måneder forud for besøget den 13. juni 2005, hvilket imidlertid kunne
dokumenteres
med kopi af besøgsbog,
at
Arbejdstilsynet den 5. juli 2005 fremsendte
et brev, der angav, at de tidligere fremsendte udkast til påbud endnu ikke
var
endelige, og nu hævder samme dag at skulle have fremsendt et andet brev, hvor
Arbejdstilsynet gjorde de selv samme udkast til påbud endelige, brevet
dateret 5.
juli 2005, ikke er sendt til XX som partsrepræsentant,
at
det pågældende brev dateret 5. juli 2005 ikke
blev forelagt for Arbejdsmiljøklagenævnet i første omgang sammen med sagens
øvrige korrespondance, til trods for at al yderligere korrespondance var
blevet
fremlagt under klagesagen vedrørende strakspåbudet, f.eks. brevet af 5. juli
2005, der angav, at de tidligere fremsendte udkast til påbud endnu ikke var
endelige og tilsvarende det til min klient fremsendte brev tillige af 5. juli
2005, som omhandlede udkastet til påbud vedrørende ventilationsforholdene i
afdeling 88.000, samt
at
Arbejdstilsynets medarbejdere, XX og YY under
overtrædelse af såvel grundlovens § 72 som straffelovens § 164 har
krænket min klients rettigheder ved at kontrollere henholdsvis et af
Arbejdsmiljøklagenævnet
ophævet strakspåbud og et ulovligt/ugyldigt påbud dateret 5. juli 2005 om
effektiv procesudsugning, opfordre Arbejdstilsynet til under den for
Arbejdsmiljøklagenævnet
verserende klagesag at fremlægge den fornødne dokumentation fra
Arbejdstilsynets database vedrørende oprettelse og efterfølgende ændringer i
skrivelsen dateret 5. juli 2005.
..
Det fastholdes således i det hele, at den pågældende
klage er rettidigt indgivet og skal realitetsbehandles.
I den udstrækning Arbejdsmiljøklagenævnet måtte finde,
at klagen er indgivet for sent, bør de ovenfor opregnede synspunkter under
alle
omstændigheder bevirke, at der foreligger sådanne særlige grunde, at sagen
under alle omstændigheder desuagtet skal realitetsbehandles.
I forbindelse med en realitetsbehandling gøres det
blandt andet gældende, at det pågældende påbud er ugyldigt, da det efter sit
indhold tilsigter at have tilbagevirkende kraft og dermed er umuligt at
opfylde.
Kopi af nærværende er samtidig hermed fremsendt til
Arbejdstilsynet.
Jeg anmoder herefter Arbejdsmiljøklagenævnet om at
afvente Arbejdstilsynets fremsendelse at den anmodede dokumentation.”
Brev af 14. august 2006 fra Arbejdstilsynet:
”Arbejdstilsynet har modtaget klagenævnets høring af
26. juli 2006 og har enkelte kommentarer:
Da Arbejdstilsynet afgav påbudet af 5. juli 2005 om
Brug af autoriseret rådgiver — effektiv procesudsugning i forbindelse
med
svejsning havde vi modtaget brevet af 30. juni 2005 fra virksomhedens
advokat.
Brevet er navnlig en klage over Strakspåbud af 17. juni 2005 om Brug af egnet
åndedrætsværn ved svejsning, men kommenterer også udkastet af 22. juni 2005
til
Påbudet om Effektiv procesudsugning - disse kommentarer er indarbejdet i det
endelige
påbud.
Brevet af 30. juni synes ikke at indeholde noget klart
ønske om at al fremtidig korrespondance skulle sendes til advokatkontoret.
Arbejdstilsynet har herefter anset det for rimeligt at
kommunikere med advokatfirmaet vedr. det påklagede påbud, men vi mener
fortsat
ikke at det endelige påbud om Effektiv procesudsugning kunne eller burde være
udstedt til andre end virksomheden som pligtsubjekt.
Når det endelige påbud af 5. juli 2005 om Effektiv
procesudsugning fremstår med “firkanter i adressefeltet” må det
skyldes en
udskrivningsteknisk detalje, som ind imellem har drillet os.
Vi er umiddelbart ikke bekendt med notatet i
virksomhedens besøgsbog.
Det er korrekt, at det endelige påbud af 5. juli 2005
ikke var med på vores bilagsliste, da vi den 8. juli 2005 indsendte klagen
over
strakspåbudet til klagenævnet.
Om tilsynsbesøget den 15. december 2006 henviser vi til
vores tidligere redegørelse i sagen.”
Brev af 5. oktober 2006 fra advokat XX:
”Jeg henviser til Deres skrivelse af 20. september 2006.
For så vidt angår Arbejdstilsynets indlæg af 14. august
2006 henviser jeg i det hele til min telefax af 18. maj 2006, idet jeg
særskilt
bemærker følgende:
Arbejdstilsynet bekræfter udtrykkeligt i indlægget, at
have været bekendt med, at virksomheden var repræsenteret ved undertegnede
som
advokat på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet hævder at have afgivet påbudet
dateret 5. juli 2005. Arbejdstilsynet anerkender tilsvarende udtrykkeligt, at
det fremgår af min skrivelse af 30. juni 2006, at jeg ikke alene
repræsenterede
virksomheden i relation til det af Arbejdstilsynet på daværende tidspunkt
udstedte strakspåbud, men også i relation til de øvrige i udkast fremsendte
påbud. Dette fremgår da også klart og tydeligt af min skrivelse af 30. juni
2005.
Arbejdstilsynets efterfølgende synspunkt om, at mit
brev af 30. juni 2005 ikke synes at indeholde noget klart ønske om, at al
fremtidig korrespondance skulle fremsendes til undertegnede, fremstår
herefter
i lyset af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1991.161 som fuldstændig
uforståelig.
Ombudsmandsudtalelsen fastslår jo netop — og i øvrigt i
overensstemmelse med den øvrige forvaltningsretlige litteratur — at der
ikke er
noget til hinder for, at forvaltningen sender kopi af en afgørelse til
pligtsubjektet,
men at begyndelsestidspunktet for en eventuel klagefrist, også i disse
situationer, under alle omstændigheder, i tilfælde af partsrepræsentation,
først regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem
til partsrepræsentanten. Dette gælder fuldstændigt uafhængigt af, hvorvidt
partsrepræsentanten har ytret ønske om at fremtidig korrespondance fremsendes
til den pågældende, idet dette under alle omstændigheder skal ske.
Jeg finder det beskæmmende, at Arbejdstilsynet således
utvetydigt tilkendegiver, at Arbejdstilsynet fuldt bevidst tilsidesætter
almindelige forvaltningsretlige principper og herunder ser stort på
udtalelser
fra Folketingets Ombudsmand. Jeg forbeholder mig i denne forbindelse min
klients stilling i enhver henseende, herunder i relation til udenretlige
skridt.
Hertil kommer, at det i den foreliggende situation
desuden bestrides, at min klient, overhovedet på noget tidspunkt har modtaget
et endeligt påbud.
Arbejdstilsynet angiver endvidere i sit indlæg, at den
omstændighed, at tilbagemeldingsblanketten til det påbud af 5. juli 2005, som
Arbejdstilsynet hævder at have fremsendt til min klient, adskiller sig fra
den
tilbagemeldingsblanket, som min klient har indsendt til Arbejdstilsynet i
udfyldt stand, skyldes en udskrivningsteknisk detalje. Jeg forstår dette
udsagn
således, at Arbejdstilsynet anerkender, at den af min klinet indsendte
tilbagemeldingsblanket var den blanket, der medfulgte udkastet til påbud.
Arbejdstilsynet opfordres til at tilkendegive, hvorvidt Arbejdstilsynet er
enigt
heri.
Jeg fastholder imidlertid fortsat min opfordring til
Arbejdstilsynet om, under den for Arbejdsmiljøklagenævnet verserende
klagesag,
at fremlægge den fornødne dokumentation fra Arbejdstilsynets database
vedrørende oprettelse og efterfølgende ændringer i den pågældende skrivelse
dateret 5. juli 2005, idet jeg ønsker klar dokumentation for, på hvilket
tidspunkt det pågældende dokument - der som anerkendt af Arbejdstilsynet
adskiller sig fra det i udkast fremsendte påbud - er oprettet, ændret og
udskrevet.
I den udstrækning Arbejdstilsynet ikke frivilligt ønsker at fremlægge den
pågældende dokumentation, anmoder jeg Arbejdsmiljøklagenævnet om at pålægge
Arbejdstilsynet at fremlægge materialet, henholdsvis fordi materialet kan
være
af betydning for sagens materielle afgørelse for Arbejdsmiljøklagenævnet,
henholdsvis
fordi min klient forbeholder sig øvrige såvel inden - som udenretlige skridt
i
anledning at det passerede, afhængig af de informationer, der måtte fremkomme
fra Arbejdstilsynets database vedrørende de pågældende spørgsmål.
Jeg noterer mig i denne forbindelse, at Arbejdstilsynet
da også anerkender, at det påståede endelige påbud af 5. juli 2005 var det
eneste bilag, der ikke i første omgang blev fremlagt under klagesagen
vedrørende strakspåbudet.
I relation til Arbejdstilsynets udtalelse om, at
Arbejdstilsynet ikke umiddelbart er bekendt med notatet i virksomhedens
besøgsbog
skal jeg afslutningsvis bemærke, at siden i den pågældende besøgsbog
tidligere
er fremsendt til Arbejdsmiljøklagenævnet ved telefax af 11. august 2005, og
således til fulde dokumenterer min klients synspunkter i denne henseende.
Jeg skal således i det hele på vegne af min klient
fastholde, at den indgivne klage af 6. marts 2006 er rettidigt indgivet,
hvorfor sagen derfor tilsvarende skal realitetsbehandles, idet
Arbejdsmiljøklagenævnet
dog venligst anmodes om at afvente Arbejdstilsynets fremsendelse af den
anmodede
dokumentation.
I den udstrækning Arbejdsmiljøklagenævnet måtte finde,
at klagen er indgivet for sent, må sagens konkrete omstændigheder under alle
omstændigheder bevirke, at der foreligger sådanne særlige grunde, at sagen
under alle omstændigheder desuagtet tages under realitetsbehandling.
Jeg skal fortsat på vegne min klient anmode om, at spørgsmålet
om genoptagelse af sagen vedrørende Arbejdstilsynets strakspåbud af 17. juni
2005 om brug at egnet åndedrætsværn kumuleres med spørgsmålet om, hvorvidt
klage over det af Arbejdstilsynet hævdede påbud af 5. juli 2005 er indgivet
rettidigt samt om, hvorvidt det pågældende påbud i givet fald er ugyldigt.
Kopi af nærværende er samtidig hermed fremsendt til
Arbejdstilsynet til orientering.”
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
§ 81.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,
jf.
dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen
sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,
videresendes
klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig
klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter
§ 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter
§ 77,
stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
Stk. 6.
Klage over
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør
af
§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for
arbejdsministeren
inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Strakspåbud om åndedrætsværn ved højtryksspuling Retsinformation · 1. november 2006
- Risiko ved arbejde med betjening af kunder og udførelse af receptionsarbejde på hotel. Retsinformation · 26. juni 2009
- Damp fra opvaskemaskine. Manglende partshøring Retsinformation · 22. august 2009
- Påbud om APV blev ophævet, fordi Arbejdstilsynets afgørelse blev truffet efter at der var udarbejdet APV Retsinformation · 25. april 2008
- Ej tilladt at ryge på et socialt værested med flere opholdsrum Retsinformation · 30. september 2009
- Rygeforbud når det samlede serveringsareal er over 40m Retsinformation · 6. november 2009
Lignende dokumenter
- Strakspåbud om maskinbeskyttelse af palleretteranlæg. Nævnet har ikke kompetence til at behandle sagen, da den handler om efterkommelse Retsinformation · 16. april 2008
- Klagenævnet besluttede at behandle sag om påbud om særlig uddannelse af folkeskoleelever, der udfører svejsning, selv om klagefristen var overskredet Retsinformation · 17. april 2007
- Aktindsigt i Arbejdstilsynets elevatordatabase Retsinformation · 27. april 2007
- Arbejdstilsynets undladelse af at besvare en henvendelse fra en borger om at give vejledning om adgangsforhold ved afhentning af dagrenovation. Kommunens affaldsregulativ. Nævnets kompetence Retsinformation · 22. marts 2007
- Påbud om udbedring af maskine, leverandørpåbud, strakspåbud Retsinformation · 23. februar 2008
- Stadfæstelse af Arbejdstilsynets afgørelse om at forlænge efterkommelsesfrist for påbud af sprøjtebokse til manuel vådmaling Retsinformation · 2. april 2007