Spring til indhold

Retsinformation

Klagefrist, modtagelse af afgørelse, partsrepræsentant

KEN nr 10290 af 06/11/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Klagefrist,

modtagelse af afgørelse, partsrepræsentant

XXX

Dato

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. oktober

2006 taget stilling til, om Deres klage skal behandles.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vil behandle Deres klage over

Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005.

B E G R

U N D E L S E

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81, stk.1, at

klager over Arbejdstilsynets afgørelser efter loven kan påklages til

Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at

–

De i brev af 6.

marts 2006 påklagede Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005,

–

De først den 27.

marts 2006 modtog Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005,

–

De i brev af 30.

juni 2005 påklagede Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juni 2005

(strakspåbud),

jf. nævnets afgørelse af 28. september 2005,

–

De i ovennævnte brev

Læs alt

af 30. juni 2005 stillede Dem uforstående overfor de med høringsbrev af 22.

juni 2005 fremsendte udkast til påbud,

–

Arbejdstilsynet i

brev af 5. juli 2005 til Dem har meddelt, at der er tale om udkast til påbud,

og at der således ikke er tale om endelige afgørelser, der kan indbringes for

Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet har i den forbindelse oplyst, at

Deres

bemærkninger vil blive særskilt vurderet i forbindelse med Arbejdstilsynets

stillingtagen til om der skal udstedes endelige påbud, og

–

det er

Arbejdstilsynets praksis i flere sager at være opmærksom på at en virksomheds

høringssvar

eventuelt skal behandles som en klage, hvis der træffes en afgørelse som går

imod virksomhedens synspunkter.

Klagenævnet har lagt vægt på, at Arbejdstilsynet forud

for Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005 var vidende om, at De var

indtrådt som partsrepræsentant for virksomheden XX.

Klagenævnet har herved lagt vægt på, at De i brev 30.

juni 2005 påklagede Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juni 2005, ligesom De

stillede Dem uforstående overfor de med høringsbrev af 22. juni 2005

fremsendte

udkast til påbud.

Klagenævnet finder på denne baggrund, at

Arbejdstilsynets afgørelse af 5. juli 2005 skulle have været sendt til Dem.

Da

De først modtog afgørelsen den 27. marts 2006 anses afgørelsen først at have

retsvirkning fra dette tidspunkt. De anses derfor at have klaget rettidig.

Deres klage har opsættende virkning, jf.

arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3.

Klagenævnet har i dag bedt Arbejdstilsynet om en

udtalelse i sagen.

De og virksomhedens sikkerhedsrepræsentant vil få

lejlighed til at udtale sig, når Arbejdstilsynets udtalelse om påbudet

foreligger.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

–

Lov om arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 81, og

–

FOB 1991.161.

På klagenævnets

vegne

XXX

Kopi til

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller

sagen på følgende måde:

Arbejdstilsynet besøgte virksomheden den 13. juni 2005.

Den 17. juni 2005 afgav Arbejdstilsynet et påbud om

straks at bruge egnet åndedrætsværn ved svejsning i afdeling 86000 og 87000.

Begrundelsen var, at selvom Arbejdstilsynet ville sende et udkast til påbud

om

effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning til efterkommelse den 1.

oktober 2005, så var belastningen af de ansatte så kraftig, at

Arbejdstilsynet

måtte kræve, at de ansatte indtil da brugte beskyttelsesforanstaltninger i

form

af personlige værnemidler.

Den 22. juni 2005 sendte Arbejdstilsynet udkast til:

–

Problempåbud om

effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning i afdeling 86000 og

87000. Påbudet

havde en frist for efterkommelse til den 1. oktober 2005.

–

Påbud om

undersøgelse af ventilationsforholdene i afd. 88000.

Den 28. juni 2005 sendte virksomheden en tilbagemelding

til Arbejdstilsynet på strakspåbudet underskrevet af sikkerhedslederen og

sikkerhedsrepræsentanten.

Den 30. juni 2005 påklagede virksomheden alle 3 påbud.

Den 5. juli 2005 meddelte Arbejdstilsynet virksomheden,

at de 2 sidste påbud ikke kunne påklages før de forelå i endelig form, samt

at

virksomhedens bemærkninger ville blive vurderet med henblik på, om der skulle

udstedes endelige påbud.

Samme dag den 5. juli 2005 afgav Arbejdstilsynet

endeligt påbud om effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning i

afdeling 86000 og 87000.

Påbudet om undersøgelse af ventilationsforholdene i

afd. 88000 blev ikke afgivet i endelig form, da det ikke skønnedes at være

relevant, som sagen havde udviklet sig.

Den 11. august 2005 sendte virksomheden en

tilbagemelding til Arbejdstilsynet om aftale med rådgiver underskrevet af

sikkerhedslederen, rådgiver og sikkerhedsrepræsentanten.

Den 1. september 2005 ophævede Arbejdsmiljøklagenævnet

strakspåbudet om brug af åndedrætsværn under henvisning til

arbejdsmiljølovens

§ 77, stk. 2.

Arbejdstilsynet gjorde straks Arbejdsmiljøklagenævnet

opmærksom på, at strakspåbud afgives med hjemmel i § 77, stk. 1, og

ikke stk. 2, der giver Arbejdstilsynet hjemmel til at udstede forbud.

Herefter

genoptog nævnet sagen til fornyet behandling.

Den 28. september 2005 fastholdt nævnet afgørelsen om

at ophæve strakspåbudet.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse var meget konkret,

idet nævnet afvejede de ansattes krav om at kunne arbejde i et sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt miljø over for de byrder, som det konkrete påbud

påførte virksomheden.

Desuden lagde nævnet vægt på, at virksomheden efter

sine egne oplysninger ville etablere en mere effektiv ventilation så hurtigt,

at de ansatte kun skulle arbejde uden åndedrætsværn i ca. 1 måned.

Den 12. december 2005 fremsatte De på vegne af

virksomheden krav om erstatning for udgiften til åndedrætsværn mv. på i alt

185.384 kr.

Den 15.december 2005 fulgte Arbejdstilsynet op på

påbudet om effektiv procesventilation med et kontrolbesøg. Ved besøget

konstateredes det, at der alene var etableret ventilation ved 18 ud af 24

svejsepladser. Kontrolbesøget bekræftede, at der var tale om et

arbejdsmiljøproblem,

som krævede øjeblikkelige foranstaltninger.

Den 16. december 2005 meddelte Arbejdstilsynet

skriftligt virksomheden resultatet af kontrolbesøget og oplyste, at besøget

var

en opfølgning både på strakspåbudet og påbudet om effektiv procesventilation.

Samtidig bemærkedes det, at det overvejedes at indgive politianmeldelse for

manglende opfyldelse af påbud om effektiv procesventilation.

Den 16. december 2005 begærede Arbejdstilsynet sagen

genoptaget ved Arbejdsmiljøklagenævnet.

Den 21. december 2005 afviste Arbejdstilsynet

erstatningskravet. ”

2.

Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 5.

juli 2005 afgørelse om følgende påbud:

”Brug af autoriseret rådgiver til løsning af følgende

arbejdsmiljøproblem:

Effektiv procesudsugning i forbindelse med svejsning i

afdeling 86000 og 87000

(Arbejdsmiljøproblem nr. 166462). ”

..

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

Brev af 6. marts 2006 fra

advokat XX:

”Jeg henviser til Deres brev 13. februar d.å.

Jeg står ganske uforstående overfor angivelsen af, at

der skulle være fremsendt endelige påbud om effektiv procesudsugning til min

klient den 5. juli 2005.

Arbejdstilsynet har denne dato ved XX sendt et brev her

til kontoret, hvori der netop blev angivet, at påbuddene ikke var endelige og

ved XX sendt et brev til min klient, som omhandlede udkastet til påbud

vedrørende ventilationsforholdene i afdeling 88.000.

Herudover er der hverken her på kontoret eller hos min

klient modtaget korrespondance af 5. juli 2005 fra Arbejdstilsynet. Jeg

fastholder således på vegne af min klient, at der ikke er afgivet endelige

påbud om effektiv procesudsugning.

For så vidt angår den af min klient fremsendte

tilbagemeldingsblanket, er der tale om den med udkastet følgende blanket, der

alene blev udfyldt og fremsendt til Arbejdstilsynet, fordi min klient

allerede

havde kontraheret med et rådgivende firma.

Såfremt De fastholder, at Arbejdstilsynet har fremsendt

endelige påbud af 5. juli 2005, beder jeg Dem dokumentere dette ved

fremsendelse af kopi af de pågældende påbud samt kopi af Arbejdstilsynets

postlister for den pågældende dato.

Jeg skal i givet fald samtidig for god ordens skyld på

vegne af min klient påklage de pågældende påbud.

Jeg imødeser herefter Deres tilbagevenden.”

Brev af 4. april 2006 fra virksomhedens advokat:

”Ved brev af 6. marts d.å. har jeg på vegne af min

klient påklaget Arbejdstilsynets påbud om effektiv procesudsugning.

Deres brev at 23. marts d.å., hvori De anførte, at

klagen ikke er indkommet rettidigt og derfor vil blive afvist, medmindre der

foreligger særlige grunde, giver anledning til følgende bemærkninger:

Min klient har ved brev af 22. juni 2005 modtaget et

udkast til påbud om effektiv procesudsugning. Det endelige påbud, som ifølge

Arbejdstilsynet er afsendt den 5. juli 2005 er — som tidligere anført

— imidlertid

aldrig kommet frem til min klient.

Brevet af 5. juli 2005, der gør påbudet endeligt, er

endvidere ikke sendt her til kontoret.

Et påbud får først de tilsigtede retsvirkninger, når

det er kommet frem til den rette adressat. Ligeledes løber klagefristen først

fra dette tidspunkt. Om brevet hverken er kommet frem til min klient eller

her

til kontoret før den 27. marts d.å., hvor jeg efter forespørgsel herom får

tilsendt er kopi, har påbudet først på dette tidspunkt fået de tilsigtede

retsvirkninger.

Ligeledes løber klagefristen først fra dette tidspunkt.

Det kan tilføjes, at ovennævnte tillige ville være

gældende, såfremt påbudet var kommet frem til min klient, idet undertegnede i

nærværende sag er partsrepræsentant, og Arbejdstilsynet derfor alene med

frigørende

i forholdt til de forvaltningsretlige pligter kan sende meddelelse om påbudet

til mit kontor. Der henvises i den forbindelse til FOB 1991.161.

Arbejdstilsynet har den 5. juli 2005 været vidende om,

at min klient var repræsenteret ved advokat, idet jeg der 30. juni 2005 på

vegne af min klient påklagede det af Arbejdstilsynet udstedte strakspåbud af

17. juni 2005 og ved samme lejlighed fremkom med bemærkninger i anledning af

de

den 22. juni 2005 fremsendte udkast til påbud.

Arbejdstilsynet reagerede herpå ved brev af 5. juli

2005 her til kontoret, der angav, at de tidligere fremsendte udkast til påbud

endnu ikke var endelige. Arbejdstilsynet var således den 5. juli 2005 vidende

om, at min klient var repræsenteret ved advokat og dermed også vidende om, at

eventuelle meddelelser skulle fremsendes her til kontoret, hvilket ikke er

sket.

Opsummerende gøres det således gældende, at der ikke er

sket bekendtgørelse/meddelelse af påbudet før den 27. marts d.å., at

klagefristen

derfor først løber fra denne dato, og at min klient i øvrigt ikke har været

forpligtet til at efterleve påbudet indenfor den fastsatte frist, da et påbud

først får de tilsigtede retsvirkninger, når det er kommet frem til den rette

adressat.

Den retlige konsekvens af, at påbudet først er meddelt

her til kontoret den 27, marts d.å., er herefter påbudets ugyldighed, da

påbud

ikke kan udstedes med tilbagevirkende kraft.

Jeg imødeser Deres bekræftelse af ovennævnte, herunder

en bekræftelse af, at klagen er indgivet rettidigt.”

4. Arbejdstilsynets

bemærkninger

Arbejdstilsynet har i brev af 25.

april 2006 udtalt følgende:

”Arbejdstilsynet afgiver og sender altid et påbud til

den, der er pligtsubjekt i henhold til arbejdsmiljøloven, og det er i sager

som

den foreliggende arbejdsgiveren.

På det tidspunkt, hvor der afgives påbud, vil det

normalt ikke være Arbejdstilsynet bekendt, om en arbejdsgiver lader sig

repræsentere ved en advokat.

Arbejdstilsynet skal endvidere henvise til

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 28. september 2005, der ophæver

Arbejdstilsynets strakspåbud om brug af et egnet åndedrætsværn. I afgørelsen

lægger nævnet vægt på, at virksomheden vil etablere en effektiv

procesventilation

så hurtigt, at de ansatte reelt alene vil være uden åndedrætsværn i én måned.

Det må på den baggrund antages, at virksomheden og XX

var bekendt med Arbejdstilsynets påbud og enig i påbudets indhold samt havde

til hensigt, at efterkomme Arbejdstilsynets påbud til den fastsatte tid

nemlig

den 1. oktober 2005, jfr. vedlagte påbud af 5. juli 2005.

5. Nyt efter

klagen

Brev af 18. maj 2006 fra

virksomhedens advokat:

”Jeg henviser til Deres skrivelse af 4. maj 2006 med

kopi af udtalelse fra Arbejdstilsynet.

Jeg anmoder fortsat Arbejdsmiljøklagenævnet om, at

klagen vedrørende Arbejdstilsynets påbud dateret 5. juli 2005 om effektiv

procesudsugning

akkumuleres med genoptagelsen af sagen vedrørende strakspåbud af 17. juni

2005

om brug af egnet åndedrætsværn.

Af de i min telefax af 4. april 2006 anførte grunde bestrides

det fortsat, at den af undertegnede på vegne af min klients afgivne klage af

6.

marts 2006 er for sent indgivet. Det fastholdes således, at brevet dateret 5.

juli 2005, der gør påbudet endeligt, hverken er kommet frem til min klient

eller her til kontoret før den 27. marts 2006, ligesom det fastholdes, at det

er Arbejdstilsynet, der bærer forsendelsesrisikoen.

Det fastholdes tilsvarende, ar Arbejdstilsynet alene

med frigørende virkning i forhold til de forvaltningsretlige pligter kunne

have

sendt det pågældende påbud til mit kontor. Dette følger direkte er FOB

1991.161.

Arbejdstilsynets oplysning om at Arbejdstilsynet altid

afgiver og sender et påbud til den, der er pligtsubjekt i henhold til

arbejdsmiljøloven, ændrer ikke ved, at begyndelsestidspunktet for en

klagefrist,

jf. den pågældende ombudsmandsudtalelse, ved partsrepræsentation regnes fra

det

tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem til

partsrepræsentanten. Ombudsmanden anfører da også direkte i den pågældende

udtalelse, at dette efter ombudsmandens opfattelse også gælder i tilfælde,

hvor

såvel part som partsrepræsentant får afgørelsen meddelt.

Selv hvis Arbejdstilsynet således havde sendt brevet

dateret 5. juli 2005 til min klient — hvilket bestrides — ville

klagefristen først

være at regne fra min modtagelse af brevet.

Da Arbejdstilsynet tilsyneladende ikke har gjort sig

bekendt med den pågældende ombudsmandsudtalelse vedlægges denne nærværende

indlæg, idet Arbejdstilsynet herefter opfordres til nærmere at redegøre for,

hvorfor Arbejdstilsynet konkret ikke mener at være bundet af den i udtalelsen

fastslåede retsgrundsætning om, at henvendelser om sagens behandling og

afgørelse, når der er en partsrepræsentant, altid skal ske til denne.

Arbejdstilsynet anfører endvidere i udtalelsen af 25.

april 2006, at Arbejdstilsynet på det tidspunkt, hvor der afgives påbud,

normalt ikke vil være bekendt med, om en arbejdsgiver lader sig repræsentere

ved en advokat.

Hvorvidt Arbejdstilsynet i andre sager er bekendt med,

at det sagen vedrørende pligtsubjekt er repræsenteret ved en form for

partsrepræsentant

eller ikke, samt hvorvidt Arbejdstilsynet normalt er klar herover, har

imidlertid ingen betydning i nærværende sag, hvor Arbejdstilsynet utvivlsomt

var vidende om, at virksomheden var repræsenteret ved undertegnede som

advokat

på det tidspunkt, hvor man hævder at have afgivet det pågældende påbud.

Arbejdstilsynet opfordres til at tilkendegive, hvorvidt Arbejdstilsynet

benægter at have været bekendt med, at virksomheden var repræsenteret ved

undertegnede som advokat på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet hævder at

have

afgivet det pågældende påbud.

Arbejdstilsynets henvisning til Arbejdsmiljøklagenævnets

afgørelse at 28. september 2005 er irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt

der

er klaget rettidigt over Arbejdstilsynets påbud om effektiv procesudsugning

dateret 5. juli 2005.

Arbejdstilsynet fremlægger desuden afgørelsen forkert, idet

Arbejdsmiljøklagenævnet i afgørelsen på side 2, femte sidste afsnit anfører

følgende:

“Derudover har nævnet lagt vægt på, at virksomheden i

forbindelse med afgivelsen af strakspåbudet viste

vilje

(min fremhævelse) til en yderligere afkortning af perioden

til den 1. september 2005. Dette i sammenhæng med en periode med ferielukning

på virksomheden fra den 15. juli 2005 til den 15. august 2005 medførte, at

perioden med sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko i forbindelse med

udsættelse for

svejserøg for de ansatte

ville være

(min

fremhævelse) begrænset til ca. 1 måneds arbejde.”

At perioden med sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko i

forbindelse med udsættelse for svejserøg ville have været begrænset til ca. 1

måneds arbejde, hvis Arbejdstilsynet havde accepteret min klients forslag, er

således

hypotetisk omtalt.

Arbejdstilsynet anfører slutteligt i indlægget, at det

må antages, at virksomheden og advokaten var bekendt med Arbejdstilsynets

påbud.

Jeg er dybt fortørnet over denne påstand, der anfægter såvel

min klients som undertegnedes integritet. I lyset af den pågældende påstand

skal jeg herefter ved nærværende under henvisning til,

at

den tilbagemeldingsblanket, der medfulgte det

af Arbejdsmiljøklagenævnet i kopi fremsendte brev af dateret den 5. juli 2005

adskiller sig fra den virksomheden til Arbejdstilsynet fremsendte udfyldte

blanket, blandt andet i adressefeltet, hvilket bekræfter, at den af min

klient

fremsendte blanket var den, der medfulgte udkastet til påbud,

at

Arbejdstilsynets medarbejder XX tidligere i

strid med sandheden har benægtet at have aflagt min klient et besøg et par

måneder forud for besøget den 13. juni 2005, hvilket imidlertid kunne

dokumenteres

med kopi af besøgsbog,

at

Arbejdstilsynet den 5. juli 2005 fremsendte

et brev, der angav, at de tidligere fremsendte udkast til påbud endnu ikke

var

endelige, og nu hævder samme dag at skulle have fremsendt et andet brev, hvor

Arbejdstilsynet gjorde de selv samme udkast til påbud endelige, brevet

dateret 5.

juli 2005, ikke er sendt til XX som partsrepræsentant,

at

det pågældende brev dateret 5. juli 2005 ikke

blev forelagt for Arbejdsmiljøklagenævnet i første omgang sammen med sagens

øvrige korrespondance, til trods for at al yderligere korrespondance var

blevet

fremlagt under klagesagen vedrørende strakspåbudet, f.eks. brevet af 5. juli

2005, der angav, at de tidligere fremsendte udkast til påbud endnu ikke var

endelige og tilsvarende det til min klient fremsendte brev tillige af 5. juli

2005, som omhandlede udkastet til påbud vedrørende ventilationsforholdene i

afdeling 88.000, samt

at

Arbejdstilsynets medarbejdere, XX og YY under

overtrædelse af såvel grundlovens § 72 som straffelovens § 164 har

krænket min klients rettigheder ved at kontrollere henholdsvis et af

Arbejdsmiljøklagenævnet

ophævet strakspåbud og et ulovligt/ugyldigt påbud dateret 5. juli 2005 om

effektiv procesudsugning, opfordre Arbejdstilsynet til under den for

Arbejdsmiljøklagenævnet

verserende klagesag at fremlægge den fornødne dokumentation fra

Arbejdstilsynets database vedrørende oprettelse og efterfølgende ændringer i

skrivelsen dateret 5. juli 2005.

..

Det fastholdes således i det hele, at den pågældende

klage er rettidigt indgivet og skal realitetsbehandles.

I den udstrækning Arbejdsmiljøklagenævnet måtte finde,

at klagen er indgivet for sent, bør de ovenfor opregnede synspunkter under

alle

omstændigheder bevirke, at der foreligger sådanne særlige grunde, at sagen

under alle omstændigheder desuagtet skal realitetsbehandles.

I forbindelse med en realitetsbehandling gøres det

blandt andet gældende, at det pågældende påbud er ugyldigt, da det efter sit

indhold tilsigter at have tilbagevirkende kraft og dermed er umuligt at

opfylde.

Kopi af nærværende er samtidig hermed fremsendt til

Arbejdstilsynet.

Jeg anmoder herefter Arbejdsmiljøklagenævnet om at

afvente Arbejdstilsynets fremsendelse at den anmodede dokumentation.”

Brev af 14. august 2006 fra Arbejdstilsynet:

”Arbejdstilsynet har modtaget klagenævnets høring af

26. juli 2006 og har enkelte kommentarer:

Da Arbejdstilsynet afgav påbudet af 5. juli 2005 om

Brug af autoriseret rådgiver — effektiv procesudsugning i forbindelse

med

svejsning havde vi modtaget brevet af 30. juni 2005 fra virksomhedens

advokat.

Brevet er navnlig en klage over Strakspåbud af 17. juni 2005 om Brug af egnet

åndedrætsværn ved svejsning, men kommenterer også udkastet af 22. juni 2005

til

Påbudet om Effektiv procesudsugning - disse kommentarer er indarbejdet i det

endelige

påbud.

Brevet af 30. juni synes ikke at indeholde noget klart

ønske om at al fremtidig korrespondance skulle sendes til advokatkontoret.

Arbejdstilsynet har herefter anset det for rimeligt at

kommunikere med advokatfirmaet vedr. det påklagede påbud, men vi mener

fortsat

ikke at det endelige påbud om Effektiv procesudsugning kunne eller burde være

udstedt til andre end virksomheden som pligtsubjekt.

Når det endelige påbud af 5. juli 2005 om Effektiv

procesudsugning fremstår med “firkanter i adressefeltet” må det

skyldes en

udskrivningsteknisk detalje, som ind imellem har drillet os.

Vi er umiddelbart ikke bekendt med notatet i

virksomhedens besøgsbog.

Det er korrekt, at det endelige påbud af 5. juli 2005

ikke var med på vores bilagsliste, da vi den 8. juli 2005 indsendte klagen

over

strakspåbudet til klagenævnet.

Om tilsynsbesøget den 15. december 2006 henviser vi til

vores tidligere redegørelse i sagen.”

Brev af 5. oktober 2006 fra advokat XX:

”Jeg henviser til Deres skrivelse af 20. september 2006.

For så vidt angår Arbejdstilsynets indlæg af 14. august

2006 henviser jeg i det hele til min telefax af 18. maj 2006, idet jeg

særskilt

bemærker følgende:

Arbejdstilsynet bekræfter udtrykkeligt i indlægget, at

have været bekendt med, at virksomheden var repræsenteret ved undertegnede

som

advokat på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet hævder at have afgivet påbudet

dateret 5. juli 2005. Arbejdstilsynet anerkender tilsvarende udtrykkeligt, at

det fremgår af min skrivelse af 30. juni 2006, at jeg ikke alene

repræsenterede

virksomheden i relation til det af Arbejdstilsynet på daværende tidspunkt

udstedte strakspåbud, men også i relation til de øvrige i udkast fremsendte

påbud. Dette fremgår da også klart og tydeligt af min skrivelse af 30. juni

2005.

Arbejdstilsynets efterfølgende synspunkt om, at mit

brev af 30. juni 2005 ikke synes at indeholde noget klart ønske om, at al

fremtidig korrespondance skulle fremsendes til undertegnede, fremstår

herefter

i lyset af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 1991.161 som fuldstændig

uforståelig.

Ombudsmandsudtalelsen fastslår jo netop — og i øvrigt i

overensstemmelse med den øvrige forvaltningsretlige litteratur — at der

ikke er

noget til hinder for, at forvaltningen sender kopi af en afgørelse til

pligtsubjektet,

men at begyndelsestidspunktet for en eventuel klagefrist, også i disse

situationer, under alle omstændigheder, i tilfælde af partsrepræsentation,

først regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen om afgørelsen er kommet frem

til partsrepræsentanten. Dette gælder fuldstændigt uafhængigt af, hvorvidt

partsrepræsentanten har ytret ønske om at fremtidig korrespondance fremsendes

til den pågældende, idet dette under alle omstændigheder skal ske.

Jeg finder det beskæmmende, at Arbejdstilsynet således

utvetydigt tilkendegiver, at Arbejdstilsynet fuldt bevidst tilsidesætter

almindelige forvaltningsretlige principper og herunder ser stort på

udtalelser

fra Folketingets Ombudsmand. Jeg forbeholder mig i denne forbindelse min

klients stilling i enhver henseende, herunder i relation til udenretlige

skridt.

Hertil kommer, at det i den foreliggende situation

desuden bestrides, at min klient, overhovedet på noget tidspunkt har modtaget

et endeligt påbud.

Arbejdstilsynet angiver endvidere i sit indlæg, at den

omstændighed, at tilbagemeldingsblanketten til det påbud af 5. juli 2005, som

Arbejdstilsynet hævder at have fremsendt til min klient, adskiller sig fra

den

tilbagemeldingsblanket, som min klient har indsendt til Arbejdstilsynet i

udfyldt stand, skyldes en udskrivningsteknisk detalje. Jeg forstår dette

udsagn

således, at Arbejdstilsynet anerkender, at den af min klinet indsendte

tilbagemeldingsblanket var den blanket, der medfulgte udkastet til påbud.

Arbejdstilsynet opfordres til at tilkendegive, hvorvidt Arbejdstilsynet er

enigt

heri.

Jeg fastholder imidlertid fortsat min opfordring til

Arbejdstilsynet om, under den for Arbejdsmiljøklagenævnet verserende

klagesag,

at fremlægge den fornødne dokumentation fra Arbejdstilsynets database

vedrørende oprettelse og efterfølgende ændringer i den pågældende skrivelse

dateret 5. juli 2005, idet jeg ønsker klar dokumentation for, på hvilket

tidspunkt det pågældende dokument - der som anerkendt af Arbejdstilsynet

adskiller sig fra det i udkast fremsendte påbud - er oprettet, ændret og

udskrevet.

I den udstrækning Arbejdstilsynet ikke frivilligt ønsker at fremlægge den

pågældende dokumentation, anmoder jeg Arbejdsmiljøklagenævnet om at pålægge

Arbejdstilsynet at fremlægge materialet, henholdsvis fordi materialet kan

være

af betydning for sagens materielle afgørelse for Arbejdsmiljøklagenævnet,

henholdsvis

fordi min klient forbeholder sig øvrige såvel inden - som udenretlige skridt

i

anledning at det passerede, afhængig af de informationer, der måtte fremkomme

fra Arbejdstilsynets database vedrørende de pågældende spørgsmål.

Jeg noterer mig i denne forbindelse, at Arbejdstilsynet

da også anerkender, at det påståede endelige påbud af 5. juli 2005 var det

eneste bilag, der ikke i første omgang blev fremlagt under klagesagen

vedrørende strakspåbudet.

I relation til Arbejdstilsynets udtalelse om, at

Arbejdstilsynet ikke umiddelbart er bekendt med notatet i virksomhedens

besøgsbog

skal jeg afslutningsvis bemærke, at siden i den pågældende besøgsbog

tidligere

er fremsendt til Arbejdsmiljøklagenævnet ved telefax af 11. august 2005, og

således til fulde dokumenterer min klients synspunkter i denne henseende.

Jeg skal således i det hele på vegne af min klient

fastholde, at den indgivne klage af 6. marts 2006 er rettidigt indgivet,

hvorfor sagen derfor tilsvarende skal realitetsbehandles, idet

Arbejdsmiljøklagenævnet

dog venligst anmodes om at afvente Arbejdstilsynets fremsendelse af den

anmodede

dokumentation.

I den udstrækning Arbejdsmiljøklagenævnet måtte finde,

at klagen er indgivet for sent, må sagens konkrete omstændigheder under alle

omstændigheder bevirke, at der foreligger sådanne særlige grunde, at sagen

under alle omstændigheder desuagtet tages under realitetsbehandling.

Jeg skal fortsat på vegne min klient anmode om, at spørgsmålet

om genoptagelse af sagen vedrørende Arbejdstilsynets strakspåbud af 17. juni

2005 om brug at egnet åndedrætsværn kumuleres med spørgsmålet om, hvorvidt

klage over det af Arbejdstilsynet hævdede påbud af 5. juli 2005 er indgivet

rettidigt samt om, hvorvidt det pågældende påbud i givet fald er ugyldigt.

Kopi af nærværende er samtidig hermed fremsendt til

Arbejdstilsynet til orientering.”

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,

jf.

dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen

sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,

videresendes

klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig

klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse

foreligger,

eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter

§ 77,

stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter

§ 77,

stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige

grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og

tillægge

denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Klage over

afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør

af

§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for

arbejdsministeren

inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter