Spring til indhold

Retsinformation

Arbejdstilsynets undladelse af at besvare en henvendelse fra en borger om at give vejledning om adgangsforhold ved afhentning af dagrenovation. Kommunens affaldsregulativ. Nævnets kompetence

KEN nr 10201 af 29/09/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet22. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Arbejdstilsynets

undladelse af at besvare en henvendelse fra en borger om at give vejledning

om

adgangsforhold ved afhentning af dagrenovation. Kommunens affaldsregulativ.

Nævnets kompetence

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. september

2006 taget stilling til, om Arbejdsmiljøklagenævnet kan behandle Deres klage

over Arbejdstilsynets behandling af Deres henvendelse om adgangsvejen til

Deres

dagrenovationsbeholder.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke kompetence til at

behandle Deres klage.

B E G R U N D

E L S E

De har klaget over, at Arbejdstilsynet

afviser

Deres

henvendelse med henvisning til manglende ressourcer,

afviser at vejlede

Dem

med henblik på at finde en brugbar løsning på indretning af adgangsvejen til

Deres dagrenovationsbeholder

undlader at svare på

Deres henvendelser.

Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klage over afgørelser

truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at

Arbejdstilsynet i denne sag ikke har truffet en afgørelse i henhold til

Læs alt

arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder der i mod, at De klager

over Arbejdstilsynet, herunder Arbejdstilsynets sagsbehandling og anvendelse

af

ressourcer til vejledning af borgere. Klager af den art skal behandles af

Direktøren for Arbejdstilsynet, dernæst af Beskæftigelsesministeriet.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 81, stk. 1

i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.

B E M Æ R K N I N G E R

I

Ø V

R I G T

Det kan i øvrigt oplyses, at Arbejdsmiljøklagenævnet

har truffet afgørelse om, at privatpersoner har klageadgang, hvis

Arbejdstilsynet har givet påbud om manuel håndtering af dagrenovation til den

vognmand, der fjerner dagrenovationen, og Arbejdstilsynet i den forbindelse

konkret har truffet afgørelse begrundet i besigtigelse af adgangsforholdene

hos

den pågældende beboer. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

Sluttelig bemærkes, at det efter det oplyste er X

Kommune, som over for Dem har truffet afgørelse vedrørende adgangsvejen til

Deres dagrenovationsbeholder i medfør af Regulativ for husholdningsaffald.

Klage over kommunen afgørelse kan i henhold til regulativet ikke indbringes

for

anden administrativ myndighed. Eventuel klage over kommunens sagsbehandling

rettes til tilsynsmyndigheden, X Statsamt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved brev af d.d. bedt

Direktøren for Arbejdstilsynet se på sagen.

På klagenævnets

vegne

XXXX

Kopi til

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller

sagen på følgende måde i udtalelse af 22. marts 2006:

”Sagens indhold

Arbejdstilsynet har ikke

foretaget tilsynsbesøg. Sagsbehandlingen består i en række E-mails:

XXX henvendte sig den 8. december 2005 vedrørende sin

privatadresse - XXX

X kommune havde kasseret adgangsvejen, da stigningen

vurderes til ikke at overholde Arbejdstilsynets regler om max 1:10 pr. meter.

Stigningen var målt til at ligge mellem ca. 10,3 % og 11,6 %. Længden er over

5

meter. Der er siden 1975 udført dagrenovation på adressen med samme ejer uden

problemer.

Kommunen henviste til, at XXX selv måtte kontakte Arbejdstilsynet.

Konkret valgte han en løsning, der anbefales i

At-anvisning nr. 4.1.0.1 bilag 1. Umiddelbart vurderet ville denne løsning

dog

- med ca. 25 trin lavet af 40x40 fliser og en max højde på 10 cm. - være

noget

mere belastende for transportørens arbejdsmiljø end det at skulle forcere en

merstigning på 3 - 5 mm. pr. meter.

Klageren anmodede Arbejdstilsynet om at være

behjælpelig med at få udredt, hvilken løsning af 2, der foretrækkes:

Dispensation for de marginale procentstigninger i

forhold til det anbefalede

En trappeløsning med ca. 25 trin, hvor transportøren

naturligvis sikres et hvilepodium undervejs.

Uanset valg af løsning er der tale om, at den fyldte

vogn skal skubbes ned ad stigningen, og den tomme vogn skubbes opad. Der er

tale om en standardvogn.

X kommune ville genoptage sagsbehandlingen, når der

foreligger en udtalelse fra Arbejdstilsynet.

XXX rykkede for svar den 2. og den 19. januar 2006.

Tilsynsførende t oplyste den 20. januar 2006, at

Arbejdstilsynet som hovedregel ikke deltager i besigtigelser og vurdering af

adgangsveje for affaldsbeholdere på konkrete adresser. Vurdering af

adgangsveje

er en del af den lovpligtige arbejdspladsvurdering for vognmænd med ansatte.

Hvis vognmanden ønskede hjælp til denne opgave, eller kommunen ønskede hjælp

til vurdering af adgangsveje til udarbejdelse af affaldsregulativ og

udbudsmateriale, kunne Arbejdstilsynet henvise til bedriftssundhedstjeneste

eller lignende konsulentbistand.

Arbejdstilsynet kan i generel form vejlede kommuner og

vognmænd ud fra At-anvisning nr. 4.1.0.1.

Samme dag replicerede XXX, at han forstod at det i

konkrete tilfælde godt kunne lade sig gøre, at Arbejdstilsynet deltog i

besigtigelser eller vurderinger, hvilket også er i overensstemmelse med

Arbejdstilsynets

mission og vision.

I den konkrete sag var der jo netop tale om en særlig

situation, hvor en betydelig forringelse af arbejdsmiljøet for transportøren

ville blive resultatet af at følge At-anvisningen. Med andre ord er der en

konflikt mellem At-anvisningen og de muligheder, der er for at give

dispensation

for ganske få mm’s stigning. Den accepterede stigning på 1:10 er jo ikke

lov,

men en hovedregel/retningslinie. Ingen kunne vel have en interesse i ikke at

udvise fleksibilitet og pragmatisk vilje til at samarbejde, så belastningen

for

transportøren bliver mindst mulig.

Det er XXX opfattelse, at der ved at fastholde At

-anvisningen som udgangspunkt ville kunne opstå en unødig konflikt om

arbejdsmiljøet, da der bliver tale om en betydelig forringelse af

adgangsvejen.

Dette ville han gerne undgå og havde derfor kigget på Arbejdstilsynets

hjemmeside og fundet, at der er fin overensstemmelse med dette formål, og

Arbejdstilsynets arbejdsgrundlag.

Samme dag replicerede T, at Arbejdstilsynet ikke

optræder som vurderingsmænd ved stridigheder imellem grundejer og

kommune/vognmand vedrørende adgangsveje.

Arbejdstilsynet har ikke kapacitet til at vurdere alle

henvendelser af denne art.

Vurderingerne har samtidig karakter af afgørelser, også

hvor de bare har været fremført mundtligt. Såfremt vurderingen har medført,

at

kommunen/vognmanden har stillet krav til borgeren om ændring af kørevej eller

ændret opstilling af affaldsbeholder, viser afgørelser fra

Arbejdsmiljøklagenævnet,

at borgeren kan være klageberettiget.

Arbejdstilsynets vurderinger i disse sager kan derfor

udvikle sig ressourcekrævende i uforholdsmæssig grad.

De fleste vurderinger af adgangsveje vil endvidere

kunne foretages ved hjælp af At-anvisningen, også uden bistand fra

Arbejdstilsynets side. Endelig var T uforstående overfor at kommunen spillede

bolden videre til Arbejdstilsynet. X kommune er udmærket bekendt med

Arbejdstilsynets holdning og forretningsgang i disse sager.

Stadig den 20. januar 2006 anførte XXX, at spørgsmålet

om ressourcer var ham som borger uvedkommende. Arbejdstilsynet har

myndighedsopgaven

og dermed forpligtelsen til at rådgive og vejlede om arbejdsmiljøet.

Der er ikke nogen konflikt mellem ham og X kommune. Men

kommunen henviser til Arbejdstilsynet som myndighed på området, og så er

bolden

jo tilbage. Hvis han som borger blot skal klage til Arbejdsmiljøklagenævnet,

er

det vel også noget, der kræver ressourcer hos Arbejdstilsynet, blandt andet

skal Arbejdstilsynet jo udtale sig på baggrund af klagen med diverse bilag

osv.

Det vil ikke betyde et mindre ressourceforbrug end at forholde sig pragmatisk

til en såre enkelt sag, hvor holdninger/politik tilsyneladende forhindrer et

konstruktivt samarbejde.

Arbejdstilsynets

sagsbehandling

Vi har den 22. februar udsendt

sædvanlig kvitteringsskrivelse.

For Arbejdstilsynet er det ikke klart i hvilket omfang

Arbejdsmiljøklagenævnet har kompetence til at behandle denne klage over vores

prioritering af ressourcer.

I overensstemmelse med sædvanlig praksis indsendes

sagen dog til klagenævnet, hvilket jo også er klagerens ønske.

”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet har ikke

truffet afgørelse i sagen.

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

De har den 17. februar 2006

sendt følgende e-mail:

”Til Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har som øverste myndighed lavet en

række regler om adgangsveje for transport af husholdningsaffald.

X kommune har med henvisning til AT’s anvisninger

kasseret adgangsvejen på min bolig, da den har en stigning på mellem 10.3% -

11.6% lidt afhængig af målepunkterne. AT anbefaler ikke stigninger over 10%,

men foreslår blandt andet forskellige trappeløsninger - (AT-anvisning nr.

4.1.0.1 bilag 1)

Jeg har som udgangspunkt ønsket en dispensation for

stigningen, da der er tale om transport af fyldt affaldsbeholder ned ad

stigningen på en jævn overflade og belastningen for transportøren, derfor må

anses for at være minimal.

Hvis der derimod laves en trappeløsning, så vil

transportøren efter min vurdering få forringet arbejdsmiljøet betydeligt.

Jeg vil dog gerne lave denne løsning, men da der er

tale om en større udgift, vil jeg gerne have ATs vurdering/godkendelse af

ændringen.

Jeg har derfor - efter anbefaling fra x kommune -

kontaktet AT for at få en besigtigelse på adressen. Dette har AT afvist med

henvisning til manglende ressourcer. X kommune vil først genoptage

sagsbehandlingen,

når AT har udtalt sig.

Sagsforløbet:

Den 8. december 2005 retter

jeg henvendelse til Arbejdstilsynet med henblik på at få vejledning til

indretning at adgangsvejen ved adressen xxx

Jeg rykker for svar den 2. og 19. januar 2006 eller i

det mindste blot for at en kvittering for modtagelsen af min henvendelse.

Den 20. januar hører jeg fra AT, og har via mail

korresponderet med tilsynsførende T

T oplyser afslutningsvis, at borgere, der klager til

Arbejdsmiljøklagenævnet i flere tilfælde har været klageberettiget.

Samme dag den 20. januar anmoder jeg afslutningsvis T

om at be- eller afkræfte, om det virkelig kan være meningen, at jeg skal

fremsætte en konkret klage og dermed sætte en masse ressource i spil,

manglende

ressourcer hos AT var ifølge T netop årsagen til, at myndighedsopgaven ikke

kunne udøves i det konkret tilfælde. Jeg har ikke hørt fra T siden 20. januar

2006.

Jeg anmoder derfor Arbejdsmiljøklagenævnet om at

behandle følgende klage:

AT, som har myndighedsopgaven, afviser med henvisning

til manglende ressourcer at behandle en konkret henvendelse fra en borger. Er

dette i overensstemmelse med lovgivningen?

AT afviser at vejlede borgeren i at finde en løsning,

der både kan sikre arbejdsmiljøet for transportøren og sikre, at borgeren får

hentet sit affald. Er dette i overensstemmelse med myndighedsansvaret?

AT undlader at svare på min henvendelse om at be- eller

afkræfte, om jeg formelt skal klage over AT. Kan AT som øverste myndighed

undlade at rådgive og vejlede om klage mulighederne eller blot vælge at

forblive tavs?

Afslutningsvis vil jeg gerne have oplyst, i hvilket

omfang AT mener, at retssikkerheden for borgeren, med udgangspunkt i

AT’s

myndighedsansvar/mission, er gældende i den konkrete sag.”

4.

Arbejdstilsynets udtalelse

Arbejdstilsynet fremstiller

sagen således, og har udtalt følgende den 22. marts 2006:

”Arbejdstilsynets

vurdering

Arbejdsmiljølovens § 1:

Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt

arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og

sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan

løse sikkerheds- og sundheds- spørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets

organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Ifølge Arbejdsmiljølovens § 72 har Arbejdstilsynet

følgende opgaver:

–

vejlede

virksomheder, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og

offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

–

bistå

Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,

–

udstede forskrifter

i henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren,

–

holde sig orienteret

om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet

for

sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,

–

behandle planer for

arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler mv. samt stoffer og

materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative

regler,

–

påse, at loven og de

forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra § 17

à-c.

Som klageren oplyser, fremgår følgende af vores

hjemmeside www.at.dk:

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på

arbejdsmiljøområdet.

Mission - arbejdstilsynet medvirker til et sikkert,

sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering

og

information.

Vision - arbejdstilsynet fokuserer på de væsentligste

arbejdsmiljøproblemer og retter indsatsen mod virksomheder med et belastende

ar

bejdsmiljø.

At-anvisning nr. 4.1.0.1 om Manuel håndtering og

transport af dagrenovation indeholder følgende relevante afsnit:

3.6 Stigninger i transportvejen

3.7 Særlige forhold

Bilag I Stigninger i transportveje

Af Intern instruks om vurdering af adgangsveje til

affaldsbeholdere fremgår i overensstemmelse med T udtalelse, at

Arbejdstilsynet som hovedregel ikke deltager i

besigtigelser og vurdering af adgangsveje for affaldsbeholdere på konkrete

adresser. Vurdering af adgangsveje er en del af den lovpligtige

arbejdspladsvurdering for vognmænd med ansatte. Hvis vognmanden ønsker hjælp

til denne opgave, eller kommunen ønsker hjælp til vurdering af adgangsveje

til

udarbejdelse af affaldsregulativ og udbudsmateriale, kan Arbejdstilsynet

henvise til bedriftssundhedstjeneste eller lignende konsulentbistand.

Arbejdstilsynet kan i generel form vejlede kommuner og

vogn mænd ud fra At-anvisning. 4.1.0.1.

- - - - - - - - - - - - - -

Arbejdsmiljøloven og almindelige forvaltningsretlige

grundsætninger tilsiger, at Arbejdstilsynet skal reagere på henvendelser fra

borgerne og anvende vores ressourcer i overensstemmelse med lovens formål,

ovennævnte mission og vision. Det er dog ikke lovbefalet, at alle

henvendelser

skal resultere i et tilsynsbesøg og/eller en omfattende konkret skriftlig

sagsbehandling.

Vi må løbende prioritere vores ressourcer i

overensstemmelse med vores vision. I den forbindelse angiver den ovennævnte

instruks de almindelige retningslinier, som de tilsynsførende skal følge.

Der er i perioder mange henvendelser vedr. afhentning

af dagrenovation. De fleste kommer fra kommuner og vognmænd, men henvendelser

fra private forekommer dog også.

Den konkrete situation ved klagerens bopæl er efter

vores bedste opfattelse ganske enkel og vil sikkert kunne findes tilsvarende

ved mange andre parcelhuse.

At-anvisningen er udgivet som hjælp til virksomhedernes

vurdering af de ansattes arbejdsmiljø. Der er ikke tale om absolutte krav,

men

en vejledning om én ud af i princippet flere metoder, der kan sikre

chaufførerne et forsvarligt arbejdsmiljø.

Hermed er der heller ikke tale om en situation, hvor

Arbejdstilsynet kan give en egentlig “dispensation” . Dette

forudsætter en

tydelig fravigelse fra klare regler — lov eller bekendtgørelse.

Arbejdstilsynet kan bekræfte, at vi ikke har besvaret

klagerens sidste E-mail, da vi ikke skønnede at kunne klargøre vores

synspunkt

yderligere.

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt modtaget.

6. Regler

Lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

Kapitel 14

Klageadgang

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,

jf.

dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen

sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,

videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.

Stk. 3.

Rettidig

klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse

foreligger,

eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter

§ 77,

stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter

§ 77,

stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige

grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og

tillægge

denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Afgørelser

truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden

administrativ

myndighed.

Stk. 6.

Klage over

afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør

af

§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for

beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter