Arbejdstilsynets undladelse af at besvare en henvendelse fra en borger om at give vejledning om adgangsforhold ved afhentning af dagrenovation. Kommunens affaldsregulativ. Nævnets kompetence
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Arbejdstilsynets
undladelse af at besvare en henvendelse fra en borger om at give vejledning
om
adgangsforhold ved afhentning af dagrenovation. Kommunens affaldsregulativ.
Nævnets kompetence
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. september
2006 taget stilling til, om Arbejdsmiljøklagenævnet kan behandle Deres klage
over Arbejdstilsynets behandling af Deres henvendelse om adgangsvejen til
Deres
dagrenovationsbeholder.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke kompetence til at
behandle Deres klage.
B E G R U N D
E L S E
De har klaget over, at Arbejdstilsynet
afviser
Deres
henvendelse med henvisning til manglende ressourcer,
afviser at vejlede
Dem
med henblik på at finde en brugbar løsning på indretning af adgangsvejen til
Deres dagrenovationsbeholder
undlader at svare på
Deres henvendelser.
Arbejdsmiljøklagenævnet behandler klage over afgørelser
truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at
Arbejdstilsynet i denne sag ikke har truffet en afgørelse i henhold til
Læs alt
arbejdsmiljøloven.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder der i mod, at De klager
over Arbejdstilsynet, herunder Arbejdstilsynets sagsbehandling og anvendelse
af
ressourcer til vejledning af borgere. Klager af den art skal behandles af
Direktøren for Arbejdstilsynet, dernæst af Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 81, stk. 1
i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005.
B E M Æ R K N I N G E R
I
Ø V
R I G T
Det kan i øvrigt oplyses, at Arbejdsmiljøklagenævnet
har truffet afgørelse om, at privatpersoner har klageadgang, hvis
Arbejdstilsynet har givet påbud om manuel håndtering af dagrenovation til den
vognmand, der fjerner dagrenovationen, og Arbejdstilsynet i den forbindelse
konkret har truffet afgørelse begrundet i besigtigelse af adgangsforholdene
hos
den pågældende beboer. Dette er ikke tilfældet i denne sag.
Sluttelig bemærkes, at det efter det oplyste er X
Kommune, som over for Dem har truffet afgørelse vedrørende adgangsvejen til
Deres dagrenovationsbeholder i medfør af Regulativ for husholdningsaffald.
Klage over kommunen afgørelse kan i henhold til regulativet ikke indbringes
for
anden administrativ myndighed. Eventuel klage over kommunens sagsbehandling
rettes til tilsynsmyndigheden, X Statsamt.
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved brev af d.d. bedt
Direktøren for Arbejdstilsynet se på sagen.
På klagenævnets
vegne
XXXX
Kopi til
XXX
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller
sagen på følgende måde i udtalelse af 22. marts 2006:
”Sagens indhold
Arbejdstilsynet har ikke
foretaget tilsynsbesøg. Sagsbehandlingen består i en række E-mails:
XXX henvendte sig den 8. december 2005 vedrørende sin
privatadresse - XXX
X kommune havde kasseret adgangsvejen, da stigningen
vurderes til ikke at overholde Arbejdstilsynets regler om max 1:10 pr. meter.
Stigningen var målt til at ligge mellem ca. 10,3 % og 11,6 %. Længden er over
5
meter. Der er siden 1975 udført dagrenovation på adressen med samme ejer uden
problemer.
Kommunen henviste til, at XXX selv måtte kontakte Arbejdstilsynet.
Konkret valgte han en løsning, der anbefales i
At-anvisning nr. 4.1.0.1 bilag 1. Umiddelbart vurderet ville denne løsning
dog
- med ca. 25 trin lavet af 40x40 fliser og en max højde på 10 cm. - være
noget
mere belastende for transportørens arbejdsmiljø end det at skulle forcere en
merstigning på 3 - 5 mm. pr. meter.
Klageren anmodede Arbejdstilsynet om at være
behjælpelig med at få udredt, hvilken løsning af 2, der foretrækkes:
Dispensation for de marginale procentstigninger i
forhold til det anbefalede
En trappeløsning med ca. 25 trin, hvor transportøren
naturligvis sikres et hvilepodium undervejs.
Uanset valg af løsning er der tale om, at den fyldte
vogn skal skubbes ned ad stigningen, og den tomme vogn skubbes opad. Der er
tale om en standardvogn.
X kommune ville genoptage sagsbehandlingen, når der
foreligger en udtalelse fra Arbejdstilsynet.
XXX rykkede for svar den 2. og den 19. januar 2006.
Tilsynsførende t oplyste den 20. januar 2006, at
Arbejdstilsynet som hovedregel ikke deltager i besigtigelser og vurdering af
adgangsveje for affaldsbeholdere på konkrete adresser. Vurdering af
adgangsveje
er en del af den lovpligtige arbejdspladsvurdering for vognmænd med ansatte.
Hvis vognmanden ønskede hjælp til denne opgave, eller kommunen ønskede hjælp
til vurdering af adgangsveje til udarbejdelse af affaldsregulativ og
udbudsmateriale, kunne Arbejdstilsynet henvise til bedriftssundhedstjeneste
eller lignende konsulentbistand.
Arbejdstilsynet kan i generel form vejlede kommuner og
vognmænd ud fra At-anvisning nr. 4.1.0.1.
Samme dag replicerede XXX, at han forstod at det i
konkrete tilfælde godt kunne lade sig gøre, at Arbejdstilsynet deltog i
besigtigelser eller vurderinger, hvilket også er i overensstemmelse med
Arbejdstilsynets
mission og vision.
I den konkrete sag var der jo netop tale om en særlig
situation, hvor en betydelig forringelse af arbejdsmiljøet for transportøren
ville blive resultatet af at følge At-anvisningen. Med andre ord er der en
konflikt mellem At-anvisningen og de muligheder, der er for at give
dispensation
for ganske få mm’s stigning. Den accepterede stigning på 1:10 er jo ikke
lov,
men en hovedregel/retningslinie. Ingen kunne vel have en interesse i ikke at
udvise fleksibilitet og pragmatisk vilje til at samarbejde, så belastningen
for
transportøren bliver mindst mulig.
Det er XXX opfattelse, at der ved at fastholde At
-anvisningen som udgangspunkt ville kunne opstå en unødig konflikt om
arbejdsmiljøet, da der bliver tale om en betydelig forringelse af
adgangsvejen.
Dette ville han gerne undgå og havde derfor kigget på Arbejdstilsynets
hjemmeside og fundet, at der er fin overensstemmelse med dette formål, og
Arbejdstilsynets arbejdsgrundlag.
Samme dag replicerede T, at Arbejdstilsynet ikke
optræder som vurderingsmænd ved stridigheder imellem grundejer og
kommune/vognmand vedrørende adgangsveje.
Arbejdstilsynet har ikke kapacitet til at vurdere alle
henvendelser af denne art.
Vurderingerne har samtidig karakter af afgørelser, også
hvor de bare har været fremført mundtligt. Såfremt vurderingen har medført,
at
kommunen/vognmanden har stillet krav til borgeren om ændring af kørevej eller
ændret opstilling af affaldsbeholder, viser afgørelser fra
Arbejdsmiljøklagenævnet,
at borgeren kan være klageberettiget.
Arbejdstilsynets vurderinger i disse sager kan derfor
udvikle sig ressourcekrævende i uforholdsmæssig grad.
De fleste vurderinger af adgangsveje vil endvidere
kunne foretages ved hjælp af At-anvisningen, også uden bistand fra
Arbejdstilsynets side. Endelig var T uforstående overfor at kommunen spillede
bolden videre til Arbejdstilsynet. X kommune er udmærket bekendt med
Arbejdstilsynets holdning og forretningsgang i disse sager.
Stadig den 20. januar 2006 anførte XXX, at spørgsmålet
om ressourcer var ham som borger uvedkommende. Arbejdstilsynet har
myndighedsopgaven
og dermed forpligtelsen til at rådgive og vejlede om arbejdsmiljøet.
Der er ikke nogen konflikt mellem ham og X kommune. Men
kommunen henviser til Arbejdstilsynet som myndighed på området, og så er
bolden
jo tilbage. Hvis han som borger blot skal klage til Arbejdsmiljøklagenævnet,
er
det vel også noget, der kræver ressourcer hos Arbejdstilsynet, blandt andet
skal Arbejdstilsynet jo udtale sig på baggrund af klagen med diverse bilag
osv.
Det vil ikke betyde et mindre ressourceforbrug end at forholde sig pragmatisk
til en såre enkelt sag, hvor holdninger/politik tilsyneladende forhindrer et
konstruktivt samarbejde.
Arbejdstilsynets
sagsbehandling
Vi har den 22. februar udsendt
sædvanlig kvitteringsskrivelse.
For Arbejdstilsynet er det ikke klart i hvilket omfang
Arbejdsmiljøklagenævnet har kompetence til at behandle denne klage over vores
prioritering af ressourcer.
I overensstemmelse med sædvanlig praksis indsendes
sagen dog til klagenævnet, hvilket jo også er klagerens ønske.
”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet har ikke
truffet afgørelse i sagen.
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
De har den 17. februar 2006
sendt følgende e-mail:
”Til Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdstilsynet har som øverste myndighed lavet en
række regler om adgangsveje for transport af husholdningsaffald.
X kommune har med henvisning til AT’s anvisninger
kasseret adgangsvejen på min bolig, da den har en stigning på mellem 10.3% -
11.6% lidt afhængig af målepunkterne. AT anbefaler ikke stigninger over 10%,
men foreslår blandt andet forskellige trappeløsninger - (AT-anvisning nr.
4.1.0.1 bilag 1)
Jeg har som udgangspunkt ønsket en dispensation for
stigningen, da der er tale om transport af fyldt affaldsbeholder ned ad
stigningen på en jævn overflade og belastningen for transportøren, derfor må
anses for at være minimal.
Hvis der derimod laves en trappeløsning, så vil
transportøren efter min vurdering få forringet arbejdsmiljøet betydeligt.
Jeg vil dog gerne lave denne løsning, men da der er
tale om en større udgift, vil jeg gerne have ATs vurdering/godkendelse af
ændringen.
Jeg har derfor - efter anbefaling fra x kommune -
kontaktet AT for at få en besigtigelse på adressen. Dette har AT afvist med
henvisning til manglende ressourcer. X kommune vil først genoptage
sagsbehandlingen,
når AT har udtalt sig.
Sagsforløbet:
Den 8. december 2005 retter
jeg henvendelse til Arbejdstilsynet med henblik på at få vejledning til
indretning at adgangsvejen ved adressen xxx
Jeg rykker for svar den 2. og 19. januar 2006 eller i
det mindste blot for at en kvittering for modtagelsen af min henvendelse.
Den 20. januar hører jeg fra AT, og har via mail
korresponderet med tilsynsførende T
T oplyser afslutningsvis, at borgere, der klager til
Arbejdsmiljøklagenævnet i flere tilfælde har været klageberettiget.
Samme dag den 20. januar anmoder jeg afslutningsvis T
om at be- eller afkræfte, om det virkelig kan være meningen, at jeg skal
fremsætte en konkret klage og dermed sætte en masse ressource i spil,
manglende
ressourcer hos AT var ifølge T netop årsagen til, at myndighedsopgaven ikke
kunne udøves i det konkret tilfælde. Jeg har ikke hørt fra T siden 20. januar
2006.
Jeg anmoder derfor Arbejdsmiljøklagenævnet om at
behandle følgende klage:
AT, som har myndighedsopgaven, afviser med henvisning
til manglende ressourcer at behandle en konkret henvendelse fra en borger. Er
dette i overensstemmelse med lovgivningen?
AT afviser at vejlede borgeren i at finde en løsning,
der både kan sikre arbejdsmiljøet for transportøren og sikre, at borgeren får
hentet sit affald. Er dette i overensstemmelse med myndighedsansvaret?
AT undlader at svare på min henvendelse om at be- eller
afkræfte, om jeg formelt skal klage over AT. Kan AT som øverste myndighed
undlade at rådgive og vejlede om klage mulighederne eller blot vælge at
forblive tavs?
Afslutningsvis vil jeg gerne have oplyst, i hvilket
omfang AT mener, at retssikkerheden for borgeren, med udgangspunkt i
AT’s
myndighedsansvar/mission, er gældende i den konkrete sag.”
4.
Arbejdstilsynets udtalelse
Arbejdstilsynet fremstiller
sagen således, og har udtalt følgende den 22. marts 2006:
”Arbejdstilsynets
vurdering
Arbejdsmiljølovens § 1:
Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt
arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og
sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan
løse sikkerheds- og sundheds- spørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets
organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
Ifølge Arbejdsmiljølovens § 72 har Arbejdstilsynet
følgende opgaver:
–
vejlede
virksomheder, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og
offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
–
bistå
Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,
–
udstede forskrifter
i henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren,
–
holde sig orienteret
om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet
for
sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
–
behandle planer for
arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler mv. samt stoffer og
materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative
regler,
–
påse, at loven og de
forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra § 17
à-c.
Som klageren oplyser, fremgår følgende af vores
hjemmeside www.at.dk:
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på
arbejdsmiljøområdet.
Mission - arbejdstilsynet medvirker til et sikkert,
sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering
og
information.
Vision - arbejdstilsynet fokuserer på de væsentligste
arbejdsmiljøproblemer og retter indsatsen mod virksomheder med et belastende
ar
bejdsmiljø.
At-anvisning nr. 4.1.0.1 om Manuel håndtering og
transport af dagrenovation indeholder følgende relevante afsnit:
3.6 Stigninger i transportvejen
3.7 Særlige forhold
Bilag I Stigninger i transportveje
Af Intern instruks om vurdering af adgangsveje til
affaldsbeholdere fremgår i overensstemmelse med T udtalelse, at
Arbejdstilsynet som hovedregel ikke deltager i
besigtigelser og vurdering af adgangsveje for affaldsbeholdere på konkrete
adresser. Vurdering af adgangsveje er en del af den lovpligtige
arbejdspladsvurdering for vognmænd med ansatte. Hvis vognmanden ønsker hjælp
til denne opgave, eller kommunen ønsker hjælp til vurdering af adgangsveje
til
udarbejdelse af affaldsregulativ og udbudsmateriale, kan Arbejdstilsynet
henvise til bedriftssundhedstjeneste eller lignende konsulentbistand.
Arbejdstilsynet kan i generel form vejlede kommuner og
vogn mænd ud fra At-anvisning. 4.1.0.1.
- - - - - - - - - - - - - -
Arbejdsmiljøloven og almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger tilsiger, at Arbejdstilsynet skal reagere på henvendelser fra
borgerne og anvende vores ressourcer i overensstemmelse med lovens formål,
ovennævnte mission og vision. Det er dog ikke lovbefalet, at alle
henvendelser
skal resultere i et tilsynsbesøg og/eller en omfattende konkret skriftlig
sagsbehandling.
Vi må løbende prioritere vores ressourcer i
overensstemmelse med vores vision. I den forbindelse angiver den ovennævnte
instruks de almindelige retningslinier, som de tilsynsførende skal følge.
Der er i perioder mange henvendelser vedr. afhentning
af dagrenovation. De fleste kommer fra kommuner og vognmænd, men henvendelser
fra private forekommer dog også.
Den konkrete situation ved klagerens bopæl er efter
vores bedste opfattelse ganske enkel og vil sikkert kunne findes tilsvarende
ved mange andre parcelhuse.
At-anvisningen er udgivet som hjælp til virksomhedernes
vurdering af de ansattes arbejdsmiljø. Der er ikke tale om absolutte krav,
men
en vejledning om én ud af i princippet flere metoder, der kan sikre
chaufførerne et forsvarligt arbejdsmiljø.
Hermed er der heller ikke tale om en situation, hvor
Arbejdstilsynet kan give en egentlig “dispensation” . Dette
forudsætter en
tydelig fravigelse fra klare regler — lov eller bekendtgørelse.
Arbejdstilsynet kan bekræfte, at vi ikke har besvaret
klagerens sidste E-mail, da vi ikke skønnede at kunne klargøre vores
synspunkt
yderligere.
5. Nyt efter
klagen
Intet nyt modtaget.
6. Regler
Lov om
arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005
Kapitel 14
Klageadgang
§ 81.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov,
jf.
dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen
sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,
videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3.
Rettidig
klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse
foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter
§ 77,
stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter
§ 77,
stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige
grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og
tillægge
denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Afgørelser
truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden
administrativ
myndighed.
Stk. 6.
Klage over
afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør
af
§ 68, stk. 7, og § 68 a, stk. 5, kan indbringes for
beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- En forældrebestyrelses mulighed for at klage over Arbejdstilsynets afgørelse angående en kommunal daginstitution Retsinformation · 6. august 2008
- Strakspåbud om åndedrætsværn ved højtryksspuling Retsinformation · 1. november 2006
Lignende dokumenter
- Fastholdelse af påbud om at sikre forsvarlige færdselsveje for egne ansatte Retsinformation · 19. december 2015
- Sikring af forsvarlige adgangsveje på byggeplads og brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver Retsinformation · 20. december 2013
- Dispensation fra forbud mod indtagelse og opbevaring af drikkevarer Retsinformation · 27. april 2006
- Fastholdelse af strakspåbud om at anvende åndedrætsværn under arbejde i biohallen, indtil arbejdet blev planlagt, tilrettelagt og kunne udføres, så udsættelse for biologiske agenser undgås (sundhedsskadelige påvirkninger - organisk materiale) Retsinformation · 24. september 2019
- Fastholdelse af påbud om, at arbejdet i biohallen skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så påvirkning fra biologiske agenser så vidt muligt undgås eller iværksætte effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for sundhedsskader. Fastholdelse af påbud om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbud om at træffe effektive foranstaltninger mod påvirkning fra biologiske agenser ved arbejde i biohallen samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. Retsinformation · 24. september 2019
- Hjemvisning af strakspåbud om foranstaltninger mod påvirkning af mikroorganismer ved tømning af affaldscontainere Retsinformation · 15. november 2011