Selvforskyldt ledighed - medlemmets handlemåde under jobsamtale oplysninger om jobsøgning i København - kasserefusion forsvarligt skøn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selvforskyldt
ledighed - medlemmets handlemåde under jobsamtale – oplysninger om
jobsøgning i
København - kasserefusion – forsvarligt skøn
NN
Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 5.
oktober 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
NN anses for selvforskyldt ledig og skal pålægges en
karantæne på 3 uger.
De med urette udbetalte dagpenge i karantæneperioden
skal ikke tilbagebetales.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af den 21. juni 2006.
B E G R
U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
AF bad NN ringe den
6. september 2005 til ApS med henblik på ansættelse som tømrer,
–
arbejdsgiveren
oplyste til AF: ” Ønsker ikke jobbet. Søger arbejde i København,
forventer ansættelse
om 1- 2 uger”,
–
medlemmet den 12.
september 2005 telefonisk oplyste a-kassen om, at han ikke havde afvist at
tage
Læs alt
arbejde hos ...ApS,
–
af medlemmets
jobsøgningsskema fremgår, at medlemmet den 8. september 2005 søgte job i
København og ligeledes den 12. september 2005 søgte 2 stillinger i København,
–
arbejdsgiveren den
20. september 2005 uddybende oplyst, at NN havde sagt, at han skulle til
København og søge job i weekenden og han mente lønningerne var bedre i
København. Arbejdsgiveren var ikke interesseret i at ansætte NN for 1 uge,
–
NN i forbindelse med
tilsynssagen har oplyst, at han tilbød ...ApS at starte dagen efter, og at
han
oplyste, at da han havde gigtproblemer ville han gerne arbejde indendørs om
vinteren, og
–
omtalen af København
kunne være en henkastet bemærkning uden relevans.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed
skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde,
der
er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter
kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden
gyldig grund afslår et formidlet arbejde.
Det omfatter også situationer, der kan sidestilles med
afslag, herunder hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at AF eller
a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter
medlemmet.
De gyldige grunde, der kan begrunde, at et medlem
afslår et formidlet arbejde fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelsen om
selvforskyldt ledighed.
Ankenævnet finder, at NN under ansættelsessamtalen har handlet
på en måde, der kan sidestilles med afslag på formidlet arbejde.
Ankenævnet har lagt vægt på, at NN ifølge
arbejdsgiverens tilbagemelding til AF uopfordret under ansættelsessamtalen
den
6. september 2005 oplyste, at han søgte arbejde i København og forventede
ansættelse om 1-2 uger.
Ankenævnet har lagt vægt på at det af NNs
jobsøgningsskema fremgik, at NN den 8. september søgte 1 stilling og den 12.
september 2005 søgte 2 stillinger i København, hvilket underbygger
arbejdsgiverens
oplysninger.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at medlemmet har
oplyst, at omtalen af København kunne være en henkastet bemærkning uden
relevans.
Selv om NN tilbød at han kunne starte dagen efter måtte
han indse, at omtalen af jobsøgning i København måtte betyde, at
arbejdsgiverens interesse i at ansætte ham var væsentlig formindsket. Selv om
medlemmet ikke havde oplyst, at han forventede ansættelse i løbet af 1-2 uger
måtte mulighederne for en ansættelse i København være nærliggende.
Oplysningerne
om jobsøgning i København anser ankenævnet for årsagen til, at NN ikke blev
ansat.
Det er således ankenævnets vurdering, at NN har handlet
på en måde der gjorde, at arbejdsgiveren ikke ønskede at ansætte ham, og at
han
derfor er selvforskyldt ledig, og skal have en effektiv karantæne på 3 uger.
BEMÆRKNINGER
A-kassen har i klagen anført, at direktoratets brev af
16. maj 2005 skulle være udformet som en partshøring, hvorunder forskellige
udsagn blev foreholdt NN, herunder hvorfor han tilbød at få afsluttet sagen
ved
at indbetale ydelser modtaget efter formidlingssamtalen.
Ankenævnet har noteret, at NN den 15. december 2005
havde uddybet hændelsesforløbet den 6. september 2005 overfor a-kassen.
NN fik den 16. maj 2006 anledning til at kommentere
sine synspunkter i relation til direktoratets udmelding omkring a-kassens
vurdering af hændelsen den 6. september 2005, samt eventuelt kommentere sagen
yderligere. NN havde ingen bemærkninger til direktoratets brev.
Ankenævnet finder, at sagen var tilstrækkeligt oplyst
til at der kunne træffes afgørelse om hvorvidt medlemmet måtte anses for
selvforskyldt ledig den 6. september 2005.
R E G L E R
Ankenævnet
henviser til
–
Lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003,
§ 63, stk. 1, nr. 1,
–
Bekendtgørelse nr.
514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, § 10, stk. 1, og stk. 2, nr.
2.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som
ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de
følgende sider.
Kopi til:
A-kassen
Arbejdsdirektoratet
Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003:
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed
skyldes,
1)
at medlemmet uden
fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af
arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov
om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
Stk. 4.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1
pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to
gange
inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil
1)
et fuldtidsforsikret
medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,
2)
et deltidsforsikret
medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller
3)
et medlem i mindst 26
uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-4.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
Afslag på formidlet arbejde
§ 10.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis
medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde.
Dette
gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor
medlemmet:
1)
deltager i et tilbud
efter en jobplan, eller
2)
får godtgørelse som
ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter også situationer, der kan
sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:
1)
melder afbud til
eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har
indkaldt
medlemmet til, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos
arbejdsgiveren,
2)
udviser en adfærd,
som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at
arbejdsgiveren
ikke ansætter medlemmet,
3)
melder afbud til
eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har
indkaldt
medlemmet til på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om
til
AF senest 14 dage før ferien holdes,
4)
ikke møder til en
formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til på grund
af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for
afsendelsen
af AF’s indkaldelse til samtalen har meddelt AF, eller
5)
ikke møder til en
formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt til, eller ikke møder
til en formidlingssamtale hos arbejdsgiveren på grund af sygdom, som
medlemmet
ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for
samtalen.
Stk. 3.
Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis
et medlem ikke møder til en samtale eller et formidlet arbejde, hvis det
skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.
Stk. 4.
Stk. 1-2 gælder ikke, hvis AF har
fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde.
Kapitel 3
Gyldige Grunde
§ 12.
En gyldig grund skal foreligge på det
tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud
efter
en jobplan.
Stk. 2.
Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til
afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet
har
foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 13.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for:
1)
at medlemmet på grund
af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2)
at arbejdet vil
medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer,
herunder problemer ved graviditet.
Stk. 2.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder også ved afslag på et
tilbud efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Transport
§ 14.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der
går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i
bekendtgørelse
om rådighed.
Stk. 2.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar
tilknytning til:
1)
omlægning af
offentlige transportmidler,
2)
ændring af
arbejdstidens placering, eller
3)
bortfald af en privat
aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet
ikke har råderet over transportmidlet.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder også ved afslag på et
tilbud efter en jobplan
.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Pasning af familie
§ 15.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre
familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.
Stk. 2.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg
på
at skaffe en pasningsmulighed.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Efterløn
§ 16.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk
går
på efterløn.
Stk. 2.
Ved afslag er det et krav, at medlemmet har
søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med
virkning
fra ansøgningen.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Deltidsforsikredes arbejdstid
§ 17.
Et deltidsforsikret medlem kan afslå
eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller
beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.
Stk. 2.
Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede
arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har
accepteret arbejdstiden.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Tab af supplerende dagpenge
§ 18.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf.
§ 60,
stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.
Stk. 2.
Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde
inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.
Frigørelsesattest
§ 19.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi
arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en
frigørelsesattest
tilbage.
Stk. 2.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet
ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende
dagpenge.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Arbejde i udlandet
§ 20.
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis
arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet:
1)
under ansættelsen har
bopæl i Danmark,
2)
er udsendt af den
danske stat, eller
3)
er ansat hos en
arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.
Stk. 2.
Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis
arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Produktion af krigsmateriel
§ 21.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere
krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 2.
A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring
fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om
krigsmateriel m.v.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1)
afslag på et tilbud
efter en jobplan, og
2)
ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
§ 22.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få:
1)
støtte efter lov om
social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, eller
2)
støtte efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.
Stk. 2.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
fået afslag på at få orlov fra arbejdet.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan, og
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Arbejdspladsen
§ 23.
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis
almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte
med
arbejdet.
Stk. 2.
Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig
til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den
faglige organisation.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren
flytter for at overtage arbejde mv.
§ 24.
Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse
med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet
for at:
1)
overtage et arbejde
af mere end 5 ugers varighed,
2)
begynde på en
uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et
uddannelsesforløb,
hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller
3)
begynde eller flytte
en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang,
der
kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2.
Det er et krav:
1)
at medlemmets
opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren
er
flyttet,
2)
at ægtefællens eller
samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde
mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om
rådighed, og
3)
at medlemmets daglige
transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere
end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 3.
Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Fratrædelsesgodtgørelse
§ 25.
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis
medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der
medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i
arbejdsløshedsdagpenge
mv.
Stk. 2.
Det er et krav:
1)
at godtgørelsen gives
som et led i en fratrædelsesordning, og
2)
at godtgørelsen
sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst
svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens
opsigelsesvarsel.
Fysisk vold
§ 26.
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis
en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller
samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når:
1)
ophøret og flytningen
sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og
2)
det ved en lægeattest
eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for
fysisk
vold.
Stk. 2.
Et medlem kan opsige et arbejde, selv om
medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en
politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare
for
medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle
eller
samlevers side.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Det formidlede arbejde
§ 27.
Et medlem kan afslå et formidlet
arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter
reglerne
i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Overtagelse af arbejde mv., som et medlem selv har
fundet
§ 28.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal:
1)
overtage et arbejde
af mere end 5 ugers varighed,
2)
begynde på en
uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
3)
begynde som
selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan
sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Stk. 2.
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis
medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes
medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet
forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle
have
været fratrådt.
Stk. 3.
Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1,
nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet
overtager,
er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan
give ret til supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en
jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal:
1)
overtage et arbejde
af mere end 5 ugers varighed,
2)
begynde på en uddannelse
af mindst 1 års varighed, eller
3)
begynde som
selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan
sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Overtagelse af formidlet arbejde
§ 29.
Et medlem kan ophøre i et tilbud efter
en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er
formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i
Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Flere arbejdsforhold
§ 30.
Et medlem kan opsige et af flere
arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om
ugen,
hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et
timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.
Sammenfald mellem arbejde og bolig
§ 31.
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis
arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan
disponere over boligen.
Stk. 2.
Det er et krav:
1)
at medlemmet ikke har
haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over
boligen, og
2)
at arbejdet ikke kan
udføres fra den nye bolig.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et
tilbud efter en jobplan.
Manglende færdigheder
§ 32.
Et medlem kan ophøre i et tilbud om
uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet
ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.
Rimeligt tilbud mv.
§ 33.
Et medlem kan afslå eller ophøre i et
tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse,
der
er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Aftjene værnepligt mv.
§ 34.
Et medlem kan afslå eller opsige et
arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre
FN-tjeneste
eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og
orlov
til FN-tjeneste mv.
Stk. 2.
Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet
af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1)
afslag på at være med
til at udarbejde eller revidere en jobplan,
2)
afslag på et tilbud
efter en jobplan, og
3)
ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som
hovedbeskæftigelse
§ 35.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet
opsiger
et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Kapitel 4
Sanktioner
Karantæne
§ 36.
Et medlem skal have 3 ugers karantæne,
hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf.
dog
§ 39.
Stk. 2.
Er medlemmet selvforskyldt ledig efter
§ 7 eller § 8 anses karantænen for udstået, hvis den ikke er
afviklet
senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter
arbejdsgiverens
opsigelsesvarsel.
Placering af karantænen
§ 37.
En karantæne har virkning fra den dag,
hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog
stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf.
dog stk. 2-4 og stk. 6.
Stk. 2.
En karantæne får tidligst virkning efter udløbet
af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i
forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i
dagpenge
efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv
.
Stk. 3.
Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens
medlemmet deltager i et tilbud efter en jobplan, og får medlemmet i perioden
en
ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning
fra
det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med aktiviteten.
Stk. 4.
Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens
medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og
barselsorlov
mv., får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte
eller får godtgørelse efter lov om erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor
medlemmet ophører med at få orlovsydelse, barseldagpenge,
voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Afslår et medlem, der har pligt til at
overtage formidlet arbejde, et formidlet arbejde, mens medlemmet får
godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen-
og
efteruddannelse, får karantænen virkning fra den dag, medlemmet afslår et
formidlet arbejde.
Stk. 6.
Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig
grund, men fortsætter i det samme eller i et tilsvarende ansættelsesforhold
hos
arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt
fratrådt.
Forældelse og afvikling af karantæner
§ 38.
En karantæne kan kun afvikles i
perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden
ydelse, som a-kassen udbetaler.
Stk. 2.
En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke
er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i
forbindelse med et afslag eller et ophør. Hvis et medlem inden for 3 måneder
efter det tidspunkt, hvor en karantæne har virkning fra, begynder at få
voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov
om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, forlænges de 3 måneder,
jf.
1. pkt., svarende til den periode, hvor medlemmet får voksenuddannelsesstøtte
eller godtgørelse.
Stk. 3.
En karantæne er også udstået, hvis et medlem
efter et afslag eller et ophør har haft arbejde i et omfang, der for
fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5
gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden opgøres på
grundlag
af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets
dagpengesats.
Stk. 4.
Et medlem, der samtidigt har fået flere
karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først.
Gentagelsesvirkning og arbejdskrav
§ 39.
Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis
medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt
ledig
efter bestemmelserne i kapitel 2.
Stk. 2.
Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få
dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på
10
uger.
Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem kan igen få
dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10
uger.
Stk. 4.
Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet
i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i et
omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Medlemmet
må ikke samtidig have modtaget offentligt tilskud til etablering og drift af
selvstændig virksomhed.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i
ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til
dagpenge
efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom.
Hvis
medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet
have
en karantæne efter § 36 for hver af de gange, medlemmet er blevet
selvforskyldt ledig.
NN
Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 5.
oktober 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
A-kassen har ikke ret til refusion for ydelser udbetalt
til medlemmet i karantæneperioden.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af den 21. juni 2006.
B E G R
U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
–
Ankenævnet dags dato har truffet afgørelse om, at
medlemmet var selvforskyldt ledig den 6. september 2005 og skulle have 3
ugers
karantæne. Dagpenge udbetalt i karantæneperioden var udbetalt med urette.
Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med
urette, har kassen ikke krav på refusion og skal betale udbetalte
refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes
medlemmets
svigagtige forhold jf. § 86, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Skyldes fejludbetalingen en skønsmæssig afgørelse, har
kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt
grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt, jf. § 3,
stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion for
fejludbetalte
ydelser.
Ankenævnet finder ikke at a-kassen har skønnet
forsvarligt.
Ankenævnet har lagt vægt på at medlemmet på eget
initiativ oplyste arbejdsgiveren om, at han søgte job i København, og at
dette
blev underbygget af det jobskema medlemmet udfyldte den 12. september 2005.
Arbejdsgiverens
interesse i at ansætte medlemmet blev dermed svækket og medførte, at
medlemmet
ikke blev ansat.
Det forhold, at samtalen mellem arbejdsgiveren og
medlemmet foregik telefonisk kan ikke medføre, at der foreligger usikkerhed
om,
hvorvidt jobsøgning i København blev omtalt af medlemmet.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
–
§ 86, stk. 1 og stk.
4
i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
–
§ 3, stk. 1 og § 5,
stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om
a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som
ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de
følgende sider.
Kopi til:
NN,
Arbejdsdirektoratet,
Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003.
§ 86.
Et medlem, som uberettiget har
modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet
tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet
omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis
medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet
var
uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 4.
Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf.
stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion
fra
statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte
ydelse
tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets
svigagtige
forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give
tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten
ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte
beløb.
Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for
udbetalte ydelser
§ 3.
En a-kasse har ikke ret til refusion,
hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal
a-kassen betale den tilbage.
Stk. 2.
A-kassen har dog ret til refusion i de i
§§ 4-7 anførte tilfælde.
§ 5.
Hvis udbetalingen skyldes en
skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har
sikret
sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for
forsvarligt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Refusion, skønsmæssig afgørelse, grundlaget for a-kassens afgørelse, svig – uagtsomhed, ikke refusion i karantæneperioden Retsinformation · 5. juni 2008
- Betingelser for ret til dagpenge - konflikt (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Forseelse mod kassen - sanktion. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Ikke tilbagebetaling af supplerende dagpenge efter frifindende dom for tilbagebetaling af for meget udbetalt løn. Retsinformation · 24. september 1997
- Samtidig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og kursusgodtgørelse (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fastansættelse eller løsarbejde. Dimittendsats eller individuel sats. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Refusion skønsmæssig afgørelse selvforskyldt ledighed Retsinformation · 10. april 2006
- Selvforskyldt ledighed Retsinformation · 1. marts 2004
- Dagpenge, står ikke til rådighed, ikke vilje og evne til at komme ud af ledigheden Retsinformation · 20. januar 2009
- Refusion - selvforskyldt ledighed revision af handlingsplan - udeblivelse forglemmelse Retsinformation · 27. april 2006
- Ret til refusion manglende fremmøde på AF lempelse af reglerne for selvforskyldt ledighed Retsinformation · 24. juli 2003
- Selvforskyldt ledig, refusion, kassens skøn Retsinformation · 10. april 2006