Spring til indhold

Retsinformation

Selvforskyldt ledighed - medlemmets handlemåde under jobsamtale oplysninger om jobsøgning i København - kasserefusion forsvarligt skøn

KEN nr 10237 af 09/10/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvforskyldt

ledighed - medlemmets handlemåde under jobsamtale – oplysninger om

jobsøgning i

København - kasserefusion – forsvarligt skøn

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 5.

oktober 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NN anses for selvforskyldt ledig og skal pålægges en

karantæne på 3 uger.

De med urette udbetalte dagpenge i karantæneperioden

skal ikke tilbagebetales.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 21. juni 2006.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

AF bad NN ringe den

6. september 2005 til ApS med henblik på ansættelse som tømrer,

–

arbejdsgiveren

oplyste til AF: ” Ønsker ikke jobbet. Søger arbejde i København,

forventer ansættelse

om 1- 2 uger”,

–

medlemmet den 12.

september 2005 telefonisk oplyste a-kassen om, at han ikke havde afvist at

tage

Læs alt

arbejde hos ...ApS,

–

af medlemmets

jobsøgningsskema fremgår, at medlemmet den 8. september 2005 søgte job i

København og ligeledes den 12. september 2005 søgte 2 stillinger i København,

–

arbejdsgiveren den

20. september 2005 uddybende oplyst, at NN havde sagt, at han skulle til

København og søge job i weekenden og han mente lønningerne var bedre i

København. Arbejdsgiveren var ikke interesseret i at ansætte NN for 1 uge,

–

NN i forbindelse med

tilsynssagen har oplyst, at han tilbød ...ApS at starte dagen efter, og at

han

oplyste, at da han havde gigtproblemer ville han gerne arbejde indendørs om

vinteren, og

–

omtalen af København

kunne være en henkastet bemærkning uden relevans.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed

skyldes, at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde,

der

er formidlet af arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter

kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden

gyldig grund afslår et formidlet arbejde.

Det omfatter også situationer, der kan sidestilles med

afslag, herunder hvis et medlem udviser en adfærd, som gør, at AF eller

a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter

medlemmet.

De gyldige grunde, der kan begrunde, at et medlem

afslår et formidlet arbejde fremgår af kapitel 3 i bekendtgørelsen om

selvforskyldt ledighed.

Ankenævnet finder, at NN under ansættelsessamtalen har handlet

på en måde, der kan sidestilles med afslag på formidlet arbejde.

Ankenævnet har lagt vægt på, at NN ifølge

arbejdsgiverens tilbagemelding til AF uopfordret under ansættelsessamtalen

den

6. september 2005 oplyste, at han søgte arbejde i København og forventede

ansættelse om 1-2 uger.

Ankenævnet har lagt vægt på at det af NNs

jobsøgningsskema fremgik, at NN den 8. september søgte 1 stilling og den 12.

september 2005 søgte 2 stillinger i København, hvilket underbygger

arbejdsgiverens

oplysninger.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at medlemmet har

oplyst, at omtalen af København kunne være en henkastet bemærkning uden

relevans.

Selv om NN tilbød at han kunne starte dagen efter måtte

han indse, at omtalen af jobsøgning i København måtte betyde, at

arbejdsgiverens interesse i at ansætte ham var væsentlig formindsket. Selv om

medlemmet ikke havde oplyst, at han forventede ansættelse i løbet af 1-2 uger

måtte mulighederne for en ansættelse i København være nærliggende.

Oplysningerne

om jobsøgning i København anser ankenævnet for årsagen til, at NN ikke blev

ansat.

Det er således ankenævnets vurdering, at NN har handlet

på en måde der gjorde, at arbejdsgiveren ikke ønskede at ansætte ham, og at

han

derfor er selvforskyldt ledig, og skal have en effektiv karantæne på 3 uger.

BEMÆRKNINGER

A-kassen har i klagen anført, at direktoratets brev af

16. maj 2005 skulle være udformet som en partshøring, hvorunder forskellige

udsagn blev foreholdt NN, herunder hvorfor han tilbød at få afsluttet sagen

ved

at indbetale ydelser modtaget efter formidlingssamtalen.

Ankenævnet har noteret, at NN den 15. december 2005

havde uddybet hændelsesforløbet den 6. september 2005 overfor a-kassen.

NN fik den 16. maj 2006 anledning til at kommentere

sine synspunkter i relation til direktoratets udmelding omkring a-kassens

vurdering af hændelsen den 6. september 2005, samt eventuelt kommentere sagen

yderligere. NN havde ingen bemærkninger til direktoratets brev.

Ankenævnet finder, at sagen var tilstrækkeligt oplyst

til at der kunne træffes afgørelse om hvorvidt medlemmet måtte anses for

selvforskyldt ledig den 6. september 2005.

R E G L E R

Ankenævnet

henviser til

–

Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003,

§ 63, stk. 1, nr. 1,

–

Bekendtgørelse nr.

514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, § 10, stk. 1, og stk. 2, nr.

2.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003:

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed

skyldes,

1)

at medlemmet uden

fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af

arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 3 i lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats,

Stk. 4.

Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1

pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to

gange

inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1)

et fuldtidsforsikret

medlem har haft mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger,

2)

et deltidsforsikret

medlem har haft mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger, eller

3)

et medlem i mindst 26

uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1-4.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

Afslag på formidlet arbejde

§ 10.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis

medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde.

Dette

gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor

medlemmet:

1)

deltager i et tilbud

efter en jobplan, eller

2)

får godtgørelse som

ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens

voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter også situationer, der kan

sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:

1)

melder afbud til

eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har

indkaldt

medlemmet til, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos

arbejdsgiveren,

2)

udviser en adfærd,

som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at

arbejdsgiveren

ikke ansætter medlemmet,

3)

melder afbud til

eller ikke møder til en formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har

indkaldt

medlemmet til på grund af ferie, som medlemmet ikke har givet meddelelse om

til

AF senest 14 dage før ferien holdes,

4)

ikke møder til en

formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt medlemmet til på grund

af afholdelse af en enkelt feriedag, som medlemmet ikke på tidspunktet for

afsendelsen

af AF’s indkaldelse til samtalen har meddelt AF, eller

5)

ikke møder til en

formidlingssamtale, som AF eller a-kassen har indkaldt til, eller ikke møder

til en formidlingssamtale hos arbejdsgiveren på grund af sygdom, som

medlemmet

ikke har givet besked om til AF eller arbejdsgiveren inden tidspunktet for

samtalen.

Stk. 3.

Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis

et medlem ikke møder til en samtale eller et formidlet arbejde, hvis det

skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.

Stk. 4.

Stk. 1-2 gælder ikke, hvis AF har

fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde.

Kapitel 3

Gyldige Grunde

§ 12.

En gyldig grund skal foreligge på det

tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud

efter

en jobplan.

Stk. 2.

Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til

afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet

har

foretaget efter eget valg.

Helbred

§ 13.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for:

1)

at medlemmet på grund

af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2)

at arbejdet vil

medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer,

herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2.

Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også ved afslag på et

tilbud efter en jobplan.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Transport

§ 14.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der

går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i

bekendtgørelse

om rådighed.

Stk. 2.

Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar

tilknytning til:

1)

omlægning af

offentlige transportmidler,

2)

ændring af

arbejdstidens placering, eller

3)

bortfald af en privat

aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet

ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også ved afslag på et

tilbud efter en jobplan

.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Pasning af familie

§ 15.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre

familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2.

Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg

på

at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også ved:

1)

afslag på at være med

til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2)

afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Efterløn

§ 16.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk

går

på efterløn.

Stk. 2.

Ved afslag er det et krav, at medlemmet har

søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med

virkning

fra ansøgningen.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder også ved:

1)

afslag på at være med

til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2)

afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4.

Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

§ 17.

Et deltidsforsikret medlem kan afslå

eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller

beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2.

Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede

arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har

accepteret arbejdstiden.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også ved:

1)

afslag på at være med

til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2)

afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Tab af supplerende dagpenge

§ 18.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf.

§ 60,

stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.

Stk. 2.

Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde

inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.

Frigørelsesattest

§ 19.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi

arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en

frigørelsesattest

tilbage.

Stk. 2.

Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet

ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende

dagpenge.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Arbejde i udlandet

§ 20.

Et medlem kan opsige et arbejde, hvis

arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet:

1)

under ansættelsen har

bopæl i Danmark,

2)

er udsendt af den

danske stat, eller

3)

er ansat hos en

arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.

Stk. 2.

Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis

arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Produktion af krigsmateriel

§ 21.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere

krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2.

A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring

fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om

krigsmateriel m.v.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder også ved:

1)

afslag på et tilbud

efter en jobplan, og

2)

ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

§ 22.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få:

1)

støtte efter lov om

social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker

at dø i eget hjem, eller

2)

støtte efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2.

Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også ved:

1)

afslag på at være med

til at udarbejde eller revidere en jobplan, og

2)

afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Arbejdspladsen

§ 23.

Et medlem kan opsige et arbejde, hvis

almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte

med

arbejdet.

Stk. 2.

Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig

til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den

faglige organisation.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren

flytter for at overtage arbejde mv.

§ 24.

Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse

med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet

for at:

1)

overtage et arbejde

af mere end 5 ugers varighed,

2)

begynde på en

uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et

uddannelsesforløb,

hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller

3)

begynde eller flytte

en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang,

der

kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2.

Det er et krav:

1)

at medlemmets

opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren

er

flyttet,

2)

at ægtefællens eller

samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde

mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om

rådighed, og

3)

at medlemmets daglige

transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere

end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3.

Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Fratrædelsesgodtgørelse

§ 25.

Et medlem kan opsige et arbejde, hvis

medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der

medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i

arbejdsløshedsdagpenge

mv.

Stk. 2.

Det er et krav:

1)

at godtgørelsen gives

som et led i en fratrædelsesordning, og

2)

at godtgørelsen

sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst

svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens

opsigelsesvarsel.

Fysisk vold

§ 26.

Et medlem kan opsige et arbejde, hvis

en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller

samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når:

1)

ophøret og flytningen

sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og

2)

det ved en lægeattest

eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for

fysisk

vold.

Stk. 2.

Et medlem kan opsige et arbejde, selv om

medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en

politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare

for

medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle

eller

samlevers side.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Det formidlede arbejde

§ 27.

Et medlem kan afslå et formidlet

arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter

reglerne

i §§ 7 og 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Overtagelse af arbejde mv., som et medlem selv har

fundet

§ 28.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal:

1)

overtage et arbejde

af mere end 5 ugers varighed,

2)

begynde på en

uddannelse af mindst 1 års varighed, eller

3)

begynde som

selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan

sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Stk. 2.

Et medlem kan opsige et arbejde, hvis

medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes

medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet

forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle

have

været fratrådt.

Stk. 3.

Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1,

nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet

overtager,

er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan

give ret til supplerende dagpenge.

Stk. 4.

Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en

jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal:

1)

overtage et arbejde

af mere end 5 ugers varighed,

2)

begynde på en uddannelse

af mindst 1 års varighed, eller

3)

begynde som

selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan

sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.

Overtagelse af formidlet arbejde

§ 29.

Et medlem kan ophøre i et tilbud efter

en jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er

formidlet af a-kassen, andre aktører eller AF efter reglerne i

Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Flere arbejdsforhold

§ 30.

Et medlem kan opsige et af flere

arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om

ugen,

hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et

timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge.

Sammenfald mellem arbejde og bolig

§ 31.

Et medlem kan opsige et arbejde, hvis

arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan

disponere over boligen.

Stk. 2.

Det er et krav:

1)

at medlemmet ikke har

haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over

boligen, og

2)

at arbejdet ikke kan

udføres fra den nye bolig.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et

tilbud efter en jobplan.

Manglende færdigheder

§ 32.

Et medlem kan ophøre i et tilbud om

uddannelse efter en jobplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet

ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen.

Rimeligt tilbud mv.

§ 33.

Et medlem kan afslå eller ophøre i et

tilbud efter en jobplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse,

der

er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Aftjene værnepligt mv.

§ 34.

Et medlem kan afslå eller opsige et

arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre

FN-tjeneste

eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og

orlov

til FN-tjeneste mv.

Stk. 2.

Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet

af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder også ved:

1)

afslag på at være med

til at udarbejde eller revidere en jobplan,

2)

afslag på et tilbud

efter en jobplan, og

3)

ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som

hovedbeskæftigelse

§ 35.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet

opsiger

et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.

Kapitel 4

Sanktioner

Karantæne

§ 36.

Et medlem skal have 3 ugers karantæne,

hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf.

dog

§ 39.

Stk. 2.

Er medlemmet selvforskyldt ledig efter

§ 7 eller § 8 anses karantænen for udstået, hvis den ikke er

afviklet

senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter

arbejdsgiverens

opsigelsesvarsel.

Placering af karantænen

§ 37.

En karantæne har virkning fra den dag,

hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en jobplan., jf. dog

stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf.

dog stk. 2-4 og stk. 6.

Stk. 2.

En karantæne får tidligst virkning efter udløbet

af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i

forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at

medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i

dagpenge

efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv

.

Stk. 3.

Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens

medlemmet deltager i et tilbud efter en jobplan, og får medlemmet i perioden

en

ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning

fra

det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med aktiviteten.

Stk. 4.

Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens

medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og

barselsorlov

mv., får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

eller får godtgørelse efter lov om erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor

medlemmet ophører med at få orlovsydelse, barseldagpenge,

voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Afslår et medlem, der har pligt til at

overtage formidlet arbejde, et formidlet arbejde, mens medlemmet får

godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen-

og

efteruddannelse, får karantænen virkning fra den dag, medlemmet afslår et

formidlet arbejde.

Stk. 6.

Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig

grund, men fortsætter i det samme eller i et tilsvarende ansættelsesforhold

hos

arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt

fratrådt.

Forældelse og afvikling af karantæner

§ 38.

En karantæne kan kun afvikles i

perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden

ydelse, som a-kassen udbetaler.

Stk. 2.

En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke

er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i

forbindelse med et afslag eller et ophør. Hvis et medlem inden for 3 måneder

efter det tidspunkt, hvor en karantæne har virkning fra, begynder at få

voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov

om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, forlænges de 3 måneder,

jf.

1. pkt., svarende til den periode, hvor medlemmet får voksenuddannelsesstøtte

eller godtgørelse.

Stk. 3.

En karantæne er også udstået, hvis et medlem

efter et afslag eller et ophør har haft arbejde i et omfang, der for

fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5

gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden opgøres på

grundlag

af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets

dagpengesats.

Stk. 4.

Et medlem, der samtidigt har fået flere

karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først.

Gentagelsesvirkning og arbejdskrav

§ 39.

Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis

medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt

ledig

efter bestemmelserne i kapitel 2.

Stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få

dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på

10

uger.

Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem kan igen få

dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10

uger.

Stk. 4.

Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet

i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i et

omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Medlemmet

må ikke samtidig have modtaget offentligt tilskud til etablering og drift af

selvstændig virksomhed.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i

ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til

dagpenge

efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom.

Hvis

medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet

have

en karantæne efter § 36 for hver af de gange, medlemmet er blevet

selvforskyldt ledig.

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 5.

oktober 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke ret til refusion for ydelser udbetalt

til medlemmet i karantæneperioden.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 21. juni 2006.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

Ankenævnet dags dato har truffet afgørelse om, at

medlemmet var selvforskyldt ledig den 6. september 2005 og skulle have 3

ugers

karantæne. Dagpenge udbetalt i karantæneperioden var udbetalt med urette.

Hvis dagpenge eller andre ydelser er udbetalt med

urette, har kassen ikke krav på refusion og skal betale udbetalte

refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes

medlemmets

svigagtige forhold jf. § 86, stk. 4 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Skyldes fejludbetalingen en skønsmæssig afgørelse, har

kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt

grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt, jf. § 3,

stk. 1 i bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion for

fejludbetalte

ydelser.

Ankenævnet finder ikke at a-kassen har skønnet

forsvarligt.

Ankenævnet har lagt vægt på at medlemmet på eget

initiativ oplyste arbejdsgiveren om, at han søgte job i København, og at

dette

blev underbygget af det jobskema medlemmet udfyldte den 12. september 2005.

Arbejdsgiverens

interesse i at ansætte medlemmet blev dermed svækket og medførte, at

medlemmet

ikke blev ansat.

Det forhold, at samtalen mellem arbejdsgiveren og

medlemmet foregik telefonisk kan ikke medføre, at der foreligger usikkerhed

om,

hvorvidt jobsøgning i København blev omtalt af medlemmet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 86, stk. 1 og stk.

4

i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

–

§ 3, stk. 1 og § 5,

stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om

a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

NN,

Arbejdsdirektoratet,

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har

modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet

tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet

omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis

medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet

var

uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf.

stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion

fra

statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte

ydelse

tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets

svigagtige

forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give

tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten

ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte

beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for

udbetalte ydelser

§ 3.

En a-kasse har ikke ret til refusion,

hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der udbetalt refusion, skal

a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2.

A-kassen har dog ret til refusion i de i

§§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 5.

Hvis udbetalingen skyldes en

skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion, hvis a-kassen har

sikret

sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for

forsvarligt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter