Spring til indhold

Retsinformation

Refusion - selvforskyldt ledighed revision af handlingsplan - udeblivelse forglemmelse

KEN nr 9971 af 26/10/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Refusion

- selvforskyldt ledighed – revision af handlingsplan - udeblivelse

–

forglemmelse

NN

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen kan ikke få refusion for de udbetalte dagpenge.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af

24. juni 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

-

NN var tilmeldt AF som

arbejdssøgende,

-

NN blev indkaldt til

møde på AF den 30. september 2004,

-

det af brevet fremgik

at NN skulle give besked til AF hvis hun havde fået arbejde eller hun var

blevet

syg,

-

NN i den pågældende

uge var i fuldtidsarbejde som vikar,

-

NN den 4. oktober 2004

ringede og oplyste, at hun havde glemt mødet,

Læs alt

-

NN den 12. oktober

2004 blev indkaldt til møde om en jobplan på AF den 17. november 2004,

-

NN var vejledt om at

der var mødepligt og udeblivelse kunne få dagpengemæssige konsekvenser,

-

NN ikke mødte til

samtalen,

-

NN havde arbejde som

vikar i Åle SFO, og at NN havde fri den 17. november 2004 og var gået på

juleindkøb og

-

Ankenævnet i dag har

truffet afgørelse om, at NN er selvforskyldt ledig ved udeblivelsen den 17.

november 2004.

Ankenævnet bemærker, at et medlem anses som selvforskyldt

ledig, hvis medlemmet afslår at være med til at udarbejde en jobplan uden

gyldig grund. Dette gælder også situationer, der kan sidestilles med et

afslag,

f. eks. hvis et medlem udebliver uden gyldig

grund, jf. § 11, stk. 3, nr. 1 i bekendtgørelsen om selvforskyldt

ledighed.

De gyldige grunde er udtømmende opregnet i kapitel 3 i

bekendtgørelsen.

Ankenævnet finder, at NN skal anses for ikke at have haft vilje

til at møde til samtalen om jobplanen på AF. Ankenævnet lægger vægt på, at NN

ikke mødte til det indkaldte møde på AF den 17. november 2004 og at hun

henvendte sig til a-kassen efter at have modtaget AF’s brev om

udeblivelsen.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at NN tidligere, den 30. september 2004

havde

glemt en indkaldelse til et møde om en jobplan og undladt at kontakte AF med

oplysninger om, at hun var forhindret i at møde på grund af fuldtidsarbejde i

denne uge.

Ankenævnet finder at NN burde have udvist større agtpågivenhed

da hun modtog indkaldelsen den 12. oktober 2004 for at sikre sig, at hun ikke

glemte det nye møde. Ankenævnet finder at NN burde have indført aftalen

vedrørende den 17. november 2004 i sin kalender.

NN anses derfor for at være udeblevet fra samtalen hvilket

forhold sidestilles med afslag på at medvirke til udarbejdelse af jobplan. NN

skal derfor anses for selvforskyldt ledig.

Efter § 3 stk. 1, 1. pkt. i bekendtgørelsen om refusion har en

a-kasse ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.

Det fremgår af § 5, stk. 1 i bekendtgørelsen om refusion, at

hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til

refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det

udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Ankenævnet finder, at kassen ikke har indhentet et forsvarligt

grundlag for det udøvede skøn, idet kassen var bekendt med at der forelå 2

negative hændelser og a-kassen ikke indhentede nærmere oplysninger om

baggrunden for disse. Det fremgik at NN tidligere havde glemt et møde på AF

den

30. september 2004.

Ankenævnet finder ikke det forhold, at NN var i arbejde som vikar

kan tillægges betydning, idet NN var tilmeldt AF som arbejdssøgende og hendes

vikararbejde således var af midlertidig karakter. NN var derfor fortsat

forpligtet til at opretholde kontakten til AF.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til § 86, stk. 4

i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, og Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for

udbetalte ydelser § 3, stk. 1 og § 5, stk.1.

O P L Y S N I N G E R N E

I

S A

G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har

modtaget fra direktoratet samt oplysninger indhentet fra AF og a-kassen.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende

sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009

København K

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr.

708 af 13. august 2003

§ 86.

Stk. 4.

Hvis

dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette,

har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt

refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den

fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling

skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at

kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et

økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb. Direktørens

afgørelse

herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for

udbetalte ydelser

§ 3.

En a-kasse

har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser. Er der

udbetalt refusion, skal a-kassen betale den tilbage.

Stk. 2.

A-kassen

har dog ret til refusion i de i §§ 4-7 anførte tilfælde.

§ 5.

Hvis

udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til refusion,

hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn,

og skønnet kan anses for forsvarligt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter