EØS og grænsearbejdere. Medlemmet M, der hidtil kun havde arbejdet i Danmark, flyttede i juli 2004 til Sverige, da der var en måned tilbage af ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren blev taget under konkurs 2. juli 2004 og M afholdt i juli 2004 såvel planlagt som tvungen ferie. M indfandt sig kun 2 gange på sin danske arbejdsplads i juli 2004. M blev anset for at være omfattet af begrebet "andre arbejdstagere end grænsearbejdere" i artikel 71, stk. 1, litra b i Rådets Forordning 1408/71 (atypisk grænsearbejder), jf. principperne i EF-Domstolens dom i Sag 236/87 (Bergemann-dommen). Uanset at M ikke havde bopæl i Danmark, kunne han vælge at stille sig til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark og få udbetalt danske dagpenge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
EØS
og grænsearbejdere. Medlemmet M, der hidtil kun havde arbejdet i Danmark,
flyttede i juli 2004 til Sverige, da der var en måned tilbage af
ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren blev taget under konkurs 2. juli 2004 og
M
afholdt i juli 2004 såvel planlagt som tvungen ferie. M indfandt sig kun 2
gange på sin danske arbejdsplads i juli 2004. M blev anset for at være
omfattet
af begrebet ”andre arbejdstagere end grænsearbejdere” i artikel 71,
stk. 1,
litra b i Rådets Forordning 1408/71 (atypisk grænsearbejder), jf.
principperne
i EF-Domstolens dom i Sag 236/87 (Bergemann-dommen). Uanset at M ikke havde
bopæl
i Danmark, kunne han vælge at stille sig til rådighed for Arbejdsformidlingen
i
Danmark og få udbetalt danske dagpenge
Ankenævnet har behandlet X Arbejdsløshedskasses klage
på møde den 9. februar 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet
anser M for omfattet af begrebet ”andre arbejdstagere end
grænsearbejdere” i
artikel 71, stk. 1, litra b i forordning (EØF) 1408/71.
Uanset at han ikke havde bopæl i Danmark i sin
ledighedsperiode fra den 2.august og frem til den 22. november 2004, havde
han
ret til at stille sig til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark, samt
ret
Læs alt
til i ledighedsperioden at få udbetalt danske dagpenge efter de i Danmark
gældende regler, såfremt han i øvrigt opfyldte de almindelige betingelser
herfor.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af
den 22. marts 2005.
B E G R U N D
E L S E
’Grænsearbejder’
eller ’anden arbejdstager end grænsearbejdere’ ifølge Forordning
1408/71
Ankenævnet har
lagt til grund, at M i juli måned 2004 var beskæftiget hos den danske
arbejdsgiver
D. Dette ændres hverken af det forhold, at han i perioden først afholdt ferie
og derefter blev fritstillet (reelt afholdt yderligere ferie) i forbindelse
med
arbejdsgiverens konkurs. M var i juli 2004 bosat i Sverige.
Han var derfor
ved ledighedens indtræden den 2. august 2004 omfattet af artikel 71 i
forordning
1408/71 – jf. overskriften til artikel 71 ”Arbejdsløse, som under
deres seneste
beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat (Sverige) end den kompetente
stat” (Danmark, jf. artikel 13, stk. 2, litra a).
I henhold til artikel 1, litra b, i forordning 1408/71
”betyder udtrykket ’grænsearbejder’ enhver arbejdstager , som
udøver sin
erhvervsmæssige virksomhed på en medlemsstats område, men er bosat på en
anden
medlemsstats område, hvortil han som hovedregel
vender tilbage
hver dag eller mindst en gang om ugen; ”
Efter at han havde fået svensk bopæl den 1. juli 2004
tog M to gange i juli 2004 (den 12. og den 27. juli) frem og tilbage over den
dansk-svenske grænse for at aflevere firmarelaterede effekter og tømme sit
skrivebord på arbejdspladsen D i Danmark.
I juli 2004 (hvor han beskæftiget i Danmark og bosat i
Sverige)
vendte
M efter det oplyste
imidlertid ikke
tilbage
fra Danmark
til Sverige hver dag eller mindst en gang om ugen, og han var efter Nævnets
opfattelse derfor ikke ”grænsearbejder” i denne periode, som
defineret i
forordningens artikel 1, litra b.
Da han ikke kan
betragtes som grænsearbejder i medfør af artikel 1, litra b, kan han ikke
være
omfattet af artikel 71, stk. 1, litra a. Som en konsekvens heraf finder
Ankenævnet,
at M da må være omfattet af artikel 71, stk. 1, litra b og begrebet
”andre
arbejdstagere end grænsearbejdere”.
Da M ved ledighedens indtræden den 2. august 2004 ikke
havde udsigt til igen at få arbejde hos sin seneste arbejdsgiver, var han på
ledighedstidspunktet at betragte som en ”anden arbejdstager end
grænsearbejdere,
der er helt arbejdsløs”. En sådan person har, selvom han ikke har bopæl
i Danmark
i sin ledighedsperiode, ret til at stille sig til rådighed for
Arbejdsformidlingen
i Danmark samt ret til i ledighedsperioden at få udbetalt danske dagpenge
efter
de i Danmark gældende regler, jf. artikel 71, stk. 1, litra b, nr. i).
Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at
formålet med artikel 71 er, at sikre vandrende arbejdstagere
arbejdsløshedsydelser med henblik på at gøre det lettere at søge
beskæftigelse.
Nævnet har endvidere lagt vægt på,
at
M ved ledighedens indtræden kun
havde boet en måned i Sverige med sin danske kæreste,
at
han hidtil kun
havde arbejdet i Danmark, og
at
han på dette tidspunkt måtte anses for
at have haft de største muligheder for at vende tilbage til arbejdslivet i
Danmark.
Ankenævnet skal bemærke, at der med denne afgørelse er
taget stilling til ledighedsperioden fra den 2.august og frem til den 22.
november 2004, men ikke eventuelle senere ledighedsperioder.
Ankenævnet skal afslutningsvis beklage den lange
sagsbehandlingstid.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til:
–
Den under
”Regel-afsnittet” citerede del af præamblen til samt artikel 1,
litra b samt
artikel 71, stk. 1, litra a samt litra b, i) og ii) i Rådets Forordning (EØF)
nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,
selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden
for
Fællesskabet (Forordningen),
–
Artikel 84 i
Forordning (EØF) nr. 574/72 af den 21. marts 1972 om regler til gennemførelse
af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
som
flytter inden for Fællesskabet (Gennemførelsesforordningen),
–
EF-Domstolens dom af den 22. september 1988 i Sag 236/87 – Anna
Bergemann mod Bundesanstalt für Arbeit, Samlingen af Afgørelser 1988, side
5125
(Bergemann-dommen), særligt præmisserne 11-14 og 17-21,
–
§ 62 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003, og
–
§§ 3, 4, 6 og 7 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet
har modtaget fra direktoratet, herunder:
-
xxx
Af brev af den
23. maj fra
S Arbetslöshetskassa (S) fremgår, at S havde været i kontakt
med Arbetslöshetskassornas Samorganisation (SO) vedrørende M’s sag.
Ifølge SO
kunnne M betragtes som ”oäkta gränsarbetare”, og han kunne derfor
søge om
ydelser enten fra arbejdslandet eller bopælslandet. M blev bedt om at
indsende
en ny ansøgning til Sif a-kasse, så der kunne træffes en ny afgørelse i
sagen.
Af brev af den 23. juni 2005 fremgår, at S besluttede
at optage M, idet han nu kunne betragtes som uægte (atypisk) grænsearbejder.
M’s oprindelige indmeldelsesansøgning nåede frem til S den 22. september
2004,
og han blev optaget fra den 1. september 2004 (begyndelsen af denne måned).
M har ikke kunnet blive medlem af S fra august 2004, da
hans skriftlige ansøgning først er modtaget i den svenske a-kasse i september
2004. M hævder, at han under en telefonsamtale med en sagsbehandler i S (som
han ikke har navnet på) den 3. august 2004 fik at vide, at han skulle vente
med
skriftligt at søge om optagelse, til han havde modtaget en attest E 301 fra
sin
danske a-kasse, og at dette var grunden til, at han først skriftligt søgte om
optagelse i kassen i september 2004. X a-kasse har anmodet S om at optage
medlemmet fra begyndelsen af august 2004 og udbetale ham svenske dagpenge fra
dette tidspunkt. Ved breve af den 1. august og den 28. december 2005 har S
a-kasse afvist at optage medlemmet med virkning fra den 1. august 2004.
Nævnssekretariatet har været i telefonisk kontakt med S
og Arbetslöshetskassornas Samorganisation. Af disse samtaler fremgik, at man
ved afgørelsen af medlemmets sag om, hvorvidt han var dagpengeberettiget i
Sverige, har anvendt principperne i EF-Domstolens dom i Sag 236/87 –
Anna
Bergemann.
På ankenævnets vegne
X X
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de
følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
Regler
Rådets forordning
(EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet
Præambel
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 51 og 235,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og
Sociale Udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
Reglerne om koordinering af de enkelte medlemsstaters
lovgivning om social sikring indgår som led i den frie bevægelighed for
personer og skal således bidrage til en forbedring af arbejdstagernes
levestandard og beskæftigelsesvilkår;
[ ]
for at skabe bedre betingelser for arbejdskraftens
bevægelighed er det nødvendigt at tilvejebringe en større koordinering ad
samtlige medlemsstaters ordninger vedrørende arbejdsløshedsforsikring og
arbejdsløshedsunderstøttelse;
for at gøre det lettere at søge beskæftigelse i de
enkelte medlemsstater bør der især for et begrænset tidsrum ydes arbejdsløse
understøttelse efter den medlemsstats lovgivning, som de pågældende senest
har
været omfattet af;
[ ]
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning:
a)
[ ]
b)
betyder udtrykket
"grænsearbejder" enhver arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende,
som udøver sin erhvervsmæssige virksomhed på en medlemsstats område, men er
bosat på en anden medlemsstats område, hvortil han som hovedregel vender
tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen; en grænsearbejder, som af det
foretagende,
til hvilket han normalt er knyttet, udsendes til den samme medlemsstats eller
til en anden medlemsstats område, eller som præsterer en tjenesteydelse på
samme medlemsstats eller på en anden medlemsstats område, anses dog fortsat
som
grænsearbejder i et tidsrum af højst fire måneder, selv om han i denne
periode
ikke hver dag eller mindst én gang om ugen kan vende tilbage til sit
bopælssted
AFSNIT II
BESTEMMELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES
Artikel 13
Almindelige regler
1.
Med forbehold af
artikel 14 c og 14 f er de personer, der er omfattet af denne forordning,
alene
undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spørgsmålet om, hvilken lovgivning
der skal anvendes, afgøres efter bestemmelserne i dette afsnit.
2.
Med forbehold af
artikel 14 til 17:
a)
er en person, der har
lønnet beskæftigelse på en medlemsstats område, omfattet af denne stats
lovgivning, selv om han er bosat på en anden medlemsstats område, eller den
virksomhed
eller arbejdsgiver, der beskæftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopæl på
en
anden medlemsstats område
b)
[ ]
AFSNIT III
SÆRLIGE BESTEMMELSER OM DE ENKELTE ARTER AF YDELSER
KAPITEL 6
ARBEJDSLØSHED
Afdeling 3
Arbejdsløse, som under deres seneste beskæftigelse var
bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat
Artikel 71
1.
Arbejdsløse
arbejdstagere, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i en anden
medlemsstat
end den kompetente stat, modtager ydelser efter følgende regler:
a)
i)
grænsearbejdere,
der er delvis eller periodisk arbejdsløse i den virksomhed, hvor de er
beskæftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som
om
de var bosat på denne stats område; disse ydelser udbetales af den kompetente
institution
ii)
grænsearbejdere,
der er helt arbejdsløse, modtager ydelser efter lovgivningen i den
medlemsstat,
på hvis område de er bosat, som om de under deres seneste beskæftigelse havde
været omfattet af denne lovgivning; disse ydelser udbetales af bopælsstedets
institution for denne institutions regning
b)
i)
andre
arbejdstagere end grænsearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt
arbejdsløse, og som fortsat står til rådighed for deres arbejdsgiver eller
for
arbejdsformidlingen på den kompetente stats område, modtager ydelser efter
lovgivningen i denne stat, som om de var bosat på dens område; disse ydelser
udbetales af den kompetente institution
ii)
andre arbejdstagere end grænsearbejdere, der
er helt arbejdsløse, og som stiller sig til rådighed for arbejdsformidlingen
i
den medlemsstat, på hvis område de er bosat, eller som vender tilbage til
denne
stats område, modtager ydelser efter denne stats lovgivning, som om de senest
havde været beskæftiget dér; disse ydelser udbetales af bopælsstedets
institution for denne institutions regning; hvis den pågældende arbejdstager
allerede
har fået tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den
medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har været omfattet, skal han dog
modtage ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69; udbetaling af
ydelser efter lovgivningen i den stat, hvor den arbejdsløse er bosat, stilles
i
bero i det tidsrum, hvor han i medfør af artikel 69 kan gøre krav på ydelser
efter den lovgivning, hvoraf han senest har været omfattet.
2.
Så længe en
arbejdsløs har ret til ydelser i medfør af stk. 1, litra a), nr. i) kan han
ikke gøre krav på ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis
område
han er bosat.
Rådets forordning
(EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning
(EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, som
flytter inden for Fællesskabet
KAPITEL 6
YDELSER VED ARBEJDSLØSHED
Gennemførelse af forordningens artikel 71
Artikel 84
Arbejdsløse arbejdstagere, som under deres seneste
beskæftigelse var bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat
1.
I de i forordningens
artikel 71, stk. 1, litra a), nr. ii) og b), nr. ii), første punktum,
omhandlede tilfælde anses bopælsstedets institution for den kompetente
institution,
for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i gennemførelsesforordningens
artikel 80.
2.
Anvendelsen af
bestemmelserne i forordningens artikel 71, stk. 1, litra b), nr. ii), er
betinget af, at den arbejdsløse arbejdstager - foruden den i
gennemførelsesforordningens
artikel 80 omhandlede attest - for institutionen på sit bopælssted fremlægger
attest fra institutionen i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har
været omfattet, om, at han ikke har ret til ydelser efter forordningens
artikel
69.
3.
Med henblik på
anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 71, stk. 2, afkræver
bopælsstedets
institution den kompetente institution alle oplysninger vedrørende den
arbejdsløse arbejdstagers rettigheder over for den sidstnævnte institution.
EF-Domstolens dom
af den 22. september 1988 i Sag 236/87 – Anna Bergemann mod
Bundesanstalt für
Arbeit, Samlingen af Afgørelser 1988, side 5125 (Bergemann-dommen).
Anna Bergemann
var nederlandsk statsborger og arbejdede og boede i Nederlandene. Den 5. juni
1984 indgik hun ægteskab med en tysk statsborger og flyttede dagen efter til
ægtefællens bopæl i Kerken i Tyskland. Flytningen til Tyskland fandt sted i
en
periode, hvor Bergemann havde ferie, og ferien varede, indtil
arbejdsforholdet
ophørte den 30. juni 1984. Hun vendte derfor ikke tilbage til Nederlandene
for
at arbejde. Bergemann ansøgte den 20. august 1984 de tyske myndigheder om
arbejdsløshedsydelser, hvilket blev afslået.
EF-Domstolen
udtalte i præmis 11,
”at i henhold til
artikel 1, litra b), i forordning nr. 1408/71 ”betyder udtrykket
’grænsearbejder’ enhver arbejdstager , som udøver sin
erhvervsmæssige virksomhed
på en medlemsstats område, men er bosat på en anden medlemsstats område,
hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om
ugen ”
Præmis 12:
”Det fremgår af denne bestemmelse, at
betegnelsen grænsearbejder kun kan bruges om arbejdstagere, som dels er bosat
i
en anden stat end beskæftigelsesstaten, dels regelmæssigt og hyppigt, nemlig
”hver dag eller mindst en gang om ugen”, vender tilbage til
bopælsstaten.
Præmis 13:
”Heraf følger, at en arbejdstager, som ikke
vender tilbage til beskæftigelsesstaten efter at være flyttet til en anden
medlemsstat, ikke er omfattet af begrebet grænsearbejder i artikel 1, litra
b)’s forstand. Følgelig kan en sådan arbejdstager ikke påberåbe sig
bestemmelsen i forordningens artikel 71, stk. 1, litra a), ii).
Præmis 14:
”Den nationale rets første spørgsmål må
derfor besvares således, at en arbejdstager, som under sin seneste
beskæftigelse
flytter til en anden medlemsstat, og som ikke vender tilbage til
beskæftigelsesstaten for at arbejde, ikke kan betragtes som
”grænsearbejder” i
den betydning, der er anført i artikel 1, litra b), og artikel 71, stk. 1,
litra a), ii), i forordning 1408/71.”
EF-Domstolen
udtalte i præmis 17,
”at artikel 71, stk.
1, litra b), ii), i den nævnte forordning ikke kun finder anvendelse på de
kategorier af arbejdstagere, som er nævnt i afgørelse nr. 94 truffet af den
Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring (af
24.
januar 1974, EF-Tidende nr. C 126 af 17. oktober 1974, s. 22).”
Afgørelse nr. 94 er nu erstattet af afgørelse
nr. 160 af 28. november 1995 om rækkevidden af artikel 71, stk. 1, litra b),
nr. ii) i Rådets forordning 1408/71, EF-Tidende L 49 af 28. februar 1996, s.
31-33.
Præmis 18:
”at formålet med artikel 71 ifølge niende
betragtning til forordning 1408/71 er at sikre den vandrende arbejdstager
arbejdsløshedsydelser med henblik på at gøre det lettere at søge
beskæftigelse.”
Den daværende niende betragtning genfindes i dagens udgave af forordning
1408/71 i betragtningerne 24 og 25.
Præmis 20:
”Som det fremgår af Domstolens praksis (jfr.
den ovennævnte dom af 17. februar 1977 i sag 76/76), er det berettiget at
udbetale ydelser ved arbejdsløshed i bopælsstaten, når der er tale om visse
kategorier af arbejdstagere, som, især personligt og arbejdsmæssigt, har
bevaret en snæver forbindelse til det land, hvor de har etableret sig eller
har
deres sædvanlige opholdssted. Arbejdstagere med en sådan forbindelse til den
stat, hvor de er bosat, har nemlig normalt også i denne stat de største
muligheder for at vende tilbage til arbejdslivet.”
Præmis 21:
”Herefter må det antages, at artikel 71,
stk. 1, litra b), ii), finder anvendelse i et tilfælde som det foreliggende,
hvor en arbejdstager er flyttet til en anden stat end beskæftigelsesstaten af
familiemæssige grunde, nemlig for at bo sammen med sin ægtefælle og deres
barn,
da hun under disse omstændigheder utvivlsomt har bedre betingelser for at
søge
nyt arbejde i bopælsstaten end i beskæftigelsesstaten.”
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003:
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for
arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet
1)
er aktivt
arbejdssøgende,
2)
kan og vil overtage
arbejde med dags varsel,
3)
kan og vil deltage i
kontaktforløb og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
4)
giver arbejdsformidlingen
de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde og
gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
[ ]
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere
regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder
fastsættes nærmere bestemmelser om
1)
de betingelser, et
medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for
arbejdsmarkedet,
2)
[ ]
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed:
Kapitel 1
Område og begreber mv.
§ 3.
Et
ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Kapitel 2
Generelle rådighedsbetingelser
Bopæl og ophold
§ 4.
Et
medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark. Se dog forordning (EØF) nr.
1408/71, artikel 71 a, i, og 71 b, ii.
(Nævnssekretariatets
tilføjelse: Der bør efter sekretariatets opfattelse være henvist til
”artikel
71 b, i”)
Tilmelding til AF
§ 6.
Et medlem skal være tilmeldt og have
kontakt til AF for at kunne få dagpenge. [ ]
Stk. 2.
[ ]
Overtagelse af arbejde
§ 7.
Et medlem skal kunne overtage arbejde
ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF,
a-kassen eller anden aktør.
Stk. 2.
Kravet om varslet kan fraviges for et medlem,
hvis AF eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom.
Stk. 3.
Medlemmet skal kunne møde til samtaler,
kontaktforløb og tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF eller anden
aktør.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tidsregistrering af aktiverede borgere ved brug af fingeraftryk Datatilsynet · 14. september 2011
- Retten til supplerende dagpenge under en prøvetid er ikke betinget af frigørelsesattest, når medlemmet ikke har noget opsigelsesvarsel i prøvetiden Retsinformation · 6. august 2008
- Annullation af børnepasningsorlov betingelser ikke opfyldt ved orlovens start. Retsinformation · 16. april 2007
- Udeblivelse fra samtale på AF, aktiv indsats, senere kontakt til AF + a-kasse, ikke selvforskyldt ledig, manglende rådighed Retsinformation · 10. april 2006
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- A-kasse, refusion, ganske særlige forhold, dispensation, uagtsomhed, direktoratets blanket Retsinformation · 16. april 2007
Lignende dokumenter
- EØS og grænsearbejdere. Medlemmet M, der hidtil kun havde arbejdet i Danmark, flyttede i juli 2004 til Sverige, da der var en måned tilbage af ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren blev taget under konkurs 2. juli 2004 og M afholdt i juli 2004 såvel planlagt som tvungen ferie. M indfandt sig kun 2 gange på sin danske arbejdsplads i juli 2004. M blev anset for at være omfattet af begrebet "andre arbejdstagere end grænsearbejdere" i artikel 71, stk. 1, litra b i Rådets Forordning 1408/71 (atypisk grænsearbejder), jf. principperne i EF-Domstolens dom i Sag 236/87 (Bergemann-dommen). Uanset at M ikke havde bopæl i Danmark, kunne han vælge at stille sig til rådighed for Arbejdsformidlingen i Danmark og få udbetalt danske dagpenge. Retsinformation · 1. september 2006
- EØS, Forordning 1408/71, artikel 71, helt arbejdsløs, atypisk grænsearbejder, jf. Miethe-dom, bopæl i Sverige Retsinformation · 23. februar 2008
- EØS dagpengeret flyttet til udlandet samtidig med ledigmeldelse Retsinformation · 24. juli 2003
- Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. september 2021. — K mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (Uwv). EU-domme · 30. september 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 15. juni 1988. - ANNA BERGEMANN MOD BUNDESANSTALT FUER ARBEIT. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE INDGIVET AF LANDESSOZIALGERICHT FUER DAS LAND NORDRHEIN-WESTFALEN. - SOCIAL SIKRING - YDELSER VED ARBEJDSLOESHED. - SAG 236/87 EU-domme · 15. juni 1988
- Landsretten stadfæster byrettens dom, i sag om prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse, hvorefter appellant ikke har ret til at modtage pensionstillæg til sin førtidspension efter flytning til Portugal Domsdatabasen · 6. maj 2025