Spring til indhold

Retsinformation

Tilbagebetaling af overgangsydelse på grund af fortielse af oplysninger om selvstændig virksomhed og afslag på overgang til efterløn

KEN nr 9245 af 13/01/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. april 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilbagebetaling

af overgangsydelse på grund af fortielse af oplysninger om selvstændig

virksomhed og afslag på overgang til efterløn

XXX

Ankenævnet har behandlet advokat XXXs klage på møde den

12. januar 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

XXX skal betale overgangsydelsen tilbage for perioden

1. oktober 1997 til 22. februar 2004. Beløbet er opgjort af

arbejdsløshedskassen til 880.391,64 kr., inkl. renter.

XXX har begået svig over for arbejdsløshedskassen og

får derfor en effektiv karantæne på 962 timer.

XXX har ikke ret til at gå på efterløn fra den 27.

april 2004.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 4. april 2005.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

-

XXX blev bevilget

overgangsydelse den 23. august 1995 med virkning fra 21. august 1995,

-

XXX fra og med 1.

oktober 1997 har haft xxx og gårdbutik, hvor han arbejdede ½-1 time dagligt i

5-7 dage om ugen,

-

dækningsbidrag I for xxx

har ifølge regnskaberne været 10.800,21 kr. i 1999, 115.261,14 kr. i 2000,

Læs alt

4.129,08 kr. i 2001 og 27.376,44 kr. i 2002,

-

der er underskrevet

franchisekontrakt den 15. juni 1999, hvor XXX forpligter sig til at drive en

gårdbutik med salg af xxxprodukter,

-

XXX aldrig har oplyst

om arbejdstimer på ydelseskortene,

-

XXX fra og med uge 4 i

2001 skrev på ydelseskortene, at han var momsregistreret, men svarede nej til

at han drev selvstændig virksomhed,

-

overgangsydelsen blev

stoppet 23. februar 2004, og

-

XXX fyldte 60 år den xx.

april 2004 og søgte om efterløn fra samme dag.

Selvstændig virksomhed

Det er oplyst, at XXX ikke har betragtet sin indsats

ved xxx og gårdbutikken som arbejde, men som en hobby.

Selvstændig virksomhed er beskæftigelse for egen

regning og risiko, med det formål at opnå økonomisk udbytte. Der er bl.a.

tale

om selvstændig virksomhed, når virksomheden er momsregistreret og der angives

skattemæssigt over-/underskud af selvstændig virksomhed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX har drevet

selvstændig virksomhed for egen regning og risiko og med det formål at opnå

økonomisk udbytte, fordi virksomheden er momsregistreret, og der er angivet

skattemæssigt over-/underskud af selvstændig virksomhed. Der til kommer, at

der

er indgået franchisekontrakt. Der er således tale om erhvervsvirksomhed og

ikke

hobby.

Tilbagebetaling

XXX skal betale den overgangsydelse, som han har

modtaget, tilbage.

Det fremgår af reglerne, at medlemmer, der modtog

overgangsydelse frem til 2. juli 1998 havde forbud mod at drive selvstændig

virksomhed. Der kunne dog drives mindre jordbrug. Ved mindre jordbrug er det

tilladt at dyrke korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder og kartof ler samt

holde husdyr i alt væsentligt til eget forbrug.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX ikke har

drevet et mindre jordbrug. XXX har ikke dyrket de nævnte afgrøder, og han

har/har haft 7 avlsdyr og 20 kyllinger/slagtedyr. De slagtede dyr var ikke

til

eget forbrug, men til salg i gårdbutikken.

Fra 3. juli 1998 fik personer på overgangsydelse

mulighed for at søge tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse 200 timer om året.

XXX har oplyst, at hans arbejdstid i virksomheden udgør

½-1 time pr. dag, 5-7 timer pr. uge.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXXs arbejdstid

overstiger 200 timer pr. år. XXX kunne derfor ikke have fået tilladelse til

at

drive selvstændig virksomhed, hvis han havde søgt.

Med virkning fra 1. juli 1999 fik modtagere af overgangsydelse

mulighed for også at søge om tilladelse til drive virksomhed, hvis

virksomhedens dækningsbidrag I ikke oversteg 50.000 kr. i 1999, og

arbejdstiden

var under 400 timer om året.

Da det ikke er muligt at få en tilladelse med

tilbagevirkende kraft, har Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke taget stilling

til, om XXX kunne have opnået en tilladelse, hvis han havde søgt.

På baggrund af ovenstående må det lægges til grund for

afgørelsen om tilbagebetaling, at XXX uden tilladelse har drevet selvstændig

virksomhed fra 1. oktober 1997 sideløbende med at han har modtaget

overgangsydelse.

Ved bevilling af overgangsydelse blev XXX bl.a.

orienteret om, at det ikke var tilladt at udføre vedvarende selvstændig

virksomhed. Det fremgår endvidere af vejledningen til de ydelseskort, som XXX

har udfyldt og skrevet under på, hvad der forstås ved selvstændig virksomhed,

og at alt arbejde i den forbindelse skal oplyses.

XXX har intet oplyst om sine arbejdstimer. XXX har fra

19. februar 2001 oplyst, at han var momsregistreret, men svaret nej til at

han

drev selvstændig virksomhed.

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX har modtaget

overgangsydelse med urette fra 1. oktober 1997 til 22. februar 2004. Han skal

derfor betale beløbet tilbage med renter.

Forældelse

Krav om tilbagebetaling af overgangsydelse forældes

efter 1908-loven.

Det fremgår af loven, at krav om tilbagebetaling

forældes fra det tidspunkt, hvor fordringen af fordringshaveren kan kræves

betalt. Det kan tidligst ske nå forholdet er konstateret. I dette tilfælde er

forholdet

konstateret af arbejdsløshedskassen i februar 2004.

I øvrigt afbrydes fristen ved den politianmeldelse, som

arbejdsløshedskassen har foretaget.

Tilbagebetalingskravet er således ikke forældet.

Svig

XXX har begået svig over for arbejdsløshedskassen.

Der er tale om svig, når et medlem med vilje fortier

oplysninger, eller med vilje giver forkerte oplysninger til sin

arbejdsløshedskasse, og derved opnår at få udbetalt et beløb, som han ikke

har

ret til.

XXX har intet oplyst om sine arbejdstimer. XXX har fra

19. februar 2001 oplyst, at han var momsregistreret, men svaret nej til at

han

drev selvstændig virksomhed.

XXX har oplyst, at han spurgte arbejdsløshedskassen,

hvordan han skulle forholde sig, inden han startede virksomheden. Han

oplyser,

at han fik tilsendt et skema, som han udfyldte og returnerede. Han erindrer

ikke, om han fik et svar – og han kan ikke dokumentere, at han fik et

svar. XXX

oplyser, at han ikke tænkte yderligere over det, men regnede med, at det han

foretog sig, var i orden.

Arbejdsløshedskassen benægter at have modtaget en

henvendelse fra XXX ved etableringen af xxx.

Kort inden XXX startede med selvstændig virksomhed,

blev han bevilget overgangsydelse. I den forbindelse fik han klar besked om,

at

han ikke måtte have selvstændig virksomhed sideløbende med overgangsydelse.

Af ydelseskortene fremgår, hvad der er selvstændig

virksomhed, at alt skal oplyses til arbejdsløshedskassen, og at vejledningen

skal læses inden kortet udfyldes.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt vægt, at XXX vidste,

at der kunne være tale om selvstændig virksomhed, og at han derfor spurgte

arbejdsløshedskassen, hvordan han skulle forholde sig, da han startede

virksomheden. XXX burde have sikret sig et svar fra arbejdsløshedskassen. Ved

ikke at opsøge arbejdsløshedskassen for at få klar besked, har han bevidst

forsøgt at holde sig i god tro.

Arbejdsmarkedets Ankenævn har endvidere lagt vægt på,

at de konkrete spørgsmål på ydelseskortene fra uge 4 i 2001 ikke fik XXX til

at

reagere. Han svarede ja til, at han var momsregistreret, men nej til

spørgsmålet om han var beskæftiget i egen virksomhed. Det fremgik af

vejledningen, hvornår der er tale om selvstændig virksomhed.

Sanktionens størrelse

XXX har begået svig for 785.976 kr. før renter.

Karantænen beregnes ved at omregne

tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den

omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal

herefter

have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal. Karantænen kan

maksimalt udgøre 962 timer.

Omregningssatsen på konstateringstidspunktet (2004) var

på 163,30 kr. pr. time.

Antal timer: 785.976,00 : 163,30 = 4.813,08

Den beregnede sanktion: 4.813,08 x 3,5 = 16.845,75

XXX skal derfor have den maksimale sanktion på 962

timer.

Efterløn

En af betingelserne for at kunne få efterløn er, at

beskæftigelseskravet er opfyldt, således at medlemmet ville kunne få

dagpenge,

eller at han får overgangsydelse.

XXXs overgangsydelse er ophørt som følge af svig.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at medlemmet har

været lønmodtager i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger

inden

for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ved selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang

forstår man, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et

omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Omfanget af XXXs selvstændige virksomhed kan ikke

sidestilles med mere end 30 timers lønarbejde i mindst 52 uger inden for de

sidste 3 år.

XXX opfylder derfor ikke den ene af betingelserne for

at gå på efterløn, da han fyldte 60 år den 27. april 2004.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Vedrørende tilbagebetaling, svig og sanktion:

-

§ 74 f, stk. 4, § 75

j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 samt de tilsvarende regler i

de lovbekendtgørelser, der har været gældende fra 1. oktober 1997,

-

§ 1, stk. 1, § 2, stk.

3, § 5 - § 8 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001

om

overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001 samt

de tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra 1.

oktober

1997,

-

§ 4, stk. 1 i

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og

indtægter

m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

samt de tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra

1.

oktober 1997,

-

§ 2, stk. 2, nr. 6 og

§ 2, stk. 3, nr. 1 og 2 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3.

juli

2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse samt de

tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra 1.

oktober

1997, og

-

§ 5 og § 10, stk. 1 og

2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion

til

medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

For så vidt angår de regler, der har været gældende fra

1. oktober 1997 og frem henvises til siderne 6-39.

Vedrørende forældelse (side 38):

-

§ 2 i lov om

forældelse af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.

Vedrørende efterløn (side 39-42):

-

§ 74 og § 74 a, stk.

1, nr. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

708

af 13. august 2003, og

-

§ 1, stk. 1 og § 5,

stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om

beskæftigelseskrav

og dagpengeperiode.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

XXX

Regler

Relevante regler gældende 1. oktober 1997 – 27.

januar 1998

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse 27 af 13. januar 1997

Kapitel 11 c

Overgangsydelse

§ 75 j.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 2.

Arbejde må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed eller som arbejde i en

selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.

Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 3.

§ 75 n.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Landsarbejdsrådet.

Stk. 2.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

§ 86.

Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn

eller

efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge,

overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-,

overgangsydelses-,

delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette,

tilbagebetales af medlemmet.

§ 87.

Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan

direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af

kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen

bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum.

Stk. 2.

Finder kassen, at

et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge

sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om,

hvilken

afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af

ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse til medlemmet i bero i

overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 3.

Gør et medlem

sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme,

at

medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen bortset fra

kursusgodtgørelse

i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 4.

Bliver en kasse

bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen

urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for

retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt

mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse

udbetalingerne fra konstateringstidspunktet.

Stk. 5.

Et medlem, som

slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som

nyt

medlem.

Stk. 6.

Hvis et medlem

ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse

udelukke medlemmet fra ret til dagpenge.

Stk. 7.

Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive

politianmeldelse

vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for

kassen.

Stk. 8.

Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995 om

overgangsydelse

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i ydelsesperioden

§ 5.

Et

medlem, der modtager overgangsydelse, har med den i stk. 2 nævnte undtagelse

ret til at udføre arbejde af enhver art.

Stk. 2.

Arbejde må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed eller som arbejde i en

selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf.

dog

stk. 3.

Stk. 3.

Uanset stk. 2

kan arbejde udføres ved mindre jordbrug efter de regler, som gælder for

efterlønsmodtagere,

bortset fra 200-timers begrænsningen.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om

arbejde i efterlønsperioden

Arbejde og aktiviteter

§ 2.

Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke forud for overgangen har været

medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når

følgende

betingelser samtidig er opfyldt:

1)

medlemmet har sin

bopæl på ejendommen,

2)

ejendommens

grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige

vurdering,

3)

der på ejendommen

ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller

kartofler,

4)

eventuelt husdyrhold

i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5)

eventuel fredskov på

ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller

ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2.

Beskæftigelsen

anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1)

har henlagt midler

til investeringsfonds,

2)

har ansat

arbejdskraft,

3)

har overført beløb

til beskatning som medarbejdende ægtefælle,

4)

har foretaget

varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og

afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende

gældende

regler,

5)

er omfattet af en

kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en

arbejdsgiverorganisation,

eller

6)

er omfattet af mindst

2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3.

Beskæftigelsen

vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis

pågældende

1)

eller virksomheden er

momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af

moms,

2)

skattemæssigt angiver

over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet,

at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller

4)

er deltager i et

interessentskab.

Stk. 4.

I øvrige

tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

Relevante regler gældende fra 28. januar 1998 –

2. juli 1998

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr . 62 af 28. januar

1998

§ 75 j, stk. 1 og stk. 2, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1

og § 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995 om

overgangsydelse

§ 5 og § 27 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om

arbejde i efterlønsperioden

§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 3. juli 1998 – 9.

august 1998

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar

1998med de ændringer, der følger af lov nr. 476 af 1. juli 1998 om ændring af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Timeoverførsel og overgangsydelse m.v.)

§ 75 j.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at bevare retten til overgangsydelse, at arbejdet ikke udføres

som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 4. Betingelsen gælder

ikke

mindre jordbrug.

Stk. 3.

Arbejdet må ikke udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed,

der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke

mindre jordbrug.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling

med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at

1)

det uanset stk. 2 i

særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæ

ftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden

for et kalenderår, og

2)

der under særlige

omstændigheder kan gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt

bestemmelserne

i stk. 2, stk. 3 eller regler udstedt i medfør af nr. 1, kan forblive i

overgang

sydelsesordningen.

Stk. 5.

Til tilladelser

efter stk. 4, nr. 2, kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 6.

Et

fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved

hverv

eller ved mindre jordbrug, jf. stk. 2 og 3, på sammenlagt op til 29.100 kr. i

hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem

har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der

udøver

selvstændig virksomhed efter stk. 4, nr. 1, har ret til indtægten heraf uden

fradrag i overgangsydelsen, men har herudover ikke ret til indtægter efter 1.

eller 2. pkt. uden fradrag.

Stk. 7.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri

beløb i stk. 6 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 4,

nr. 1, forholdsmæssigt.

Stk. 8.

Det fradragsfri

beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med sat sreguleringsprocenten,

jf.

lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.

§ 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se

ovenfor.

Lov nr. 476 af 1.

juli 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Timeoverførsel

og

overgangsydelse m.v.)

§ 1

5

. § 75 j

affattes således:

(Se ovenfor)

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i

kraft den 24. august 1998, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning fra og

med

den 23. november 1998.

Stk. 2.

§ 1, nr. 5, og §

3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 5, har

virkning

for sager om overgangsydelse, der på tidspunktet for bestemmelsens

ikrafttræden

ikke er endeligt afgjort i det administrative system.

§ 3

Stk. 1.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan under særlige omstændigheder give tilladelse

til, at en person, som på grund af overtrædelse af de hidtil gældende regler

i

§ 75 j, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har mistet retten til

overgangsydelse og senere efterløn ved endelig administrativ afgørelse, efter

skriftlig ansøgning kan indtræde i overgangsydelses- eller efterlønsordningen

med virkning fra ansøgningstidspunktet, dog tidligst fra denne bestemmelses

ikrafttræden. Ansøgningen skal indgives senest den 31. december 1998.

Stk. 2.

Direktøren kan

samtidig give tilladelse til, at medlemskabet af arbejdsløshedskassen

genoprettes

med uændret forsikringsstatus.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 492 af 1. juli 1998 om

overgangsydelse

Kapitel 1

Personkreds

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager

overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i overgangsydelsesperioden

§ 3.

Et

medlem har med de undtagelser, der er nævnt i stk. 2 og 3, ret til at udføre

arbejde af enhver art.

Stk. 2.

Arbejdet må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog § 6.

Stk. 3.

Arbejdet må ikke

udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af

medlemmets ægtefælle.

Stk. 4.

Uanset stk. 2 og

3 kan arbejde udføres ved mindre jordbrug efter de regler, som gælder for

efterlønsmodtagere, bortset fra 200 timers begrænsningen.

Kapitel 3

Tilladelse til selvstændig virksomhed

§ 6.

I

særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

indstilling

fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved

selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er

baseret

på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har

sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats

på

mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2.

Indtægten fra

virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer

med

50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af

det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele

timetal

deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før

oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5.

En tilladelse

efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i

efterlønsperioden,

hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse. I det kalenderår,

hvor

overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200

timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Medlemmet skal

omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang

eller

karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for

a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

§ 7.

Et

medlem, der har fået tilladelse efter § 6, skal efter udløbet af hvert

kalenderår inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse

af faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen

har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er

modtaget

rettidigt.

Stk. 2.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Dispensation

§ 8.

Når

særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd

sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give dispensation til, at

et medlem, der har overtrådt reglerne i § 3, stk. 2-4, eller § 6, kan

forblive

i overgangsydelsesordningen. Der kan knyttes økonomiske vilkår til

dispensationen.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om

arbejde i efterlønsperioden

§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 10. august 1998

–

30. juni 1999

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august

1998

§ 75 j og § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret,

se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 492 af 1. juli 1 998 om

overgangsydelse

§ 3 og § 6 - § 8 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om

arbejde i efterlønsperioden

§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 1999 –

13. juli 1999

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august

1998

med de ændringer, der følger af lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik

§ 74 f.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan videreføre eller

påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden,

hvis

medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400

timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år.

Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

§ 75 j.

Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de

regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog

stk. 2. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf.

dog

stk. 2, 2. pkt., og stk. 4.

Stk. 2.

Et medlem kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

sammenlagt højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i

§ 74 g, stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i

overgangsydelsen.

Stk. 3.

Et medlem,

der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider

200-timer s-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de

regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige omstændigheder meddele

tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan

fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2.

Til

tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 4.

Et

fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved

hverv

eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår

uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende

ret

til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig

virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2.

pkt.

uden fradrag.

Stk. 5.

Hvis

medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det

fradragsfri beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200

timer, jf. stk. 2, forholdsmæssigt.

Stk. 6.

Det

fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med sat

sreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet

afrundes til nærmeste 100 kr.

§ 75 n, stk. 1 uændret, se ovenfor.

§ 86.

Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller

præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget

dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal

dagpenge-,

overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er

modtaget

med urette, tilbagebetales af medlemmet.

§ 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 307 af 19. maj 1999 om

overgangsydelse

Kapitel 1

Personkreds

§ 1.

Denne

bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse

efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3.

Arbejdet må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog kapitel 3, eller som

arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets

ægtefælle.

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

§ 5.

Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for

efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde

og

indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.

juli 1999), bortset fra 200-timers-begrænsningen.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 6.

I

særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at

virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at

medlemmet

over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en

samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2.

Indtægten fra

virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer

med

50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af

det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele

timetal

deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før

oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5.

En tilladelse

efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i

efterlønsperioden,

hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved

overgangen

til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I

det

kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal

højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Medlemmet skal

omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang

eller

karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for

a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,

jf.

stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §

8,

stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal

medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8.

Et medlem, der

har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert

kalenderår

og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de

faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har

ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget

rettidigt.

Stk. 9.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 7.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan

påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med

overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virkso

mheden

kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Virksomhedens indtægt må ikke

overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens

dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet

reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde

ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig

virksomhed,

inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en

periode

på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem,

der

har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 3.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig

reduktion af timetallet efter stk. 1 og 2. Timetallet reduceres med 100 timer

for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1 og 2 i

forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det

beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end

100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end kr. 12.500. Beløbet

reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5.

Arbejde i

virksomheden, jf. stk. 1, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk.

2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om

selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse

a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksom heden, og om virksomhedens

indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 6.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et ka lenderår, eller

overstiger

indtægten 50.000 kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,

jf.

dog stk. 2, og § 8, stk. 3.

Stk. 7.

Medlemmet skal

senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens

indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000

kr.,

skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1.

og

2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret

revisor,

eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.

191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse

med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. Har medlemmet ikke inden

fristens

udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af

overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet

a-kassen oplysningerne.

Stk. 8.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 7

afgives straks.

Dispensation

§ 8.

Når

særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd

sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at

et

medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i

overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen

under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan

fortsætte

med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan

der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3.

Når særlige

omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har

overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til

tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at

virksomheden skal ophøre.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde

og indtægter m.v. i efterlønsperioden

(for medlemmer,

som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Jordbrug

§ 4.

Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har v æret

medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle

følgende betingelser samtidig er opfyldt:

1)

edlemmet har sin

bopæl på ejendommen,

2)

ejendommens

grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige

vurdering,

3)

der på ejendommen

ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller

kartofler,

4)

eventuelt husdyrhold

i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5) eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3 nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 14. juli 1999 –

30. juni 2000

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86 stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 307 af 19. maj 1999 om

overgangsydelse

§ 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde

og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før

1.

juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 2000 –

18. juli 2000

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999

med de ændringer, der følger af lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 74 f, stk. 4, § 75 j og § 75 n, stk. 1 uændret, se

ovenfor.

§ 86.

Et

medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,

bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis

medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt

indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,

kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal

gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere

pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes

som

medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter

direktørens

tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt

medlem.

Stk. 2.

Har et medlem

gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at

medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv

karantæne indebærer, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse,

bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra

kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden,

bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen,

at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1,

skal

kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen med

indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal

stille udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i

bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen

bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig

skyldig

i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse

udbetalingen af ydelser til medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra

konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse

mod

et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere

regler om anvendelse af stk. 1-6.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om

overgangsydelse

Kapitel 1

Personkreds

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager

overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Kapitel 2

Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3.

Arbejdet må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog kapitel 3, eller som

arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets

ægtefælle.

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

§ 5.

Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for

efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde

og

indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.

juli 1999), jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der gælder ikke

nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 6.

I

særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter

indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at

virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at

medlemmet

over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en

samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2.

Indtægten fra

virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer

med

50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af

det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele

timetal

deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før

oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5.

En tilladelse

efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i

efterlønsperioden,

hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved

overgangen

til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I

det

kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal

højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Medlemmet skal

omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang

eller

karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for

a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,

jf.

stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §

8,

stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal

medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8.

Et medlem, der

har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert

kalenderår

og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de

faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har

ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget

rettidigt.

Stk. 9.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 7.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan

påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med

overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden

kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Virksomhedens indtægt må ikke

overstige 51.600 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås vir ksomhedens

dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet

reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde

ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig

virksomhed,

inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en

periode

på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem,

der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 3.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig

reduktion af timetallet efter stk. 1 og 2. Timetallet reduceres med 100 timer

for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1 og 2 i

forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det

beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end

100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end kr. 12.900. Beløbet

reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5.

Arbejde i

virksomheden, jf. stk. 1, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk.

2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om

selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse

a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens

indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 6.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et ka lenderår, eller

overstiger

indtægten 51.600 kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,

jf.

dog stk. 2, og § 8, stk. 3.

Stk. 7.

Medlemmet skal

senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens

indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 51.600

kr.,

skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1.

og

2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret

revisor,

eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.

191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse

med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. Har medlemmet ikke inden

fristens

udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af

overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet

a-kassen oplysningerne.

Stk. 8.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 7

afgives straks.

Dispensation

§ 8.

Når

særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd

sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at

et

medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i

overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen

under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan

fortsætte

med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan

der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3.

Når særlige

omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen

efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har

overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til

tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at

virksomheden skal ophøre.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om

arbejde

og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før

1.

juli 1999)

Jordbrug

§ 4.

Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været

medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle

følgende betingelser er opfyldt på samme tid:

1)

medlemmet har sin

bopæl på ejendommen,

2)

ejendommens

grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige

vurdering,

3)

der på ejendommen

ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller

kartofler,

4)

eventuelt husdyrhold

i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5)

eventuel fredskov på

ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 19. juli 2000 –

30. december 2000

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om

overgangsydelse

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se

ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om

arbejde

og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før

1.

juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. januar 2001 –

31. maj 2001

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring

af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i

Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til

staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.

§ 74 f, stk. 4, § 75 j og § 75 n, stk. 1 uændret, se

ovenfor.

§ 86.

Et

medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,

skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige

oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til

ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse

ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af

bestemmelsen.

§ 87

uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om

overgangsydelse

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se

ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om

arbejde

og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før

1.

juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juni 2001

–

24. juni 2001

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring

af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i

Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til

staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om

overgangsydelse

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se

ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Jordbrug

§ 4.

Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været

medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle

følgende betingelser er opfyldt på samme tid:

1)

medlemmet har sin

bopæl på ejendommen,

2)

ejendommens

grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige

vurdering,

3)

der på ejendommen

ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller

kartofler,

4)

eventuelt husdyrhold

i alt væsentligt er til eget forbrug, og

5)

eventuel fredskov på

ejendommen udgør højst 5 hektar.

Stk. 2.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 25. juni 2001 –

30. juni 2001

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om overgangsydelse

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se

ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 2001 -

31. august 2001

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse

Kapitel 1

Personkreds

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager

overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3.

Arbejdet må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, eller som arbejde i en

selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf.

dog

kapitel 3.

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

§ 5.

Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for

efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde

og

indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.

juli 1999), jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der gælder ikke

nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 6.

I

særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra

a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved

selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er

baseret

på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har

sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats

på

mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2.

Indtægten fra

virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer

med

50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af

det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele

timetal

deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før

oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5.

En tilladelse

efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i

efterlønsperioden,

hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved

overgangen

til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I

det

kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal

højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Medlemmet skal

omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang

eller

karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for

a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,

jf.

stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §

8,

stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal

medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8.

Et medlem, der

har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert

kalenderår

og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de

faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har

ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget

rettidigt.

Stk. 9.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan påbegynde

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydelse,

hvis

medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for

400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 2. Virksomhedens indtægt må ikke

overstige 53.251,- kr. pr. regnskabsår (år 2001), jf. dog stk. 2. Ved indtægt

forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning

fratrukket

vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

For

interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige

arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 1,

1.

pkt. Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle

andel af interessentskabet, jf. stk. 1, 2. pkt. Medlemmets virksomhed udgør

alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en

enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,

inden

for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6

måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der

har

fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 4.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig

reduktion af timetallet efter stk. 1, 2 og 3. Timetallet reduceres med 100

timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 5.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1, 2 og 3 i

forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det

beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end

100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end 13.300,- kr. (år

2001). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 6.

Arbejde i

virksomheden, jf. stk. 1 og stk. 2, eller med den enkeltstående

arbejdsopgave,

jf. stk. 3, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i

bekendtgørelse

om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende

oplyse

a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens

indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 7.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger

indtægten 53.251,- kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,

jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8.

Medlemmet skal

senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens

indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251,-

kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf.

1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret

revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets

bekendtgørelse om støtteordning for yngre jordbrugeres etablering. For

interes

sentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden

attesteres, jf. stk. 2. Har medlemmet ikke inden fr istens udløb overholdt

sin

oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse.

Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen

oplysningerne.

Stk. 9.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 8

afgives straks.

Dispensation

§ 8.

Når

særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet

efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har

overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen.

Til

tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan

fortsætte

med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan

der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3.

Når særlige

omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter

indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt

reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan

der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal

ophøre.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. september 2001

- 31 . august 2002

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved

bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

Kapitel 1

Personkreds

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager

overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

§ 2.

Stk. 2.

Stk. 3.

Arbejdet må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, eller som arbejde i en

selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf.

dog

kapitel 3.

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse

Jordbrug

§ 5.

Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for

efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde

og

indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.

juli 1999), jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der gælder ikke

nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer

§ 6.

I

særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra

a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved

selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er

baseret

på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har

sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats

på

mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2.

Indtægten fra

virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer

med

50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 4.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af

det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele

timetal

deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før

oprunding er mindre end 50 timer.

Stk. 5.

En tilladelse

efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i

efterlønsperioden,

hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved

overgangen

til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt

højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf.

lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn

finder

sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede

timetal, jf. stk. 4.

Stk. 6.

Medlemmet skal

omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang

eller

karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for

a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.

Stk. 7.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,

jf.

stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §

8,

stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal

medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8.

Et medlem, der

har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert

kalenderår

og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de

faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har

ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget

rettidigt.

Stk. 9.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overg ang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.

Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer

§ 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan påbegynde

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydels e,

hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden

for 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 2. Virksomhedens indtægt må ikke

overstige 53.251,- kr. pr. regnskabsår (år 2001), jf. dog stk. 2. Ved indtægt

forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning

fratrukket

vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 2.

For

interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige

arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 1,

1.

pkt. Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle

andel af interessentskabet, jf. stk. 1, 2. pkt. Medlemmets virksomhed udgør

alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en

enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,

inden

for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6

måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der

har

fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.

Stk. 4.

Hvis medlemmet

ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig

reduktion af timetallet efter stk. 1, 2 og 3. Timetallet reduceres med 100

timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.

Stk. 5.

Hvis medlemmet i

det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til

fradragsfri

indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1, 2 og 3 i

forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det

beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.

Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end

100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end 13.300,- kr. (år

2001). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 6.

Arbejde i

virksomheden, jf. stk. 1 og stk. 2, eller med den enkeltstående

arbejdsopgave,

jf. stk. 3, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i

bekendtgørelse

om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende

oplyse

a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens

indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.

Stk. 7.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger

indtægten 53.251,- kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,

jf. dog § 8, stk. 3.

Stk. 8.

Medlemmet skal

senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens

indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251,-

kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf.

1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret

revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23.

maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere. For interessentskaber skal

indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 2.

Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal

a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først

genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.

Stk. 9.

Ved ophør med

den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,

bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 8

afgives straks.

Dispensation

§ 8.

Når

særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet

efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har

overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen.

Til

tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 2.

Hvis et medlem

har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan

fortsætte

med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan

der knyttes økonomiske vilkår.

Stk. 3.

Når særlige

omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter

indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt

reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan

der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal

ophøre.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2

uændret, se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. september 2002

- 23. september 2002

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved

bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3 og § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende

i en a-kasse

Selvstændig erhvervsvirksomhed

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller

ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Stk. 2.

Beskæftigelsen

anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

1)

har henlagt midler

til investeringsfonds,

2)

har ansat

arbejdskraft,

3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende

ægtefælle,

4)

har foretaget

varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og

afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende

gældende

regler,

5)

er omfattet af en

kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en

arbejdsgiverorganisation,

eller

6)

er omfattet af mindst

2 af forholdene i stk. 3.

Stk. 3.

Beskæftigelsen

vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis

pågældende

1)

eller virksomheden er

momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,

2)

skattemæssigt angiver

over-/underskud af selvstændig virksomhed,

3)

på selvangivelsen for

et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter

virksomhedsskatteloven, eller

4)

er deltager i et

interessentskab.

Stk. 4.

I øvrige

tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.

Relevante regler gældende fra 24. september

2002 – 30. juni 2003

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved

bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se

ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende

i en a-kasse

§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret,

se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 1. juli 2003

–

12. august 2003

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring

af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

(Aktiveringsydelse og ændringer som følge af fremsættelsen af forslag til lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats) og lov nr. 290 af 30. april 2003 om

ændring

af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation,

afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.)

§ 74 f, stk. 4, § 75 j uændret, se ovenfor.

§ 75 n.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af

direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2.

§ 86, stk. 1 uændret, se ovenfor.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,

kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå

en

effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller

søgt

udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for

en

uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet

tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende

slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end

5

år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem,

som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem

gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at

medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv

karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et

antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er

karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen,

at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter

stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe

afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet

med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen

skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i

overensstemmelse

med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen

bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig

skyldig

i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse

udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra

konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse

efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse

er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et

medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved

bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se

ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende

i en a-kasse

§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret,

se ovenfor.

Relevante regler gældende fra 13. august 2003 –

22. februar 2004

Lov om forældelse

af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908

§ 2.

Den

i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den tid, da fordringen af

fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes, medmindre

fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens erkendelse

af

gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold

forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003

§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og

§ 87 uændret, se ovenfor.

Kapitel 13

Tilbagebetaling og sanktioner

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved

bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001

§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se

ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende

i en a-kasse

§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret,

se ovenfor.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse

Svig

§ 5.

Et

medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Kara ntænen kan

højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen

beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at

dividere

beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede

timetal, dog mindst 74 timer. Karant ænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

Et medlem, der

har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer.

Stk. 4.

Et medlem, der

har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv

karantæne

på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er

objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende

omstændigheder,

skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3. Den nedsatte karantæne

rundes op til nærmeste hele tal. Det er en betingelse, at medlemmet har

betalt

gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at

betale

gælden tilbage.

Ikrafttræden m.v.

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen

har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet

afgørelse

om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003.

Stk. 3.

Relevante regler gældende 27. april 2004

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. a ugust

2003

Kapitel 11 a

Efterløn

Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli

1999 eller senere

Betingelser for ret til efterløn

§ 74.

Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller

senere,

har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.

§ 74 a.

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1)

er fyldt 60 år,

2)

har været medlem i

mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3)

har indbetalt

efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5,

i

mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4)

ved ledighed vil

kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7,

eller modtager overgangsydelse,

5)

har fået indberettet

værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og

6)

har bopæl her i riget

eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer,

der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf.

stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst

det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de

sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1,

nr.

3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3.

Medlemmer,

der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,

ved

uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999

til

mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog

mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1.

april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt

fra den 1. april 1999.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra

afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen

af,

om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af,

at

medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og

efterlønsbidrag

for den pågældende periode.

Stk. 5.

Et medlem,

der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i

§ 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og

efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det

fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53

ikke

er opfyldt.

Stk. 6.

Retten til

efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år,

eller

ved medlemmets død.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis

dagpengeret ophører på 60-års-dagen som følge af lovens § 55,

stk. 2

eller 3, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998,

samt

et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af

sygdom

hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen,

kan

overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på

overgangstidspunktet

ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5.

Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til

rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om

dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og

dagpengeperiode

Kapitel 1

Beskæftigelseskravet

§ 1.

Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget

af,

at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt

svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52

uger

inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig

erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).

Stk. 2.

Selvstændig virksomhed

§ 5.

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis

medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved

væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed

har

haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Stk. 2.

Udøvelse af

selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode kan medregnes med den nedsatte

arbejdstid, der ligger til grund for tildelingen af delpension.

Stk. 3.

Udøvelse af

selvstændig virksomhed i perioder, hvor medlemmet har modtaget

iværksætterydelse

i henhold til lov om arbejdstilbud, etableringsydelse i henhold til lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse i henhold til lov om social

bistand eller lignende, kan ikke medregnes til opfyldelse af

beskæftigelseskravet.

Stk. 4.

Det er en

forudsætning for anvendelsen af stk. 1-2, at overskud eller underskud fra

virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt

lovpligtige momsangivelser.

Stk. 5.

For medlemmer,

der er forsikret efter lovens § 45 (kombinationsforsikring), og medlemmer,

der

udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der for en uge højst

medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende, fulde

arbejdstid

inden for det offentlige område.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter