Tilbagebetaling af overgangsydelse på grund af fortielse af oplysninger om selvstændig virksomhed og afslag på overgang til efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 75 n
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 86 56 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 87 39 afgørelser
- 1908-loven § 2 ophævet 2 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 15 afgørelser
- Lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 a 29 afgørelser
- Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 74 f ophævet
Teksten
Tilbagebetaling
af overgangsydelse på grund af fortielse af oplysninger om selvstændig
virksomhed og afslag på overgang til efterløn
XXX
Ankenævnet har behandlet advokat XXXs klage på møde den
12. januar 2006.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
XXX skal betale overgangsydelsen tilbage for perioden
1. oktober 1997 til 22. februar 2004. Beløbet er opgjort af
arbejdsløshedskassen til 880.391,64 kr., inkl. renter.
XXX har begået svig over for arbejdsløshedskassen og
får derfor en effektiv karantæne på 962 timer.
XXX har ikke ret til at gå på efterløn fra den 27.
april 2004.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af den 4. april 2005.
B E G R
U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at
-
XXX blev bevilget
overgangsydelse den 23. august 1995 med virkning fra 21. august 1995,
-
XXX fra og med 1.
oktober 1997 har haft xxx og gårdbutik, hvor han arbejdede ½-1 time dagligt i
5-7 dage om ugen,
-
dækningsbidrag I for xxx
har ifølge regnskaberne været 10.800,21 kr. i 1999, 115.261,14 kr. i 2000,
Læs alt
4.129,08 kr. i 2001 og 27.376,44 kr. i 2002,
-
der er underskrevet
franchisekontrakt den 15. juni 1999, hvor XXX forpligter sig til at drive en
gårdbutik med salg af xxxprodukter,
-
XXX aldrig har oplyst
om arbejdstimer på ydelseskortene,
-
XXX fra og med uge 4 i
2001 skrev på ydelseskortene, at han var momsregistreret, men svarede nej til
at han drev selvstændig virksomhed,
-
overgangsydelsen blev
stoppet 23. februar 2004, og
-
XXX fyldte 60 år den xx.
april 2004 og søgte om efterløn fra samme dag.
Selvstændig virksomhed
Det er oplyst, at XXX ikke har betragtet sin indsats
ved xxx og gårdbutikken som arbejde, men som en hobby.
Selvstændig virksomhed er beskæftigelse for egen
regning og risiko, med det formål at opnå økonomisk udbytte. Der er bl.a.
tale
om selvstændig virksomhed, når virksomheden er momsregistreret og der angives
skattemæssigt over-/underskud af selvstændig virksomhed.
Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX har drevet
selvstændig virksomhed for egen regning og risiko og med det formål at opnå
økonomisk udbytte, fordi virksomheden er momsregistreret, og der er angivet
skattemæssigt over-/underskud af selvstændig virksomhed. Der til kommer, at
der
er indgået franchisekontrakt. Der er således tale om erhvervsvirksomhed og
ikke
hobby.
Tilbagebetaling
XXX skal betale den overgangsydelse, som han har
modtaget, tilbage.
Det fremgår af reglerne, at medlemmer, der modtog
overgangsydelse frem til 2. juli 1998 havde forbud mod at drive selvstændig
virksomhed. Der kunne dog drives mindre jordbrug. Ved mindre jordbrug er det
tilladt at dyrke korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder og kartof ler samt
holde husdyr i alt væsentligt til eget forbrug.
Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX ikke har
drevet et mindre jordbrug. XXX har ikke dyrket de nævnte afgrøder, og han
har/har haft 7 avlsdyr og 20 kyllinger/slagtedyr. De slagtede dyr var ikke
til
eget forbrug, men til salg i gårdbutikken.
Fra 3. juli 1998 fik personer på overgangsydelse
mulighed for at søge tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse 200 timer om året.
XXX har oplyst, at hans arbejdstid i virksomheden udgør
½-1 time pr. dag, 5-7 timer pr. uge.
Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXXs arbejdstid
overstiger 200 timer pr. år. XXX kunne derfor ikke have fået tilladelse til
at
drive selvstændig virksomhed, hvis han havde søgt.
Med virkning fra 1. juli 1999 fik modtagere af overgangsydelse
mulighed for også at søge om tilladelse til drive virksomhed, hvis
virksomhedens dækningsbidrag I ikke oversteg 50.000 kr. i 1999, og
arbejdstiden
var under 400 timer om året.
Da det ikke er muligt at få en tilladelse med
tilbagevirkende kraft, har Arbejdsmarkedets Ankenævn har ikke taget stilling
til, om XXX kunne have opnået en tilladelse, hvis han havde søgt.
På baggrund af ovenstående må det lægges til grund for
afgørelsen om tilbagebetaling, at XXX uden tilladelse har drevet selvstændig
virksomhed fra 1. oktober 1997 sideløbende med at han har modtaget
overgangsydelse.
Ved bevilling af overgangsydelse blev XXX bl.a.
orienteret om, at det ikke var tilladt at udføre vedvarende selvstændig
virksomhed. Det fremgår endvidere af vejledningen til de ydelseskort, som XXX
har udfyldt og skrevet under på, hvad der forstås ved selvstændig virksomhed,
og at alt arbejde i den forbindelse skal oplyses.
XXX har intet oplyst om sine arbejdstimer. XXX har fra
19. februar 2001 oplyst, at han var momsregistreret, men svaret nej til at
han
drev selvstændig virksomhed.
Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at XXX har modtaget
overgangsydelse med urette fra 1. oktober 1997 til 22. februar 2004. Han skal
derfor betale beløbet tilbage med renter.
Forældelse
Krav om tilbagebetaling af overgangsydelse forældes
efter 1908-loven.
Det fremgår af loven, at krav om tilbagebetaling
forældes fra det tidspunkt, hvor fordringen af fordringshaveren kan kræves
betalt. Det kan tidligst ske nå forholdet er konstateret. I dette tilfælde er
forholdet
konstateret af arbejdsløshedskassen i februar 2004.
I øvrigt afbrydes fristen ved den politianmeldelse, som
arbejdsløshedskassen har foretaget.
Tilbagebetalingskravet er således ikke forældet.
Svig
XXX har begået svig over for arbejdsløshedskassen.
Der er tale om svig, når et medlem med vilje fortier
oplysninger, eller med vilje giver forkerte oplysninger til sin
arbejdsløshedskasse, og derved opnår at få udbetalt et beløb, som han ikke
har
ret til.
XXX har intet oplyst om sine arbejdstimer. XXX har fra
19. februar 2001 oplyst, at han var momsregistreret, men svaret nej til at
han
drev selvstændig virksomhed.
XXX har oplyst, at han spurgte arbejdsløshedskassen,
hvordan han skulle forholde sig, inden han startede virksomheden. Han
oplyser,
at han fik tilsendt et skema, som han udfyldte og returnerede. Han erindrer
ikke, om han fik et svar – og han kan ikke dokumentere, at han fik et
svar. XXX
oplyser, at han ikke tænkte yderligere over det, men regnede med, at det han
foretog sig, var i orden.
Arbejdsløshedskassen benægter at have modtaget en
henvendelse fra XXX ved etableringen af xxx.
Kort inden XXX startede med selvstændig virksomhed,
blev han bevilget overgangsydelse. I den forbindelse fik han klar besked om,
at
han ikke måtte have selvstændig virksomhed sideløbende med overgangsydelse.
Af ydelseskortene fremgår, hvad der er selvstændig
virksomhed, at alt skal oplyses til arbejdsløshedskassen, og at vejledningen
skal læses inden kortet udfyldes.
Arbejdsmarkedets Ankenævn har lagt vægt, at XXX vidste,
at der kunne være tale om selvstændig virksomhed, og at han derfor spurgte
arbejdsløshedskassen, hvordan han skulle forholde sig, da han startede
virksomheden. XXX burde have sikret sig et svar fra arbejdsløshedskassen. Ved
ikke at opsøge arbejdsløshedskassen for at få klar besked, har han bevidst
forsøgt at holde sig i god tro.
Arbejdsmarkedets Ankenævn har endvidere lagt vægt på,
at de konkrete spørgsmål på ydelseskortene fra uge 4 i 2001 ikke fik XXX til
at
reagere. Han svarede ja til, at han var momsregistreret, men nej til
spørgsmålet om han var beskæftiget i egen virksomhed. Det fremgik af
vejledningen, hvornår der er tale om selvstændig virksomhed.
Sanktionens størrelse
XXX har begået svig for 785.976 kr. før renter.
Karantænen beregnes ved at omregne
tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den
omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal
herefter
have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal. Karantænen kan
maksimalt udgøre 962 timer.
Omregningssatsen på konstateringstidspunktet (2004) var
på 163,30 kr. pr. time.
Antal timer: 785.976,00 : 163,30 = 4.813,08
Den beregnede sanktion: 4.813,08 x 3,5 = 16.845,75
XXX skal derfor have den maksimale sanktion på 962
timer.
Efterløn
En af betingelserne for at kunne få efterløn er, at
beskæftigelseskravet er opfyldt, således at medlemmet ville kunne få
dagpenge,
eller at han får overgangsydelse.
XXXs overgangsydelse er ophørt som følge af svig.
Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at medlemmet har
været lønmodtager i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger
inden
for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Ved selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang
forstår man, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et
omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Omfanget af XXXs selvstændige virksomhed kan ikke
sidestilles med mere end 30 timers lønarbejde i mindst 52 uger inden for de
sidste 3 år.
XXX opfylder derfor ikke den ene af betingelserne for
at gå på efterløn, da han fyldte 60 år den 27. april 2004.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
Vedrørende tilbagebetaling, svig og sanktion:
-
§ 74 f, stk. 4, § 75
j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 samt de tilsvarende regler i
de lovbekendtgørelser, der har været gældende fra 1. oktober 1997,
-
§ 1, stk. 1, § 2, stk.
3, § 5 - § 8 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001
om
overgangsydelse som ændret ved bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001 samt
de tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra 1.
oktober
1997,
-
§ 4, stk. 1 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og
indtægter
m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
samt de tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra
1.
oktober 1997,
-
§ 2, stk. 2, nr. 6 og
§ 2, stk. 3, nr. 1 og 2 Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3.
juli
2002 om optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse samt de
tilsvarende regler i de bekendtgørelser, der har været gældende fra 1.
oktober
1997, og
-
§ 5 og § 10, stk. 1 og
2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion
til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
For så vidt angår de regler, der har været gældende fra
1. oktober 1997 og frem henvises til siderne 6-39.
Vedrørende forældelse (side 38):
-
§ 2 i lov om
forældelse af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908.
Vedrørende efterløn (side 39-42):
-
§ 74 og § 74 a, stk.
1, nr. 4 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
708
af 13. august 2003, og
-
§ 1, stk. 1 og § 5,
stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om
beskæftigelseskrav
og dagpengeperiode.
O P L Y
S N I N G E R N E
I
S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som
ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
XXX
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de
følgende sider.
Kopi til:
XXX
Regler
Relevante regler gældende 1. oktober 1997 – 27.
januar 1998
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse 27 af 13. januar 1997
Kapitel 11 c
Overgangsydelse
§ 75 j.
Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 2.
Arbejde må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed eller som arbejde i en
selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle.
Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.
Stk. 3.
§ 75 n.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Landsarbejdsrådet.
Stk. 2.
Kapitel 13
Tilbagebetaling og sanktioner
§ 86.
Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,
der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn
eller
efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge,
overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-,
overgangsydelses-,
delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette,
tilbagebetales af medlemmet.
§ 87.
Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan
direktøren
for arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af
kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen
bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum.
Stk. 2.
Finder kassen, at
et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge
sagen for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om,
hvilken
afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af
ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse til medlemmet i bero i
overensstemmelse med indstillingen.
Stk. 3.
Gør et medlem
sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme,
at
medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen bortset fra
kursusgodtgørelse
i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.
Stk. 4.
Bliver en kasse
bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen
urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for
retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt
mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse
udbetalingerne fra konstateringstidspunktet.
Stk. 5.
Et medlem, som
slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som
nyt
medlem.
Stk. 6.
Hvis et medlem
ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse
udelukke medlemmet fra ret til dagpenge.
Stk. 7.
Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive
politianmeldelse
vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for
kassen.
Stk. 8.
Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995 om
overgangsydelse
Kapitel 2
Rådighed og arbejde i ydelsesperioden
§ 5.
Et
medlem, der modtager overgangsydelse, har med den i stk. 2 nævnte undtagelse
ret til at udføre arbejde af enhver art.
Stk. 2.
Arbejde må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed eller som arbejde i en
selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf.
dog
stk. 3.
Stk. 3.
Uanset stk. 2
kan arbejde udføres ved mindre jordbrug efter de regler, som gælder for
efterlønsmodtagere,
bortset fra 200-timers begrænsningen.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om
arbejde i efterlønsperioden
Arbejde og aktiviteter
§ 2.
Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke forud for overgangen har været
medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når
følgende
betingelser samtidig er opfyldt:
1)
medlemmet har sin
bopæl på ejendommen,
2)
ejendommens
grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige
vurdering,
3)
der på ejendommen
ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller
kartofler,
4)
eventuelt husdyrhold
i alt væsentligt er til eget forbrug, og
5)
eventuel fredskov på
ejendommen udgør højst 5 hektar.
Stk. 2.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller
ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Stk. 2.
Beskæftigelsen
anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1)
har henlagt midler
til investeringsfonds,
2)
har ansat
arbejdskraft,
3)
har overført beløb
til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
4)
har foretaget
varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og
afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende
gældende
regler,
5)
er omfattet af en
kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en
arbejdsgiverorganisation,
eller
6)
er omfattet af mindst
2 af forholdene i stk. 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsen
vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis
pågældende
1)
eller virksomheden er
momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af
moms,
2)
skattemæssigt angiver
over-/underskud af selvstændig virksomhed,
3) på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet,
at indkomsten ønskes beskattet efter virksomhedsskatteloven, eller
4)
er deltager i et
interessentskab.
Stk. 4.
I øvrige
tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.
Relevante regler gældende fra 28. januar 1998 –
2. juli 1998
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr . 62 af 28. januar
1998
§ 75 j, stk. 1 og stk. 2, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1
og § 87 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1183 af 22. december 1995 om
overgangsydelse
§ 5 og § 27 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om
arbejde i efterlønsperioden
§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 3. juli 1998 – 9.
august 1998
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 28. januar
1998med de ændringer, der følger af lov nr. 476 af 1. juli 1998 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Timeoverførsel og overgangsydelse m.v.)
§ 75 j.
Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for at bevare retten til overgangsydelse, at arbejdet ikke udføres
som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 4. Betingelsen gælder
ikke
mindre jordbrug.
Stk. 3.
Arbejdet må ikke udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed,
der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke
mindre jordbrug.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling
med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om, at
1)
det uanset stk. 2 i
særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæ
ftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden
for et kalenderår, og
2)
der under særlige
omstændigheder kan gives tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt
bestemmelserne
i stk. 2, stk. 3 eller regler udstedt i medfør af nr. 1, kan forblive i
overgang
sydelsesordningen.
Stk. 5.
Til tilladelser
efter stk. 4, nr. 2, kan der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 6.
Et
fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved
hverv
eller ved mindre jordbrug, jf. stk. 2 og 3, på sammenlagt op til 29.100 kr. i
hvert kalenderår uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem
har tilsvarende ret til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der
udøver
selvstændig virksomhed efter stk. 4, nr. 1, har ret til indtægten heraf uden
fradrag i overgangsydelsen, men har herudover ikke ret til indtægter efter 1.
eller 2. pkt. uden fradrag.
Stk. 7.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det fradragsfri
beløb i stk. 6 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200 timer, jf. stk. 4,
nr. 1, forholdsmæssigt.
Stk. 8.
Det fradragsfri
beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med sat sreguleringsprocenten,
jf.
lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste 100 kr.
§ 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret, se
ovenfor.
Lov nr. 476 af 1.
juli 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Timeoverførsel
og
overgangsydelse m.v.)
§ 1
5
. § 75 j
affattes således:
(Se ovenfor)
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i
kraft den 24. august 1998, jf. dog stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning fra og
med
den 23. november 1998.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5, og §
3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 1, nr. 5, har
virkning
for sager om overgangsydelse, der på tidspunktet for bestemmelsens
ikrafttræden
ikke er endeligt afgjort i det administrative system.
§ 3
Stk. 1.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan under særlige omstændigheder give tilladelse
til, at en person, som på grund af overtrædelse af de hidtil gældende regler
i
§ 75 j, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har mistet retten til
overgangsydelse og senere efterløn ved endelig administrativ afgørelse, efter
skriftlig ansøgning kan indtræde i overgangsydelses- eller efterlønsordningen
med virkning fra ansøgningstidspunktet, dog tidligst fra denne bestemmelses
ikrafttræden. Ansøgningen skal indgives senest den 31. december 1998.
Stk. 2.
Direktøren kan
samtidig give tilladelse til, at medlemskabet af arbejdsløshedskassen
genoprettes
med uændret forsikringsstatus.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 492 af 1. juli 1998 om
overgangsydelse
Kapitel 1
Personkreds
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager
overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kapitel 2
Rådighed og arbejde i overgangsydelsesperioden
§ 3.
Et
medlem har med de undtagelser, der er nævnt i stk. 2 og 3, ret til at udføre
arbejde af enhver art.
Stk. 2.
Arbejdet må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog § 6.
Stk. 3.
Arbejdet må ikke
udføres som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af
medlemmets ægtefælle.
Stk. 4.
Uanset stk. 2 og
3 kan arbejde udføres ved mindre jordbrug efter de regler, som gælder for
efterlønsmodtagere, bortset fra 200 timers begrænsningen.
Kapitel 3
Tilladelse til selvstændig virksomhed
§ 6.
I
særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
indstilling
fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved
selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er
baseret
på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har
sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats
på
mere end 200 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2.
Indtægten fra
virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 3.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer
med
50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 4.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af
det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele
timetal
deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før
oprunding er mindre end 50 timer.
Stk. 5.
En tilladelse
efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i
efterlønsperioden,
hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse. I det kalenderår,
hvor
overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200
timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Medlemmet skal
omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang
eller
karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for
a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.
§ 7.
Et
medlem, der har fået tilladelse efter § 6, skal efter udløbet af hvert
kalenderår inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse
af faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen
har ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er
modtaget
rettidigt.
Stk. 2.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.
Dispensation
§ 8.
Når
særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd
sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give dispensation til, at
et medlem, der har overtrådt reglerne i § 3, stk. 2-4, eller § 6, kan
forblive
i overgangsydelsesordningen. Der kan knyttes økonomiske vilkår til
dispensationen.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om
arbejde i efterlønsperioden
§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 10. august 1998
–
30. juni 1999
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august
1998
§ 75 j og § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og § 87 uændret,
se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 492 af 1. juli 1 998 om
overgangsydelse
§ 3 og § 6 - § 8 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1187 af 22. december 1995 om
arbejde i efterlønsperioden
§ 2, stk. 1 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. juli 1999 –
13. juli 1999
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august
1998
med de ændringer, der følger af lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik
§ 74 f.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan videreføre eller
påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden,
hvis
medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400
timer pr. år. Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år.
Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 75 j.
Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde efter de
regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog
stk. 2. Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf.
dog
stk. 2, 2. pkt., og stk. 4.
Stk. 2.
Et medlem kan vælge at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
sammenlagt højst 200 timer i et kalenderår efter de regler, der er fastsat i
§ 74 g, stk. 6, nr. 1. Indtægten heraf medfører ikke fradrag i
overgangsydelsen.
Stk. 3.
Et medlem,
der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, og som overskrider
200-timer s-grænsen, skal overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de
regler, der er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige omstændigheder meddele
tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt 200-timers-grænsen, kan
fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2.
Til
tilladelsen kan knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 4.
Et
fuldtidsforsikret medlem har ret til at have indtægt ved lønarbejde, ved
hverv
eller ved mindre jordbrug på sammenlagt op til 29.900 kr. i hvert kalenderår
uden fradrag i overgangsydelsen. Et deltidsforsikret medlem har tilsvarende
ret
til fradragsfri indtægt på 2/3 heraf. Et medlem, der udøver anden selvstændig
virksomhed end mindre jordbrug, har ikke ret til indtægter efter 1. eller 2.
pkt.
uden fradrag.
Stk. 5.
Hvis
medlemmet ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, nedsættes det
fradragsfri beløb i stk. 4 forholdsmæssigt. Ligeledes reduceres de 200
timer, jf. stk. 2, forholdsmæssigt.
Stk. 6.
Det
fradragsfri beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med sat
sreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og beløbet
afrundes til nærmeste 100 kr.
§ 75 n, stk. 1 uændret, se ovenfor.
§ 86.
Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,
der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller
præmie efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget
dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal
dagpenge-,
overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som er
modtaget
med urette, tilbagebetales af medlemmet.
§ 87 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 307 af 19. maj 1999 om
overgangsydelse
Kapitel 1
Personkreds
§ 1.
Denne
bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager overgangsydelse
efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kapitel 2
Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse
§ 2.
Stk. 2.
Stk. 3.
Arbejdet må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog kapitel 3, eller som
arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets
ægtefælle.
Kapitel 3
Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse
Jordbrug
§ 5.
Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for
efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde
og
indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.
juli 1999), bortset fra 200-timers-begrænsningen.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer
§ 6.
I
særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver
bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at
virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at
medlemmet
over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en
samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2.
Indtægten fra
virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 3.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer
med
50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 4.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af
det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele
timetal
deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før
oprunding er mindre end 50 timer.
Stk. 5.
En tilladelse
efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i
efterlønsperioden,
hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved
overgangen
til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et
kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I
det
kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal
højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Medlemmet skal
omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang
eller
karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for
a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.
Stk. 7.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,
jf.
stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §
8,
stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal
medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.
Stk. 8.
Et medlem, der
har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert
kalenderår
og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de
faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har
ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget
rettidigt.
Stk. 9.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer
§ 7.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan
påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med
overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virkso
mheden
kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Virksomhedens indtægt må ikke
overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens
dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde
ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig
virksomhed,
inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en
periode
på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem,
der
har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.
Stk. 3.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig
reduktion af timetallet efter stk. 1 og 2. Timetallet reduceres med 100 timer
for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 4.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1 og 2 i
forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det
beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.
Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end
100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end kr. 12.500. Beløbet
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
Arbejde i
virksomheden, jf. stk. 1, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk.
2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse
a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksom heden, og om virksomhedens
indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.
Stk. 6.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et ka lenderår, eller
overstiger
indtægten 50.000 kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,
jf.
dog stk. 2, og § 8, stk. 3.
Stk. 7.
Medlemmet skal
senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens
indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 50.000
kr.,
skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1.
og
2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret
revisor,
eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.
191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse
med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. Har medlemmet ikke inden
fristens
udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af
overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet
a-kassen oplysningerne.
Stk. 8.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 7
afgives straks.
Dispensation
§ 8.
Når
særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd
sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at
et
medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i
overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 2.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen
under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan
fortsætte
med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan
der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 3.
Når særlige
omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har
overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til
tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at
virksomheden skal ophøre.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde
og indtægter m.v. i efterlønsperioden
(for medlemmer,
som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
Jordbrug
§ 4.
Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har v æret
medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle
følgende betingelser samtidig er opfyldt:
1)
edlemmet har sin
bopæl på ejendommen,
2)
ejendommens
grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige
vurdering,
3)
der på ejendommen
ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller
kartofler,
4)
eventuelt husdyrhold
i alt væsentligt er til eget forbrug, og
5) eventuel fredskov på ejendommen udgør højst 5 hektar.
Stk. 2.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3 nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 14. juli 1999 –
30. juni 2000
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86 stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 307 af 19. maj 1999 om
overgangsydelse
§ 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 308 af 19. maj 1999 om arbejde
og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før
1.
juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. juli 2000 –
18. juli 2000
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999
med de ændringer, der følger af lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 74 f, stk. 4, § 75 j og § 75 n, stk. 1 uændret, se
ovenfor.
§ 86.
Et
medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,
bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis
medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,
der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt
indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,
kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal
gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere
pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes
som
medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter
direktørens
tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt
medlem.
Stk. 2.
Har et medlem
gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at
medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv
karantæne indebærer, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse,
bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra
kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden,
bortfalder den.
Stk. 4.
Finder kassen,
at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1,
skal
kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen med
indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal
stille udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i
bero i overensstemmelse med indstillingen.
Stk. 5.
Bliver kassen
bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig
skyldig
i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse
udbetalingen af ydelser til medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra
konstateringstidspunktet.
Stk. 6.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse
mod
et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere
regler om anvendelse af stk. 1-6.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om
overgangsydelse
Kapitel 1
Personkreds
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager
overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Kapitel 2
Rådighed og arbejde i perioden med overgangsydelse
§ 2.
Stk. 2.
Stk. 3.
Arbejdet må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog kapitel 3, eller som
arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets
ægtefælle.
Kapitel 3
Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse
Jordbrug
§ 5.
Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for
efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde
og
indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.
juli 1999), jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der gælder ikke
nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer
§ 6.
I
særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter
indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver
bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at
virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at
medlemmet
over for a-kassen har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en
samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2.
Indtægten fra
virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 3.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer
med
50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 4.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af
det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele
timetal
deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før
oprunding er mindre end 50 timer.
Stk. 5.
En tilladelse
efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i
efterlønsperioden,
hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved
overgangen
til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et
kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I
det
kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal
højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Medlemmet skal
omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang
eller
karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for
a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.
Stk. 7.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,
jf.
stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §
8,
stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal
medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.
Stk. 8.
Et medlem, der
har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert
kalenderår
og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de
faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har
ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget
rettidigt.
Stk. 9.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer
§ 7.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan tillade, at et medlem kan
påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med
overgangsydelse, hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden
kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår. Virksomhedens indtægt må ikke
overstige 51.600 kr. pr. regnskabsår. Ved indtægt forstås vir ksomhedens
dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Beløbet
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde
ved en enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig
virksomhed,
inden for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en
periode
på 6 måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem,
der har fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.
Stk. 3.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig
reduktion af timetallet efter stk. 1 og 2. Timetallet reduceres med 100 timer
for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 4.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1 og 2 i
forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det
beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.
Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end
100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end kr. 12.900. Beløbet
reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
Arbejde i
virksomheden, jf. stk. 1, eller med den enkeltstående arbejdsopgave, jf. stk.
2, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i bekendtgørelse om
selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende oplyse
a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens
indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.
Stk. 6.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et ka lenderår, eller
overstiger
indtægten 51.600 kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,
jf.
dog stk. 2, og § 8, stk. 3.
Stk. 7.
Medlemmet skal
senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens
indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 51.600
kr.,
skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf. 1.
og
2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret
revisor,
eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr.
191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse
med forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter. Har medlemmet ikke inden
fristens
udløb overholdt sin oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af
overgangsydelse. Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet
a-kassen oplysningerne.
Stk. 8.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 7
afgives straks.
Dispensation
§ 8.
Når
særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejd
sløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at
et
medlem, der har overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i
overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 2.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen
under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan
fortsætte
med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan
der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 3.
Når særlige
omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen
efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har
overtrådt reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til
tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at
virksomheden skal ophøre.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om
arbejde
og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før
1.
juli 1999)
Jordbrug
§ 4.
Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været
medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle
følgende betingelser er opfyldt på samme tid:
1)
medlemmet har sin
bopæl på ejendommen,
2)
ejendommens
grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige
vurdering,
3)
der på ejendommen
ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller
kartofler,
4)
eventuelt husdyrhold
i alt væsentligt er til eget forbrug, og
5)
eventuel fredskov på
ejendommen udgør højst 5 hektar.
Stk. 2.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 19. juli 2000 –
30. december 2000
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om
overgangsydelse
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se
ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om
arbejde
og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før
1.
juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. januar 2001 –
31. maj 2001
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring
af
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i
Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til
staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.
§ 74 f, stk. 4, § 75 j og § 75 n, stk. 1 uændret, se
ovenfor.
§ 86.
Et
medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,
skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige
oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse
ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af
bestemmelsen.
§ 87
uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om
overgangsydelse
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se
ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om
arbejde
og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før
1.
juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. juni 2001
–
24. juni 2001
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
med de ændringer, der følger af lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring
af
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i
Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til
staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om
overgangsydelse
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se
ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
Jordbrug
§ 4.
Arbejde ved drift af mindre jordbrug, som ikke før overgangen har været
medlemmets hovedbeskæftigelse, er tilladt inden for de 200 timer, når alle
følgende betingelser er opfyldt på samme tid:
1)
medlemmet har sin
bopæl på ejendommen,
2)
ejendommens
grundværdi (kontantværdi) var mindre end 72.000 kr. ved 19. almindelige
vurdering,
3)
der på ejendommen
ikke dyrkes andet end korn- og frøafgrøder, grovfoderafgrøder eller
kartofler,
4)
eventuelt husdyrhold
i alt væsentligt er til eget forbrug, og
5)
eventuel fredskov på
ejendommen udgør højst 5 hektar.
Stk. 2.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 25. juni 2001 –
30. juni 2001
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse. nr. 562 af 22. juni 2000 om overgangsydelse
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se
ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. juli 2001 -
31. august 2001
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse
Kapitel 1
Personkreds
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager
overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
§ 2.
Stk. 2.
Stk. 3.
Arbejdet må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, eller som arbejde i en
selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf.
dog
kapitel 3.
Kapitel 3
Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse
Jordbrug
§ 5.
Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for
efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde
og
indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.
juli 1999), jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der gælder ikke
nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer
§ 6.
I
særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra
a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved
selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er
baseret
på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har
sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats
på
mere end 200 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2.
Indtægten fra
virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 3.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer
med
50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 4.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af
det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele
timetal
deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før
oprunding er mindre end 50 timer.
Stk. 5.
En tilladelse
efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i
efterlønsperioden,
hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved
overgangen
til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et
kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf. lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I
det
kalenderår, hvor overgangen til efterløn finder sted, kan det samlede timetal
højst udgøre 200 timer eller det reducerede timetal, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Medlemmet skal
omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang
eller
karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for
a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.
Stk. 7.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,
jf.
stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §
8,
stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal
medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.
Stk. 8.
Et medlem, der
har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert
kalenderår
og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de
faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har
ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget
rettidigt.
Stk. 9.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer
§ 7.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan påbegynde
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydelse,
hvis
medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for
400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 2. Virksomhedens indtægt må ikke
overstige 53.251,- kr. pr. regnskabsår (år 2001), jf. dog stk. 2. Ved indtægt
forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning
fratrukket
vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
For
interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige
arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 1,
1.
pkt. Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle
andel af interessentskabet, jf. stk. 1, 2. pkt. Medlemmets virksomhed udgør
alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en
enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,
inden
for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6
måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der
har
fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.
Stk. 4.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig
reduktion af timetallet efter stk. 1, 2 og 3. Timetallet reduceres med 100
timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 5.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1, 2 og 3 i
forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det
beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.
Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end
100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end 13.300,- kr. (år
2001). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 6.
Arbejde i
virksomheden, jf. stk. 1 og stk. 2, eller med den enkeltstående
arbejdsopgave,
jf. stk. 3, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i
bekendtgørelse
om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende
oplyse
a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens
indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.
Stk. 7.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger
indtægten 53.251,- kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,
jf. dog § 8, stk. 3.
Stk. 8.
Medlemmet skal
senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens
indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251,-
kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf.
1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret
revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 29 i Fødevareministeriets
bekendtgørelse om støtteordning for yngre jordbrugeres etablering. For
interes
sentskaber skal indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden
attesteres, jf. stk. 2. Har medlemmet ikke inden fr istens udløb overholdt
sin
oplysningspligt, skal a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse.
Udbetalingen kan først genoptages, når medlemmet har givet a-kassen
oplysningerne.
Stk. 9.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 8
afgives straks.
Dispensation
§ 8.
Når
særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet
efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har
overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen.
Til
tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 2.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet
under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan
fortsætte
med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan
der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 3.
Når særlige
omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter
indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt
reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan
der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal
ophøre.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. september 2001
- 31 . august 2002
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved
bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001
Kapitel 1
Personkreds
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer af a-kasser, der modtager
overgangsydelse efter kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
§ 2.
Stk. 2.
Stk. 3.
Arbejdet må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, eller som arbejde i en
selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, jf.
dog
kapitel 3.
Kapitel 3
Selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse
Jordbrug
§ 5.
Arbejde ved mindre jordbrug kan udføres efter de regler, som gælder for
efterlønsmodtagere, der er omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse om arbejde
og
indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1.
juli 1999), jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der gælder ikke
nogen 200-timers-begrænsning for arbejde efter stk. 1.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 200 timer
§ 6.
I
særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra
a-kassen give tilladelse til, at et medlem udøver bibeskæftigelse ved
selvstændig virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden alene er
baseret
på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har
sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats
på
mere end 200 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2.
Indtægten fra
virksomheden medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.
Stk. 3.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, reduceres de 200 timer
med
50 timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 4.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres de 200 timer i forhold til, hvor stor en del af
det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Der rundes op til nærmeste hele
timetal
deleligt med 10. Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før
oprunding er mindre end 50 timer.
Stk. 5.
En tilladelse
efter stk. 1 indebærer, at den selvstændige virksomhed kan fortsættes i
efterlønsperioden,
hvis medlemmet overgår til efterløn fra overgangsydelse, og medlemmet ved
overgangen
til efterløn vælger at arbejde i sammenlagt
højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen, jf.
lovens § 74 g, stk. 1, nr. 1. I det kalenderår, hvor overgangen til efterløn
finder
sted, kan det samlede timetal højst udgøre 200 timer eller det reducerede
timetal, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Medlemmet skal
omgående underrette a-kassen, hvis der sker ændringer i arbejdets omfang
eller
karakter. Medlemmet skal på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre over for
a-kassen, at forudsætningerne for tilladelsen fortsat er opfyldt.
Stk. 7.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 200 timer, eller det reducerede timetal,
jf.
stk. 4, skal medlemmet overgå til at drive virksomheden efter § 7, jf. dog §
8,
stk. 2. Kan virksomheden ikke holdes inden for § 7, stk. 1, 2. pkt., skal
medlemmet udtræde af ordningen, jf. dog § 8, stk. 3.
Stk. 8.
Et medlem, der
har fået tilladelse efter denne bestemmelse, skal efter udløbet af hvert
kalenderår
og inden den 10. januar sende en erklæring til a-kassen med angivelse af de
faktiske arbejdstimer ved selvstændig virksomhed i kalenderåret. A-kassen har
ret til at tilbageholde overgangsydelsen, hvis erklæringen ikke er modtaget
rettidigt.
Stk. 9.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overg ang til efterløn, skal erklæringen afgives straks.
Tilladelse til selvstændig virksomhed - 400 timer
§ 7.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at et medlem kan påbegynde
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i perioden med overgangsydels e,
hvis medlemmet sandsynliggør, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden
for 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 2. Virksomhedens indtægt må ikke
overstige 53.251,- kr. pr. regnskabsår (år 2001), jf. dog stk. 2. Ved indtægt
forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning
fratrukket
vareforbrug. Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
For
interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at medlemmets personlige
arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. stk. 1,
1.
pkt. Indtægten ved interessentskabet opgøres i forhold til medlemmets ideelle
andel af interessentskabet, jf. stk. 1, 2. pkt. Medlemmets virksomhed udgør
alene medlemmets ideelle andel af det samlede interessentskab.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan efter indstilling fra a-kassen tillade arbejde ved en
enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed,
inden
for 400 timer. Den enkelte opgave må ikke strække sig ud over en periode på 6
måneder. Begrænsningen af indtægten i stk. 1 gælder ikke for et medlem, der
har
fået tilladelse til en enkeltstående arbejdsopgave.
Stk. 4.
Hvis medlemmet
ikke modtager overgangsydelse i et helt kalenderår, sker der forholdsmæssig
reduktion af timetallet efter stk. 1, 2 og 3. Timetallet reduceres med 100
timer for hvert kvartal, hvor medlemmet ikke modtager overgangsydelse.
Stk. 5.
Hvis medlemmet i
det kalenderår, hvor tilladelsen gives, delvis har udnyttet retten til
fradragsfri
indtægt, jf. § 15, reduceres timetallet og indtægten efter stk. 1, 2 og 3 i
forhold til, hvor stor en del af det fradragsfri beløb, der er udnyttet. Det
beregnede timetal rundes op til nærmeste hele timetal deleligt med 10.
Tilladelse gives ikke, hvis det beregnede timetal før oprunding er mindre end
100 timer, eller hvis den beregnede indtægt er mindre end 13.300,- kr. (år
2001). Beløbet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 6.
Arbejde i
virksomheden, jf. stk. 1 og stk. 2, eller med den enkeltstående
arbejdsopgave,
jf. stk. 3, medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne i
bekendtgørelse
om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet skal løbende
oplyse
a-kassen om den faktiske arbejdstid i virksomheden, og om virksomhedens
indtægt. Oplysningerne afgives på ydelseskortet.
Stk. 7.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end de tilladte 400 timer i et kalenderår, eller overstiger
indtægten 53.251,- kr. i et regnskabsår, skal medlemmet udtræde af ordningen,
jf. dog § 8, stk. 3.
Stk. 8.
Medlemmet skal
senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning oplyse om virksomhedens
indtægt m.v. Har virksomheden haft en nettoomsætning på mindre end 53.251,-
kr., skal medlemmet blot oplyse om omsætningens størrelse. Oplysningerne, jf.
1. og 2. pkt., skal være attesteret af en registreret eller statsautoriseret
revisor, eller en særlig sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23.
maj 2001 om støtteordning for yngre jordbrugere. For interessentskaber skal
indtægten af medlemmets ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 2.
Har medlemmet ikke inden fristens udløb overholdt sin oplysningspligt, skal
a-kassen indstille udbetalingen af overgangsydelse. Udbetalingen kan først
genoptages, når medlemmet har givet a-kassen oplysningerne.
Stk. 9.
Ved ophør med
den selvstændige virksomhed eller ved udtræden af overgangsydelsesordningen,
bortset fra overgang til efterløn, skal medlemmets oplysninger efter stk. 8
afgives straks.
Dispensation
§ 8.
Når
særlige omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet
efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har
overtrådt reglerne i § 2, stk. 3, kan forblive i overgangsydelsesordningen.
Til
tilladelsen kan der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 2.
Hvis et medlem
har arbejdet mere end tilladt, jf. § 6, kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet
under særlige omstændigheder meddele tilladelse til, at medlemmet kan
fortsætte
med at drive selvstændig virksomhed efter reglerne i § 6. Til tilladelsen kan
der knyttes økonomiske vilkår.
Stk. 3.
Når særlige
omstændigheder taler for det, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter
indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem, der har overtrådt
reglerne i § 7, kan forblive i overgangsydelsesordningen. Til tilladelsen kan
der knyttes økonomiske vilkår samt fastsættes vilkår om, at virksomheden skal
ophøre.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2, stk. 2, nr. 6 samt § 2, stk. 3, nr. 1 og 2
uændret, se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. september 2002
- 23. september 2002
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved
bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3 og § 5 - § 8 uændret, se ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende
i en a-kasse
Selvstændig erhvervsvirksomhed
§ 2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller
ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
Stk. 2.
Beskæftigelsen
anses altid for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
1)
har henlagt midler
til investeringsfonds,
2)
har ansat
arbejdskraft,
3) har overført beløb til beskatning som medarbejdende
ægtefælle,
4)
har foretaget
varelagernedskrivninger eller skattemæssige fradrag for driftsudgifter og
afskrivning på driftsmidler efter de for selvstændige erhvervsdrivende
gældende
regler,
5)
er omfattet af en
kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en
arbejdsgiverorganisation,
eller
6)
er omfattet af mindst
2 af forholdene i stk. 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsen
vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis
pågældende
1)
eller virksomheden er
momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,
2)
skattemæssigt angiver
over-/underskud af selvstændig virksomhed,
3)
på selvangivelsen for
et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter
virksomhedsskatteloven, eller
4)
er deltager i et
interessentskab.
Stk. 4.
I øvrige
tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk. 1.
Relevante regler gældende fra 24. september
2002 – 30. juni 2003
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved
bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se
ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende
i en a-kasse
§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret,
se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 1. juli 2003
–
12. august 2003
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 420 af 10. juni 2003 om ændring
af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
(Aktiveringsydelse og ændringer som følge af fremsættelsen af forslag til lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats) og lov nr. 290 af 30. april 2003 om
ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation,
afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.)
§ 74 f, stk. 4, § 75 j uændret, se ovenfor.
§ 75 n.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel fastsættes af
direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2.
§ 86, stk. 1 uændret, se ovenfor.
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen,
kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå
en
effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller
søgt
udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for
en
uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet
tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende
slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end
5
år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem,
som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2.
Har et medlem
gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at
medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv
karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et
antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er
karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.
Stk. 4.
Finder kassen,
at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter
stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe
afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet
med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen
skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i
overensstemmelse
med indstillingen.
Stk. 5.
Bliver kassen
bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig
skyldig
i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse
udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra
konstateringstidspunktet.
Stk. 6.
Godtgørelse
efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
er ikke omfattet af stk. 3-5.
Stk. 7.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et
medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
Stk. 8.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved
bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se
ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende
i en a-kasse
§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret,
se ovenfor.
Relevante regler gældende fra 13. august 2003 –
22. februar 2004
Lov om forældelse
af visse fordringer, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908
§ 2.
Den
i § 1 fastsatte kortere forældelsesfrist regnes fra den tid, da fordringen af
fordringshaveren kan kræves betalt. Fordringen fortabes, medmindre
fordringshaveren inden fristens udløb enten erhverver skyldnerens erkendelse
af
gælden eller foretager retslige skridt mod ham og uden ufornødent ophold
forfølger disse til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003
§ 74 f, stk. 4, § 75 j, § 75 n, stk. 1, § 86, stk. 1 og
§ 87 uændret, se ovenfor.
Kapitel 13
Tilbagebetaling og sanktioner
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse som ændret ved
bekendtgørelse nr. 730 af 16. august 2001
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 3, § 5 - § 8 uændret, se
ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999)
§ 4, stk. 1 uændret, som ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende
i en a-kasse
§ 2, stk. 2, nr. 6 og § 2, stk. 3, nr. 1 og 2 uændret,
se ovenfor.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse
Svig
§ 5.
Et
medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne. Kara ntænen kan
højst være på 962 timer.
Stk. 2.
Karantænen
beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at
dividere
beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.
Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede
timetal, dog mindst 74 timer. Karant ænen rundes op til nærmeste hele tal.
Stk. 3.
Et medlem, der
har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 74 timer.
Stk. 4.
Et medlem, der
har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv
karantæne
på 962 timer.
Stk. 5.
Hvis der er
objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende
omstændigheder,
skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3. Den nedsatte karantæne
rundes op til nærmeste hele tal. Det er en betingelse, at medlemmet har
betalt
gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at
betale
gælden tilbage.
Ikrafttræden m.v.
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen
har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke har truffet
afgørelse
om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli 2003.
Stk. 3.
Relevante regler gældende 27. april 2004
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. a ugust
2003
Kapitel 11 a
Efterløn
Efterløn til medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli
1999 eller senere
Betingelser for ret til efterløn
§ 74.
Medlemmer, jf. dog § 74 m, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller
senere,
har ret til efterløn efter reglerne i §§ 74 a - 1.
§ 74 a.
Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
1)
er fyldt 60 år,
2)
har været medlem i
mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
3)
har indbetalt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5,
i
mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4)
ved ledighed vil
kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5 og 7,
eller modtager overgangsydelse,
5)
har fået indberettet
værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, 4, 7 og 8 og
6)
har bopæl her i riget
eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf.
stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst
det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de
sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1,
nr.
3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.
Stk. 3.
Medlemmer,
der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3,
ved
uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999
til
mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden skal dog
mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født før den 1.
april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt
fra den 1. april 1999.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra
afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen
af,
om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af,
at
medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og
efterlønsbidrag
for den pågældende periode.
Stk. 5.
Et medlem,
der efter det fyldte 50. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i
§ 55, stk. 1, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og
efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det
fyldte 60. år, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53
ikke
er opfyldt.
Stk. 6.
Retten til
efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 65 år,
eller
ved medlemmets død.
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis
dagpengeret ophører på 60-års-dagen som følge af lovens § 55,
stk. 2
eller 3, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998,
samt
et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af
sygdom
hen over 60-års-dagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60-års-dagen,
kan
overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på
overgangstidspunktet
ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5.
Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til
rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om
dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og
dagpengeperiode
Kapitel 1
Beskæftigelseskravet
§ 1.
Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget
af,
at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt
svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52
uger
inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).
Stk. 2.
Selvstændig virksomhed
§ 5.
Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis
medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved
væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed
har
haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Stk. 2.
Udøvelse af
selvstændig virksomhed i en delpensionsperiode kan medregnes med den nedsatte
arbejdstid, der ligger til grund for tildelingen af delpension.
Stk. 3.
Udøvelse af
selvstændig virksomhed i perioder, hvor medlemmet har modtaget
iværksætterydelse
i henhold til lov om arbejdstilbud, etableringsydelse i henhold til lov om en
aktiv arbejdsmarkedspolitik, igangsætningsydelse i henhold til lov om social
bistand eller lignende, kan ikke medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet.
Stk. 4.
Det er en
forudsætning for anvendelsen af stk. 1-2, at overskud eller underskud fra
virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at virksomheden har anmeldt
lovpligtige momsangivelser.
Stk. 5.
For medlemmer,
der er forsikret efter lovens § 45 (kombinationsforsikring), og medlemmer,
der
udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der for en uge højst
medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende, fulde
arbejdstid
inden for det offentlige område.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Dispensation manglende medlemskab af en a-kasse udmeldelse - vejledning Retsinformation · 27. april 2006
- Ankestyrelsens principafgørelse Y-4-03 om fleksydelse - overgangsordning - afbrydelse af medlemskabet af en arbejdsløshedskasse - ret til efterløn efter overgangsordningen Retsinformation · 12. juli 2013
- Sanktion ændret fra svig til uagtsomhed efter politiets påtaleopgivelse for bedrageri Retsinformation · 1. august 2008
- Medlemmets oplysningspligt uagtsomhed reformatio in pejus a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion Retsinformation · 1. september 2006
- Svig, uagtsomhed, karantæne, medlem selv oplyst om arbejde efterfølgende Retsinformation · 21. november 2008
- Løntimer ikke oplyst på dagpengekort, tilbagebetaling – uagtsomhed Retsinformation · 6. marts 2008
Lignende dokumenter
- Efterlønsbevis, gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999 Retsinformation · 2. februar 2006
- Et medlem, der i efterlønsperioden sammen med 3 andre havde oprettet et I/S, blev anset for at have drevet selvstændig virksomhed. Der var ikke tale om formueforvaltning. Han skulle tilbagebetale efterløn. Han blev anset for at have handlet uagtsomt. Retsinformation · 6. marts 2008
- Dispensation manglende medlemskab af en a-kasse udmeldelse - vejledning Retsinformation · 27. april 2006
- Renter Retsinformation · 20. maj 2003
- Selvstændig virksomhed ctr. formueforvaltning, 2 udlejningsejendomme, proforma ejer af virksomhed, påtaleopgivelse, tilbagebetalingskrav ophævet Retsinformation · 1. august 2008
- Kan check anvendes som dokumentation for om medlemmet opfylder beskæftigelseskrav Retsinformation · 3. april 2007