Spring til indhold

Retsinformation

Efterlønsbevis, gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999

KEN nr 9877 af 02/05/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Efterlønsbevis,

gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. april 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til et efterlønsbevis med virkning fra den 21. december

2000.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet lægger følgende til grund:

–

De modtog brev af 24.

februar 1999 fra arbejdsløshedskassen med vejledningsmateriale og

ansøgningsblanket

til efterlønsbevis.

–

De indsendte ansøgning

om efterlønsbevis til arbejdsløshedskassen, som den 20. april 1999 bad Dem om

at indsende yderligere oplysninger til brug for behandling af ansøgningen.

–

Arbejdsløshedskassen

afslog den 4. juni 1999 at udstede efterlønsbevis til Dem med virkning fra 1.

januar 1999, fordi De først er optaget som medlem af kassen den 21. december

1990 og derfor ikke opfyldte kravet om 10 års medlemskab inden for de sidste

15

år som betingelse for ret til efterløn og dermed for ret til efterlønsbevis

før

den 21. december 2000.

–

De søgte

Læs alt

efterlønsbevis den 21. marts 2004.

–

Arbejdsløshedskassen

udstedte efterlønsbevis med virkning fra 23. marts 2004, hvor denne ansøgning

var

modtaget.

–

Arbejdsløshedskassen

oplyste Dem ikke om, at De skulle indsende ny ansøgning om efterlønsbevis,

når

betingelsen om 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år blev opfyldt den

21.

december 2000.

–

Da kravet til

medlemsanciennitet var opfyldt den 21. december 2000, opfyldte De

betingelserne

for ret til et efterlønsbevis fra denne dato, bortset fra indgivelse af

fornyet

ansøgning om efterlønsbevis på dette tidspunkt.

Ankenævnet finder, at der på grundlag af, at De tidligere havde

indsendt ansøgning om efterlønsbevis, efter en meget konkret vurdering kan

ses

bort fra, at De ikke indsendte ny ansøgning om efterlønsbevis, da De den 21.

december 2000 opfyldte kravet til medlemsanciennitet.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 587

af 10. august 1998, § 65, stk. 1 og 5.

Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse, § 1 nr. 4, hvorefter

der

i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 75 b indsættes nyt stk. 4 og 5.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis, § 1, § 2, stk. 2 samt § 5.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

504 af 22. juni 1999 om efterlønsbevis, § 1, § 2, stk. 4, § 3, og § 5, stk.

1.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om

en

a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og § 5.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en

a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 samt § 6.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 30.

juni 2004.

På ankenævnets vegne

Xxxxxx

xxxxxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

xxxx

xxxx

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 25. juli 1998.

Deres a-kasse har den 24. februar 1999 sendt Dem brev med

vejledningsmateriale og ansøgningsblanket til efterlønsbevis.

I brevet vejledte a-kassen Dem bl.a. om betingelserne for at få

udstedt et efterlønsbevis, herunder at De skulle indsende vedlagte

ansøgningsskema for at få udstedt et efterlønsbevis.

A-kassen orienterede Dem også om, at beviset sikrede, at De senere

kunne gå på efterløn, selvom De blev syg, at beviset også sikrede Dem satsen

på

efterlønstidspunktet, og at beviset var en forudsætning for at kunne optjene

den særlige skattepræmie.

Endelig oplyste a-kassen, at hvis De ansøgte inden den 30. juni

1999, kunne De få udstedt efterlønsbeviset med virkning fra den 1. januar

1999.

I vejledningen til ansøgningsskemaet (blanket AR 288) er det

oplyst, at efterlønsbeviset først kan udstedes, når a-kassen har modtaget

Deres

ansøgning og tidligst fra det fyldte 60. år.

De indsendte ansøgningen om efterlønsbevis til a-kassen.

I a-kassens brev af 4. juni 1999 fik De afslag på et

efterlønsbevis pr. 1. januar 1999.

A-kassen skrev bl.a., at De ifølge a-kassens oplysninger havde

været medlem af a-kassen siden den 21. december 1990. De opfyldte dermed ikke

arbejdsløshedsforsikringslovens

krav om mindst 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år.

A-kassen har oplyst, at den har modtaget Deres nye ansøgning om

efterlønsbevis den 23. marts 2004.

I det vedlagte brev af 21. marts 2004 skrev De bl.a. til a-kassen:

”Ud over at indsende vedlagte ansøgning om et efterlønsbevis

ønsker jeg at rejse en klagesag over xxx begrundet i et forhold, som jeg

først

blev opmærksom på, da jeg udfyldte ansøgningen om et efterlønsbevis. Jeg

føler,

at xxx delvist har vildledt mig og i hvert fald ikke har givet mig den

fornødne

støtte.

Da jeg var ca. 61 år (1999), modtog jeg en skrivelse fra xxx, som

opfordrede mig til at udfylde og indsende et efterlønsbevis. Jeg ringede til

xxx og spurgte, om det var relevant for mig, da jeg på det tidspunkt manglede

6-12 måneder i at have de på det tidspunkt minimale 10 års anciennitet i xxx.

xxx svarede, at jeg under alle omstændigheder burde udfylde og indsende

ansøgningen.

Dette gjorde jeg så, og nogen tid efter meddelte xxx mig, at jeg alligevel

ikke

kunne få et efterlønsbevis, fordi jeg manglede den nødvendige anciennitet i

xxx. Jeg ærgrede mig over at have spildt min tid og ringede til xxx, som

trøstede mig med, at jeg jo altid senere kunne få et efterlønsbevis. Dette

slog

jeg mig til tåls med, specielt fordi jeg efterhånden tvivlede på, om jeg

overhovedet ønskede at gå på efterløn.

For nylig deltog jeg i et ”Snart på Pension” møde hos xxx,

xxxxxxxx xxxx. xxx´s repræsentant på mødet fremhævede bl.a., at jeg under

alle

omstændigheder burde ansøge om et efterlønsbevis for at have de størst mulige

frihedsgrader i tilfælde af pludselig sygdom. Derfor ringede jeg til xxx og

bad

om at få tilsendt en ansøgning. Ved gennemlæsning af vejledningen på

ansøgningen gik det for første gang op for mig, at jeg, der nu er 65 år,

åbenbart

vil gå glip af den skattefri præmie for ikke at gå på efterløn, simpelthen

fordi

jeg ikke har fået mit efterlønsbevis inden 25. juli 2003.

Jeg bebrejder derfor xxx, at xxx tidligere har afslået min

ansøgning om et efterlønsbevis uden at orientere mig om mulighederne for og

betingelserne for at opnå den skattefri præmie. xxx har oven i købet udtalt,

at

jeg jo altid senere kunne få et efterlønsbevis, når jeg fik brug for det. xxx

har heller ikke på noget senere tidspunkt gjort mig opmærksom på muligheder

for

en skattefri præmie til trods for, at xxx er i besiddelse af alle fornødne

oplysninger

og let kunne have advaret mig før den 25. juli 2003.

Jeg anmoder herved xxx om at forholde sig konkret til min klage og

meddele mig, hvad der kan gøres.”

A-kassen har den 27. april 2004 truffet afgørelse om, at De først

kan få udstedt et efterlønsbevis med virkning fra den 23. marts 2004.

I brev af 3. maj 2004 skrev a-kassen til Dem vedrørende Deres

klage af 21. marts 2004. A-kassen skrev bl.a., at man havde fuld forståelse

for, at det naturligvis var meget frustrerende for Dem på nuværende tidspunkt

at opdage, at De rent faktisk havde været berettiget til at modtage et

efterlønsbevis den 21. december 2000.

A-kassen skrev videre, at man desværre efter reglerne ikke havde

hjemmel til at udstede et efterlønsbevis fra før den dato, hvor a-kassen

havde

modtaget den skriftlige anmodning om efterlønsbevis.

A-kassen skrev også, at man gerne ville støtte Dem i en eventuel

klagesag til direktoratet, da De rent faktisk søgte om efterlønsbevis i 1999

–

blot i for god tid. A-kassen gjorde dog opmærksom på, at der i a-kassens

nyhedsbrev i marts 2001 var en meget klar opfordring og reminder om, at alle

burde få sig et efterlønsbevis.

Endelig vejledte a-kassen Dem om reglerne for optjening af

skattefri præmie.

Af den vedlagte kopi af side 7 i a-kassens nyhedsbrev af 1. marts

2001 fremgår det bl.a., at et efterlønsbevis var første skridt på vejen for

at

kunne optjene en skattefri præmie, at man ikke skulle betale efterlønsbidrag,

når man havde et efterlønsbevis, og at efterlønsbeviset var sikring ved

sygdom

og sikring af sats.

Den 9. maj 2004 har De klaget over a-kassens afgørelse. I klagen

skrev De bl.a.:

”Ref. 1

Ansøgning om

efterlønsbevis, maj 1999

Ref. 2

xxx afslag på

ansøgning om efterlønsbevis, juni 1999

Ref. 3

Ansøgning om efterlønsbevis og klage over

utilfredsstillinde vejledning, 21. marts 2004

Ref. 4

xxx anmodning

om yderligere oplysninger, 26. marts 2004

Ref. 5

Yderligere oplysninger samt anmodning om

efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, 1. april 2004

Ref. 6

xxx udsteder et efterlønsbevis med

gyldighed fra 23. marts 2004, 27. april 2004

Ref. 7

xxx kommentarer til afslaget på ansøgning

om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, 3. maj 2004

Undertegnede fremsender hermed en klage over xxxs afslag (ref. 6

og 7) på min ansøgning (ref. 3 og 5) om et efterlønsbevis med gyldighed fra

21.

december 2000. Sagsforløbet er som følger:

–

I 1999 opfordrer xxx

mig til at ansøge om et efterlønsbevis.

–

Jeg gør telefonisk xxx

opmærksom på, at jeg på daværende tidspunkt endnu ikke har været

arbejdsløshedsforsikret i den krævede tidsperiode.

xxx meddeler mig telefonisk, at jeg ikke desto mindre bør ansøge.

–

Jeg ansøger maj 1999

(ref. 1).

–

xxx meddeler mig, at

jeg først kan få udstedt efterlønsbevis den 21. december 2000, fordi jeg ikke

har været arbejdsløshedsforsikret i tilstrækkelig lang tid (ref. 2).

–

Jeg beklager mig

telefonisk til xxx over besværet med at udfærdige en ansøgning om

efterlønsbevis med tilhørende dokumenter til ingen nytte.

–

xxx beklager og

meddeler mig telefonisk, at jeg vil kunne få udstedt et efterlønsbevis 21.

december 2000 eller senere, når som helst jeg ønsker det.

–

xxxs svar giver mig

det indtryk, at efterlønsbeviset primært er en garantiordning, som regeringen

har indført til beroligelse for efterlønsmodtagere, der er blevet usikre på

deres efterløn. Jeg bliver ikke informeret om, at det betyder noget som helst

for det tidspunkt, hvor efterlønnen skal træde i kraft, opnåelse af den

skattefri præmie og fritagelse for yderligere efterlønsbidrag, bortset fra at

det skal være udstedt forinden.

–

26. februar 2004 deltager

jeg i en orientering hos xxx xxx xxx vedrørende pensionsforhold og opdager

ved

denne lejlighed tilfældigvis, at efterlønsbeviset også har betydning for

efterløn i forbindelse med eventuel sygdom.

–

Derfor kontakter jeg

ca. 15. marts 2004 xxx telefonisk for at få tilsendt et ansøgningsskema om et

efterlønsbevis.

–

Ved denne lejlighed

bliver jeg for første gang gjort opmærksom på, at gyldighedstidspunktet for

efterlønsbeviset har betydning for, om jeg overhovedet kan få efterløn/en

skattefri præmie.

–

21. marts 2004

indsender jeg derfor ansøgning om et efterlønsbevis samt en klage over, at

xxx

ikke tidligere har vejledt mig om betydningen af efterlønsbevisets

gyldighedstidspunkt.

–

26. marts 2004 udbeder

xxx sig yderligere oplysninger.

–

1. april 2004 fremsender

jeg de ønskede oplysninger og anmoder med henvisning til den

utilfredsstillende

vejledning, som jeg har fået af xxx, om et efterlønsbevis med gyldighed fra

21.

december 2000.

–

26. april 2004

udsteder xxx et efterlønsbevis med gyldighed fra 23. marts 2004.

–

3. maj 2004

kommenterer xxx, hvorfor xxx har udstedt et efterlønsbevis med et andet

gyldighedstidspunkt, end jeg har ønsket.

Det bemærkes, at jeg ikke føler, at min arbejdsløshedskasse, xxx,

har behandlet mig tilfredsstillende. F.eks. kunne xxx allerede i 2000 have

udstedt et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, eller xxx

kunne

i det mindste have advaret mig, da tidsfristen for opnåelse af den skattefri

præmie nærmede sig. xxx var i begge tilfælde i besiddelse af al fornøden

information

til varetagelse af mine interesser som medlem af xxx.

Hvis ikke der sker noget helt uforudset, så vil jeg gå på pension,

når jeg bliver 67 år (om ca. 15 måneder). Derfor har jeg ingen planer om at

gøre brug af efterlønnen overhovedet. Når jeg har ventet så længe med at gå

på

pension, så er det blandt andet fordi, jeg har været stærkt motiveret ved

udsigten

til den skattefri præmie og har indarbejdet den i mine pensionsplaner.

Jeg finder det ganske urimeligt og aldeles uacceptabelt, hvis jeg

– efter at have været arbejdsløshedsforsikret og indbetalt til

efterlønnen hos

xxx i alle disse år – skal give afkald på ikke alene efterløn

(frivilligt), men

også den skattefri præmie grundet en simpel misforståelse vedrørende et rent

bureaukratisk forhold, i.e. gyldighedstidspunktet for et efterlønsbevis. En

misforståelse, som let kunne være afhjulpet af xxx.

I øvrigt har xxx heller ikke på noget tidspunkt informeret mig om,

at jeg ved at få udstedt et efterlønsbevis så tidligt som muligt ville blive

fritaget for alle yderligere efterlønsbidrag. Det vil sige, at jeg ganske

overflødigt har indbetalt efterlønsbidrag i ca. 4½ år.”

Den 19. maj 2004 har a-kassen sendt Deres klage og sagens akter

til direktoratet. A-kassen har bemærket, at den i anledning af Deres klage på

ny har gennemgået sagen. A-kassen har på den baggrund oplyst, at den må

fastholde

afgørelsen, idet a-kassen ikke har hjemmel til at ændre afgørelsen. A-kassen

indstiller dog, at direktoratet finder grundlag for at ændre

afgørelsen.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 30. juni 2004 denne afgørelse:

”De har først ret til et efterlønsbevis med virkning fra den 23.

marts 2004, hvor a-kassen modtog Deres ansøgning.

Begrundelse

A-kassen kan kun udstede et efterlønsbevis med virkning fra den

dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen om efterlønsbevis. Det er dog et

krav, at de øvrige betingelser for at få et efterlønsbevis også er opfyldt.

Det

fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 593 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis

(for

medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Deres a-kasse modtog Deres ansøgning om efterlønsbevis den 23.

marts 2004. Som udgangspunkt kan efterlønsbeviset først få virkning fra denne

dato.

A-kassen har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder

og pligter, der følger af loven. Det står i lovens § 65, stk. 1.

A-kassens nærmere vejledningspligt fremgår i dag af § 9 i

bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede

mv.

Ved indførelsen af efterlønsbeviset i 1999 skulle a-kassen også

informere skriftligt om, hvordan man kunne få udstedt et efterlønsbevis, hvad

beviset garanterede og om de rettigheder, der var forbundet med beviset.

Det står i §§ 2 og 5 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1075 af

22. december 1998 om efterlønsbevis og i § 5 i dagældende bekendtgørelse nr.

310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

Direktoratet har vurderet, at De har modtaget tilstrækkelig

vejledning i 1999. De har derfor ikke ret til et efterlønsbevis forud for den

dato, hvor Deres a-kasse modtog ansøgningen om efterlønsbevis.

Direktoratet har lagt vægt på,

at

a-kassen den 24. februar 1999 sendte et brev med vejledning, en

pjece og en ansøgningsblanket til efterlønsbevis med tilhørende vejledning,

og

at

det fremgår af materialet og vejledningen til ansøgningsblanketten, at

efterlønsbeviset tidligst kan udstedes med virkning fra den dag, hvor

a-kassen

modtager Deres ansøgning, dog kunne efterlønsbeviset udstedes med virkning

fra

1. januar 1999, hvis De indsendte ansøgningen inden 30. juni 1999. Det

fremgår

også af a-kassens brev, at efterlønsbeviset er en forudsætning for at kunne

optjene den særlige skattepræmie.

Der er endvidere lagt vægt på, at De herefter søgte om et

efterlønsbevis, men at a-kassen i brev af 4. juni 1999 oplyste Dem om, at De

ikke kunne få et efterlønsbevis pr. 1. januar 1999, fordi De kun havde været

medlem siden den 21. december 1990 og derfor endnu ikke opfyldte lovens krav

om

10 års medlemskab inden for 15 år.

Der er endelig lagt vægt på, at De efter a-kassens brev henvendte

Dem telefonisk til a-kassen, og at a-kassen under samtalen oplyste Dem om, at

De ville kunne få udstedt et efterlønsbevis pr. 21. december 2000 eller

senere.

Det forhold, at De ikke var opmærksom på, at beviset var en

forudsætning for at optjene den skattefri præmie, kan ikke føre til et andet

resultat. Deres a-kasse har givet Dem behørig vejledning om ansøgning om

efterlønsbeviset, og De må derfor selv bære ansvaret for, at De ikke på ny

har

fået søgt om efterlønsbevis før den 23. marts 2004.”

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 18. juli 2004:

”Da Arbejdsdirektoratet har afvist min klage over

gyldighedstidspunktet for efterlønsbevis, fremsendes hermed endnu en klage

stilet til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Denne klage bedes behandlet af

Arbejdsdirektoratet og videresendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn.”

Deres klage havde følgende ordlyd:

”Undertegnede fremsender hermed endnu en klage stilet til

Arbejdsmarkedets Ankenævn over xxxs og nu også Arbejdsdirektoratets afslag på

min ansøgning om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000.

I forbindelse med min tidligere fremsendte argumentation vil jeg

gerne understrege følgende:

–

Jeg er efterhånden

indforstået med, at hverken xxx eller andre har begået nogen formelle fejl i

behandlingen af mit efterlønsbevis.

–

Men jeg synes fortsat,

at det ville være dybt urimeligt, hvis jeg skal miste retten til en skattefri

præmie (jeg ønsker ikke at udnytte efterlønnen) på grund af en simpel

kommunikationsbrist mellem xxx og mig med hensyn til sidste frist for

ansøgning

om et efterlønsbevis. Dette forekommer mig særlig grelt, fordi jeg allerede i

maj 1999 fremsendte en ansøgning om et efterlønsbevis.

–

Misforståelsen mellem

xxx og mig opstod, da jeg ansøgte om et efterlønsbevis i maj 1999. xxx afslog

med henvisning til, at jeg ikke på det tidspunkt havde været medlem af xxx

tilstrækkeligt længe. I den efterfølgende diskussion har jeg åbenbart

misforstået xxx og fået den opfattelse, at der ikke er nogen specifik

tidsfrist

for erhvervelse af et efterlønsbevis, før jeg enten går på efterløn eller

ansøger om en skattefri præmie.

–

Det bemærkes, at jeg i

øvrigt har opfyldt alle konkrete krav til opnåelse af efterløn både med

hensyn

til medlemskab af xxx og indbetaling af efterlønsbidrag.

–

Det bemærkes

yderligere, at xxx hele tiden har været i besiddelse af al fornøden

information

og derfor har haft mulighed for at advisere mig, da sidste frist for opnåelse

af mit efterlønsbevis nærmede sig. Dette har xxx ikke gjort.

–

21. marts 2004

indsendte jeg ansøgning om et efterlønsbevis samt en klage over, at xxx ikke

tidligere har vejledt mig om betydningen af efterlønsbevisets

gyldighedstidspunkt.

–

26. marts 2004 udbad

xxx sig yderligere oplysninger.

–

1. april 2004

fremsendte jeg de ønskede oplysninger og anmodede med henvisning til den

utilfredsstillende vejledning om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21.

december

2000.

–

26. april 2004

udsteder xxx et efterlønsbevis med gyldighed fra 23. marts 2004.

–

3. maj 2004

kommenterer xxx, hvorfor xxx har udstedt et efterlønsbevis med et andet

gyldighedstidspunkt, end jeg har ønsket.

–

9. maj 2004 fremsendte

jeg en klage over gyldighedstidspunktet til Arbejdsdirektoratet.

–

30. juni 2004 afslår

Arbejdsdirektoratet min klage.

Arbejdsmarkedets Ankenævn bedes overveje, om det ikke – under de

givne specielle forhold – ville være rimeligt at tilkende mig den

skattefri godtgørelse,

som jeg har planlagt med i de sidste 4 år.”

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev den 20. august 2004:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 30. juni 2004.

Medlemmet har i sin klage af 18. juli over direktoratets afgørelse

gentaget sine klagepunkter fra klagen af 9. maj 2004 over a-kassens afgørelse

af 27. april 2004.

Direktoratet finder derfor ikke, at der er kommet nye oplysninger,

der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august

1998

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der

følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i

øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Bestemmelsen i § 65, stk. 1, er uændret siden.

§ 75 b.

Ret til

efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1)

som er fyldt 60 år,

2)

som har været medlem i

mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3)

som ved overgang til

efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter

§

55, stk. 4, modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og

4)

som har bopæl her i

riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Medlemmer, der

er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf.

stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til

efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15

år.

Stk. 3.

Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen

af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra

afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren

undtagelsesvis

bestemme, at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet

har været forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992,

kan stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse

§ 1.

I lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august

1998, foretages følgende ændringer:

§ 75 b, stk. 1, nr. 2,

affattes således:

”2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77,

stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2.”

2.

I

§ 75 b, stk. 1, nr. 3,

udgår ”ved

overgang til efterløn”.

3.

§ 75 b, stk. 2 og 3,

affattes således:

”

Stk. 2.

Medlemmer, der er

født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf.

stk.

1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til det fyldte 60. år.

Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. For

medlemmer født før den 1. april 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt

fra

den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

Stk. 3.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ses bort fra

afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen

af,

om kravene i stk. 2, 1. og 3. pkt., er opfyldt.”

4.

Efter § 75 b, stk.

3, indsættes som nye stykker:

”

Stk. 4.

Et medlem, der

opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få

udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere regler herom.

Stk. 5.

Efterlønsbeviset

sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om

medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,

jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde

alle øvrige betingelser i stk. 1-3.”

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om

efterlønsbevis

§ 1.

Et medlem, der opfylder betingelserne for at få

efterløn efter lovens § 75 b, stk. 1-3, har ret til at få udstedt

et

efterlønsbevis.

§ 2

Stk. 2.

Efterlønsbeviset udstedes med virkning fra 60

års dagen eller fra det tidligste tidspunkt, hvor alle betingelser i lovens

§ 75 b, stk. 1-3, er opfyldt. Beviset kan tidligst udstedes med

virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget blanketten, jf. dog

§ 5, stk. 2.

§ 4.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar

1999.

§ 5.

Medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. januar

1999, og som ikke får efterløn, skal informeres om retten til et

efterlønsbevis.

Stk. 2.

Efterlønsbevis til medlemmer, der er fyldt 60

år før 1. juli 1999, kan udstedes med virkning fra den 1. januar 1999, hvis

betingelserne var til stede den dag eller fra det tidligste tidspunkt

herefter,

og a-kassen har modtaget en ansøgning fra medlemmet senest den 30. juni 1999.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 504 af 22. juni 1999 om

efterlønsbevis

§ 1.

Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der er

fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

§ 2

Stk. 4.

Et medlem, der har et efterlønsbevis, kan fra

den 1. juli 1999 optjene timer til først 2 års reglen og derefter timer til

den

skattefri præmie, jf. lovens § 75 c, stk. 10.

§ 3.

A-kassen kan udstede et bevis med virkning

fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog

tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for

efterløn.

Stk. 2.

Datoen efter stk. 1 betegnes som

bevistidspunktet.

§ 5.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli

1999, jf. dog stk. 2, og gælder for ansøgninger om efterlønsbevis

modtaget

fra og med den 1. juli 1999. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1075 af 22.

december 1998 om efterlønsbevis.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af

18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

§ 1.

En a-kasse har pligt til at vejlede sine

medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i

øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

En a-kasse

har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig

vejledning,

når medlemmet har særligt behov herfor.

§ 5.

Vejledningen efter §§ 2-4 skal ske

skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af

19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.

§ 1.

En a-kasse har pligt til at vejlede sine

medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i

øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

En a-kasse har altid pligt til at give det

enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt

behov herfor.

§ 5.

A-kassen skal vejlede et medlem i god tid

forud for det 60. år om,

hvordan medlemmet får

udstedt et efterlønsbevis,

hvad beviset garanterer,

og

om de rettigheder, der er

forbundet med beviset.

§ 6.

Vejledningen efter §§ 2-5 skal ske

skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter