Efterlønsbevis, gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om seniorydelse § 1 ophævet 2 afgørelser
Teksten
Efterlønsbevis,
gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 28. april 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ret til et efterlønsbevis med virkning fra den 21. december
2000.
B E G R U N D
E L S E
Ankenævnet lægger følgende til grund:
–
De modtog brev af 24.
februar 1999 fra arbejdsløshedskassen med vejledningsmateriale og
ansøgningsblanket
til efterlønsbevis.
–
De indsendte ansøgning
om efterlønsbevis til arbejdsløshedskassen, som den 20. april 1999 bad Dem om
at indsende yderligere oplysninger til brug for behandling af ansøgningen.
–
Arbejdsløshedskassen
afslog den 4. juni 1999 at udstede efterlønsbevis til Dem med virkning fra 1.
januar 1999, fordi De først er optaget som medlem af kassen den 21. december
1990 og derfor ikke opfyldte kravet om 10 års medlemskab inden for de sidste
15
år som betingelse for ret til efterløn og dermed for ret til efterlønsbevis
før
den 21. december 2000.
–
De søgte
Læs alt
efterlønsbevis den 21. marts 2004.
–
Arbejdsløshedskassen
udstedte efterlønsbevis med virkning fra 23. marts 2004, hvor denne ansøgning
var
modtaget.
–
Arbejdsløshedskassen
oplyste Dem ikke om, at De skulle indsende ny ansøgning om efterlønsbevis,
når
betingelsen om 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år blev opfyldt den
21.
december 2000.
–
Da kravet til
medlemsanciennitet var opfyldt den 21. december 2000, opfyldte De
betingelserne
for ret til et efterlønsbevis fra denne dato, bortset fra indgivelse af
fornyet
ansøgning om efterlønsbevis på dette tidspunkt.
Ankenævnet finder, at der på grundlag af, at De tidligere havde
indsendt ansøgning om efterlønsbevis, efter en meget konkret vurdering kan
ses
bort fra, at De ikke indsendte ny ansøgning om efterlønsbevis, da De den 21.
december 2000 opfyldte kravet til medlemsanciennitet.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 587
af 10. august 1998, § 65, stk. 1 og 5.
Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m. v. og lov om seniorydelse, § 1 nr. 4, hvorefter
der
i lov om arbejdsløshedsforsikring m. v. § 75 b indsættes nyt stk. 4 og 5.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
1075 af 22. december 1998 om efterlønsbevis, § 1, § 2, stk. 2 samt § 5.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
504 af 22. juni 1999 om efterlønsbevis, § 1, § 2, stk. 4, § 3, og § 5, stk.
1.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af 18. december 1998 om
en
a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og § 5.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en
a-kasses pligt til at vejlede m. v., § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 samt § 6.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 30.
juni 2004.
På ankenævnets vegne
Xxxxxx
xxxxxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de
følgende sider.
Kopi til:
xxxx
xxxx
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 25. juli 1998.
Deres a-kasse har den 24. februar 1999 sendt Dem brev med
vejledningsmateriale og ansøgningsblanket til efterlønsbevis.
I brevet vejledte a-kassen Dem bl.a. om betingelserne for at få
udstedt et efterlønsbevis, herunder at De skulle indsende vedlagte
ansøgningsskema for at få udstedt et efterlønsbevis.
A-kassen orienterede Dem også om, at beviset sikrede, at De senere
kunne gå på efterløn, selvom De blev syg, at beviset også sikrede Dem satsen
på
efterlønstidspunktet, og at beviset var en forudsætning for at kunne optjene
den særlige skattepræmie.
Endelig oplyste a-kassen, at hvis De ansøgte inden den 30. juni
1999, kunne De få udstedt efterlønsbeviset med virkning fra den 1. januar
1999.
I vejledningen til ansøgningsskemaet (blanket AR 288) er det
oplyst, at efterlønsbeviset først kan udstedes, når a-kassen har modtaget
Deres
ansøgning og tidligst fra det fyldte 60. år.
De indsendte ansøgningen om efterlønsbevis til a-kassen.
I a-kassens brev af 4. juni 1999 fik De afslag på et
efterlønsbevis pr. 1. januar 1999.
A-kassen skrev bl.a., at De ifølge a-kassens oplysninger havde
været medlem af a-kassen siden den 21. december 1990. De opfyldte dermed ikke
arbejdsløshedsforsikringslovens
krav om mindst 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år.
A-kassen har oplyst, at den har modtaget Deres nye ansøgning om
efterlønsbevis den 23. marts 2004.
I det vedlagte brev af 21. marts 2004 skrev De bl.a. til a-kassen:
”Ud over at indsende vedlagte ansøgning om et efterlønsbevis
ønsker jeg at rejse en klagesag over xxx begrundet i et forhold, som jeg
først
blev opmærksom på, da jeg udfyldte ansøgningen om et efterlønsbevis. Jeg
føler,
at xxx delvist har vildledt mig og i hvert fald ikke har givet mig den
fornødne
støtte.
Da jeg var ca. 61 år (1999), modtog jeg en skrivelse fra xxx, som
opfordrede mig til at udfylde og indsende et efterlønsbevis. Jeg ringede til
xxx og spurgte, om det var relevant for mig, da jeg på det tidspunkt manglede
6-12 måneder i at have de på det tidspunkt minimale 10 års anciennitet i xxx.
xxx svarede, at jeg under alle omstændigheder burde udfylde og indsende
ansøgningen.
Dette gjorde jeg så, og nogen tid efter meddelte xxx mig, at jeg alligevel
ikke
kunne få et efterlønsbevis, fordi jeg manglede den nødvendige anciennitet i
xxx. Jeg ærgrede mig over at have spildt min tid og ringede til xxx, som
trøstede mig med, at jeg jo altid senere kunne få et efterlønsbevis. Dette
slog
jeg mig til tåls med, specielt fordi jeg efterhånden tvivlede på, om jeg
overhovedet ønskede at gå på efterløn.
For nylig deltog jeg i et ”Snart på Pension” møde hos xxx,
xxxxxxxx xxxx. xxx´s repræsentant på mødet fremhævede bl.a., at jeg under
alle
omstændigheder burde ansøge om et efterlønsbevis for at have de størst mulige
frihedsgrader i tilfælde af pludselig sygdom. Derfor ringede jeg til xxx og
bad
om at få tilsendt en ansøgning. Ved gennemlæsning af vejledningen på
ansøgningen gik det for første gang op for mig, at jeg, der nu er 65 år,
åbenbart
vil gå glip af den skattefri præmie for ikke at gå på efterløn, simpelthen
fordi
jeg ikke har fået mit efterlønsbevis inden 25. juli 2003.
Jeg bebrejder derfor xxx, at xxx tidligere har afslået min
ansøgning om et efterlønsbevis uden at orientere mig om mulighederne for og
betingelserne for at opnå den skattefri præmie. xxx har oven i købet udtalt,
at
jeg jo altid senere kunne få et efterlønsbevis, når jeg fik brug for det. xxx
har heller ikke på noget senere tidspunkt gjort mig opmærksom på muligheder
for
en skattefri præmie til trods for, at xxx er i besiddelse af alle fornødne
oplysninger
og let kunne have advaret mig før den 25. juli 2003.
Jeg anmoder herved xxx om at forholde sig konkret til min klage og
meddele mig, hvad der kan gøres.”
A-kassen har den 27. april 2004 truffet afgørelse om, at De først
kan få udstedt et efterlønsbevis med virkning fra den 23. marts 2004.
I brev af 3. maj 2004 skrev a-kassen til Dem vedrørende Deres
klage af 21. marts 2004. A-kassen skrev bl.a., at man havde fuld forståelse
for, at det naturligvis var meget frustrerende for Dem på nuværende tidspunkt
at opdage, at De rent faktisk havde været berettiget til at modtage et
efterlønsbevis den 21. december 2000.
A-kassen skrev videre, at man desværre efter reglerne ikke havde
hjemmel til at udstede et efterlønsbevis fra før den dato, hvor a-kassen
havde
modtaget den skriftlige anmodning om efterlønsbevis.
A-kassen skrev også, at man gerne ville støtte Dem i en eventuel
klagesag til direktoratet, da De rent faktisk søgte om efterlønsbevis i 1999
–
blot i for god tid. A-kassen gjorde dog opmærksom på, at der i a-kassens
nyhedsbrev i marts 2001 var en meget klar opfordring og reminder om, at alle
burde få sig et efterlønsbevis.
Endelig vejledte a-kassen Dem om reglerne for optjening af
skattefri præmie.
Af den vedlagte kopi af side 7 i a-kassens nyhedsbrev af 1. marts
2001 fremgår det bl.a., at et efterlønsbevis var første skridt på vejen for
at
kunne optjene en skattefri præmie, at man ikke skulle betale efterlønsbidrag,
når man havde et efterlønsbevis, og at efterlønsbeviset var sikring ved
sygdom
og sikring af sats.
Den 9. maj 2004 har De klaget over a-kassens afgørelse. I klagen
skrev De bl.a.:
”Ref. 1
Ansøgning om
efterlønsbevis, maj 1999
Ref. 2
xxx afslag på
ansøgning om efterlønsbevis, juni 1999
Ref. 3
Ansøgning om efterlønsbevis og klage over
utilfredsstillinde vejledning, 21. marts 2004
Ref. 4
xxx anmodning
om yderligere oplysninger, 26. marts 2004
Ref. 5
Yderligere oplysninger samt anmodning om
efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, 1. april 2004
Ref. 6
xxx udsteder et efterlønsbevis med
gyldighed fra 23. marts 2004, 27. april 2004
Ref. 7
xxx kommentarer til afslaget på ansøgning
om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, 3. maj 2004
Undertegnede fremsender hermed en klage over xxxs afslag (ref. 6
og 7) på min ansøgning (ref. 3 og 5) om et efterlønsbevis med gyldighed fra
21.
december 2000. Sagsforløbet er som følger:
–
I 1999 opfordrer xxx
mig til at ansøge om et efterlønsbevis.
–
Jeg gør telefonisk xxx
opmærksom på, at jeg på daværende tidspunkt endnu ikke har været
arbejdsløshedsforsikret i den krævede tidsperiode.
xxx meddeler mig telefonisk, at jeg ikke desto mindre bør ansøge.
–
Jeg ansøger maj 1999
(ref. 1).
–
xxx meddeler mig, at
jeg først kan få udstedt efterlønsbevis den 21. december 2000, fordi jeg ikke
har været arbejdsløshedsforsikret i tilstrækkelig lang tid (ref. 2).
–
Jeg beklager mig
telefonisk til xxx over besværet med at udfærdige en ansøgning om
efterlønsbevis med tilhørende dokumenter til ingen nytte.
–
xxx beklager og
meddeler mig telefonisk, at jeg vil kunne få udstedt et efterlønsbevis 21.
december 2000 eller senere, når som helst jeg ønsker det.
–
xxxs svar giver mig
det indtryk, at efterlønsbeviset primært er en garantiordning, som regeringen
har indført til beroligelse for efterlønsmodtagere, der er blevet usikre på
deres efterløn. Jeg bliver ikke informeret om, at det betyder noget som helst
for det tidspunkt, hvor efterlønnen skal træde i kraft, opnåelse af den
skattefri præmie og fritagelse for yderligere efterlønsbidrag, bortset fra at
det skal være udstedt forinden.
–
26. februar 2004 deltager
jeg i en orientering hos xxx xxx xxx vedrørende pensionsforhold og opdager
ved
denne lejlighed tilfældigvis, at efterlønsbeviset også har betydning for
efterløn i forbindelse med eventuel sygdom.
–
Derfor kontakter jeg
ca. 15. marts 2004 xxx telefonisk for at få tilsendt et ansøgningsskema om et
efterlønsbevis.
–
Ved denne lejlighed
bliver jeg for første gang gjort opmærksom på, at gyldighedstidspunktet for
efterlønsbeviset har betydning for, om jeg overhovedet kan få efterløn/en
skattefri præmie.
–
21. marts 2004
indsender jeg derfor ansøgning om et efterlønsbevis samt en klage over, at
xxx
ikke tidligere har vejledt mig om betydningen af efterlønsbevisets
gyldighedstidspunkt.
–
26. marts 2004 udbeder
xxx sig yderligere oplysninger.
–
1. april 2004 fremsender
jeg de ønskede oplysninger og anmoder med henvisning til den
utilfredsstillende
vejledning, som jeg har fået af xxx, om et efterlønsbevis med gyldighed fra
21.
december 2000.
–
26. april 2004
udsteder xxx et efterlønsbevis med gyldighed fra 23. marts 2004.
–
3. maj 2004
kommenterer xxx, hvorfor xxx har udstedt et efterlønsbevis med et andet
gyldighedstidspunkt, end jeg har ønsket.
Det bemærkes, at jeg ikke føler, at min arbejdsløshedskasse, xxx,
har behandlet mig tilfredsstillende. F.eks. kunne xxx allerede i 2000 have
udstedt et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000, eller xxx
kunne
i det mindste have advaret mig, da tidsfristen for opnåelse af den skattefri
præmie nærmede sig. xxx var i begge tilfælde i besiddelse af al fornøden
information
til varetagelse af mine interesser som medlem af xxx.
Hvis ikke der sker noget helt uforudset, så vil jeg gå på pension,
når jeg bliver 67 år (om ca. 15 måneder). Derfor har jeg ingen planer om at
gøre brug af efterlønnen overhovedet. Når jeg har ventet så længe med at gå
på
pension, så er det blandt andet fordi, jeg har været stærkt motiveret ved
udsigten
til den skattefri præmie og har indarbejdet den i mine pensionsplaner.
Jeg finder det ganske urimeligt og aldeles uacceptabelt, hvis jeg
– efter at have været arbejdsløshedsforsikret og indbetalt til
efterlønnen hos
xxx i alle disse år – skal give afkald på ikke alene efterløn
(frivilligt), men
også den skattefri præmie grundet en simpel misforståelse vedrørende et rent
bureaukratisk forhold, i.e. gyldighedstidspunktet for et efterlønsbevis. En
misforståelse, som let kunne være afhjulpet af xxx.
I øvrigt har xxx heller ikke på noget tidspunkt informeret mig om,
at jeg ved at få udstedt et efterlønsbevis så tidligt som muligt ville blive
fritaget for alle yderligere efterlønsbidrag. Det vil sige, at jeg ganske
overflødigt har indbetalt efterlønsbidrag i ca. 4½ år.”
Den 19. maj 2004 har a-kassen sendt Deres klage og sagens akter
til direktoratet. A-kassen har bemærket, at den i anledning af Deres klage på
ny har gennemgået sagen. A-kassen har på den baggrund oplyst, at den må
fastholde
afgørelsen, idet a-kassen ikke har hjemmel til at ændre afgørelsen. A-kassen
indstiller dog, at direktoratet finder grundlag for at ændre
afgørelsen.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 30. juni 2004 denne afgørelse:
”De har først ret til et efterlønsbevis med virkning fra den 23.
marts 2004, hvor a-kassen modtog Deres ansøgning.
Begrundelse
A-kassen kan kun udstede et efterlønsbevis med virkning fra den
dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen om efterlønsbevis. Det er dog et
krav, at de øvrige betingelser for at få et efterlønsbevis også er opfyldt.
Det
fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 593 af 22. juni 2001 om efterlønsbevis
(for
medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).
Deres a-kasse modtog Deres ansøgning om efterlønsbevis den 23.
marts 2004. Som udgangspunkt kan efterlønsbeviset først få virkning fra denne
dato.
A-kassen har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder
og pligter, der følger af loven. Det står i lovens § 65, stk. 1.
A-kassens nærmere vejledningspligt fremgår i dag af § 9 i
bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede
mv.
Ved indførelsen af efterlønsbeviset i 1999 skulle a-kassen også
informere skriftligt om, hvordan man kunne få udstedt et efterlønsbevis, hvad
beviset garanterede og om de rettigheder, der var forbundet med beviset.
Det står i §§ 2 og 5 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1075 af
22. december 1998 om efterlønsbevis og i § 5 i dagældende bekendtgørelse nr.
310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
Direktoratet har vurderet, at De har modtaget tilstrækkelig
vejledning i 1999. De har derfor ikke ret til et efterlønsbevis forud for den
dato, hvor Deres a-kasse modtog ansøgningen om efterlønsbevis.
Direktoratet har lagt vægt på,
at
a-kassen den 24. februar 1999 sendte et brev med vejledning, en
pjece og en ansøgningsblanket til efterlønsbevis med tilhørende vejledning,
og
at
det fremgår af materialet og vejledningen til ansøgningsblanketten, at
efterlønsbeviset tidligst kan udstedes med virkning fra den dag, hvor
a-kassen
modtager Deres ansøgning, dog kunne efterlønsbeviset udstedes med virkning
fra
1. januar 1999, hvis De indsendte ansøgningen inden 30. juni 1999. Det
fremgår
også af a-kassens brev, at efterlønsbeviset er en forudsætning for at kunne
optjene den særlige skattepræmie.
Der er endvidere lagt vægt på, at De herefter søgte om et
efterlønsbevis, men at a-kassen i brev af 4. juni 1999 oplyste Dem om, at De
ikke kunne få et efterlønsbevis pr. 1. januar 1999, fordi De kun havde været
medlem siden den 21. december 1990 og derfor endnu ikke opfyldte lovens krav
om
10 års medlemskab inden for 15 år.
Der er endelig lagt vægt på, at De efter a-kassens brev henvendte
Dem telefonisk til a-kassen, og at a-kassen under samtalen oplyste Dem om, at
De ville kunne få udstedt et efterlønsbevis pr. 21. december 2000 eller
senere.
Det forhold, at De ikke var opmærksom på, at beviset var en
forudsætning for at optjene den skattefri præmie, kan ikke føre til et andet
resultat. Deres a-kasse har givet Dem behørig vejledning om ansøgning om
efterlønsbeviset, og De må derfor selv bære ansvaret for, at De ikke på ny
har
fået søgt om efterlønsbevis før den 23. marts 2004.”
3. Klagen til ankenævnet
De skrev den 18. juli 2004:
”Da Arbejdsdirektoratet har afvist min klage over
gyldighedstidspunktet for efterlønsbevis, fremsendes hermed endnu en klage
stilet til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Denne klage bedes behandlet af
Arbejdsdirektoratet og videresendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn.”
Deres klage havde følgende ordlyd:
”Undertegnede fremsender hermed endnu en klage stilet til
Arbejdsmarkedets Ankenævn over xxxs og nu også Arbejdsdirektoratets afslag på
min ansøgning om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21. december 2000.
I forbindelse med min tidligere fremsendte argumentation vil jeg
gerne understrege følgende:
–
Jeg er efterhånden
indforstået med, at hverken xxx eller andre har begået nogen formelle fejl i
behandlingen af mit efterlønsbevis.
–
Men jeg synes fortsat,
at det ville være dybt urimeligt, hvis jeg skal miste retten til en skattefri
præmie (jeg ønsker ikke at udnytte efterlønnen) på grund af en simpel
kommunikationsbrist mellem xxx og mig med hensyn til sidste frist for
ansøgning
om et efterlønsbevis. Dette forekommer mig særlig grelt, fordi jeg allerede i
maj 1999 fremsendte en ansøgning om et efterlønsbevis.
–
Misforståelsen mellem
xxx og mig opstod, da jeg ansøgte om et efterlønsbevis i maj 1999. xxx afslog
med henvisning til, at jeg ikke på det tidspunkt havde været medlem af xxx
tilstrækkeligt længe. I den efterfølgende diskussion har jeg åbenbart
misforstået xxx og fået den opfattelse, at der ikke er nogen specifik
tidsfrist
for erhvervelse af et efterlønsbevis, før jeg enten går på efterløn eller
ansøger om en skattefri præmie.
–
Det bemærkes, at jeg i
øvrigt har opfyldt alle konkrete krav til opnåelse af efterløn både med
hensyn
til medlemskab af xxx og indbetaling af efterlønsbidrag.
–
Det bemærkes
yderligere, at xxx hele tiden har været i besiddelse af al fornøden
information
og derfor har haft mulighed for at advisere mig, da sidste frist for opnåelse
af mit efterlønsbevis nærmede sig. Dette har xxx ikke gjort.
–
21. marts 2004
indsendte jeg ansøgning om et efterlønsbevis samt en klage over, at xxx ikke
tidligere har vejledt mig om betydningen af efterlønsbevisets
gyldighedstidspunkt.
–
26. marts 2004 udbad
xxx sig yderligere oplysninger.
–
1. april 2004
fremsendte jeg de ønskede oplysninger og anmodede med henvisning til den
utilfredsstillende vejledning om et efterlønsbevis med gyldighed fra 21.
december
2000.
–
26. april 2004
udsteder xxx et efterlønsbevis med gyldighed fra 23. marts 2004.
–
3. maj 2004
kommenterer xxx, hvorfor xxx har udstedt et efterlønsbevis med et andet
gyldighedstidspunkt, end jeg har ønsket.
–
9. maj 2004 fremsendte
jeg en klage over gyldighedstidspunktet til Arbejdsdirektoratet.
–
30. juni 2004 afslår
Arbejdsdirektoratet min klage.
Arbejdsmarkedets Ankenævn bedes overveje, om det ikke – under de
givne specielle forhold – ville være rimeligt at tilkende mig den
skattefri godtgørelse,
som jeg har planlagt med i de sidste 4 år.”
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet skrev den 20. august 2004:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 30. juni 2004.
Medlemmet har i sin klage af 18. juli over direktoratets afgørelse
gentaget sine klagepunkter fra klagen af 9. maj 2004 over a-kassens afgørelse
af 27. april 2004.
Direktoratet finder derfor ikke, at der er kommet nye oplysninger,
der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt efter klagen
Intet nyt.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august
1998
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der
følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Bestemmelsen i § 65, stk. 1, er uændret siden.
§ 75 b.
Ret til
efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1)
som er fyldt 60 år,
2)
som har været medlem i
mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3)
som ved overgang til
efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter
§
55, stk. 4, modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og
4)
som har bopæl her i
riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Medlemmer, der
er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf.
stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til
efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15
år.
Stk. 3.
Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen
af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra
afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren
undtagelsesvis
bestemme, at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet
har været forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992,
kan stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.
Lov nr. 1000 af 23. december 1998 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse
§ 1.
I lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august
1998, foretages følgende ændringer:
§ 75 b, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
”2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77,
stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2.”
2.
I
§ 75 b, stk. 1, nr. 3,
udgår ”ved
overgang til efterløn”.
3.
§ 75 b, stk. 2 og 3,
affattes således:
”
Stk. 2.
Medlemmer, der er
født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf.
stk.
1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til det fyldte 60. år.
Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. For
medlemmer født før den 1. april 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt
fra
den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ses bort fra
afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen
af,
om kravene i stk. 2, 1. og 3. pkt., er opfyldt.”
4.
Efter § 75 b, stk.
3, indsættes som nye stykker:
”
Stk. 4.
Et medlem, der
opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få
udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere regler herom.
Stk. 5.
Efterlønsbeviset
sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om
medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,
jf. § 62, stk. 1, nr. 1 og 3. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde
alle øvrige betingelser i stk. 1-3.”
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1998 om
efterlønsbevis
§ 1.
Et medlem, der opfylder betingelserne for at få
efterløn efter lovens § 75 b, stk. 1-3, har ret til at få udstedt
et
efterlønsbevis.
§ 2
Stk. 2.
Efterlønsbeviset udstedes med virkning fra 60
års dagen eller fra det tidligste tidspunkt, hvor alle betingelser i lovens
§ 75 b, stk. 1-3, er opfyldt. Beviset kan tidligst udstedes med
virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget blanketten, jf. dog
§ 5, stk. 2.
§ 4.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar
1999.
§ 5.
Medlemmer, der er fyldt 60 år før 1. januar
1999, og som ikke får efterløn, skal informeres om retten til et
efterlønsbevis.
Stk. 2.
Efterlønsbevis til medlemmer, der er fyldt 60
år før 1. juli 1999, kan udstedes med virkning fra den 1. januar 1999, hvis
betingelserne var til stede den dag eller fra det tidligste tidspunkt
herefter,
og a-kassen har modtaget en ansøgning fra medlemmet senest den 30. juni 1999.
Direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 504 af 22. juni 1999 om
efterlønsbevis
§ 1.
Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der er
fyldt 60 år før den 1. juli 1999.
§ 2
Stk. 4.
Et medlem, der har et efterlønsbevis, kan fra
den 1. juli 1999 optjene timer til først 2 års reglen og derefter timer til
den
skattefri præmie, jf. lovens § 75 c, stk. 10.
§ 3.
A-kassen kan udstede et bevis med virkning
fra den dato, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen fra medlemmet, dog
tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for
efterløn.
Stk. 2.
Datoen efter stk. 1 betegnes som
bevistidspunktet.
§ 5.
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli
1999, jf. dog stk. 2, og gælder for ansøgninger om efterlønsbevis
modtaget
fra og med den 1. juli 1999. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1075 af 22.
december 1998 om efterlønsbevis.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1070 af
18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.
§ 1.
En a-kasse har pligt til at vejlede sine
medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
En a-kasse
har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig
vejledning,
når medlemmet har særligt behov herfor.
§ 5.
Vejledningen efter §§ 2-4 skal ske
skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 310 af
19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m. v.
§ 1.
En a-kasse har pligt til at vejlede sine
medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i
øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
En a-kasse har altid pligt til at give det
enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt
behov herfor.
§ 5.
A-kassen skal vejlede et medlem i god tid
forud for det 60. år om,
hvordan medlemmet får
udstedt et efterlønsbevis,
hvad beviset garanterer,
og
om de rettigheder, der er
forbundet med beviset.
§ 6.
Vejledningen efter §§ 2-5 skal ske
skriftligt, f.eks. ved udlevering af fyldestgørende informationsmateriale.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Efterlønsbevis gyldighedsdato ansøgning vejledning Retsinformation · 2. maj 2006
Lignende dokumenter
- Efterlønsbevis gyldighedsdato ansøgning vejledning Retsinformation · 2. maj 2006
- Gyldighedsdato på efterlønsbevis og vejledning Retsinformation · 16. august 2006
- Efterlønsbevis ansøgningstidspunkt skattefri præmieportioner Retsinformation · 16. august 2006
- Efterlønsbevis ansøgningstidspunkt skattefri præmie, vejledning Retsinformation · 4. maj 2006
- Efterlønsbevis, a-kassen havde ikke overholdt vejledningsforpligtelsen senest 2 måneder før medlemmets 60 års fødselsdag. Medlemmet stillet som om ansøgning var modtaget på 60 års dag Retsinformation · 25. august 2009
- Dato for efterlønsbevis Retsinformation · 16. januar 2006