Spring til indhold

Retsinformation

Mistet dagpengeret på grund af udeblivelse fra samtale med AF

KEN nr 12513 af 23/10/2001Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Mistet dagpengeret på grund af

udeblivelse fra samtale med AF

Vedrørende XXX, medlem nr. XXX af XXX

.

Ankenævnet har behandlet XXXs sag om udeblivelse fra

en samtale på Arbejdsformidlingen om udarbejdelse/revision af en

individuel handlingsplan på møde den 11. oktober 2001.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

XXX skal på grund af udeblivelse fra en samtale hos

Arbejdsformidlingen den 15. november 1999 alene udelukkes fra dagpenge fra

den 15. til og med den 16. november 1999, hvor hun henvendte sig til

Arbejdsformidlingen.

Udeblivelsen skal således ikke sidestilles med et

afslag på at medvirke til udarbejdelse/revision af en individuel

handlingsplan.

Det lægges til grund, at XXX den 15. november 1999 var indkaldt til

en samtale på Arbejdsfor-

midlingen om udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan, men at XXX

imidlertid ikke mødte op til samtalen.

Det lægges videre til grund, at XXX den 17. november 1999 rettede

henvendelse til Arbejdsfor-

midlingen og forklarede, at hun først var blevet opmærksom

på indkaldelsen, da hun havde gennemgået sine reklamer og

ugeaviser.

I vejledningen til direktoratets bekendtgørelse nr. 1073 af 21.

december 1998 om selvforskyldt ledighed er det tilkendegivet, at hvis et

medlem udebliver fra en samtale om en individuel hand-

lingsplan eller uddannelsesplan, men henvender sig til Arbejdsformidlingen

vedrørende ude-

Læs alt

blivelsen inden for en uge efter, at medlemmet er udeblevet fra samtalen, for

at få aftalt et nyt møde, kan a-kassen på baggrund af

medlemmets forklaring om årsagen til udeblivelsen konkret tage stilling

til, om udeblivelsen skal sidestilles med et afslag.

Nævnet lægger vægt på, at årsagen til, at

XXX udeblev fra en samtale om udarbejdelse/revision af en handlingsplan, var,

at Arbejdsformidlingens indkaldelse til samtalen den 15. november 1999 havde

forputtet sig i en reklame, og da XXX henvendte sig til Arbejdsformidlingen

den 17. november 1999 - inden for 1 uge, finder nævnet, at forholdet

ikke skal sidestilles med et afslag.

Nævnet skal henvise til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63,

stk. 1, nr. 4), og til direktoratets bekendtgørelse nr. 1073 af 21.

december 1998 om selvforskyldt ledighed § 14, stk. 1 og stk. 3, samt

vejledningen til denne bestemmelse.

Ankenævnet ændrer således Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens (nu Arbejdsdirektoratet) afgørelse

af 26. september 2000.

På ankenævnets vegne

XXX

XX

A-kassen kan læse om afgørelsens faktiske og

retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på

følgende måde:

"Sagsfremstilling

De var den 15. november 1999 indkaldt til en samtale på AF om

udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan. De mødte ikke op

til samtalen.

Den 17. november 1999 ringede De til AF og forklarede, at De først

var blevet opmærksom på indkaldelsen, da De havde

gennemgået Deres reklamer og ugeaviser.

Deres a-kasse har den 6. december 1999 truffet afgørelse om, at De

skal udelukkes fra at modtage dagpenge den 15. og 16. november 1999.

DfA har den 16. maj 2000 indberettet a-kassens

afgørelse.

A-kassen har i brev af 22. juni 2000 meddelt DfA, at

a-kassen fastholder sin afgørelse.

De har meddelt DfA Deres kommentarer til sagen i brev af

1. august 2000."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

Direktoratet traf den 26. september 2000 følgende

afgørelse over for XXX:

" Afgørelse

Deres udeblivelse fra samtale på AF den 15. november

1999 skal sidestilles med et afslag på at medvirke til

udarbejdelse/revision af individuel handlingsplan.

De har derfor mistet retten til dagpenge fra den 15.

november 1999.

De kan igen få ret til dagpenge, når De har

haft mindst 52 ugers (1924 timers) ustøttet arbejde på fuld tid

inden for de sidste 3 år.

De skal ikke betale de dagpenge tilbage, som De har

modtaget med urette efter den 15. november 1999.

Begrundelse

Retten til dagpenge

Det fremgår af § 63, stk. 1, nr. 4) i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., at dagpenge ikke må udbetales til

et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden fyldstgørende

grund afslår at medvirke til udarbejdelse eller revision af en

individuel handlingsplan.

Ifølge § 5 i DfA's bekendtgørelse nr. 1074

af 22. december 1998 om rådighed med tilhørende vejledning

fremgår det bl.a., at et medlem skal kunne overtage arbejde ved

arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller

a-kassen. Medlemmet skal endvidere gøre sig bekendt med indholdet af

den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling

eller ved på anden måde sikre sig kendskab til den daglige

post.

Det fremgår videre af §14, stk. 1 og stk. 3, nr. 1, i DfA's

bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt

ledighed, at et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet afslår at

medvirke til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan, uden at

medlemmet har en gyldig grund dertil. Det sidestilles samtidig med et afslag,

hvis et medlem udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en

individuel handlingsplan, som AF har indkaldt medlemmet til.

Det beror på en konkret vurdering, om en udeblivelse

skal sidestilles med et afslag.

Som hovedregel vil et medlem ikke blive pålagt en sanktion, hvis

medlemmet har gjort sig bekendt med indholdet af indkaldelsesbrevet og har

viljen til at fremmøde, men p.g.a. efterfølgende

omstændigheder bliver forhindret i at møde.

I Deres tilfælde har DfA lagt vægt på

at

i

De rettidigt modtog indkaldelsesbrevet til samtalen

på AF den 15. november 1999 om udarbejdelse/revision af individuel

handlingsplan.

i

De forsømte Deres pligt til at gøre Dem bekendt med Deres

post, idet De har erkendt, at indkaldelsesbrevet lå mellem

reklamerne.

i

De må derfor selv bære ansvaret for, at De

ikke i tide fik gjort Dem bekendt med indholdet af indkaldelsesbrevet.

i

Deres udeblivelse fra samtalen på AF den 15. november 1999 må

sidestilles med et afslag på at medvirke til udarbejdelse/revision af

individuel handlingsplan.

Pligten til at orientere Dem om Deres rettigheder og pligter som medlem af

en a-kasse samt om, hvilke sanktioner De kan blive ikendt, såfremt De

eksempelvis undlader at møde til en samtale om udarbejdelse/revision

af individuel handlingsplan, påhviler Deres a-kasse. Dette

fremgår af bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses

pligt til at vejlede m.v., §§ 1- 2.

Tilbagebetaling

Det er DfA's opfattelse, at De ikke har givet a-kassen urigtige

oplysninger eller fortiet omstæn-

digheder, der er af betydning for retten til dagpenge. Det kan derfor ikke

godtgøres, at De har modtaget dagpenge mod bedre vidende.

DfA finder derfor ikke, at De skal tilbagebetale de

dagpenge, som De har modtaget med urette efter den 15. november 1999. Dette

følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86."

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf ligeledes den 26. september 2000

følgende afgørelse over for XXX.

Afgørelsen medfører, at a-kassen - efter den objektive

ansvarsregel - ikke har ret til refusion for det fejludbetalte beløb,

jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1 i

direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om

arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for

fejludbetalte ydelser.

Det bemærkes, at a-kassen vil blive registreret for

en fejl."

3. Klagen til ankenævnet

XXX henviste i sin klage af 9. oktober 2000 til vejledningen til

direktoratets bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 14, stk. 3,

hvorefter a-kassen efter en konkret vurdering kunne finde, at et medlems

udeblivelse ikke skulle sidestilles med et afslag, når medlemmet havde

kontaktet AF inden for 1 uge fra udeblivelsen.

Det var a-kassens opfattelse, at XXXs udeblivelse ikke

skulle sidestilles med et afslag.

A-kassen lagde her lagt vægt på, at XXX,

så snart hun fandt brevet, øjeblikkeligt prøvede at rette

op på fejlen ved at kontakte AF.

Med brev af 20. november 2000 ønskede a-kassen at

uddybe sin klage, idet a-kassen henviste til ankenævnets

afgørelse i en sag med samme problemstilling (j.nr. XXX).

A-kassen henledte opmærksomheden på førnævnte

vejledning, idet a-kassen ifølge denne vej-

ledning efter en konkret vurdering kunne beslutte, at udeblivelse ikke skulle

anses for et afslag på udarbejdelse/revision af handlingsplan, hvis

medlemmet havde henvendt sig til AF inden for 1 uge efter, at medlemmet

udeblev, med henblik på at få aftalt et nyt møde, og

udeblivelsen alene skyldtes en forglemmelse.

Det forhold, at en mødeindkaldelse fra AF havde

forputtet sig, måtte således sidestilles med en forglemmelse.

Det kunne dermed ikke anses for en "grovere" forseelse, at

en indkaldelse havde forputtet sig i en stak reklamer, end at medlemmet havde

glemt datoen for mødet.

A-kassen henviste videre til direktoratets praksis i

sager, hvor indkaldelsen fra AF ikke var kommet frem til medlemmet, uanset at

der ikke var noteret nogen uregelmæssighed i postgangen.

Endelig pegede a-kassen på, at ankenævnet i en

afgørelse af 20. december 1999 - j.nr. XXX - havde fundet, at a-kassen

havde ret til refusion, da det udøvede skøn havde været

forsvarligt henset til den tvivl, der kunne have været om,

hvornår det kunne antages, at der forelå en undskyldelig

situation, der ikke burde medføre tab af dagpenge ret i henhold til

reglerne i direktoratets vejledning af 21. december 1998.

I den konkrete sag havde medlemmet glemt at åbne sin

post.

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til

ankenævnet den 5. marts 2001 ikke grundlag for at ændre sin

afgørelse.

Direktoratet henviste til, at det af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse

nr. 1074 af 22. december 1998 om rådighed fremgik, at medlemmet skulle

kunne møde til samtaler på AF med dags varsel. I vejled-

ningen til § 5 fremgik, at hvis et medlem udeblev fra en samtale på AF

på grund af, at medlemmet ikke havde gjort sig bekendt med sin daglige

post, var det medlemmet, der bar risikoen for post-

modtagelsen. Det betød, at medlemmet blev omfattet af

sanktionsreglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Med hensyn til a-kassens bemærkninger om, at udeblivelse, som

skyldtes, at mødeindkaldelsen havde forputtet sig i en stak reklamer,

skulle sidestilles med en forglemmelse, var det direktoratets opfattelse, at

dette stred mod kravene om, at medlemmet skulle have haft evne og vilje til

at møde til samtalen på AF. Havde et medlem ikke gjort sig

bekendt med indkaldelsen, havde medlemmet ifølge direktoratet hverken

haft evne eller vilje til at deltage i mødet på AF.

Direktoratet henviste til ankenævnets journalnummer 2000-1-0288,

hvor nævnet fandt, at det skulle sidestilles med et afslag, hvis et

medlem ikke mødte til samtale om eller et tilbud efter en

handlings-

plan, fordi medlemmet ikke havde gjort sig bekendt med sin post. Nævnet

fandt i samme sag, at det forhold, at medlemmet ikke sorterede sin post og

derfor først fandt brevet med indkaldelsen efter-

følgende, skulle sidestilles med et afslag.

5. Nyt efter klagen

Intet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter