Spring til indhold

Retsinformation

A-kassens skønsudøvelse i forbindelse med vurderingen af selvforskyldt ledighed

KEN nr 9616 af 10/03/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. august 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

A-kassens skønsudøvelse i forbindelse med vurderingen

af selvforskyldt ledighed

Ankenævnet har behandlet arbejdsløshedskasses klage på

møde den 9. marts 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

A-kassen har ikke krav på refusion af de dagpenge, der

er udbetalt til medlemmet xx samtidig med, at medlemmet er pålagt en effektiv

karantæne på 3 uger.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 7. oktober 2005.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund for afgørelsen, at

–

AF den 4. august 2004

indkaldte medlemmet til en samtale om revision af en jobplan den 31. august

2004,

–

det bl.a. fremgik af

indkaldelsen, at medlemmet havde pligt til at møde frem,

–

medlemmet udeblev fra

samtalen på AF uden at have givet besked herom,

–

AF henholdsvis a-kassen

den 1. og 3. september 2004 sendte medlemmet henholdsvis meddelelse og

høringsbrev

vedrørende udeblivelsen,

–

Læs alt

a-kassen modtog

medlemmets høringssvar den 10. september 2004,

–

medlemmet oplyste, at

udeblivelsen skyldtes en forglemmelse, og

–

medlemmet tidligere er

registreret for en udeblivelse fra et møde på AF i juni 2003.

Nævnet har desuden lagt til grund, at a-kassen traf afgørelse

den 16. september 2004 om, at medlemmet ikke kunne modtage dagpenge i

perioden

fra den 31. august til og med den 9. september 2004, men at medlemmets

udeblivelse efter et konkret skøn ikke skulle sidestilles med et afslag.

Arbejdsdirektoratet traf imidlertid den 7. oktober 2005

afgørelse om, at medlemmet skal anses for selvforskyldt ledig ved

udeblivelsen

fra møde på AF den 31. august 2004 og som en følge heraf skal pålægges en

karantæne på 3 uger fra den 31. august 2004. Hverken medlemmet eller a-kassen

ses at have klaget over denne afgørelse, hvorfor nævnet er afskåret fra at

tage

stilling hertil.

De dagpenge, som er udbetalt i perioden, hvor medlemmet

er pålagt karantæne, er således udbetalt med urette til medlemmet, og

a-kassen

har som udgangspunkt ikke ret til refusion herfor.

A-kassen har dog ret til refusion, hvis a-kassen har

sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan

anses for forsvarligt.

Nævnet finder, at grundlaget for a-kassens skøn ikke

kan kritiseres.

Nævnet finder imidlertid ikke, at a-kassens skøn kan

anses for forsvarligt, hvorfor a-kassen ikke har ret til refusion.

Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at

medlemmet ikke havde en gyldig grund til at udeblive fra mødet på AF den 31.

august 2004, idet udeblivelsen skyldtes en forglemmelse.

Nævnet har videre lagt vægt på, at medlemmet ca. 1 år

forud for den aktuelle udeblivelse også udeblev fra et møde på AF i juni

2003.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at medlemmet først

kontaktede a-kassen den 10. september 2004, efter at AF den 1. september 2004

havde sendt medlemmet en meddelelse om udeblivelsen og a-kassen den 3.

september

havde sendt et brev med høring af medlemmet vedrørende udeblivelsen.

Nævnet finder på baggrund heraf, at det ikke kan anses

for godtgjort, at medlemmet har udvist den fornødne vilje til at møde til

samtalen, ligesom det ej heller kan anses for godtgjort, at der har været

undskyldelige forhold vedrørende selve udeblivelsen.

Det forhold, at medlemmet har underskrevet sit

høringssvar til a-kassen den 5. september 2004, ændrer ikke på det faktum, at

kontakten til a-kassen først blev genoprettet ved modtagelsen af medlemmets

høringssvar den 10. september 2004, og at det ikke skete på medlemmets eget

initiativ, men ved svar på a-kassens høringsbrev af 1. september 2005.

Det kan heller ikke efter nævnets opfattelse føre til

et andet resultat, at medlemmet forud for udeblivelsen har gennemført

jobtrænings- og uddannelsesforløb, og efterfølgende gennemførte 2 aftalte

tilbud om jobplaner, hvorefter han startede i ordinært arbejde. Nævnet har

herved lagt vægt på, at der ikke foreligger undskyldelige årsager til, at

medlemmet efter den aktuelle udeblivelse den 31. august 2004 først kontaktede

a-kassen med et høringssvar, som a-kassen modtog 10 dage efter udeblivelsen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at AF i

indkaldelsesbrevet den 4. august 2004 meddelte, at AF ved eventuel

udeblivelse

ville orientere a-kassen, hvilket kunne få konsekvenser for medlemmets ret

til

dagpenge, hvorefter AF i udeblivelsesbrevet den 1. september 2004 meddelte,

at

a-kassen var blevet orienteret om udeblivelsen den 31. august 2004, og at det

kunne få betydning for dagpengene. Nævnet finder på baggrund heraf ikke, at

medlemmet kan anses for at have manglet forståelse af, at det kunne have

konsekvenserne for dagpengene, hvis medlemmet ikke kontaktede AF eller

a-kassen

med det samme, efter at have modtaget AF’s udeblivelsesbrev den 1.

september

2004.

Nævnet finder på ovennævnte baggrund ikke, at a-kassens

skøn, hvorefter medlemmet ikke blev anset for selvforskyldt ledig, kan anses

for forsvarligt.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003,

stk. 4 og § 86, stk. 4, og

–

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003, om a-kassernes ret til refusion for

udbetalte dagpenge, § 3, stk. 1 og § 5, stk. 1.

O P L Y

S N I N G E R N E

I

S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som

ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

Xx medlem

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003

§ 86.

Stk. 4.

Hvis

dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har

kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte

refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuld ud, medmindre den

fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for

udbetalte

ydelser

§ 3.

En

a-kasse har ikke ret til refusion, hvis den med urette har udbetalt ydelser.

Er

der udbetalt refusion skal a-kassen betale den tilbage.

§ 5.

Hvis udbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har a-kassen ret til

refusion, hvis a-kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det

udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

Lignende dokumenter