Spring til indhold

Retsinformation

Refusion, dispensationsadgang

KEN nr 10011 af 07/11/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet4. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Refusion,

dispensationsadgang

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 3.

november 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L

S E

XX har ikke ret til refusion for ydelser udbetalt til YY

i perioden 30. marts 1998 til 1. oktober 2000.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 5.

juli 2005.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

XX den 11. juni 1998 traf afgørelse om, at YY havde ret

til dagpenge efter de

almindelige regler fra den 30. marts 1998, idet han havde afhændet

virksomheden AA,

–

XX udbetalte dagpenge til YY i perioden 30. marts 1998

til 1. oktober 2000,

–

skatteforvaltningen

den 15. maj 2001 oplyste til Arbejdsdirektoratet, at YY havde drevet

selvstændig

virksomhed (BB) samtidig med at han modtog dagpenge,

–

Direktoratet den 11. juni meddelte dette til XX, og

–

Byretten den 17. maj 2005 fandt, at YY havde handlet

Læs alt

uagtsomt ved ikke at afmelde BB eller undlade at oplyse om eksistensen af BB,

men at der ikke var tale om uagtsomhed af en sådan grad, at det kunne danne

grundlag for tilbagebetaling.

Udgangspunktet er, at a-kassen ikke har ret til refusion for ydelser,

der er udbetalt med urette.

Såfremt udbetalingen skyldes, at medlemmet har udvist svig, kan

a-kassen dog få refusion, hvis udbetalingen ikke skyldes en fejl, der kan

tilskrives a-kassen.

Byretten har imidlertid afsagt dom i sagen, hvorefter medlemmets

handlemåde alene skal anses for uagtsom, hvilket medfører, at a-kassen som

udgangspunkt ikke har ret til refusion.

Efter bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion fra

statskassen for fejludbetalte ydelser, kan der i ganske særlige tilfælde

gives

ret til refusion, selvom fejludbetalingen ikke skyldes svig fra medlemmets

side.

Ankenævnet finder ikke, at der foreligger en sådan ganske særlig

situation, at der er grundlag for at give a-kassen ret til refusion.

Ankenævnet er imidlertid enig med a-kassen i, at der som følge af

byrettens dom af 17. maj 2005 foreligger en ændret situation, idet a-kassen

ikke har mulighed for at inddrive beløbet fra medlemmet.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er noget at bebrejde

a-kassen, idet a-kassen først blev bekendt med at medlemmet drev selvstændig

virksomhed den 11. juni 2001, hvor Arbejdsdirektoratet gjorde a-kassen

opmærksom på indberetningen fra kommunen.

Ankenævnet finder dog ikke, at det forhold, at a-kassen ikke har

mulighed for at inddrive beløbet hos medlemmet, er en ganske særlig

situation,

der kan begrunde fravigelse af hovedreglen om, at a-kassen ikke har ret til

refusion for beløb udbetalt med urette.

Ankenævnet finder således ikke, at der er grundlag for at

sidestille situationen med nogen af de eksempler, der fremgår af vejledningen

til bekendtgørelsen om a-kassernes ret til refusion fra statskassen for

fejludbetalte ydelser.

Ankenævnet bemærker, at vejledningen ikke er udtømmende, men

ankenævnet finder ikke, at der er påvist nogen forhold, der kan henføre

situationen til den ganske snævre dispensations-bestemmelse.

Ankenævnet har noteret sig XX’s anbringende om, at medlemmet kunne

have fået tilladelse til at drive virksomheden BB som selvstændig

bibeskæftigelse, hvis han havde søgt herom.

Ankenævnet finder imidlertid, at sagen må bedømmes ud fra de

faktiske forhold, hvorefter medlemmet ikke havde tilladelse til at drive

virksomheden, og hvorefter beløbet blev udbetalt med urette.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

§ 86, stk. 4

og 6 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af

28.

januar 1998, nr. 587 af 10. august 1998, nr. 592 af 14. juli 1999, og nr. 712

af 19. juli 2000, og

–

§§ 1-3 og 5 i

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 980 af 14.

december

1993 om a-kassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte

ydelser.

O P L Y S N I N G E R N E

I

S A

G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet

har modtaget fra direktoratet.

På

ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009

København K

Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000:

§ 86 ..

Stk. 4.

Hvis

dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette,

har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte

refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes

medlemmets

svigagtige forhold.

Stk. 6.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet

fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder

bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer,

selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

I forhold til de i øvrigt nævnte bekendtgørelser, er

der alene sket redaktionelle ændringer.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om a-kassernes ret til refusion

fra

statskassen for fejludbetalte ydelser:

§ 1.

Hvis en kasse med urette har

udbetalt

1)

ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2)

etableringsydelse

eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

eller

3)

ydelser efter lov om

orlov,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte

refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Stk. 2.

Kassen har dog ret til refusion

i de i §§ 2-5 anførte tilfælde.

§ 2.

Skyldes fejludbetalingen

medlemmets svigagtige forhold, jf. § 87, stk. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., har kassen ret til refusion. Retten bortfalder dog i det omfang,

udbetalingen kan tilskrives fejl i kassen.

§ 3.

Hvis fejludbetalingen skyldes en

skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret

sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for

forsvarligt.

Stk. 2.

Kassen har endvidere ret til

refusion, hvis fejludbetalingen skyldes urigtige oplysninger fra

arbejdsgivere,

offentlige myndigheder eller en anden arbejdsløshedskasse, medmindre kassen

vidste eller burde vide, at oplysningerne var urigtige.

Stk. 3.

Stk. 1 og stk. 2,

finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor medlemmet i forbindelse med

fejludbetalingen har udvist uagtsomt forhold, således at der er grundlag for

at

pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter § 86, stk. 1, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 5.

§ 5.

Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse

til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke

følger af §§ 2-4.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter