Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig virksomhed, tilbagebetaling, vejledning, oplysningspligt, sanktion, uagtsomhed, karantæne, 37 timer

KEN nr 9867 af 22/10/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet31. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvstændig

virksomhed, tilbagebetaling, vejledning, oplysningspligt, sanktion,

uagtsomhed,

karantæne, 37 timer

Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx på

møde den 21. oktober 2004

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

1)

Deres klient skal i

perioden 1. maj 1998-27. august 2002 anses for selvstændig erhvervsdrivende.

2)

Der er sket

uberettiget udbetaling til Deres klient af dagpenge og feriedagpenge for

perioden 1. maj-8. november 1998, uddannelsesgodtgørelse for perioden 9.

november 1998-26. marts 1999, dagpenge for perioden 29. marts-23. maj 1999,

dagpenge og feriedagpenge for perioden 14. september-19. november 1999 og

dagpenge og feriedagpenge for perioden 22. april-27. august 2002, i alt

brutto

kr. 269.315,-. Spørgsmålet om berettigelse til børnepasningsorlovsydelse for

perioden 21. april 2001-19. april 2002 hjemvises til behandling i

direktoratet.

3)

Deres klient skal

tilbagebetale de med urette udbetalte ydelser.

4)

Det er ikke

dokumenteret, at arbejdsløshedskassen ikke har opfyldt sin vejledningspligt.

5)

Deres klient skal

Læs alt

pålægges en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.

BEGRUNDELSE

Ad 1)

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse

for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå

økonomisk udbytte.

Beskæftigelse i et selskab, hvor den pågældende har afgørende

indflydelse, anses for selvstændig erhvervsudøvelse. Afgørende indflydelse

foreligger, hvis pågældende og/eller dennes ægtefælle alene eller sammen med

nærmeste familie er indehaver af 1) mindst 50 % af selskabskapitalen eller 2)

mindst 10 % af selskabskapitalen, og pågældende og/eller ægtefællen tillige

er

medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.

En person, der uden at være medejer er ansat i ægtefællens

virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20

ansatte i virksomheden.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient både før, i og efter

den pågældende periode med afbrydelser arbejdede i xxx. Hendes ægtefælle

ejede

25 % af aktiekapitalen og var medlem af bestyrelsen/direktionen. Endvidere

arbejdede han i virksomheden. 65 % af aktiekapitalen ejedes af nærmeste

familie. Der var ansat 14 medarbejdere i virksomheden, hvoraf 4 var

familiemedlemmer.

Ad 2)

Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge,

feriedagpenge og uddannelsesgodtgørelse, at medlemmet er ledig og

dagpengeberettiget. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans

personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Ankenævnet lægger vægt på, at da Deres klient både før, i og efter

den pågældende periode arbejdede i xxx, kan hun ikke anses for at opfylde

betingelsen om at være ledig, idet hendes personlige arbejde i virksomheden

således ikke var ophørt mere end midlertidigt.

Vedrørende spørgsmålet om børnepasningsorlovsydelsen for perioden

21. april 2001-19. april 2002 brutto kr. 92.455,- er det ankenævnets

opfattelse, at spørgsmålet bør hjemvises til behandling i direktoratet, idet

Deres klient som selvstændig synes at kunne opfylde betingelsen for

børnepasningsorlovsydelse

om en erklæring om at ville ophøre med sit arbejde i den selvstændige

virksomhed

i hele børnepasningsorlovsydelsesperioden.

Ad 3)

Et medlem, der har givet arbejdsløshedskassen urigtige

oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til

ydelser, skal tilbagebetale de ydelser, der er modtaget med urette.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient gav

arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortav omstændigheder, der

var

af betydning for retten til ydelser, idet hun i hele perioden på

ledighedserklæringer,

ansøgninger om feriedagpenge og ydelseskort svarede nej på spørgsmålene om

selvstændig virksomhed, herunder om selvstændig virksomhed, der ejedes af

ægtefælle eller nærmeste familie. Nævnet finder, at Deres klients adfærd i

hvert fald må anses som udtryk for en vis grovere uagtsomhed, idet hun burde

have forespurgt arbejdsløshedskassen om betydningen af spørgsmålene om

selvstændig

virksomhed – i stedet for blot at svare nej på spørgsmålene herom.

Ad 4)

En arbejdsløshedskasse har pligt til at informere sine

medlemmer om rettigheder og pligter i henhold til

arbejdsløshedsforsikringsloven. Endvidere skal arbejdsløshedskassen give det

enkelte medlem personlig vejledning, når medlemmet har behov herfor.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient flere gange i perioden

af arbejdsløshedskassen blev vejledt om selvstændig virksomhed. Endvidere har

arbejdsløshedskassen afvist at have vejledt Deres klient således, at hun blev

spurgt om, hvorvidt hendes ægtefælle havde egen butik, grønthandel eller

pizzaria – og da dette ikke var tilfældet, blev vejledt om at svare nej

på

spørgsmålene om selvstændig virksomhed. Nævnet lægger også vægt på, at Deres

klient ved samtalerne med arbejdsløshedskassen var ledsaget af ægtefællen

eller

andre eller fik tolkehjælp. Nævnet lægger videre vægt på, at det af Dem

oplyste

om, at arbejdsløshedskassens medarbejder ved Deres klients fremmøde med sin

ægtefælle den 23. maj 2002 oplyste, at Deres klients ægtefælles aktiekapital

ikke medførte, at Deres klient var selvstændig erhvervsdrivende – er

afvist af

arbejdsløshedskassen.

Ad 5)

Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne

på højst 37 timer.

Har medlemmet ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25

gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på

konstateringstidspunktet,

skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Har medlemmet ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2

gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på

konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klients unøjagtighed eller

skødesløshed i hvert fald må anses som udtryk for en grovere uagtsomhed,

således at der er grundlag for at pålægge en uagtsomhedssanktion.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 41, stk. 1, nr. 3, litra d,

og

stk. 7,

lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 41, stk. 8,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for

selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1, § 3, stk. 1,

§ 3,

stk. 2, nr. 1 og 5, § 3, stk. 3, og § 4, stk. 1, nr.

1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om

optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 2,

stk. 1,

§ 3, stk. 1, § 3, stk. 2, nr. 1 og 5, § 3,

stk. 3,

og § 4, stk. 1, nr. 1,

*

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3,

*

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 h, stk. 4, nr. 1,

*

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 8. juli 1998 af lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 17, stk. 1,

*

lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov § 2, stk. 4,

§ 9 og § 18, stk. 8,

lov nr. 446 af 7. juni 2001 om ændring af lov om

børnepasningsorlov § 2, stk. 4,

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1119 af 14. december

2000 om orlov til børnepasning § 18 og § 20, stk. 1,

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 577 af 21. juni 2001

om orlov til børnepasning § 18 og § 20, stk. 1,

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002

om orlov til børnepasning § 18 og § 20, stk. 1,

*

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1 og stk. 13,

lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,

lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,

lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,

*

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 65, stk. 1 og stk. 5,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

1151 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt

§ 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

263 af 5. maj 1998 om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede § 1,

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 1,

*

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87, stk. 3,

lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87, stk. 2,

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87, stk. 8, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om

sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 7 og § 10,

stk. 1

og stk. 2.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 1. juni

2004 bortset fra spørgsmålet om børnepasningsorlovsydelsen, som hjemvises til

behandling i direktoratet.

ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Til det af Dem anførte om, at et eventuelt

tilbagebetalingskrav højst kan udgøre forskellen mellem det udbetalte og det

dagpengebeløb, som Deres klient ville have oppebåret ved medlemskab af en

arbejdsløshedskasse for selvstændige, skal ankenævnet bemærke, at nævnet ikke

kan tage stilling til denne hypotetiske situation, idet nævnet alene

behandler

konkrete klagesager.

På ankenævnets vegne

Xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xxx

xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:

”Det fremgår af sagen, at Deres klients ægtefælle ejer 25 % af

aktiekapitalen i xxx, hvor ægtefællen arbejder som lønmodtager. [Ægtefællen

er

også medlem af bestyrelsen/direktionen. Ankenævnets sekretariat.]

Virksomheden

er startet i 1987 af Deres klients svigerfader. Ægtefællen ansættes i 1994 i

virksomheden, som i 1995 omdannes til aktieselskab. Ægtefællen køber aktier i

selskabet den 25. januar 1995. I alt ejes 65 % af aktiekapitalen af nærmeste

familie. Der er ansat 14 medarbejdere i selskabet, hvoraf 4 er

familiemedlemmer.

Deres klient har været beskæftiget i selskabet i flere perioder.

Deres klient har ledigmeldt sig fra arbejde i selskabet i 1998 og 1999 og har

ansøgt om feriedagpenge i 1998-1999 og 2002. Deres klient har ved disse

lejligheder ikke oplyst a-kassen om, at ægtefællen var medejer af selskabet.

Først i september 2002 i forbindelse med begæring om supplerende

dagpenge oplyser Deres klient, at ægtefællen ejer aktier i selskabet.

Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen i a-kassens afgørelse

af 22. januar 2004.

A-kassen har den 22. januar 2004 truffet afgørelse om, at Deres

klient skal betale kr. 361.770 (før skat og renter) tilbage. A-kassen har

samtidig indstillet til direktoratet, at Deres klient for uagtsomt forhold

skal

have en effektiv karantæne på 37 timer.

De har den 17. februar 2004 på vegne Deres klient klaget over

a-kassens afgørelse. De har bl.a. anført,

–

at det er korrekt,

at Deres klient ved ledigmeldelserne og ansøgningerne om feriedagpenge i 1998

og 1999 har sat kryds ved »nej« i rubrikken om selvstændig virksomhed. Forud

for afkrydsningen blev Deres klient spurgt, om hendes mand havde egen butik,

grønthandel eller pizzeria. Da dette ikke var tilfældet, blev Deres klient

vejledt om at afkrydse »nej« ved selvstændig virksomhed,

–

at Deres klient den

23. maj 2002 blev ledsaget af sin mand ved udfyldelse af ledighedserklæring.

Ægtefællen mente, at det grundet hans aktiekapital i selskabet måtte være

korrekt at svare »ja« til spørgsmålet om selvstændig virksomhed, hvorefter

der

blev afkrydset »ja« på blanketten. A-kassens medarbejder blev opmærksom på

den

foretagne afkrydsning og oplyste, at ægtefællens aktiekapital ikke medførte,

at

Deres klient var selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor ledighedserklæringen

blev rettet,

–

at Deres klient ved

ansøgning om feriedagpenge den 6. juni 2002 igen svarede »nej« til

spørgsmålet

om selvstændig virksomhed på grund af a-kassens vejledning den 23. maj s.å.,

–

at a-kassen allerede

den 23. maj 2002 - og ikke som anført i a-kassens afgørelse først primo

september 2002 - var bekendt med, at ægtefællen var medejer af det selskab,

Deres klient var ansat i,

–

at Deres klient på

baggrund af vejledning den 12. september 2002 om, at hun var selvstændig, ved

alle efterfølgende afkrydsninger har svaret »ja« til spørgsmålet om drift af

selvstændig virksomhed,

–

at der ikke kan

gøres tilbagebetalingskrav gældende mod Deres klient, da hun ikke har handlet

groft uagtsomt,

–

at et eventuelt

tilbagebetalingskrav højst kan udgøre forskellen mellem det udbetalte og det

dagpengebeløb, Deres klient ville have oppebåret ved medlemskab af en a-kasse

for selvstændige.

Ved skrivelse af 10. marts 2004 har De supplerende gjort gældende,

at det af bekendtgørelse om a-kassernes pligt til at vejlede m.v., § 5,

stk. 1, fremgår, at en a-kasse altid skal give det enkelte medlem

individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Grundet Deres klients meget dårlige, danske sprogkundskaber havde hun netop

brug for individuel og personlig vejledning.

De har endvidere henvist til, at a-kassen har pligt til at notere,

hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen.

Endelig har De henvist til domspraksis, hvorefter der lægges

mindre vægt på, at medlemmet har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet

væsentlige forhold, samt at der stilles lempeligere krav til medlemmernes

subjektive tilregnelse, hvis der er tvivl om, hvorvidt a-kassen har opfyldt

eller kan dokumentere at have opfyldt sin vejledningspligt.”

Sekretariatet er med den anførte, faktuelle tilføjelse enig i

fremstillingen.

2. Direktoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 1. juni 2004 følgende afgørelse:

”Direktoratet har den 24. februar 2004 modtaget xxx afgørelse af

22. januar 2004, hvorefter Deres klient i alt skal

betale 361.770 kr. (før skat og renter) tilbage. A-kassen har

samtidig indstillet til direktoratet, at Deres klient for uagtsomt forhold

skal

have en effektiv karantæne på 37

timer.

De har den 17. februar 2004 på vegne Deres klient klaget over

afgørelsen.

Direktoratet har nu behandlet sagen og træffer følgende

Afgørelse

Deres klient skal betale 361.770 kr. (før skat og

renter) tilbage.

Deres klient skal for uagtsomhed have en karantæne på 37 timer.

Begrundelse og regler

Direktoratet mener, at Deres klient har drevet

selvstændig virksomhed.

Direktoratet har lagt vægt på, at Deres klients ægtefælle ejer 25

% af aktiekapitalen i xxx, er medlem af selskabets bestyrelse/direktion og

arbejder i selskabet. Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at 65 % af

aktiekapitalen i selskabet ejes af nærmeste familie, at der er ansat 14

medarbejdere

i selskabet, hvoraf 4 er familiemedlemmer, og at Deres klient har været

beskæftiget i selskabet i flere perioder.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse

nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for

selvstændige erhvervsdrivende (nu bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002), at

selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller

ægtefællens regning og risiko og med det formal at opnå økonomisk udbytte.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår det, at

beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, anses

for selvstændig erhvervsudøvelse.

Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 1 og 5, fremgår

det, at afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende og/eller dennes

ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af mindst 50 %

af selskabskapitalen eller mindst 10 % af selskabskapitalen, og pågældende

og/eller ægtefællen tillige er medlem af bestyrelse eller direktion.

Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr.

1, at en person, der - uden at være medejer - er ansat i ægtefællens

virksomhed, anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20

ansatte i virksomheden.

Af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,

fremgår det, at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre

ydelser

fra

a-kassen, skal betale

ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige

oplysninger

eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne,

eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen

af

beløbet var uberettiget.

Direktoratet henviser til, at Deres klient ikke på

dagpenge-/ydelseskortene eller på anden måde har oplyst, at ægtefællen ejer

25

% af aktiekapitalen og er medlem af selskabets bestyrelse/direktion, samt at

Deres klient på dagpengekortene og ydelseskortene på tro og love har skrevet

under på, at hun har overholdt sin oplysningspligt over for a-kassen.

Direktoratet mener derfor, at Deres klient har handlet groft uagtsomt.

Direktoratet bemærker, at et ledigt medlem har pligt til at oplyse

a-kassen om ethvert forhold, der kan have betydning for retten til ydelser

fra

a-kassen. Oplysningspligten fremgår bl.a. af vejledningen på ydelseskortene

til

udbetaling af dagpenge og uddannelsesgodtgørelse, hvor det bl.a. er anført,

at

alt arbejdet (lønnet som ulønnet) og al beskæftigelse ved selvstændig

virksomhed, skal oplyses på ydelseskortet.

Direktoratet lægger ved afgørelsen vægt på, at fejludbetalingen

alene skyldtes Deres klients manglende oplysning om ægtefællens aktiekapital

i

selskabet. Ved at undlade at oplyse herom fratog Deres klient a-kassen

muligheden for at vurdere, hvilken betydning dette havde for hendes ret til

ydelser.

Direktoratet har noteret sig, at De har fastholdt, at Deres klient

handlede i overensstemmelse med den vejledning, hun fik fra a-kassen, ligesom

direktoratet har noteret sig, at De har fastholdt, at Deres klient blev

spurgt,

om hendes ægtefælle havde egen butik, grønthandel eller pizzeria; da dette

ikke

var tilfældet, blev Deres klient vejledt om at afkrydse »nej« ved selvstændig

virksomhed. Henset til at a-kassen har afvist at have vejledt Deres klient

som

beskrevet, og til at Deres klient enten altid var ledsaget af ægtefælle eller

andre ved samtalerne med a-kassen eller fik tolkehjælp ved samtalerne, finder

direktoratet imidlertid ikke, at De i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort,

at Deres klient er blevet adspurgt som påstået eller ikke har haft mulighed

for

at forstå, hvad hun blev vejledt om. Tværtimod har Deres klient den 16.

oktober

1998 og den 6. september 2000 skrevet under på, at hun er blevet vejledt

bl.a.

om reglerne omkring selvstændig virksomhed.

Det er et medlems ansvar at give a-kassen alle oplysninger, og

Deres klient har ikke givet a-kassen samtlige relevante oplysninger.

Direktoratet mener derfor, at a-kassen har opfyldt sin vejledningspligt ud

fra

de oplysninger, akassen aktuelt var i

besiddelse af.

Det er således direktoratets opfattelse, at de oplysninger, Deres

klient har afgivet på dagpenge- og ydelseskortene, er mangelfulde.

Hvis det ikke er godtgjort, at der er tale om en bevidst handling

eller undladelse, men handlingen skyldes unøjagtighed, skødesløshed eller

lignende, er der tale om et uagtsomt forhold.

Det er efter omstændighederne direktoratets opfattelse, at Deres

klient

har

udvist uagtsomhed i

forbindelse med de manglende oplysninger om ægtefællens aktiekapital m.v.

Det fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87,

stk. 2, at har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse (end svig)

over for a-kassen, kan a-kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en

effektiv karantæne på højst 37 timer.

Af bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, § 7, stk. 1, fremgår det, at

ved

uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37

timer.

Deres klient skal derfor have en effektiv karantæne på 37 timer”

3. Klagen til

ankenævnet

Ved indankningen den 24. juni 2004 anførte De:

”Hermed ankes Arbejdsdirektoratets afgørelse af 1. juni 2004 i

overensstemmelse med den videre procedure i Arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 99.

Til brug for den videre behandling af

sagen skal jeg navnlig

henvise til mine skrivelser af 7. januar og

17. februar d.å. til KAD, som begge fremsendes vedlagt.

Jeg ser frem til at modtage Deres afgørelse i sagen.”

4.

Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 29. juni 2004:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 1. juni 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmets advokat og a-kassen.”

5. Nyt efter

klagen

Intet

6. Regler

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 41.

Ret

til optagelse som medlem har personer,

3)

som enten

d)

dokumenterer at

deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,

Stk. 7.

Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet

fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for

afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Lov nr. 897 af

16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 41

Stk. 8.

Direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet

fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for

afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om

optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende

§ 2.

Selvstændig

erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens

regning

og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

§ 3.

Beskæftigelse

i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, jf. stk. 2, 4

og

5, anses for selvstændig erhvervsudøvelse.

Stk. 2.

Afgørende indflydelse foreligger, hvis

pågældende og/eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie,

jf. stk. 3, er indehaver af

1)

mindst 50 % af

selskabskapitalen,

5)

mindst 10 % af

selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende

og/eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller

direktion.

Stk. 3.

Som ”nærmeste familie” i stk. 2

anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre

og søskende.

§ 4.

En person,

der – uden at være medejer – er ansat i ægtefællens virksomhed,

anses kun for

selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis

der er under 20 ansatte i virksomheden,

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig

erhvervsdrivende i en a-kasse

§ 2,

stk. 1,

§ 3,

stk. 1,

§ 3,

stk. 2, nr. 1 og 5,

§ 3,

stk. 3, og

§ 4,

stk. 1, nr. 1, har

samme formulering som i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995, som

hermed ophæves.

*

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt

Stk. 3.

En

selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt

*

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 75 h

Stk. 4.

Retten til

feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

1)

er i et

arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

*

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 533 af 8. juli 1998 af lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik

§ 17.

Ledige

dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf.

dog

stk. 3 og 4.

*

Lov nr. 402 af

31. maj 2000 om børnepasningsorlov

§ 2.

Personer

med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn.

Stk. 4.

Det er en betingelse for at opnå

orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved

ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager

kontanthjælp

efter lov om aktiv socialpolitik.

§ 9.

Selvstændige

erhvervsdrivende har ret til orlov til at passe egne børn i sammenhængende

perioder

af en varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst udgøre

52

uger.

§ 18

Stk. 8.

Arbejdsministeren fastsætter endvidere

regler om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og

om

beregning af orlovsydelsen efter § 12.

Lov nr. 446 af 7.

juni 2001 om ændring af lov om børnepasningsorlov

§ 2

Stk. 4.

Det er en betingelse for at opnå

orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved

ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager

ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1119 af 14. december 2000 om orlov til børnepasning

§ 18.

Selvstændige

erhvervsdrivende har ret til orlov til at passe egne børn i alderen 0 til og

med 8 år i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger. Den

samlede orlovsperiode kan højst udgøre 52 uger.

§ 20.

En forsikret

selvstændig erhvervsdrivende skal skriftligt erklære over for

arbejdsløshedskassen

at ville ophøre med sit arbejde i virksomheden i hele orlovsperioden.

Endvidere

skal den selvstændige erhvervsdrivende over for arbejdsløshedskassen

sandsynliggøre,

at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden

eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 577 af

21. juni 2001 om orlov til børnepasning

§ 18 og § 20,

stk. 1,

er uændrede.

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002

om orlov til børnepasning

§ 18 og § 20,

stk. 1,

er uændrede.

*

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 86.

Har

et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der

er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller

efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge,

overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-,

overgangsydelses-,

delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette,

tilbagebetales af medlemmet.

Stk. 13.

Stk. 1-12 finder tilsvarende

anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra

kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette

Lov nr. 276 af

12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v

§ 86.

Har

et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der

er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller

præmie

efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget

dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal

dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74

k,

som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

Lov nr. 334 af

17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 86.

Et

medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,

bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis

medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt

indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Lov nr. 1253 af

20. december 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v

§ 86.

Et

medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,

skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige

oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til

ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at

modtagelse af beløbet var uberettiget

*

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen

skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens

kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af

bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen

efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 20. december 1995 om

en

arbejdsløshedskasses vejledningspligt

§ 1.

En

arbejdsløshedskasse har pligt til aktivt at informere sine medlemmer om de

rettigheder og pligter, der følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

kap.

7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen. Arbejdsløshedskassen skal herudover ved personlig

kontakt vejlede det enkelte medlem, når medlemmet har behov herfor.

Stk. 2.

Informationspligten kan, hvor intet

andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende

informationsmateriale.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

263 af 5. maj 1998 om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En

arbejdsløshedskasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder

og

pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Vejledningspligten kan, hvor intet

andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende

informationsmateriale.

Stk. 3.

En arbejdsløshedskasse har altid pligt

til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når

medlemmet har særligt behov herfor.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.

1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse

har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der

følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om

medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

En a-kasse har altid pligt til at give

det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har

særligt behov herfor.

*

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 87

Stk. 3.

Gør et medlem sig skyldig i anden

forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet

udelukkes

fra retten til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt

tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Lov nr. 334 af

17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 87

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i

anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal

gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Beskæftigelsesministeriets

bekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 af lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

§ 87

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om

anvendelse

af stk. 1-7.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en

arbejdsløshedskasse

§ 7.

Ved

uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst

være

på 37 timer.

Stk. 2.

Har et

medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale

dagpengesats

for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en

effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3.

Har et

medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale

dagpengesats

for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have

nogen effektiv karantæne.

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke

har

truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli

2003.

Lignende dokumenter