Selvstændig virksomhed, tilbagebetaling, vejledning, oplysningspligt, sanktion, uagtsomhed, karantæne, 37 timer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selvstændig
virksomhed, tilbagebetaling, vejledning, oplysningspligt, sanktion,
uagtsomhed,
karantæne, 37 timer
Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx på
møde den 21. oktober 2004
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
1)
Deres klient skal i
perioden 1. maj 1998-27. august 2002 anses for selvstændig erhvervsdrivende.
2)
Der er sket
uberettiget udbetaling til Deres klient af dagpenge og feriedagpenge for
perioden 1. maj-8. november 1998, uddannelsesgodtgørelse for perioden 9.
november 1998-26. marts 1999, dagpenge for perioden 29. marts-23. maj 1999,
dagpenge og feriedagpenge for perioden 14. september-19. november 1999 og
dagpenge og feriedagpenge for perioden 22. april-27. august 2002, i alt
brutto
kr. 269.315,-. Spørgsmålet om berettigelse til børnepasningsorlovsydelse for
perioden 21. april 2001-19. april 2002 hjemvises til behandling i
direktoratet.
3)
Deres klient skal
tilbagebetale de med urette udbetalte ydelser.
4)
Det er ikke
dokumenteret, at arbejdsløshedskassen ikke har opfyldt sin vejledningspligt.
5)
Deres klient skal
Læs alt
pålægges en effektiv karantæne på 37 timer for uagtsomhed.
BEGRUNDELSE
Ad 1)
Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse
for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå
økonomisk udbytte.
Beskæftigelse i et selskab, hvor den pågældende har afgørende
indflydelse, anses for selvstændig erhvervsudøvelse. Afgørende indflydelse
foreligger, hvis pågældende og/eller dennes ægtefælle alene eller sammen med
nærmeste familie er indehaver af 1) mindst 50 % af selskabskapitalen eller 2)
mindst 10 % af selskabskapitalen, og pågældende og/eller ægtefællen tillige
er
medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.
En person, der uden at være medejer er ansat i ægtefællens
virksomhed, anses kun for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20
ansatte i virksomheden.
Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient både før, i og efter
den pågældende periode med afbrydelser arbejdede i xxx. Hendes ægtefælle
ejede
25 % af aktiekapitalen og var medlem af bestyrelsen/direktionen. Endvidere
arbejdede han i virksomheden. 65 % af aktiekapitalen ejedes af nærmeste
familie. Der var ansat 14 medarbejdere i virksomheden, hvoraf 4 var
familiemedlemmer.
Ad 2)
Det er en betingelse for udbetaling af dagpenge,
feriedagpenge og uddannelsesgodtgørelse, at medlemmet er ledig og
dagpengeberettiget. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans
personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Ankenævnet lægger vægt på, at da Deres klient både før, i og efter
den pågældende periode arbejdede i xxx, kan hun ikke anses for at opfylde
betingelsen om at være ledig, idet hendes personlige arbejde i virksomheden
således ikke var ophørt mere end midlertidigt.
Vedrørende spørgsmålet om børnepasningsorlovsydelsen for perioden
21. april 2001-19. april 2002 brutto kr. 92.455,- er det ankenævnets
opfattelse, at spørgsmålet bør hjemvises til behandling i direktoratet, idet
Deres klient som selvstændig synes at kunne opfylde betingelsen for
børnepasningsorlovsydelse
om en erklæring om at ville ophøre med sit arbejde i den selvstændige
virksomhed
i hele børnepasningsorlovsydelsesperioden.
Ad 3)
Et medlem, der har givet arbejdsløshedskassen urigtige
oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelser, skal tilbagebetale de ydelser, der er modtaget med urette.
Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient gav
arbejdsløshedskassen urigtige oplysninger eller fortav omstændigheder, der
var
af betydning for retten til ydelser, idet hun i hele perioden på
ledighedserklæringer,
ansøgninger om feriedagpenge og ydelseskort svarede nej på spørgsmålene om
selvstændig virksomhed, herunder om selvstændig virksomhed, der ejedes af
ægtefælle eller nærmeste familie. Nævnet finder, at Deres klients adfærd i
hvert fald må anses som udtryk for en vis grovere uagtsomhed, idet hun burde
have forespurgt arbejdsløshedskassen om betydningen af spørgsmålene om
selvstændig
virksomhed – i stedet for blot at svare nej på spørgsmålene herom.
Ad 4)
En arbejdsløshedskasse har pligt til at informere sine
medlemmer om rettigheder og pligter i henhold til
arbejdsløshedsforsikringsloven. Endvidere skal arbejdsløshedskassen give det
enkelte medlem personlig vejledning, når medlemmet har behov herfor.
Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klient flere gange i perioden
af arbejdsløshedskassen blev vejledt om selvstændig virksomhed. Endvidere har
arbejdsløshedskassen afvist at have vejledt Deres klient således, at hun blev
spurgt om, hvorvidt hendes ægtefælle havde egen butik, grønthandel eller
pizzaria – og da dette ikke var tilfældet, blev vejledt om at svare nej
på
spørgsmålene om selvstændig virksomhed. Nævnet lægger også vægt på, at Deres
klient ved samtalerne med arbejdsløshedskassen var ledsaget af ægtefællen
eller
andre eller fik tolkehjælp. Nævnet lægger videre vægt på, at det af Dem
oplyste
om, at arbejdsløshedskassens medarbejder ved Deres klients fremmøde med sin
ægtefælle den 23. maj 2002 oplyste, at Deres klients ægtefælles aktiekapital
ikke medførte, at Deres klient var selvstændig erhvervsdrivende – er
afvist af
arbejdsløshedskassen.
Ad 5)
Ved uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne
på højst 37 timer.
Har medlemmet ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25
gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på
konstateringstidspunktet,
skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.
Har medlemmet ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2
gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på
konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.
Ankenævnet lægger vægt på, at Deres klients unøjagtighed eller
skødesløshed i hvert fald må anses som udtryk for en grovere uagtsomhed,
således at der er grundlag for at pålægge en uagtsomhedssanktion.
Ankenævnet henviser til
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 41, stk. 1, nr. 3, litra d,
og
stk. 7,
lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 41, stk. 8,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for
selvstændige erhvervsdrivende § 2, stk. 1, § 3, stk. 1,
§ 3,
stk. 2, nr. 1 og 5, § 3, stk. 3, og § 4, stk. 1, nr.
1,
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om
optagelse som selvstændig erhvervsdrivende i en a-kasse § 2,
stk. 1,
§ 3, stk. 1, § 3, stk. 2, nr. 1 og 5, § 3,
stk. 3,
og § 4, stk. 1, nr. 1,
*
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 57, stk. 1 og stk. 3,
*
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 h, stk. 4, nr. 1,
*
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 8. juli 1998 af lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 17, stk. 1,
*
lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov § 2, stk. 4,
§ 9 og § 18, stk. 8,
lov nr. 446 af 7. juni 2001 om ændring af lov om
børnepasningsorlov § 2, stk. 4,
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1119 af 14. december
2000 om orlov til børnepasning § 18 og § 20, stk. 1,
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 577 af 21. juni 2001
om orlov til børnepasning § 18 og § 20, stk. 1,
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002
om orlov til børnepasning § 18 og § 20, stk. 1,
*
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1 og stk. 13,
lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,
lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,
lov nr. 1253 af 20. december 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,
*
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 65, stk. 1 og stk. 5,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
1151 af 20. december 1995 om en arbejdsløshedskasses vejledningspligt
§ 1,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
263 af 5. maj 1998 om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede § 1,
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. § 1,
*
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87, stk. 3,
lov nr. 334 af 17. maj 2000 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87, stk. 2,
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87, stk. 8, og
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om
sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 7 og § 10,
stk. 1
og stk. 2.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 1. juni
2004 bortset fra spørgsmålet om børnepasningsorlovsydelsen, som hjemvises til
behandling i direktoratet.
ØVRIGE BEMÆRKNINGER
Til det af Dem anførte om, at et eventuelt
tilbagebetalingskrav højst kan udgøre forskellen mellem det udbetalte og det
dagpengebeløb, som Deres klient ville have oppebåret ved medlemskab af en
arbejdsløshedskasse for selvstændige, skal ankenævnet bemærke, at nævnet ikke
kan tage stilling til denne hypotetiske situation, idet nævnet alene
behandler
konkrete klagesager.
På ankenævnets vegne
Xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Xxx
xxx
Arbejdsdirektoratet
+ akter
1. Sagsforløb
Direktoratet fremstiller sagen på følgende måde:
”Det fremgår af sagen, at Deres klients ægtefælle ejer 25 % af
aktiekapitalen i xxx, hvor ægtefællen arbejder som lønmodtager. [Ægtefællen
er
også medlem af bestyrelsen/direktionen. Ankenævnets sekretariat.]
Virksomheden
er startet i 1987 af Deres klients svigerfader. Ægtefællen ansættes i 1994 i
virksomheden, som i 1995 omdannes til aktieselskab. Ægtefællen køber aktier i
selskabet den 25. januar 1995. I alt ejes 65 % af aktiekapitalen af nærmeste
familie. Der er ansat 14 medarbejdere i selskabet, hvoraf 4 er
familiemedlemmer.
Deres klient har været beskæftiget i selskabet i flere perioder.
Deres klient har ledigmeldt sig fra arbejde i selskabet i 1998 og 1999 og har
ansøgt om feriedagpenge i 1998-1999 og 2002. Deres klient har ved disse
lejligheder ikke oplyst a-kassen om, at ægtefællen var medejer af selskabet.
Først i september 2002 i forbindelse med begæring om supplerende
dagpenge oplyser Deres klient, at ægtefællen ejer aktier i selskabet.
Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen i a-kassens afgørelse
af 22. januar 2004.
A-kassen har den 22. januar 2004 truffet afgørelse om, at Deres
klient skal betale kr. 361.770 (før skat og renter) tilbage. A-kassen har
samtidig indstillet til direktoratet, at Deres klient for uagtsomt forhold
skal
have en effektiv karantæne på 37 timer.
De har den 17. februar 2004 på vegne Deres klient klaget over
a-kassens afgørelse. De har bl.a. anført,
–
at det er korrekt,
at Deres klient ved ledigmeldelserne og ansøgningerne om feriedagpenge i 1998
og 1999 har sat kryds ved »nej« i rubrikken om selvstændig virksomhed. Forud
for afkrydsningen blev Deres klient spurgt, om hendes mand havde egen butik,
grønthandel eller pizzeria. Da dette ikke var tilfældet, blev Deres klient
vejledt om at afkrydse »nej« ved selvstændig virksomhed,
–
at Deres klient den
23. maj 2002 blev ledsaget af sin mand ved udfyldelse af ledighedserklæring.
Ægtefællen mente, at det grundet hans aktiekapital i selskabet måtte være
korrekt at svare »ja« til spørgsmålet om selvstændig virksomhed, hvorefter
der
blev afkrydset »ja« på blanketten. A-kassens medarbejder blev opmærksom på
den
foretagne afkrydsning og oplyste, at ægtefællens aktiekapital ikke medførte,
at
Deres klient var selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor ledighedserklæringen
blev rettet,
–
at Deres klient ved
ansøgning om feriedagpenge den 6. juni 2002 igen svarede »nej« til
spørgsmålet
om selvstændig virksomhed på grund af a-kassens vejledning den 23. maj s.å.,
–
at a-kassen allerede
den 23. maj 2002 - og ikke som anført i a-kassens afgørelse først primo
september 2002 - var bekendt med, at ægtefællen var medejer af det selskab,
Deres klient var ansat i,
–
at Deres klient på
baggrund af vejledning den 12. september 2002 om, at hun var selvstændig, ved
alle efterfølgende afkrydsninger har svaret »ja« til spørgsmålet om drift af
selvstændig virksomhed,
–
at der ikke kan
gøres tilbagebetalingskrav gældende mod Deres klient, da hun ikke har handlet
groft uagtsomt,
–
at et eventuelt
tilbagebetalingskrav højst kan udgøre forskellen mellem det udbetalte og det
dagpengebeløb, Deres klient ville have oppebåret ved medlemskab af en a-kasse
for selvstændige.
Ved skrivelse af 10. marts 2004 har De supplerende gjort gældende,
at det af bekendtgørelse om a-kassernes pligt til at vejlede m.v., § 5,
stk. 1, fremgår, at en a-kasse altid skal give det enkelte medlem
individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.
Grundet Deres klients meget dårlige, danske sprogkundskaber havde hun netop
brug for individuel og personlig vejledning.
De har endvidere henvist til, at a-kassen har pligt til at notere,
hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen.
Endelig har De henvist til domspraksis, hvorefter der lægges
mindre vægt på, at medlemmet har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet
væsentlige forhold, samt at der stilles lempeligere krav til medlemmernes
subjektive tilregnelse, hvis der er tvivl om, hvorvidt a-kassen har opfyldt
eller kan dokumentere at have opfyldt sin vejledningspligt.”
Sekretariatet er med den anførte, faktuelle tilføjelse enig i
fremstillingen.
2. Direktoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 1. juni 2004 følgende afgørelse:
”Direktoratet har den 24. februar 2004 modtaget xxx afgørelse af
22. januar 2004, hvorefter Deres klient i alt skal
betale 361.770 kr. (før skat og renter) tilbage. A-kassen har
samtidig indstillet til direktoratet, at Deres klient for uagtsomt forhold
skal
have en effektiv karantæne på 37
timer.
De har den 17. februar 2004 på vegne Deres klient klaget over
afgørelsen.
Direktoratet har nu behandlet sagen og træffer følgende
Afgørelse
Deres klient skal betale 361.770 kr. (før skat og
renter) tilbage.
Deres klient skal for uagtsomhed have en karantæne på 37 timer.
Begrundelse og regler
Direktoratet mener, at Deres klient har drevet
selvstændig virksomhed.
Direktoratet har lagt vægt på, at Deres klients ægtefælle ejer 25
% af aktiekapitalen i xxx, er medlem af selskabets bestyrelse/direktion og
arbejder i selskabet. Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at 65 % af
aktiekapitalen i selskabet ejes af nærmeste familie, at der er ansat 14
medarbejdere
i selskabet, hvoraf 4 er familiemedlemmer, og at Deres klient har været
beskæftiget i selskabet i flere perioder.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse
nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse for
selvstændige erhvervsdrivende (nu bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002), at
selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller
ægtefællens regning og risiko og med det formal at opnå økonomisk udbytte.
Af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, fremgår det, at
beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, anses
for selvstændig erhvervsudøvelse.
Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 1 og 5, fremgår
det, at afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende og/eller dennes
ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af mindst 50 %
af selskabskapitalen eller mindst 10 % af selskabskapitalen, og pågældende
og/eller ægtefællen tillige er medlem af bestyrelse eller direktion.
Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr.
1, at en person, der - uden at være medejer - er ansat i ægtefællens
virksomhed, anses for selvstændig erhvervsdrivende, hvis der er under 20
ansatte i virksomheden.
Af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 1,
fremgår det, at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre
ydelser
fra
a-kassen, skal betale
ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige
oplysninger
eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne,
eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen
af
beløbet var uberettiget.
Direktoratet henviser til, at Deres klient ikke på
dagpenge-/ydelseskortene eller på anden måde har oplyst, at ægtefællen ejer
25
% af aktiekapitalen og er medlem af selskabets bestyrelse/direktion, samt at
Deres klient på dagpengekortene og ydelseskortene på tro og love har skrevet
under på, at hun har overholdt sin oplysningspligt over for a-kassen.
Direktoratet mener derfor, at Deres klient har handlet groft uagtsomt.
Direktoratet bemærker, at et ledigt medlem har pligt til at oplyse
a-kassen om ethvert forhold, der kan have betydning for retten til ydelser
fra
a-kassen. Oplysningspligten fremgår bl.a. af vejledningen på ydelseskortene
til
udbetaling af dagpenge og uddannelsesgodtgørelse, hvor det bl.a. er anført,
at
alt arbejdet (lønnet som ulønnet) og al beskæftigelse ved selvstændig
virksomhed, skal oplyses på ydelseskortet.
Direktoratet lægger ved afgørelsen vægt på, at fejludbetalingen
alene skyldtes Deres klients manglende oplysning om ægtefællens aktiekapital
i
selskabet. Ved at undlade at oplyse herom fratog Deres klient a-kassen
muligheden for at vurdere, hvilken betydning dette havde for hendes ret til
ydelser.
Direktoratet har noteret sig, at De har fastholdt, at Deres klient
handlede i overensstemmelse med den vejledning, hun fik fra a-kassen, ligesom
direktoratet har noteret sig, at De har fastholdt, at Deres klient blev
spurgt,
om hendes ægtefælle havde egen butik, grønthandel eller pizzeria; da dette
ikke
var tilfældet, blev Deres klient vejledt om at afkrydse »nej« ved selvstændig
virksomhed. Henset til at a-kassen har afvist at have vejledt Deres klient
som
beskrevet, og til at Deres klient enten altid var ledsaget af ægtefælle eller
andre ved samtalerne med a-kassen eller fik tolkehjælp ved samtalerne, finder
direktoratet imidlertid ikke, at De i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort,
at Deres klient er blevet adspurgt som påstået eller ikke har haft mulighed
for
at forstå, hvad hun blev vejledt om. Tværtimod har Deres klient den 16.
oktober
1998 og den 6. september 2000 skrevet under på, at hun er blevet vejledt
bl.a.
om reglerne omkring selvstændig virksomhed.
Det er et medlems ansvar at give a-kassen alle oplysninger, og
Deres klient har ikke givet a-kassen samtlige relevante oplysninger.
Direktoratet mener derfor, at a-kassen har opfyldt sin vejledningspligt ud
fra
de oplysninger, akassen aktuelt var i
besiddelse af.
Det er således direktoratets opfattelse, at de oplysninger, Deres
klient har afgivet på dagpenge- og ydelseskortene, er mangelfulde.
Hvis det ikke er godtgjort, at der er tale om en bevidst handling
eller undladelse, men handlingen skyldes unøjagtighed, skødesløshed eller
lignende, er der tale om et uagtsomt forhold.
Det er efter omstændighederne direktoratets opfattelse, at Deres
klient
har
udvist uagtsomhed i
forbindelse med de manglende oplysninger om ægtefællens aktiekapital m.v.
Det fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87,
stk. 2, at har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse (end svig)
over for a-kassen, kan a-kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en
effektiv karantæne på højst 37 timer.
Af bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, § 7, stk. 1, fremgår det, at
ved
uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne, der højst kan udgøre 37
timer.
Deres klient skal derfor have en effektiv karantæne på 37 timer”
3. Klagen til
ankenævnet
Ved indankningen den 24. juni 2004 anførte De:
”Hermed ankes Arbejdsdirektoratets afgørelse af 1. juni 2004 i
overensstemmelse med den videre procedure i Arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 99.
Til brug for den videre behandling af
sagen skal jeg navnlig
henvise til mine skrivelser af 7. januar og
17. februar d.å. til KAD, som begge fremsendes vedlagt.
Jeg ser frem til at modtage Deres afgørelse i sagen.”
4.
Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 29. juni 2004:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 1. juni 2004.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmets advokat og a-kassen.”
5. Nyt efter
klagen
Intet
6. Regler
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 41.
Ret
til optagelse som medlem har personer,
3)
som enten
d)
dokumenterer at
deltage i udøvelsen af ægtefællens selvstændige erhvervsvirksomhed,
Stk. 7.
Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet
fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 3 og 4, herunder for
afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
Lov nr. 897 af
16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 41
Stk. 8.
Direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet
fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1, 4 og 5, herunder for
afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om
optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende
§ 2.
Selvstændig
erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens
regning
og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.
§ 3.
Beskæftigelse
i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, jf. stk. 2, 4
og
5, anses for selvstændig erhvervsudøvelse.
Stk. 2.
Afgørende indflydelse foreligger, hvis
pågældende og/eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie,
jf. stk. 3, er indehaver af
1)
mindst 50 % af
selskabskapitalen,
5)
mindst 10 % af
selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende
og/eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller
direktion.
Stk. 3.
Som ”nærmeste familie” i stk. 2
anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre
og søskende.
§ 4.
En person,
der – uden at være medejer – er ansat i ægtefællens virksomhed,
anses kun for
selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 2 og 3, hvis
der er under 20 ansatte i virksomheden,
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 556 af 3. juli 2002 om optagelse som selvstændig
erhvervsdrivende i en a-kasse
§ 2,
stk. 1,
§ 3,
stk. 1,
§ 3,
stk. 2, nr. 1 og 5,
§ 3,
stk. 3, og
§ 4,
stk. 1, nr. 1, har
samme formulering som i bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995, som
hermed ophæves.
*
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 57.
Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt
Stk. 3.
En
selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt
*
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 75 h
Stk. 4.
Retten til
feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet
1)
er i et
arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
*
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 533 af 8. juli 1998 af lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik
§ 17.
Ledige
dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf.
dog
stk. 3 og 4.
*
Lov nr. 402 af
31. maj 2000 om børnepasningsorlov
§ 2.
Personer
med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn.
Stk. 4.
Det er en betingelse for at opnå
orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved
ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager
kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik.
§ 9.
Selvstændige
erhvervsdrivende har ret til orlov til at passe egne børn i sammenhængende
perioder
af en varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst udgøre
52
uger.
§ 18
Stk. 8.
Arbejdsministeren fastsætter endvidere
regler om selvstændige erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og
om
beregning af orlovsydelsen efter § 12.
Lov nr. 446 af 7.
juni 2001 om ændring af lov om børnepasningsorlov
§ 2
Stk. 4.
Det er en betingelse for at opnå
orlov, at den ledige ved orlovens start enten er berettiget til ydelse ved
ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager
ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1119 af 14. december 2000 om orlov til børnepasning
§ 18.
Selvstændige
erhvervsdrivende har ret til orlov til at passe egne børn i alderen 0 til og
med 8 år i sammenhængende perioder af en varighed på mindst 13 uger. Den
samlede orlovsperiode kan højst udgøre 52 uger.
§ 20.
En forsikret
selvstændig erhvervsdrivende skal skriftligt erklære over for
arbejdsløshedskassen
at ville ophøre med sit arbejde i virksomheden i hele orlovsperioden.
Endvidere
skal den selvstændige erhvervsdrivende over for arbejdsløshedskassen
sandsynliggøre,
at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden
eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 577 af
21. juni 2001 om orlov til børnepasning
§ 18 og § 20,
stk. 1,
er uændrede.
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 157 af 20. marts 2002
om orlov til børnepasning
§ 18 og § 20,
stk. 1,
er uændrede.
*
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 86.
Har
et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der
er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, delefterløn eller
efterløn, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge,
overgangsydelse, delefterløn eller efterløn, skal dagpenge-,
overgangsydelses-,
delefterløns- eller efterlønsbeløbet, som er modtaget med urette,
tilbagebetales af medlemmet.
Stk. 13.
Stk. 1-12 finder tilsvarende
anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra
kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette
Lov nr. 276 af
12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v
§ 86.
Har
et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der
er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller
præmie
efter § 74 k, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget
dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal
dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74
k,
som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.
Lov nr. 334 af
17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 86.
Et
medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,
bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis
medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,
der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt
indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.
Lov nr. 1253 af
20. december 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v
§ 86.
Et
medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen,
skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige
oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til
ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at
modtagelse af beløbet var uberettiget
*
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 65.
Arbejdsløshedskassen
skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens
kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 5.
Nærmere regler om anvendelse af
bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen
efter forhandling med Landsarbejdsrådet.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1151 af 20. december 1995 om
en
arbejdsløshedskasses vejledningspligt
§ 1.
En
arbejdsløshedskasse har pligt til aktivt at informere sine medlemmer om de
rettigheder og pligter, der følger af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kap.
7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen. Arbejdsløshedskassen skal herudover ved personlig
kontakt vejlede det enkelte medlem, når medlemmet har behov herfor.
Stk. 2.
Informationspligten kan, hvor intet
andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende
informationsmateriale.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
263 af 5. maj 1998 om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede m.v.
§ 1.
En
arbejdsløshedskasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder
og
pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
Vejledningspligten kan, hvor intet
andet er bestemt, opfyldes ved udlevering af fyldestgørende
informationsmateriale.
Stk. 3.
En arbejdsløshedskasse har altid pligt
til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når
medlemmet har særligt behov herfor.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr.
1070 af 18. december 1998 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 1.
En a-kasse
har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der
følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om
medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
Stk. 2.
En a-kasse har altid pligt til at give
det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har
særligt behov herfor.
*
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 62 af 28. januar 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 87
Stk. 3.
Gør et medlem sig skyldig i anden
forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet
udelukkes
fra retten til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt
tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.
Lov nr. 334 af
17. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 87
Stk. 2.
Har et medlem gjort sig skyldig i
anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal
gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 af lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
§ 87
Stk. 8.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om
anvendelse
af stk. 1-7.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse
§ 7.
Ved
uagtsomhed skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst
være
på 37 timer.
Stk. 2.
Har et
medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale
dagpengesats
for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en
effektiv karantæne på 20 timer.
Stk. 3.
Har et
medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale
dagpengesats
for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have
nogen effektiv karantæne.
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen har virkning for alle sager om sanktion, hvor a-kassen ikke
har
truffet afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 86 i loven, før den 1. juli
2003.
Lignende dokumenter
- Tilbagebetaling af dagpenge som følge af dobbeltforsørgelse og uagtsomhed, klage fra kassen, refusionsspørgsmål Retsinformation · 1. marts 2004
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Selvforskyldt ledighed, svig Retsinformation · 16. januar 2006
- Genoptagelse, tilbagebetaling, svig, 962 timer, straffesag, fældende dom Retsinformation · 16. januar 2006
- Effektiv karantæne på 83 timer for svig og 20 timer for uagtsomhed Retsinformation · 1. marts 2004
- Svigssanktion, påtaleopgivelse Retsinformation · 17. oktober 2003