Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om børnepasningsorlov

Ikke gældende siden 19. september 2011 LBK nr 193 af 23/03/2004LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 5 afgørelser

Retsinformation 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om børnepasningsorlov

Herved bekendtgøres lov nr. 402 af 31. maj 2000 om

børnepasningsorlov med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 440 af

7.

juni 2001, § 2 i lov nr. 446 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 141 af

25. marts 2002 og lov nr. 135 af 2. marts 2004.

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

Loven har til formål at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske og social- og

familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med

tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til børnepasning.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for personer i forhold til egne børn, der er født efter den 31.

december 2001, og i forhold til adoptivbørn, der er modtaget i hjemmet efter

denne dato, og hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den

adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode

skal være i hjemmet.

Stk. 3.

Personer,

der ønsker at opnå orlov til børnepasning efter denne lov, skal skriftligt

give

meddelelse herom til arbejdsformidlingen inden den 1. april 2004.

Betingelserne

for at opnå orlov til børnepasning i øvrigt skal være opfyldt på det

tidspunkt,

hvor børnepasningsorloven afholdes.

Stk. 4.

Læs alt

Arbejdsformidlingen

kan i ganske særlige tilfælde tillade, at en person, der er omfattet af

stk. 3, og som af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende, har

været forhindret i at give meddelelse til arbejdsformidlingen inden den 1.

april 2004, kan bevare muligheden for at udnytte adgangen til

børnepasningsorlov. Det er en betingelse, at pågældende giver meddelelse til

arbejdsformidlingen umiddelbart efter forhindringens bortfald og senest den

31.

december 2004.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen til arbejdsformidlingen efter

stk. 3 samt om dispensation efter stk. 4.

Stk. 6.

Loven

gælder ikke for indkaldte værnepligtige.

Kapitel 2

Orlov til børnepasning

§ 2.

Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf.

§§ 7, 8 og 9.

Stk. 2.

Det er en

forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning,

at

den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for at opnå orlov, at den ledige ved orlovens start enten er

berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

eller modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv

socialpolitik.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en forsikret ledigs

adgang

til orlov til børnepasning i særlige tilfælde gøres betinget af, at den

ledige

har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis

periode før orlovens start.

§ 3.

Er

det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 0-2 år kan der i

orlovsperioden

for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver

orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år kan der i orlovsperioden for dette barn

højst benyttes halvdagsplads i offentligt dagtilbud.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan barnet i op til to uger umiddelbart

før afslutningen af orlovsperioden benytte offentligt dagtilbud med henblik

på

at lære dette at kende.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis

kommunalbestyrelsen inden eller under orloven træffer beslutning om, at

barnet

skal søge offentligt dagtilbud, jf. lov om social service.

§ 4.

Beskæftigede lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdet til at passe egne

børn

i en sammenhængende periode på mindst 8 og højst 13 uger. Der er dog ret til

orlov i mindst 8 og højst 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på

tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder

denne

ret uanset barnets alder, jf. dog § 2, stk. 1, indtil der er gået 1

år fra barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 2.

En

lønmodtager, der ønsker at udnytte retten efter stk. 1, skal give

meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4 ugers varsel. Varslet kan tidligst

afgives efter 3 måneders ansættelse i pågældende ansættelsesforhold.

Stk. 3.

Ved

ansættelsesforhold omfattet af kollektiv overenskomst kan det i stk. 2

nævnte varsel fraviges ved aftale mellem de berørte organisationer. I øvrige

ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet kan

højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2 uger og højst 26

uger.

Stk. 4.

Hvis

børnepasningsorlov ønskes i direkte forlængelse af barselorlov, kan det

aftalte

varsel i stk. 3 ikke overstige 16 uger.

Stk. 5.

Beskæftigede lønmodtagere, der har ret til orlov efter stk. 1, kan

anvende

denne ret en gang til hvert barn inden for barnets første 9 leveår. Ved

varslingen af orloven skal det angives, i hvor mange uger der ønskes orlov.

Hvis der ønskes et mindre antal uger end det højest opnåelige efter

stk. 1, kan op til 5 af de fravalgte uger overføres til den

aftalebaserede

orlov efter § 7. Yderligere fravalgte uger ud over 5 falder bort og kan

ikke senere anvendes. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale et tidligere

tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen med den virkning, at den del

af

de varslede, men ikke anvendte orlovsuger falder bort og ikke senere kan

anvendes.

Stk. 6.

Den tid, en

lønmodtager har været fraværende i henhold til stk. 1, medregnes ved

beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke

pensionsforhold.

Stk. 7.

En

arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav

om

udnyttelse af retten til orlov, udnytter retten til orlov eller har været

fraværende på grund af orlov efter stk. 1.

Stk. 8.

Såfremt

afskedigelse finder sted efter, at lønmodtageren har fremsat krav om orlov,

under orloven eller i umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden

til arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at

afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af stk. 7.

Stk. 9.

For

lønmodtagere, der er omfattet af stk. 2, indtræder beskyttelsen i

henhold

til stk. 8 tidligst 4 uger, før varslet skal afgives. For lønmodtagere,

der er omfattet af stk. 3 og 4, aftales, hvornår beskyttelsen indtræder.

Den kan dog senest indtræde 4 uger, før varsel skal afgives, og den samlede

beskyttelse før orlov kan højst udgøre 30 uger.

Stk. 10.

Afskediges

en lønmodtager i strid med stk. 7, skal arbejdsgiveren betale en

godtgørelse. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes

under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder

i

øvrigt.

Stk. 11.

Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvor beskyttelse mod afskedigelse

følger af kollektiv overenskomst, men hvor der i overenskomsten enten ikke

gives den pågældende adgang til godtgørelse eller der i overenskomsten gives

adgang til en godtgørelse, der er mindre end den i stk. 10 nævnte.

Kravet

behandles ad fagretlig vej.

Stk. 12.

Sker der

afskedigelse af en lønmodtager, der har udnyttet retten til orlov, på et

senere

tidspunkt i ansættelsesforholdet end i umiddelbar tilknytning til

lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlov, jf. stk. 8,

og påviser lønmodtageren faktiske omstændigheder, som giver anledning til at

formode, at afskedigelsen er begrundet i forhold omfattet af stk. 7,

påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i

forhold omfattet af stk. 7.

§ 5.

Arbejdsgiveren kan udsætte den varslede orlov i henhold til § 4 i indtil

26 uger, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at arbejdsformidlingen eller den

instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft på det pågældende område,

ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft, som kan begynde arbejdet ved

orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den

formidlede arbejdskraft, jf. dog stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette

henvendelse til arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager

formidlingen af arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft

senest seks arbejdsdage, inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov

skal afgives til lønmodtageren, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis arbejdsformidlingen eller den

instans,

der varetager formidlingen af arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer

med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er varslet til afholdelse i

forlængelse af barselorlov.

Stk. 4.

Udsættes

den varslede orlov af arbejdsgiveren, er lønmodtageren ud over de i § 4,

stk. 8 og 9, nævnte perioder beskyttet mod afskedigelse på grund af

orlov

i den periode, hvor orloven er udsat.

§ 6.

Arbejdsgiveren giver lønmodtageren og arbejdsformidlingen meddelelse om

udsættelsen senest 14 dage, inden orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren

og

lønmodtageren har aftalt et kortere varsel end 4 uger, jf. § 4,

stk. 3, aftales, hvornår meddelelse om udsættelse skal ske.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen kan tidligst godkende orlov med orlovsydelse i henhold

til

§ 4 14 dage inden orlovens begyndelsestidspunkt, jf. stk. 1,

medmindre arbejdsgiveren over for lønmodtageren og arbejdsformidlingen har

erklæret, at orlovens begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller

hvis arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf.

§ 5, stk. 2 og 3.

§ 7.

Beskæftigede lønmodtagere har ud over retten efter § 4 adgang til at

aftale orlov med arbejdsgiveren til at passe egne børn i alderen 0-8 år i

sammenhængende perioder på mindst 8 uger. Lønmodtageren har endvidere adgang

til med arbejdsgiveren at aftale orlov for hele orlovsperioden.

Stk. 2.

Orlovsadgangen efter stk. 1 og § 4, stk. 1, kan tilsammen

højst

udgøre 52 uger.

§ 8.

Ledige,

som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

eller

modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,

har ret til orlov til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13

uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1

år

på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder

denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 2, stk. 1, indtil der er

gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.

Stk. 2.

For ledige,

som ønsker børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder,

træffer

arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under hensyntagen til arbejdsmarkedets

behov.

Stk. 3.

Orlovsadgangen

efter stk. 1 og 2 kan tilsammen højst udgøre 52 uger.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2.

§ 9.

Selvstændige

erhvervsdrivende har ret til orlov til at passe egne børn i sammenhængende

perioder af en varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst

udgøre 52 uger.

§ 10.

Hver af forældrene har mulighed for at udnytte adgangen til orlov efter

§§ 2, 4, 7, 8 og 9 for hvert af deres børn.

§ 11.

Orlov til børnepasning medregnes ikke i ydelsesperioden efter § 55 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 12.

Orlovsydelsen udgør til fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 60 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10

uger før orloven i gennemsnit har været beskæftiget 24 timer ugentligt eller

derover, udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes

højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede

deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2 nævnte

beskæftigelseskrav, udgør 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb,

jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, som forud for orloven har

været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig

udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60 pct. af

dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter

lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 5.

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere, som ikke opfylder

betingelserne for fuldtidsforsikring, og som forud for orloven har været

fuldtidsbeskæftiget med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse

af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60 pct. af dagpengenes

højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis

hvert

af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel.

Stk. 6.

Orlovsydelsen til ikkeforsikrede fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb

svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7.

Orlovsydelsen til ikkeforsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb

svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 70

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 8.

Orlovsydelsen til personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv

socialpolitik, svarer til den ledighedsydelse, som pågældende er berettiget

til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.

§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 9.

Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som

kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om orlovsydelse til

modtagere af ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv

socialpolitik, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af

orlovsydelsen.

Stk. 11.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler om fradrag for

arbejde og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.

Kapitel 3

Forskellige bestemmelser

§ 13.

Når beskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere indgår aftale om orlov, skal

aftalen indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.

Stk. 2.

Såfremt

lønmodtageren afholder optjent ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes

den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den

afholdte

ferie. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 14.

Hvis

en person under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselorlov, jf.

§ 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse og barselorlov m.v., har den pågældende ret til i stedet at gå

på

barselorlov på de vilkår, der gælder herfor i ansættelsesforholdet.

Stk. 2.

Hvis en

person afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde

orloven

for i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og

ansættelsesvilkår.

Stk. 3.

I de

tilfælde, hvor en orlov efter denne lov, dog bortset fra de i § 4,

stk. 5, nævnte, afbrydes, ophører orloven med den virkning, at den ikke

anvendte orlovsperiode henstår. Der kan efter fornyet ansøgning igen bevilges

orlov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

§ 15.

Orlov

kan ikke bevilges til et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,

hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede

lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 2.

Orlovsydelsen

må ikke udbetales til et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,

hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede

lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.

Stk. 3.

Bestemmelsen

i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en orlov er påbegyndt, inden

konflikten bryder ud.

§ 16.

Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.

Stk. 2.

For beskæftigede

lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor

arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er

en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der

sker

fradrag i orlovsydelsen, jf. stk. 7.

Stk. 4.

Beskæftigede

lønmodtagere, der modtager hjælp efter lov om social service § 29 til

pasning af et handicappet barn, kan i tilfælde af ledighed, uanset at de ved

ledighedens indtræden ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 4,

vælge at gå på børnepasningsorlov med den virkning, at de under orloven både

kan modtage denne hjælp og orlovsydelse. Det er en forudsætning, at ansøgning

om børnepasningsorlov indgives, inden ledigheden indtræder, eller, for

lønmodtagere, som ikke har et opsigelsesvarsel, senest en uge efter

afskedigelsen. Orloven bevilges efter reglerne om børnepasningsorlov til

beskæftigede lønmodtagere, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 5.

Modtages

der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke

samtidig

modtages orlovsydelse.

Stk. 6.

Der kan

ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller

administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig

frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en

person,

som forsørges på institution.

Stk. 7.

Ved en

arbejdsløshedskasses udbetaling af orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen

efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 8.

Kommunernes

udgifter til orlovsydelse til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede

selvstændige erhvervsdrivende refunderes med 100 pct. af staten.

Stk. 9.

Kommunernes

udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct.

af

staten. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til modtagere af

ledighedsydelse

efter lov om aktiv socialpolitik refunderes med 35 pct. af staten.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, refusion,

tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af

orlovsydelse.

§ 17.

Loven indskrænker ikke videregående orlovsret efter andre love og

bestemmelser

og efter overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

§ 18.

Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningen og har pligt til at

underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for

udbetaling af orlovsydelsen.

Stk. 2.

Ansøgning

om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling

af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis

betingelserne for orloven ikke længere er til stede.

Stk. 3.

Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen.

Orlovsydelsen til personer, der modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, og til ikkeforsikrede, udbetales af

kommunen.

Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold,

herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt

arbejdsløshedskasser.

Stk. 4.

Staten yder

forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelse fra

arbejdsløshedskasserne.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud,

refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med

arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse.

Stk. 6.

Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse

af orlovsaftaler og med ansættelse af ledige i orlovsstillinger.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1 og 2,

herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige

erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne

og

kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af

orlovsaftaler.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om selvstændige

erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og om beregning af

orlovsydelsen efter § 12.

Kapitel 4

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 19.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til

ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende

kan

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes

for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2.

De

afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i

medfør af § 12, stk. 10, kan indbringes for det sociale nævn i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til

forsikrede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan

indbringes

for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 4.

Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov

kan

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes

for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets

Ankenævn kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1 og 5,

når

der er særlig grund hertil.

§ 20.

Tilbagekalder

arbejdsformidlingen en bevilling af orlov, jf. § 18, stk. 2, skal

arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og udbetalingen af

orlovsydelsen skal standses.

Stk. 2.

For

personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal

arbejdsløshedskassen

træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og

87

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

For

personer, der har modtaget orlovsydelse fra kommunen, gælder, at såfremt de

har

afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af

betydning

for retten til at modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende

uberettiget har modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med

urette, tilbagebetales.

Stk. 4.

For

orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 2, finder § 86,

stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om refusion til

arbejdsløshedskassen anvendelse.

Stk. 5.

For

orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 3, har kommunen ikke

krav

på refusion, jf. § 16, stk. 8 og 9, og udbetalte refusionsbeløb

skal

tilbagebetales.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 21.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Samtidig

ophæves lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000.

Stk. 3.

Personer,

der inden 1. januar 2001 er påbegyndt orlov til uddannelse eller har opnået

en

bevilling af orlov til uddannelse, kan afholde orlov til uddannelse efter

reglerne i lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6. af 5. januar 2000.

Stk. 4.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 440

1)

af 7. juni 2001

indeholder i § 6 følgende bestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Lov nr. 446

2)

af 7. juni 2001

indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Lov nr. 141

3)

af 25. marts 2002

indeholder i §§ 4 og 5 følgende bestemmelser:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning

fra

1. januar 2002.

Stk. 2.

Lov om

børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.

§ 5

Stk. 1.

Forældre i

forhold til egne børn, der er født efter den 31. december 2001, men inden

lovens ikrafttræden, er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov

om

børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Endvidere er forældre i forhold til adoptivbørn, der er modtaget efter den

31.

december 2001, men inden lovens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil

gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge

ved

sygdom eller fødsel.

Stk. 2.

Forældre

efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den 1. juni 2002 i stedet vælge

begge

at blive omfattet af denne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til

arbejdsformidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2.

pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den

adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode

skal være i hjemmet.

Stk. 3.

Forældre,

der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet

afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov

og

modregning af perioder med børnepasningsorlov.

Stk. 5.

For børn

født før den 1. januar 2002 finder de hidtil gældende regler om barselorlov i

lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og

barselorlov m.v. samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fortsat

anvendelse.

Lov nr. 135

4)

af 2. marts 2004

indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Beskæftigelsesministeriet, den 23. marts

2004

Claus Hjort Frederiksen

/Vibeke Dalbro

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF af

15.

december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag

af køn, (EF-Tidende 1998 nr. L 14, s. 6) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24.

juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder

inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EF-Tidende 1986

nr.

L 225, s. 40) som ændret ved Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996

(EF-Tidende 1997 nr. L 46, s. 20).

2)

Loven gennemfører ændringer som følge af førtidspensionsreformen. Personer,

der

modtager ledighedsydelse, blev herefter omfattet af lov om

børnepasningsorlov.

3)

Loven medfører en udvidelse af barselorloven og ophæver samtidig lov om

børnepasningsorlov pr. 1. juni 2011, jf. i øvrigt overgangsbestemmelsen i

lovens § 5. Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. marts 2002 og trådte i

kraft den 27. marts 2002.

4)

Loven indfører krav om tilmelding til børnepasningsorlov inden den 1. april

2004. Opfølgning på udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 med 15 nye medlemslande.

Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 4. marts 2004 og trådte i kraft den 5.

marts 2004.

Lignende dokumenter