Bekendtgørelse af lov om børnepasningsorlov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 5 afgørelser
Retsinformation 5
De nyeste afgørelser
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Ligestillingsnævnets afgørelse Retsinformation · 1. september 2015
- Tilbagekaldelse af bevilling til børnepasningsorlov Retsinformation · 21. november 2008
- Et medlem skulle ikke slettes af a-kassen, selv om han havde begået svig to gange i løbet af fem år - medlemmet havde fået forkert vejledning om gentagelsesvirkningen i forbindelse med den første svigsafgørelse Retsinformation · 28. september 2006
- Selvstændig virksomhed, tilbagebetaling, vejledning, oplysningspligt, sanktion, uagtsomhed, karantæne, 37 timer Retsinformation · 31. januar 2006
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om børnepasningsorlov
Herved bekendtgøres lov nr. 402 af 31. maj 2000 om
børnepasningsorlov med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 440 af
7.
juni 2001, § 2 i lov nr. 446 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 141 af
25. marts 2002 og lov nr. 135 af 2. marts 2004.
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Loven har til formål at tilgodese arbejdsmarkedspolitiske og social- og
familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med
tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til børnepasning.
Stk. 2.
Loven
gælder ikke for personer i forhold til egne børn, der er født efter den 31.
december 2001, og i forhold til adoptivbørn, der er modtaget i hjemmet efter
denne dato, og hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den
adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode
skal være i hjemmet.
Stk. 3.
Personer,
der ønsker at opnå orlov til børnepasning efter denne lov, skal skriftligt
give
meddelelse herom til arbejdsformidlingen inden den 1. april 2004.
Betingelserne
for at opnå orlov til børnepasning i øvrigt skal være opfyldt på det
tidspunkt,
hvor børnepasningsorloven afholdes.
Stk. 4.
Læs alt
Arbejdsformidlingen
kan i ganske særlige tilfælde tillade, at en person, der er omfattet af
stk. 3, og som af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende, har
været forhindret i at give meddelelse til arbejdsformidlingen inden den 1.
april 2004, kan bevare muligheden for at udnytte adgangen til
børnepasningsorlov. Det er en betingelse, at pågældende giver meddelelse til
arbejdsformidlingen umiddelbart efter forhindringens bortfald og senest den
31.
december 2004.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen til arbejdsformidlingen efter
stk. 3 samt om dispensation efter stk. 4.
Stk. 6.
Loven
gælder ikke for indkaldte værnepligtige.
Kapitel 2
Orlov til børnepasning
§ 2.
Personer med børn i alderen 0-8 år kan opnå orlov til at passe egne børn, jf.
§§ 7, 8 og 9.
Stk. 2.
Det er en
forudsætning for, at der kan udbetales ydelse under orlov til børnepasning,
at
den pågældende tilbringer orloven sammen med barnet. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at opnå orlov, at beskæftigede lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af denne bestemmelse.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for at opnå orlov, at den ledige ved orlovens start enten er
berettiget til ydelse ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
eller modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en forsikret ledigs
adgang
til orlov til børnepasning i særlige tilfælde gøres betinget af, at den
ledige
har modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i en vis
periode før orlovens start.
§ 3.
Er
det barn, der giver orlovsmuligheden, i alderen 0-2 år kan der i
orlovsperioden
for dette barn ikke benyttes offentligt dagtilbud. Er det barn, der giver
orlovsmuligheden, i alderen 3-8 år kan der i orlovsperioden for dette barn
højst benyttes halvdagsplads i offentligt dagtilbud.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan barnet i op til to uger umiddelbart
før afslutningen af orlovsperioden benytte offentligt dagtilbud med henblik
på
at lære dette at kende.
Stk. 3.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kan barnet benytte offentligt dagtilbud, hvis
kommunalbestyrelsen inden eller under orloven træffer beslutning om, at
barnet
skal søge offentligt dagtilbud, jf. lov om social service.
§ 4.
Beskæftigede lønmodtagere har ret til orlov fra arbejdet til at passe egne
børn
i en sammenhængende periode på mindst 8 og højst 13 uger. Der er dog ret til
orlov i mindst 8 og højst 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 år på
tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder
denne
ret uanset barnets alder, jf. dog § 2, stk. 1, indtil der er gået 1
år fra barnets modtagelse i hjemmet.
Stk. 2.
En
lønmodtager, der ønsker at udnytte retten efter stk. 1, skal give
meddelelse herom til arbejdsgiveren med 4 ugers varsel. Varslet kan tidligst
afgives efter 3 måneders ansættelse i pågældende ansættelsesforhold.
Stk. 3.
Ved
ansættelsesforhold omfattet af kollektiv overenskomst kan det i stk. 2
nævnte varsel fraviges ved aftale mellem de berørte organisationer. I øvrige
ansættelsesforhold kan varslet fraviges ved individuel aftale. Varslet kan
højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2 uger og højst 26
uger.
Stk. 4.
Hvis
børnepasningsorlov ønskes i direkte forlængelse af barselorlov, kan det
aftalte
varsel i stk. 3 ikke overstige 16 uger.
Stk. 5.
Beskæftigede lønmodtagere, der har ret til orlov efter stk. 1, kan
anvende
denne ret en gang til hvert barn inden for barnets første 9 leveår. Ved
varslingen af orloven skal det angives, i hvor mange uger der ønskes orlov.
Hvis der ønskes et mindre antal uger end det højest opnåelige efter
stk. 1, kan op til 5 af de fravalgte uger overføres til den
aftalebaserede
orlov efter § 7. Yderligere fravalgte uger ud over 5 falder bort og kan
ikke senere anvendes. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan aftale et tidligere
tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen med den virkning, at den del
af
de varslede, men ikke anvendte orlovsuger falder bort og ikke senere kan
anvendes.
Stk. 6.
Den tid, en
lønmodtager har været fraværende i henhold til stk. 1, medregnes ved
beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrører ikke
pensionsforhold.
Stk. 7.
En
arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav
om
udnyttelse af retten til orlov, udnytter retten til orlov eller har været
fraværende på grund af orlov efter stk. 1.
Stk. 8.
Såfremt
afskedigelse finder sted efter, at lønmodtageren har fremsat krav om orlov,
under orloven eller i umiddelbar tilknytning til lønmodtagerens tilbagevenden
til arbejdspladsen efter orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at
afskedigelsen ikke er begrundet i forhold omfattet af stk. 7.
Stk. 9.
For
lønmodtagere, der er omfattet af stk. 2, indtræder beskyttelsen i
henhold
til stk. 8 tidligst 4 uger, før varslet skal afgives. For lønmodtagere,
der er omfattet af stk. 3 og 4, aftales, hvornår beskyttelsen indtræder.
Den kan dog senest indtræde 4 uger, før varsel skal afgives, og den samlede
beskyttelse før orlov kan højst udgøre 30 uger.
Stk. 10.
Afskediges
en lønmodtager i strid med stk. 7, skal arbejdsgiveren betale en
godtgørelse. Godtgørelsen, der ikke kan overstige 26 ugers løn, fastsættes
under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder
i
øvrigt.
Stk. 11.
Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse, hvor beskyttelse mod afskedigelse
følger af kollektiv overenskomst, men hvor der i overenskomsten enten ikke
gives den pågældende adgang til godtgørelse eller der i overenskomsten gives
adgang til en godtgørelse, der er mindre end den i stk. 10 nævnte.
Kravet
behandles ad fagretlig vej.
Stk. 12.
Sker der
afskedigelse af en lønmodtager, der har udnyttet retten til orlov, på et
senere
tidspunkt i ansættelsesforholdet end i umiddelbar tilknytning til
lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter orlov, jf. stk. 8,
og påviser lønmodtageren faktiske omstændigheder, som giver anledning til at
formode, at afskedigelsen er begrundet i forhold omfattet af stk. 7,
påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i
forhold omfattet af stk. 7.
§ 5.
Arbejdsgiveren kan udsætte den varslede orlov i henhold til § 4 i indtil
26 uger, hvis arbejdsgiveren kan godtgøre, at arbejdsformidlingen eller den
instans, der varetager formidlingen af arbejdskraft på det pågældende område,
ikke kan formidle erstatningsarbejdskraft, som kan begynde arbejdet ved
orlovens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den
formidlede arbejdskraft, jf. dog stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal rette
henvendelse til arbejdsformidlingen eller den instans, der varetager
formidlingen af arbejdskraft, med anmodning om formidling af arbejdskraft
senest seks arbejdsdage, inden meddelelse om udsættelse af den varslede orlov
skal afgives til lønmodtageren, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan ikke udsætte orloven, hvis arbejdsformidlingen eller den
instans,
der varetager formidlingen af arbejdskraft, har formidlet mindst tre personer
med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en orlov, der er varslet til afholdelse i
forlængelse af barselorlov.
Stk. 4.
Udsættes
den varslede orlov af arbejdsgiveren, er lønmodtageren ud over de i § 4,
stk. 8 og 9, nævnte perioder beskyttet mod afskedigelse på grund af
orlov
i den periode, hvor orloven er udsat.
§ 6.
Arbejdsgiveren giver lønmodtageren og arbejdsformidlingen meddelelse om
udsættelsen senest 14 dage, inden orloven skal begyndes. Hvis arbejdsgiveren
og
lønmodtageren har aftalt et kortere varsel end 4 uger, jf. § 4,
stk. 3, aftales, hvornår meddelelse om udsættelse skal ske.
Stk. 2.
Arbejdsformidlingen kan tidligst godkende orlov med orlovsydelse i henhold
til
§ 4 14 dage inden orlovens begyndelsestidspunkt, jf. stk. 1,
medmindre arbejdsgiveren over for lønmodtageren og arbejdsformidlingen har
erklæret, at orlovens begyndelsestidspunkt ikke vil blive søgt udsat, eller
hvis arbejdsformidlingen kan konstatere, at der ikke kan ske udsættelse, jf.
§ 5, stk. 2 og 3.
§ 7.
Beskæftigede lønmodtagere har ud over retten efter § 4 adgang til at
aftale orlov med arbejdsgiveren til at passe egne børn i alderen 0-8 år i
sammenhængende perioder på mindst 8 uger. Lønmodtageren har endvidere adgang
til med arbejdsgiveren at aftale orlov for hele orlovsperioden.
Stk. 2.
Orlovsadgangen efter stk. 1 og § 4, stk. 1, kan tilsammen
højst
udgøre 52 uger.
§ 8.
Ledige,
som er berettiget til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
eller
modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
har ret til orlov til at passe egne børn i en sammenhængende periode på 13
uger. Der er dog ret til orlov i op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1
år
på tidspunktet for orlovens begyndelse. For adoptivbørns vedkommende gælder
denne ret uanset barnets alder, jf. dog § 2, stk. 1, indtil der er
gået 1 år fra barnets modtagelse i hjemmet.
Stk. 2.
For ledige,
som ønsker børnepasningsorlov ud over de i stk. 1 nævnte perioder,
træffer
arbejdsformidlingen særskilt afgørelse under hensyntagen til arbejdsmarkedets
behov.
Stk. 3.
Orlovsadgangen
efter stk. 1 og 2 kan tilsammen højst udgøre 52 uger.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2.
§ 9.
Selvstændige
erhvervsdrivende har ret til orlov til at passe egne børn i sammenhængende
perioder af en varighed på mindst 13 uger. Orlovsadgangen kan tilsammen højst
udgøre 52 uger.
§ 10.
Hver af forældrene har mulighed for at udnytte adgangen til orlov efter
§§ 2, 4, 7, 8 og 9 for hvert af deres børn.
§ 11.
Orlov til børnepasning medregnes ikke i ydelsesperioden efter § 55 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 12.
Orlovsydelsen udgør til fuldtidsforsikrede et beløb svarende til 60 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede deltidsbeskæftigede, der i de seneste 10
uger før orloven i gennemsnit har været beskæftiget 24 timer ugentligt eller
derover, udgør et beløb svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Orlovsydelsen til deltidsforsikrede og til fuldtidsforsikrede
deltidsbeskæftigede, der ikke opfylder det i stk. 2 nævnte
beskæftigelseskrav, udgør 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb,
jf. § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 4.
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, som forud for orloven har
været fuldtidsbeskæftigede med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig
udøvelse af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60 pct. af
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., hvis hvert af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter
lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 5.
Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere, som ikke opfylder
betingelserne for fuldtidsforsikring, og som forud for orloven har været
fuldtidsbeskæftiget med samtidigt lønarbejde og mere end midlertidig udøvelse
af selvstændig virksomhed, udgør et beløb svarende til 60 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
hvert
af beskæftigelsesforholdene berettiger til dagpenge efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel.
Stk. 6.
Orlovsydelsen til ikkeforsikrede fuldtidsbeskæftigede personer udgør et beløb
svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 7.
Orlovsydelsen til ikkeforsikrede deltidsbeskæftigede personer udgør et beløb
svarende til 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 70
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 8.
Orlovsydelsen til personer, der modtager ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik, svarer til den ledighedsydelse, som pågældende er berettiget
til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf.
§ 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 9.
Orlovsydelsen til kontanthjælpsmodtagere svarer til den kontanthjælp, som
kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af
arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om orlovsydelse til
modtagere af ledighedsydelse eller kontanthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, herunder om afgrænsningen af personkredsen og beregningen af
orlovsydelsen.
Stk. 11.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler om fradrag for
arbejde og indtægter i orlovsydelsen for ikkeforsikrede.
Kapitel 3
Forskellige bestemmelser
§ 13.
Når beskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere indgår aftale om orlov, skal
aftalen indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen.
Stk. 2.
Såfremt
lønmodtageren afholder optjent ferie, efter at orloven er påbegyndt, udsættes
den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den
afholdte
ferie. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 14.
Hvis
en person under orloven opfylder betingelserne for at gå på barselorlov, jf.
§ 7 i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselorlov m.v., har den pågældende ret til i stedet at gå
på
barselorlov på de vilkår, der gælder herfor i ansættelsesforholdet.
Stk. 2.
Hvis en
person afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde
orloven
for i stedet at følge de i øvrigt i ansættelsesforholdet gældende løn- og
ansættelsesvilkår.
Stk. 3.
I de
tilfælde, hvor en orlov efter denne lov, dog bortset fra de i § 4,
stk. 5, nævnte, afbrydes, ophører orloven med den virkning, at den ikke
anvendte orlovsperiode henstår. Der kan efter fornyet ansøgning igen bevilges
orlov, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
§ 15.
Orlov
kan ikke bevilges til et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,
hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede
lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.
Stk. 2.
Orlovsydelsen
må ikke udbetales til et dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,
hvis den pågældende er omfattet af strejke eller lockout (konflikt), jf. lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v. § 61. Tilsvarende gælder for beskæftigede
lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en orlov er påbegyndt, inden
konflikten bryder ud.
§ 16.
Orlovsydelsen udbetales til den person, der er på orlov.
Stk. 2.
For beskæftigede
lønmodtagere kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor
arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven. Det er
en betingelse, at den udbetalte løn overstiger orlovsydelsen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan supplere orlovsydelsen med et aftalt beløb, uden at der
sker
fradrag i orlovsydelsen, jf. stk. 7.
Stk. 4.
Beskæftigede
lønmodtagere, der modtager hjælp efter lov om social service § 29 til
pasning af et handicappet barn, kan i tilfælde af ledighed, uanset at de ved
ledighedens indtræden ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 4,
vælge at gå på børnepasningsorlov med den virkning, at de under orloven både
kan modtage denne hjælp og orlovsydelse. Det er en forudsætning, at ansøgning
om børnepasningsorlov indgives, inden ledigheden indtræder, eller, for
lønmodtagere, som ikke har et opsigelsesvarsel, senest en uge efter
afskedigelsen. Orloven bevilges efter reglerne om børnepasningsorlov til
beskæftigede lønmodtagere, jf. § 2, stk. 3.
Stk. 5.
Modtages
der offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning, kan der ikke
samtidig
modtages orlovsydelse.
Stk. 6.
Der kan
ikke udbetales orlovsydelse til en person, som ved domstolsafgørelse eller
administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse. Der kan endvidere ikke udbetales orlovsydelse til en
person,
som forsørges på institution.
Stk. 7.
Ved en
arbejdsløshedskasses udbetaling af orlovsydelse foretages fradrag i ydelsen
efter regler fastsat i medfør af § 58 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 8.
Kommunernes
udgifter til orlovsydelse til ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede
selvstændige erhvervsdrivende refunderes med 100 pct. af staten.
Stk. 9.
Kommunernes
udgifter til orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere refunderes med 50 pct.
af
staten. Kommunernes udgifter til orlovsydelse til modtagere af
ledighedsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik refunderes med 35 pct. af staten.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, refusion,
tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med kommunernes udbetaling af
orlovsydelse.
§ 17.
Loven indskrænker ikke videregående orlovsret efter andre love og
bestemmelser
og efter overenskomster eller aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
§ 18.
Arbejdsformidlingen administrerer orlovsordningen og har pligt til at
underrette arbejdsløshedskasserne og kommunerne om forhold af betydning for
udbetaling af orlovsydelsen.
Stk. 2.
Ansøgning
om orlov indgives til arbejdsformidlingen, der træffer afgørelse om bevilling
af orlov. Arbejdsformidlingen kan tilbagekalde en bevilling af orlov, hvis
betingelserne for orloven ikke længere er til stede.
Stk. 3.
Orlovsydelsen til medlemmer af en arbejdsløshedskasse udbetales af kassen.
Orlovsydelsen til personer, der modtager ledighedsydelse eller kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, og til ikkeforsikrede, udbetales af
kommunen.
Kommunen kan indhente oplysninger om orlovsansøgerens økonomiske forhold,
herunder i elektronisk form, fra andre offentlige myndigheder samt
arbejdsløshedskasser.
Stk. 4.
Staten yder
forskud eller refusion til udbetaling af orlovsydelse fra
arbejdsløshedskasserne.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud,
refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes udbetaling af orlovsydelse.
Stk. 6.
Arbejdsformidlingen kan yde arbejdsgivere bistand i forbindelse med indgåelse
af orlovsaftaler og med ansættelse af ledige i orlovsstillinger.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter stk. 1 og 2,
herunder regler om arbejdsløshedskassernes opgaver, lediges og selvstændige
erhvervsdrivendes meddelelse til arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne
og
kommunerne om afholdelse af orlov og meddelelse om indgåelse af
orlovsaftaler.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om selvstændige
erhvervsdrivendes adgang til orlov efter § 2 og om beregning af
orlovsydelsen efter § 12.
Kapitel 4
Klageadgang og straffebestemmelser
§ 19.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til
ikkeforsikrede lønmodtagere og ikkeforsikrede selvstændige erhvervsdrivende
kan
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes
for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
De
afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter bestemmelser fastsat i
medfør af § 12, stk. 10, kan indbringes for det sociale nævn i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. til
forsikrede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige kan
indbringes
for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Direktørens afgørelse kan indbringes for
Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 4.
Arbejdsformidlingens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Arbejdsformidlingens afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov
kan
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, indbringes
for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets
Ankenævn kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1 og 5,
når
der er særlig grund hertil.
§ 20.
Tilbagekalder
arbejdsformidlingen en bevilling af orlov, jf. § 18, stk. 2, skal
arbejdsløshedskassen eller kommunen straks underrettes, og udbetalingen af
orlovsydelsen skal standses.
Stk. 2.
For
personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal
arbejdsløshedskassen
træffe afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion efter §§ 86 og
87
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
For
personer, der har modtaget orlovsydelse fra kommunen, gælder, at såfremt de
har
afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af
betydning
for retten til at modtage orlovsydelse, eller i øvrigt mod bedre vidende
uberettiget har modtaget orlovsydelse, skal det beløb, der er modtaget med
urette, tilbagebetales.
Stk. 4.
For
orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 2, finder § 86,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om refusion til
arbejdsløshedskassen anvendelse.
Stk. 5.
For
orlovsydelse, som skal tilbagebetales efter stk. 3, har kommunen ikke
krav
på refusion, jf. § 16, stk. 8 og 9, og udbetalte refusionsbeløb
skal
tilbagebetales.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 21.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Samtidig
ophæves lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000.
Stk. 3.
Personer,
der inden 1. januar 2001 er påbegyndt orlov til uddannelse eller har opnået
en
bevilling af orlov til uddannelse, kan afholde orlov til uddannelse efter
reglerne i lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6. af 5. januar 2000.
Stk. 4.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 440
1)
af 7. juni 2001
indeholder i § 6 følgende bestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Lov nr. 446
2)
af 7. juni 2001
indeholder i § 4 følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Lov nr. 141
3)
af 25. marts 2002
indeholder i §§ 4 og 5 følgende bestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning
fra
1. januar 2002.
Stk. 2.
Lov om
børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.
§ 5
Stk. 1.
Forældre i
forhold til egne børn, der er født efter den 31. december 2001, men inden
lovens ikrafttræden, er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov
om
børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Endvidere er forældre i forhold til adoptivbørn, der er modtaget efter den
31.
december 2001, men inden lovens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil
gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge
ved
sygdom eller fødsel.
Stk. 2.
Forældre
efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den 1. juni 2002 i stedet vælge
begge
at blive omfattet af denne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til
arbejdsformidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2.
pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den
adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode
skal være i hjemmet.
Stk. 3.
Forældre,
der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet
afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov
og
modregning af perioder med børnepasningsorlov.
Stk. 5.
For børn
født før den 1. januar 2002 finder de hidtil gældende regler om barselorlov i
lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og
barselorlov m.v. samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fortsat
anvendelse.
Lov nr. 135
4)
af 2. marts 2004
indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Beskæftigelsesministeriet, den 23. marts
2004
Claus Hjort Frederiksen
/Vibeke Dalbro
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF af
15.
december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag
af køn, (EF-Tidende 1998 nr. L 14, s. 6) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24.
juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder
inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EF-Tidende 1986
nr.
L 225, s. 40) som ændret ved Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996
(EF-Tidende 1997 nr. L 46, s. 20).
2)
Loven gennemfører ændringer som følge af førtidspensionsreformen. Personer,
der
modtager ledighedsydelse, blev herefter omfattet af lov om
børnepasningsorlov.
3)
Loven medfører en udvidelse af barselorloven og ophæver samtidig lov om
børnepasningsorlov pr. 1. juni 2011, jf. i øvrigt overgangsbestemmelsen i
lovens § 5. Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 26. marts 2002 og trådte i
kraft den 27. marts 2002.
4)
Loven indfører krav om tilmelding til børnepasningsorlov inden den 1. april
2004. Opfølgning på udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 med 15 nye medlemslande.
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 4. marts 2004 og trådte i kraft den 5.
marts 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om børnepasningsorlov (Tilmelding til børnepasningsorlov) Retsinformation · 17. december 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Saggio fremsat den 13. april 2000. - Ursula Elsen mod Bundesversicherungsanstalt für Angestellte. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Bundessozialgericht - Tyskland. - Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - Forordning (EØF) nr. 1408/71 - Artikel 3 og 10 og bilag VI, afsnit C, punkt 19 - Alderdomsforsikring - Hensynta… EU-domme · 13. april 2000
- Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om børnepasningsorlov (Udvidelse af barselorloven og ændring af børnepasningsorloven) Retsinformation · 9. januar 2002
- Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 21. oktober 1999. - Susanne Lewen mod Lothar Denda. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Arbeitsgericht Gelsenkirchen - Tyskland. - Lige løn til mænd og kvinder - Ret til julegratiale - Forældreorlov og barselsorlov. - Sag C-333/97 EU-domme · 21. oktober 1999
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 15. marts 2007
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 2. juli 2002. - Karen Mau mod Bundesanstalt für Arbeit. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Sozialgericht Leipzig - Tyskland. - Rådets direktiv 80/987/EØF - national lovgivning, hvorved den endelige dato for garantiperioden fastsættes som værende datoen for indledning af den procedure, som sigter mod en samlet fyldestgørelse (af kredit… EU-domme · 2. juli 2002