Genoptagelse, tilbagebetaling, svig, 962 timer, straffesag, fældende dom
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Genoptagelse,
tilbagebetaling, svig, 962 timer, straffesag, fældende dom
Resumé
Sagen handler om, hvorvidt arbejdsløshedskassen skal genoptage behandlingen
af den sag, som arbejdsløshedskassen traf afgørelse i den 11. november 1999,
og
om direktoratet skal genoptage behandlingen af den sag, som direktoratet traf
afgørelse i den 5. juli 2000.
Arbejdsløshedskassen traf afgørelse om, at medlemmet skulle tilbagebetale
dagpenge for perioden 9. juni 1997-10. marts 1999, brutto kr. 165.769,-.
Arbejdsløshedskassen
fandt forholdet svigagtigt. Tilbagebetalingen vedrørte uge 24-52/1997, uge
1-5
og uge 14-34/1998 og uge 1-10/1999.
Medlemmet klagede ikke over denne afgørelse.
Direktoratet traf den 5. juli 2000 afgørelse om, at medlemmet skulle gennemgå
en effektiv karantæne på 962 timer for ikke at have overholdt sin
oplysningspligt.
Direktoratet lagde til grund, at medlemmet i 1997, 1998 og 1999 havde haft
arbejde hos flere, forskellige arbejdsgivere og fået løn herfor samtidig med,
at han havde skrevet 0 timer på dagpengekortene.
Det fremgik af direktoratets sagsfremstilling, at medlemmet havde forklaret,
at
han under et jobtræningsforløb var af den overbevisning, at det var normal
procedure at fortsætte med at indsende dagpengekort, idet der ikke var tale
om
ordinært arbejde. Hans begrundelse for at skrive 0 timer på dagpengekortene
var, at han ifølge kontrakten skulle arbejde 37 timer om ugen, hvilket
arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen var vidende om. Han mente derfor,
at han kun skulle anføre arbejdstimer, der lå ud over de 37 timer. Han havde
Læs alt
ikke bemærket, at der gik både løn og dagpenge ind på kontoen, idet han på
daværende tidspunkt havde modtaget erstatning i forbindelse med indbrud i sit
hjem.
Direktoratet bad arbejdsløshedskassen om at politianmelde medlemmet.
Medlemmet klagede ikke over denne afgørelse.
Ifølge politimesterens oversigt af 30. april 2002 over udbetaling af dagpenge
og løn forelå der ”dobbeltudbetaling” i forbindelse med
dagpengeudbetalingerne
den 29. september 1997, den 28. oktober 1997, den 28. november 1997, den 30.
december 1997, den 30. januar 1998 og den 31. august 1998. Der var således i
alt udbetalt netto kr. 42.393,- i dagpenge med urette.
Det fremgår af dom af 1. maj 2002, at medlemmet fandtes at have gjort sig
skyldig i bedrageri for et beløb på i alt kr. 42.393,- netto. Det lagdes til
grund, at medlemmet ikke var fast månedslønnet, og at der var usikkerhed om
størrelsen af hans løntilskud, således at han ikke havde overblik over sine
månedlige indtægter. Det lagdes videre til grund, at arbejdsløshedskassen var
informeret om, at han var i jobtræning, men trods dette fremsendte
dagpengekort
til ham. Det måtte imidlertid have stået medlemmet klart, at han ved løbende
måned for måned at returnere de fremsendte dagpengekort til
arbejdsløshedskassen med angivelse af, at han ikke havde nogen indtægter uden
at søge situationen afklaret med arbejdsløshedskassen, uberettiget havde fået
udbetalt dagpenge som beregnet af anklageren. Han blev idømt 3 måneders
betinget fængsel og skulle betale kr. 42.393,- til arbejdsløshedskassen.
Medlemmet anmodede den 29. november 2002 om, at sagen blev revurderet.
Arbejdsløshedskassen traf derfor den 27. december 2002 afgørelse om, at der
ikke kunne ske nedsættelse af gælden. Dommen havde alene taget stilling til,
hvilken del af fejludbetalingen der var bedrageri, og ikke til hvad der
skulle
tilbagebetales til arbejdsløshedskassen.
Medlemmets advokat klagede den 9. januar 2003 til direktoratet over denne
afgørelse.
Medlemmets advokat fremsendte den 26. februar 2003 medlemmets bemærkninger
til
12 kontoudtog fra hans konto.
Direktoratet traf den 5. juni 2003 afgørelse om, at der ikke var fremkommet
nye
oplysninger i sagen, hvorfor denne ikke skulle genoptages.
Medlemmets advokat klagede over afgørelsen den 30. juni 2003 og anførte
bl.a.,
at hans brev af 26. februar 2003 netop indeholdt nye oplysninger, som
direktoratet ikke havde taget stilling til.
Direktoratet oversendte sagen den 2. juli 2003 og fastholdt afgørelsen.
Ankenævnet traf den 19. december 2003 afgørelse om, at arbejdsløshedskassen
skulle genoptage behandlingen af den sag, som den traf afgørelse i den 11.
november 1999, og at direktoratet skulle genoptage behandlingen af den sag,
som
direktoratet traf afgørelse i den 5. juli 2000 – idet der siden disse
afgørelser var afsagt dom i en straffesag mod medlemmet, hvorefter han alene
var dømt for bedrageri for netto kr. 42.393,-, og fordi arbejdsløshedskassen
og
direktoratet ikke havde taget udtrykkelig stilling til medlemmets advokats
indsigelser
i brev af 26. februar 2003.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på vegne af xxx,
cpr.nr. xxx, Deres j.nr. xxx, på møde den 18. december 2003.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at arbejdsløshedskassen skal
genoptage behandlingen af sagen om tilbagebetalingen, som den traf afgørelse
i
den 11. november 1999. Nævnet finder videre, at direktoratet skal genoptage
behandlingen af sagen om sanktion, som direktoratet traf afgørelse i den 5.
juli 2000.
BEGRUNDELSE
Ankenævnet lægger til grund, at
–
arbejdsløshedskassen
den 11. november 1999 traf afgørelse om, at Deres klient skulle tilbagebetale
dagpenge for perioden 9. juni 1997-10. marts 1999 brutto kr. 165.769,-,
–
arbejdsløshedskassen
samtidig indstillede til direktoratet, at forholdet ansås for svigagtigt,
–
direktoratet den 5.
juli 2000 traf afgørelse om, at Deres klient skulle gennemgå en effektiv
karantæne
på 962 timer for svig,
–
direktoratet lagde
arbejdsløshedskassens opgørelse over tilbagebetalingen til grund,
–
Deres klient ikke
klagede over disse afgørelser,
–
ifølge
Politimesteren i xxx´ oversigt af 30. april 2002 over udbetaling af dagpenge
og
løn forelå der ”dobbeltudbetaling” i forbindelse med
dagpengeudbetalingerne den
29. september 1997, den 28. oktober 1997, den 28. november 1997, den 30.
december
1997, den 30. januar 1998 og den 31. august 1998. Der var således i alt
udbetalt
netto kr. 42.393,- i dagpenge med urette,
–
Deres klient ved
Retten i xxx´ dom af 1. maj 2002 fandtes at have gjort sig skyldig i
bedrageri
for et beløb på i alt netto kr. 42.393,-, som han skulle betale tilbage til
arbejdsløshedskassen,
–
Deres klient den 29.
november 2002 anmodede om, at sagen blev revurderet,
–
arbejdsløshedskassen
den 27. december 2002 traf afgørelse om, at sagen vedrørende
tilbagebetalingen
ikke skulle genoptages,
–
De den 9. januar
2003 klagede til direktoratet over denne afgørelse,
–
De den 26. februar
2003 fremsendte Deres klients bemærkninger til 12 kontoudtog fra sin konto,
–
direktoratet den 5.
juni 2003 traf afgørelse om, at der ikke var fremkommet nye oplysninger i
sagen, hvorfor denne ikke skulle genoptages,
–
De den 30. juni 2003
klagede over afgørelsen og anførte, at Deres brev af 26. februar 2003 netop
indeholdt nye oplysninger, som direktoratet ikke havde taget stilling til.
Ankenævnet finder, at direktoratets afgørelse af 5. juni 2003 må
forstås således, at arbejdsløshedskassens afgørelse af 27. december 2002 er
et
afslag på genoptagelse, således at direktoratets afgørelse er en tiltrædelse
af
denne afgørelse og en afgørelse om, at direktoratets afgørelse af 5. juli
2000
om sanktion for svig heller ikke skal genoptages.
Ankenævnet lægger vægt på, at efter arbejdsløshedskassens og
direktoratets oprindelige afgørelser af henholdsvis 11. november 1999 og 5.
juli 2000 er Deres klient blevet dømt for bedrageri i forhold til netto kr.
42.393,-, ligesom Deres klient er blevet dømt til at betale dette beløb
tilbage
til arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen traf oprindelig afgørelse om,
at
Deres klient skulle tilbagebetale brutto kr. 165.769,- i dagpenge. I sin
afgørelse af 5. juli 2000 fandt direktoratet, at Deres klient skulle gennemgå
en effektiv karantæne på 962 timer, fordi udbetalingen af brutto kr.
165.769,-
ansås for at skyldes svigagtigt forhold. Hertil kommer, at De den 26. februar
2003 fremkom med Deres klients bemærkninger til 12 kontoudtog fra sin konto.
På denne baggrund finder ankenævnet, at der er fremkommet nye
oplysninger i sagen, som arbejdsløshedskassen og direktoratet udtrykkeligt
bør
tage stilling til ved en egentlig genoptagelse af sagen.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 5. juni 2003.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens grundlag på de følgende
sider.
Kopi til:
xxx
xxx Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet
1.
Sagsforløb
Arbejdsløshedskassen traf den 11. november 1999 afgørelse om, at
Deres klient i perioden 9. juni 1997-10. marts 1999 fejlagtigt havde modtaget
brutto kr. 165.769,- i dagpenge, som han skulle tilbagebetale.
Arbejdsløshedskassen indstillede til direktoratet, at forholdet måtte
betragtes
som svigagtigt.
Det fremgik af den vedlagte opgørelse over
tilbagebetalingsbeløbet, at tilbagebetalingen vedrørte uge 24-52/1997, uge
1-5
og uge 14-34/1998 og uge 1-10/1999.
Direktoratet meddelte den 5. april 2000 Deres klient, at sagen om
sanktion for svig afventede de nye regler om sanktion, som forventedes at
træde
i kraft den 1. juli 2000.
I sin afgørelse af 5. juli 2000 udtalte direktoratet, at Deres
klient ikke havde klaget over arbejdsløshedskassens afgørelse om
tilbagebetalingen. Deres klient skulle gennemgå en effektiv karantæne på 962
timer for ikke at have overholdt sin oplysningspligt.
Direktoratet lagde til grund, at Deres klient i 1997, 1998 og 1999
havde haft arbejde hos flere, forskellige arbejdsgivere og fået løn herfor
samtidig med, at han havde skrevet 0 arbejdstimer på dagpengekortene.
Direktoratet fandt det bevist, at han for at få en ydelse, han ikke havde
haft
ret til, havde undladt at oplyse om arbejdstimerne på dagpengekortene.
Det fremgik af direktoratets sagsfremstilling, at Deres klient
havde forklaret, at han under et jobtræningsforløb var af den overbevisning,
at
det var normal procedure at fortsætte med at indsende dagpengekort, idet der
ikke var tale om ordinært arbejde. Hans begrundelse for at anføre 0 timer på
dagpengekortene var, at han ifølge kontrakten skulle arbejde 37 timer om
ugen,
hvilket arbejdsløshedskassen og arbejdsformidlingen var vidende om. Han mente
derfor, at han kun skulle anføre arbejdstimer, der lå ud over de 37 timer.
Han
havde ikke bemærket, at der gik både løn og dagpenge ind på kontoen, idet han
på daværende tidspunkt havde modtaget erstatning i forbindelse med et indbrud
i
sit hjem.
Direktoratet bad arbejdsløshedskassen om at lade politiet vurdere,
om der var grund til at rejse tiltale mod Deres klient for overtrædelse af
straffeloven.
Arbejdsløshedskassen anmeldte den 12. juli 2000 Deres klient til
Politimesteren i xxx.
Deres klient klagede ikke over direktoratets afgørelse af 5. juli
2000.
Det fremgår af Politimesteren i xxx´ oversigt af 30. april 2002
over udbetaling af dagpenge og løn, at der forelå
”dobbeltudbetaling” i
forbindelse med dagpengeudbetalingerne den 29. september 1997, den 28.
oktober
1997, den 28. november 1997, den 30. december 1997, den 30. januar 1998 og
den
31. august 1998. Der var således i alt udbetalt netto kr. 42.393,- i dagpenge
med urette.
Det fremgår af Retten i xxx´ dom af 1. maj 2002, at retten efter
bevisførelsen fandt det godtgjort, at Deres klient havde gjort sig skyldig i
bedrageri som beskrevet i anklageskriftet, dog alene for et beløb på i alt
kr.
42.393,- netto. (Ifølge det oprindelige anklageskrift, der var modtaget af
retten den 2. april 2001, udgjorde bedrageribeløbet kr. 165.769,-.) Det
lagdes
til grund, at Deres klient ikke var fast månedslønnet, og at der var
usikkerhed
om størrelsen af hans løntilskud således, at han ikke havde overblik over
sine
månedlige indtægter. Det lagdes videre til grund, at arbejdsløshedskassen var
informeret om, at han var i jobtræning, men trods dette fremsendte
dagpengekort
til ham. Retten fandt imidlertid, at det måtte have stået ham klart, at han
ved
løbende måned for måned at returnere de fremsendte dagpengekort til
arbejdsløshedskassen med angivelse af, at han ikke havde nogen indtægter uden
at søge situationen afklaret med arbejdsløshedskassen, uberettiget havde fået
udbetalt dagpenge som beregnet af anklageren.
Deres klient blev idømt 3 måneders betinget fængsel og skulle
betale kr. 42.393,- til arbejdsløshedskassen.
På baggrund af den afsagte dom anmodede Deres klient den 29.
november 2002 direktoratet om, at sagen blev revurderet.
Direktoratet fremsendte Deres klients brev til
arbejdsløshedskassen, der den 27. december 2002 traf afgørelse om, at der
ikke
kunne ske nedsættelse af gælden, der pr. 16. december 2002 i alt udgjorde kr.
157.369,-.
Begrundelsen var, at det forhold, at Retten i xxx havde afsagt dom
om, at Deres klient havde gjort sig skyldig i bedrageri for et beløb på netto
kr. 42.393,-, ikke var ensbetydende med, at gælden til arbejdsløshedskassen
kun
udgjorde dette beløb, idet retten kun så på, hvilket beløb/perioder der kunne
henføres til bedrageri. Retten kunne som sådan ikke ændre hverken
arbejdsløshedskassens eller direktoratets afgørelse vedrørende
tilbagebetalingsbeløbets
størrelse.
De klagede den 9. januar 2003 til direktoratet over denne
afgørelse.
Arbejdsløshedskassen oversendte den 17. januar 2003 sagen til
direktoratet og fastholdt afgørelsen.
De fremsendte den 26. februar 2003 til arbejdsløshedskassen Deres
klients bemærkninger til 12 kontoudtog fra hans konto.
Arbejdsløshedskassen fremsendte den 3. marts 2003 Deres brev af
26. februar 2003 til direktoratet.
2.
Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 5. juni 2003 følgende afgørelse, henvendt
til deres klient:
”Afgørelse
Direktoratet mener, at der ikke er fremkommet nye
oplysninger i sagen.
Direktoratets afgørelse af den 5. juli 2000 genoptages derfor
ikke.
Begrundelse
Direktoratet traf den 5. juli 2000 afgørelse om, at De
skulle gennemgå en karantæne for svig. De har ikke klaget over denne
afgørelse.
Direktoratet traf afgørelse efter at Deres a-kasse havde truffet
afgørelse om tilbagebetaling og havde samtidig indstillet til direktoratet,
at
De skulle pålægges en sanktion for svig. Da De ikke havde klaget over
a-kassens
afgørelse, behandlede direktoratet alene spørgsmålet om
sanktionsfastsættelse.
Da der var tale om svig, er sagen endvidere oversendt til politiet
med henblik på en vurdering af, om der er begået en straffelovsovertrædelse.
Ifølge byrettens dom er der alene taget stilling til omfanget af Deres
bedrageri og spørgsmålet om, hvorvidt den af a-kassen administrative
behandling
hviler på et korrekt grundlag har ikke været behandlet.
Direktoratet mener derfor, at der ikke er fremkommet nye beviser i
sagen eller andre oplysninger som tilsidesætter eller stiller tvivl om de
oplysninger, som ligger til grund for a-kassens eller direktoratets
behandling
af Deres sag.”
3. Klagen
til ankenævnet
Ved indankningen den 30. juni 2003 anførte De:
”Som advokat for klageren, xxx, påklager jeg hermed til
Arbejdsmarkedets Ankenævn Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. juni 2003, i
hvilken det nærmere fremgår, at xxx Arbejdsløshedskasse (a-kassen) har
meddelt,
at klageren ikke kan få nedsat sin gæld til a-kassen.
Hvad angår begrundelsen for klagen, skal jeg særligt henlede
Arbejdsmarkedets Ankenævns opmærksomhed på det brev, jeg sendte d. 26.
februar
2003 til a-kassen.
Det gøres herudover gældende, at man allerede i byretsdommen, der
blev afsagt den 1. maj 2002 fastslog, at klageren alene var skyldig i
bedrageri
for et beløb på i alt kr. 42.393,- netto.
Eftersom a-kassen under sagen nedlagde påstand om, at klageren
skulle betale kr. 42.393,- i erstatning, hvilket beløb klageren blev dømt til
at betale, er man fra a-kassens side naturligvis ikke berettiget til at
opkræve
et større beløb.
Såfremt man fra a-kassens side var af den opfattelse, at klageren
rettelig skyldte et større beløb, burde man naturligvis have nedlagt påstand
om
betaling af det højere beløb.
Af Arbejdsdirektoratets afgørelse af 5. juni 2003 fremgår det
endvidere, at der efter direktoratets opfattelse ikke er fremkommet nye
oplysninger i sagen.
Det er imidlertid min opfattelse, at mit brev af 26. februar 2003
til a-kassen netop indeholder nye oplysninger, som man netop ikke har taget
stilling til fra Arbejdsdirektoratets side.
Det bør i den forbindelse naturligvis ikke komme klageren til
skade, at det ikke er sket.
Der tages afslutningsvis forbehold for at fremkomme med
supplerende oplysninger, såfremt nærværende klage måtte give anledning til
yderligere bemærkninger fra Arbejdsdirektoratets side.”
4.
Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 2. juli 2003:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 5. juni 2003.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt
efter klagen
Intet
Lignende dokumenter
- Tiltalefrafald, genoptagelse, dagpenge, efterløn, modtaget med urette, svig, påtalefrafald taget til efterretning Retsinformation · 16. april 2008
- Genoptagelse og fastholdelse af svig efter politiets påtaleopgivelse Retsinformation · 9. november 2007
- Selvstændig bibeskæftigelse, skærpet arbejdskrav, 78 uger, tilbagebetaling, sanktion for svig og for uagtsomhed Retsinformation · 24. juli 2003
- Tilbagebetaling, karantæne, selvstændig virksomhed, opgør ægtefælle, skiftevis lønmodtager og selvstændig i samme virksomhed. Hjemvisning Retsinformation · 1. august 2008
- Medlemmets oplysningspligt uagtsomhed reformatio in pejus a-kassens grundlag for afgørelsen - refusion Retsinformation · 1. september 2006
- Inddrivelse af gæld, der bestrides Landsskatteretten · 4. juli 2011