Spring til indhold

Retsinformation

EØS

KEN nr 9388 af 07/04/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet25. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

EØS

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den xxx

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet finder ikke, at

der kan gives dispensation til en forlængelse af fristen for tilmelding til

arbejdsformidlingen i Danmark efter udløbet af Deres attest E303 den 30.

september 2002.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt til grund, at

i

De den 19. juni 2003 fik en attest E303

til brug for arbejdssøgning i Sverige,

i

at attesten var gyldig fra den 1. juli

2002 til og med den 30. september 2002,

i

at De den 19. juni 2003 blev vejledt

skriftligt om vigtigheden af, at De tilmeldte Dem arbejdsformidlingen i

Danmark

inden udløbet af fristen den 30. september 2002, og

i

at De ved en henvendelse til

Arbejdsdirektoratet i august 2002 om de svenske arbejdsformidlingers

handlemåde

over for Dem fik oplyst, at direktoratet ikke havde mulighed for at foretage

sig noget over for de svenske arbejdsformidlinger.

Ankenævnet har endvidere

Læs alt

lagt til grund, at

i

De efter aftale henvendte Dem til

arbejdsformidlingen i Sverige den 26. september 2002 for at få den sidste

dagpengeudbetaling og for at få udfyldt attest E303/5,

i

at kun afløsere var til stede på

arbejdsformidlingen i Sverige,

i

at afløserne afviste at udfylde Deres

dagpengeudbetaling og attest E303/5 og henviste Dem til at komme igen den 30.

september 2002, da arbejdsformidlingen var lukket den 27. september 2002,

i

at De fik udfyldt attesten m.v. den 30.

september 2002,

i

at De kom til Danmark samme aften,

i

og at De tilmeldte Dem til

arbejdsformidlingen i Danmark den 1. oktober 2002.

Ankenævnet har forståelse

for, at afvisningen fra arbejdsformidlingen i Sverige af at udfylde Deres

dagpengeudbetaling og attest E303/5 den 26. september 2002 fik Dem til at

blive

i Sverige til den 30. september 2002.

Ankenævnet har imidlertid

ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke hverken den 26. eller den 27.

september

2002 rettede henvendelse til Arbejdsdirektoratet med spørgsmål om, hvordan De

skulle forholde Dem til situationen.

Ankenævnet har endvidere ved

afgørelsen lagt vægt på, at De ikke efter det oplyste var forhindret i at

ansøge om forlængelse af fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i

Danmark inden den 30. september 2002.

Ankenævnet finder således,

at De havde en mulighed for at undgå virkningen af den undskyldelige

omstændighed, at arbejdsformidlingen i Sverige først den 30. september 2002

ville udfylde Deres dagpengeudbetaling og attest E303/5. Ankenævnet finder på

denne baggrund ikke, at der er mulighed for at forlænge fristen for

tilmelding

til arbejdsformidlingen i Danmark.

Ankenævnet lægger i øvrigt

vægt på, at De ved Arbejdsdirektoratets afgørelse af 19. juni 2002 blev

vejledt

om, at De kunne miste Deres dagpenge, hvis De ikke tilmeldte Dem til

arbejdsformidlingen i Danmark senest den 30. september 2002.

Ankenævnet henviser til

artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

de

sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og

deres familie-medlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og til § 15 i

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 712 af 6. august 2001 om

arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og det øvrige udland.

Ankenævnet tiltræder således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 22. november 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

xxx

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på følgende måde:

"Vi udstedte den 19.

juni 2002 en attest E 303 til Dem fra den 1. juli 2002 til den 30. september

2002 til brug under arbejdssøgning i Sverige.

De blev tilmeldt

Arbejdsformidlingen i Danmark den 1. oktober 2002.

Deres a-kasse har i brev

af

5. november 2002 oplyst, at:

Medlemmet har under opholdet

i Sverige haft problemer med, at man på Arbejdsformidlingerne ikke har haft

et

særligt stort kendskab til ordningen. Den 26. september 2002 var xxx på

Arbejdsformidlingen for at få de sidste penge udbetalt samt udfyldt E303/5

således, at han kunne tage tilbage og blive tilmeldt Arbejdsformidlingen i

Danmark. Der var ikke nogen af de tilstedeværende, som ville udfylde

papirerne.

Ifølge Arbejdsformidlingen i Sverige skyldtes det, at det normale personale

var

på kursus den dag, og erstatningspersonalet vidste ikke, hvordan man skulle

udfylde papirerne. Medlemmet blev derfor anmodet om at komme tilbage om

mandagen, selvom han forklarede, at det var nødvendigt at få papirerne

udfyldt

nu.

Da Arbejdsformidlingen i xxx

var lukket om fredagen, kunne vores medlem først få papirerne udfyldt mandag

den 30. september 2002, hvor xxx ville være tilbage.

Medlemmet troede, at han

ville få problemer, hvis han kom tilbage til Danmark uden udfyldte papirer,

så

han blev i Sverige til mandag, fik papirerne udfyldt og tog tilbage til

Danmark

umiddelbart herefter. Han kom dog først tilbage om aftenen, hvorfor han først

blev tilmeldt arbejdsformidlingen i Danmark tirsdag den 1. oktober.

Medlemmet kontaktede ASE

samme dag, hvor han afleverede sit dagpengekort og redegjorde for forløbet.

De har i brev af 9. november

2002 samstemmende oplyst, at:

Som det kan ses af

fremsendte breve/forklaringer, er jeg mod min gode vilje kommet en dag for

sent

hjem fra Sverige.

Jeg havde en klar aftale med

AF- konsulent xxx 26.09.02 sidste besøg med henblik på hjemrejse 27.09.02.

Aftalen blev ikke overholdt af ham, og jeg blev meget skuffet, da jeg den

pågældende dag havde kørt 210 km.forgæves. (Sverige er lige så langt som fra

Kbh. - Italien).

Da der også midt i perioden

var problemer vedr. udb., tog jeg kontakt til Dem (Arbejdsdirektoratet) for

at

høre omkring mine rettigheder. Jeg fik pr. telefon oplyst, at AF-Sverige selv

stod for udbetalinger, og at Arbejdsdirektoratet ikke kunne blande sig i

afgørelser truffet i Sverige.

For at være på den

"troede jeg sikre side" blev jeg i Sverige til mandag 30.09.02 kl.

15.00 på opfordring af det personale, der, som det viser sig, var udlånt til

afd. xxx fra anden afd. i Sverige.

Jeg har handlet ud fra ordre

modtaget fra AF. Sverige, kombineret med oplysninger indhentet hos Dem

(Arbejdsdirektoratet)

pr. telefon.

(AF-Sverige har det sidste ord mht. udbetaling af dagpenge )."

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 22.

november 2002 følgende afgørelse:

"Vi kan ikke forlænge

fristen for tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark efter udløbet af

attest E 303.

Begrundelse

Hvis et medlem ikke vender

tilbage til den kompetente stat inden udløbet af attesten, mister medlemmet

enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning, jf. artikel 69, stk. 2,

i

forordning (EØF) nr. 1408/71.

Direktoratet kan i særlige

tilfælde forlænge fristen for tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark.

Fristen forlænges bl.a. i

tilfælde af dokumenteret sygdom, barselsorlov, uforudsigelige og

undskyldelige

omstændigheder eller dokumenteret ansættelsessamtale i det andet EØS-land,

jf.

§ 15, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om

arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige

udland

(EØS-bekendtgørelsen) med tilhørende vejledning.

Som udgangspunkt kan fristen

kun forlænges, hvis medlemmet har søgt om det, inden attesten udløber. Hvis

der

først bliver søgt om forlængelse af fristen efter udløbet af attest E 303, er

forlængelse betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende

hjem

og i at søge om forlængelse af fristen inden attestens udløb.

Den 19. juni 2002 sendte

direktoratet diverse vejledninger til Dem om arbejdssøgning i Sverige. Vi

skrev

bl.a., at De skal huske at tilmelde Dem Arbejdsformidlingen i Danmark senest

den 30. september 2002 for ikke at miste Deres ret til dagpenge.

Vi skrev også, at

direktoratet kun i særlige tilfælde forlænger fristen for hjemvenden, at De

skal søge om forlængelse inden attesten udløber, og hvis De for eksempel

bliver

i det andet EØS-land ud over attestperioden for at vente på en

dagpengeudbetaling, vil fristen for hjemvenden ikke blive forlænget.

Attest E 303 udløb den 30.

september 2002. De var på arbejdsformidlingen i Sverige den 26. september

2002

for at få underskrevet dagpengebilag. Personalet på arbejdsformidlingen var

på

kursus, og der var ikke nogen, der kunne udfylde papirerne. Personalet

opfordrede Dem til at komme igen den 30. september 2002. De blev i Sverige

til

den 30. september kl. 15.00, til sagen var blevet behandlet, og De kunne

derfor

ikke nå at komme hjem og tilmelde Dem Arbejdsformidlingen i Danmark samme

dag.

Vi har lagt vægt på at:

i

De først har søgt om forlængelse af

fristen efter udløbet af attesten,

i

De inden udrejsen havde modtaget

vejledning om vigtigheden af tilmelding i Danmark senest den 30. september

2002, om konsekvenserne af for sen hjemvenden, og om at søge om forlængelse,

inden attesten udløb, og

i

det ikke er en særlig omstændighed at

vente på en dagpengeudbetaling.

Der er således ikke

omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse af fristen for tilmelding i

Danmark efter hjemvenden, jf. § 15, stk. 1, i EØS-bekendtgørelsen."

3.

Klagen til ankenævnet

De skrev følgende i Deres

klage af 29. november 2002:

"Da jeg modtog Deres

brev af 22.11.02 blev jeg p.g.a. sagens udfald i første omgang i tvivl, om De

havde modtaget alle opl. fremsendt af xxx og undertegnede. Efter samtale med

xxx og Dem er denne mistanke nu aflivet.

Jeg har ikke efter samtale

med fru xxx kunnet komme i tanke om afgørende nyt i sagen, men skriver på

opfordring om forløbet i Sverige og beder Dem endnu en gang gennemlæse alt

fremsendt materiale inkl. breve/dokumenter fra AF konsulent xxx, som jeg har

talt

med så sent som i dag, og som (i lighed med undertegnede og andre) slet ikke

kunne forstå Deres behandling af sagen. Han spurgte, om I da ikke havde

modtaget hans brev (skriftlig forklaring på for sen hjemkomst).

Mine grunde til at blive i

Sverige, hændelsesforløb samt sagens udfald:

1.

Møder op på AF xxx

04.07.02 og bruger ca. 45 min. på at forklare mit ærinde vedr. E303 attesten,

først til én, så til to medarbejdere.

Endelig kommer en af dem i tanke om noget, da jeg igen siger: E303,

EU-samarbejde og fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Hun henter en mappe,

idet

hun siger: "Vi har vist fået noget information om den ordning".

Efter

ca. 15 min. er hun ikke blevet klogere af at læse i sin mappe og beder mig

derfor aflevere alle mine papirer fra DK (både Deres skrivelse og skrivelser

fra xxx). Jeg havde på dette tidspunkt allerede afleveret et konto nr. og et

mobil tlf. nr., som jeg pga. mine gøremål i Sverige til enhver tid ville

kunne

træffes på. Efter endt samtale bliver jeg bliver jeg bedt om at komme igen

dagen efter for at oplyse en postadresse.

2.

Jeg møder op som

aftalt og opgiver en postadresse. Det viser sig nu, at det ikke er nok for

AF-Sverige at have 1. Lønkonto. 2. Tlf. nr.. 3. Postadresse (på posthus), og

jeg spørger derfor om, hvad jeg skal gøre for at opfylde deres krav og komme

ind i deres dagpengesystem. Jeg blev oplyst, at en postboksadresse ikke var

brugbar, men at en co.-adresse var helt i orden. Det sidste, jeg fik at vide

på

vej ud af kontoret var, at jeg skulle skaffe en co.-adresse. (Det er vel ikke

noget problem for dig. Det fixer du?). Og jeg prøvede. Da jeg ikke er typen,

der henvender mig til vildt fremmede mennesker for at "nasse" mig

til

en adresse, undersøger jeg muligheder for billig overnatning på vandrehjem,

motel samt privat logi. Og det viser sig, at prisen pr. dag vil ligge på

S.kr.

150 - 250.

3.

Jeg vender tilbage

til AF og informerer om den lidt svære situation mht. den nu krævede adresse.

Hvis jeg skulle søge arbejde som planlagt, ville det medføre, at jeg havde

alt

for høje udgifter. Det ville (rent praktisk) resultere i, at jeg skulle

betale

husleje 3 steder: Hjemme, til co.-adresse og til overnatninger der, hvor

arbejdet blev søgt. (Da Sverige jo er et meget stort land), ville ovenstående

udgifter + udgifter til transport umuliggøre hele projektet. Jeg spørger om

grunden til, at det er sådan, og får at vide, at man er lidt nervøse for, at

EØS-aftalen bliver misbrugt. Nu spørger jeg mig selv, hvor disse erfaringer

kommer fra, da der om før omtalt ikke var nogen, der kendte til aftalen. Samt

hvordan man overhovedet kan tillade sig at give det som grund overfor en

jobsøgende,

som end ikke er kommet ind i systemet. Jeg var før afrejsen til møde i AF xxx

og var meget positiv efter vores samtale. Medarbejderen oplyste om ordningen,

og jeg fortalte om mine planer for turen til Sverige. Jeg oplyste, at jeg

havde

planer om at rejse rundt i landet og se så mange steder, jeg kunne for så små

penge som muligt. (God idé, det glæder mig på dine vegne, at dit hjemland er

kommet med i ordningen). Da regler er regler, og jeg ikke føler, at jeg

kommer

videre i sagen, før jeg har opfyldt Deres krav, tager jeg kontakt til min

familie for at høre deres syn på sagen. Tilfældigvis er en af mine brødre

svensk gift, og jeg kunne gennem min svigerinde få den co.-adresse, som var

afgørende for at komme ind i AF Sveriges "system". Hvis denne

mulighed ikke havde været åben, var jeg rejst hjem samme dag.

4.

Nu tager jeg igen

til AF og opgiver den adresse, jeg har fået af min familie. Jeg kan ikke

forestille mig, at der skulle være flere mangler mht. opl. vedr. tilmelding.

Det var der: Hvis jeg skulle tilmeldes deres afdeling, var det nu også et

krav,

at det skulle være en adresse i deres område/amt, hvilket blev understøttet

af

et kort over Sverige samt en rød pen, der indikerede, hvor vi nu var, og

afstanden til Skåne, som var min nye adresse. Jeg var på dette tidspunkt ikke

så meget skuffet over deres mangelfulde viden om ordningen, heller ikke det

faktum, at jeg nu for 4. gang stod der, ej heller over at blive undervist i

geografi, (hvilket jeg efter samtalen var klar over heller ikke var deres

force). Da jeg igen forlader kontoret, har jeg nu ifølge AF to alternativer:

1.

Rejs hjem nu. eller 2. Rejs til xxx og start forfra med indskrivning.

Skuffelsen begynder nu. På daværende tidspunkt var jeg tilbøjelig til at

vælge

den første løsning, selv om det var ensbetydende med, at al min planlægning

hjemmefra mht. området xxx, adresser og aftaler var blevet umuliggjort pga.

ovennævnte krav.

5.

Den 17.07.02 er jeg

igen tilbage på kontoret og informerer om min beslutning om at

"søge"

tilmelding i xxx. Jeg aftaler, at alle papirer sendes til xxx, da jeg helst

ikke vil bruge mere tid på AF end højst nødvendigt. Nu har jeg været på AF 5

gange, og udover den meget ringe service, jeg fik, blev jeg oven i købet

snydt

for 3 ledighedsdage (se bilag 1/rettelse). Jeg spørger, hvor lang tid, jeg

har

til at komme til xxx, og får at vide, at det skal være den næste dag.

6.

Jeg møder igen op

som aftalt, og efter igen at have ventet længe er der nu styr på

papirarbejdet.

Hr. xxx spørger om grunden til, at jeg allerede kommer til ham 18.07.02, men

det var unødvendigt, jeg kunne have ventet til 31.07.02. Bemærk, at jeg har

bedt om kopi af alle udbetalinger, og at det er min eneste måde at kunne

følge

med i mine udbetalinger på. Læg også mærke til datoer vedr. periode 01.07.02

-

30.09.02.

7.

Da der igen er

problemer med dagpengene (perioden 1. - 15.08, bilag 2), tager jeg kontakt

til

Dem for at høre om, hvad mine rettigheder er, og udfaldet er nævnt i

tidligere

brev.

Jeg har været led og ked af

hele forløbet og var derfor meget skuffet, da jeg vendte hjem for at finde ud

af, at jeg på grund af AF- Sveriges håndtering af sagen nu er uden midler på

ubestemt tid.

Jeg håber, at De under

hensyntagen til ovenstående samt tidligere skrivelser trods alt vil godkende

min ansøgning om forlænget frist for tilmelding til AF DK."

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Arbejdsdirektoratet skrev

følgende den 6. december 2002:

"Direktoratet sender

klage over afgørelse af 22. november 2002.

Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

I sin klage redegør xxx

udførligt for problemerne med at blive tilmeldt arbejdsformidlingen i

Sverige.

På baggrund heraf skal vi henvise til artikel 69, stk. 1, litra b), i

forordning (EØF) nr. 1408/71, hvor det fremgår, at et medlem skal underkaste

sig kontrollen i det land, pågældende rejser til.

Ifølge

gennemførselsforordning (EØF) nr. 574/72, artikel 83, stk. 3, skal et medlem

derimod stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det andet EØS-land efter de

danske

regler, men skal følge de kontrolforanstaltninger, der er foreskrevet i det

andet EØS-lands lovgivning.

Det er direktoratets

opfattelse, at medlemmets problemer med tilmelding ikke har betydning for

stillingtagen til hjemvenden efter attestens udløb.

Artikel 69, stk. 2, i

forordningen kræver, at pågældende vender tilbage senest sidste dag i

attestperioden. Da medlemmet ikke har oplyst omstændigheder, der kan have

betydning for den sene tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark, kan vi

ikke forlænge fristen, selv om denne kun er overskredet med én dag."

5.

Nyt efter klagen

Arbejdsløshedskassen skrev

følgende den 13. december 2002:

"xxx har fået oplyst,

at ovenstående medlem har klaget over direktoratets afgørelse af 22. november

2002.

I henhold til afgørelsen kan

der ikke dispenseres fra medlemmets for sene tilmelding til

Arbejdsfor-midlingen i Danmark efter jobsøgning i Sverige (E303).

xxx har ikke yderligere

oplysninger til sagen, men i forlængelse af direktoratets følgeskrivelse skal

vi bemærke følgende:

Medlemmet har i sin

klageskrivelse til Ankenævnet beskrevet problemerne med jobsøgnings-ordningen

i

praksis.

Direktoratet anfører, at

disse problemer alene relaterer sig til medlemmets tilmelding til

Arbejds-formidlingen i Sverige, hvorfor det ikke har betydning i relation til

hans for sene tilmelding i Danmark.

xxx vil gerne pointere, at

selv om medlemmets oplysninger ikke har direkte forbindelse til den for sene

tilmelding på AF i Danmark, illustrerer de sammen med tidligere afgivne

oplysninger baggrunden for hans håndtering af sagen.

Medlemmet er i hele

jobsøgningsforløbet stødt på problemer, som i mange tilfælde skyldes, at

Arbejdsformidlingen i Sverige ikke har et særlig stort kendskab til

ordningen.

Dette er også grunden til, at medlemmet ikke kan få udfyldt attest E303

rettidigt den 26. september 2002.

Samtidig har han som anført

i en skrivelse af 9. november 2002 fra medlemmet til direktoratet tidligere

henvendt sig til Arbejdsdirektoratet for at høre, om de kunne hjælpe ham i

forbindelse med et af disse problemer. Ifølge medlemmet fik han oplyst, at

direktoratet ikke kunne blande sig i afgørelser truffet i Sverige.

Ud fra disse erfaringer har

medlemmet forsøgt at handle på den måde, han troede var mest hensigtsmæssig.

Der er intet i sagen, der tyder på, at medlemmet har savnet vilje til at

tilmelde sig Arbejdsformidlingen i Danmark rettidigt.

Vi håber derfor, at

ankenævnet vil tage sagens konkrete omstændigheder i betragtning og

dispen-sere

fra medlemmets for sene tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark."

6.

Regler

Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for

Fællesskabet

Artikel 69

...

2. Såfremt den pågældende

vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af den periode, i

hvilken

han har ret til ydelser, er han fortsat berettiget til ydelser efter denne

stats lovgivning; såfremt han ikke vender tilbage til den kompetente stat

inden

udløbet af nævnte periode, mister han enhver ret til ydelser efter denne

stats

lovgivning; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor

eller den kompetente institution forlænge denne frist.

...

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6.

august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i

det

øvrige udland

§ 15. Et medlem, der har

tilmeldt sig arbejdsformidlingen i Danmark efter attest E 303 DK er udløbet,

har først ret til dagpenge, når medlemmet har arbejdet i det omfang, som

fremgår af § 2, stk. 2.

...

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 148 af 6. august

2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det

øvrige

udland

Til § 15, stk. 1.

Ifølge art. 69, stk. 2, i

forordningen mister et medlem, der ikke vender tilbage til den kompetente

stat

inden udløbet af attest E 303, enhver ret til ydelser efter denne stats

lovgivning. Det fremgår dog af art. 69, stk. 2, at fristen for tilmelding i

undtagelsestilfælde

kan forlænges af det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente

institution. Direktoratet kan forlænge fristen for tilmelding til

arbejdsformidlingen i Danmark. Fristen kan bl.a. forlænges, hvis medlemmet

har

været syg i umiddelbar tilknytning til attestens udløb, og medlemmet derfor

ikke har været i stand til at rejse tilbage til Danmark og tilmelde sig

arbejdsformidlingen. Det er et krav, at medlemmet fremlægger en lægeattest

udstedt af en læge i det andet EØS-land. Tilmelding til arbejdsformidlingen

skal ske senest dagen efter, medlemmet er blevet raskmeldt.

...

Fristen kan også forlænges,

hvis der foreligger uforudsigelige og undskyldelige omstændigheder i

umiddelbar

tilknytning til attestens udløb. Tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske,

så snart omstændighederne ikke længere er til stede.

...

Som udgangspunkt kan fristen

kun forlænges, hvis medlemmet har søgt om det inden attesten udløber. Hvis

medlemmet først søger, efter attesten er udløbet, er forlængelse af fristen

betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende hjem og i at

søge om forlængelse af fristen inden attestens udløb.

Fristen kan ikke forlænges,

hvis medlemmet udskyder sin hjemrejse, f.eks. fordi medlemmet afventer

udbetaling af dagpenge i det andet EØS-land. Fristen kan heller ikke

forlænges,

hvis medlemmet ønsker at holde ferie i det andet EØS-land eller lignende.

Kravet om arbejde anses for

at være opfyldt, hvis medlemmet efter attestens udløb har gennemgået en

uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som giver ret til optagelse i en

a-kasse.

Lignende dokumenter