EØS
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
EØS
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den xxx
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder ikke, at
der kan gives dispensation til en forlængelse af fristen for tilmelding til
arbejdsformidlingen i Danmark efter udløbet af Deres attest E303 den 30.
september 2002.
BEGRUNDELSE
Ankenævnet har ved
afgørelsen lagt til grund, at
i
De den 19. juni 2003 fik en attest E303
til brug for arbejdssøgning i Sverige,
i
at attesten var gyldig fra den 1. juli
2002 til og med den 30. september 2002,
i
at De den 19. juni 2003 blev vejledt
skriftligt om vigtigheden af, at De tilmeldte Dem arbejdsformidlingen i
Danmark
inden udløbet af fristen den 30. september 2002, og
i
at De ved en henvendelse til
Arbejdsdirektoratet i august 2002 om de svenske arbejdsformidlingers
handlemåde
over for Dem fik oplyst, at direktoratet ikke havde mulighed for at foretage
sig noget over for de svenske arbejdsformidlinger.
Ankenævnet har endvidere
Læs alt
lagt til grund, at
i
De efter aftale henvendte Dem til
arbejdsformidlingen i Sverige den 26. september 2002 for at få den sidste
dagpengeudbetaling og for at få udfyldt attest E303/5,
i
at kun afløsere var til stede på
arbejdsformidlingen i Sverige,
i
at afløserne afviste at udfylde Deres
dagpengeudbetaling og attest E303/5 og henviste Dem til at komme igen den 30.
september 2002, da arbejdsformidlingen var lukket den 27. september 2002,
i
at De fik udfyldt attesten m.v. den 30.
september 2002,
i
at De kom til Danmark samme aften,
i
og at De tilmeldte Dem til
arbejdsformidlingen i Danmark den 1. oktober 2002.
Ankenævnet har forståelse
for, at afvisningen fra arbejdsformidlingen i Sverige af at udfylde Deres
dagpengeudbetaling og attest E303/5 den 26. september 2002 fik Dem til at
blive
i Sverige til den 30. september 2002.
Ankenævnet har imidlertid
ved afgørelsen lagt vægt på, at De ikke hverken den 26. eller den 27.
september
2002 rettede henvendelse til Arbejdsdirektoratet med spørgsmål om, hvordan De
skulle forholde Dem til situationen.
Ankenævnet har endvidere ved
afgørelsen lagt vægt på, at De ikke efter det oplyste var forhindret i at
ansøge om forlængelse af fristen for tilmelding til arbejdsformidlingen i
Danmark inden den 30. september 2002.
Ankenævnet finder således,
at De havde en mulighed for at undgå virkningen af den undskyldelige
omstændighed, at arbejdsformidlingen i Sverige først den 30. september 2002
ville udfylde Deres dagpengeudbetaling og attest E303/5. Ankenævnet finder på
denne baggrund ikke, at der er mulighed for at forlænge fristen for
tilmelding
til arbejdsformidlingen i Danmark.
Ankenævnet lægger i øvrigt
vægt på, at De ved Arbejdsdirektoratets afgørelse af 19. juni 2002 blev
vejledt
om, at De kunne miste Deres dagpenge, hvis De ikke tilmeldte Dem til
arbejdsformidlingen i Danmark senest den 30. september 2002.
Ankenævnet henviser til
artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af
de
sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og
deres familie-medlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og til § 15 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 712 af 6. august 2001 om
arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og det øvrige udland.
Ankenævnet tiltræder således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 22. november 2002.
På ankenævnets vegne
xxx
xxx
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet + akter
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på følgende måde:
"Vi udstedte den 19.
juni 2002 en attest E 303 til Dem fra den 1. juli 2002 til den 30. september
2002 til brug under arbejdssøgning i Sverige.
De blev tilmeldt
Arbejdsformidlingen i Danmark den 1. oktober 2002.
Deres a-kasse har i brev
af
5. november 2002 oplyst, at:
Medlemmet har under opholdet
i Sverige haft problemer med, at man på Arbejdsformidlingerne ikke har haft
et
særligt stort kendskab til ordningen. Den 26. september 2002 var xxx på
Arbejdsformidlingen for at få de sidste penge udbetalt samt udfyldt E303/5
således, at han kunne tage tilbage og blive tilmeldt Arbejdsformidlingen i
Danmark. Der var ikke nogen af de tilstedeværende, som ville udfylde
papirerne.
Ifølge Arbejdsformidlingen i Sverige skyldtes det, at det normale personale
var
på kursus den dag, og erstatningspersonalet vidste ikke, hvordan man skulle
udfylde papirerne. Medlemmet blev derfor anmodet om at komme tilbage om
mandagen, selvom han forklarede, at det var nødvendigt at få papirerne
udfyldt
nu.
Da Arbejdsformidlingen i xxx
var lukket om fredagen, kunne vores medlem først få papirerne udfyldt mandag
den 30. september 2002, hvor xxx ville være tilbage.
Medlemmet troede, at han
ville få problemer, hvis han kom tilbage til Danmark uden udfyldte papirer,
så
han blev i Sverige til mandag, fik papirerne udfyldt og tog tilbage til
Danmark
umiddelbart herefter. Han kom dog først tilbage om aftenen, hvorfor han først
blev tilmeldt arbejdsformidlingen i Danmark tirsdag den 1. oktober.
Medlemmet kontaktede ASE
samme dag, hvor han afleverede sit dagpengekort og redegjorde for forløbet.
De har i brev af 9. november
2002 samstemmende oplyst, at:
Som det kan ses af
fremsendte breve/forklaringer, er jeg mod min gode vilje kommet en dag for
sent
hjem fra Sverige.
Jeg havde en klar aftale med
AF- konsulent xxx 26.09.02 sidste besøg med henblik på hjemrejse 27.09.02.
Aftalen blev ikke overholdt af ham, og jeg blev meget skuffet, da jeg den
pågældende dag havde kørt 210 km.forgæves. (Sverige er lige så langt som fra
Kbh. - Italien).
Da der også midt i perioden
var problemer vedr. udb., tog jeg kontakt til Dem (Arbejdsdirektoratet) for
at
høre omkring mine rettigheder. Jeg fik pr. telefon oplyst, at AF-Sverige selv
stod for udbetalinger, og at Arbejdsdirektoratet ikke kunne blande sig i
afgørelser truffet i Sverige.
For at være på den
"troede jeg sikre side" blev jeg i Sverige til mandag 30.09.02 kl.
15.00 på opfordring af det personale, der, som det viser sig, var udlånt til
afd. xxx fra anden afd. i Sverige.
Jeg har handlet ud fra ordre
modtaget fra AF. Sverige, kombineret med oplysninger indhentet hos Dem
(Arbejdsdirektoratet)
pr. telefon.
(AF-Sverige har det sidste ord mht. udbetaling af dagpenge )."
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 22.
november 2002 følgende afgørelse:
"Vi kan ikke forlænge
fristen for tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark efter udløbet af
attest E 303.
Begrundelse
Hvis et medlem ikke vender
tilbage til den kompetente stat inden udløbet af attesten, mister medlemmet
enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning, jf. artikel 69, stk. 2,
i
forordning (EØF) nr. 1408/71.
Direktoratet kan i særlige
tilfælde forlænge fristen for tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark.
Fristen forlænges bl.a. i
tilfælde af dokumenteret sygdom, barselsorlov, uforudsigelige og
undskyldelige
omstændigheder eller dokumenteret ansættelsessamtale i det andet EØS-land,
jf.
§ 15, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om
arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige
udland
(EØS-bekendtgørelsen) med tilhørende vejledning.
Som udgangspunkt kan fristen
kun forlænges, hvis medlemmet har søgt om det, inden attesten udløber. Hvis
der
først bliver søgt om forlængelse af fristen efter udløbet af attest E 303, er
forlængelse betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende
hjem
og i at søge om forlængelse af fristen inden attestens udløb.
Den 19. juni 2002 sendte
direktoratet diverse vejledninger til Dem om arbejdssøgning i Sverige. Vi
skrev
bl.a., at De skal huske at tilmelde Dem Arbejdsformidlingen i Danmark senest
den 30. september 2002 for ikke at miste Deres ret til dagpenge.
Vi skrev også, at
direktoratet kun i særlige tilfælde forlænger fristen for hjemvenden, at De
skal søge om forlængelse inden attesten udløber, og hvis De for eksempel
bliver
i det andet EØS-land ud over attestperioden for at vente på en
dagpengeudbetaling, vil fristen for hjemvenden ikke blive forlænget.
Attest E 303 udløb den 30.
september 2002. De var på arbejdsformidlingen i Sverige den 26. september
2002
for at få underskrevet dagpengebilag. Personalet på arbejdsformidlingen var
på
kursus, og der var ikke nogen, der kunne udfylde papirerne. Personalet
opfordrede Dem til at komme igen den 30. september 2002. De blev i Sverige
til
den 30. september kl. 15.00, til sagen var blevet behandlet, og De kunne
derfor
ikke nå at komme hjem og tilmelde Dem Arbejdsformidlingen i Danmark samme
dag.
Vi har lagt vægt på at:
i
De først har søgt om forlængelse af
fristen efter udløbet af attesten,
i
De inden udrejsen havde modtaget
vejledning om vigtigheden af tilmelding i Danmark senest den 30. september
2002, om konsekvenserne af for sen hjemvenden, og om at søge om forlængelse,
inden attesten udløb, og
i
det ikke er en særlig omstændighed at
vente på en dagpengeudbetaling.
Der er således ikke
omstændigheder, der kan begrunde en forlængelse af fristen for tilmelding i
Danmark efter hjemvenden, jf. § 15, stk. 1, i EØS-bekendtgørelsen."
3.
Klagen til ankenævnet
De skrev følgende i Deres
klage af 29. november 2002:
"Da jeg modtog Deres
brev af 22.11.02 blev jeg p.g.a. sagens udfald i første omgang i tvivl, om De
havde modtaget alle opl. fremsendt af xxx og undertegnede. Efter samtale med
xxx og Dem er denne mistanke nu aflivet.
Jeg har ikke efter samtale
med fru xxx kunnet komme i tanke om afgørende nyt i sagen, men skriver på
opfordring om forløbet i Sverige og beder Dem endnu en gang gennemlæse alt
fremsendt materiale inkl. breve/dokumenter fra AF konsulent xxx, som jeg har
talt
med så sent som i dag, og som (i lighed med undertegnede og andre) slet ikke
kunne forstå Deres behandling af sagen. Han spurgte, om I da ikke havde
modtaget hans brev (skriftlig forklaring på for sen hjemkomst).
Mine grunde til at blive i
Sverige, hændelsesforløb samt sagens udfald:
1.
Møder op på AF xxx
04.07.02 og bruger ca. 45 min. på at forklare mit ærinde vedr. E303 attesten,
først til én, så til to medarbejdere.
Endelig kommer en af dem i tanke om noget, da jeg igen siger: E303,
EU-samarbejde og fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Hun henter en mappe,
idet
hun siger: "Vi har vist fået noget information om den ordning".
Efter
ca. 15 min. er hun ikke blevet klogere af at læse i sin mappe og beder mig
derfor aflevere alle mine papirer fra DK (både Deres skrivelse og skrivelser
fra xxx). Jeg havde på dette tidspunkt allerede afleveret et konto nr. og et
mobil tlf. nr., som jeg pga. mine gøremål i Sverige til enhver tid ville
kunne
træffes på. Efter endt samtale bliver jeg bliver jeg bedt om at komme igen
dagen efter for at oplyse en postadresse.
2.
Jeg møder op som
aftalt og opgiver en postadresse. Det viser sig nu, at det ikke er nok for
AF-Sverige at have 1. Lønkonto. 2. Tlf. nr.. 3. Postadresse (på posthus), og
jeg spørger derfor om, hvad jeg skal gøre for at opfylde deres krav og komme
ind i deres dagpengesystem. Jeg blev oplyst, at en postboksadresse ikke var
brugbar, men at en co.-adresse var helt i orden. Det sidste, jeg fik at vide
på
vej ud af kontoret var, at jeg skulle skaffe en co.-adresse. (Det er vel ikke
noget problem for dig. Det fixer du?). Og jeg prøvede. Da jeg ikke er typen,
der henvender mig til vildt fremmede mennesker for at "nasse" mig
til
en adresse, undersøger jeg muligheder for billig overnatning på vandrehjem,
motel samt privat logi. Og det viser sig, at prisen pr. dag vil ligge på
S.kr.
150 - 250.
3.
Jeg vender tilbage
til AF og informerer om den lidt svære situation mht. den nu krævede adresse.
Hvis jeg skulle søge arbejde som planlagt, ville det medføre, at jeg havde
alt
for høje udgifter. Det ville (rent praktisk) resultere i, at jeg skulle
betale
husleje 3 steder: Hjemme, til co.-adresse og til overnatninger der, hvor
arbejdet blev søgt. (Da Sverige jo er et meget stort land), ville ovenstående
udgifter + udgifter til transport umuliggøre hele projektet. Jeg spørger om
grunden til, at det er sådan, og får at vide, at man er lidt nervøse for, at
EØS-aftalen bliver misbrugt. Nu spørger jeg mig selv, hvor disse erfaringer
kommer fra, da der om før omtalt ikke var nogen, der kendte til aftalen. Samt
hvordan man overhovedet kan tillade sig at give det som grund overfor en
jobsøgende,
som end ikke er kommet ind i systemet. Jeg var før afrejsen til møde i AF xxx
og var meget positiv efter vores samtale. Medarbejderen oplyste om ordningen,
og jeg fortalte om mine planer for turen til Sverige. Jeg oplyste, at jeg
havde
planer om at rejse rundt i landet og se så mange steder, jeg kunne for så små
penge som muligt. (God idé, det glæder mig på dine vegne, at dit hjemland er
kommet med i ordningen). Da regler er regler, og jeg ikke føler, at jeg
kommer
videre i sagen, før jeg har opfyldt Deres krav, tager jeg kontakt til min
familie for at høre deres syn på sagen. Tilfældigvis er en af mine brødre
svensk gift, og jeg kunne gennem min svigerinde få den co.-adresse, som var
afgørende for at komme ind i AF Sveriges "system". Hvis denne
mulighed ikke havde været åben, var jeg rejst hjem samme dag.
4.
Nu tager jeg igen
til AF og opgiver den adresse, jeg har fået af min familie. Jeg kan ikke
forestille mig, at der skulle være flere mangler mht. opl. vedr. tilmelding.
Det var der: Hvis jeg skulle tilmeldes deres afdeling, var det nu også et
krav,
at det skulle være en adresse i deres område/amt, hvilket blev understøttet
af
et kort over Sverige samt en rød pen, der indikerede, hvor vi nu var, og
afstanden til Skåne, som var min nye adresse. Jeg var på dette tidspunkt ikke
så meget skuffet over deres mangelfulde viden om ordningen, heller ikke det
faktum, at jeg nu for 4. gang stod der, ej heller over at blive undervist i
geografi, (hvilket jeg efter samtalen var klar over heller ikke var deres
force). Da jeg igen forlader kontoret, har jeg nu ifølge AF to alternativer:
1.
Rejs hjem nu. eller 2. Rejs til xxx og start forfra med indskrivning.
Skuffelsen begynder nu. På daværende tidspunkt var jeg tilbøjelig til at
vælge
den første løsning, selv om det var ensbetydende med, at al min planlægning
hjemmefra mht. området xxx, adresser og aftaler var blevet umuliggjort pga.
ovennævnte krav.
5.
Den 17.07.02 er jeg
igen tilbage på kontoret og informerer om min beslutning om at
"søge"
tilmelding i xxx. Jeg aftaler, at alle papirer sendes til xxx, da jeg helst
ikke vil bruge mere tid på AF end højst nødvendigt. Nu har jeg været på AF 5
gange, og udover den meget ringe service, jeg fik, blev jeg oven i købet
snydt
for 3 ledighedsdage (se bilag 1/rettelse). Jeg spørger, hvor lang tid, jeg
har
til at komme til xxx, og får at vide, at det skal være den næste dag.
6.
Jeg møder igen op
som aftalt, og efter igen at have ventet længe er der nu styr på
papirarbejdet.
Hr. xxx spørger om grunden til, at jeg allerede kommer til ham 18.07.02, men
det var unødvendigt, jeg kunne have ventet til 31.07.02. Bemærk, at jeg har
bedt om kopi af alle udbetalinger, og at det er min eneste måde at kunne
følge
med i mine udbetalinger på. Læg også mærke til datoer vedr. periode 01.07.02
-
30.09.02.
7.
Da der igen er
problemer med dagpengene (perioden 1. - 15.08, bilag 2), tager jeg kontakt
til
Dem for at høre om, hvad mine rettigheder er, og udfaldet er nævnt i
tidligere
brev.
Jeg har været led og ked af
hele forløbet og var derfor meget skuffet, da jeg vendte hjem for at finde ud
af, at jeg på grund af AF- Sveriges håndtering af sagen nu er uden midler på
ubestemt tid.
Jeg håber, at De under
hensyntagen til ovenstående samt tidligere skrivelser trods alt vil godkende
min ansøgning om forlænget frist for tilmelding til AF DK."
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Arbejdsdirektoratet skrev
følgende den 6. december 2002:
"Direktoratet sender
klage over afgørelse af 22. november 2002.
Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
I sin klage redegør xxx
udførligt for problemerne med at blive tilmeldt arbejdsformidlingen i
Sverige.
På baggrund heraf skal vi henvise til artikel 69, stk. 1, litra b), i
forordning (EØF) nr. 1408/71, hvor det fremgår, at et medlem skal underkaste
sig kontrollen i det land, pågældende rejser til.
Ifølge
gennemførselsforordning (EØF) nr. 574/72, artikel 83, stk. 3, skal et medlem
derimod stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det andet EØS-land efter de
danske
regler, men skal følge de kontrolforanstaltninger, der er foreskrevet i det
andet EØS-lands lovgivning.
Det er direktoratets
opfattelse, at medlemmets problemer med tilmelding ikke har betydning for
stillingtagen til hjemvenden efter attestens udløb.
Artikel 69, stk. 2, i
forordningen kræver, at pågældende vender tilbage senest sidste dag i
attestperioden. Da medlemmet ikke har oplyst omstændigheder, der kan have
betydning for den sene tilmelding til arbejdsformidlingen i Danmark, kan vi
ikke forlænge fristen, selv om denne kun er overskredet med én dag."
5.
Nyt efter klagen
Arbejdsløshedskassen skrev
følgende den 13. december 2002:
"xxx har fået oplyst,
at ovenstående medlem har klaget over direktoratets afgørelse af 22. november
2002.
I henhold til afgørelsen kan
der ikke dispenseres fra medlemmets for sene tilmelding til
Arbejdsfor-midlingen i Danmark efter jobsøgning i Sverige (E303).
xxx har ikke yderligere
oplysninger til sagen, men i forlængelse af direktoratets følgeskrivelse skal
vi bemærke følgende:
Medlemmet har i sin
klageskrivelse til Ankenævnet beskrevet problemerne med jobsøgnings-ordningen
i
praksis.
Direktoratet anfører, at
disse problemer alene relaterer sig til medlemmets tilmelding til
Arbejds-formidlingen i Sverige, hvorfor det ikke har betydning i relation til
hans for sene tilmelding i Danmark.
xxx vil gerne pointere, at
selv om medlemmets oplysninger ikke har direkte forbindelse til den for sene
tilmelding på AF i Danmark, illustrerer de sammen med tidligere afgivne
oplysninger baggrunden for hans håndtering af sagen.
Medlemmet er i hele
jobsøgningsforløbet stødt på problemer, som i mange tilfælde skyldes, at
Arbejdsformidlingen i Sverige ikke har et særlig stort kendskab til
ordningen.
Dette er også grunden til, at medlemmet ikke kan få udfyldt attest E303
rettidigt den 26. september 2002.
Samtidig har han som anført
i en skrivelse af 9. november 2002 fra medlemmet til direktoratet tidligere
henvendt sig til Arbejdsdirektoratet for at høre, om de kunne hjælpe ham i
forbindelse med et af disse problemer. Ifølge medlemmet fik han oplyst, at
direktoratet ikke kunne blande sig i afgørelser truffet i Sverige.
Ud fra disse erfaringer har
medlemmet forsøgt at handle på den måde, han troede var mest hensigtsmæssig.
Der er intet i sagen, der tyder på, at medlemmet har savnet vilje til at
tilmelde sig Arbejdsformidlingen i Danmark rettidigt.
Vi håber derfor, at
ankenævnet vil tage sagens konkrete omstændigheder i betragtning og
dispen-sere
fra medlemmets for sene tilmelding til Arbejdsformidlingen i Danmark."
6.
Regler
Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om
anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet
Artikel 69
...
2. Såfremt den pågældende
vender tilbage til den kompetente stat inden udløbet af den periode, i
hvilken
han har ret til ydelser, er han fortsat berettiget til ydelser efter denne
stats lovgivning; såfremt han ikke vender tilbage til den kompetente stat
inden
udløbet af nævnte periode, mister han enhver ret til ydelser efter denne
stats
lovgivning; i undtagelsestilfælde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor
eller den kompetente institution forlænge denne frist.
...
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6.
august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i
det
øvrige udland
§ 15. Et medlem, der har
tilmeldt sig arbejdsformidlingen i Danmark efter attest E 303 DK er udløbet,
har først ret til dagpenge, når medlemmet har arbejdet i det omfang, som
fremgår af § 2, stk. 2.
...
Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 148 af 6. august
2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det
øvrige
udland
Til § 15, stk. 1.
Ifølge art. 69, stk. 2, i
forordningen mister et medlem, der ikke vender tilbage til den kompetente
stat
inden udløbet af attest E 303, enhver ret til ydelser efter denne stats
lovgivning. Det fremgår dog af art. 69, stk. 2, at fristen for tilmelding i
undtagelsestilfælde
kan forlænges af det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente
institution. Direktoratet kan forlænge fristen for tilmelding til
arbejdsformidlingen i Danmark. Fristen kan bl.a. forlænges, hvis medlemmet
har
været syg i umiddelbar tilknytning til attestens udløb, og medlemmet derfor
ikke har været i stand til at rejse tilbage til Danmark og tilmelde sig
arbejdsformidlingen. Det er et krav, at medlemmet fremlægger en lægeattest
udstedt af en læge i det andet EØS-land. Tilmelding til arbejdsformidlingen
skal ske senest dagen efter, medlemmet er blevet raskmeldt.
...
Fristen kan også forlænges,
hvis der foreligger uforudsigelige og undskyldelige omstændigheder i
umiddelbar
tilknytning til attestens udløb. Tilmelding til arbejdsformidlingen skal ske,
så snart omstændighederne ikke længere er til stede.
...
Som udgangspunkt kan fristen
kun forlænges, hvis medlemmet har søgt om det inden attesten udløber. Hvis
medlemmet først søger, efter attesten er udløbet, er forlængelse af fristen
betinget af, at medlemmet har været forhindret både i at vende hjem og i at
søge om forlængelse af fristen inden attestens udløb.
Fristen kan ikke forlænges,
hvis medlemmet udskyder sin hjemrejse, f.eks. fordi medlemmet afventer
udbetaling af dagpenge i det andet EØS-land. Fristen kan heller ikke
forlænges,
hvis medlemmet ønsker at holde ferie i det andet EØS-land eller lignende.
Kravet om arbejde anses for
at være opfyldt, hvis medlemmet efter attestens udløb har gennemgået en
uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som giver ret til optagelse i en
a-kasse.
Lignende dokumenter
- EØS. Medlemmet havde ikke ret til at modtage danske dagpenge i henhold til sin attest E 303 under arbejdssøgning i Irland, idet han under sit ophold i Irland ikke havde nogen fast bopæl Retsinformation · 31. januar 2006
- Selvom medlemmet ikke var konventionsflygtning, var medlemmet på grund af helt særlige omstændigheder berettiget til en attest E 303 under arbejdssøgning i Sverige. Arbejdsdirektoratets ugyldige afgørelse opretholdtes Retsinformation · 16. januar 2006
- Attest E 303, fremrykket afrejsetidspunkt meddelt efter afrejse, men før attestudstedelse Retsinformation · 10. oktober 2002
- Forlængelse af frist for tilmelding til AF i DK efter udløb af attest E 303 Tyskland Retsinformation · 14. maj 2002
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og karensperiode Retsinformation · 10. oktober 2002