Medlem ikke omfattet af reglerne for indsendelse af frigørelsesattest, uagtet at det af hendes ansættelseskontrakt fremgik, at hun havde 1 måneds opsigelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Medlem
ikke omfattet af reglerne for indsendelse af frigørelsesattest, uagtet at det
af hendes ansættelseskontrakt fremgik, at hun havde 1 måneds opsigelse
Resumé
Medlemmet meldte sig ledig den 8. januar 2003. Hun havde siden september
2002 undervist på universitetet. Af ansættelseskontrakten af 5. juli 2002
fremgik, at hun var ansat i perioden fra 1. september 2002 til 31. januar
2003.
Det fremgik videre, at der var 1 måneds opsigelsesvarsel fra hendes side, men
at universitetet ville se bort fra ansættelsesvarslet fra hendes side, hvis
det
var godtgjort, at hun kunne overgå til anden beskæftigelse med længere
arbejdstid. I sådanne tilfælde kunne fratrædelse ske med omgående virkning.
Uanset, at kontrakten løb frem til 31. januar 2003, var der ikke i januar
måned
undervisning, og medlemmet havde derfor ikke arbejde eller indtægt i denne
måned, hvorfor hun den 9. januar 2003, efter eget udsagn, mødte i a-kassen
for
at aflevere sine papirer, herunder ansættelseskontrakten.
Hun fik i a-kassen at vide, at hun hellere skulle aflevere denne sammen med
sin
ledighedserklæring, så det hele blev afleveret samtidig, og at
ledighedserklæringen
skulle afleveres inden 3 måneder.
Den 31. januar 2003 mødte medlemmet igen op i a-kassen, hvor hun ifølge eget
udsagn talte med den samme a-kassemedarbejder.
Medlemmet afleverede således alle papirer i a-kassen den 31. januar. A-kassen
traf efterfølgende den 11. februar 2003 om, at 10-dages fristen for
aflevering
af frigørelsesattest var overskredet, hvorfor medlemmet ikke havde ret til
Læs alt
supplerende dagpenge før den 31. januar 2003.
I klagen til direktoratet anførte medlemmet, at hun var blevet vildledt af
a-kassemedarbejderen, og at denne afslog at modtage frigørelsesattesten den
9.
januar 2003.
I oversendelsesbrevet til direktoratet den 6. marts 2003 skrev a-kassen, at
det
ikke med sikkerhed kunne udelukkes, at situationen havde været som medlemmet
beskrev den.
Direktoratet hjemviste i første omgang sagen til a-kassen på grund af
manglende
oplysninger. A-kassen fremsendte de ønskede oplysninger i brev af 23. april
2003. Medlemmet blev ikke oplyst herom.
Den 2. juni 2003 oplyste a-kassen telefonisk til direktoratet, at a-kassen
ikke
kunne bekræfte forløbet, sådan som medlemmet havde beskrevet det, og at alle
medarbejdere
var opmærksomme på 10-dages fristen og frigørelsesattester. Medlemmet blev
ikke
oplyst herom.
Direktoratet traf den 2. juni 2003 afgørelse om, at medlemmet først kunne
modtage supplerende dagpenge fra 31. januar 2003, hvor frigørelsesattesten
blev
modtaget. Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet i juli 2001 blev vejledt
om
reglerne om frigørelsesattest.
I sin klage over direktoratets afgørelse anførte medlemmet, at hun ikke var
blevet partshørt over a-kassens brev af 23. april 2003 og a-kassens
oplysninger
givet til direktoratet den 2. juni 2003 pr. telefon.
Medlemmet vedlagde endvidere en kopi af et brev af 7. april 2003, hvori hun
tilbød at komme ind i a-kassen og identificere den a-kassemedarbejder, som
hun
talte med i januar 2003. Medlemmet henviste til, at det ikke af direktoratets
sagsfremstilling fremgik, at dette brev var indgået i sagen.
Arbejdsdirektoratet bemærkede i oversendelsesbrev af 7. juli 2003, at
direktoratet ikke før havde set medlemmets brev af 7. april 2003. Brevet var
således ikke indgået i direktoratets sagsbehandling. Direktoratet bemærkede,
at
direktoratet ikke fandt, at brevet indeholdt oplysninger, som kunne føre til
en
anden vurdering.
Direktoratet beklagede den manglende partshøring, men fandt ikke at dette
kunne
føre til en anden vurdering. Direktoratet henviste til, at medlemmet nu havde
haft mulighed til at kommentere a-kassens oplysninger.
Ankenævnet traf den 9. januar 2004 afgørelse om, at medlemmet havde ret til
supplerende dagpenge fra den 8. januar 2003, idet hendes arbejdsgiver i
ansættelseskontrakten havde erklæret at se bort fra et opsigelsesvarsel, hvis
hun blev tilbudt beskæftigelse med en længere arbejdstid. Nævnet fandt, at
medlemmet på grund af denne bemærkning ikke kunne anses for at have haft et
opsigelsesvarsel, hvorfor hun ikke var omfattet af reglerne om indsendelse af
frigørelsesattest.
Nævnet bemærkede, at det af ansættelseskontrakten oplyste opsigelsesvarsel på
1
måned måtte anses for et betinget opsigelsesvarsel, og at det var
arbejdsgiverens udtalelse om muligheden for fratrædelse med omgående
virkning,
der var afgørende.
Til medlemmets klage over manglende partshøring bemærkede nævnet, at det var
uheldigt, at medlemmet ikke var partshørt, og at direktoratet ikke havde
været
i besiddelse af alle sagens akter. Disse forhold måtte imidlertid anses for
at
være blevet repareret ved ankenævnets behandling af sagen, hvor medlemmet
havde
haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger, som hun ikke tidligere
havde været bekendt med, ligesom direktoratet i brev af 7. juli 2003 havde
taget stilling til indholdet af medlemmets brev af 7. april 2003.
Endelig bemærkede ankenævnet, at nævnet ikke herudover havde kompetence til
at
tage stilling til a-kassens sagsabehandling, hvorfor nævnet ikke kunne
kommentere a-kassens sagsbehandling vedrørende medlemmets brev af 7. april
2003
og medlemmets tilbud om at møde op i a-kassen og ”genkende” den
pågældende
medarbejder. Nævnet bemærkede hertil, at nævnet ikke i øvrigt opfattede
medlemmets bemærkning omkring forholdene vedrørende brevet af 7. april 2003
som
en klage over a-kassens sagsbehandling, men blot som en konstatering af, at
direktoratet ikke havde haft alle sagens akter til rådighed under
sagsbehandlingen og en oplysning om, at a-kassen ikke havde besvaret
medlemmets
brev af 7. april 2003.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8.
januar 2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De havde ret til at få udbetalt supplerende dagpenge fra
den 8. januar 2003.
B E G R U N D
E L S E
Deres arbejdsgiver har i Deres ansættelseskontrakt –
uagtet at De i øvrigt har et opsigelsesvarsel på 1 måned, erklæret at ville
se
bort fra dette, hvis De blev tilbudt beskæftigelse med en længere arbejdstid.
De er således ikke omfattet af reglerne om indsendelse af frigørelsesattest,
idet De ikke kan anses for at have haft et opsigelsesvarsel.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at:
–
De ved Deres
indmeldelse i a-kassen den 27. juli 2001 blev korrekt vejledt om reglerne om
frigørelsesattest
og 10-dages-fristen,
–
De ifølge ansættelseskontrakt
af 5. juli 2002 blev ansat på Københavns Universitet som ekstern lektor i
perioden 1. september 2002 til 31. januar 2003,
–
det af Deres
ansættelseskontrakt af 5. juli 2002 fremgår, at De har 1 måneds
opsigelsesvarsel, men at universitetet vil se bort fra opsigelsesvarslet,
hvis
det godtgøres, at De kan overgå til anden beskæftigelse med længere
arbejdstid.
I sådanne tilfælde kan tiltrædelse ske med omgående virkning,
–
De meldte Dem ledig
den 8. januar 2003, idet der ikke var undervisning i januar 2003, hvorfor De
ikke havde nogen indtægt,
–
De ifølge eget
udsagn mødte op i a-kassen den 9. januar 2003 for at aflevere Deres
frigørelsesattest. Her fik De af en unavngiven sagsbehandler oplyst, at De
hellere skulle aflevere denne sammen med Deres ledighedserklæring, som skulle
afleveres inden 3 måneder,
–
De den 31. januar
2003 mødte op i a-kassen, hvor De efter eget udsagn talte med den samme
sagsbehandler, som De havde talt med ved Deres første henvendelse,
–
De den 31. januar
2003 afleverede Deres ledighedserklæring og Deres frigørelsesattest i
a-kassen,
–
a-kassen
efterfølgende traf afgørelse om, at De først havde ret til supplerende
dagpenge
fra den 31. januar 2003, idet 10-dages-fristen for indlevering af
frigørelsesattesten var overskredet,
–
a-kassen i
oversendelsesbrevet til direktoratet af 6. marts 2003 bemærkede, at det ikke
med sikkerhed kunne udelukkes, at situationen var som De havde beskrevet den,
men at a-kassens medarbejdere er bekendt med reglerne omkring
frigørelsesattest,
–
a-kassen den 2. juni
2003 og den 17. oktober 2003 har oplyst, at a-kassen ikke kan bekræfte at De
skulle være blevet sendt hjem igen med frigørelsesattesten den 9. januar
2003,
og at alle a-kassens medarbejdere er opmærksomme på reglerne omkring
frigørelsesattester
og 10-dages-fristen for indsendelse heraf, og at
–
De i brev af 7.
april 2003 til a-kassen tilbød at møde i a-kassen at møde op og udpege den
sagsbehandler,
som De i januar 2003 talte med.
Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få
supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få
dagpenge.
Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid
i
ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De i Deres
beskæftigelse på universitetet har arbejdet på nedsat tid, at De meldte Dem
ledig fra den 8. januar 2003, og at De ikke kan anses for at være omfattet af
et opsigelsesvarsel, idet det af Deres ansættelseskontrakt fremgår, at
fratrædelse
kan ske med omgående virkning, såfremt De skulle finde beskæftigelse med en
længere arbejdstid. Dette er uagtet, at det tillige fremgår, at De har et
opsigelsesvarsel på 1 måned. Nævnet finder, at dette varsel må anses for et
betinget opsigelsesvarsel, og at det er arbejdsgiverens udtalelse om
muligheden
for fratrædelse med omgående virkning, der er afgørende.
Ankenævnet skal til Deres klage vedrørende manglende partshøring
bemærke, at det er uheldigt, at De ikke er blevet partshørt over alle
oplysninger
i sagen, og at direktoratet ikke ved sin afgørelse var i besiddelse af alle
sagens dokumenter. Disse forhold må imidlertid anses for at være repareret
ved
ankenævnets behandling af sagen, hvor De har haft lejlighed for at udtale Dem
om de oplysninger, som De ikke tidligere har været bekendt med, ligesom
direktoratet i sit oversendelsesbrev til ankenævnet af 7. juli 2003 har taget
stilling til indholdet af Deres brev af 7. april 2003.
Ankenævnet skal endvidere bemærke, at ankenævnet ikke herudover
har kompetence til at tage stilling til a-kassens sagsbehandling, og
ankenævnet
kan således ikke kommentere a-kassens sagsbehandling vedrørende Deres brev af
7. april 2003 og Deres tilbud om at møde op i a-kassen og
”genkende” den
pågældende medarbejder. Det skal hertil bemærkes, at nævnet i øvrigt ikke har
opfattet Deres bemærkning omkring forholdene vedrørende dette brev som en
klage
over a-kassens sagsbehandling, men blot som en konstatering af, at
direktoratet
ikke har haft alle sagens akter til rådighed under sagsbehandlingen og en
oplysning om, at a-kassen ikke har besvaret Deres brev af 7. april 2003.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 58, stk. 1 og
§ 59, stk. 1, direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december
2000 om rådighed § 19, og direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8.
november 2001 om supplerende dagpenge § 1.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 2. juni 2003.
På ankenævnets vegne
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”De er i brev af 27. juli 2001 i forbindelse med optagelse i
a-kassen blevet vejledt i reglerne om frigørelsesattest, herunder
10-dages-fristen for indsendelse af denne.
Den 31. januar 2003 modtager a-kassen Deres ledighedserklæring.
Den 31. januar 2003 modtager a-kassen endvidere Deres
ansættelseskontrakt af 5. juli 2002 med indbygget frigørelsesattest. Af denne
fremgår det, at De er ansat som ekstern lektor ved Københavns Universitet fra
den 1. september 2002 til den 31. januar 2003. Det fremgår også af Deres
ansættelseskontrakt,
at De har et opsigelsesvarsel på en måned til den 1. i en måned. Videre
fremgår
det, at Deres arbejdsgiver er indforstået med at se bort fra
opsigelsesvarselet, hvis det kan godtgøres, at De overgår til anden
beskæftigelse med længere arbejdstid.
Den 11. februar 2003 træffer a-kassen afgørelse. A-kassen finder,
at De ikke kan modtage supplerende dagpenge før den 31. januar 2003, hvor
Deres
ansættelseskontrakt med frigørelsesmulighed er modtaget i a-kassen. Da De har
søgt om supplerende dagpenge fra den 8. januar 2003, kan De ikke få
supplerende
dagpenge fra den 8. januar 2003 til og med den 30. januar 2003.
A-kassen modtager Deres klage af 13. februar 2003. De oplyser, at
De erkender at 10-dages-fristen er overskredet, men ønsker alligevel at klage
over a-kassens afgørelse, idet De mener, at De har overskredet fristen, fordi
De er blevet vildledt af en medarbejder i a-kassen.
De oplyser videre, at De dagen efter De havde meldt Dem ledig på
Arbejdsformidlingen, mødte De op i a-kassen for at aflevere Deres
ledighedserklæring og frigørelsesattest. Imidlertidigt manglede der
oplysninger
på ledighedserklæringen og a-kassen oplyste Dem om, at De kunne indsende
ledighedserklæringen
i op til 3 måneder efter den dato, De var blevet tilmeldt på
Arbejdsformidlingen. De blev derfor enig med a-kasse medarbejderen om, at De
skulle indhente de manglende oplysninger og derefter vende tilbage til
a-kassen. De spurgte så, om a-kassen ville have en kopi af Deres
frigørelsesattest, men det blevet afslået og De blev oplyst om, at De ligeså
godt kunne aflevere alle papirerne i a-kassen samtidig.
De mener på baggrund af ovenstående at De er uforskyldt i at have
overskredet 10-dages-fristen.
Den 6. marts 2003 sender a-kassen Deres klage til direktoratet,
idet man fastholder afgørelsen.
A-kassen har ved oversendelsen bemærket, at a-kasse medarbejderne
er bekendt med reglerne omkring frigørelsesattest, men at det ikke med
sikkerhed kan udelukkes, at De har fået Deres frigørelsesattest med tilbage
for
at indsende den med Deres ledighedserklæring. A-kassen anmoder derfor
direktoratet om at se på sagen under hensyntagen hertil.
Den 27. marts 2003 hjemviser direktoratet sagen til a-kassen.
Den 23. april 2003 fremsender a-kassen Deres sag igen. A-kassen
har ved oversendelsen oplyst, at De den 27. juli 2001 er blevet vejledt i
reglerne om deltidsarbejde og frigørelsesattest. A-kassen har endvidere
vedlagt
a-kassens informationshæfte, som a-kassen har oplyst, at De har modtaget i
forbindelse
med optagelse i a-kassen. I informationshæftet er reglerne om supplerende
dagpenge også beskrevet.
Den 2. juni 2003 har a-kassen telefonisk oplyst, at a-kassen ikke
kan genkende Deres oplysning om, at De ved Deres henvendelse i a-kassen i
forbindelse med, at De meldte Dem ledig, fik oplyst at De skulle tage
frigørelsesattesten med hjem og først aflevere denne sammen med de manglende
oplysninger til Deres ledighedsag.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 2. juni 2003 denne afgørelse:
”De kan først få supplerende dagpenge fra den 31. januar 2003,
hvor a-kassen modtager Deres frigørelsesattest. De øvrige betingelser for ret
til dagpenge skal være opfyldt.
De kan ikke få supplerende dagpenge fra den 8. januar 2003 til og
med den 30. januar 2003.
Begrundelse
Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få
supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for
den
fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har
krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge,
når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis
medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.
Det fremgår af § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af
8. november 2001 om supplerende dagpenge og § 19, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1353 af 20 december 2000 om rådighed.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en
frigørelsesattest eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af
ansættelseskontrakten, jf. § 19, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse om
rådighed.
Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra
ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er a-kassen i
hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er
begyndt.
Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen,
kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt, jf.
§ 19, stk. 3, i nævnte bekendtgørelse om rådighed.
Direktoratet har lagt til grund, at De i henhold til
ansættelseskontrakt af 5. juli 2002 er ansat som ekstern lektor for perioden
fra
den 1. september 2002 til den 31. januar 2003, og at De har et
opsigelsesvarsel
på en måned til den 1. i en måned.
Direktoratet har videre lagt til grund, at De i henhold til
kontrakten er berettiget til med omgående virkning til at bringe
ansættelsesforholdet
til ophør, hvis det godtgøres, at De kan overgå til anden beskæftigelse med
en
længere arbejdstid.
Direktoratet har lagt vægt på, at De i brev af 27. juli 2001 i
forbindelse med optagelse i a-kassen, blev vejledt om reglerne om supplerende
dagpenge ved deltidsarbejde, herunder reglerne om frigørelsesattest og
10-dages-fristen for indsendelsen af denne.
Direktoratet har til sidst lagt vægt på, at Deres a-kasse ikke
modtog Deres ansættelseskontrakt med frigørelsesmulighed inden 10 dage efter,
at De meldte Dem ledig på Arbejdsformidlingen den 8. januar 2003”.
3. Klagen
til ankenævnet
De har den 27. juni 2003 klaget over direktoratets afgørelse.
De har anført følgende:
”Arbejdsdirektoratet lægger i sin afgørelse vægt på at XX A-kasse
ikke officielt modtog min frigørelsesattest inden 10-dagesfristens udløb.
Direktoratet ses ikke at forholde sig til mine oplysninger om sagen, nemlig
at
jeg rent faktisk afleverede min frigørelsesattest på XX rettidigt, og at det
var XX-medarbejderens afslag om at modtage attesten den pågældende dag, der
var
skyld i tidsfristens overskridelse.
Arbejdsdirektoratet ses heller ikke i sin afgørelse at forholde
sig til det faktum at XX overfor Arbejdsdirektoratet har givet to
modstridende
oplysninger, først at XX d. 6. marts 2003 meddeler at de ikke med sikkerhed
kan
udelukke at deres medarbejder har afslået at modtage min frigørelsesattest,
for
dernæst d. 2. juni 2003 at meddele at de ikke kan genkende mine oplysninger.
Jeg har d. 16. juni 2003 telefonisk fået oplyst af yy, medarbejder
på XX, at XX ikke ved hvem pågældende sagsbehandler er, men blot ikke kan
forestille sig at hun har vejledt mig i modstrid med reglerne.
De af Arbejdsdirektoratet tilgrundlagte argumenter for sagens
afgørelse ses derfor at være baseret på en af XX tydeligvis antaget, men på
ingen måde bevist, fremstilling af sagen.
Det skal desuden bemærkes at jeg under Arbejdsdirektoratets
sagsbehandling ikke er blevet partshørt i alle de i sagsfremstillingens
refererede oplysninger. Jeg har ikke modtaget kopi af brev fremsendt fra XX
til
Arbejdsdirektoratet d. 23. april 2003, og jeg er heller ikke blevet gjort
bekendt med de telefoniske oplysninger som Arbejdsdirektoratet har fået af XX
d. 2. juni 2003.
Det ses desuden ikke af sagsfremstillingen at Arbejdsdirektoratet har
modtaget kopi af mit brev fremsendt til XX d. 7. april 2003, hvori jeg
tilbyder
at identificere den medarbejder der afslog at modtage min frigørelsesattest.
XX
har i øvrigt ikke besvaret brevet. Arbejdsdirektoratet har således ikke haft
samtlige sagens akter til sin rådighed under sagsbehandlingen. Kopi af brevet
vedlægges her.”
4. Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 7. juli 2003 oversendt Deres klage til
Arbejdsmarkedets Ankenævn, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er
kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet har bemærket følgende:
”Til det i klagen anførte skal direktoratet bemærke, at
direktoratet den 7. marts 2003 fra a-kassen modtog medlemmets klage og
materiale i sagen, og at direktoratet i brev af 27. marts 2003 hjemviste
sagen
til ny behandling i a-kassen, hvilket direktoratet orienterede medlemmet (om:
AMAs tilføjelse) i brev af samme dato.
Direktoratet modtog herefter ved brev af 23. april 2003 igen sagen
fra a-kassen, hvilket direktoratet orienterede medlemmet om i brev af 29.
april
2003. Direktoratet var i den forbindelse ikke opmærksom på, at a-kassen ikke
havde orienteret medlemmet om, at sagen ikke igen var sendt til direktoratet.
Videre skal bemærkes, at direktoratet den 2. juni 2003 kontaktede
a-kassen telefonisk for at få oplyst fra hvilken dato, medlemmet havde meldt
sig ledig. Direktoratet bad også om a-kassens bemærkninger til medlemmets
oplysning om, at hun dagen efter, hun meldte sig ledig hos AF, mødte op i
a-kassen for at aflevere sin ledighedserklæring, og at hun havde sin
frigørelsesattest (ansættelseskontrakt) med, men fik oplyst, at hun kunne
aflevere denne sammen med de manglende oplysninger til ledighedserklæringen.
A-kassen oplyste, at man ikke fandt det sandsynligt, at medlemmet skulle være
blevet vejledt som oplyst, da alle medarbejdere er opmærksomme på reglerne om
frigørelsesattest og 10-dages-fristen for indsendelse af denne.
Direktoratet skal beklage, at direktoratet ikke har partshørt
medlemmet over disse oplysninger. Direktoratet finder dog ikke, at dette kan
føre til en anden vurdering, idet medlemmet nu har haft mulighed for at
kommentere a-kassens oplysninger. Der henvises til, at mange af a-kassens
medlemmer
har (undervisnings)arbejde på nedsat tid med frigørelsesattest eller
ansættelseskontrakt indeholdende frigørelsesmulighed. Det synes således ikke
sandsynligt, at a-kassen – i det omfang det har fremgået, at medlemmet
havde
arbejde på nedsat tid – har afvist at modtage en ansættelseskontrakt
(med
frigørelsesmulighed) vedrørende dette arbejde. A-kassen skal også bruge
kontrakten ved vurderingen af, hvordan arbejdet skal medføre fradrag i
dagpengene.
For så vidt angår medlemmets brev af 7. april 2003, som er sendt
til a-kassen og ikke til direktoratet, kan direktoratet oplyse, at
direktoratet
først nu har modtaget dette brev. Direktoratet finder imidlertid ikke, at
brevet indeholder oplysninger, som kan føre til en anden vurdering.”
5. Nyt
efter klagen
I brev af
14. oktober 2003
anmodede sekretariatet a-kassen om yderligere oplysninger i sagen.
I høringssvar af
17.
oktober 2003
oplyste a-kassen, at a-kassen fandt det lidet sandsynligt, at
De ved fremmøde i a-kassen den 9. januar 2003 skulle have fået Deres
frigørelsesattest med Dem igen. A-kassen bemærkede hertil, at alle
sagsbehandlere er opmærksomme på 10 dages fristen for at få supplerende
dagpenge.
A-kassen oplyste videre, at a-kassen ikke var i besiddelse af et
telefonnotat fra a-kassens samtale med direktoratet den 2. juni 2003.
Til Deres forslag om at møde i a-kassen for at udpege den
pågældende medarbejder har a-kassen bemærket, at a-kassen ikke finder, at en
sådan fremgangsmåde ville kunne have løst problemet, og at a-kassen mest
hælder
til, at De har misforstået den givne vejledning.
De blev gjort bekendt med a-kassens brev af 17. oktober 2003 ved
sekretariatets brev af
10. november 2003.
Sekretariatet kontaktede Dem den
2. december 2003
telefonisk, hvor De oplyste, at frigørelsesattesten
knyttede sig til Deres arbejdsforhold ved Københavns Universitet. De oplyste
videre, at Deres kontrakt godt nok løb indtil 31. januar 2003, men at der
ikke
var undervisning på universitetet i januar 2003, hvorfor De ikke havde noget
arbejde eller indtægt.
Endelig oplyste De, at De for nylig i a-kassen havde set den
pågældende medarbejder, som ekspederede Dem i a-kassen den 9. januar 2003 og
den 31. januar 2003.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september
2002:
§ 58.
Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet
fastsætte regler om
1)
udbetaling af
dagpenge for søgnehelligdage,
2)
retten til dagpenge
for et medlem,
a)
som under ledighed
har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller
b)
som er beskæftiget i
en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver
og
lønmodtagere,
3)
hvilken betydning
arbejde og indtægt skal have for størrelsen af
a)
dagpenge, der
udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1,
b)
dagpenge, der
udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2,
c)
overgangsydelse, der
udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt
d)
ydelser, der
udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om
børnepasningsorlov.
.
§ 59.
Når
et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig
arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.
Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende
uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.
Inden
for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden,
sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.
.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed:
§ 19.
Et
fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende
dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde,
normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav
på
et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når
arbejdsgiveren
erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde
med en længere arbejdstid.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,
fremgå
af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden
skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3.
Medlemmet
vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når
arbejdsgiverens
erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde underskrevet stand senest 10
hverdage
(eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at
medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge.
Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken
arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i 10-dages-fristen.
Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter
10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette
tidspunkt.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge:
§ 1.
Et
medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis
medlemmet
opfylder betingelserne for at få dagpenge.
Stk. 2.
Et
fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i
ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.
Stk. 3.
Et
deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige
arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før
ledigheden, jf. § 2, stk. 2.
Stk. 4.
Et medlem,
der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan
få
supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i
a-kassen.
Lignende dokumenter
- Vejledning om frigørelsesattest Retsinformation · 31. januar 2006
- Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning Retsinformation · 16. januar 2006
- Ny frigørelsesattest ikke nødvendig ved ændring fra midlertidig til fast ansættelse, ansættelsen var uafbrudt og vilkårene uændrede Retsinformation · 16. januar 2006
- Supplerende dagpenge Retsinformation · 14. maj 2002
- Supplerende dagpenge og for sent indgivet frigørelsesattest Retsinformation · 24. juli 2003
- Tilbagebetaling af supplerende dagpenge, manglende frigørelsesattest, a-kassens undersøgelsespligt Retsinformation · 23. februar 2008