Spring til indhold

Retsinformation

Medlem ikke omfattet af reglerne for indsendelse af frigørelsesattest, uagtet at det af hendes ansættelseskontrakt fremgik, at hun havde 1 måneds opsigelse

KEN nr 10407 af 09/01/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Medlem

ikke omfattet af reglerne for indsendelse af frigørelsesattest, uagtet at det

af hendes ansættelseskontrakt fremgik, at hun havde 1 måneds opsigelse

Resumé

Medlemmet meldte sig ledig den 8. januar 2003. Hun havde siden september

2002 undervist på universitetet. Af ansættelseskontrakten af 5. juli 2002

fremgik, at hun var ansat i perioden fra 1. september 2002 til 31. januar

2003.

Det fremgik videre, at der var 1 måneds opsigelsesvarsel fra hendes side, men

at universitetet ville se bort fra ansættelsesvarslet fra hendes side, hvis

det

var godtgjort, at hun kunne overgå til anden beskæftigelse med længere

arbejdstid. I sådanne tilfælde kunne fratrædelse ske med omgående virkning.

Uanset, at kontrakten løb frem til 31. januar 2003, var der ikke i januar

måned

undervisning, og medlemmet havde derfor ikke arbejde eller indtægt i denne

måned, hvorfor hun den 9. januar 2003, efter eget udsagn, mødte i a-kassen

for

at aflevere sine papirer, herunder ansættelseskontrakten.

Hun fik i a-kassen at vide, at hun hellere skulle aflevere denne sammen med

sin

ledighedserklæring, så det hele blev afleveret samtidig, og at

ledighedserklæringen

skulle afleveres inden 3 måneder.

Den 31. januar 2003 mødte medlemmet igen op i a-kassen, hvor hun ifølge eget

udsagn talte med den samme a-kassemedarbejder.

Medlemmet afleverede således alle papirer i a-kassen den 31. januar. A-kassen

traf efterfølgende den 11. februar 2003 om, at 10-dages fristen for

aflevering

af frigørelsesattest var overskredet, hvorfor medlemmet ikke havde ret til

Læs alt

supplerende dagpenge før den 31. januar 2003.

I klagen til direktoratet anførte medlemmet, at hun var blevet vildledt af

a-kassemedarbejderen, og at denne afslog at modtage frigørelsesattesten den

9.

januar 2003.

I oversendelsesbrevet til direktoratet den 6. marts 2003 skrev a-kassen, at

det

ikke med sikkerhed kunne udelukkes, at situationen havde været som medlemmet

beskrev den.

Direktoratet hjemviste i første omgang sagen til a-kassen på grund af

manglende

oplysninger. A-kassen fremsendte de ønskede oplysninger i brev af 23. april

2003. Medlemmet blev ikke oplyst herom.

Den 2. juni 2003 oplyste a-kassen telefonisk til direktoratet, at a-kassen

ikke

kunne bekræfte forløbet, sådan som medlemmet havde beskrevet det, og at alle

medarbejdere

var opmærksomme på 10-dages fristen og frigørelsesattester. Medlemmet blev

ikke

oplyst herom.

Direktoratet traf den 2. juni 2003 afgørelse om, at medlemmet først kunne

modtage supplerende dagpenge fra 31. januar 2003, hvor frigørelsesattesten

blev

modtaget. Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet i juli 2001 blev vejledt

om

reglerne om frigørelsesattest.

I sin klage over direktoratets afgørelse anførte medlemmet, at hun ikke var

blevet partshørt over a-kassens brev af 23. april 2003 og a-kassens

oplysninger

givet til direktoratet den 2. juni 2003 pr. telefon.

Medlemmet vedlagde endvidere en kopi af et brev af 7. april 2003, hvori hun

tilbød at komme ind i a-kassen og identificere den a-kassemedarbejder, som

hun

talte med i januar 2003. Medlemmet henviste til, at det ikke af direktoratets

sagsfremstilling fremgik, at dette brev var indgået i sagen.

Arbejdsdirektoratet bemærkede i oversendelsesbrev af 7. juli 2003, at

direktoratet ikke før havde set medlemmets brev af 7. april 2003. Brevet var

således ikke indgået i direktoratets sagsbehandling. Direktoratet bemærkede,

at

direktoratet ikke fandt, at brevet indeholdt oplysninger, som kunne føre til

en

anden vurdering.

Direktoratet beklagede den manglende partshøring, men fandt ikke at dette

kunne

føre til en anden vurdering. Direktoratet henviste til, at medlemmet nu havde

haft mulighed til at kommentere a-kassens oplysninger.

Ankenævnet traf den 9. januar 2004 afgørelse om, at medlemmet havde ret til

supplerende dagpenge fra den 8. januar 2003, idet hendes arbejdsgiver i

ansættelseskontrakten havde erklæret at se bort fra et opsigelsesvarsel, hvis

hun blev tilbudt beskæftigelse med en længere arbejdstid. Nævnet fandt, at

medlemmet på grund af denne bemærkning ikke kunne anses for at have haft et

opsigelsesvarsel, hvorfor hun ikke var omfattet af reglerne om indsendelse af

frigørelsesattest.

Nævnet bemærkede, at det af ansættelseskontrakten oplyste opsigelsesvarsel på

1

måned måtte anses for et betinget opsigelsesvarsel, og at det var

arbejdsgiverens udtalelse om muligheden for fratrædelse med omgående

virkning,

der var afgørende.

Til medlemmets klage over manglende partshøring bemærkede nævnet, at det var

uheldigt, at medlemmet ikke var partshørt, og at direktoratet ikke havde

været

i besiddelse af alle sagens akter. Disse forhold måtte imidlertid anses for

at

være blevet repareret ved ankenævnets behandling af sagen, hvor medlemmet

havde

haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger, som hun ikke tidligere

havde været bekendt med, ligesom direktoratet i brev af 7. juli 2003 havde

taget stilling til indholdet af medlemmets brev af 7. april 2003.

Endelig bemærkede ankenævnet, at nævnet ikke herudover havde kompetence til

at

tage stilling til a-kassens sagsabehandling, hvorfor nævnet ikke kunne

kommentere a-kassens sagsbehandling vedrørende medlemmets brev af 7. april

2003

og medlemmets tilbud om at møde op i a-kassen og ”genkende” den

pågældende

medarbejder. Nævnet bemærkede hertil, at nævnet ikke i øvrigt opfattede

medlemmets bemærkning omkring forholdene vedrørende brevet af 7. april 2003

som

en klage over a-kassens sagsbehandling, men blot som en konstatering af, at

direktoratet ikke havde haft alle sagens akter til rådighed under

sagsbehandlingen og en oplysning om, at a-kassen ikke havde besvaret

medlemmets

brev af 7. april 2003.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8.

januar 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De havde ret til at få udbetalt supplerende dagpenge fra

den 8. januar 2003.

B E G R U N D

E L S E

Deres arbejdsgiver har i Deres ansættelseskontrakt –

uagtet at De i øvrigt har et opsigelsesvarsel på 1 måned, erklæret at ville

se

bort fra dette, hvis De blev tilbudt beskæftigelse med en længere arbejdstid.

De er således ikke omfattet af reglerne om indsendelse af frigørelsesattest,

idet De ikke kan anses for at have haft et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at:

–

De ved Deres

indmeldelse i a-kassen den 27. juli 2001 blev korrekt vejledt om reglerne om

frigørelsesattest

og 10-dages-fristen,

–

De ifølge ansættelseskontrakt

af 5. juli 2002 blev ansat på Københavns Universitet som ekstern lektor i

perioden 1. september 2002 til 31. januar 2003,

–

det af Deres

ansættelseskontrakt af 5. juli 2002 fremgår, at De har 1 måneds

opsigelsesvarsel, men at universitetet vil se bort fra opsigelsesvarslet,

hvis

det godtgøres, at De kan overgå til anden beskæftigelse med længere

arbejdstid.

I sådanne tilfælde kan tiltrædelse ske med omgående virkning,

–

De meldte Dem ledig

den 8. januar 2003, idet der ikke var undervisning i januar 2003, hvorfor De

ikke havde nogen indtægt,

–

De ifølge eget

udsagn mødte op i a-kassen den 9. januar 2003 for at aflevere Deres

frigørelsesattest. Her fik De af en unavngiven sagsbehandler oplyst, at De

hellere skulle aflevere denne sammen med Deres ledighedserklæring, som skulle

afleveres inden 3 måneder,

–

De den 31. januar

2003 mødte op i a-kassen, hvor De efter eget udsagn talte med den samme

sagsbehandler, som De havde talt med ved Deres første henvendelse,

–

De den 31. januar

2003 afleverede Deres ledighedserklæring og Deres frigørelsesattest i

a-kassen,

–

a-kassen

efterfølgende traf afgørelse om, at De først havde ret til supplerende

dagpenge

fra den 31. januar 2003, idet 10-dages-fristen for indlevering af

frigørelsesattesten var overskredet,

–

a-kassen i

oversendelsesbrevet til direktoratet af 6. marts 2003 bemærkede, at det ikke

med sikkerhed kunne udelukkes, at situationen var som De havde beskrevet den,

men at a-kassens medarbejdere er bekendt med reglerne omkring

frigørelsesattest,

–

a-kassen den 2. juni

2003 og den 17. oktober 2003 har oplyst, at a-kassen ikke kan bekræfte at De

skulle være blevet sendt hjem igen med frigørelsesattesten den 9. januar

2003,

og at alle a-kassens medarbejdere er opmærksomme på reglerne omkring

frigørelsesattester

og 10-dages-fristen for indsendelse heraf, og at

–

De i brev af 7.

april 2003 til a-kassen tilbød at møde i a-kassen at møde op og udpege den

sagsbehandler,

som De i januar 2003 talte med.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få

supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få

dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid

i

ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De i Deres

beskæftigelse på universitetet har arbejdet på nedsat tid, at De meldte Dem

ledig fra den 8. januar 2003, og at De ikke kan anses for at være omfattet af

et opsigelsesvarsel, idet det af Deres ansættelseskontrakt fremgår, at

fratrædelse

kan ske med omgående virkning, såfremt De skulle finde beskæftigelse med en

længere arbejdstid. Dette er uagtet, at det tillige fremgår, at De har et

opsigelsesvarsel på 1 måned. Nævnet finder, at dette varsel må anses for et

betinget opsigelsesvarsel, og at det er arbejdsgiverens udtalelse om

muligheden

for fratrædelse med omgående virkning, der er afgørende.

Ankenævnet skal til Deres klage vedrørende manglende partshøring

bemærke, at det er uheldigt, at De ikke er blevet partshørt over alle

oplysninger

i sagen, og at direktoratet ikke ved sin afgørelse var i besiddelse af alle

sagens dokumenter. Disse forhold må imidlertid anses for at være repareret

ved

ankenævnets behandling af sagen, hvor De har haft lejlighed for at udtale Dem

om de oplysninger, som De ikke tidligere har været bekendt med, ligesom

direktoratet i sit oversendelsesbrev til ankenævnet af 7. juli 2003 har taget

stilling til indholdet af Deres brev af 7. april 2003.

Ankenævnet skal endvidere bemærke, at ankenævnet ikke herudover

har kompetence til at tage stilling til a-kassens sagsbehandling, og

ankenævnet

kan således ikke kommentere a-kassens sagsbehandling vedrørende Deres brev af

7. april 2003 og Deres tilbud om at møde op i a-kassen og

”genkende” den

pågældende medarbejder. Det skal hertil bemærkes, at nævnet i øvrigt ikke har

opfattet Deres bemærkning omkring forholdene vedrørende dette brev som en

klage

over a-kassens sagsbehandling, men blot som en konstatering af, at

direktoratet

ikke har haft alle sagens akter til rådighed under sagsbehandlingen og en

oplysning om, at a-kassen ikke har besvaret Deres brev af 7. april 2003.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 58, stk. 1 og

§ 59, stk. 1, direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december

2000 om rådighed § 19, og direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8.

november 2001 om supplerende dagpenge § 1.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 2. juni 2003.

På ankenævnets vegne

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”De er i brev af 27. juli 2001 i forbindelse med optagelse i

a-kassen blevet vejledt i reglerne om frigørelsesattest, herunder

10-dages-fristen for indsendelse af denne.

Den 31. januar 2003 modtager a-kassen Deres ledighedserklæring.

Den 31. januar 2003 modtager a-kassen endvidere Deres

ansættelseskontrakt af 5. juli 2002 med indbygget frigørelsesattest. Af denne

fremgår det, at De er ansat som ekstern lektor ved Københavns Universitet fra

den 1. september 2002 til den 31. januar 2003. Det fremgår også af Deres

ansættelseskontrakt,

at De har et opsigelsesvarsel på en måned til den 1. i en måned. Videre

fremgår

det, at Deres arbejdsgiver er indforstået med at se bort fra

opsigelsesvarselet, hvis det kan godtgøres, at De overgår til anden

beskæftigelse med længere arbejdstid.

Den 11. februar 2003 træffer a-kassen afgørelse. A-kassen finder,

at De ikke kan modtage supplerende dagpenge før den 31. januar 2003, hvor

Deres

ansættelseskontrakt med frigørelsesmulighed er modtaget i a-kassen. Da De har

søgt om supplerende dagpenge fra den 8. januar 2003, kan De ikke få

supplerende

dagpenge fra den 8. januar 2003 til og med den 30. januar 2003.

A-kassen modtager Deres klage af 13. februar 2003. De oplyser, at

De erkender at 10-dages-fristen er overskredet, men ønsker alligevel at klage

over a-kassens afgørelse, idet De mener, at De har overskredet fristen, fordi

De er blevet vildledt af en medarbejder i a-kassen.

De oplyser videre, at De dagen efter De havde meldt Dem ledig på

Arbejdsformidlingen, mødte De op i a-kassen for at aflevere Deres

ledighedserklæring og frigørelsesattest. Imidlertidigt manglede der

oplysninger

på ledighedserklæringen og a-kassen oplyste Dem om, at De kunne indsende

ledighedserklæringen

i op til 3 måneder efter den dato, De var blevet tilmeldt på

Arbejdsformidlingen. De blev derfor enig med a-kasse medarbejderen om, at De

skulle indhente de manglende oplysninger og derefter vende tilbage til

a-kassen. De spurgte så, om a-kassen ville have en kopi af Deres

frigørelsesattest, men det blevet afslået og De blev oplyst om, at De ligeså

godt kunne aflevere alle papirerne i a-kassen samtidig.

De mener på baggrund af ovenstående at De er uforskyldt i at have

overskredet 10-dages-fristen.

Den 6. marts 2003 sender a-kassen Deres klage til direktoratet,

idet man fastholder afgørelsen.

A-kassen har ved oversendelsen bemærket, at a-kasse medarbejderne

er bekendt med reglerne omkring frigørelsesattest, men at det ikke med

sikkerhed kan udelukkes, at De har fået Deres frigørelsesattest med tilbage

for

at indsende den med Deres ledighedserklæring. A-kassen anmoder derfor

direktoratet om at se på sagen under hensyntagen hertil.

Den 27. marts 2003 hjemviser direktoratet sagen til a-kassen.

Den 23. april 2003 fremsender a-kassen Deres sag igen. A-kassen

har ved oversendelsen oplyst, at De den 27. juli 2001 er blevet vejledt i

reglerne om deltidsarbejde og frigørelsesattest. A-kassen har endvidere

vedlagt

a-kassens informationshæfte, som a-kassen har oplyst, at De har modtaget i

forbindelse

med optagelse i a-kassen. I informationshæftet er reglerne om supplerende

dagpenge også beskrevet.

Den 2. juni 2003 har a-kassen telefonisk oplyst, at a-kassen ikke

kan genkende Deres oplysning om, at De ved Deres henvendelse i a-kassen i

forbindelse med, at De meldte Dem ledig, fik oplyst at De skulle tage

frigørelsesattesten med hjem og først aflevere denne sammen med de manglende

oplysninger til Deres ledighedsag.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 2. juni 2003 denne afgørelse:

”De kan først få supplerende dagpenge fra den 31. januar 2003,

hvor a-kassen modtager Deres frigørelsesattest. De øvrige betingelser for ret

til dagpenge skal være opfyldt.

De kan ikke få supplerende dagpenge fra den 8. januar 2003 til og

med den 30. januar 2003.

Begrundelse

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få

supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for

den

fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har

krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge,

når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis

medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Det fremgår af § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af

8. november 2001 om supplerende dagpenge og § 19, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1353 af 20 december 2000 om rådighed.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en

frigørelsesattest eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af

ansættelseskontrakten, jf. § 19, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse om

rådighed.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra

ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er a-kassen i

hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er

begyndt.

Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen,

kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt, jf.

§ 19, stk. 3, i nævnte bekendtgørelse om rådighed.

Direktoratet har lagt til grund, at De i henhold til

ansættelseskontrakt af 5. juli 2002 er ansat som ekstern lektor for perioden

fra

den 1. september 2002 til den 31. januar 2003, og at De har et

opsigelsesvarsel

på en måned til den 1. i en måned.

Direktoratet har videre lagt til grund, at De i henhold til

kontrakten er berettiget til med omgående virkning til at bringe

ansættelsesforholdet

til ophør, hvis det godtgøres, at De kan overgå til anden beskæftigelse med

en

længere arbejdstid.

Direktoratet har lagt vægt på, at De i brev af 27. juli 2001 i

forbindelse med optagelse i a-kassen, blev vejledt om reglerne om supplerende

dagpenge ved deltidsarbejde, herunder reglerne om frigørelsesattest og

10-dages-fristen for indsendelsen af denne.

Direktoratet har til sidst lagt vægt på, at Deres a-kasse ikke

modtog Deres ansættelseskontrakt med frigørelsesmulighed inden 10 dage efter,

at De meldte Dem ledig på Arbejdsformidlingen den 8. januar 2003”.

3. Klagen

til ankenævnet

De har den 27. juni 2003 klaget over direktoratets afgørelse.

De har anført følgende:

”Arbejdsdirektoratet lægger i sin afgørelse vægt på at XX A-kasse

ikke officielt modtog min frigørelsesattest inden 10-dagesfristens udløb.

Direktoratet ses ikke at forholde sig til mine oplysninger om sagen, nemlig

at

jeg rent faktisk afleverede min frigørelsesattest på XX rettidigt, og at det

var XX-medarbejderens afslag om at modtage attesten den pågældende dag, der

var

skyld i tidsfristens overskridelse.

Arbejdsdirektoratet ses heller ikke i sin afgørelse at forholde

sig til det faktum at XX overfor Arbejdsdirektoratet har givet to

modstridende

oplysninger, først at XX d. 6. marts 2003 meddeler at de ikke med sikkerhed

kan

udelukke at deres medarbejder har afslået at modtage min frigørelsesattest,

for

dernæst d. 2. juni 2003 at meddele at de ikke kan genkende mine oplysninger.

Jeg har d. 16. juni 2003 telefonisk fået oplyst af yy, medarbejder

på XX, at XX ikke ved hvem pågældende sagsbehandler er, men blot ikke kan

forestille sig at hun har vejledt mig i modstrid med reglerne.

De af Arbejdsdirektoratet tilgrundlagte argumenter for sagens

afgørelse ses derfor at være baseret på en af XX tydeligvis antaget, men på

ingen måde bevist, fremstilling af sagen.

Det skal desuden bemærkes at jeg under Arbejdsdirektoratets

sagsbehandling ikke er blevet partshørt i alle de i sagsfremstillingens

refererede oplysninger. Jeg har ikke modtaget kopi af brev fremsendt fra XX

til

Arbejdsdirektoratet d. 23. april 2003, og jeg er heller ikke blevet gjort

bekendt med de telefoniske oplysninger som Arbejdsdirektoratet har fået af XX

d. 2. juni 2003.

Det ses desuden ikke af sagsfremstillingen at Arbejdsdirektoratet har

modtaget kopi af mit brev fremsendt til XX d. 7. april 2003, hvori jeg

tilbyder

at identificere den medarbejder der afslog at modtage min frigørelsesattest.

XX

har i øvrigt ikke besvaret brevet. Arbejdsdirektoratet har således ikke haft

samtlige sagens akter til sin rådighed under sagsbehandlingen. Kopi af brevet

vedlægges her.”

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 7. juli 2003 oversendt Deres klage til

Arbejdsmarkedets Ankenævn, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er

kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har bemærket følgende:

”Til det i klagen anførte skal direktoratet bemærke, at

direktoratet den 7. marts 2003 fra a-kassen modtog medlemmets klage og

materiale i sagen, og at direktoratet i brev af 27. marts 2003 hjemviste

sagen

til ny behandling i a-kassen, hvilket direktoratet orienterede medlemmet (om:

AMAs tilføjelse) i brev af samme dato.

Direktoratet modtog herefter ved brev af 23. april 2003 igen sagen

fra a-kassen, hvilket direktoratet orienterede medlemmet om i brev af 29.

april

2003. Direktoratet var i den forbindelse ikke opmærksom på, at a-kassen ikke

havde orienteret medlemmet om, at sagen ikke igen var sendt til direktoratet.

Videre skal bemærkes, at direktoratet den 2. juni 2003 kontaktede

a-kassen telefonisk for at få oplyst fra hvilken dato, medlemmet havde meldt

sig ledig. Direktoratet bad også om a-kassens bemærkninger til medlemmets

oplysning om, at hun dagen efter, hun meldte sig ledig hos AF, mødte op i

a-kassen for at aflevere sin ledighedserklæring, og at hun havde sin

frigørelsesattest (ansættelseskontrakt) med, men fik oplyst, at hun kunne

aflevere denne sammen med de manglende oplysninger til ledighedserklæringen.

A-kassen oplyste, at man ikke fandt det sandsynligt, at medlemmet skulle være

blevet vejledt som oplyst, da alle medarbejdere er opmærksomme på reglerne om

frigørelsesattest og 10-dages-fristen for indsendelse af denne.

Direktoratet skal beklage, at direktoratet ikke har partshørt

medlemmet over disse oplysninger. Direktoratet finder dog ikke, at dette kan

føre til en anden vurdering, idet medlemmet nu har haft mulighed for at

kommentere a-kassens oplysninger. Der henvises til, at mange af a-kassens

medlemmer

har (undervisnings)arbejde på nedsat tid med frigørelsesattest eller

ansættelseskontrakt indeholdende frigørelsesmulighed. Det synes således ikke

sandsynligt, at a-kassen – i det omfang det har fremgået, at medlemmet

havde

arbejde på nedsat tid – har afvist at modtage en ansættelseskontrakt

(med

frigørelsesmulighed) vedrørende dette arbejde. A-kassen skal også bruge

kontrakten ved vurderingen af, hvordan arbejdet skal medføre fradrag i

dagpengene.

For så vidt angår medlemmets brev af 7. april 2003, som er sendt

til a-kassen og ikke til direktoratet, kan direktoratet oplyse, at

direktoratet

først nu har modtaget dette brev. Direktoratet finder imidlertid ikke, at

brevet indeholder oplysninger, som kan føre til en anden vurdering.”

5. Nyt

efter klagen

I brev af

14. oktober 2003

anmodede sekretariatet a-kassen om yderligere oplysninger i sagen.

I høringssvar af

17.

oktober 2003

oplyste a-kassen, at a-kassen fandt det lidet sandsynligt, at

De ved fremmøde i a-kassen den 9. januar 2003 skulle have fået Deres

frigørelsesattest med Dem igen. A-kassen bemærkede hertil, at alle

sagsbehandlere er opmærksomme på 10 dages fristen for at få supplerende

dagpenge.

A-kassen oplyste videre, at a-kassen ikke var i besiddelse af et

telefonnotat fra a-kassens samtale med direktoratet den 2. juni 2003.

Til Deres forslag om at møde i a-kassen for at udpege den

pågældende medarbejder har a-kassen bemærket, at a-kassen ikke finder, at en

sådan fremgangsmåde ville kunne have løst problemet, og at a-kassen mest

hælder

til, at De har misforstået den givne vejledning.

De blev gjort bekendt med a-kassens brev af 17. oktober 2003 ved

sekretariatets brev af

10. november 2003.

Sekretariatet kontaktede Dem den

2. december 2003

telefonisk, hvor De oplyste, at frigørelsesattesten

knyttede sig til Deres arbejdsforhold ved Københavns Universitet. De oplyste

videre, at Deres kontrakt godt nok løb indtil 31. januar 2003, men at der

ikke

var undervisning på universitetet i januar 2003, hvorfor De ikke havde noget

arbejde eller indtægt.

Endelig oplyste De, at De for nylig i a-kassen havde set den

pågældende medarbejder, som ekspederede Dem i a-kassen den 9. januar 2003 og

den 31. januar 2003.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002:

§ 58.

Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet

fastsætte regler om

1)

udbetaling af

dagpenge for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge

for et medlem,

a)

som under ledighed

har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i

en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver

og

lønmodtagere,

3)

hvilken betydning

arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge, der

udbetales efter § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1,

b)

dagpenge, der

udbetales efter § 52 a, stk. 2, eller § 55, stk. 2,

c)

overgangsydelse, der

udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

d)

ydelser, der

udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om

børnepasningsorlov.

.

§ 59.

Når

et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig

arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende

uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden

for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden,

sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed:

§ 19.

Et

fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende

dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde,

normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav

på

et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når

arbejdsgiveren

erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde

med en længere arbejdstid.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest,

fremgå

af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden

skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3.

Medlemmet

vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når

arbejdsgiverens

erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde underskrevet stand senest 10

hverdage

(eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at

medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge.

Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken

arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i 10-dages-fristen.

Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter

10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette

tidspunkt.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge:

§ 1.

Et

medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis

medlemmet

opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2.

Et

fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i

ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3.

Et

deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige

arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før

ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4.

Et medlem,

der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan

få

supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i

a-kassen.

Lignende dokumenter