Annullation af efterlønsbevis - medlemsanciennietet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Annullation
af efterlønsbevis - medlemsanciennietet
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. februar
2004.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke til ret efterløn på grundlag af
efterlønsbevis af 6. juni 2002 med virkning fra den 16. januar 2002.
Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De blev optaget som
nyt medlem i ... den 5. september 1994 med overflytning til ... den 19.
januar
1998, og at De havde et medlemskab i islandsk a-kasse fra den 16. januar 1992
til den 4. september 1994.
De opfylder ikke betingelser for ret til efterløn inden Deres 67.
år, da De ikke har et uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, jf.
arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2, idet man ikke kan
medregne Deres islandske medlemsperiode, da De ikke i mindst 1 år forud for
forsikringsperioden i Island havde været forsikret i en dansk a-kasse.
De opfylder heller ikke kravet om en medlemskabspriode på 20 år
inden for de sidste 25 år, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a,
stk. 3.
Der er ikke mulighed for at dispensere fra manglende opfyldelse af
anciennintetskravene, idet dispensationsreglen i
arbejdsløshedsforiskringslovens
§ 74 a, stk. 4, kun vedrører dispensation fra manglende opfyldelse
af
uafbrudthedskravet.
Efterlønsbeviset er et dokument, som orienterer medlemmet om
garanti for ret til efterløn uanset rådighed, og ret til efterløn på grundlag
af mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på det tidspunkt hvor
Læs alt
efterlønsbeviset fik virkning. Herudover er efterlønsbeviset en kasses
afgørelse om ret til efterløn.
Efterlønsbeviset lider af en retlig væsentlig indholdsmangel og
dette medfører efter den forvaltningsretlige teori som udgangspunkt at
efterlønsbeviset er ugyldigt. Efterlønsbeviset kan dog opretholdes, hvis der
foreligger særlige omstændigheder, der kan føre til, at
efterlønsbeviset/afgørelsen opretholdes som gyldig. Dette skal vurderes under
hensyntagen til, om der er tale om en begunstigende forvaltningsakt,
medlemmets
god tro, fejlens grovhed og hvilket indrettelseshensyn, der er at tage til
medlemmet.
Ved vurderingen af om efterlønsbeviset kan opretholdes efter sit
indhold på trods af fejlen, lægger ankenævnet vægt på, at kassen konstaterede
fejlen ved brev af 3. september 2002, hvor De fik meddelelse om, at der var
opstået tvivl om Deres ret til efterlønsbevis, samt at De den 18. november
2002
fik meddelelse om, at De ikke havde ret til efterlønsbevis, fordi De ikke
opfyldte
kravene for ret til efterløn.
Endvidere lægger ankenævnet vægt på, at kassen ved at udstede
efterlønsbevis til Dem, selv om De ikke opfylder kravet om 10 års uafbrudt
medlemsskab
fra den 31. marts 1992 til mindst Deres fyldte 60. år, har begået så grov en
fejl, at der ikke er grundlag for at opretholde efterlønsbeviset som gyldigt.
Hvis De herefter mener, at De har lidt et tab på grund af
a-kassens fejl, må ankenævnet henvise Dem til at rejse sag herom ved de
almindelige domstole.
Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a,
stk. 2 - 4, § 74 b, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af
25.. juni 2001, og § 4, stk. 2, i Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse
nr. 404 af 18. maj 2001om ret til efterløn for medlemmer, der har haft
forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne.
Ankenævnet tiltræder herefter direktoratets afgørelse af 17.
september 2003.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
” Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den 7. juni 1999.
I brev af 3. september 2002 har Deres lokale a-kasse henvendt sig
skriftligt til Dem med oplysning om, at De er udtaget til intern
stikprøvekontrol. Ved gennemgangen af Deres papirer er der opstået tvivl om,
hvorvidt De har ret til efterlønsbevis/efterløn.
Afdelingen vil samtidig gerne have oplyst, om De har været medlem
af en dansk a-kasse umiddelbart før Deres islandske medlemskab fra den 16.
januar
1992 og i bekræftende fald, hvor og i hvilken periode.
Sagen er overgivet til hovedforbundet.
Samme dato beder afdelingen hovedledelsen om at undersøge, om De
har ret til efterløn.
Ved brev af 5. september 2002 orienterer afdelingen hovedledelsen
om, at De har været i afdelingen og afgivet følgende oplysninger:
–
Som 18-årig rejste
De til Island og var senere i Danmark i en periode og arbejdede fra 1. januar
1961 til april 1962 som hjemmehjælper ansat i Hvidvore kommune. De har
desuden
også været ansat på en systue i Hvidovre i ca. 2 måneder, men De erindrer
ikke,
om De var medlem af en a-kasse på daværende tidspunkt.
–
Tilbage i Island var
De selvstændig, men der findes ingen a-kasse for selvstændige
erhvervsdrivende
i Island, og fra 1987 arbejdede De som lønmodtager og blev fastansat fra
september 1989 og blev derpå optaget i en a-kasse.
I telefonnotat af 13. september 2002 fremgår det, således at en
sagsbehandler i hovedledelsen har kontaktet afdelingen telefonisk, idet
vedkommende
ikke kunne »finde hoved og hale« i medlemsperioderne fra ... og har i den
forbindelse anmodet ... om at redegøre, hvilken periode De har været medlem
hos
dem, og om De evt. arbejdede i Island for en dansk arbejdsgiver.
Sagsbehandleren har også noteret, at det skal undersøges, hvorvidt De har 1
års
medlemskab af en dansk a-kasse umiddelbart før, De rejste til Island.
Hovedledelsen rykker afdelingen med brev af 30. september 2002.
Hovedledelsen henviser til ovennævnte telefonnotat af 13. september 2002.
Den 2. oktober 2002 har afdelingen rykket ... for svar på
anmodning om en ny blanket (AR 287).
Den 25. oktober 2002 har afdelingen sendt en rykker ang. blanket
AR 287.
Med brev af 28. oktober 2002 har ... besvaret afdelingens rykker
af den 25. oktober 2002.
... fremfører bl.a., at De er indmeldt hos ... fra den 5.
september 1994 og fraflyttet med sidste dag den 18. januar 1998, jf. blanket
AR
287 dateret den 7. juni 2002. ... fremhæver, at Deres første danske
forsikringsperiode var hos dem.
Med hensyn til medlemsperioder i Island, har ... registreret et
indmeldelsestidspunkt som værende den 16. januar 1992 ud fra blanket E 301,
som... har modtaget i forbindelse med Deres optagelse i kassen i 1994.
Blanketten
er underskrevet den 20. september 1994, så datoerne i rubrik 3.1 er ikke
korrekte. ... har bedt om en ny blanket E 301 fra Island, som de på daværende
tidspunkt ikke har modtaget. ... videresender den udfyldte blanket til
afdelingen,
når de modtager den.
I brev af 5. november 2002 bekræfter afdelingen, at den har
modtaget en ny blanket E 301 den 4. november 2002, men de gør opmærksom på,
at
det var en ny blanket AR 287, afdelingen bad om. Afdelingen har derfor
anmodet... om at fremsende den ønskede blanket snarest muligt.
I notat af 7. november 2002 fra hovedledelsen er Deres
medlemsperioder opgjort og det bliver konkluderet, at da De ikke har været
medlem af en a-kasse umiddelbart før overflytning til Island, skal De opfylde
20 år inden for 25 år ved overgang til efterløn, da De er nyindmeldt den 5.
september 1994, og at afdelingen skal træffe en afgørelse til Dem herom.
Medlemsperioderne er opgjort på følgende måde:
Perioder i Danmark
01.01.61 - april 1962
(Perioden kan ikke bruges)
Perioder i Island
01.01.89 - 28.02.90
(... har rekvireret ny AR 301)
Perioder i Island
01.01.92 - 31.08.94
Perioder i ...
05.09.94 - 18.01.98
(Ny AR 287 fra ...)
Periode i ...
19.01.98 -
På baggrund af de forkerte oplysninger ... i første
omgang er kommet med, har afdelingen indtastet, at De er nyindmeldt pr. 16.
januar 1992, hvor De kunne have opfyldt kravet om 10 års medlemskab inden for
de seneste 15 år.
... har derfor oplyst enslydende perioder i en dansk a-kasse
og i
Island. Begrundelsen for afdelingens udstedelse af efterlønsbevis er »faldet
til jorden«.
I brev af 18. november 2002 henviser Deres afdeling til a-kassens
tidligere brev af 3. september 2002 om, at der var opstået tvivl om Deres ret
til efterlønsbevis/efterløn.
I forlængelse heraf træffer a-kassen således afgørelse om, at
efter de nye oplysninger om Deres medlemskab, har De ikke ret til
efterlønsbevis/efterløn.
Den 4. december 2002 har De sendt en foreløbig klage, hvori De
oplyser, at der kommer nærmere oplysninger senere.
A-kassen kvitterer med brev af 5. december 2002 om, at de har
modtaget Deres foreløbige klage, men at de ikke foretager sig yderligere i
sagen, før de har hørt fra Dem igen.
Med brev af 19. december 2002 fremsender De således den ventede
klage. I klagen anfører De bl.a., at De finder det fuldstændig urimeligt, at
De
ikke kan få efterløn. Der er udstedt efterlønsbevis, og De har siden Deres
tilbagekomst
til Danmark haft en forventning om at kunne gå på efterløn.
Fra ... har De ved ankomsten til Danmark overført Deres a-kasse
anciennitet fra Island, hvor De blev meldt ind i september 1989. De oplyste
Dem
om dengang, at De ville kunne gå på efterløn i 2002, når De havde været
medlem
af en a-kasse i 10 år regnet fra 1992.
Den 6. juni 2002 får De tilsendt et efterlønsbevis gældende pr. den
16. januar 2002.
Dernæst bliver De udtaget til en intern stikprøvekontrol, som
stiller tvivl om Deres ret til efterløn, hvorfor De nu har fået frataget
retten
til at gå på efterløn.
De finder det dybt urimeligt og spørger undrende, hvad
konsekvensen ville have været, hvis De allerede var gået på efterløn.
Det er Deres opfattelse, at ... må påtage sig lidt af skylden og
De fremhæver, at De finder det uretfærdigt, at De skal betale for begge
a-kassers fejltagelser.
I brev af 7. januar 2003 har hovedledelsen gennemgået sagen og er
enig med Deres afdeling i, at De ikke har ret til at overgå til efterløn
mellem
Deres fyldte 60. år og 67. år.
Begrundelsen herfor er, at De er nyindmeldt i en dansk a-kasse
(...) den 5. september 1994, og at De fylder 67 år den 7. juni 2006.
For at kunne få ret til efterløn er det en betingelse, at De har
været uafbrudt medlem af en dansk a-kasse i 20 år inden for 25 år før
overgangen til efterløn. Betingelserne for at kunne medtælle medlemsperioder
fra udlandet er, at De umiddelbart før udrejse, har været medlem af en dansk
a-kasse.
I brev af 22. januar 2003 anker De a-kassens afgørelse af den 7.
januar 2003.
De anfører, at anken er begrundet i, at De finder det dybt
urimeligt, at man fra ...'s side ikke påtager sig det ansvar, over for Dem
som
medlem, at holde Dem skadesløs og lade Dem gå på efterløn. De har fået
tilsendt
Deres efterlønsbevis, og De vil gerne vide, hvad a-kassen havde gjort, hvis
De
havde valgt at gå på efterløn dengang i stedet for at vente.
De oplyser videre, at De nok havde været nødt til at søge efterløn
inden for en kort periode, idet De netop har fået konstateret brystkræft,
hvorfor De i slutningen af januar måned skulle opereres. Dermed står De ikke
til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis De skulle ønske at stoppe med Deres
arbejde eller blive opsagt på grund af sygdom.
De henviser til en dom i Østre Landsret i efteråret 2002, hvor ...
blev idømt at betale op til den høje takst på grund af, at ... havde vejledt
et
medlem forkert.
Afslutningsvist håber De, at der er retfærdighed til, således at
De kan få den efterløn, De reelt er blevet lovet.
Deres a-kasse har med brev af 23. januar 2003 indstillet til
direktoratet, at De bliver stillet som om, at De har ret til efterløn, som
det
fremgår af efterlønsbeviset.
Den 26. maj 2003 rykker a-kassen direktoratet for afgørelse i
sagen.
Den 23. juni 2003 rykker a-kassen direktoratet for afgørelse i
sagen. Direktoratet havde tilsyneladende ikke modtaget sagen elektronisk i
første omgang, hvorfor a-kassen fremsendte den igen. A-kassen anmoder om
oplysning
om, hvornår sagen forventes færdigbehandlet.
Den 11. august 2003 har direktoratet rettet henvendelse til ...,
Århus, med henblik på at få tilsendt diverse korrespondance i sagen mellem
...,
Århus og Dem”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 17. september 2003 denne
afgørelse:
” De opfylder ikke betingelserne for at kunne medregne Deres
forsikringsperiode i Island til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til
efterløn.
De opfylder dermed ikke kravet om medlemsanciennitet for ret til
efterløn i perioden fra Deres 60. år til Deres 67. år.
A-kassen skal derfor tilbagebetale Deres efterlønsbidrag.
Begrundelse
Retten til efterløn er bl.a. betinget af, at et medlem
opfylder et krav om medlemsanciennitet for ret til efterløn, jf. lovens
§ 75 b, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003. Som hovedregel skal dette krav
opfyldes ved medlemskab af en anerkendt a-kasse i Danmark.
Forsikringsperioder i udlandet kan dog undtagelsesvis regnes med
til opfyldelse af anciennitetskravet.
Reglerne om hvilke forsikringsperioder fra udlandet mv., der kan
medregnes til anciennitetskravet for ret til efterløn, fremgår af dagældende
bekendtgørelse
nr. 404 af 18. maj 2001 (nu nr. 1203 af 18. december 2002) om ret til
efterløn
for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at
forsikringsperioder
i et andet EØS-land kan medregnes, hvis medlemmet har været medlem af en
dansk
a-kasse i mindst 1 år lige før forsikringsperioden i EØS-landet samtidig med,
at medlemmet har haft bopæl og ophold i Danmark.
De har været omfattet af den islandske arbejdsløshedsforsikring
fra 16. januar 1992 til 20. august 1994.
De blev indmeldt i en dansk a-kasse første gang den 5. september
1994.
Inden udrejsen til Island har De således ikke været medlem af en
dansk a-kasse, hvorfor De ikke opfylder betingelserne for at medregne
forsikringsperioden i Island til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til
efterløn, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.
****
Hovedreglen for anciennitetskravet efter § 75 b er,
at medlemmet har været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for 25 år,
jf.
lovens § 75 b, stk. 1 og 2.
I lovens § 75 b, stk. 1 og 2, er der dog fastsat visse
undtagelser til § 75 b, stk. 1.
For medlemmer født før den 1. marts 1952 kan kravet om medlemskab
således opfyldes ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst
det
fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog udgøre 10 år inden for de sidste 15
år.
De er aldersmæssigt omfattet af denne bestemmelse, men De opfylder
ikke kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992.
Ifølge direktoratets beregning vil De på Deres 67. års dag alene
have en medlemsanciennitet på ca. 11 år og 9 måneder af en a-kasse, idet De
ikke kan medregne Deres forsikringsperiode i Island.
De opfylder dermed ikke kravene om medlemsanciennitet for ret til
efterløn i perioden fra De fylder 60 år til De fylder 67 år.
Der er ikke hjemmel i loven til at dispensere for manglende
anciennitet.
****
Ifølge lovens § 75 b, stk. 3, har direktoratet
alene hjemmel til at dispensere for afbrydelser i medlemskabet og indbetaling
af
efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i § 75 b, stk. 1 og
2,
er opfyldt. Der er derimod ikke hjemmel i loven til at dispensere for
manglende
medlemskab.
De kan ikke få en dispensation for afbrydelsen i Deres medlemskab.
Det skyldes, at De ikke har været medlem af en a-kasse før den 5. september
1994, og at der således ikke er tale om en afbrydelse i Deres medlemskab.
Direktoratet har mulighed for, som regeludstedende myndighed, at
dispensere for egne regler, selv om der ikke er fastsat en særlig hjemmel, og
det ikke strider imod loven. Som udgangspunkt gives en dispensation kun i en
situation, der ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af reglerne, og hvor
anvendelsen af reglerne giver et helt andet resultat end det, der var
formålet
med bestemmelsen.
De har i Deres klage særligt gjort gældende, at De finder det dybt
urimeligt, at man fra ...'s side ikke påtager sig det ansvar over for Dem som
medlem, at holde Dem skadesløs og lade Dem gå på efterløn. De fremhæver, at
De
har fået tilsendt et efterlønsbevis, og De ville gerne vide, hvad man havde
gjort, hvis De havde valgt at gå på efterløn dengang i stedet for at vente.
De håber, at der er retfærdighed til, således at De kan få den
efterløn, De reelt er blevet lovet, og at det for Dem er underordnet, hvem
der
skal betale den. De afslutter Deres klagebrev med, at De er blevet vejledt
forkert,
og at De derfor har ret til efterløn.
***
Direktoratet skal
bemærke, at De uanset a-kassens vejledning ikke kan få en bedre retsstilling,
end loven foreskriver. Hvis De mener at have lidt et tab som følge af
mangelfuld eller fejlagtig vejledning fra a-kassen, herunder om Deres
tidligere
a-kasse har handlet ansvarspådragende, må direktoratet henvise til, at De må
anlægge sag herom ved de almindelige domstole
”.
3. Klagen til
ankenævnet
De har den 10. oktober 2003 anført, at De finder det dybt
urimeligt at man fratager Dem Deres efterlønsbevis. De har betalt til
efterlønnen og har hele tiden haft en forventning om at kunne gå på efterløn
når De blev 60 år. Dette har man både i ... og ... stillet Dem i udsigt.
De har henvist til, at god forvaltningsskik bør medføre, at De får
ret til Deres efterløn.
De mener ikke, at det kan være rigtigt at De skulle være nødt til
at gå til domstolene for at blive retfærdigt behandlet.
Endvidere undrer De Dem over, at direktoratet ikke har svaret på
Deres spørgsmål om, hvordan sagen ville have stillet sig, hvis De var gået på
efterløn, da De fik efterlønsbeviset.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 15. oktober 2003 fastholdt den
trufne afgørelse og har henvist til at De fortsat ikke opfylder betingelserne
for at kunne medregne Deres forsikringsperiode i Island til opfyldelse af
anciennitetskravet for ret til efterløn og at De dermed ikke opfylder kravet
om
medlemsanciennitet for ret il efterløn.
Direktoratet finder ikke at der foreligger en situation, som ikke
kunne forudses ved udarbejdelsen af reglerne, og hvor anvendelsen af reglerne
giver et helt andet resultat end det der var formålet med bestemmelsen.
Direktoratet har herved henvist til, at reglerne er fastsat for at
sikre, at kun medlemmer der tidligere har haft en tilknytning til det danske
arbejdsmarked og dansk a-kasse kan medregne forsikringsperiode.
Med hensyn til Deres spørgsmål om, hvordan sagen ville have
stillet sig hvis De var gået på efterløn, har direktoratet oplyst, at kassen
ville have udbetalt efterløn med urette, og kassen skulle have truffet
afgørelse om ansvaret for fejludbetalingen. Hvis kassen var ansvarlig for
fejludbetalingen alen skulle De ikke tilbagebetale efterløn.
5. Nyt efter
klagen
Intet nyt fremkommet.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,
1)
som er fyldt 60 år,
2)
som har været medlem
i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,
3)
som opfylder
betingelserne for ret til dagpenge, og
4)
som har bopæl her i
riget eller i et andet EØS-land.
Stk. 2.
Medlemmer,
der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab,
jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst
det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog udgøre 10 år inden for de sidste
15
år.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra
afbrydelser
i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er
opfyldt.
Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsæter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere
regler herom.
Arbejdsdirektoratet
bekendtgørelse nr. 404 af 18. maj 2001 om ret til efterløn for medlemmer, der
har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland
eller
på Færøerne (nu bekendtgørelse nr. 1203 af 18. december 2002)
§ 4.
Et
medlem kan medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land med op til
halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode for ret til efterløn, hvis
betingelserne i stk. 2-3 er opfyldt, jf. dog § 6.
Stk. 2.
Medlemmet
skal have været medlemmet af en dansk a-kasse i mindst 1 år lige før
forsikringsperioden i EØS-landet smtidig med, at medlemet har haft bopæl og
ophold i Danmark. Hvis medlemmet udrejste, men i en periode var omfattet af
dansk lovgivning om social sikring, og derfor var forsikret i en dansk
a-kasse,
skal 1 års kravet være opfyldt lige før udrejsen.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 513 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og
efterlønsbidrag
til en a-kasse
§ 21.
Har
a-kassen truffet afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, jf.
§ 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001, skal den tilbagebetale
efterlønsbidraget
kontant.
Stk. 2.
Det beløb,
der skal betales tilbage, jf. stk. 1, skal opgøres efter lovens
§ 77
a, stk. 5 og 7.
Stk. 3.
Tilbagebetaling sker efter fradrag af en afgift på 30%.
Stk. 4.
Skylder man
en a-kasse penge, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant,
modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for skat eller afgift.
Stk. 5.
Klager man
over a-kassens afgørelse, kan man først få beløbet udbetalt, når
Arbejdsdirektoratet
eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om, at man ikke kan
opnå
ret til efterløn.
Lignende dokumenter
- Efterløn, skattefri præmie, a-kassens vejledning, ikke søgt om efterlønsbevis, realudligning Retsinformation · 9. november 2007
- A-kassen havde trukket efterlønsbidrag selvom medlemmet aldrig ville opnå ret til efterløn Retsinformation · 20. maj 2003
- Dispensation for afbrudt medlemskab på grund af kontingentrestance Retsinformation · 5. maj 2003
- Efterlønsbevis, gyldighedsdato, ansøgning, kassens vejledning i 1999 Retsinformation · 2. februar 2006
- Afslag på efterløn som fundtidsforsikring Retsinformation · 20. maj 2003
- Annullation af overgang til efterløn Retsinformation · 2. januar 2003