Spring til indhold

Retsinformation

Annullation af efterlønsbevis - medlemsanciennietet

KEN nr 9839 af 23/02/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Annullation

af efterlønsbevis - medlemsanciennietet

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 19. februar

2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ikke til ret efterløn på grundlag af

efterlønsbevis af 6. juni 2002 med virkning fra den 16. januar 2002.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at De blev optaget som

nyt medlem i ... den 5. september 1994 med overflytning til ... den 19.

januar

1998, og at De havde et medlemskab i islandsk a-kasse fra den 16. januar 1992

til den 4. september 1994.

De opfylder ikke betingelser for ret til efterløn inden Deres 67.

år, da De ikke har et uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, jf.

arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2, idet man ikke kan

medregne Deres islandske medlemsperiode, da De ikke i mindst 1 år forud for

forsikringsperioden i Island havde været forsikret i en dansk a-kasse.

De opfylder heller ikke kravet om en medlemskabspriode på 20 år

inden for de sidste 25 år, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a,

stk. 3.

Der er ikke mulighed for at dispensere fra manglende opfyldelse af

anciennintetskravene, idet dispensationsreglen i

arbejdsløshedsforiskringslovens

§ 74 a, stk. 4, kun vedrører dispensation fra manglende opfyldelse

af

uafbrudthedskravet.

Efterlønsbeviset er et dokument, som orienterer medlemmet om

garanti for ret til efterløn uanset rådighed, og ret til efterløn på grundlag

af mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på det tidspunkt hvor

Læs alt

efterlønsbeviset fik virkning. Herudover er efterlønsbeviset en kasses

afgørelse om ret til efterløn.

Efterlønsbeviset lider af en retlig væsentlig indholdsmangel og

dette medfører efter den forvaltningsretlige teori som udgangspunkt at

efterlønsbeviset er ugyldigt. Efterlønsbeviset kan dog opretholdes, hvis der

foreligger særlige omstændigheder, der kan føre til, at

efterlønsbeviset/afgørelsen opretholdes som gyldig. Dette skal vurderes under

hensyntagen til, om der er tale om en begunstigende forvaltningsakt,

medlemmets

god tro, fejlens grovhed og hvilket indrettelseshensyn, der er at tage til

medlemmet.

Ved vurderingen af om efterlønsbeviset kan opretholdes efter sit

indhold på trods af fejlen, lægger ankenævnet vægt på, at kassen konstaterede

fejlen ved brev af 3. september 2002, hvor De fik meddelelse om, at der var

opstået tvivl om Deres ret til efterlønsbevis, samt at De den 18. november

2002

fik meddelelse om, at De ikke havde ret til efterlønsbevis, fordi De ikke

opfyldte

kravene for ret til efterløn.

Endvidere lægger ankenævnet vægt på, at kassen ved at udstede

efterlønsbevis til Dem, selv om De ikke opfylder kravet om 10 års uafbrudt

medlemsskab

fra den 31. marts 1992 til mindst Deres fyldte 60. år, har begået så grov en

fejl, at der ikke er grundlag for at opretholde efterlønsbeviset som gyldigt.

Hvis De herefter mener, at De har lidt et tab på grund af

a-kassens fejl, må ankenævnet henvise Dem til at rejse sag herom ved de

almindelige domstole.

Der henvises til arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a,

stk. 2 - 4, § 74 b, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af

25.. juni 2001, og § 4, stk. 2, i Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse

nr. 404 af 18. maj 2001om ret til efterløn for medlemmer, der har haft

forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland eller på

Færøerne.

Ankenævnet tiltræder herefter direktoratets afgørelse af 17.

september 2003.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” Det fremgår af sagen, at De fyldte 60 år den 7. juni 1999.

I brev af 3. september 2002 har Deres lokale a-kasse henvendt sig

skriftligt til Dem med oplysning om, at De er udtaget til intern

stikprøvekontrol. Ved gennemgangen af Deres papirer er der opstået tvivl om,

hvorvidt De har ret til efterlønsbevis/efterløn.

Afdelingen vil samtidig gerne have oplyst, om De har været medlem

af en dansk a-kasse umiddelbart før Deres islandske medlemskab fra den 16.

januar

1992 og i bekræftende fald, hvor og i hvilken periode.

Sagen er overgivet til hovedforbundet.

Samme dato beder afdelingen hovedledelsen om at undersøge, om De

har ret til efterløn.

Ved brev af 5. september 2002 orienterer afdelingen hovedledelsen

om, at De har været i afdelingen og afgivet følgende oplysninger:

–

Som 18-årig rejste

De til Island og var senere i Danmark i en periode og arbejdede fra 1. januar

1961 til april 1962 som hjemmehjælper ansat i Hvidvore kommune. De har

desuden

også været ansat på en systue i Hvidovre i ca. 2 måneder, men De erindrer

ikke,

om De var medlem af en a-kasse på daværende tidspunkt.

–

Tilbage i Island var

De selvstændig, men der findes ingen a-kasse for selvstændige

erhvervsdrivende

i Island, og fra 1987 arbejdede De som lønmodtager og blev fastansat fra

september 1989 og blev derpå optaget i en a-kasse.

I telefonnotat af 13. september 2002 fremgår det, således at en

sagsbehandler i hovedledelsen har kontaktet afdelingen telefonisk, idet

vedkommende

ikke kunne »finde hoved og hale« i medlemsperioderne fra ... og har i den

forbindelse anmodet ... om at redegøre, hvilken periode De har været medlem

hos

dem, og om De evt. arbejdede i Island for en dansk arbejdsgiver.

Sagsbehandleren har også noteret, at det skal undersøges, hvorvidt De har 1

års

medlemskab af en dansk a-kasse umiddelbart før, De rejste til Island.

Hovedledelsen rykker afdelingen med brev af 30. september 2002.

Hovedledelsen henviser til ovennævnte telefonnotat af 13. september 2002.

Den 2. oktober 2002 har afdelingen rykket ... for svar på

anmodning om en ny blanket (AR 287).

Den 25. oktober 2002 har afdelingen sendt en rykker ang. blanket

AR 287.

Med brev af 28. oktober 2002 har ... besvaret afdelingens rykker

af den 25. oktober 2002.

... fremfører bl.a., at De er indmeldt hos ... fra den 5.

september 1994 og fraflyttet med sidste dag den 18. januar 1998, jf. blanket

AR

287 dateret den 7. juni 2002. ... fremhæver, at Deres første danske

forsikringsperiode var hos dem.

Med hensyn til medlemsperioder i Island, har ... registreret et

indmeldelsestidspunkt som værende den 16. januar 1992 ud fra blanket E 301,

som... har modtaget i forbindelse med Deres optagelse i kassen i 1994.

Blanketten

er underskrevet den 20. september 1994, så datoerne i rubrik 3.1 er ikke

korrekte. ... har bedt om en ny blanket E 301 fra Island, som de på daværende

tidspunkt ikke har modtaget. ... videresender den udfyldte blanket til

afdelingen,

når de modtager den.

I brev af 5. november 2002 bekræfter afdelingen, at den har

modtaget en ny blanket E 301 den 4. november 2002, men de gør opmærksom på,

at

det var en ny blanket AR 287, afdelingen bad om. Afdelingen har derfor

anmodet... om at fremsende den ønskede blanket snarest muligt.

I notat af 7. november 2002 fra hovedledelsen er Deres

medlemsperioder opgjort og det bliver konkluderet, at da De ikke har været

medlem af en a-kasse umiddelbart før overflytning til Island, skal De opfylde

20 år inden for 25 år ved overgang til efterløn, da De er nyindmeldt den 5.

september 1994, og at afdelingen skal træffe en afgørelse til Dem herom.

Medlemsperioderne er opgjort på følgende måde:

Perioder i Danmark

01.01.61 - april 1962

(Perioden kan ikke bruges)

Perioder i Island

01.01.89 - 28.02.90

(... har rekvireret ny AR 301)

Perioder i Island

01.01.92 - 31.08.94

Perioder i ...

05.09.94 - 18.01.98

(Ny AR 287 fra ...)

Periode i ...

19.01.98 -

På baggrund af de forkerte oplysninger ... i første

omgang er kommet med, har afdelingen indtastet, at De er nyindmeldt pr. 16.

januar 1992, hvor De kunne have opfyldt kravet om 10 års medlemskab inden for

de seneste 15 år.

... har derfor oplyst enslydende perioder i en dansk a-kasse

og i

Island. Begrundelsen for afdelingens udstedelse af efterlønsbevis er »faldet

til jorden«.

I brev af 18. november 2002 henviser Deres afdeling til a-kassens

tidligere brev af 3. september 2002 om, at der var opstået tvivl om Deres ret

til efterlønsbevis/efterløn.

I forlængelse heraf træffer a-kassen således afgørelse om, at

efter de nye oplysninger om Deres medlemskab, har De ikke ret til

efterlønsbevis/efterløn.

Den 4. december 2002 har De sendt en foreløbig klage, hvori De

oplyser, at der kommer nærmere oplysninger senere.

A-kassen kvitterer med brev af 5. december 2002 om, at de har

modtaget Deres foreløbige klage, men at de ikke foretager sig yderligere i

sagen, før de har hørt fra Dem igen.

Med brev af 19. december 2002 fremsender De således den ventede

klage. I klagen anfører De bl.a., at De finder det fuldstændig urimeligt, at

De

ikke kan få efterløn. Der er udstedt efterlønsbevis, og De har siden Deres

tilbagekomst

til Danmark haft en forventning om at kunne gå på efterløn.

Fra ... har De ved ankomsten til Danmark overført Deres a-kasse

anciennitet fra Island, hvor De blev meldt ind i september 1989. De oplyste

Dem

om dengang, at De ville kunne gå på efterløn i 2002, når De havde været

medlem

af en a-kasse i 10 år regnet fra 1992.

Den 6. juni 2002 får De tilsendt et efterlønsbevis gældende pr. den

16. januar 2002.

Dernæst bliver De udtaget til en intern stikprøvekontrol, som

stiller tvivl om Deres ret til efterløn, hvorfor De nu har fået frataget

retten

til at gå på efterløn.

De finder det dybt urimeligt og spørger undrende, hvad

konsekvensen ville have været, hvis De allerede var gået på efterløn.

Det er Deres opfattelse, at ... må påtage sig lidt af skylden og

De fremhæver, at De finder det uretfærdigt, at De skal betale for begge

a-kassers fejltagelser.

I brev af 7. januar 2003 har hovedledelsen gennemgået sagen og er

enig med Deres afdeling i, at De ikke har ret til at overgå til efterløn

mellem

Deres fyldte 60. år og 67. år.

Begrundelsen herfor er, at De er nyindmeldt i en dansk a-kasse

(...) den 5. september 1994, og at De fylder 67 år den 7. juni 2006.

For at kunne få ret til efterløn er det en betingelse, at De har

været uafbrudt medlem af en dansk a-kasse i 20 år inden for 25 år før

overgangen til efterløn. Betingelserne for at kunne medtælle medlemsperioder

fra udlandet er, at De umiddelbart før udrejse, har været medlem af en dansk

a-kasse.

I brev af 22. januar 2003 anker De a-kassens afgørelse af den 7.

januar 2003.

De anfører, at anken er begrundet i, at De finder det dybt

urimeligt, at man fra ...'s side ikke påtager sig det ansvar, over for Dem

som

medlem, at holde Dem skadesløs og lade Dem gå på efterløn. De har fået

tilsendt

Deres efterlønsbevis, og De vil gerne vide, hvad a-kassen havde gjort, hvis

De

havde valgt at gå på efterløn dengang i stedet for at vente.

De oplyser videre, at De nok havde været nødt til at søge efterløn

inden for en kort periode, idet De netop har fået konstateret brystkræft,

hvorfor De i slutningen af januar måned skulle opereres. Dermed står De ikke

til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis De skulle ønske at stoppe med Deres

arbejde eller blive opsagt på grund af sygdom.

De henviser til en dom i Østre Landsret i efteråret 2002, hvor ...

blev idømt at betale op til den høje takst på grund af, at ... havde vejledt

et

medlem forkert.

Afslutningsvist håber De, at der er retfærdighed til, således at

De kan få den efterløn, De reelt er blevet lovet.

Deres a-kasse har med brev af 23. januar 2003 indstillet til

direktoratet, at De bliver stillet som om, at De har ret til efterløn, som

det

fremgår af efterlønsbeviset.

Den 26. maj 2003 rykker a-kassen direktoratet for afgørelse i

sagen.

Den 23. juni 2003 rykker a-kassen direktoratet for afgørelse i

sagen. Direktoratet havde tilsyneladende ikke modtaget sagen elektronisk i

første omgang, hvorfor a-kassen fremsendte den igen. A-kassen anmoder om

oplysning

om, hvornår sagen forventes færdigbehandlet.

Den 11. august 2003 har direktoratet rettet henvendelse til ...,

Århus, med henblik på at få tilsendt diverse korrespondance i sagen mellem

...,

Århus og Dem”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 17. september 2003 denne

afgørelse:

” De opfylder ikke betingelserne for at kunne medregne Deres

forsikringsperiode i Island til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til

efterløn.

De opfylder dermed ikke kravet om medlemsanciennitet for ret til

efterløn i perioden fra Deres 60. år til Deres 67. år.

A-kassen skal derfor tilbagebetale Deres efterlønsbidrag.

Begrundelse

Retten til efterløn er bl.a. betinget af, at et medlem

opfylder et krav om medlemsanciennitet for ret til efterløn, jf. lovens

§ 75 b, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003. Som hovedregel skal dette krav

opfyldes ved medlemskab af en anerkendt a-kasse i Danmark.

Forsikringsperioder i udlandet kan dog undtagelsesvis regnes med

til opfyldelse af anciennitetskravet.

Reglerne om hvilke forsikringsperioder fra udlandet mv., der kan

medregnes til anciennitetskravet for ret til efterløn, fremgår af dagældende

bekendtgørelse

nr. 404 af 18. maj 2001 (nu nr. 1203 af 18. december 2002) om ret til

efterløn

for medlemmer, der har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i

udlandet, i Grønland eller på Færøerne.

Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at

forsikringsperioder

i et andet EØS-land kan medregnes, hvis medlemmet har været medlem af en

dansk

a-kasse i mindst 1 år lige før forsikringsperioden i EØS-landet samtidig med,

at medlemmet har haft bopæl og ophold i Danmark.

De har været omfattet af den islandske arbejdsløshedsforsikring

fra 16. januar 1992 til 20. august 1994.

De blev indmeldt i en dansk a-kasse første gang den 5. september

1994.

Inden udrejsen til Island har De således ikke været medlem af en

dansk a-kasse, hvorfor De ikke opfylder betingelserne for at medregne

forsikringsperioden i Island til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til

efterløn, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen.

****

Hovedreglen for anciennitetskravet efter § 75 b er,

at medlemmet har været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for 25 år,

jf.

lovens § 75 b, stk. 1 og 2.

I lovens § 75 b, stk. 1 og 2, er der dog fastsat visse

undtagelser til § 75 b, stk. 1.

For medlemmer født før den 1. marts 1952 kan kravet om medlemskab

således opfyldes ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst

det

fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog udgøre 10 år inden for de sidste 15

år.

De er aldersmæssigt omfattet af denne bestemmelse, men De opfylder

ikke kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992.

Ifølge direktoratets beregning vil De på Deres 67. års dag alene

have en medlemsanciennitet på ca. 11 år og 9 måneder af en a-kasse, idet De

ikke kan medregne Deres forsikringsperiode i Island.

De opfylder dermed ikke kravene om medlemsanciennitet for ret til

efterløn i perioden fra De fylder 60 år til De fylder 67 år.

Der er ikke hjemmel i loven til at dispensere for manglende

anciennitet.

****

Ifølge lovens § 75 b, stk. 3, har direktoratet

alene hjemmel til at dispensere for afbrydelser i medlemskabet og indbetaling

af

efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i § 75 b, stk. 1 og

2,

er opfyldt. Der er derimod ikke hjemmel i loven til at dispensere for

manglende

medlemskab.

De kan ikke få en dispensation for afbrydelsen i Deres medlemskab.

Det skyldes, at De ikke har været medlem af en a-kasse før den 5. september

1994, og at der således ikke er tale om en afbrydelse i Deres medlemskab.

Direktoratet har mulighed for, som regeludstedende myndighed, at

dispensere for egne regler, selv om der ikke er fastsat en særlig hjemmel, og

det ikke strider imod loven. Som udgangspunkt gives en dispensation kun i en

situation, der ikke kunne forudses ved udarbejdelsen af reglerne, og hvor

anvendelsen af reglerne giver et helt andet resultat end det, der var

formålet

med bestemmelsen.

De har i Deres klage særligt gjort gældende, at De finder det dybt

urimeligt, at man fra ...'s side ikke påtager sig det ansvar over for Dem som

medlem, at holde Dem skadesløs og lade Dem gå på efterløn. De fremhæver, at

De

har fået tilsendt et efterlønsbevis, og De ville gerne vide, hvad man havde

gjort, hvis De havde valgt at gå på efterløn dengang i stedet for at vente.

De håber, at der er retfærdighed til, således at De kan få den

efterløn, De reelt er blevet lovet, og at det for Dem er underordnet, hvem

der

skal betale den. De afslutter Deres klagebrev med, at De er blevet vejledt

forkert,

og at De derfor har ret til efterløn.

***

Direktoratet skal

bemærke, at De uanset a-kassens vejledning ikke kan få en bedre retsstilling,

end loven foreskriver. Hvis De mener at have lidt et tab som følge af

mangelfuld eller fejlagtig vejledning fra a-kassen, herunder om Deres

tidligere

a-kasse har handlet ansvarspådragende, må direktoratet henvise til, at De må

anlægge sag herom ved de almindelige domstole

”.

3. Klagen til

ankenævnet

De har den 10. oktober 2003 anført, at De finder det dybt

urimeligt at man fratager Dem Deres efterlønsbevis. De har betalt til

efterlønnen og har hele tiden haft en forventning om at kunne gå på efterløn

når De blev 60 år. Dette har man både i ... og ... stillet Dem i udsigt.

De har henvist til, at god forvaltningsskik bør medføre, at De får

ret til Deres efterløn.

De mener ikke, at det kan være rigtigt at De skulle være nødt til

at gå til domstolene for at blive retfærdigt behandlet.

Endvidere undrer De Dem over, at direktoratet ikke har svaret på

Deres spørgsmål om, hvordan sagen ville have stillet sig, hvis De var gået på

efterløn, da De fik efterlønsbeviset.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 15. oktober 2003 fastholdt den

trufne afgørelse og har henvist til at De fortsat ikke opfylder betingelserne

for at kunne medregne Deres forsikringsperiode i Island til opfyldelse af

anciennitetskravet for ret til efterløn og at De dermed ikke opfylder kravet

om

medlemsanciennitet for ret il efterløn.

Direktoratet finder ikke at der foreligger en situation, som ikke

kunne forudses ved udarbejdelsen af reglerne, og hvor anvendelsen af reglerne

giver et helt andet resultat end det der var formålet med bestemmelsen.

Direktoratet har herved henvist til, at reglerne er fastsat for at

sikre, at kun medlemmer der tidligere har haft en tilknytning til det danske

arbejdsmarked og dansk a-kasse kan medregne forsikringsperiode.

Med hensyn til Deres spørgsmål om, hvordan sagen ville have

stillet sig hvis De var gået på efterløn, har direktoratet oplyst, at kassen

ville have udbetalt efterløn med urette, og kassen skulle have truffet

afgørelse om ansvaret for fejludbetalingen. Hvis kassen var ansvarlig for

fejludbetalingen alen skulle De ikke tilbagebetale efterløn.

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt fremkommet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:

§ 75 b.

Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1)

som er fyldt 60 år,

2)

som har været medlem

i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

3)

som opfylder

betingelserne for ret til dagpenge, og

4)

som har bopæl her i

riget eller i et andet EØS-land.

Stk. 2.

Medlemmer,

der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab,

jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til mindst

det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog udgøre 10 år inden for de sidste

15

år.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra

afbrydelser

i medlemskabet ved afgørelsen af, om kravet i stk. 2, 1. pkt., er

opfyldt.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet indbetaler bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen for den pågældende periode. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsæter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere

regler herom.

Arbejdsdirektoratet

bekendtgørelse nr. 404 af 18. maj 2001 om ret til efterløn for medlemmer, der

har haft forsikrings- eller beskæftigelsesperioder i udlandet, i Grønland

eller

på Færøerne (nu bekendtgørelse nr. 1203 af 18. december 2002)

§ 4.

Et

medlem kan medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land med op til

halvdelen af den nødvendige forsikringsperiode for ret til efterløn, hvis

betingelserne i stk. 2-3 er opfyldt, jf. dog § 6.

Stk. 2.

Medlemmet

skal have været medlemmet af en dansk a-kasse i mindst 1 år lige før

forsikringsperioden i EØS-landet smtidig med, at medlemet har haft bopæl og

ophold i Danmark. Hvis medlemmet udrejste, men i en periode var omfattet af

dansk lovgivning om social sikring, og derfor var forsikret i en dansk

a-kasse,

skal 1 års kravet være opfyldt lige før udrejsen.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 513 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og

efterlønsbidrag

til en a-kasse

§ 21.

Har

a-kassen truffet afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, jf.

§ 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001, skal den tilbagebetale

efterlønsbidraget

kontant.

Stk. 2.

Det beløb,

der skal betales tilbage, jf. stk. 1, skal opgøres efter lovens

§ 77

a, stk. 5 og 7.

Stk. 3.

Tilbagebetaling sker efter fradrag af en afgift på 30%.

Stk. 4.

Skylder man

en a-kasse penge, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant,

modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for skat eller afgift.

Stk. 5.

Klager man

over a-kassens afgørelse, kan man først få beløbet udbetalt, når

Arbejdsdirektoratet

eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om, at man ikke kan

opnå

ret til efterløn.

Lignende dokumenter