Afslag på efterløn som fundtidsforsikring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Afslag på efterløn som fundtidsforsikring
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på vegne af xxx på møde den 6. februar 2003.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
xxx kan ikke overflyttes til
fuldtidsforsikring med virkning fra den 1. januar 1995 eller et senere
tidspunkt og kan dermed heller ikke overgå til efterløn som fuldtidsforsikret
med virkning fra den 1. september 2001.
BEGRUNDELSE
Ankenævnet har lagt til
grund, at
i
xxx blev optaget i a-kassen som
fuldtidsforsikret den 1. maj 1988,
i
at hun den 31. januar 1989 anmeldte
skift til deltidsforsikring,
i
at hun fra den 1. februar 1989 til og
med den 31. december 1994 var ansat på xxx med et timetal på 130 timer per
måned,
i
at det af hendes ansættelseskontrakt af
19. april 1995 fremgik, at hun fra januar 1995 var ansat på xxx på deltid med
et timetal på 135 timer per måned, og
i
at hun i april 2001 ønskede at overgå
til efterløn per 1. september 2001.
Ankenævnet har endvidere
Læs alt
lagt til grund, at
i
xxx har oplyst, at hun af en a-kasseformand
på et møde på xxx fik oplyst, at hun ikke med sin ændrede stilling kunne
overgå
til fuldtidsforsikring,
i
at a-kassen har bekræftet, at der var et
medlemsmøde på xxx i januar eller februar 1997, og at xxx og et andet medlem
har drøftet spørgsmålet om overgang til fuldtidsforsikring med en navngiven
formand for a-kassen på medlemsmødet, og
i
at a-kassen den 7. august 2001 udstedte
et efterlønsbevis, hvorefter xxx skulle være berettiget til efterløn på en
fuldtidssats.
A-kassen har på vegne af xxx
ansøgt om, at xxx kunne efterbetale forskellen i medlemsbidrag på deltids- og
fuldtidsforsikring for årene fra 1. januar 1995, hvor hun har arbejdet på
fuld
tid, at hun kunne overflyttes til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende
kraft,
og at hun derefter kunne overgå til efterløn som fuldtidsforsikret.
Ankenævnet har lagt vægt på,
at xxx først ansøgte om fuldtidsforsikring (og overgang til efterløn) i april
2001, og at hun ikke på dette tidspunkt opfyldte betingelsen om at være
fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, deraf mindst 26
uger
umiddelbart før overgangen til efterløn.
Ankenævnet har yderligere
lagt vægt på, at xxx efter det oplyste drøftede sine ansættelses-forhold med
en
formand for a-kassen på et medlemsmøde på xxx i januar eller februar 1997, og
at hun efter det oplyste fik at vide, at hun med 135 timer per måned ikke
kunne
overgå til fuldtidsforsikring.
Selv, hvis xxx stilles, som
om hun på medlemsmødet modtog korrekt vejledning fra a-kassen, eller som om
a-kassen havde ændret hendes status til fuldtidsforsikring på det tidspunkt,
hvor a-kassen blev bekendt med det ændrede timetal (i januar eller februar
1997), vil det heller ikke føre til, at xxx opfylder betingelsen om at være
fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, da hun overgik til
efterløn den 1. september 2001.
Ankenævnet finder ikke, at
xxx kan stilles, som om hun først overgik til efterløn på et senere tidspunkt
end den 1. september 2001, da a-kassen ikke har givet fejlagtig vejledning om
efterlønsreglerne.
A-kassen har på vegne af xxx
anført, at en fortolkning af reglen i § 68 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring
m.v. og forarbejderne til denne efter a-kassens opfattelse må føre til, at
xxx’s anmodning om at etablere en korrekt status som fuldtidsforsikret
siden 1.
januar 1995 bør imødekommes.
Ankenævnet finder ikke, at
en adgang til at efterbetale medlemsbidrag til a-kassen med det formål at
ændre
xxx’s forsikringsstatus tilbage til 1. januar 1995, er foreneligt med
hensigten
med bestemmelsen i § 68 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter
ankenævnets opfattelse er der ikke i § 68 med forarbejder hjemmel til, at et
medlem kan efterbetale medlemsbidrag til a-kassen og opnå en ændret
forsikringsstatus som følge heraf. Efter reglerne kan der tidligst ske skift
af
forsikringsstatus fra den dato, hvor a-kassen har modtaget medlemmets
ansøgning
om skiftet.
xxx kan dermed ikke overgå
til efterløn som fuldtidsforsikret.
Ankenævnet henviser til §§
68, stk. 3-5 og 74j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Arbejdsministeriets
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001) og til §§ 2-4 i Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om
overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.
Ankenævnet tiltræder således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. maj 2002.
Ankenævnet har ved
afgørelsen ikke taget stilling til, om xxx’s efterlønsbevis af 7. august
2002
er af betydning for, med hvilket beløb hun skal have udbetalt efterløn, da
Arbejdsdirektoratet ikke har vurderet dette spørgsmål.
På ankenævnets vegne
Charlotte Christiansen
Fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet + akter
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på følgende måde:
”Det fremgår af sagen, at De
siden 1. februar 1989 har været deltidsforsikret. Deres arbejdsgiver xxx har
oplyst, at De fra den 1. februar 1989 til 31. december 1994 arbejdede 130
timer
om måneden. Den 19. april 1995 underskrev De et ansættelsesbevis, hvoraf det
fremgik, at Deres arbejdstid fra januar 1995 var 135 timer om måneden.
Den 4. december 2001
meddelte a-kassen Dem, at De ikke kunne modtage efterløn som
fuldtidsforsikret.
For at få efterløn som fuldtidsforsikret skal man have været
fuldtidsforsikret
5 år før overgangen til efterløn.
De bad i et brev af 5.
december 2001 om dispensation til at modtage efterløn som fuldtids-forsikret.
De anførte, at De gennem flere år havde bedt om at blive overført fra deltid
til fuldtid ved en nu afgået formand i xxx. Han havde sagt, at det ikke kunne
lade sig gøre, selvom De har arbejdet 135 timer om måneden i mange år. De gik
på efterløn den 1. september 2001.
A-kassen traf den 20. marts
2002 afgørelse om, at De ikke kunne overflyttes til fuldtids-forsikring.
De har i klagen anført, at
De den 7. august 2001 fik et efterlønsbevis, hvor satsen for
fuldtidsforsikrede
var anført. De mener, at beviset må være bindende for a-kassen. De anfører
desuden, at De er blevet fejlvejledt.
A-kassen har redegjort for
sagens forløb i et brev af 17. april 2002 til direktoratet. A-kassen har
bl.a.
forklaret, at De ikke på baggrund af efterlønsbeviset kan få en rettighed,
som
som går ud over det, der følger af loven. A-kassen har samtidig indstillet,
at
De får dispensation til at overgå til fuldtidsforsikring pr. 1. januar
1995.”
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 24.
maj 2002 følgende afgørelse:
”De kan ikke få efterløn som
fuldtidsforsikret. De kan ikke omforsikres fra deltids- til
fuldtidsforsikring
med tilbagevirkende kraft.
Begrundelse
Et deltidsforsikret medlem,
som får fuldtidsarbejde, skal overflyttes til fuldtidsforsikring, jf. § 2 i
bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids-
og
fuldtidsforsikring.
Det fremgår af § 3, at
overflytningen tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har
modtaget skriftlig anmodning om overflytning.
A-kassen modtog først en
anmodning fra Dem om overgang til fuldtidsforsikring i forbindelse med, at De
ønskede at gå på efterløn.
Direktoratet skal bemærke,
at De selv bærer ansvaret for, at De er forsikret korrekt i overensstemmelse
med omfanget af Deres arbejde.”
3.
Klagen til ankenævnet
A-kassen skrev følgende på
vegne af xxx den 20. juni 2002:
”A-kassen skal anke
Arbejdsdirektoratets afgørelse truffet den 24. maj 2002 over for vort
ovennævnte
medlem under j.nr. xxx.
A-kassen skal anmode
Arbejdsmarkedets Ankenævn om at ændre Arbejdsdirektoratets afgørelse i
overensstemmelse med a-kassens indstilling til direktoratet i skrivelse af
17.
april 2002, efter direktoratets hjemvisning af sagen til ny behandling i
a-kassen:
Indstilling til sagens afgørelse
Hovedkassen skal indstille
til Arbejdsmarkedets Ankenævn, at der – i overensstemmelse med
arbejdsløshedsforsikringslovens krav om, at xxx fra den 1. januar 1995 skulle
være fuldtidsforsikret i forbindelse med overtagelsen af ansættelsesforholdet
med 135 timer pr. måned ved xxx – træffes afgørelse om xxx’s
overgang til
fuldtidsforsikring fra 1. januar 1995 i overensstemmelse med den af xxx
foreslåede fulde realudligning, således at xxx efterbetaler differencen i
kontingentet.
Hovedkassen finder, at det i
spørgsmålet om den mulige
realudligning
,
så forholdene bringes i overensstemmelse med den gældende retstilstand, er af
sekundær betydning, hvilke indbyrdes konkurrerende årsager der har været til,
at loven ikke har været fulgt.
Det afgørende hensyn er, at
forholdene gøres lovlige
, således at xxx
i alle forhold opfylder betingelserne i loven og betragtes som
fuldtidsforsikret fra 1. januar 1995 i overensstemmelse med hendes
fuldtidsarbejde i perioden.
xxx har således som vist
haft fuldtidsarbejde og haft ret og pligt til at lade sig overflytte til
fuldtidsforsikring i hele perioden fra 1. januar 1995. Ud fra det faktiske
omfang af medlemmets arbejde og det fortsatte lovkrav om at være
fuldtidsforsikret
kan der ikke herske tvivl om, at xxx’s forhold til arbejdsmarkedet fra
1.
januar 1995 og frem til begæring om og overgang til efterløn har været
fuldtidsarbejde. Den eneste forhindring herfor er den manglende lovliggørelse
af medlemmets forsikringsforhold.
Vel vidende hvilken
betydning disse retsforhold har for medlemmets forhold finder a-kassen, at
direktoratets afgørelse er en
belastende
afgørelse
, hvilket gør det mere påkrævet, at direktoratet som
forvaltningsmyndighed erkender ansvaret for at efterprøve, om der eksisterer
et
klart og utvetydigt retsgrundlag for en sådan belastende afgørelse i modstrid
med, hvad der i det hele må betragtes som en naturlig løsning, nemlig
realudligning af medlemmets forsikringsstatus i overensstemmelse med
medlemmets
faktiske forhold til arbejdsmarkedet.
Hovedkassens begrundelse for indstillingen
Hovedkassen skal henvise til
begrundelsen i vores vedlagte skrivelse af 17. april 2002 til
Arbejdsdirektoratet med henvisning til den formelle lovtekst.
Arbejdsløshedskassen skal
endvidere på baggrund af fremstillingen neden for fremføre følgende forhold:
i
xxx har i hele perioden fra 1. januar
1995 arbejdet i et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde i
arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.
i
xxx har i hele perioden fra 1. januar
1995 været omfattet af såvel retten som pligten i lovens § 68, stk. 3, til at
lade sig overflytte til fuldtidsforsikring og betale kontingent som sådan.
i
xxx’s ret og pligt i henhold til § 68,
stk. 3, til at lade sig fuldtidsforsikre fra påbegyndelsen af fuldtidsarbejde
har ikke i loven og den deraf følgende retstilstand været underlagt samme
begrænsning som omforsikringen den modsatte vej i henhold til § 68, stk. 1:
”Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen
modtager
medlemmets begæring om overflytning.”
i
Det hidtidige lovkrav om realudligning
med tilbagevirkende kraft i form af krav om overflytning til
fuldtidsforsikring
og betaling af kontingent som fuldtidsforsikret med virkning fra påbegyndelse
af arbejdet blev ikke fjernet fra lovteksten for at modvirke en sådan
realudligning, men af praktiske årsager begrundet i, at der kunne opstå et
krav
på efterbetaling af kontingent for flere år, hvilket ikke alle havde
økonomisk
evne til.
i
Lovændringen giver således ikke
tilstrækkeligt grundlag for at afskære xxx fra hendes ønske om at bringe
forholdene i overensstemmelse med det primære lovkrav om at lade sig
overflytte
til fuldtidsforsikring fra det tidspunkt, arbejdet af det forudsatte omfang
påbegyndtes.
i
De faktiske forhold forhindrer ikke en
sådan løsning. xxx har således i hele perioden fra 1. januar 1995 haft såvel
ret som pligt til og mulighed for at lade sig overflytte til
fuldtidsforsikring.
i
Der har som vist i materialerne været
konkurrerende årsager til, at omforsikringen ikke har fundet sted. Forholdene
kan ikke i sig selv begrunde, at lovliggørelse ikke kan finde sted.
Direktoratet har hverken fremlagt de hensyn eller de retskilder, der
begrunder
direktoratets afgørelse.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratets afgørelse
konstaterer lakonisk to ting:
1.
”De kan ikke
omforsikres fra deltids- til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende
kraft.”
2.
”De kan ikke få
efterløn som fuldtidsforsikret.
Direktoratet begrunder alene
dette med henvisning til bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om
overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring, hvor a-kassen inddrager
den
formelle lovtekst i § 68 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Arbejdsdirektoratet undlader
overhovedet at behandle de fremførte forhold i a-kassens indstilling eller at
begrunde, hvorfor indstillingen ikke kan følges.
Lovliggørelse med tilbagevirkende kraft
Indtil Folketingets
vedtagelse af lov nr. 1062 af 22. december 1993 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. var
reglen
,
at der
skulle
omforsikres med
tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedsforsikrede
overtog
arbejde af et omfang, der er fuldtidsarbejde i
arbejdsløshedsforsikringslovens
forstand. Indtil da havde § 68, stk. 3, følgende udformning:
”Stk. 3. Et deltidsforsikret
medlem, som i en sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som
lønmodtager med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, skal
lade sig overflytte som fuldtidsforsikret medlem
med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse
.
Medlemmet skal anmelde ændringen i
arbejdstiden til kassen.”
Fremhævningen er a-kassens.
Kravet var ganske klart. Der
var og er fortsat en pligt for arbejdsløshedsforsikrede at være
fuldtidsforsikret, når de har arbejde med et gennemsnitligt timetal på mere
end
30 timer pr. uge. Med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse.
Medlemmet var og er givet en klar pligt til at melde ændringen i arbejdstiden
til a-kassen, så
pligten
kan
realiseres.
Resultatet skulle være, at
medlemmerne blev fuldtidsforsikrede med
tilbagevirkende
kraft
fra tidspunktet for fuldtidsarbejdets begyndelse. Alt efter omfanget
af de forsikredes undladelsessynder ville der melde sig et tilsvarende krav
på
efterbetaling af kontingent for den periode, hvor de har unddraget sig retten
og pligten til at være fuldtidsforsikret. Et krav om realudligning i forhold
til lovkravet.
Det er netop årsagen til, at
der blev konstateret administrative problemer med denne retsregel. Det
fremgår
også af forarbejderne til ovennævnte lov nr. 1062 af 22. december 1993. I
bemærkningerne til ændringsforslaget til lovens § 68, stk. 3, står følgende:
”Efter den gældende regel
skal overflytningen endvidere ske med virkning fra arbejdets påbegyndelse.
Dette har vist sig vanskeligt administrerbart, idet arbejdet kan være
påbegyndt
indtil flere år inden, kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.
Det foreslås derfor, at
denne regel ophæves. Der vil administrativt blive fastsat regler om, at
overflytning kan ske fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om
overflytning,
eller fra det tidspunkt, hvor kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.
Der
vil endvidere med hjemmel i lovens § 68, stk. 5, blive fastsat regel om
sanktion i form af udelukkelse fra ret til dagenge i de tilfælde, hvor
medlemmet ikke anmelder ændringen i arbejdstiden til kassen.”
Bemærkningerne understreger
således, at pligten for medlemmerne uændret er, at de skal lade sig
overflytte
til fuldtidsforsikring fra tidspunktet, hvor de påbegynder arbejdet. Det er
stadig den primære retstilstand. Gør de ikke det, så er der tale om
en tilsidesættelse af retstilstanden
. En
tilsidesættelse som lovgiverne alternativt i forhold til det hidtidige krav
om
realudligning
kræver sanktioneret
.
Ogs
Også dette markerer, at det fortsat er den primære retstilstand.
Lovgiverne valgte ikke at
lave nogen direkte lovtekst i § 68, stk. 3, om tidspunktet for overflytning
til
fuldtidsforsikring. Lovteksten markerer den primære retstilstand. Der er
således ikke lavet nogen formel lovtekst, der forhindrer eller stiller sig i
vejen for at praktisere en løsning svarende til den indtil 1993 gældende
retstilstand; en realudligning af forholdene gennem omforsikring med
tilbagevirkende kraft og efterbetaling af kontingentdifferencen. At et krav i
den formelle lovtekst fjernes for at give plads til en mere smidig praksis
kan
ikke bruges til at fastslå, at der så ikke kan ske omforsikring med
tilbagevirkende kraft, især ikke når det med pålæggelse af sanktion vises, at
det burde være tilfældet.
Med Folketingets vedtagelse
af ovennævnte lov nr. 1062 fik § 68, stk. 3, følgende udformning:
”Stk. 3.
Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger/3
måneder har haft beskæftigelse som lønmodtager i mere end 30 timer i
gennemsnit
om ugen, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal
anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.”
Denne formelle lovtekst kan
på ingen måde bruges til at lægge hindringer i vejen for medlemmets ønske om
at
realudligne frem for at modtage en sanktion. Den formelle lovtekst er et krav
til medlemmet om at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, når arbejdet
har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde i
arbejdsløshedsforsikringslovens
forstand.
Når medlemmet efter en
vildfarelse bliver bekendt med, at omforsikringen i henhold til § 68, stk. 3,
er et lovgivet krav, som medlemmet har forbrudt sig imod, så er der ikke
retsligt belæg for at afvise medlemmets ønske om at bringe forholdene i
overensstemmelse med gældende ret ved
at
lade sig overflytte til fuldtidsforsikring
og betale det kontingent, som i
henhold til retstilstanden skulle have været betalt i den mellemliggende
periode fra tidspunktet, hvor medlemmet i henhold til loven skulle have været
fuldtidsforsikret.
A-kassen skal understrege,
at lovgiverne ikke – som i stk. 1 i samme § 68 – har fundet i stk.
3 at ville
indsætte samme utvetydige regel:
”Overflytningen kan tidligst
få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om
overflytning.”
Havde lovgiverne ønsket, at
det skulle være retstilstanden, så ville det selvfølgelig tilsvarende have
været indføjet i § 68, stk. 3, men det er altså – som vist ovenfor
– ikke
tilfældet.
A-kassen må derfor afvise,
at der er grundlag i loven og retskilderne for den for medlemmet belastende
afgørelse, som Arbejdsdirektoratet har meddelt.
Arbejdsdirektoratet henviser
da heller ikke til loven og retskilderne i Folketingets forarbejder, men til
bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids-
og
fuldtidsforsikring. En retskilde som rangerer lavere i
retskildehierakiet
end loven og forarbejderne til loven.
Intet over og intet ved
siden af Folketinget. Det gælder uanset, at der i § 68 er givet bemyndigelse
til, at Arbejdsdirektoratet udsteder regler vedrørende omforsikringer. Disse
skal ligge inden for de rammer, som er givet af lovgiverne. Bemyndigelsen gør
ikke Arbejdsdirektoratet til en lovgivende forsamling.
Arbejdsdirektoratet har i
omtalte bekendtgørelse gjort sig skyldig i en overskridelse af rammerne i den
af lovgiverne meddelte retstilstand. Det fremgår deraf, at
Arbejdsdirektoratet
lader den af Folketinget meddelte lovregel i § 68, stk. 1, gælde for § 68,
stk.
3, uanset at det klart fremgår af loven, at Folketinget ikke har villet
indsætte samme bestemmelse i § 68, stk. 3: ”Overflytningen kan tidligst
få
virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om
overflytning.”
Ønsker direktoratet at
fratage medlemmet muligheden for realudligning med de konsekvenser det har,
så
er det at betragte som en belastende afgørelse, og direktoratet må i sidste
instans kunne henvise til en direkte lovtekst, der uden tvivl er ensbetydende
med, at direktoratet kan træffe den belastende afgørelse.
I forarbejderne til
hovedloven såvel som til efterfølgende love vedrørende § 68 er det begrundet,
hvilke hensyn der giver denne forskel mellem overflytning fra
fuldtidsforsikring til deltidsforsikring og overflytningen den modsatte vej
fra
deltidsforsikring til fuldtidsforsikring. Forskellen er ganske klar og
begrunder den forskellige retstilstand, som Folketinget har givet i
lovteksten
vedrørende såvel overflytningstidspunktet som karantænebestemmelser.
For at understrege det af
a-kassen fremførte skal den formelle lovtekst i § 68 vises i sin helhed.
”§ 68.
Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse,
og som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til
deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan
tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets
begæring om overflytning. Et medlem af en kasse for selvstændige
erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.
Stk. 2. Et fuldtidsforsikret
ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter
anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.
Stk. 3. Et deltidsforsikret
medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere
end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til
fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til
kassen.
Stk. 4. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere
regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke
der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk.
3.
Stk. 5. Et deltidsforsikret
medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3,
udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for
Arbejdsdirektoratet.”
Reglerne om den tidligste
overflytning vedrører kun stk. 1. Stk. 3 siger som vist, at medlemmet skal
lade
sig overflytte til fuldtidsforsikring, og der er ingen bestemmelse om,
hvilket
tidspunkt det tidligst kan ske fra. Sanktionen i stk. 5 vedrører udelukkende
stk. 3 og understreger pligten til at blive omforsikret til
fuldtidsforsikring
fra det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes. Konsekvenserne af ikke at gøre
det
blev lempet af lovgiverne. Et omfattende økonomisk krav om efterbetaling af
kontingent blev frafaldet i lovteksten til fordel for bemærkninger til
lovforslaget om udelukkelse fra dagpenge i en effektiv karantæne af begrænset
varighed. Det stiller sig selvfølgelig ikke i vejen for, at medlemmer vælger
at
foretage fuld udligning af deres brøde. Det er i klar overensstemmelse med
kravet i stk. 3.
Arbejdsdirektoratet har
hverken i afgørelsen eller i forhold til udformningen af bekendtgørelsen vist
hen til kilderne til den af direktoratet hævdede retstilstand. Som public
service virksomhed og offentlig forvaltningsmyndighed må det forlanges, at
Arbejdsdirektoratet henviser til det fornødne retsgrundlag for den konkrete
afgørelse såvel som for den udstedte bekendtgørelse.
Arbejdsdirektoratet har
efter forhandling med Landsarbejdsrådet givet de første paragraffer i
bekendtgørelsen følgende udformning:
”Overflytning til deltidsforsikring
§ 1.
Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsarbejde, skal
efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan
tidligst
få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige
anmodning om overflytning.
Stk. 2. Et fuldtidsforsikret
medlem, der overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring.
Stk. 3. Et
fuldtidsforsikret, ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig
deltidsarbejde, kan efter skriftlig anmodning overflyttes til
deltidsforsikring
med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget anmodningen.
Stk. 4. Overflytning til
deltidsforsikring forudsætter, at kassen ifølge sine vedtægter optager
deltidsforsikrede.
Stk. 5. Et medlem af en
kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.
Overflytning til fuldtidsforsikring
§ 2.
Et deltidsforsikret medlem, som får fuldtidsarbejde, skal
overflyttes til fuldtidsforsikring.
Stk. 2. Overflytning er
betinget af, at medlemmet:
1) har haft mere end 360
løntimer inden for en periode på 12 uger, hvis medlemmet er time-, uge- eller
14-dages lønnet, eller
2) har haft mere end 390
løntimer inden for en periode på 3 måneder, hvis medlemmet er månedslønnet.
Stk. 3. Et medlem, der har
været aflønnet med forskellige lønformer i den periode, der skal danne
grundlag
for overflytningen, kan overflyttes, hvis medlemmet opfylder betingelsen i
stk.
2, nr. 1 eller nr. 2.
Stk. 4. Et medlem, der får
udbetalt løn månedsvis, anses for månedslønnet, uanset om pågældende ikke er
fast månedslønnet.
Stk. 5. Ved afgørelsen af om
en aktivitet kan medregnes som lønarbejde, anvendes reglerne i Direktoratet
for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og
delperioderne.
§ 3.
Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt,
hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning,
eller
fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i arbejdstiden.
Stk. 2. Overflytning kan
ikke finde sted efterfølgende, hvis medlemmet ikke på ansøgnings- eller
konstateringstidspunktet opfylder kravet til arbejdets omfang i henhold til §
2, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2.
Stk. 3. Kassen kan dog
træffe afgørelse om, at et medlem kan overflyttes til fuldtidsforsikring,
uanset om kravet til arbejdets omfang i henhold til § 2, stk. 2, nr. 1 eller
nr. 2, ikke er opfyldt, når medlemmet ikke tidligere har haft mulighed for at
konstatere, at én af betingelserne har været opfyldt.
§ 4.
Modtager kassen medlemmets meddelelse om ændringen i
arbejdstiden, eller konstateres ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger
efter, at én af betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt, skal kassen ved
overflytningen træffe afgørelse om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og
andre ydelser fra kassen for de første 20 timers dagpengeberettigende
ledighed.
Stk. 2. Udelukkelsen fra
dagpenge og andre ydelser forudsætter dog, at medlemmet kan overflyttes til
fuldtidsforsikring på dette tidspunkt.
Stk. 3. Sanktionen
bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for
overflytningen.
Som vist af a-kassen
ovenfor, så er der ikke det fornødne grundlag i
arbejdsløshedsforsikringsloven
til at lade § 3, stk. 1, gælde for overflytning fra deltids- til
fuldtidsforsikring. Så skulle Folketinget have indsat samme betingelse i §
68,
stk. 3, som i § 68, stk. 1.
Der er ikke et
tilstrækkeligt lovgrundlag til at afvise, at medlemmer har mulighed for at
skifte fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft
–
forudsat altså, at der realudlignes ved tilsvarende betaling af kontingent
med
tilbagevirkende kraft. At forholdene således på alle måder bliver
realudlignet
fra tidspunktet for påbegyndelsen af fuldtidsarbejde af det forudsatte
omfang.
Det er selvfølgelig en forudsætning for fuldtidsforsikring med
tilbagevirkende
kraft.
Der er ikke saglige
argumenter for at afvise en sådan realudligning.
Har medlemmerne ikke vilje
eller evne til at realudligne perioden, men må vælge sanktionen for ikke at
følge den givne retstilstand, så kan omforsikring selvfølgelig først finde
sted
på et senere tidspunkt, hvis der da er det fornødne grundlag. Men medlemmet
har
vist, at hun har såvel evnen som viljen til at lovliggøre medlemsforholdene
fra
1. januar 1995.”
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Arbejdsdirektoratet skrev
følgende den 26. juni 2002:
”Direktoratet sender klage
over afgørelse af 24. maj 2002.
Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet er enig i, at
xxx havde ret og pligt til at overgå til fuldtidsforsikring den 1. januar
1995,
da hun påbegyndte fuldtidsarbejde. Det er medlemmets eget ansvar at sørge for
at blive forsikret i overensstemmelse med beskæftigelsens omfang.
Direktoratet ville finde det
yderst betænkeligt at indføre en mulighed for, at et medlem kunne
tilrettelægge
sine forsikringsforhold med tilbagevirkende kraft. Vi skal henvise til, at
man
i tilfælde af ledighed/overgang til efterløn bliver stillet betydeligt bedre
økonomisk som fuldtidsforsikret, end hvis man er deltidsforsikret.
A-kassen anfører, at der
ikke er hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring til at fastsætte et krav
om,
at overflytning til fuldtidsforsikring først kan ske, når medlemmet ansøger
herom. Direktoratet skal her henvise til bemærkningerne til lovens § 68,
hvoraf
det fremgår, at der administrativt vil blive fastsat regler om, at
overflytning
skal ske fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om overflytning eller fra
det tidspunkt, hvor kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.
A-kassen kritiserer
endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i loven ikke er nævnt i afgørelsen.
Direktoratet skal hertil bemærke, at vi af hensyn til afgørelsens
læsevenlighed
indskrænker regelciteringen. Da det følger af sig selv, at direktoratets
bekendtgørelser har hjemmel i loven, er der ingen grund til at nævne
bemyndigelsesbestemmelser specifikt.”
5.
Nyt efter klagen
xxx har den 16. januar 2003
telefonisk oplyst, at a-kassen afholdt overenskomstvejledningsmøde i januar
eller februar 1997 på xxx, og at det må være dette møde, hvor De har henvist
til, at De talte med den tidligere formand for a-kassen om Deres arbejdstimer
og spørgsmålet om overgang til fuldtidsforsikring.
De er den 21. januar 2003
blevet gjort bekendt med denne oplysning og har ikke været uenig i
tidspunktet
for mødet.
6.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001)
§ 68.
Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og
som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til deltidsforsikring,
skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få
virkning
fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning.
Et
medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke
deltidsforsikres.
Stk. 2. Et fuldtidsforsikret
ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter
anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.
Stk. 3. Et deltidsforsikret
medlem, der inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere
end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til
fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til
kassen.
Stk. 4. Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet
nærmere
regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke
der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk.
3.
Stk. 5. Et deltidsforsikret
medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3,
udelukkes fra ret til dagpenge efter de regler, som fastsættes af direktøren
for Arbejdsdirektoratet.
§ 74 j.
Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt
mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før
overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der
svarer
til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af
ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog §
74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer
til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet
reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 2. Medlemmer, der er
født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i
stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til
overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været
fuldtidsforsikret
i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden
overgangen til efterløn.
Stk. 3. Til et deltidsforsikret
medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i
stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som
medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på
overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes
med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70,
stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf.
lov
om en satsreguleringsprocent.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids-
og
fuldtidsforsikring
§ 2.
Et deltidsforsikret medlem, der får fuldtidsarbejde, skal
overflyttes.
Stk. 2. Overflytning er
betinget af, at medlemmet:
1) har haft mere end 360
løntimer inden for en periode på 12 uger, hvis medlemmet er time-, uge- eller
14-dageslønnet, eller
2) har haft mere end 390
løntimer inden for en periode på 3 måneder, hvis medlemmet er månedslønnet.
§ 3.
Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt,
hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning,
eller
fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i arbejdstiden.
§ 4.
Modtager kassen medlemmets meddelelse om ændringen i
arbejdstiden, eller konstateres ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger
efter, at een af betingelserne i § 2 stk. 2, er opfyldt, skal kassen ved
overflytningen træffe afgørelse om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og
andre ydelser fra kassen for de første 20 timers dagpengeberettigede
ledighed.
Stk. 3. Sanktionen
bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for
overflytningen.
Lignende dokumenter
- Manglende ret til efterløn som fuldtidsforsikret Retsinformation · 10. januar 2002
- Nævnet traf afgørelse om, at et medlem skulle stilles, som om hun var overflyttet til fuldtidsforsikring fra 1. juli 1999 med den virkning, at hun blev berettiget til at få efterløn som fuldtidsforsikret Retsinformation · 16. april 2008
- 1988 LSF 56 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (ÆNDREDE REGLER FOR OVERGANG FRA DELTIDS- TIL FULDTIDSFORSIKRING, DELTIDSFORSIKRING VED DELPENSION M.V.) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1994 LSF 239 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (REGELFORENKLING) Retsinformation · 15. juni 1995
- Overflytning fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring, personlig hjælper, personlig værge, sædvanligt beskæftigelsesforhold Retsinformation · 1. februar 2006
- Anciennitet ved overgang til efterløn Retsinformation · 14. juni 2002