Spring til indhold

Retsinformation

Afslag på efterløn som fundtidsforsikring

KEN nr 9265 af 12/02/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet20. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afslag på efterløn som fundtidsforsikring

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på vegne af xxx på møde den 6. februar 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

xxx kan ikke overflyttes til

fuldtidsforsikring med virkning fra den 1. januar 1995 eller et senere

tidspunkt og kan dermed heller ikke overgå til efterløn som fuldtidsforsikret

med virkning fra den 1. september 2001.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet har lagt til

grund, at

i

xxx blev optaget i a-kassen som

fuldtidsforsikret den 1. maj 1988,

i

at hun den 31. januar 1989 anmeldte

skift til deltidsforsikring,

i

at hun fra den 1. februar 1989 til og

med den 31. december 1994 var ansat på xxx med et timetal på 130 timer per

måned,

i

at det af hendes ansættelseskontrakt af

19. april 1995 fremgik, at hun fra januar 1995 var ansat på xxx på deltid med

et timetal på 135 timer per måned, og

i

at hun i april 2001 ønskede at overgå

til efterløn per 1. september 2001.

Ankenævnet har endvidere

Læs alt

lagt til grund, at

i

xxx har oplyst, at hun af en a-kasseformand

på et møde på xxx fik oplyst, at hun ikke med sin ændrede stilling kunne

overgå

til fuldtidsforsikring,

i

at a-kassen har bekræftet, at der var et

medlemsmøde på xxx i januar eller februar 1997, og at xxx og et andet medlem

har drøftet spørgsmålet om overgang til fuldtidsforsikring med en navngiven

formand for a-kassen på medlemsmødet, og

i

at a-kassen den 7. august 2001 udstedte

et efterlønsbevis, hvorefter xxx skulle være berettiget til efterløn på en

fuldtidssats.

A-kassen har på vegne af xxx

ansøgt om, at xxx kunne efterbetale forskellen i medlemsbidrag på deltids- og

fuldtidsforsikring for årene fra 1. januar 1995, hvor hun har arbejdet på

fuld

tid, at hun kunne overflyttes til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende

kraft,

og at hun derefter kunne overgå til efterløn som fuldtidsforsikret.

Ankenævnet har lagt vægt på,

at xxx først ansøgte om fuldtidsforsikring (og overgang til efterløn) i april

2001, og at hun ikke på dette tidspunkt opfyldte betingelsen om at være

fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, deraf mindst 26

uger

umiddelbart før overgangen til efterløn.

Ankenævnet har yderligere

lagt vægt på, at xxx efter det oplyste drøftede sine ansættelses-forhold med

en

formand for a-kassen på et medlemsmøde på xxx i januar eller februar 1997, og

at hun efter det oplyste fik at vide, at hun med 135 timer per måned ikke

kunne

overgå til fuldtidsforsikring.

Selv, hvis xxx stilles, som

om hun på medlemsmødet modtog korrekt vejledning fra a-kassen, eller som om

a-kassen havde ændret hendes status til fuldtidsforsikring på det tidspunkt,

hvor a-kassen blev bekendt med det ændrede timetal (i januar eller februar

1997), vil det heller ikke føre til, at xxx opfylder betingelsen om at være

fuldtidsforsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, da hun overgik til

efterløn den 1. september 2001.

Ankenævnet finder ikke, at

xxx kan stilles, som om hun først overgik til efterløn på et senere tidspunkt

end den 1. september 2001, da a-kassen ikke har givet fejlagtig vejledning om

efterlønsreglerne.

A-kassen har på vegne af xxx

anført, at en fortolkning af reglen i § 68 i lov om arbejdsløs-hedsforsikring

m.v. og forarbejderne til denne efter a-kassens opfattelse må føre til, at

xxx’s anmodning om at etablere en korrekt status som fuldtidsforsikret

siden 1.

januar 1995 bør imødekommes.

Ankenævnet finder ikke, at

en adgang til at efterbetale medlemsbidrag til a-kassen med det formål at

ændre

xxx’s forsikringsstatus tilbage til 1. januar 1995, er foreneligt med

hensigten

med bestemmelsen i § 68 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter

ankenævnets opfattelse er der ikke i § 68 med forarbejder hjemmel til, at et

medlem kan efterbetale medlemsbidrag til a-kassen og opnå en ændret

forsikringsstatus som følge heraf. Efter reglerne kan der tidligst ske skift

af

forsikringsstatus fra den dato, hvor a-kassen har modtaget medlemmets

ansøgning

om skiftet.

xxx kan dermed ikke overgå

til efterløn som fuldtidsforsikret.

Ankenævnet henviser til §§

68, stk. 3-5 og 74j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001) og til §§ 2-4 i Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om

overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring.

Ankenævnet tiltræder således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. maj 2002.

Ankenævnet har ved

afgørelsen ikke taget stilling til, om xxx’s efterlønsbevis af 7. august

2002

er af betydning for, med hvilket beløb hun skal have udbetalt efterløn, da

Arbejdsdirektoratet ikke har vurderet dette spørgsmål.

På ankenævnets vegne

Charlotte Christiansen

Fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + akter

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på følgende måde:

”Det fremgår af sagen, at De

siden 1. februar 1989 har været deltidsforsikret. Deres arbejdsgiver xxx har

oplyst, at De fra den 1. februar 1989 til 31. december 1994 arbejdede 130

timer

om måneden. Den 19. april 1995 underskrev De et ansættelsesbevis, hvoraf det

fremgik, at Deres arbejdstid fra januar 1995 var 135 timer om måneden.

Den 4. december 2001

meddelte a-kassen Dem, at De ikke kunne modtage efterløn som

fuldtidsforsikret.

For at få efterløn som fuldtidsforsikret skal man have været

fuldtidsforsikret

5 år før overgangen til efterløn.

De bad i et brev af 5.

december 2001 om dispensation til at modtage efterløn som fuldtids-forsikret.

De anførte, at De gennem flere år havde bedt om at blive overført fra deltid

til fuldtid ved en nu afgået formand i xxx. Han havde sagt, at det ikke kunne

lade sig gøre, selvom De har arbejdet 135 timer om måneden i mange år. De gik

på efterløn den 1. september 2001.

A-kassen traf den 20. marts

2002 afgørelse om, at De ikke kunne overflyttes til fuldtids-forsikring.

De har i klagen anført, at

De den 7. august 2001 fik et efterlønsbevis, hvor satsen for

fuldtidsforsikrede

var anført. De mener, at beviset må være bindende for a-kassen. De anfører

desuden, at De er blevet fejlvejledt.

A-kassen har redegjort for

sagens forløb i et brev af 17. april 2002 til direktoratet. A-kassen har

bl.a.

forklaret, at De ikke på baggrund af efterlønsbeviset kan få en rettighed,

som

som går ud over det, der følger af loven. A-kassen har samtidig indstillet,

at

De får dispensation til at overgå til fuldtidsforsikring pr. 1. januar

1995.”

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 24.

maj 2002 følgende afgørelse:

”De kan ikke få efterløn som

fuldtidsforsikret. De kan ikke omforsikres fra deltids- til

fuldtidsforsikring

med tilbagevirkende kraft.

Begrundelse

Et deltidsforsikret medlem,

som får fuldtidsarbejde, skal overflyttes til fuldtidsforsikring, jf. § 2 i

bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids-

og

fuldtidsforsikring.

Det fremgår af § 3, at

overflytningen tidligst kan få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har

modtaget skriftlig anmodning om overflytning.

A-kassen modtog først en

anmodning fra Dem om overgang til fuldtidsforsikring i forbindelse med, at De

ønskede at gå på efterløn.

Direktoratet skal bemærke,

at De selv bærer ansvaret for, at De er forsikret korrekt i overensstemmelse

med omfanget af Deres arbejde.”

3.

Klagen til ankenævnet

A-kassen skrev følgende på

vegne af xxx den 20. juni 2002:

”A-kassen skal anke

Arbejdsdirektoratets afgørelse truffet den 24. maj 2002 over for vort

ovennævnte

medlem under j.nr. xxx.

A-kassen skal anmode

Arbejdsmarkedets Ankenævn om at ændre Arbejdsdirektoratets afgørelse i

overensstemmelse med a-kassens indstilling til direktoratet i skrivelse af

17.

april 2002, efter direktoratets hjemvisning af sagen til ny behandling i

a-kassen:

Indstilling til sagens afgørelse

Hovedkassen skal indstille

til Arbejdsmarkedets Ankenævn, at der – i overensstemmelse med

arbejdsløshedsforsikringslovens krav om, at xxx fra den 1. januar 1995 skulle

være fuldtidsforsikret i forbindelse med overtagelsen af ansættelsesforholdet

med 135 timer pr. måned ved xxx – træffes afgørelse om xxx’s

overgang til

fuldtidsforsikring fra 1. januar 1995 i overensstemmelse med den af xxx

foreslåede fulde realudligning, således at xxx efterbetaler differencen i

kontingentet.

Hovedkassen finder, at det i

spørgsmålet om den mulige

realudligning

,

så forholdene bringes i overensstemmelse med den gældende retstilstand, er af

sekundær betydning, hvilke indbyrdes konkurrerende årsager der har været til,

at loven ikke har været fulgt.

Det afgørende hensyn er, at

forholdene gøres lovlige

, således at xxx

i alle forhold opfylder betingelserne i loven og betragtes som

fuldtidsforsikret fra 1. januar 1995 i overensstemmelse med hendes

fuldtidsarbejde i perioden.

xxx har således som vist

haft fuldtidsarbejde og haft ret og pligt til at lade sig overflytte til

fuldtidsforsikring i hele perioden fra 1. januar 1995. Ud fra det faktiske

omfang af medlemmets arbejde og det fortsatte lovkrav om at være

fuldtidsforsikret

kan der ikke herske tvivl om, at xxx’s forhold til arbejdsmarkedet fra

1.

januar 1995 og frem til begæring om og overgang til efterløn har været

fuldtidsarbejde. Den eneste forhindring herfor er den manglende lovliggørelse

af medlemmets forsikringsforhold.

Vel vidende hvilken

betydning disse retsforhold har for medlemmets forhold finder a-kassen, at

direktoratets afgørelse er en

belastende

afgørelse

, hvilket gør det mere påkrævet, at direktoratet som

forvaltningsmyndighed erkender ansvaret for at efterprøve, om der eksisterer

et

klart og utvetydigt retsgrundlag for en sådan belastende afgørelse i modstrid

med, hvad der i det hele må betragtes som en naturlig løsning, nemlig

realudligning af medlemmets forsikringsstatus i overensstemmelse med

medlemmets

faktiske forhold til arbejdsmarkedet.

Hovedkassens begrundelse for indstillingen

Hovedkassen skal henvise til

begrundelsen i vores vedlagte skrivelse af 17. april 2002 til

Arbejdsdirektoratet med henvisning til den formelle lovtekst.

Arbejdsløshedskassen skal

endvidere på baggrund af fremstillingen neden for fremføre følgende forhold:

i

xxx har i hele perioden fra 1. januar

1995 arbejdet i et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde i

arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

i

xxx har i hele perioden fra 1. januar

1995 været omfattet af såvel retten som pligten i lovens § 68, stk. 3, til at

lade sig overflytte til fuldtidsforsikring og betale kontingent som sådan.

i

xxx’s ret og pligt i henhold til § 68,

stk. 3, til at lade sig fuldtidsforsikre fra påbegyndelsen af fuldtidsarbejde

har ikke i loven og den deraf følgende retstilstand været underlagt samme

begrænsning som omforsikringen den modsatte vej i henhold til § 68, stk. 1:

”Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen

modtager

medlemmets begæring om overflytning.”

i

Det hidtidige lovkrav om realudligning

med tilbagevirkende kraft i form af krav om overflytning til

fuldtidsforsikring

og betaling af kontingent som fuldtidsforsikret med virkning fra påbegyndelse

af arbejdet blev ikke fjernet fra lovteksten for at modvirke en sådan

realudligning, men af praktiske årsager begrundet i, at der kunne opstå et

krav

på efterbetaling af kontingent for flere år, hvilket ikke alle havde

økonomisk

evne til.

i

Lovændringen giver således ikke

tilstrækkeligt grundlag for at afskære xxx fra hendes ønske om at bringe

forholdene i overensstemmelse med det primære lovkrav om at lade sig

overflytte

til fuldtidsforsikring fra det tidspunkt, arbejdet af det forudsatte omfang

påbegyndtes.

i

De faktiske forhold forhindrer ikke en

sådan løsning. xxx har således i hele perioden fra 1. januar 1995 haft såvel

ret som pligt til og mulighed for at lade sig overflytte til

fuldtidsforsikring.

i

Der har som vist i materialerne været

konkurrerende årsager til, at omforsikringen ikke har fundet sted. Forholdene

kan ikke i sig selv begrunde, at lovliggørelse ikke kan finde sted.

Direktoratet har hverken fremlagt de hensyn eller de retskilder, der

begrunder

direktoratets afgørelse.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratets afgørelse

konstaterer lakonisk to ting:

1.

”De kan ikke

omforsikres fra deltids- til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende

kraft.”

2.

”De kan ikke få

efterløn som fuldtidsforsikret.

Direktoratet begrunder alene

dette med henvisning til bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om

overflytning mellem deltids- og fuldtidsforsikring, hvor a-kassen inddrager

den

formelle lovtekst i § 68 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Arbejdsdirektoratet undlader

overhovedet at behandle de fremførte forhold i a-kassens indstilling eller at

begrunde, hvorfor indstillingen ikke kan følges.

Lovliggørelse med tilbagevirkende kraft

Indtil Folketingets

vedtagelse af lov nr. 1062 af 22. december 1993 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. var

reglen

,

at der

skulle

omforsikres med

tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedsforsikrede

overtog

arbejde af et omfang, der er fuldtidsarbejde i

arbejdsløshedsforsikringslovens

forstand. Indtil da havde § 68, stk. 3, følgende udformning:

”Stk. 3. Et deltidsforsikret

medlem, som i en sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som

lønmodtager med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, skal

lade sig overflytte som fuldtidsforsikret medlem

med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse

.

Medlemmet skal anmelde ændringen i

arbejdstiden til kassen.”

Fremhævningen er a-kassens.

Kravet var ganske klart. Der

var og er fortsat en pligt for arbejdsløshedsforsikrede at være

fuldtidsforsikret, når de har arbejde med et gennemsnitligt timetal på mere

end

30 timer pr. uge. Med virkning fra tidspunktet for arbejdets begyndelse.

Medlemmet var og er givet en klar pligt til at melde ændringen i arbejdstiden

til a-kassen, så

pligten

kan

realiseres.

Resultatet skulle være, at

medlemmerne blev fuldtidsforsikrede med

tilbagevirkende

kraft

fra tidspunktet for fuldtidsarbejdets begyndelse. Alt efter omfanget

af de forsikredes undladelsessynder ville der melde sig et tilsvarende krav

på

efterbetaling af kontingent for den periode, hvor de har unddraget sig retten

og pligten til at være fuldtidsforsikret. Et krav om realudligning i forhold

til lovkravet.

Det er netop årsagen til, at

der blev konstateret administrative problemer med denne retsregel. Det

fremgår

også af forarbejderne til ovennævnte lov nr. 1062 af 22. december 1993. I

bemærkningerne til ændringsforslaget til lovens § 68, stk. 3, står følgende:

”Efter den gældende regel

skal overflytningen endvidere ske med virkning fra arbejdets påbegyndelse.

Dette har vist sig vanskeligt administrerbart, idet arbejdet kan være

påbegyndt

indtil flere år inden, kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.

Det foreslås derfor, at

denne regel ophæves. Der vil administrativt blive fastsat regler om, at

overflytning kan ske fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om

overflytning,

eller fra det tidspunkt, hvor kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.

Der

vil endvidere med hjemmel i lovens § 68, stk. 5, blive fastsat regel om

sanktion i form af udelukkelse fra ret til dagenge i de tilfælde, hvor

medlemmet ikke anmelder ændringen i arbejdstiden til kassen.”

Bemærkningerne understreger

således, at pligten for medlemmerne uændret er, at de skal lade sig

overflytte

til fuldtidsforsikring fra tidspunktet, hvor de påbegynder arbejdet. Det er

stadig den primære retstilstand. Gør de ikke det, så er der tale om

en tilsidesættelse af retstilstanden

. En

tilsidesættelse som lovgiverne alternativt i forhold til det hidtidige krav

om

realudligning

kræver sanktioneret

.

Ogs

Også dette markerer, at det fortsat er den primære retstilstand.

Lovgiverne valgte ikke at

lave nogen direkte lovtekst i § 68, stk. 3, om tidspunktet for overflytning

til

fuldtidsforsikring. Lovteksten markerer den primære retstilstand. Der er

således ikke lavet nogen formel lovtekst, der forhindrer eller stiller sig i

vejen for at praktisere en løsning svarende til den indtil 1993 gældende

retstilstand; en realudligning af forholdene gennem omforsikring med

tilbagevirkende kraft og efterbetaling af kontingentdifferencen. At et krav i

den formelle lovtekst fjernes for at give plads til en mere smidig praksis

kan

ikke bruges til at fastslå, at der så ikke kan ske omforsikring med

tilbagevirkende kraft, især ikke når det med pålæggelse af sanktion vises, at

det burde være tilfældet.

Med Folketingets vedtagelse

af ovennævnte lov nr. 1062 fik § 68, stk. 3, følgende udformning:

”Stk. 3.

Et deltidsforsikret medlem, som inden for 12 uger/3

måneder har haft beskæftigelse som lønmodtager i mere end 30 timer i

gennemsnit

om ugen, skal lade sig overflytte til fuldtidsforsikring. Medlemmet skal

anmelde ændringen i arbejdstiden til kassen.”

Denne formelle lovtekst kan

på ingen måde bruges til at lægge hindringer i vejen for medlemmets ønske om

at

realudligne frem for at modtage en sanktion. Den formelle lovtekst er et krav

til medlemmet om at lade sig overflytte til fuldtidsforsikring, når arbejdet

har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde i

arbejdsløshedsforsikringslovens

forstand.

Når medlemmet efter en

vildfarelse bliver bekendt med, at omforsikringen i henhold til § 68, stk. 3,

er et lovgivet krav, som medlemmet har forbrudt sig imod, så er der ikke

retsligt belæg for at afvise medlemmets ønske om at bringe forholdene i

overensstemmelse med gældende ret ved

at

lade sig overflytte til fuldtidsforsikring

og betale det kontingent, som i

henhold til retstilstanden skulle have været betalt i den mellemliggende

periode fra tidspunktet, hvor medlemmet i henhold til loven skulle have været

fuldtidsforsikret.

A-kassen skal understrege,

at lovgiverne ikke – som i stk. 1 i samme § 68 – har fundet i stk.

3 at ville

indsætte samme utvetydige regel:

”Overflytningen kan tidligst

få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om

overflytning.”

Havde lovgiverne ønsket, at

det skulle være retstilstanden, så ville det selvfølgelig tilsvarende have

været indføjet i § 68, stk. 3, men det er altså – som vist ovenfor

– ikke

tilfældet.

A-kassen må derfor afvise,

at der er grundlag i loven og retskilderne for den for medlemmet belastende

afgørelse, som Arbejdsdirektoratet har meddelt.

Arbejdsdirektoratet henviser

da heller ikke til loven og retskilderne i Folketingets forarbejder, men til

bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids-

og

fuldtidsforsikring. En retskilde som rangerer lavere i

retskildehierakiet

end loven og forarbejderne til loven.

Intet over og intet ved

siden af Folketinget. Det gælder uanset, at der i § 68 er givet bemyndigelse

til, at Arbejdsdirektoratet udsteder regler vedrørende omforsikringer. Disse

skal ligge inden for de rammer, som er givet af lovgiverne. Bemyndigelsen gør

ikke Arbejdsdirektoratet til en lovgivende forsamling.

Arbejdsdirektoratet har i

omtalte bekendtgørelse gjort sig skyldig i en overskridelse af rammerne i den

af lovgiverne meddelte retstilstand. Det fremgår deraf, at

Arbejdsdirektoratet

lader den af Folketinget meddelte lovregel i § 68, stk. 1, gælde for § 68,

stk.

3, uanset at det klart fremgår af loven, at Folketinget ikke har villet

indsætte samme bestemmelse i § 68, stk. 3: ”Overflytningen kan tidligst

få

virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om

overflytning.”

Ønsker direktoratet at

fratage medlemmet muligheden for realudligning med de konsekvenser det har,

så

er det at betragte som en belastende afgørelse, og direktoratet må i sidste

instans kunne henvise til en direkte lovtekst, der uden tvivl er ensbetydende

med, at direktoratet kan træffe den belastende afgørelse.

I forarbejderne til

hovedloven såvel som til efterfølgende love vedrørende § 68 er det begrundet,

hvilke hensyn der giver denne forskel mellem overflytning fra

fuldtidsforsikring til deltidsforsikring og overflytningen den modsatte vej

fra

deltidsforsikring til fuldtidsforsikring. Forskellen er ganske klar og

begrunder den forskellige retstilstand, som Folketinget har givet i

lovteksten

vedrørende såvel overflytningstidspunktet som karantænebestemmelser.

For at understrege det af

a-kassen fremførte skal den formelle lovtekst i § 68 vises i sin helhed.

”§ 68.

Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse,

og som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til

deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan

tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets

begæring om overflytning. Et medlem af en kasse for selvstændige

erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret

ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter

anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3. Et deltidsforsikret

medlem, som inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere

end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til

fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til

kassen.

Stk. 4. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere

regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke

der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk.

3.

Stk. 5. Et deltidsforsikret

medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3,

udelukkes fra ret til dagpenge efter regler, som fastsættes af direktøren for

Arbejdsdirektoratet.”

Reglerne om den tidligste

overflytning vedrører kun stk. 1. Stk. 3 siger som vist, at medlemmet skal

lade

sig overflytte til fuldtidsforsikring, og der er ingen bestemmelse om,

hvilket

tidspunkt det tidligst kan ske fra. Sanktionen i stk. 5 vedrører udelukkende

stk. 3 og understreger pligten til at blive omforsikret til

fuldtidsforsikring

fra det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes. Konsekvenserne af ikke at gøre

det

blev lempet af lovgiverne. Et omfattende økonomisk krav om efterbetaling af

kontingent blev frafaldet i lovteksten til fordel for bemærkninger til

lovforslaget om udelukkelse fra dagpenge i en effektiv karantæne af begrænset

varighed. Det stiller sig selvfølgelig ikke i vejen for, at medlemmer vælger

at

foretage fuld udligning af deres brøde. Det er i klar overensstemmelse med

kravet i stk. 3.

Arbejdsdirektoratet har

hverken i afgørelsen eller i forhold til udformningen af bekendtgørelsen vist

hen til kilderne til den af direktoratet hævdede retstilstand. Som public

service virksomhed og offentlig forvaltningsmyndighed må det forlanges, at

Arbejdsdirektoratet henviser til det fornødne retsgrundlag for den konkrete

afgørelse såvel som for den udstedte bekendtgørelse.

Arbejdsdirektoratet har

efter forhandling med Landsarbejdsrådet givet de første paragraffer i

bekendtgørelsen følgende udformning:

”Overflytning til deltidsforsikring

§ 1.

Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsarbejde, skal

efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan

tidligst

få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige

anmodning om overflytning.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret

medlem, der overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3. Et

fuldtidsforsikret, ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig

deltidsarbejde, kan efter skriftlig anmodning overflyttes til

deltidsforsikring

med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget anmodningen.

Stk. 4. Overflytning til

deltidsforsikring forudsætter, at kassen ifølge sine vedtægter optager

deltidsforsikrede.

Stk. 5. Et medlem af en

kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke deltidsforsikres.

Overflytning til fuldtidsforsikring

§ 2.

Et deltidsforsikret medlem, som får fuldtidsarbejde, skal

overflyttes til fuldtidsforsikring.

Stk. 2. Overflytning er

betinget af, at medlemmet:

1) har haft mere end 360

løntimer inden for en periode på 12 uger, hvis medlemmet er time-, uge- eller

14-dages lønnet, eller

2) har haft mere end 390

løntimer inden for en periode på 3 måneder, hvis medlemmet er månedslønnet.

Stk. 3. Et medlem, der har

været aflønnet med forskellige lønformer i den periode, der skal danne

grundlag

for overflytningen, kan overflyttes, hvis medlemmet opfylder betingelsen i

stk.

2, nr. 1 eller nr. 2.

Stk. 4. Et medlem, der får

udbetalt løn månedsvis, anses for månedslønnet, uanset om pågældende ikke er

fast månedslønnet.

Stk. 5. Ved afgørelsen af om

en aktivitet kan medregnes som lønarbejde, anvendes reglerne i Direktoratet

for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskravet og

delperioderne.

§ 3.

Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt,

hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning,

eller

fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i arbejdstiden.

Stk. 2. Overflytning kan

ikke finde sted efterfølgende, hvis medlemmet ikke på ansøgnings- eller

konstateringstidspunktet opfylder kravet til arbejdets omfang i henhold til §

2, stk. 2, nr. 1 eller nr. 2.

Stk. 3. Kassen kan dog

træffe afgørelse om, at et medlem kan overflyttes til fuldtidsforsikring,

uanset om kravet til arbejdets omfang i henhold til § 2, stk. 2, nr. 1 eller

nr. 2, ikke er opfyldt, når medlemmet ikke tidligere har haft mulighed for at

konstatere, at én af betingelserne har været opfyldt.

§ 4.

Modtager kassen medlemmets meddelelse om ændringen i

arbejdstiden, eller konstateres ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger

efter, at én af betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt, skal kassen ved

overflytningen træffe afgørelse om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og

andre ydelser fra kassen for de første 20 timers dagpengeberettigende

ledighed.

Stk. 2. Udelukkelsen fra

dagpenge og andre ydelser forudsætter dog, at medlemmet kan overflyttes til

fuldtidsforsikring på dette tidspunkt.

Stk. 3. Sanktionen

bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for

overflytningen.

Som vist af a-kassen

ovenfor, så er der ikke det fornødne grundlag i

arbejdsløshedsforsikringsloven

til at lade § 3, stk. 1, gælde for overflytning fra deltids- til

fuldtidsforsikring. Så skulle Folketinget have indsat samme betingelse i §

68,

stk. 3, som i § 68, stk. 1.

Der er ikke et

tilstrækkeligt lovgrundlag til at afvise, at medlemmer har mulighed for at

skifte fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring med tilbagevirkende kraft

–

forudsat altså, at der realudlignes ved tilsvarende betaling af kontingent

med

tilbagevirkende kraft. At forholdene således på alle måder bliver

realudlignet

fra tidspunktet for påbegyndelsen af fuldtidsarbejde af det forudsatte

omfang.

Det er selvfølgelig en forudsætning for fuldtidsforsikring med

tilbagevirkende

kraft.

Der er ikke saglige

argumenter for at afvise en sådan realudligning.

Har medlemmerne ikke vilje

eller evne til at realudligne perioden, men må vælge sanktionen for ikke at

følge den givne retstilstand, så kan omforsikring selvfølgelig først finde

sted

på et senere tidspunkt, hvis der da er det fornødne grundlag. Men medlemmet

har

vist, at hun har såvel evnen som viljen til at lovliggøre medlemsforholdene

fra

1. januar 1995.”

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Arbejdsdirektoratet skrev

følgende den 26. juni 2002:

”Direktoratet sender klage

over afgørelse af 24. maj 2002.

Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet er enig i, at

xxx havde ret og pligt til at overgå til fuldtidsforsikring den 1. januar

1995,

da hun påbegyndte fuldtidsarbejde. Det er medlemmets eget ansvar at sørge for

at blive forsikret i overensstemmelse med beskæftigelsens omfang.

Direktoratet ville finde det

yderst betænkeligt at indføre en mulighed for, at et medlem kunne

tilrettelægge

sine forsikringsforhold med tilbagevirkende kraft. Vi skal henvise til, at

man

i tilfælde af ledighed/overgang til efterløn bliver stillet betydeligt bedre

økonomisk som fuldtidsforsikret, end hvis man er deltidsforsikret.

A-kassen anfører, at der

ikke er hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring til at fastsætte et krav

om,

at overflytning til fuldtidsforsikring først kan ske, når medlemmet ansøger

herom. Direktoratet skal her henvise til bemærkningerne til lovens § 68,

hvoraf

det fremgår, at der administrativt vil blive fastsat regler om, at

overflytning

skal ske fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om overflytning eller fra

det tidspunkt, hvor kassen konstaterer ændringen i arbejdstiden.

A-kassen kritiserer

endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i loven ikke er nævnt i afgørelsen.

Direktoratet skal hertil bemærke, at vi af hensyn til afgørelsens

læsevenlighed

indskrænker regelciteringen. Da det følger af sig selv, at direktoratets

bekendtgørelser har hjemmel i loven, er der ingen grund til at nævne

bemyndigelsesbestemmelser specifikt.”

5.

Nyt efter klagen

xxx har den 16. januar 2003

telefonisk oplyst, at a-kassen afholdt overenskomstvejledningsmøde i januar

eller februar 1997 på xxx, og at det må være dette møde, hvor De har henvist

til, at De talte med den tidligere formand for a-kassen om Deres arbejdstimer

og spørgsmålet om overgang til fuldtidsforsikring.

De er den 21. januar 2003

blevet gjort bekendt med denne oplysning og har ikke været uenig i

tidspunktet

for mødet.

6.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001)

§ 68.

Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og

som skriftligt over for kassen begærer sig overflyttet til deltidsforsikring,

skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få

virkning

fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets begæring om overflytning.

Et

medlem af en kasse for selvstændige erhvervsdrivende kan ikke

deltidsforsikres.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret

ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter

anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring.

Stk. 3. Et deltidsforsikret

medlem, der inden for 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, har haft mere

end 360 henholdsvis 390 løntimer, skal lade sig overflytte til

fuldtidsforsikring. Medlemmet skal anmelde ændringen i arbejdstiden til

kassen.

Stk. 4. Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet

nærmere

regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at timer, for hvilke

der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet i stk.

3.

Stk. 5. Et deltidsforsikret

medlem, som undlader at foretage den anmeldelse, som er foreskrevet i stk. 3,

udelukkes fra ret til dagpenge efter de regler, som fastsættes af direktøren

for Arbejdsdirektoratet.

§ 74 j.

Til et medlem, der har været fuldtidsforsikret i sammenlagt

mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før

overgangen til efterløn, jf. dog stk. 2, ydes efterløn med et beløb, der

svarer

til den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af

ledighed på overgangstidspunktet, jf. dog §

74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes med et beløb, der svarer

til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, jf. dog stk. 5. Beløbet

reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Medlemmer, der er

født før den 1. juli 1949, kan tillige opfylde kravet om fuldtidsforsikring i

stk. 1, hvis de er fuldtidsforsikrede uafbrudt fra den 1. juli 1999 til

overgangen til efterløn. Medlemmet skal dog mindst have været

fuldtidsforsikret

i 5 år inden for de seneste 10 år, heraf mindst 26 uger umiddelbart inden

overgangen til efterløn.

Stk. 3. Til et deltidsforsikret

medlem og til et fuldtidsforsikret medlem, der ikke opfylder betingelserne i

stk. 1 og 2, ydes efterløn med et beløb, der svarer til den dagpengesats, som

medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på

overgangstidspunktet, jf. dog § 74 b, stk. 3. Efterlønnen kan dog højst ydes

med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 70,

stk. 5. Beløbet reguleres en gang om året med satsreguleringsprocenten, jf.

lov

om en satsreguleringsprocent.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 775 af 20. september 1995 om overflytning mellem deltids-

og

fuldtidsforsikring

§ 2.

Et deltidsforsikret medlem, der får fuldtidsarbejde, skal

overflyttes.

Stk. 2. Overflytning er

betinget af, at medlemmet:

1) har haft mere end 360

løntimer inden for en periode på 12 uger, hvis medlemmet er time-, uge- eller

14-dageslønnet, eller

2) har haft mere end 390

løntimer inden for en periode på 3 måneder, hvis medlemmet er månedslønnet.

§ 3.

Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt,

hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om overflytning,

eller

fra det tidspunkt hvor kassen har konstateret ændringen i arbejdstiden.

§ 4.

Modtager kassen medlemmets meddelelse om ændringen i

arbejdstiden, eller konstateres ændringen i arbejdstiden senere end 2 uger

efter, at een af betingelserne i § 2 stk. 2, er opfyldt, skal kassen ved

overflytningen træffe afgørelse om, at medlemmet udelukkes fra dagpenge og

andre ydelser fra kassen for de første 20 timers dagpengeberettigede

ledighed.

Stk. 3. Sanktionen

bortfalder, hvis den ikke er afviklet senest 2 år efter datoen for

overflytningen.

Lignende dokumenter