Spring til indhold

Retsinformation

A-kassen havde trukket efterlønsbidrag selvom medlemmet aldrig ville opnå ret til efterløn

KEN nr 9259 af 07/02/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet20. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

A-kassen havde trukket efterlønsbidrag selvom medlemmet

aldrig ville opnå ret til efterløn

Deres klient , cpr.nr. , Deres journalnr.

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 6. februar 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Medlemmet er ikke berettiget

til at overgå til efterløn på noget tidspunkt.

Der er ikke i loven hjemmel

til at dispensere for manglende anciennitet.

Ankenævnet lægger til grund,

at medlemmet fylder 60 år den 3. maj 2008.

Ankenævnet lægger videre til

grund, at hun har været nyindmeldt medlem af arbejdsløshedskassen fra den 8.

marts 1999.

Medlemmet vil således på sin

60-års dag have en samlet anciennitet som medlem af en a-kasse på godt 9 år.

Efter lovens § 74 a, stk. 1,

nr. 2 og 3, er retten til efterløn betinget af 25 års medlemskab af en

a-kasse

inden for de sidste 30 år inden overgangen til efterløn, ligesom det også er

en

betingelse, at medlemmet har betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for

de

sidste 30 år inden overgangen til efterløn.

Medlemmet vil ikke kunne

opfylde denne bestemmelse.

Nævnet har desuden lagt vægt

på, at medlemmet ikke kan opfylde kravet i overgangsbestemmelsen i lovens §

Læs alt

74

a, stk. 2, om 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år, da bestemmelsen

forudsætter et uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det

fyldte

60. år.

Medlemmet kan heller ikke

den dag, hvor hun fylder 60 år, opfylde kravet i lovens § 74 a, stk. 3, om

medlemskab i 20 år inden for 25 år.

Efter reglerne i lovens § 74

a, stk. 4, kan Direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis tillade, at

der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag

ved afgørelsen af, om kravene i lovens § 74 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Både § 74 a, stk. 2, og stk.

3, forudsætter imidlertid, at der har foreligget en afbrydelse i medlemskabet

og indbetaling af efterlønsbidrag, hvilket ikke er tilfældet i medlemmets

situation, eftersom hun først er optaget som medlem af arbejdsløshedskassen

fra

den 8. marts 1999.

Ankenævnet bemærker, at

a-kassen efter de daværende regler skulle opkræve efterlønsbidrag af ethvert

medlem, med undtagelse af personer omfattet af den dagældende lov § 77, stk.

5,

der ikke skriftligt havde valgt efterlønsbidraget fra. Medlemmet var ikke på

daværende tidspunkt omfattet af dagældende § 77, stk. 5 og havde heller ikke

skriftligt valgt efterlønsbidraget fra.

Endvidere skal det bemærkes,

at medlemmet ikke på noget tidspunkt har fået tilsagn om at kunne gå på

efterløn. Den første egentlige afgørelse i sagen falder den 14. maj 2002.

Vedrørende Deres bemærkning

om, at a-kassen har indgået en bindende aftale om efterløn, og at a-kassen

administrerer en beskyttelsespræceptiv lovgivning, bemærker ankenævnet, at

medlemmet ikke kan få en bedre ret, end hun har efter loven. Såfremt

medlemmet

finder, at hun som følge af a-kassens fejlagtige trækning af efterlønsbidrag,

har lidt et økonomisk tab, henvises hun til at anlægge civilt søgsmål ved

domstolene.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet + akter

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen, at

Deres klient er født den 3. maj 1948.

I brev af 8. april fra

afdeling konstaterer a-kassen, at Deres klient ikke vil kunne opnå ret til at

gå på efterløn, idet kravet om 20 års medlemskab inden for 25 år ikke kan

opfyldes på grund af manglende anciennitet. A-kassen meddeler samtidig, at

Deres

klient ikke skal betale efterlønsbidrag pr. 1. april 2002.

Med brev af 11. april 2002

fremsender afdelingen deres afgørelse til videre behandling i hovedledelsen.

I udateret brev anker Deres

klient afgørelsen fra afdelingen af 8. april 2002, hvori Deres klient citerer

følgende:

”Hvis du er født før 1. juli

1949, kan du opfylde kravet, hvis du har været fuldtidsforsikret fra 1. juli

1999 og uafbrudt herefter. Perioden skal i alt være mindst fem år inden for

10

år og mindst 26 uger lige før efterlønnen”.

Citatet er hentet fra lov om

arbejdsløshedsforsikring, bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 74 j,

stk.

1 og 2.

Paragraffen omhandler

efterlønnens størrelse og finder ikke anvendelse i kravet om

medlemsanciennitet.

Hovedledelsen afgør i brev

af 14. maj 2002, at de er enige med afdelingen om, at Deres klient på intet

tidspunkt mellem hendes 60. og 65. år kan opnå ret til efterløn, da hun ikke

har medlemsanciennitet nok til det ved hendes fyldte 65. år.

I brev af 11. juni 2002

anker De afgørelsen af den 14. maj 2002 på vegne af Deres klient.

De anfører bl.a., at det er

Deres opfattelse, at afgørelsen ikke er korrekt, fordi den relevante

bestemmelse er arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2, da stk. 3

gælder

for personer født mellem 1. marts 1952 og 1. juli 1964.

De henviser videre til, at

det i stk. 3 fremgår, at for medlemmer født før den 1. april 1959 er det

tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april

1999, og at Deres klient er fra Polen og først fik arbejdstilladelse i 1998,

hvorfor

Deres klient ikke havde mulighed for at blive medlem af a-kassen den 31.

marts

1992.

De fremhæver også, at

a-kassen administrerer en lovgivning, som er beskyttelsespræceptiv, hvorfor

a-kassen ikke kan trække et efterlønstilsagn tilbage”.

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 19.

august 2002 denne afgørelse:

”Da Deres klient er

nyoptaget i en a-kasse pr. 8. marts 1999, kan hun ikke gå på efterløn ved det

60. år eller på et andet tidspunkt inden det 65. år.

Deres klient kan ikke få en

dispensation, så hun kan stilles, som om hun blev optaget i a-kassen senest

den

31. marts 1992.

Der er

ikke

hjemmel i loven til at fravige kravet om medlemsanciennitet.

Begrundelse

Ifølge § 6 i dagældende

bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om optagelse i en statsanerkendt

arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, kan optagelse tidligst få virkning fra

det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning

om

optagelse (bestemmelsen findes nu i § 9 i bekendtgørelse nr. 617 af 23. juli

1999 om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere).

Ved afgørelsen har

direktoratet lagt vægt på,

at

Deres

klient er født den 3. maj 1948,

at

Deres klient ikke før den 1. april 1992 har været medlem af en a-kasse,

at

Deres klient er nyoptaget i

Kristelig a-kasse den 8. marts 1999,

at

Deres klient den 1. september 1999 blev overflyttet til ..´s a-kasse,

og at

Deres klient i år 2013 fylder 65

år, og på dette tidspunkt vil hun kun have været medlem af en a-kasse i ca.

14

år.

Medlemmer, der er født før

den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, ved uafbrudt medlemskab

fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog

mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år, og medlemmet skal have

indbetalt

efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Deres klient var ikke medlem af en

a-kasse fra den 31. marts 1992.

Da Deres klient ikke

opfylder kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, skal Deres

klients medlemsperiode mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år før hun

har ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001. Da Deres klient

først er optaget i en a-kasse den 8. marts 1999, kan hun

ikke – inden hun fylder 65 år – nå at opfylde

kravet om medlemskab af en a-kasse i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

I

arbejdsløshedsforsikringsloven er der ikke hjemmel til at dispensere fra

kravet

om medlemsanciennitet, men direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet, jf.

lovens § 74 a, stk. 4. Bestemmelsen kan dog kun anvendes ved særligt

undskyldelige afbrydelser i medlemskabet.

Direktoratet finder ikke, at

dispensationsadgangen i § 74 a, stk. 4, kan bringes i anvendelse, idet Deres

klient ikke senest 31. marts 1992 har været medlem af en a-kasse, og dermed

ikke har et afbrud i medlemskabet.

Direktoratet finder heller

ikke, at der i forhold til Deres klients optagelse i a-kasse den 8. marts

1999 foreligger så ganske særlige undskyldelige omstændigheder, at Deres

klient

kan få en dispensation, så hun stilles som om hun var optaget i a-kassen den

31. marts 1992.

Det bemærkes, at der indtil

den 31. december 1992 var mulighed for at få dispensation, hvis man på grund

af

kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet havde været forhindret i at blive

optaget

i en a-kasse senest den 31. marts 1992, jf. § 75 b, stk. 3, i dagældende

lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.

Med henvisning både til

ovennævnte tidsmæssige begrænsning i adgangen til at dispensere og til at

dispensationsadgangen ikke findes i nugældende lov om

arbejdsløshedsforsikring,

finder direktoratet ikke, at Deres klient kan stilles som om hun var optaget

i

en a-kasse senest den 31. marts 1992.

Deres klient er derfor

omfattet af kravet om mindst 20 års medlemskab inden for 25 år, men på grund

af

at hun er nyoptaget i en a-kasse pr. 8. marts 1999, og ikke har anciennitet

nok, når hun fylder 65 år, vil hun aldrig kunne overgå til efterløn.

Der er ikke hjemmel i loven

til at dispensere fra kravet om medlemsanciennitet.

*

I Deres klients

ankeskrivelse (udateret) har hun bl.a. citeret følgende:

”Hvis du er født før 1. juli

1949, kan du opfylde kravet, hvis du har været fuldtidsforsikret fra 1. juli

1999 og uafbrudt herefter. Perioden skal i alt være mindst fem år inden for

10

år og mindst 26 uger lige før efterlønnen”.

Direktoratet skal bemærke,

at Deres klient har citeret § 74 j, stk. 1 og stk. 2, i

arbejdsløshedsforsikringsloven. Reglen drejer sig om efterlønnens størrelse i

relation til deltids- og fuldtidsforsikrede, ikke om kravet til forudgående

medlemskab for ret til efterløn.

For så vidt a-kassen

fejlagtigt har opkrævet efterlønsbidag af Deres klient bemærkes, at dette

ikke

bevirker, at hun kan opnå en bedre retsstilling end reglerne giver mulighed

for.

Såfremt Deres klient finder,

at a-kassens fejl har påført hende et økonomisk tab, må dette evt. søges

afklaret ved de almindelige domstole”.

3.

Klagen til ankenævnet

De har den 11. september

2002 på vegne af Deres klient indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn,

idet De har anført, at direktoratets afgørelse ikke er korrekt.

De har anført, at

bestemmelsen i lovens § 74 a, stk. 2, er mangelfuld, idet personer født før

1.

april 1942 ikke vil have mulighed for at gå på efterløn ved deres 60. år,

selvom de har været medlem siden 31. marts 1992, da disse ikke kan opfylde

krav

nr. 2 om, at medlemskabet mindst skal udgøre 10 år indenfor de sidste 15 år.

De

har anført, at der er tale om en uhensigtsmæssighed, der åbenlyst ikke har

været lovgivers hensigt, og at det må føre til, at reglen ikke kan håndhæves,

da kravets efterlevelse i alle situationer vil føre til en urimelig

forskelsbehandling af medlemmerne.

Subsidiært har De gjort

gældende, at sagen skal afgøres efter lovens § 74 a, stk. 3, da det af sidste

punktum i bestemmelsen fremgår, at det for medlemmer født før den 1. april er

tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april

1999.

Endelig har De anført, at

det er undskyldeligt, at Deres klients efterlønsbidrag ikke er indbetalt

tidligere, da Deres klient er fra Polen og først har fået arbejdstilladelse i

Danmark i 1998. Hun har derfor ikke haft mulighed for at indbetale

efterlønsbidrag førend dette tidspunkt. Deres klient har således haft en

berettiget forventning om at kunne gå på efterløn, og har fra hun påbegyndte

efterlønsbidragsindbetalingerne den 8. marts 1999, indrettet sin tilværelse

efter, at hun kunne gå på efterløn.

Med henvisning til

almindelige formueretlige principper om aftaleindgåelse har De således på

vegne

af Deres klient gjort gældende, at der er indgået en for a-kassen bindende

aftale om efterløn. I denne forbindelse har De tillige gjort gældende, at

a-kassen administrerer en lovgivning, som er beskyttelsespræceptiv, hvorfor

a-kassen ikke kan trække et efterlønstilsagn tilbage.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til

klagen

Arbejdsdirektoratet har den

23. september 2002 sendt Deres klage til ankenævnet, idet der ikke efter

direktoratets opfattelse er kommet nye oplysninger, der giver anledning til

at

ændre afgørelsen.

5.

Nyt efter klagen

Intet nyt.

6.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:

§ 74 a.

Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse, som

1)

er fyldt 60 år,

2)

har været medlem i

mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2, og 3,

3)

har indbetalt

efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden

for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4)

5)

6)

Stk. 2.

Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, jf. dog stk.

2, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt

medlemskab

fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog

mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt

efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk.

5.

Stk. 3.

Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk.

2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf.

stk.

1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra

den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden

skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født

før

den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt

uafbrudt fra den 1. april 1959.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis

tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af

efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3, er opfyldt.

Tilladelsen kan gøres betinget af, at mdlemmet efterbetaler bidraget til

arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag fra den pågældende periode.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998:

§ 77

Stk. 5.

Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af

følgende grupper:

1)

Medlemmer, som er

fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2)

Medlemmer, som er på

overgangsydelse.

3)

Medlemmer, som er

overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er

overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.

4)

Medlemmer, som er

fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om

aktiv socialpolitik.

5)

Medlemmer under 30

år.

§ 77, stk. 5 blev indsat i

loven ved lov nr. 1000 af 23. december 1998 og trådte i kraft pr. 1. april

1999.

Bekendtgørelse nr. 123 af 1. marts 1999 om betaling

af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse:

§ 1

Stk. 2.

A-kassen opkræver efterlønsbidrag af ethvert medlem, jf.

dog lovens § 77, stk. 5, der ikke skriftligt vælger efterlønsbidraget fra.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992:

§ 75 b

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis

bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1.

pkt. er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af

1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person, der på grund af

kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i at blive optaget

i

en a-kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om optagelsen var sket

den 31. marts 1992.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter