A-kassen havde trukket efterlønsbidrag selvom medlemmet aldrig ville opnå ret til efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
A-kassen havde trukket efterlønsbidrag selvom medlemmet
aldrig ville opnå ret til efterløn
Deres klient , cpr.nr. , Deres journalnr.
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 6. februar 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Medlemmet er ikke berettiget
til at overgå til efterløn på noget tidspunkt.
Der er ikke i loven hjemmel
til at dispensere for manglende anciennitet.
Ankenævnet lægger til grund,
at medlemmet fylder 60 år den 3. maj 2008.
Ankenævnet lægger videre til
grund, at hun har været nyindmeldt medlem af arbejdsløshedskassen fra den 8.
marts 1999.
Medlemmet vil således på sin
60-års dag have en samlet anciennitet som medlem af en a-kasse på godt 9 år.
Efter lovens § 74 a, stk. 1,
nr. 2 og 3, er retten til efterløn betinget af 25 års medlemskab af en
a-kasse
inden for de sidste 30 år inden overgangen til efterløn, ligesom det også er
en
betingelse, at medlemmet har betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år inden for
de
sidste 30 år inden overgangen til efterløn.
Medlemmet vil ikke kunne
opfylde denne bestemmelse.
Nævnet har desuden lagt vægt
på, at medlemmet ikke kan opfylde kravet i overgangsbestemmelsen i lovens §
Læs alt
74
a, stk. 2, om 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år, da bestemmelsen
forudsætter et uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det
fyldte
60. år.
Medlemmet kan heller ikke
den dag, hvor hun fylder 60 år, opfylde kravet i lovens § 74 a, stk. 3, om
medlemskab i 20 år inden for 25 år.
Efter reglerne i lovens § 74
a, stk. 4, kan Direktøren for Arbejdsdirektoratet undtagelsesvis tillade, at
der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag
ved afgørelsen af, om kravene i lovens § 74 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.
Både § 74 a, stk. 2, og stk.
3, forudsætter imidlertid, at der har foreligget en afbrydelse i medlemskabet
og indbetaling af efterlønsbidrag, hvilket ikke er tilfældet i medlemmets
situation, eftersom hun først er optaget som medlem af arbejdsløshedskassen
fra
den 8. marts 1999.
Ankenævnet bemærker, at
a-kassen efter de daværende regler skulle opkræve efterlønsbidrag af ethvert
medlem, med undtagelse af personer omfattet af den dagældende lov § 77, stk.
5,
der ikke skriftligt havde valgt efterlønsbidraget fra. Medlemmet var ikke på
daværende tidspunkt omfattet af dagældende § 77, stk. 5 og havde heller ikke
skriftligt valgt efterlønsbidraget fra.
Endvidere skal det bemærkes,
at medlemmet ikke på noget tidspunkt har fået tilsagn om at kunne gå på
efterløn. Den første egentlige afgørelse i sagen falder den 14. maj 2002.
Vedrørende Deres bemærkning
om, at a-kassen har indgået en bindende aftale om efterløn, og at a-kassen
administrerer en beskyttelsespræceptiv lovgivning, bemærker ankenævnet, at
medlemmet ikke kan få en bedre ret, end hun har efter loven. Såfremt
medlemmet
finder, at hun som følge af a-kassens fejlagtige trækning af efterlønsbidrag,
har lidt et økonomisk tab, henvises hun til at anlægge civilt søgsmål ved
domstolene.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsløshedskasse
Arbejdsdirektoratet + akter
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af sagen, at
Deres klient er født den 3. maj 1948.
I brev af 8. april fra
afdeling konstaterer a-kassen, at Deres klient ikke vil kunne opnå ret til at
gå på efterløn, idet kravet om 20 års medlemskab inden for 25 år ikke kan
opfyldes på grund af manglende anciennitet. A-kassen meddeler samtidig, at
Deres
klient ikke skal betale efterlønsbidrag pr. 1. april 2002.
Med brev af 11. april 2002
fremsender afdelingen deres afgørelse til videre behandling i hovedledelsen.
I udateret brev anker Deres
klient afgørelsen fra afdelingen af 8. april 2002, hvori Deres klient citerer
følgende:
”Hvis du er født før 1. juli
1949, kan du opfylde kravet, hvis du har været fuldtidsforsikret fra 1. juli
1999 og uafbrudt herefter. Perioden skal i alt være mindst fem år inden for
10
år og mindst 26 uger lige før efterlønnen”.
Citatet er hentet fra lov om
arbejdsløshedsforsikring, bekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 74 j,
stk.
1 og 2.
Paragraffen omhandler
efterlønnens størrelse og finder ikke anvendelse i kravet om
medlemsanciennitet.
Hovedledelsen afgør i brev
af 14. maj 2002, at de er enige med afdelingen om, at Deres klient på intet
tidspunkt mellem hendes 60. og 65. år kan opnå ret til efterløn, da hun ikke
har medlemsanciennitet nok til det ved hendes fyldte 65. år.
I brev af 11. juni 2002
anker De afgørelsen af den 14. maj 2002 på vegne af Deres klient.
De anfører bl.a., at det er
Deres opfattelse, at afgørelsen ikke er korrekt, fordi den relevante
bestemmelse er arbejdsløshedsforsikringslovens § 74 a, stk. 2, da stk. 3
gælder
for personer født mellem 1. marts 1952 og 1. juli 1964.
De henviser videre til, at
det i stk. 3 fremgår, at for medlemmer født før den 1. april 1959 er det
tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april
1999, og at Deres klient er fra Polen og først fik arbejdstilladelse i 1998,
hvorfor
Deres klient ikke havde mulighed for at blive medlem af a-kassen den 31.
marts
1992.
De fremhæver også, at
a-kassen administrerer en lovgivning, som er beskyttelsespræceptiv, hvorfor
a-kassen ikke kan trække et efterlønstilsagn tilbage”.
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 19.
august 2002 denne afgørelse:
”Da Deres klient er
nyoptaget i en a-kasse pr. 8. marts 1999, kan hun ikke gå på efterløn ved det
60. år eller på et andet tidspunkt inden det 65. år.
Deres klient kan ikke få en
dispensation, så hun kan stilles, som om hun blev optaget i a-kassen senest
den
31. marts 1992.
Der er
ikke
hjemmel i loven til at fravige kravet om medlemsanciennitet.
Begrundelse
Ifølge § 6 i dagældende
bekendtgørelse nr. 499 af 19. august 1988 om optagelse i en statsanerkendt
arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, kan optagelse tidligst få virkning fra
det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning
om
optagelse (bestemmelsen findes nu i § 9 i bekendtgørelse nr. 617 af 23. juli
1999 om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere).
Ved afgørelsen har
direktoratet lagt vægt på,
at
Deres
klient er født den 3. maj 1948,
at
Deres klient ikke før den 1. april 1992 har været medlem af en a-kasse,
at
Deres klient er nyoptaget i
Kristelig a-kasse den 8. marts 1999,
at
Deres klient den 1. september 1999 blev overflyttet til ..´s a-kasse,
og at
Deres klient i år 2013 fylder 65
år, og på dette tidspunkt vil hun kun have været medlem af en a-kasse i ca.
14
år.
Medlemmer, der er født før
den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, ved uafbrudt medlemskab
fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog
mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år, og medlemmet skal have
indbetalt
efterlønsbidrag fra den 1. april 1999. Deres klient var ikke medlem af en
a-kasse fra den 31. marts 1992.
Da Deres klient ikke
opfylder kravet om uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992, skal Deres
klients medlemsperiode mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år før hun
har ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 2 og 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001. Da Deres klient
først er optaget i en a-kasse den 8. marts 1999, kan hun
ikke – inden hun fylder 65 år – nå at opfylde
kravet om medlemskab af en a-kasse i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
I
arbejdsløshedsforsikringsloven er der ikke hjemmel til at dispensere fra
kravet
om medlemsanciennitet, men direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet, jf.
lovens § 74 a, stk. 4. Bestemmelsen kan dog kun anvendes ved særligt
undskyldelige afbrydelser i medlemskabet.
Direktoratet finder ikke, at
dispensationsadgangen i § 74 a, stk. 4, kan bringes i anvendelse, idet Deres
klient ikke senest 31. marts 1992 har været medlem af en a-kasse, og dermed
ikke har et afbrud i medlemskabet.
Direktoratet finder heller
ikke, at der i forhold til Deres klients optagelse i a-kasse den 8. marts
1999 foreligger så ganske særlige undskyldelige omstændigheder, at Deres
klient
kan få en dispensation, så hun stilles som om hun var optaget i a-kassen den
31. marts 1992.
Det bemærkes, at der indtil
den 31. december 1992 var mulighed for at få dispensation, hvis man på grund
af
kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet havde været forhindret i at blive
optaget
i en a-kasse senest den 31. marts 1992, jf. § 75 b, stk. 3, i dagældende
lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992.
Med henvisning både til
ovennævnte tidsmæssige begrænsning i adgangen til at dispensere og til at
dispensationsadgangen ikke findes i nugældende lov om
arbejdsløshedsforsikring,
finder direktoratet ikke, at Deres klient kan stilles som om hun var optaget
i
en a-kasse senest den 31. marts 1992.
Deres klient er derfor
omfattet af kravet om mindst 20 års medlemskab inden for 25 år, men på grund
af
at hun er nyoptaget i en a-kasse pr. 8. marts 1999, og ikke har anciennitet
nok, når hun fylder 65 år, vil hun aldrig kunne overgå til efterløn.
Der er ikke hjemmel i loven
til at dispensere fra kravet om medlemsanciennitet.
*
I Deres klients
ankeskrivelse (udateret) har hun bl.a. citeret følgende:
”Hvis du er født før 1. juli
1949, kan du opfylde kravet, hvis du har været fuldtidsforsikret fra 1. juli
1999 og uafbrudt herefter. Perioden skal i alt være mindst fem år inden for
10
år og mindst 26 uger lige før efterlønnen”.
Direktoratet skal bemærke,
at Deres klient har citeret § 74 j, stk. 1 og stk. 2, i
arbejdsløshedsforsikringsloven. Reglen drejer sig om efterlønnens størrelse i
relation til deltids- og fuldtidsforsikrede, ikke om kravet til forudgående
medlemskab for ret til efterløn.
For så vidt a-kassen
fejlagtigt har opkrævet efterlønsbidag af Deres klient bemærkes, at dette
ikke
bevirker, at hun kan opnå en bedre retsstilling end reglerne giver mulighed
for.
Såfremt Deres klient finder,
at a-kassens fejl har påført hende et økonomisk tab, må dette evt. søges
afklaret ved de almindelige domstole”.
3.
Klagen til ankenævnet
De har den 11. september
2002 på vegne af Deres klient indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn,
idet De har anført, at direktoratets afgørelse ikke er korrekt.
De har anført, at
bestemmelsen i lovens § 74 a, stk. 2, er mangelfuld, idet personer født før
1.
april 1942 ikke vil have mulighed for at gå på efterløn ved deres 60. år,
selvom de har været medlem siden 31. marts 1992, da disse ikke kan opfylde
krav
nr. 2 om, at medlemskabet mindst skal udgøre 10 år indenfor de sidste 15 år.
De
har anført, at der er tale om en uhensigtsmæssighed, der åbenlyst ikke har
været lovgivers hensigt, og at det må føre til, at reglen ikke kan håndhæves,
da kravets efterlevelse i alle situationer vil føre til en urimelig
forskelsbehandling af medlemmerne.
Subsidiært har De gjort
gældende, at sagen skal afgøres efter lovens § 74 a, stk. 3, da det af sidste
punktum i bestemmelsen fremgår, at det for medlemmer født før den 1. april er
tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt uafbrudt fra den 1. april
1999.
Endelig har De anført, at
det er undskyldeligt, at Deres klients efterlønsbidrag ikke er indbetalt
tidligere, da Deres klient er fra Polen og først har fået arbejdstilladelse i
Danmark i 1998. Hun har derfor ikke haft mulighed for at indbetale
efterlønsbidrag førend dette tidspunkt. Deres klient har således haft en
berettiget forventning om at kunne gå på efterløn, og har fra hun påbegyndte
efterlønsbidragsindbetalingerne den 8. marts 1999, indrettet sin tilværelse
efter, at hun kunne gå på efterløn.
Med henvisning til
almindelige formueretlige principper om aftaleindgåelse har De således på
vegne
af Deres klient gjort gældende, at der er indgået en for a-kassen bindende
aftale om efterløn. I denne forbindelse har De tillige gjort gældende, at
a-kassen administrerer en lovgivning, som er beskyttelsespræceptiv, hvorfor
a-kassen ikke kan trække et efterlønstilsagn tilbage.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til
klagen
Arbejdsdirektoratet har den
23. september 2002 sendt Deres klage til ankenævnet, idet der ikke efter
direktoratets opfattelse er kommet nye oplysninger, der giver anledning til
at
ændre afgørelsen.
5.
Nyt efter klagen
Intet nyt.
6.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001:
§ 74 a.
Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, som
1)
er fyldt 60 år,
2)
har været medlem i
mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2, og 3,
3)
har indbetalt
efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden
for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,
4)
5)
6)
Stk. 2.
Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, jf. dog stk.
2, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt
medlemskab
fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog
mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt
efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk.
5.
Stk. 3.
Medlemmer, der er født før den 1. juli 1964, jf. dog stk.
2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf.
stk.
1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra
den 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. år, jf. dog § 77, stk. 5. Perioden
skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer født
før
den 1. april 1959 er det tilstrækkeligt, at efterlønsbidraget er indbetalt
uafbrudt fra den 1. april 1959.
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis
tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af
efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3, er opfyldt.
Tilladelsen kan gøres betinget af, at mdlemmet efterbetaler bidraget til
arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag fra den pågældende periode.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998:
§ 77
Stk. 5.
Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af
følgende grupper:
1)
Medlemmer, som er
fyldt 60 år før den 1. juli 1999.
2)
Medlemmer, som er på
overgangsydelse.
3)
Medlemmer, som er
overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er
overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.
4)
Medlemmer, som er
fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om
aktiv socialpolitik.
5)
Medlemmer under 30
år.
§ 77, stk. 5 blev indsat i
loven ved lov nr. 1000 af 23. december 1998 og trådte i kraft pr. 1. april
1999.
Bekendtgørelse nr. 123 af 1. marts 1999 om betaling
af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse:
§ 1
Stk. 2.
A-kassen opkræver efterlønsbidrag af ethvert medlem, jf.
dog lovens § 77, stk. 5, der ikke skriftligt vælger efterlønsbidraget fra.
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lovbekendtgørelse nr. 752 af 1. september 1992:
§ 75 b
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis
bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1.
pkt. er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af
1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person, der på grund af
kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i at blive optaget
i
en a-kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om optagelsen var sket
den 31. marts 1992.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013
- Dispensation for efterlønsbidrag med tilbagevirkende kraft Retsinformation · 10. oktober 2002
- Medlemmet havde på baggrund af a-kassens vejledning fået en berettiget forventning om, at det ikke ville give problemer, selvom han afbrød indbetalingen af efterlønsbidrag en tid, hvorfor nævnet gav dispensation for afbrydelsen under betingelse af, at medlemmet indbetalte bidragene for afbrydelsesperioden Retsinformation · 29. april 2009
- Slettelse, rykker- og sletteprocedure ikke iagttaget ved slettelse som følge af krav opstået ved genoprettelse Retsinformation · 1. februar 2006
- Annullation af efterlønsbevis - medlemsanciennietet Retsinformation · 16. januar 2006
- Dispensation for afbrudt medlemsanciennitet i en a-kasse i relation til ret til efterløn Retsinformation · 1. marts 2004
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om ansvar for tab af mulighed for efterløn som følge af manglende betaling af kontingent til arbejdsløshedskasse. — Nordea Bank Danmark Det finansielle ankenævn · 19. maj 2004
- Annullation af efterlønsbevis - medlemsanciennietet Retsinformation · 16. januar 2006
- Dispensation for afbrudt medlemsanciennitet i en a-kasse i relation til ret til efterløn Retsinformation · 1. marts 2004
- Slettelse, rykker- og sletteprocedure ikke iagttaget ved slettelse som følge af krav opstået ved genoprettelse Retsinformation · 1. februar 2006
- Medlem slettet som medlem af a-kasse og frameldt efterlønsordningen, afbrydelse i c. 3' måned, dispensation, sygdom, indlæggelse på hospital, psykiske problemer og nedbrænding af datters landbrug. Retsinformation · 21. maj 2007
- 02-134.691- Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt (05. april 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 5. april 2004