Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning
Vedrørende
NN, cpr. nr.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den
16. oktober 2003.
Nævnet traf denne
A
F G Ø R E L S E
Ad
frigørelsesattest
Ankenævnet finder, at NN er berettiget til at
modtage supplerende dagpenge fra den 21. august 2002, som er
arbejdsforholdets
første dag.
Dette skyldes at NN ikke i sin ansættelse skal
anses for omfattet af et opsigelsesvarsel. Når arbejds-giveren ikke har krav
på
et opsigelsesvarsel, kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for
udbetaling af supplerende dagpenge.
Ankenævnet har lagt til grund, at NN ikke er
omfattet af funktionærloven og dermed af et opsigel-sesvarsel i henhold til
denne lov, idet NN beskæftigelse alene er på 8 timer pr. uge og ikke som
krævet
i funktionærloven
mere end
8 timer i
gennemsnit pr. uge.
Ankenævnet har lagt til grund, at der ifølge
arbejdsgiveren ikke gjaldt et opsigelsesvarsel, og at dette fremgår af
arbejdsgivers oplysninger på "Redegørelse for arbejde på nedsat tid
Læs alt
under
ledig-hed". Det faktum, at der samtidig er afkrydset i rubrikken
"frigørelsesattest vedlægges", og at frigørelsesattest er udfyldt
og
indsendt, ændrer ikke ankenævnets opfattelse af, at der må antages ikke at
foreligge et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet. Udfyldelse af
frigørelsesattest kan ikke afvises at være sket som en følge af manglende
fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers side af danske
arbejdsløshedsforsikringsregler.
Ankenævnet henviser til
arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni
2001,
§ 62, stk. 1, nr. 5 og direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december
2000 om rådighed § 19, stk. 1, 2 og 3.
Ad
omregning
Kravet for at anse NNs arbejde for kontrollabelt
i uge 41 i 2002 er ikke opfyldt.
Ankenævnet har lagt vægt på, at NNs arbejdsgiver
ikke har mulighed for at registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i
uge
41, at der ikke foreligger nogen overenskomst vedrørende arbejds-tiden, og at
der ikke i ansættelsesaftalen er fastsat nogen arbejdstid eller
arbejdstidsnorm.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at de andre
deltagere i projektmødet i uge 41/2002 ikke var repræsentanter for NNs
arbejdsgiver.
Ankenævnet henviser til lov om
arbejdsløshedsforsikring mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 §
59, stk. 3 og direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om
supplerende dagpenge § 3 og § 4, stk. 1.
Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets
afgørelse af 7. december 2003.
På
ankenævnets vegne
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige
grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
NN
Arbejdsløshedskassen
Arbejdsdirektoratet
1.
Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne
måde:
" Den 13. september 2002 kontaktede Deres
medlem lokalafdelingen for at høre om sin ret til dagpenge og efterløn.
Deres medlem oplyste, at han havde mulighed for
at få et arbejde hos en svensk arbejdsgiver. Arbejdet skulle udføres i
Danmark
på savværk i ..... Indtil 1. december 2002 skulle han være ansat på deltid og
efter 1. december 2002 til 30. april 2003 på fuldtid.
Den 16. september 2002 sendte lokalafdelingen en
frigørelsesattest og et skema vedrørende nedsat arbejdstid til Deres medlem.
Deres medlem blev i forbindelse hermed vejledt om reglerne for indsendelse af
frigørelsesattest.
Den 25. september 2002 modtog lokalafdelingen
Deres medlems frigørelsesattest, underskrevet af arbejdsgiveren hos ZZ den
19.
september 2002, og skemaet vedrørende arbejde på nedsat tid.
Det fremgik af skemaet, at Deres medlem blev
ansat hos ZZ den 1. oktober 2002, og at ansættelses-perioden var fra 1.
oktober
2002 til 1. maj 2003. Det fremgik videre, at arbejdstiden var 8 timer om ugen
i
gennemsnit.
I brev af 26. september 2002 skrev
lokalafdelingen følgende:
"Vi har modtaget din indsendte redegørelse
for arbejde på nedsat tid, men ifølge dette skema er du først startet arbejde
den 1. oktober 2002, hvilket ikke hænger sammen med, at du har skrevet timer
på
dagpengekortet i uge 34-38. Vi skal derfor have et nyt skema, der vedrører
perioden siden du er startet arbejde den 21. august 2002".
Den 3. oktober 2002 modtog lokalafdelingen en ny
redegørelse for arbejde på nedsat tid og en kopi af Deres medlems
ansættelseskontrakt.
Deres medlem anførte i forbindelse hermed, at
han ikke fandt, at arbejdstiden var ukontrollabel, fordi den foresatte hidtil
havde været til stede ved alle møder. Han fandt endvidere, at han opfyldte §
3,
stk. 4, i vejledning om supplerende dagpenge.
I ansættelseskontrakten var Deres medlems
lønvilkår og ansættelsesvilkår beskrevet som følger:
"Denna skrivelse bekräftar vår
överenskommelse om din visstidsanställning hos oss i Energi E2 projektet.
Dina
uppgifter är att deltaga i bygg- och projektmöten fram till montagestarten i
November 2002.
Därefter kommer engagemenget att behöva utökas
beroende på vilken entreprenör vi väljer for montaget. Du kommer i vart fall
att bli vår representant på montageplatsen för att deltaga i planeringsmöten,
sakerhetsmöten, diskussioner om samordning av resurser etc, och verka for
våra
intressen.
Planeringen nu innebär att idrifttagning sker
under april 2003 och vi hoppas att overlämna anläggningen under Maj/Juni
nästa
år. Din ersättning, som vi överenskommit, är DKK. 2160 per normal arbetsdag.
Fram till montagestarten kan du fakturera efter varje möte om du vill. Under
montagetiden torde var 14: e dag vara praktiskt. Vi betalar fakturorna inom
14
dagar.
Kostnader for uppehalle (hotell) ersattes som
netto-kostnad mot kvitto, I görligaste man betalar vi direkt till hotell mot
deras faktura. För tiden i .... får vi hitta en praktisk lösning på detta.
Kanske kan du "sondera terrängen" med avsikt att få övernattning
för
dig och oss på ett flexibelt, kostnadsvettigt men bekvämt ställe".
Den 10. oktober 2002 kontaktede Deres medlem
lokalafdelingen telefonisk.
Deres medlem oplyste, at han reelt først var
startet i arbejde den 27. august 2002.
Lokalafdelingen oplyst Deres medlem om, at
arbejdet godt kunne anses for at være kontrollabelt, når der var en
repræsentant for ZZ til stede. Deres medlem oplyste, at det havde der været
til
de møder, han havde skrevet på dagpengekortet for uge 34-38. Det blev aftalt,
at Deres medlem fremover skulle skrive på dagpengekortet, om der var en
arbejdsgiverrepræsentant til stede under møderne.
Deres medlem blev videre oplyst om, at han måtte
anses for at være omfattet af funktionærloven, hvorfor lokalafdelingen havde
modtaget frigørelsesattesten for sent.
Den 17. oktober 2002 traf lokalafdelingen
afgørelse om, at Deres medlem først kunne få supple-rende dagpenge fra den
25.
september 2002, hvor lokalafdelingen modtog frigørelsesattesten.
Lokalafdelingen traf videre afgørelse om, at
Deres medlems arbejdstid var ukontrollabel, når der ikke var en
arbejdsgiverrepræsentant fra ZZ til stede.
Den 22. oktober 2002 klage De, på vegne af Deres
medlem, over lokalafdelingens afgørelse.
De anførte, at det for Deres medlem og ZZ var
underforstået, at ansættelsesforholdet var af midlertidig karakter, og at det
fra begge parters side kunne afbrydes med dags varsel. For begge parter var
det
en væsentlig forudsætning, at arbejdets nøjagtige omfang ikke kunne fastslås
på
forhånd, og at det var i alles interesse, at parterne ikke var bundet overfor
hinanden udover det konkrete arbejdsbehov.
De anførte videre, at Deres medlem, objektivt
set, var omfattet af funktionærloven, men at ingen af parterne var opmærksom
på
dette. Deres medlem og ZZ havde derfor også over for lokalafdelingen
tilkendegivet, at Deres medlem ikke var omfattet af noget opsigelsesvarsel.
Endvidere kunne det ikke forventes, at en svensk virksomhed skulle kende til
den dansk funktionærlov. Af blanketten, som Deres medlem returnerede den 22.
september 2002, fremgik det tydeligt, at ZZ ikke havde krav på et
opsigelsesvarsel. Grundet en misforståelse medsendte Deres medlem for en
sikkerheds skyld frigørelsesattesten, hvilket førte til, at attesten var for
sent indsendt.
Det var Deres opfattelse, at selv om Deres
medlem objektivt set var omfattet af funktionærlovens opsigelsesregler, havde
ingen af parterne været klar over dette, og aftalen blev derfor indgået under
forudsætning af, at begge parter med øjeblikkelig varsel kunne frigøre sig
fra
aftalen. De fandt derfor ikke, at det kunne lægges Deres medlem til last, at
han indsendte frigørelsesattesten for sent, når indsendelse af attesten
overhovedet ikke var nødvendig.
De anså endvidere Deres medlems arbejdstid som
kontrollabel, idet der til alle møderne var en arbejdsgiverrepræsentant til
stede.
De anførte sluttelig, at det var Deres
opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4, litra 4-6,
i
bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres medlems løn
hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen nøjagtig svarede
til
det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han overfor
lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.
Ved brev af 13. november 2002 fastholdt
hovedledelsen lokalafdelingens afgørelse.
I brevet anførte hovedledelsen, at det forhold,
at arbejdsgiveren hele tiden var villig til at se bort fra medlemmets
opsigelsesvarsel, ikke ændrede ved, at arbejdsgiveren efter funktionærloven
havde krav på et opsigelsesvarsel. Arbejdsgiverens erklæring om at ville se
bort fra opsigelsesvarslet skulle derfor foreligge på en frigørelsesattest
eller fremgå af ansættelseskontrakten og være modta-get i a-kassen indenfor
10-dages-fristen.
Hovedledelsen anførte videre, at den var enig i,
at medlemmets arbejdstid kunne anses for kontrol-labelt, når der var en
repræsentant fra arbejdsgiver til stede. Deres medlem var derfor også
fradraget
sine faktiske arbejdstimer i uge 40/02, hvor der var en repræsentant for
arbejdsgiveren til stede. Deres medlems indtægt for uge 41/02 var derimod
omregnet, idet der ikke var en repræsentant for arbejdsgiver til stede".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 7. januar 2003 denne
afgørelse:
" Deres medlem kan få supplerende dagpenge
fra den 25. september 2002.
Arbejdstiden i uge 41/02 var ukontrollabel.
Indtægten skal derfor omregnes til timer.
Begrundelse
Frigørelsesattest.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som af
anden grund ikke står til rådighed for arbejds-markedet.
Der
henvises til § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende
dagpenge, hvis medlemmet arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor
der er et opsigelsesvarsel.
Arbejdsgiveren skal dog skriftligt erklære, at
arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få
arbejde
med en længere arbejdstid.
Erklæringen skal gives på en frigørelsesattest
eller fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Muligheden
for
at blive frigjort kan også fremgå af ansættelseskontrakten. Der henvises til
§
19, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.
Medlemmet kan dog kun få supplerende dagpenge
fra første dag i ansættelsesforholdet, når erklæringen fra arbejdsgiveren er
modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at
ansættelsen er begyndt.
I 10 dages fristen medregnes den dag, hvor
medlemmet begyndte ansættelsen. Der henvises til § 19, stk. 3, i
bekendtgørelsen.
*
Direktoratet har lagt til grund, at Deres medlem
er omfattet af funktionærloven.
Deres medlem begyndte i ansættelsen den 27.
august 2002, og arbejdsgiveren havde, i henhold til funktionærloven, krav på
et
opsigelsesvarsel fra denne dag.
A-kassen modtog frigørelsesattesten den 25.
september 2002.
Fristen på de 10 dage var derfor overskredet.
Deres medlem kan derfor først få supplerende
dagpenge fra den 25. september 2002.
*
Da har i klage af 22. oktober 2002 anført, at
det for Deres medlem og ZZ var underforstået, at ansættelsesforholdet var af
midlertidig karakter, og at det fra begge parters side kunne afbrydes med
dags
varsel.
Direktoratet skal hertil bemærke følgende:
Det følger af § 2, stk. 6, i funktionærloven, at
funktionæren ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, hvis:
1. der er truffet aftale om, at arbejdet er af
rent midlertidig karakter, og
2. arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3
måneder.
Det fremgår at Deres medlems redegørelse for
arbejde på nedsat tid, at det ved ansættelsen var aftalt, at
ansættelsesperioden var fra 21. august 2002 til 1. maj 2002 - mere end 3
måneder.
Ansættelsen var derfor ikke at midlertidig
karakter, hvorfor Deres medlem ikke er omfattet af § 2, stk. 6, i
funktionærloven.
Ukontrollabel
arbejdstid
Direktoratet finder, at Deres medlems arbejdstid
i uge 41/02 var ukontrollabel.
I direktoratets vurderingen indgår blandt andet,
at
Deres medlem på dagpengekortet for uge 41/02 oplyste, efter aftale med
lokalafdelingen, at mødet blev holdt uden arbejdsgiver, og
at
arbejdsgiveren derfor ikke havde konkret mulighed for at kontrollere Deres
medlems arbejdstid i uge 41/02,
at
Deres medlems arbejdstid eller arbejdstidsnorm ikke var fastlagt i en
kollektiv
overenskomst,
at
Deres medlems ansættelseskontrakt ikke henviste til en kollektiv overenskomst
for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en
arbejdstidsnorm
var fastsat,
at
der ifølge ansættelseskontrakten ikke var aftalt vederlag for merarbejde
eller
overarbejde mv..
De har i klage af 22. oktober 2002 anført, , at
det var Deres opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk.
4,
litra 4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres
medlems løn hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen
nøjagtig
svarede til det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han
overfor lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.
Direktoratet skal hertil bemærke, at det følger
af § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende
dagpenge, at arbejdstiden kan anses for at være kontrollabel på grundlag af
en
skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis
1) medlemmet er fast lønnet,
og
2) arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er
fastsat i aftalen.
Desuden skal mindst 2 af de 6 kriterier, som
nævnt i § 3, stk. 4, litra 1-6, være opfyldt.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at Deres
medlem opfyldte kriterierne i § 3, stk. 4, litra 4-6, når Deres medlems
arbejdstid, eller en norm om arbejdstid, ikke var fastsat i Deres medlems
ansættelseskontrakt.
Arbejdstiden var således ikke omfattet af
reglerne om kontrollabel arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr.
966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.
Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning
af indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk.
3,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 799
af 24. september 2002 og § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge".
3.
Klagen til ankenævnet
YY skrev den 22. januar 2003:
YY skal hermed klage over Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 7. december 2002 vedrørende vort medlem, maskinmester NN. For
god
ordens skyld skal det oplyses, at foreningen først har modtaget ovennævnte
afgørelse den 8. januar 2003 (kopi af brevet inkl. datostempel vedlægges).
Arbejdsdirektoratets afgørelse vedrører 2
spørgsmål, nemlig
om
NN kan modtage supplerende dagpenge fra ansættelsens start den 27. august
2002,
selv om A-kassen først har modtaget en frigørelsesattest den 25. september
2002, og
2) om der skal ske omregning til timer af NNs
lønindtægt for uge 41/02.
Ad
1) - supplerende dagpenge:
A-kassen og Arbejdsdirektoratet har truffet
afgørelse om, at NN ikke kan få supplerende dagpenge for den periode, hvor
A-kassen
ikke har været i besiddelse af en frigørelsesattest fra hans arbejdsgiver.
Som
begrundelse for dette er anført, at NN i sin ansættelse har været omfattet af
funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler, og at udbetaling af
supplerende
dagpenge derfor forudsætter en frigørelsesattest.
YY skal i den forbindelse gøre gældende, at
NN tidligere har haft lignende
projektansættelser, hvor aftalen med arbejdsgiverne var, at fratræden kunne
ske
med dags varsel, hvilket han også formodede var tilfældet med den konkrete
ansættelse
NN har været ansat hos en svensk arbejdsgiver,
som ikke har været bekendt med den danske funk-tionærlovs eksistens
Arbejdsgiveren under hele ansættelsen har været
af den opfattelse, at der ikke gjaldt nogen opsigelsesvarsler for
ansættelsesforholdet
Arbejdsgiveren har attesteret dette ved
underskrift på attest om redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed
I ovennævnte attest er anført, at "Denne
redegørelse erstatter ikke frigørsesattest", hvorfor NN for en
sikkerheds
skyld har indsendt frigørelsesattesten, uanset at han anså den for overflødig
Oplysningen om, at "Denne redegørelse
erstatter ikke frigørelsesattest", har været vildledende snarere end
vejledende for NN
Det er derfor foreningens opfattelse, at NN
ifølge sin aftale med arbejdsgiveren ikke har været omfattet af noget
opsigelsesvarsel, og at indsendelsen af frigørelsesattest som følge heraf har
været overflødig. At den alligevel er blevet indsendt af en person, som efter
bedste evne forsøgte at følge nogle regler, han ikke kendte, bør ikke komme
ham
til skade.
Ad
2) - omregning af lønindtægt til timer:
A-kassen har truffet afgørelse om, at NNs
arbejdstid i uge 41/02 ikke har været kontrollabel, idet der ikke har været
en
repræsentant for arbejdsgiveren tilstede ved denne uges møde, og at
lønindtægten derfor skal omregnes til timer. Arbejdsdirektoratet har
bekræftet
denne afgørelse.
YY skal hertil gøre gældende, at NNs arbejde har
bestået i at repræsentere arbejdsgiveren ved fast tilbagevendende
projektmøder
Disse projektmøder alle har haft samme
tidsmæssige udstrækning (ca. 8 timer)
Der mellem NN og arbejdsgiveren er aftalt en
fast dagsløn på 2.160,- kr. for 8 timers arbejde, jf. indholdet af attest om
redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed
Lønnen har været uændret for projektmødet i uge
41/02
Uanset at arbejdsgiveren ikke selv har deltaget
i dette møde, har mødets varighed let kunnet bekræftes fra de øvrige
mødedeltagere, hvorfor arbejdstiden må anses for at være kontrollabel
YY fastholder derfor sin opfattelse af, at NNs
arbejde i uge 41/02 alene bør modregnes i dagpen-gene med det faktiske antal
udførte arbejdstimer.
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 29. januar 2003:
Direktoratet sender klage over afgørelse af 7.
januar 2003.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver
direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet skal indledningsvis bemærke, at
direktoratet traf afgørelse den 7. januar 2003, og ikke den 7. december 2002,
som anført i direktoratet afgørelse.
Direktoratet har således modtaget YYs klage
rettidigt.
Direktoratet har følgende bemærkninger til YYs
klage:
Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte
kan disculpere. Medlemmet var, i henhold til Funk-tionærloven, omfattet af et
opsigelsesvarsel, og skulle derfor, i henhold til § 1, stk. 4, i
bekendt-gørelse om supplerende dagpenge, aflevere en frigørelsesattest i
a-kassen for at være berettiget til supplerende dagpenge.
Som anført i direktoratets afgørelse, er det
ikke tilstrækkeligt, at medlemmet opfyldte kriterierne i § 4, stk. 4, litra
4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, da medlemmets arbejdstid eller
norm om arbejdstid, ikke var fastsat i medlemmets ansættelseskontrakt.
Direktoratet skal endelig bemærke, at det, at de
øvrige mødedeltagere kunne bekræfte mødets varig-hed, ikke er tilstrækkeligt
til at anse medlemmets arbejde for kontrollabelt. Mødedeltagere kan ikke
sidestilles med arbejdsgiveren i forhold til arbejdstidens kontrollerbarhed.
5.
Nyt efter klagen
YY har den 31. januar 2003 skrevet:
"Af direktoratets brev til ankenævnet af
29. januar fremgår det, at "Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1)
anførte kan disculpere". Det er foreningens opfattelse, at denne
formulering leder tankerne hen på, at der er begået et strafferetligt
forhold,
og at ordvalget er unødvendigt kraftigt i en sag som den foreliggende, hvor
medlemmet blot efter bedste evne har forsøgt at rette sig efter de - tildels
modstridende - oplysninger, han har fået af sin A-kasse, men pga. sit
ukendskab
til finesserne i såvel de ansættelsesretlige regler som A-kassereglerne
uforvarende er kommet til at overtræde en fristregel."
6.
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§
59,
stk.
3.
Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun
vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af
overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid
gældende omregningssats.
§
62,
stk.
1,
nr. 5. Dagpenge må ikke udbetales til et
medlem, som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed
§
19.
Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på
nedsat tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid
ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde,
og
arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales
supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra
opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.
Stk.
2.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge
på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om
arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af
ansættelseskontrakten.
Stk.
3.
Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra
ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er
arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage
(eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at
medlemmet skal have frigørel-sesattesten for at kunne få supplerende
dagpenge.
Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken
arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i
10-da-ges-fristen.
Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter
10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette
tidspunkt.
Direktoratets
bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge
Kontrollabel
arbejdstid
§
3.
Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel,
hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.
Stk.
2.
Et medlems arbejdstid anses også som
kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en
arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som medlemmet og
arbejdsgiveren er omfattet af.
Stk.
3.
Et medlems arbejdstid anses endvidere som
kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige
individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et
tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er
fastsat.
Stk.
4.
Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som
kontrollabel efter stk. 1 - 3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på
grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast
lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i
ansættelsesaftalen. Herudover skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være
opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som kontrollabel:
- 1) Virksomheden har procedurer for
registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.
- 2) Aftalen indeholder bestemmelser om
overarbejde samt betaling herfor.
- 3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal
være til disposition for arbejdsgiveren.
- 4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant
over en periode.
- 5) Medlemmets løn svarer til den normale
aflønning på området.
- 6) Medlemmet erklærer på tro og love, at
arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i
ansættelsesaftalen.
Stk.
5.
Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk.
2 - 4, hvis der indgår provision i medlemmets løn.
Ukontrollabel
arbejdstid
§
4.
Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som
kontrollabel efter § 3, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning
af
nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.
...
Lov
om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven) Jf.
lovbek. nr. 691 af 20. august 2002
§
1.
Ved funktionærer forstås i denne lov følgende
personer:
a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget
ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet
lagerekspedition.
b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller
klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre
medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i
det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn
med
udførelsen af andres arbejde.
d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den
under a) og b) angivne art.
Stk.
2.
Det er en betingelse for lovens anvendelse, at
den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end
8
timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er
undergivet arbejdsgiverens instruktioner.
§
2.
Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og
funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel
i
overensstemmelse med nedenstående regler.
Stk.
6.
Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1
måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale
om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter eller på prøve, og
arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig
kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens
side
under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side
forlænges
tilsvarende.
Lignende dokumenter
- Selvforskyldt ledighed, svig Retsinformation · 1. marts 2004
- Ny frigørelsesattest ikke nødvendig ved ændring fra midlertidig til fast ansættelse, ansættelsen var uafbrudt og vilkårene uændrede Retsinformation · 16. januar 2006
- Vejledning om frigørelsesattest Retsinformation · 31. januar 2006
- Supplerende dagpenge - frigørelsesattest Retsinformation · 23. juli 2002
- Ukontrollabel konsulentbistand kort afgrænset ansættelsesforhold fradrag - efterløn Retsinformation · 2. februar 2006
- Spørgsmål om hoved- eller bibeskæftigelse. Fradrag i dagpengene efter anvendelse af omregningssatsen. Retsinformation · 24. september 1997