Spring til indhold

Retsinformation

Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning

KEN nr 10332 af 28/10/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. marts 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Frigørelsesattest - ukontrollabel arbejdstid -omregning

Vedrørende

NN, cpr. nr.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den

16. oktober 2003.

Nævnet traf denne

A

F G Ø R E L S E

Ad

frigørelsesattest

Ankenævnet finder, at NN er berettiget til at

modtage supplerende dagpenge fra den 21. august 2002, som er

arbejdsforholdets

første dag.

Dette skyldes at NN ikke i sin ansættelse skal

anses for omfattet af et opsigelsesvarsel. Når arbejds-giveren ikke har krav

på

et opsigelsesvarsel, kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for

udbetaling af supplerende dagpenge.

Ankenævnet har lagt til grund, at NN ikke er

omfattet af funktionærloven og dermed af et opsigel-sesvarsel i henhold til

denne lov, idet NN beskæftigelse alene er på 8 timer pr. uge og ikke som

krævet

i funktionærloven

mere end

8 timer i

gennemsnit pr. uge.

Ankenævnet har lagt til grund, at der ifølge

arbejdsgiveren ikke gjaldt et opsigelsesvarsel, og at dette fremgår af

arbejdsgivers oplysninger på "Redegørelse for arbejde på nedsat tid

Læs alt

under

ledig-hed". Det faktum, at der samtidig er afkrydset i rubrikken

"frigørelsesattest vedlægges", og at frigørelsesattest er udfyldt

og

indsendt, ændrer ikke ankenævnets opfattelse af, at der må antages ikke at

foreligge et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet. Udfyldelse af

frigørelsesattest kan ikke afvises at være sket som en følge af manglende

fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers side af danske

arbejdsløshedsforsikringsregler.

Ankenævnet henviser til

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni

2001,

§ 62, stk. 1, nr. 5 og direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december

2000 om rådighed § 19, stk. 1, 2 og 3.

Ad

omregning

Kravet for at anse NNs arbejde for kontrollabelt

i uge 41 i 2002 er ikke opfyldt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at NNs arbejdsgiver

ikke har mulighed for at registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i

uge

41, at der ikke foreligger nogen overenskomst vedrørende arbejds-tiden, og at

der ikke i ansættelsesaftalen er fastsat nogen arbejdstid eller

arbejdstidsnorm.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at de andre

deltagere i projektmødet i uge 41/2002 ikke var repræsentanter for NNs

arbejdsgiver.

Ankenævnet henviser til lov om

arbejdsløshedsforsikring mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 §

59, stk. 3 og direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om

supplerende dagpenge § 3 og § 4, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets

afgørelse af 7. december 2003.

På

ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige

grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

NN

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1.

Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne

måde:

" Den 13. september 2002 kontaktede Deres

medlem lokalafdelingen for at høre om sin ret til dagpenge og efterløn.

Deres medlem oplyste, at han havde mulighed for

at få et arbejde hos en svensk arbejdsgiver. Arbejdet skulle udføres i

Danmark

på savværk i ..... Indtil 1. december 2002 skulle han være ansat på deltid og

efter 1. december 2002 til 30. april 2003 på fuldtid.

Den 16. september 2002 sendte lokalafdelingen en

frigørelsesattest og et skema vedrørende nedsat arbejdstid til Deres medlem.

Deres medlem blev i forbindelse hermed vejledt om reglerne for indsendelse af

frigørelsesattest.

Den 25. september 2002 modtog lokalafdelingen

Deres medlems frigørelsesattest, underskrevet af arbejdsgiveren hos ZZ den

19.

september 2002, og skemaet vedrørende arbejde på nedsat tid.

Det fremgik af skemaet, at Deres medlem blev

ansat hos ZZ den 1. oktober 2002, og at ansættelses-perioden var fra 1.

oktober

2002 til 1. maj 2003. Det fremgik videre, at arbejdstiden var 8 timer om ugen

i

gennemsnit.

I brev af 26. september 2002 skrev

lokalafdelingen følgende:

"Vi har modtaget din indsendte redegørelse

for arbejde på nedsat tid, men ifølge dette skema er du først startet arbejde

den 1. oktober 2002, hvilket ikke hænger sammen med, at du har skrevet timer

på

dagpengekortet i uge 34-38. Vi skal derfor have et nyt skema, der vedrører

perioden siden du er startet arbejde den 21. august 2002".

Den 3. oktober 2002 modtog lokalafdelingen en ny

redegørelse for arbejde på nedsat tid og en kopi af Deres medlems

ansættelseskontrakt.

Deres medlem anførte i forbindelse hermed, at

han ikke fandt, at arbejdstiden var ukontrollabel, fordi den foresatte hidtil

havde været til stede ved alle møder. Han fandt endvidere, at han opfyldte §

3,

stk. 4, i vejledning om supplerende dagpenge.

I ansættelseskontrakten var Deres medlems

lønvilkår og ansættelsesvilkår beskrevet som følger:

"Denna skrivelse bekräftar vår

överenskommelse om din visstidsanställning hos oss i Energi E2 projektet.

Dina

uppgifter är att deltaga i bygg- och projektmöten fram till montagestarten i

November 2002.

Därefter kommer engagemenget att behöva utökas

beroende på vilken entreprenör vi väljer for montaget. Du kommer i vart fall

att bli vår representant på montageplatsen för att deltaga i planeringsmöten,

sakerhetsmöten, diskussioner om samordning av resurser etc, och verka for

våra

intressen.

Planeringen nu innebär att idrifttagning sker

under april 2003 och vi hoppas att overlämna anläggningen under Maj/Juni

nästa

år. Din ersättning, som vi överenskommit, är DKK. 2160 per normal arbetsdag.

Fram till montagestarten kan du fakturera efter varje möte om du vill. Under

montagetiden torde var 14: e dag vara praktiskt. Vi betalar fakturorna inom

14

dagar.

Kostnader for uppehalle (hotell) ersattes som

netto-kostnad mot kvitto, I görligaste man betalar vi direkt till hotell mot

deras faktura. För tiden i .... får vi hitta en praktisk lösning på detta.

Kanske kan du "sondera terrängen" med avsikt att få övernattning

för

dig och oss på ett flexibelt, kostnadsvettigt men bekvämt ställe".

Den 10. oktober 2002 kontaktede Deres medlem

lokalafdelingen telefonisk.

Deres medlem oplyste, at han reelt først var

startet i arbejde den 27. august 2002.

Lokalafdelingen oplyst Deres medlem om, at

arbejdet godt kunne anses for at være kontrollabelt, når der var en

repræsentant for ZZ til stede. Deres medlem oplyste, at det havde der været

til

de møder, han havde skrevet på dagpengekortet for uge 34-38. Det blev aftalt,

at Deres medlem fremover skulle skrive på dagpengekortet, om der var en

arbejdsgiverrepræsentant til stede under møderne.

Deres medlem blev videre oplyst om, at han måtte

anses for at være omfattet af funktionærloven, hvorfor lokalafdelingen havde

modtaget frigørelsesattesten for sent.

Den 17. oktober 2002 traf lokalafdelingen

afgørelse om, at Deres medlem først kunne få supple-rende dagpenge fra den

25.

september 2002, hvor lokalafdelingen modtog frigørelsesattesten.

Lokalafdelingen traf videre afgørelse om, at

Deres medlems arbejdstid var ukontrollabel, når der ikke var en

arbejdsgiverrepræsentant fra ZZ til stede.

Den 22. oktober 2002 klage De, på vegne af Deres

medlem, over lokalafdelingens afgørelse.

De anførte, at det for Deres medlem og ZZ var

underforstået, at ansættelsesforholdet var af midlertidig karakter, og at det

fra begge parters side kunne afbrydes med dags varsel. For begge parter var

det

en væsentlig forudsætning, at arbejdets nøjagtige omfang ikke kunne fastslås

på

forhånd, og at det var i alles interesse, at parterne ikke var bundet overfor

hinanden udover det konkrete arbejdsbehov.

De anførte videre, at Deres medlem, objektivt

set, var omfattet af funktionærloven, men at ingen af parterne var opmærksom

på

dette. Deres medlem og ZZ havde derfor også over for lokalafdelingen

tilkendegivet, at Deres medlem ikke var omfattet af noget opsigelsesvarsel.

Endvidere kunne det ikke forventes, at en svensk virksomhed skulle kende til

den dansk funktionærlov. Af blanketten, som Deres medlem returnerede den 22.

september 2002, fremgik det tydeligt, at ZZ ikke havde krav på et

opsigelsesvarsel. Grundet en misforståelse medsendte Deres medlem for en

sikkerheds skyld frigørelsesattesten, hvilket førte til, at attesten var for

sent indsendt.

Det var Deres opfattelse, at selv om Deres

medlem objektivt set var omfattet af funktionærlovens opsigelsesregler, havde

ingen af parterne været klar over dette, og aftalen blev derfor indgået under

forudsætning af, at begge parter med øjeblikkelig varsel kunne frigøre sig

fra

aftalen. De fandt derfor ikke, at det kunne lægges Deres medlem til last, at

han indsendte frigørelsesattesten for sent, når indsendelse af attesten

overhovedet ikke var nødvendig.

De anså endvidere Deres medlems arbejdstid som

kontrollabel, idet der til alle møderne var en arbejdsgiverrepræsentant til

stede.

De anførte sluttelig, at det var Deres

opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4, litra 4-6,

i

bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres medlems løn

hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen nøjagtig svarede

til

det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han overfor

lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.

Ved brev af 13. november 2002 fastholdt

hovedledelsen lokalafdelingens afgørelse.

I brevet anførte hovedledelsen, at det forhold,

at arbejdsgiveren hele tiden var villig til at se bort fra medlemmets

opsigelsesvarsel, ikke ændrede ved, at arbejdsgiveren efter funktionærloven

havde krav på et opsigelsesvarsel. Arbejdsgiverens erklæring om at ville se

bort fra opsigelsesvarslet skulle derfor foreligge på en frigørelsesattest

eller fremgå af ansættelseskontrakten og være modta-get i a-kassen indenfor

10-dages-fristen.

Hovedledelsen anførte videre, at den var enig i,

at medlemmets arbejdstid kunne anses for kontrol-labelt, når der var en

repræsentant fra arbejdsgiver til stede. Deres medlem var derfor også

fradraget

sine faktiske arbejdstimer i uge 40/02, hvor der var en repræsentant for

arbejdsgiveren til stede. Deres medlems indtægt for uge 41/02 var derimod

omregnet, idet der ikke var en repræsentant for arbejdsgiver til stede".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 7. januar 2003 denne

afgørelse:

" Deres medlem kan få supplerende dagpenge

fra den 25. september 2002.

Arbejdstiden i uge 41/02 var ukontrollabel.

Indtægten skal derfor omregnes til timer.

Begrundelse

Frigørelsesattest.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som af

anden grund ikke står til rådighed for arbejds-markedet.

Der

henvises til § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende

dagpenge, hvis medlemmet arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor

der er et opsigelsesvarsel.

Arbejdsgiveren skal dog skriftligt erklære, at

arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få

arbejde

med en længere arbejdstid.

Erklæringen skal gives på en frigørelsesattest

eller fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Muligheden

for

at blive frigjort kan også fremgå af ansættelseskontrakten. Der henvises til

§

19, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Medlemmet kan dog kun få supplerende dagpenge

fra første dag i ansættelsesforholdet, når erklæringen fra arbejdsgiveren er

modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at

ansættelsen er begyndt.

I 10 dages fristen medregnes den dag, hvor

medlemmet begyndte ansættelsen. Der henvises til § 19, stk. 3, i

bekendtgørelsen.

*

Direktoratet har lagt til grund, at Deres medlem

er omfattet af funktionærloven.

Deres medlem begyndte i ansættelsen den 27.

august 2002, og arbejdsgiveren havde, i henhold til funktionærloven, krav på

et

opsigelsesvarsel fra denne dag.

A-kassen modtog frigørelsesattesten den 25.

september 2002.

Fristen på de 10 dage var derfor overskredet.

Deres medlem kan derfor først få supplerende

dagpenge fra den 25. september 2002.

*

Da har i klage af 22. oktober 2002 anført, at

det for Deres medlem og ZZ var underforstået, at ansættelsesforholdet var af

midlertidig karakter, og at det fra begge parters side kunne afbrydes med

dags

varsel.

Direktoratet skal hertil bemærke følgende:

Det følger af § 2, stk. 6, i funktionærloven, at

funktionæren ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, hvis:

1. der er truffet aftale om, at arbejdet er af

rent midlertidig karakter, og

2. arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3

måneder.

Det fremgår at Deres medlems redegørelse for

arbejde på nedsat tid, at det ved ansættelsen var aftalt, at

ansættelsesperioden var fra 21. august 2002 til 1. maj 2002 - mere end 3

måneder.

Ansættelsen var derfor ikke at midlertidig

karakter, hvorfor Deres medlem ikke er omfattet af § 2, stk. 6, i

funktionærloven.

Ukontrollabel

arbejdstid

Direktoratet finder, at Deres medlems arbejdstid

i uge 41/02 var ukontrollabel.

I direktoratets vurderingen indgår blandt andet,

at

Deres medlem på dagpengekortet for uge 41/02 oplyste, efter aftale med

lokalafdelingen, at mødet blev holdt uden arbejdsgiver, og

at

arbejdsgiveren derfor ikke havde konkret mulighed for at kontrollere Deres

medlems arbejdstid i uge 41/02,

at

Deres medlems arbejdstid eller arbejdstidsnorm ikke var fastlagt i en

kollektiv

overenskomst,

at

Deres medlems ansættelseskontrakt ikke henviste til en kollektiv overenskomst

for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en

arbejdstidsnorm

var fastsat,

at

der ifølge ansættelseskontrakten ikke var aftalt vederlag for merarbejde

eller

overarbejde mv..

De har i klage af 22. oktober 2002 anført, , at

det var Deres opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk.

4,

litra 4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres

medlems løn hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen

nøjagtig

svarede til det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han

overfor lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.

Direktoratet skal hertil bemærke, at det følger

af § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende

dagpenge, at arbejdstiden kan anses for at være kontrollabel på grundlag af

en

skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis

1) medlemmet er fast lønnet,

og

2) arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er

fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af de 6 kriterier, som

nævnt i § 3, stk. 4, litra 1-6, være opfyldt.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at Deres

medlem opfyldte kriterierne i § 3, stk. 4, litra 4-6, når Deres medlems

arbejdstid, eller en norm om arbejdstid, ikke var fastsat i Deres medlems

ansættelseskontrakt.

Arbejdstiden var således ikke omfattet af

reglerne om kontrollabel arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr.

966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning

af indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk.

3,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 799

af 24. september 2002 og § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge".

3.

Klagen til ankenævnet

YY skrev den 22. januar 2003:

YY skal hermed klage over Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 7. december 2002 vedrørende vort medlem, maskinmester NN. For

god

ordens skyld skal det oplyses, at foreningen først har modtaget ovennævnte

afgørelse den 8. januar 2003 (kopi af brevet inkl. datostempel vedlægges).

Arbejdsdirektoratets afgørelse vedrører 2

spørgsmål, nemlig

om

NN kan modtage supplerende dagpenge fra ansættelsens start den 27. august

2002,

selv om A-kassen først har modtaget en frigørelsesattest den 25. september

2002, og

2) om der skal ske omregning til timer af NNs

lønindtægt for uge 41/02.

Ad

1) - supplerende dagpenge:

A-kassen og Arbejdsdirektoratet har truffet

afgørelse om, at NN ikke kan få supplerende dagpenge for den periode, hvor

A-kassen

ikke har været i besiddelse af en frigørelsesattest fra hans arbejdsgiver.

Som

begrundelse for dette er anført, at NN i sin ansættelse har været omfattet af

funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler, og at udbetaling af

supplerende

dagpenge derfor forudsætter en frigørelsesattest.

YY skal i den forbindelse gøre gældende, at

NN tidligere har haft lignende

projektansættelser, hvor aftalen med arbejdsgiverne var, at fratræden kunne

ske

med dags varsel, hvilket han også formodede var tilfældet med den konkrete

ansættelse

NN har været ansat hos en svensk arbejdsgiver,

som ikke har været bekendt med den danske funk-tionærlovs eksistens

Arbejdsgiveren under hele ansættelsen har været

af den opfattelse, at der ikke gjaldt nogen opsigelsesvarsler for

ansættelsesforholdet

Arbejdsgiveren har attesteret dette ved

underskrift på attest om redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed

I ovennævnte attest er anført, at "Denne

redegørelse erstatter ikke frigørsesattest", hvorfor NN for en

sikkerheds

skyld har indsendt frigørelsesattesten, uanset at han anså den for overflødig

Oplysningen om, at "Denne redegørelse

erstatter ikke frigørelsesattest", har været vildledende snarere end

vejledende for NN

Det er derfor foreningens opfattelse, at NN

ifølge sin aftale med arbejdsgiveren ikke har været omfattet af noget

opsigelsesvarsel, og at indsendelsen af frigørelsesattest som følge heraf har

været overflødig. At den alligevel er blevet indsendt af en person, som efter

bedste evne forsøgte at følge nogle regler, han ikke kendte, bør ikke komme

ham

til skade.

Ad

2) - omregning af lønindtægt til timer:

A-kassen har truffet afgørelse om, at NNs

arbejdstid i uge 41/02 ikke har været kontrollabel, idet der ikke har været

en

repræsentant for arbejdsgiveren tilstede ved denne uges møde, og at

lønindtægten derfor skal omregnes til timer. Arbejdsdirektoratet har

bekræftet

denne afgørelse.

YY skal hertil gøre gældende, at NNs arbejde har

bestået i at repræsentere arbejdsgiveren ved fast tilbagevendende

projektmøder

Disse projektmøder alle har haft samme

tidsmæssige udstrækning (ca. 8 timer)

Der mellem NN og arbejdsgiveren er aftalt en

fast dagsløn på 2.160,- kr. for 8 timers arbejde, jf. indholdet af attest om

redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed

Lønnen har været uændret for projektmødet i uge

41/02

Uanset at arbejdsgiveren ikke selv har deltaget

i dette møde, har mødets varighed let kunnet bekræftes fra de øvrige

mødedeltagere, hvorfor arbejdstiden må anses for at være kontrollabel

YY fastholder derfor sin opfattelse af, at NNs

arbejde i uge 41/02 alene bør modregnes i dagpen-gene med det faktiske antal

udførte arbejdstimer.

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 29. januar 2003:

Direktoratet sender klage over afgørelse af 7.

januar 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver

direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal indledningsvis bemærke, at

direktoratet traf afgørelse den 7. januar 2003, og ikke den 7. december 2002,

som anført i direktoratet afgørelse.

Direktoratet har således modtaget YYs klage

rettidigt.

Direktoratet har følgende bemærkninger til YYs

klage:

Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte

kan disculpere. Medlemmet var, i henhold til Funk-tionærloven, omfattet af et

opsigelsesvarsel, og skulle derfor, i henhold til § 1, stk. 4, i

bekendt-gørelse om supplerende dagpenge, aflevere en frigørelsesattest i

a-kassen for at være berettiget til supplerende dagpenge.

Som anført i direktoratets afgørelse, er det

ikke tilstrækkeligt, at medlemmet opfyldte kriterierne i § 4, stk. 4, litra

4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, da medlemmets arbejdstid eller

norm om arbejdstid, ikke var fastsat i medlemmets ansættelseskontrakt.

Direktoratet skal endelig bemærke, at det, at de

øvrige mødedeltagere kunne bekræfte mødets varig-hed, ikke er tilstrækkeligt

til at anse medlemmets arbejde for kontrollabelt. Mødedeltagere kan ikke

sidestilles med arbejdsgiveren i forhold til arbejdstidens kontrollerbarhed.

5.

Nyt efter klagen

YY har den 31. januar 2003 skrevet:

"Af direktoratets brev til ankenævnet af

29. januar fremgår det, at "Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1)

anførte kan disculpere". Det er foreningens opfattelse, at denne

formulering leder tankerne hen på, at der er begået et strafferetligt

forhold,

og at ordvalget er unødvendigt kraftigt i en sag som den foreliggende, hvor

medlemmet blot efter bedste evne har forsøgt at rette sig efter de - tildels

modstridende - oplysninger, han har fået af sin A-kasse, men pga. sit

ukendskab

til finesserne i såvel de ansættelsesretlige regler som A-kassereglerne

uforvarende er kommet til at overtræde en fristregel."

6.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§

59,

stk.

3.

Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun

vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af

overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid

gældende omregningssats.

§

62,

stk.

1,

nr. 5. Dagpenge må ikke udbetales til et

medlem, som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§

19.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på

nedsat tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid

ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde,

og

arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales

supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra

opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Stk.

2.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge

på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om

arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af

ansættelseskontrakten.

Stk.

3.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra

ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er

arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage

(eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at

medlemmet skal have frigørel-sesattesten for at kunne få supplerende

dagpenge.

Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken

arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i

10-da-ges-fristen.

Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter

10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette

tidspunkt.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel

arbejdstid

§

3.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel,

hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk.

2.

Et medlems arbejdstid anses også som

kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en

arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som medlemmet og

arbejdsgiveren er omfattet af.

Stk.

3.

Et medlems arbejdstid anses endvidere som

kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige

individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et

tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er

fastsat.

Stk.

4.

Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som

kontrollabel efter stk. 1 - 3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på

grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast

lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i

ansættelsesaftalen. Herudover skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være

opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som kontrollabel:

- 1) Virksomheden har procedurer for

registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.

- 2) Aftalen indeholder bestemmelser om

overarbejde samt betaling herfor.

- 3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal

være til disposition for arbejdsgiveren.

- 4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant

over en periode.

- 5) Medlemmets løn svarer til den normale

aflønning på området.

- 6) Medlemmet erklærer på tro og love, at

arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i

ansættelsesaftalen.

Stk.

5.

Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk.

2 - 4, hvis der indgår provision i medlemmets løn.

Ukontrollabel

arbejdstid

§

4.

Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som

kontrollabel efter § 3, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning

af

nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.

...

Lov

om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven) Jf.

lovbek. nr. 691 af 20. august 2002

§

1.

Ved funktionærer forstås i denne lov følgende

personer:

a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget

ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet

lagerekspedition.

b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller

klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre

medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.

c) Personer, hvis arbejde udelukkende eller i

det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn

med

udførelsen af andres arbejde.

d) Personer, hvis arbejde overvejende er af den

under a) og b) angivne art.

Stk.

2.

Det er en betingelse for lovens anvendelse, at

den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end

8

timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er

undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

§

2.

Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og

funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel

i

overensstemmelse med nedenstående regler.

Stk.

6.

Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1

måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale

om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter eller på prøve, og

arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig

kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens

side

under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side

forlænges

tilsvarende.

Lignende dokumenter