Supplerende dagpenge - frigørelsesattest
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Supplerende dagpenge -
frigørelsesattest
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16.
maj 2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ret til supplerende dagpenge fra den 3. september 2001, som var
Deres første ansættelsesdag.
Ankenævnet har lagt til grund, at De blev ansat i en deltidsstilling
hos xxx. den 3. september 2001, at ansættelseskontrakt for
ansættelsesforholdet er underskrevet henholdsvis den 31. august 2001 af
xxx og den 3. september 2001 af Dem, at ansættelseskontrakten indeholdt
et opsigelsesvarsel. Ankenævnet har videre lagt til grund, at Deres
arbejdsgiver efterfølgende har oplyst, at regnskabsarbejdet, hvis De
fik fuldtidsarbejde, kunne udføres som weekend- eller aftenarbejde.
Ankenævnet har endelig lagt til grund, at Deres arbejdsgiver
efterfølgende har oplyst, at selskabets advokat anvendte en
standardkontrakt, som med hensyn til arbejdstid og opsigelsesvarsel ikke var
blevet rettet. Kontrakten afspejlede derfor ikke de korrekte forhold.
Ankenævnet har lagt vægt på, at arbejdet ifølge
Deres arbejdsgiver kunne ligge uden for normal arbejdstid, samt oplysningen
om at De reelt ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at De har ret til
supplerende dagpenge fra første ansættelsesdag.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 62, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, samt direktoratets bekendtgørelse nr.
1353 af 20. december om rådighed, § 19, stk. 2, og 3.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse
af 16. november 2001.
På ankenævnets vegne
Læs alt
xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
xxx
Arbejdsdirektoratet + sagens akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af ansættelseskontrakten, at De blev ansat som
økonomi- og regnskabschef på deltid hos xxx. Deres arbejdstid
var 15 timer ugentligt, som udgangspunkt 2 dage om ugen. De kunne frit
planlægge Deres arbejdstid på hverdage i tidsrummet kl. 8:30 til
16:30. De første 3 måneder af ansættelsesforholdet var
prøvetid, hvor ansættelsesforholdet kunne bringes til
ophør fra begge parters side med 14 dage varsel. Endvidere var
funktionærloven gældende for ansættelsesforholdet.
Det fremgår af arbejdsgiverens erklæring af 24. oktober 2001,
at det ved ansættelsessamtalen havde været en forudsætning,
at ansættelsesforholdet ikke måtte forhindre Dem i at tage andet
fuldtidsarbejde inden for normal arbejdstid. Det blev derfor aftalt, at
arbejdet kunne udføres som weekend- eller aftenarbejde. Ved
udarbejdelsen af kontrakten havde arbejdsgiverens advokat anvendt en
standardkontrakt, hvoraf det fremgik, at arbejdet skulle udføres
mellem kl. 8:30 og 16:30. Dette var ikke i overensstemmelse med aftalen, men
det blev af parterne anset som en detalje, som det ikke var værd at
anvende advokatomkostninger på at få rettet.
Det fremgår af Deres brev til a-kassen af 24. oktober 2001, at De
havde fået foreløbigt afslag på dagpenge. De havde hele
tiden stået til rådighed for arbejdsmarkedet, og De forstod ikke,
at De på grund af en formel fejl i kontrakten skulle miste retten til
dagpenge. De forklarede endvidere, at De havde fået arbejdsgiveren til
at skrive under på frigørelsesattesten, selvom det ikke var det,
De havde aftalt med arbejdsgiveren. De havde netop fået stillingen,
fordi De havde lovet at fortsætte, selvom De skulle få
fuldtidsarbejde med normal arbejdstid. De havde mundtligt lovet
arbejdsgiveren aldrig at gøre brug af denne bestemmelse.
Det fremgår af frigørelsesattest, modtaget i a-kassen den 24.
oktober 2001, at De blev ansat den 3. september 2001. Arbejdsgiveren skrev
under på at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis De kunne få
arbejde med en længere arbejdstid.
Det fremgår af a-kassens samtalenotat af 24. oktober 2001, at De den
24. oktober 2001 mødte personligt i a-kassen og afleverede en
frigørelsesattest. De blev oplyst om, at a-kassen måtte
træffe afgørelse om, at De først havde ret til
supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog frigørelsesattesten.
De oplyste, at De ønskede at klage over afgørelsen, og bad
a-kassen sende sagen til direktoratet uden at afvente yderligere
bemærkninger fra Dem. De præciserede, at det hele tiden havde
været aftalt, at De kunne lægge arbejdsopgaverne, når De
ville, og at De derfor uden problemer kunne lægge arbejdsopgaverne uden
for almindelig arbejdstid.
Den 25. oktober 2001 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke havde
ret til supplerende dagpenge fra den 4. september 2001 til og med den 23.
oktober 2001, idet a-kassen først modtog Deres
frigørelsesattest den 24. oktober 2001.
Den 25. oktober 2001 sendte a-kassen Deres klage til direktoratet, idet
a-kassen ikke fandt anledning til at ændre afgørelsen.".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 16. november 2001 denne afgørelse:
"De kan først få supplerende dagpenge fra den 24. oktober
2001.
Begrundelse
Et medlem, der har arbejde på nedsat tid med opsigelsesvarsel over
for arbejdsgiver, kan kun få udbetalt supplerende dagpenge, hvis
arbejdsgiveren har erklæret at ville se bort fra (frigøre
medlemmet fra) opsigelsesvarslet.
Det følger af § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20.
december 2000 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).
Arbejdsgiverens erklæring om at ville se bort fra opsigelsesvarslet
skal fremgå af medlemmets ansættelseskontrakt eller af en
frigørelsesattest.
Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra 1. ansættelsesdag -
eller fra 1. dag hvor der kan udbetales supplerende dagpenge - hvis
arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen efter senest 10
hverdage (eksklusiv lørdag). Modtager a-kassen arbejdsgivers
erklæring senere end de 10 hverdage, kan medlemmet først
få supplerende dagpenge fra den dag, hvor erklæringen er modtaget
i a-kassen.
Dette følger af § 19, stk. 3, i
rådighedsbekendtgørelsen.
Direktoratet har lagt til grund, at De den 3. september 2001 blev ansat
som økonomi- og regnskabschef hos xxx, at Deres ugentlige arbejdstid
var aftalt til 15 timer, og at De var omfattet af et opsigelsesvarsel.
Direktoratet har lagt vægt på, at arbejdsgiveren den 24.
oktober oplyste, at det havde været en forudsætning for
ansættelsen, at ansættelsesforholdet ikke forhindrede Dem i at
tage andet fuldtidsarbejde inden for normal arbejdstid.
Direktoratet har imidlertid også lagt vægt på, at det
fremgår af ansættelseskontrakten, at De skulle arbejde 15 timer
om ugen, og at De kunne frit planlægge Deres arbejdstid på
hverdage i tidsrummet kl. 8:30 til 16:30.
Der er også lagt vægt på, at a-kassen i brev af 20.
december 2000 vejledte Dem om reglerne for supplerende dagpenge, herunder om
reglen om frigørelsesattester og 10-dages fristen.
Direktoratet har desuden lagt vægt på a-kassens oplysninger
om, at De først kontaktede a-kassen den 22. oktober 2001,
således at a-kassen ikke havde mulighed for at vejlede Dem konkret i
forbindelse med ansættelsen.
Direktoratet finder på denne baggrund, at De først har ret
til at modtage supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtog
Deres frigørelsesattest.
De kan således først få supplerende dagpenge fra den
24. oktober 2001, jf. § 19, i rådighedsbekendtgørelsen.
Direktoratet finder ikke, at der i sagen er særlige forhold, der kan
begrunde, at der skal dispenseres fra 10 dages fristen i § 19, stk. 3, i
rådighedsbekendtgørelsen.".
3. Klagen til ankenævnet
I Deres klage af 6. december 2001, anførte De følgende:
"Jeg har modtaget Arbejdsdirektoratets afgørelse dateret 8.
november 2001. Jeg er enig i sagsfremstillingen, bortset fra, at
påstanden om at den ugentlige arbejdstid var aftalt til 15 timer, og at
jeg har været omfattet af et opsigelsesvarsel.
Som det anføres i afgørelsen har jeg været gjort
bekendt med reglerne om supplerende dagpenge. På grund af dette forhold
og fordi jeg søger heltidsarbejde sørgede jeg derfor ved min
ansættelse for ikke at være bundet til opsigelsesvarsel og faste
arbejdstider. På det tidspunkt var jeg momsregistreret og det blev
aftalt, at arbejdet så vidt muligt skulle udføres efter regning,
for at undgå enhver misforståelse. Dette blev dog ikke til noget,
da dagpengereglerne ikke tillod mig at være momsregistreret efter
1/10/01.
Derfor bliver arbejdet udført som lønmodtagerarbejde.
Arbejdet består i at udføre den daglige bogføring, Dette
kan gøres på hvilket som helst tidspunkt og er da også
indtil nu blevet udført af et bogføringsbureau. Det var en hel
klar aftale, at jeg i tilfælde af heltidsbeskæftigelse ville
udføre arbejdet uden for normal arbejdstid. Dette er da også
bekræftet af min chef i skrivelse af 24/10/01.
Jeg modtager en standardkontrakt, som jeg ikke anser for at have
betydning, da den ikke afspejler hvad der er aftalt. Jeg viser loyalt
kontrakten frem i xx. Kontrakten er imidlertid aldrig afleveret i mit firma.
Derfor er Arbejdsdirektoratets afgørelse, efter min mening, truffet
på forkert grundlag. Jeg skal derfor anmode om en afgørelse
truffet på korrekte præmisser. Endvidere vil jeg anmode om, at
få foretræde for Ankenævnet i det omfang man drager mine
oplysninger i tvivl. Ved Arbejdsdirektoratets, afgørelse blev kun min
modpart xxx kontaktet af sagsbehandleren."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet oversendte den 12. december 2001 Deres klage til behandling i
ankenævnet og bemærkede at afgørelsen fejlagtigt var
dateret den 8. november 2001.
Direktoratet anførte, at der ikke var fremkommet nye oplysninger,
der gav anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet bemærkede endvidere, at det fremgår af Deres
ansættelseskontrakt, at De havde et opsigelsesvarsel, og at arbejdet
skal foregå i et bestemt tidsrum inden for normal arbejdstid.
Direktoratet fastholdt derfor, at De først kan modtage supplerende
dagpenge fra den 24. oktober 2001, hvor a-kassen modtog Deres
frigørelsesattest.
5. Nyt efter klagen
Ankenævnets sekretariat skrev den 12. april 2002 til Dem,
vedrørende Deres anmodning om at få foretræde for
ankenævnet, idet omfang man ville drage Deres oplysninger i tvivl.
Ankenævnets oplyste til Deres orientering, at ankenævnets
sagsbehandling normalt foregår skriftligt. Ankenævnets
sekretariat gjorde Dem i den forbindelse opmærksom på, at De
kunne få et møde med Deres sagsbehandler i ankenævnets
sekretariat, idet det blev bemærket, sekretariatet ikke havde mulighed
for, at give en forhåndsgodkendelse eller i øvrigt udtale sig om
sagens endelige udfald.
De fik endvidere oplyst, at der var mulighed for efter ankenævnets
bestemmelse at give møde for nævnet for at afgive forklaring om
sagen.
De ringede til Ankenævnets sekretariat den 19. april 2002, hvor De
oplyste, at De ikke mente, at direktoratet havde truffet afgørelsen
på et korrekt grundlag, idet direktoratet havde lagt oplysningerne i
kontrakten til grund, uanset at der var erklæringer fra arbejdsgiver om
at situationen var en anden.
De understregede, at kontrakten blot var en standard kontrakt. De
anførte, at De godt nok havde underskrevet kontrakten, men at den
aldrig var blevet afleveret til arbejdsgiveren.
Ankenævnets sekretariat gjorde Dem opmærksom på, at alle
oplysninger ville blive forelagt nævnet.
De oplyste herefter, at De ikke længere ønskede
foretræde for nævnet.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001
§ 62.
Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,
...
5) som af anden grund ikke står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for
anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de
rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om
medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter
arbejdsmarkedslovgivningen.
...
Stk. 5.
Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i
stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter
forhandling med Landsarbejdsrådet.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om
rådighed
§ 19.
Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat
tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid
ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets
arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel,
kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren
erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet
opnår arbejde med en længere arbejdstid.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge
på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens
meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal
fremgå af ansættelseskontrakten.
Stk. 3.
Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra
ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens
erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet
stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at
ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have
frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den
dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra
hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i
10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget
arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet
tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.
Lignende dokumenter
- Supplerende dagpenge Retsinformation · 14. maj 2002
- Supplerende dagpenge, timelønnet, afløser, ikke omfattet af et opsigelsesvarsel Retsinformation · 4. april 2009
- Supplerende dagpenge og for sent indgivet frigørelsesattest Retsinformation · 24. juli 2003
- Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret Retsinformation · 16. januar 2006
- Vejledning om frigørelsesattest Retsinformation · 31. januar 2006
- Manglende oplysninger om lønarbejde på dagpengekort frigørelsesattest tilbagebetaling af dagpenge - sanktion Retsinformation · 7. maj 2007