Spring til indhold

Retsinformation

Supplerende dagpenge - frigørelsesattest

KEN nr 9346 af 27/05/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet23. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Supplerende dagpenge -

frigørelsesattest

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16.

maj 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har ret til supplerende dagpenge fra den 3. september 2001, som var

Deres første ansættelsesdag.

Ankenævnet har lagt til grund, at De blev ansat i en deltidsstilling

hos xxx. den 3. september 2001, at ansættelseskontrakt for

ansættelsesforholdet er underskrevet henholdsvis den 31. august 2001 af

xxx og den 3. september 2001 af Dem, at ansættelseskontrakten indeholdt

et opsigelsesvarsel. Ankenævnet har videre lagt til grund, at Deres

arbejdsgiver efterfølgende har oplyst, at regnskabsarbejdet, hvis De

fik fuldtidsarbejde, kunne udføres som weekend- eller aftenarbejde.

Ankenævnet har endelig lagt til grund, at Deres arbejdsgiver

efterfølgende har oplyst, at selskabets advokat anvendte en

standardkontrakt, som med hensyn til arbejdstid og opsigelsesvarsel ikke var

blevet rettet. Kontrakten afspejlede derfor ikke de korrekte forhold.

Ankenævnet har lagt vægt på, at arbejdet ifølge

Deres arbejdsgiver kunne ligge uden for normal arbejdstid, samt oplysningen

om at De reelt ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at De har ret til

supplerende dagpenge fra første ansættelsesdag.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 62, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, samt direktoratets bekendtgørelse nr.

1353 af 20. december om rådighed, § 19, stk. 2, og 3.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse

af 16. november 2001.

På ankenævnets vegne

Læs alt

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af ansættelseskontrakten, at De blev ansat som

økonomi- og regnskabschef på deltid hos xxx. Deres arbejdstid

var 15 timer ugentligt, som udgangspunkt 2 dage om ugen. De kunne frit

planlægge Deres arbejdstid på hverdage i tidsrummet kl. 8:30 til

16:30. De første 3 måneder af ansættelsesforholdet var

prøvetid, hvor ansættelsesforholdet kunne bringes til

ophør fra begge parters side med 14 dage varsel. Endvidere var

funktionærloven gældende for ansættelsesforholdet.

Det fremgår af arbejdsgiverens erklæring af 24. oktober 2001,

at det ved ansættelsessamtalen havde været en forudsætning,

at ansættelsesforholdet ikke måtte forhindre Dem i at tage andet

fuldtidsarbejde inden for normal arbejdstid. Det blev derfor aftalt, at

arbejdet kunne udføres som weekend- eller aftenarbejde. Ved

udarbejdelsen af kontrakten havde arbejdsgiverens advokat anvendt en

standardkontrakt, hvoraf det fremgik, at arbejdet skulle udføres

mellem kl. 8:30 og 16:30. Dette var ikke i overensstemmelse med aftalen, men

det blev af parterne anset som en detalje, som det ikke var værd at

anvende advokatomkostninger på at få rettet.

Det fremgår af Deres brev til a-kassen af 24. oktober 2001, at De

havde fået foreløbigt afslag på dagpenge. De havde hele

tiden stået til rådighed for arbejdsmarkedet, og De forstod ikke,

at De på grund af en formel fejl i kontrakten skulle miste retten til

dagpenge. De forklarede endvidere, at De havde fået arbejdsgiveren til

at skrive under på frigørelsesattesten, selvom det ikke var det,

De havde aftalt med arbejdsgiveren. De havde netop fået stillingen,

fordi De havde lovet at fortsætte, selvom De skulle få

fuldtidsarbejde med normal arbejdstid. De havde mundtligt lovet

arbejdsgiveren aldrig at gøre brug af denne bestemmelse.

Det fremgår af frigørelsesattest, modtaget i a-kassen den 24.

oktober 2001, at De blev ansat den 3. september 2001. Arbejdsgiveren skrev

under på at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis De kunne få

arbejde med en længere arbejdstid.

Det fremgår af a-kassens samtalenotat af 24. oktober 2001, at De den

24. oktober 2001 mødte personligt i a-kassen og afleverede en

frigørelsesattest. De blev oplyst om, at a-kassen måtte

træffe afgørelse om, at De først havde ret til

supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog frigørelsesattesten.

De oplyste, at De ønskede at klage over afgørelsen, og bad

a-kassen sende sagen til direktoratet uden at afvente yderligere

bemærkninger fra Dem. De præciserede, at det hele tiden havde

været aftalt, at De kunne lægge arbejdsopgaverne, når De

ville, og at De derfor uden problemer kunne lægge arbejdsopgaverne uden

for almindelig arbejdstid.

Den 25. oktober 2001 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke havde

ret til supplerende dagpenge fra den 4. september 2001 til og med den 23.

oktober 2001, idet a-kassen først modtog Deres

frigørelsesattest den 24. oktober 2001.

Den 25. oktober 2001 sendte a-kassen Deres klage til direktoratet, idet

a-kassen ikke fandt anledning til at ændre afgørelsen.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 16. november 2001 denne afgørelse:

"De kan først få supplerende dagpenge fra den 24. oktober

2001.

Begrundelse

Et medlem, der har arbejde på nedsat tid med opsigelsesvarsel over

for arbejdsgiver, kan kun få udbetalt supplerende dagpenge, hvis

arbejdsgiveren har erklæret at ville se bort fra (frigøre

medlemmet fra) opsigelsesvarslet.

Det følger af § 19, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20.

december 2000 om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Arbejdsgiverens erklæring om at ville se bort fra opsigelsesvarslet

skal fremgå af medlemmets ansættelseskontrakt eller af en

frigørelsesattest.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra 1. ansættelsesdag -

eller fra 1. dag hvor der kan udbetales supplerende dagpenge - hvis

arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen efter senest 10

hverdage (eksklusiv lørdag). Modtager a-kassen arbejdsgivers

erklæring senere end de 10 hverdage, kan medlemmet først

få supplerende dagpenge fra den dag, hvor erklæringen er modtaget

i a-kassen.

Dette følger af § 19, stk. 3, i

rådighedsbekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at De den 3. september 2001 blev ansat

som økonomi- og regnskabschef hos xxx, at Deres ugentlige arbejdstid

var aftalt til 15 timer, og at De var omfattet af et opsigelsesvarsel.

Direktoratet har lagt vægt på, at arbejdsgiveren den 24.

oktober oplyste, at det havde været en forudsætning for

ansættelsen, at ansættelsesforholdet ikke forhindrede Dem i at

tage andet fuldtidsarbejde inden for normal arbejdstid.

Direktoratet har imidlertid også lagt vægt på, at det

fremgår af ansættelseskontrakten, at De skulle arbejde 15 timer

om ugen, og at De kunne frit planlægge Deres arbejdstid på

hverdage i tidsrummet kl. 8:30 til 16:30.

Der er også lagt vægt på, at a-kassen i brev af 20.

december 2000 vejledte Dem om reglerne for supplerende dagpenge, herunder om

reglen om frigørelsesattester og 10-dages fristen.

Direktoratet har desuden lagt vægt på a-kassens oplysninger

om, at De først kontaktede a-kassen den 22. oktober 2001,

således at a-kassen ikke havde mulighed for at vejlede Dem konkret i

forbindelse med ansættelsen.

Direktoratet finder på denne baggrund, at De først har ret

til at modtage supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor a-kassen modtog

Deres frigørelsesattest.

De kan således først få supplerende dagpenge fra den

24. oktober 2001, jf. § 19, i rådighedsbekendtgørelsen.

Direktoratet finder ikke, at der i sagen er særlige forhold, der kan

begrunde, at der skal dispenseres fra 10 dages fristen i § 19, stk. 3, i

rådighedsbekendtgørelsen.".

3. Klagen til ankenævnet

I Deres klage af 6. december 2001, anførte De følgende:

"Jeg har modtaget Arbejdsdirektoratets afgørelse dateret 8.

november 2001. Jeg er enig i sagsfremstillingen, bortset fra, at

påstanden om at den ugentlige arbejdstid var aftalt til 15 timer, og at

jeg har været omfattet af et opsigelsesvarsel.

Som det anføres i afgørelsen har jeg været gjort

bekendt med reglerne om supplerende dagpenge. På grund af dette forhold

og fordi jeg søger heltidsarbejde sørgede jeg derfor ved min

ansættelse for ikke at være bundet til opsigelsesvarsel og faste

arbejdstider. På det tidspunkt var jeg momsregistreret og det blev

aftalt, at arbejdet så vidt muligt skulle udføres efter regning,

for at undgå enhver misforståelse. Dette blev dog ikke til noget,

da dagpengereglerne ikke tillod mig at være momsregistreret efter

1/10/01.

Derfor bliver arbejdet udført som lønmodtagerarbejde.

Arbejdet består i at udføre den daglige bogføring, Dette

kan gøres på hvilket som helst tidspunkt og er da også

indtil nu blevet udført af et bogføringsbureau. Det var en hel

klar aftale, at jeg i tilfælde af heltidsbeskæftigelse ville

udføre arbejdet uden for normal arbejdstid. Dette er da også

bekræftet af min chef i skrivelse af 24/10/01.

Jeg modtager en standardkontrakt, som jeg ikke anser for at have

betydning, da den ikke afspejler hvad der er aftalt. Jeg viser loyalt

kontrakten frem i xx. Kontrakten er imidlertid aldrig afleveret i mit firma.

Derfor er Arbejdsdirektoratets afgørelse, efter min mening, truffet

på forkert grundlag. Jeg skal derfor anmode om en afgørelse

truffet på korrekte præmisser. Endvidere vil jeg anmode om, at

få foretræde for Ankenævnet i det omfang man drager mine

oplysninger i tvivl. Ved Arbejdsdirektoratets, afgørelse blev kun min

modpart xxx kontaktet af sagsbehandleren."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet oversendte den 12. december 2001 Deres klage til behandling i

ankenævnet og bemærkede at afgørelsen fejlagtigt var

dateret den 8. november 2001.

Direktoratet anførte, at der ikke var fremkommet nye oplysninger,

der gav anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet bemærkede endvidere, at det fremgår af Deres

ansættelseskontrakt, at De havde et opsigelsesvarsel, og at arbejdet

skal foregå i et bestemt tidsrum inden for normal arbejdstid.

Direktoratet fastholdt derfor, at De først kan modtage supplerende

dagpenge fra den 24. oktober 2001, hvor a-kassen modtog Deres

frigørelsesattest.

5. Nyt efter klagen

Ankenævnets sekretariat skrev den 12. april 2002 til Dem,

vedrørende Deres anmodning om at få foretræde for

ankenævnet, idet omfang man ville drage Deres oplysninger i tvivl.

Ankenævnets oplyste til Deres orientering, at ankenævnets

sagsbehandling normalt foregår skriftligt. Ankenævnets

sekretariat gjorde Dem i den forbindelse opmærksom på, at De

kunne få et møde med Deres sagsbehandler i ankenævnets

sekretariat, idet det blev bemærket, sekretariatet ikke havde mulighed

for, at give en forhåndsgodkendelse eller i øvrigt udtale sig om

sagens endelige udfald.

De fik endvidere oplyst, at der var mulighed for efter ankenævnets

bestemmelse at give møde for nævnet for at afgive forklaring om

sagen.

De ringede til Ankenævnets sekretariat den 19. april 2002, hvor De

oplyste, at De ikke mente, at direktoratet havde truffet afgørelsen

på et korrekt grundlag, idet direktoratet havde lagt oplysningerne i

kontrakten til grund, uanset at der var erklæringer fra arbejdsgiver om

at situationen var en anden.

De understregede, at kontrakten blot var en standard kontrakt. De

anførte, at De godt nok havde underskrevet kontrakten, men at den

aldrig var blevet afleveret til arbejdsgiveren.

Ankenævnets sekretariat gjorde Dem opmærksom på, at alle

oplysninger ville blive forelagt nævnet.

De oplyste herefter, at De ikke længere ønskede

foretræde for nævnet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 62.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

...

5) som af anden grund ikke står til rådighed for

arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de

rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om

medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter

arbejdsmarkedslovgivningen.

...

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i

stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter

forhandling med Landsarbejdsrådet.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om

rådighed

§ 19.

Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat

tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid

ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets

arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel,

kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren

erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet

opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge

på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens

meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal

fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3.

Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra

ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens

erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet

stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at

ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have

frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den

dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra

hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i

10-dages-fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget

arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet

tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

Lignende dokumenter