Spring til indhold

Retsinformation

Tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (revisor) i efterlønsperioden inden for 200 timers-reglen

KEN nr 9679 af 25/11/2002Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Tilladelse til at videreføre

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (revisor) i

efterlønsperioden inden for 200 timers-reglen

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den

......november 2002.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De får tilladelse til at videreføre selvstændig

virksomhed med regnskabsvirksomhed for 3 private klienter i perioden med

efterløn efter 200 timers-reglen.

Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er, at De efter

nævnets opfattelse har sandsynliggjort, at Deres selvstændige

bibeskæftigelse med regnskabsvirksomhed for Deres 3 private klienter

kan drives inden for 200 timers-grænsen.

Nævnet har noteret sig, at De har oplyst, at Deres

regnskabsvirksomhed er af beskedent omfang, idet det drejer sig om

udarbejdelse af i alt 3 regnskaber for klienter, som De har kendt i en

årrække, og at det årlige tidsforbrug herved vil ligge

på cirka 60-70 timer fordelt med 15-25 timer pr. regnskab.

Nævnet finder, at disse oplysninger er udtryk for sådanne

ydre, objektive begrænsninger, der ikke nødvendiggør, at

den af Dem beskrevne regnskabsvirksomhed vil overskride det tilladte timetal.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 2. juli 2002, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 75 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 6, nr. 1, samt § 5 i Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter

m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år

før 1. juli 1999). Sidstnævnte bestemmelse erstatter § 5 i

Direkto-ratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse

nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtæg-ter m.v. i

Læs alt

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før

1. juli 1999). Begge bestemmel-ser er indholdsmæssigt identiske.

Med venlig hilsen

Xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til: A-kassen og Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 17. november

1998, og at De ønsker at gå på efterløn pr. 1. juli

2002.

På skemaet om supplerende oplysninger om drift af selvstændig

virksomhed dateret den 4. april 2002 har De blandt andet oplyst,

at

virksomhedens branche er regnskab og skat,

at

virksomheden ejes og drives af Dem,

at

De normalt er beskæftiget i virksomheden i 2-5 timer pr.

uge,

at

Deres arbejdsopgaver i virksomheden er regnskabsudarbejdelse,

selvangivelse og skatteberegning,

at

De begyndte arbejde i virksomheden den 30. juni 1980,

at

der ikke er ansatte i virksomheden, og

at

De ikke tidligere har drevet virksomheden som Deres

hovedbeskæftigelse.

A-kassen anmoder Dem i brev af den 15. maj 2002 om at uddybe oplysninger

omkring tidsforbruget i Deres virksomhed.

I Deres brev af den 4. juni 2002 oplyser De blandt andet,

at

der er tale om en virksomhed i stærkt begrænset

omfang,

at

den stille og roligt er under afvikling,

at

De udarbejder i alt 3 regnskaber (ikke revision) på

grundlag af indehaverens daglige bogføring og udarbejdelse af

selvangivelsen,

at

Deres klienter driver en mindre selvstændig virksomhed

uden medhjælp,

at

det årlige timetal ligger langt under 200 timer i alt,

snarere 60-70 timer, fordelt med 15-25 timer pr. regnskab,

at

arbejdet udføres i 2. kvartal,

at

De har kendt klienterne i en årrække, og

at

der ikke er nogen nytilgang.

Deres a-kasse har den 11. juni 2002 indstillet til direktoratet, at De

får tilladelse inden for 200-timers-ordningen".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2. juli 2002 denne afgørelse:

"De får ikke tilladelse til at drive virksomheden inden for

200 timer pr. år samtidig med, at De får efterløn.

Begrundelse

En modtager af efterløn kan som hovedregel ikke udøve

selvstændig virksomhed i perioden med efterløn.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog undtagelsesvis tillade, at

et medlem udøver selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår,

hvis virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og

medlemmet har sandsynliggjort, at virksomheden ikke

nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200

timer om året.

Afgørelsen af, om der undtagelsesvis kan gives tilladelse til drift

af selvstændig virksomhed, træffes på grundlag af en

konkret vurdering af arbejdets omfang. I praksis lægges der vægt

på, om virksom-heden er af en sådan art, at arbejdsmængden

på forhånd kan defineres, og det findes sandsyn-liggjort,

at timegrænsen kan overholdes. Det afgørende er, om

virksomhedens karakter i sig selv indebærer, at arbejdsmængden

på forhånd kan defineres til højst 200 timer. Medlemmets

egen erklæring om f.eks. at ville føre regnskab med arbejdstiden

og påse, at timebegrænsningen over-holdes, er således

aldrig i sig selv nok til at anse kravet til sandsynliggørelse for

opfyldt. Det kræves yderligere, at der foreligger nogle objektivt

konstaterbare forhold eller omstændigheder, der under-støtter

medlemmets erklæring.

Begrundelsen for, at De ikke kan få tilladelse til at drive

revisorvirksomhed inden for 200-timers-reglen er, at De efter direktoratets

opfattelse ikke har sandsynliggjort, at Deres selvstændige

bibe-skæftigelse er af en sådan karakter, at den alene kan drives

inden for 200 timer.

Direktoratet finder, at virksomheden vil kunne drives i større

omfang afhængig af Deres beslutning om, hvilken arbejdsindsats De vil

lægge i virksomheden.

Det forhold, at De forventer at anvende en samlet årlig arbejdstid

på 60-70 timer på virksomheden, og at De forventer 3 mindre

virksomheder som klienter, begrænser ikke virksomhedens ydre ram-mer

på en sådan måde, at den kun kan drives i ringe omfang

inden for 200 timer.

Direktoratet finder således ikke, at der foreligger nogle objektivt

konstaterbare forhold eller omstændigheder, som sandsynliggør,

at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet indsats på

mere end 200 timer om året.

Direktoratets afgørelse er truffet i medfør af § 75 c, stk.

1, nr. 1, stk. 5 og stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. senest lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og § 5 i

bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter

mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år

før den 1. juli 1999) (se regelafsnittet)".

3. Klagen til ankenævnet

De ønskede med brev af ......2002 at indbringe direktoratets

afgørelse for ankenævnet, idet De i klagen anførte:

"Jeg tillader mig herved, at påklage afgørelsen, som jeg

finder urimelig. Jeg er ikke klar over, om det er den faktiske virksomhed,

som jeg søger dispensation for, der er årsag til afslaget, eller

det er den hypotetiske mulighed for at drive selvstændig virksomhed,

der er problemet. Min redegø-relse vil derfor være delt op i

disse to dele.

1. Den faktiske virksomhed.

---------------------------------

Ved siden af mit fuldtidsarbejde som lønmodtager, har jeg på

privatbasis lavet enkelte regn-skaber. Også disse regnskaber er ved at

være et overstået kapitel, men endnu har jeg 3 mindre klienter,

formentlig kun for en kort periode, og der kommer ikke nytilgang. Der er tale

om ældre klienter, som snart ophører, og som jeg fandt det

praktisk at følge til dørs, hvilket Arbejdsdirektoratet

åbenbart ikke vil give mig tilladelse til.

Til nærmere bedømmelse vedlægger jeg de 3 regnskaber

for år 2001, som jeg efter benyttelse gerne ser returneret. Som det

fremgår, er der tale om mindre virksomheder uden lønnet

medhjælp:

1. ......er 83 år (født 1919).

Omsætning 74.625 (ex moms), der er stærkt faldende, og

underskud i 2001.

Alder og resultat taler for et kort tidsrum.

2. ......bliver 68 år (født 1934).

Omsætning 323.122 (ex moms).

......har dårligt hjerte, og har her i foråret fået en

ballonoperation på Rigshospitalet. Desværre afhjælper det

ikke hans dårlige hjerte. Arbejder nu på nedsat tid,

sålænge han kan.

3. ......er 61 år (født 1941).

Omsætning 208.552 (ex moms).

Agter at gå på efterløn, når hun fylder 62

år.

Som det formentlig fremgår, er der kun tale om en kort periode

endnu, hvor der skal udarbejdes regnskaber, og for alle parter er det

praktisk, hvis det kunne ske i samme regi som hidtil.

Formentlig fremgår det også, at tidsforbruget er meget

begrænset. Honorarindtægterne udgør i alt 12.500 (6.000 +

5.000 + 1.500) ex moms. Med en timesats på 200 kr. svarer det til 62,5

timer.

Arbejdsdirektoratet oplyser, at der i praksis lægges vægt

på, om virksomheden er af en sådan art, at arbejdsmængden

på forhånd kan defineres, og det findes sandsynliggjort, at

timegrænsen kan overholdes. Det mener jeg at have sandsynliggjort

ovenfor, og jeg mener derfor, at Arbejdsdirektoratet har uret, når det

i kendelsen anfører, at virksomhedens ydre rammer ikke begrænses

på en sådan måde, at den kun kan drives i ringe omfang

inden for 200 timer.

Den faktiske virksomhed, som jeg ønsker dispensation for, må

klart ligge under 200 timers grænsen, og jeg anmoder

Arbejdsdirektoratet om at tilkendegive om det er enig eller uenig heri. Hvis

Arbejdsdirektoratet er uenig beder jeg Arbejdsdirektoratet redegøre

for hvorledes tidsforbruget kommer op og overskrider 200 timer. Jeg beder

også Arbejdsdirektoratet oplyse om hvilke objektivt konstaterbare

forhold eller omstændigheder, der mangler oplyst, og som

Arbejdsdirektoratet begrunder sit afslag på.

2. Den hypotetiske virksomhed.

--------------------------------------

Noget i Arbejdsdirektoratets formulering af afslaget bringer mig i tvivl

om, det er min faktiske virksomhed, der er årsag til afslaget, eller

det er den blotte mislighed for at drive virksomhed, der er årsag til

afslaget.

At det er den hypotetiske mulighed, der kan være årsagen,

bestyrkes af Arbejdsdirektoratets begrundelse: Direktoratet finder, at

virksomheden vil kunne drives i større omfang, afhængig af Deres

beslutning om, hvilken arbejdsindsats, der lægges i virksomheden (citat

s)

En samtale med sagsbehandler ......bekræftede mig i opfattelsen af,

at det i virkeligheden ikke drejede sig så meget om den faktiske

virksomhed, men at man ikke skulle regne med dispensation, når man var

revisor, idet man så jo blot kunne påtage sig opgaver. Det blev

nævnt, at hvis man var biavler, så var der en chance, ellers,

forstod jeg, var det så godt som lukket land.

Sagsbehandler mente, at det var lettere for mig, hvis jeg søgte 400

timers ordningen, så ville der nok ikke være problemer, bortset

fra at timeforbruget nu blev modregnet. Jeg kan dog ikke se forskel på

de 2 ordninger, hvad fremtidige arbejdsopgaver angår. Jeg kan dog se et

valg fra Arbejdsdirektora-tets side, hvor man prøver at tvinge

efterlønsmodtager bort fra 200 timers ordningen, og er dette korrekt

ligner det magtmisbrug.

Jeg er derfor nødt til at vide, hvis man fortsat giver mig afslag,

om det er min faktiske virksomhed, der er årsag til afslaget. Hvis ikke

føler jeg, at jeg i virkeligheden ingen mulighed har for

dispen-sation, og så mener jeg, at Arbejdsdirektoratet klart må

melde ud, at bekendtgørelsen om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden nr. 351 af 16. maj 2001 paragraf 5 slet ikke agtes

anvendt. Efter min overbevisning opfylder jeg alle paragraffens

betingelser:

a) Virksomheden er alene baseret på min arbejdskraft.

b) A-kassen har indstillet til direktoratet, at jeg får tilladelse

inden for 200 timers ordningen.

3. Afslutning.

----------------

Som nærmere beskrevet er det blot de 3 nævnte regnskaber, jeg

anmoder om tilladelse til at udarbejde. Hvis Arbejdsdirektoratet ikke tror

på mig, når jeg siger, at jeg ikke påtager mig andre, nye

selvstændige opgaver, kan det jo let afklares ved, at jeg underskriver

en erklæring, eller dispensationen kunne gives med

begrænsninger.

Jeg vil da også gerne fremføre, at det føles som et

paradoks, at samfundet på den ene side opfor-drer ældre til at

arbejde længst muligt, og at samfundet så lægger hindringer

i vejen, når det kommer til stykket, selv for en så beskeden

indsats som denne".

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den

......2002 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

Direktoratet tilkendegav følgende i oversendelsesbrevet:

"Direktoratet skal bemærke, at medlemmets oplysninger i klage af 14.

juli 2002 om,

at

medlemmet vil have 3 mindre klienter,

at

der formentlig vil være tale om en kort periode,

at

der ikke vil være nytilgang af klienter,

at

der er tale om ældre klienter, som snart

ophører,

at

det for alle parter vil det være praktisk, hvis der kunne

udarbejdes regnskaber i samme regi som hidtil,

at

tidsforbruget vil være meget begrænset, samt

at

honorarindtægterne udgør i alt 12.500 kr. eksklusiv

moms,

ikke giver direktoratet anledning til at ændre sin opfattelse af, at

medlemmet ikke kan opnå tilladelse til at fortsætte sin

selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse inden for

200-timers-ordningen.

Direktoratet fastholder derfor sin afgørelse af 2. juli 2002.

Medlemmet anmoder direktoratet om at oplyse, hvilke objektivt

konstaterbare forhold eller omstændigheder, der mangler oplyst, og som

direktoratet begrunder sit afslag med.

Hertil skal direktoratet bemærke, at direktoratet ikke finder, at

der er sådanne konstaterbare forhold eller omstændigheder i

relation til medlemmets virksomhed, som bevirker, at medlemmet kan få

tilladelse inden for 200-timersordningen, jf. begrundelsen i direktoratets

afgørelse af 2. juli 2002 herom.

Medlemmet anfører endvidere, at direktoratet blandt andet skulle

have bekræftet medlemmet i sin opfattelse af, at det ikke drejede sig

så meget om medlemmets faktiske virksomhed, at man ikke skulle regne

med at få en tilladelse inden for 200-timers-ordningen som revisor,

samt at det var lettere for medlemmet at opnå tilladelse inden for

400-timers-ordningen.

Hertil skal direktoratet bemærke, at det er korrekt, at direktoratet

har oplyst, at der er forskel på mulighederne for at opnå

tilladelse inden for 200-timer henholdsvis 400-timers-ordningen, idet kravene

til størrelsen af virksomheden og dokumentationen til virksomhedens

drift er forskellige.

I relation til 200-timers-ordningen skal der således foreligge nogen

ydre rammer, som begrænser virksomheden og bevirker, at den kun kan

udøves i ringe omfang. Medlemmets virksomhed må således

ikke kunne drives både på fuldtidsbasis og på nedsat tid,

udelukkende afhængig af, hvilken arbejdsindsats medlemmet selv

vælger at lægge i virksomheden.

I forhold til 400-timers-ordningen er det alene tilstrækkeligt, at

medlemmet har sandsynliggjort ved egne oplysninger og eventuel dokumentation,

at virksomheden kan drives inden for timegrænsen på 400 timer og

indtægtsgrænsen på 50.000 kr. (i 2002: 54.689 kr.).

Direktoratet fastholder derfor sin afgørelse af 2. juli 2002.

Endelig skal direktoratet bemærke, at direktoratet vedlægger

original materiale, som bedes sendt retur til medlemmet".

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 75 c.

Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er

fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Stk. 5.

Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke

udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6,

nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller

drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder

dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for

arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler

om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at

udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse

til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller

stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1,

og

der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til,

at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad

må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om

arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer,

som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Tilladt selvstændig virksomhed

§ 5.

I særlige tilfælde kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et

medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre.

Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets

egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-kassen have gjort det

sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200

timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er

nødvendig.

§ 33.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni

2001.

Stk. 2.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 565 af 22.

juni 2000 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for

medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) og

bekendtgørelse nr. 1163 af 15. december 2000 om ændring af

bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden.

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 64 af 16. maj 2001 om arbejde og

indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt

60 år før 1. juli 1999).

Tilladt selvstændig virksomhed

Til § 5

Udøvelse af selvstændig virksomhed er ikke tilladt i

efterlønsperioden, dog bortset fra drift af et mindre jordbrug og

enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig

virksomhed.

I særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til at

videreføre eller begynde selvstændig virksomhed i højst

200 timer årligt. En tilladelse kan f.eks. gives til de former for

selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det

medfører begrænsninger i dagpengeretten ifølge reglerne

om udøvelse af selvstændig virksomhed ved bibeskæftigelse.

Som eksempler kan nævnes drift af en mindre udlejningsejendom, biavl

med højst 15 bistader, fredskov på højst 5 ha., der

ligger på et medlems faste bopæl eller fritidsbopæl (f.eks.

et sommerhus) og drift af egen vindmølle.

En tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed kan gives

af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter en indstilling fra

a-kassen. A-kassen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er

sandsyn-liggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet

arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre

timetal, der er tilladt i overgangsåret.

Det betyder, at både den egentlige drift, alt administrativt arbejde

og transporttid m.v. skal kunne udføres inden for de 200 timer.

Virksomheden skal alene være baseret på medlemmets egen

arbejdskraft. Et medlem kan ikke selv arbejde 200 timer, og få arbejde

herudover udført af ansatte i virksomheden.

Arbejdsindsatsen skal altid i det enkelte tilfælde - sammenholdt med

oplysningerne om virksom-hedens drift og tilrettelæggelse i

øvrigt - forekomme sandsynlig.

Ved den konkrete vurdering af arbejdets omfang skal der bl.a. lægges

vægt på oplysninger om virksomhedens art og omfang sammenholdt

med omsætning og indtjening.

En ringe indtægt ved en virksomhed har dog ikke i sig selv nogen

indflydelse på, om der kan gives tilladelse.

En tilladelse kan ikke gives, hvis et medlem ikke i tilstrækkelig

grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid

kan udføres inden for de 200 timer.

Et medlem skal også på ethvert tidspunkt kunne

sandsynliggøre, at betingelserne fortsat er opfyldt, jf. stk. 2.

Der er ikke med bestemmelsen givet mulighed for at arbejde i

ægtefællens virksomhed, heller ikke i kortere perioder som f.eks.

ferieafløser, vikar eller lignende.

Et medlem har mulighed for at få tilladelse til at udøve

selvstændig virksomhed i op til 400 timer i hvert kalenderår mod

fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet vælger at arbejde frit mod

fradrag i efterlønnen. Reglerne om at arbejde mod fradrag i

efterlønnen er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h.

En tilladelse til selvstændig virksomhed inden for 200 timer pr.

kalenderår gælder kun så længe, medlemmet er omfattet

af kapitel 3 i denne bekendtgørelse. Hvis medlemmet går over til

at arbejde frit (fleksibelt) mod fradrag i efterlønnen, har medlemmet

ikke umiddelbart ret til at videreføre virksomheden. Det kræver

tilladelse efter reglerne herom i bekendtgørelse om selvstændig

virksomhed samtidig med efterløn at videreføre virksomheden.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter

m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år

før 1. juli 1999).

5.

I særlige tilfælde kan direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give

tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig

virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret

på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-

kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden

på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret

ikke er nødvendig.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter