Tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (revisor) i efterlønsperioden inden for 200 timers-reglen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tilladelse til at videreføre
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse (revisor) i
efterlønsperioden inden for 200 timers-reglen
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den
......november 2002.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De får tilladelse til at videreføre selvstændig
virksomhed med regnskabsvirksomhed for 3 private klienter i perioden med
efterløn efter 200 timers-reglen.
Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er, at De efter
nævnets opfattelse har sandsynliggjort, at Deres selvstændige
bibeskæftigelse med regnskabsvirksomhed for Deres 3 private klienter
kan drives inden for 200 timers-grænsen.
Nævnet har noteret sig, at De har oplyst, at Deres
regnskabsvirksomhed er af beskedent omfang, idet det drejer sig om
udarbejdelse af i alt 3 regnskaber for klienter, som De har kendt i en
årrække, og at det årlige tidsforbrug herved vil ligge
på cirka 60-70 timer fordelt med 15-25 timer pr. regnskab.
Nævnet finder, at disse oplysninger er udtryk for sådanne
ydre, objektive begrænsninger, der ikke nødvendiggør, at
den af Dem beskrevne regnskabsvirksomhed vil overskride det tilladte timetal.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 2. juli 2002, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 75 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 6, nr. 1, samt § 5 i Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter
m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år
før 1. juli 1999). Sidstnævnte bestemmelse erstatter § 5 i
Direkto-ratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse
nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtæg-ter m.v. i
Læs alt
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før
1. juli 1999). Begge bestemmel-ser er indholdsmæssigt identiske.
Med venlig hilsen
Xxx
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til: A-kassen og Arbejdsdirektoratet + akter
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 17. november
1998, og at De ønsker at gå på efterløn pr. 1. juli
2002.
På skemaet om supplerende oplysninger om drift af selvstændig
virksomhed dateret den 4. april 2002 har De blandt andet oplyst,
at
virksomhedens branche er regnskab og skat,
at
virksomheden ejes og drives af Dem,
at
De normalt er beskæftiget i virksomheden i 2-5 timer pr.
uge,
at
Deres arbejdsopgaver i virksomheden er regnskabsudarbejdelse,
selvangivelse og skatteberegning,
at
De begyndte arbejde i virksomheden den 30. juni 1980,
at
der ikke er ansatte i virksomheden, og
at
De ikke tidligere har drevet virksomheden som Deres
hovedbeskæftigelse.
A-kassen anmoder Dem i brev af den 15. maj 2002 om at uddybe oplysninger
omkring tidsforbruget i Deres virksomhed.
I Deres brev af den 4. juni 2002 oplyser De blandt andet,
at
der er tale om en virksomhed i stærkt begrænset
omfang,
at
den stille og roligt er under afvikling,
at
De udarbejder i alt 3 regnskaber (ikke revision) på
grundlag af indehaverens daglige bogføring og udarbejdelse af
selvangivelsen,
at
Deres klienter driver en mindre selvstændig virksomhed
uden medhjælp,
at
det årlige timetal ligger langt under 200 timer i alt,
snarere 60-70 timer, fordelt med 15-25 timer pr. regnskab,
at
arbejdet udføres i 2. kvartal,
at
De har kendt klienterne i en årrække, og
at
der ikke er nogen nytilgang.
Deres a-kasse har den 11. juni 2002 indstillet til direktoratet, at De
får tilladelse inden for 200-timers-ordningen".
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 2. juli 2002 denne afgørelse:
"De får ikke tilladelse til at drive virksomheden inden for
200 timer pr. år samtidig med, at De får efterløn.
Begrundelse
En modtager af efterløn kan som hovedregel ikke udøve
selvstændig virksomhed i perioden med efterløn.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog undtagelsesvis tillade, at
et medlem udøver selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår,
hvis virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og
medlemmet har sandsynliggjort, at virksomheden ikke
nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200
timer om året.
Afgørelsen af, om der undtagelsesvis kan gives tilladelse til drift
af selvstændig virksomhed, træffes på grundlag af en
konkret vurdering af arbejdets omfang. I praksis lægges der vægt
på, om virksom-heden er af en sådan art, at arbejdsmængden
på forhånd kan defineres, og det findes sandsyn-liggjort,
at timegrænsen kan overholdes. Det afgørende er, om
virksomhedens karakter i sig selv indebærer, at arbejdsmængden
på forhånd kan defineres til højst 200 timer. Medlemmets
egen erklæring om f.eks. at ville føre regnskab med arbejdstiden
og påse, at timebegrænsningen over-holdes, er således
aldrig i sig selv nok til at anse kravet til sandsynliggørelse for
opfyldt. Det kræves yderligere, at der foreligger nogle objektivt
konstaterbare forhold eller omstændigheder, der under-støtter
medlemmets erklæring.
Begrundelsen for, at De ikke kan få tilladelse til at drive
revisorvirksomhed inden for 200-timers-reglen er, at De efter direktoratets
opfattelse ikke har sandsynliggjort, at Deres selvstændige
bibe-skæftigelse er af en sådan karakter, at den alene kan drives
inden for 200 timer.
Direktoratet finder, at virksomheden vil kunne drives i større
omfang afhængig af Deres beslutning om, hvilken arbejdsindsats De vil
lægge i virksomheden.
Det forhold, at De forventer at anvende en samlet årlig arbejdstid
på 60-70 timer på virksomheden, og at De forventer 3 mindre
virksomheder som klienter, begrænser ikke virksomhedens ydre ram-mer
på en sådan måde, at den kun kan drives i ringe omfang
inden for 200 timer.
Direktoratet finder således ikke, at der foreligger nogle objektivt
konstaterbare forhold eller omstændigheder, som sandsynliggør,
at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet indsats på
mere end 200 timer om året.
Direktoratets afgørelse er truffet i medfør af § 75 c, stk.
1, nr. 1, stk. 5 og stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. senest lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og § 5 i
bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter
mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år
før den 1. juli 1999) (se regelafsnittet)".
3. Klagen til ankenævnet
De ønskede med brev af ......2002 at indbringe direktoratets
afgørelse for ankenævnet, idet De i klagen anførte:
"Jeg tillader mig herved, at påklage afgørelsen, som jeg
finder urimelig. Jeg er ikke klar over, om det er den faktiske virksomhed,
som jeg søger dispensation for, der er årsag til afslaget, eller
det er den hypotetiske mulighed for at drive selvstændig virksomhed,
der er problemet. Min redegø-relse vil derfor være delt op i
disse to dele.
1. Den faktiske virksomhed.
---------------------------------
Ved siden af mit fuldtidsarbejde som lønmodtager, har jeg på
privatbasis lavet enkelte regn-skaber. Også disse regnskaber er ved at
være et overstået kapitel, men endnu har jeg 3 mindre klienter,
formentlig kun for en kort periode, og der kommer ikke nytilgang. Der er tale
om ældre klienter, som snart ophører, og som jeg fandt det
praktisk at følge til dørs, hvilket Arbejdsdirektoratet
åbenbart ikke vil give mig tilladelse til.
Til nærmere bedømmelse vedlægger jeg de 3 regnskaber
for år 2001, som jeg efter benyttelse gerne ser returneret. Som det
fremgår, er der tale om mindre virksomheder uden lønnet
medhjælp:
1. ......er 83 år (født 1919).
Omsætning 74.625 (ex moms), der er stærkt faldende, og
underskud i 2001.
Alder og resultat taler for et kort tidsrum.
2. ......bliver 68 år (født 1934).
Omsætning 323.122 (ex moms).
......har dårligt hjerte, og har her i foråret fået en
ballonoperation på Rigshospitalet. Desværre afhjælper det
ikke hans dårlige hjerte. Arbejder nu på nedsat tid,
sålænge han kan.
3. ......er 61 år (født 1941).
Omsætning 208.552 (ex moms).
Agter at gå på efterløn, når hun fylder 62
år.
Som det formentlig fremgår, er der kun tale om en kort periode
endnu, hvor der skal udarbejdes regnskaber, og for alle parter er det
praktisk, hvis det kunne ske i samme regi som hidtil.
Formentlig fremgår det også, at tidsforbruget er meget
begrænset. Honorarindtægterne udgør i alt 12.500 (6.000 +
5.000 + 1.500) ex moms. Med en timesats på 200 kr. svarer det til 62,5
timer.
Arbejdsdirektoratet oplyser, at der i praksis lægges vægt
på, om virksomheden er af en sådan art, at arbejdsmængden
på forhånd kan defineres, og det findes sandsynliggjort, at
timegrænsen kan overholdes. Det mener jeg at have sandsynliggjort
ovenfor, og jeg mener derfor, at Arbejdsdirektoratet har uret, når det
i kendelsen anfører, at virksomhedens ydre rammer ikke begrænses
på en sådan måde, at den kun kan drives i ringe omfang
inden for 200 timer.
Den faktiske virksomhed, som jeg ønsker dispensation for, må
klart ligge under 200 timers grænsen, og jeg anmoder
Arbejdsdirektoratet om at tilkendegive om det er enig eller uenig heri. Hvis
Arbejdsdirektoratet er uenig beder jeg Arbejdsdirektoratet redegøre
for hvorledes tidsforbruget kommer op og overskrider 200 timer. Jeg beder
også Arbejdsdirektoratet oplyse om hvilke objektivt konstaterbare
forhold eller omstændigheder, der mangler oplyst, og som
Arbejdsdirektoratet begrunder sit afslag på.
2. Den hypotetiske virksomhed.
--------------------------------------
Noget i Arbejdsdirektoratets formulering af afslaget bringer mig i tvivl
om, det er min faktiske virksomhed, der er årsag til afslaget, eller
det er den blotte mislighed for at drive virksomhed, der er årsag til
afslaget.
At det er den hypotetiske mulighed, der kan være årsagen,
bestyrkes af Arbejdsdirektoratets begrundelse: Direktoratet finder, at
virksomheden vil kunne drives i større omfang, afhængig af Deres
beslutning om, hvilken arbejdsindsats, der lægges i virksomheden (citat
s)
En samtale med sagsbehandler ......bekræftede mig i opfattelsen af,
at det i virkeligheden ikke drejede sig så meget om den faktiske
virksomhed, men at man ikke skulle regne med dispensation, når man var
revisor, idet man så jo blot kunne påtage sig opgaver. Det blev
nævnt, at hvis man var biavler, så var der en chance, ellers,
forstod jeg, var det så godt som lukket land.
Sagsbehandler mente, at det var lettere for mig, hvis jeg søgte 400
timers ordningen, så ville der nok ikke være problemer, bortset
fra at timeforbruget nu blev modregnet. Jeg kan dog ikke se forskel på
de 2 ordninger, hvad fremtidige arbejdsopgaver angår. Jeg kan dog se et
valg fra Arbejdsdirektora-tets side, hvor man prøver at tvinge
efterlønsmodtager bort fra 200 timers ordningen, og er dette korrekt
ligner det magtmisbrug.
Jeg er derfor nødt til at vide, hvis man fortsat giver mig afslag,
om det er min faktiske virksomhed, der er årsag til afslaget. Hvis ikke
føler jeg, at jeg i virkeligheden ingen mulighed har for
dispen-sation, og så mener jeg, at Arbejdsdirektoratet klart må
melde ud, at bekendtgørelsen om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden nr. 351 af 16. maj 2001 paragraf 5 slet ikke agtes
anvendt. Efter min overbevisning opfylder jeg alle paragraffens
betingelser:
a) Virksomheden er alene baseret på min arbejdskraft.
b) A-kassen har indstillet til direktoratet, at jeg får tilladelse
inden for 200 timers ordningen.
3. Afslutning.
----------------
Som nærmere beskrevet er det blot de 3 nævnte regnskaber, jeg
anmoder om tilladelse til at udarbejde. Hvis Arbejdsdirektoratet ikke tror
på mig, når jeg siger, at jeg ikke påtager mig andre, nye
selvstændige opgaver, kan det jo let afklares ved, at jeg underskriver
en erklæring, eller dispensationen kunne gives med
begrænsninger.
Jeg vil da også gerne fremføre, at det føles som et
paradoks, at samfundet på den ene side opfor-drer ældre til at
arbejde længst muligt, og at samfundet så lægger hindringer
i vejen, når det kommer til stykket, selv for en så beskeden
indsats som denne".
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den
......2002 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.
Direktoratet tilkendegav følgende i oversendelsesbrevet:
"Direktoratet skal bemærke, at medlemmets oplysninger i klage af 14.
juli 2002 om,
at
medlemmet vil have 3 mindre klienter,
at
der formentlig vil være tale om en kort periode,
at
der ikke vil være nytilgang af klienter,
at
der er tale om ældre klienter, som snart
ophører,
at
det for alle parter vil det være praktisk, hvis der kunne
udarbejdes regnskaber i samme regi som hidtil,
at
tidsforbruget vil være meget begrænset, samt
at
honorarindtægterne udgør i alt 12.500 kr. eksklusiv
moms,
ikke giver direktoratet anledning til at ændre sin opfattelse af, at
medlemmet ikke kan opnå tilladelse til at fortsætte sin
selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse inden for
200-timers-ordningen.
Direktoratet fastholder derfor sin afgørelse af 2. juli 2002.
Medlemmet anmoder direktoratet om at oplyse, hvilke objektivt
konstaterbare forhold eller omstændigheder, der mangler oplyst, og som
direktoratet begrunder sit afslag med.
Hertil skal direktoratet bemærke, at direktoratet ikke finder, at
der er sådanne konstaterbare forhold eller omstændigheder i
relation til medlemmets virksomhed, som bevirker, at medlemmet kan få
tilladelse inden for 200-timersordningen, jf. begrundelsen i direktoratets
afgørelse af 2. juli 2002 herom.
Medlemmet anfører endvidere, at direktoratet blandt andet skulle
have bekræftet medlemmet i sin opfattelse af, at det ikke drejede sig
så meget om medlemmets faktiske virksomhed, at man ikke skulle regne
med at få en tilladelse inden for 200-timers-ordningen som revisor,
samt at det var lettere for medlemmet at opnå tilladelse inden for
400-timers-ordningen.
Hertil skal direktoratet bemærke, at det er korrekt, at direktoratet
har oplyst, at der er forskel på mulighederne for at opnå
tilladelse inden for 200-timer henholdsvis 400-timers-ordningen, idet kravene
til størrelsen af virksomheden og dokumentationen til virksomhedens
drift er forskellige.
I relation til 200-timers-ordningen skal der således foreligge nogen
ydre rammer, som begrænser virksomheden og bevirker, at den kun kan
udøves i ringe omfang. Medlemmets virksomhed må således
ikke kunne drives både på fuldtidsbasis og på nedsat tid,
udelukkende afhængig af, hvilken arbejdsindsats medlemmet selv
vælger at lægge i virksomheden.
I forhold til 400-timers-ordningen er det alene tilstrækkeligt, at
medlemmet har sandsynliggjort ved egne oplysninger og eventuel dokumentation,
at virksomheden kan drives inden for timegrænsen på 400 timer og
indtægtsgrænsen på 50.000 kr. (i 2002: 54.689 kr.).
Direktoratet fastholder derfor sin afgørelse af 2. juli 2002.
Endelig skal direktoratet bemærke, at direktoratet vedlægger
original materiale, som bedes sendt retur til medlemmet".
5. Nyt efter klagen
Intet.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.
§ 75 c.
Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at
1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et
kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er
fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.
Stk. 5.
Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke
udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6,
nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller
drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder
dog ikke mindre jordbrug.
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for
arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler
om, at
1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at
udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,
2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse
til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller
stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1,
og
der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til,
at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad
må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om
arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer,
som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).
Tilladt selvstændig virksomhed
§ 5.
I særlige tilfælde kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et
medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre.
Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets
egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-kassen have gjort det
sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200
timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er
nødvendig.
§ 33.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni
2001.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 565 af 22.
juni 2000 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for
medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) og
bekendtgørelse nr. 1163 af 15. december 2000 om ændring af
bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden.
Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 64 af 16. maj 2001 om arbejde og
indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt
60 år før 1. juli 1999).
Tilladt selvstændig virksomhed
Til § 5
Udøvelse af selvstændig virksomhed er ikke tilladt i
efterlønsperioden, dog bortset fra drift af et mindre jordbrug og
enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig
virksomhed.
I særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til at
videreføre eller begynde selvstændig virksomhed i højst
200 timer årligt. En tilladelse kan f.eks. gives til de former for
selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det
medfører begrænsninger i dagpengeretten ifølge reglerne
om udøvelse af selvstændig virksomhed ved bibeskæftigelse.
Som eksempler kan nævnes drift af en mindre udlejningsejendom, biavl
med højst 15 bistader, fredskov på højst 5 ha., der
ligger på et medlems faste bopæl eller fritidsbopæl (f.eks.
et sommerhus) og drift af egen vindmølle.
En tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed kan gives
af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter en indstilling fra
a-kassen. A-kassen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er
sandsyn-liggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet
arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre
timetal, der er tilladt i overgangsåret.
Det betyder, at både den egentlige drift, alt administrativt arbejde
og transporttid m.v. skal kunne udføres inden for de 200 timer.
Virksomheden skal alene være baseret på medlemmets egen
arbejdskraft. Et medlem kan ikke selv arbejde 200 timer, og få arbejde
herudover udført af ansatte i virksomheden.
Arbejdsindsatsen skal altid i det enkelte tilfælde - sammenholdt med
oplysningerne om virksom-hedens drift og tilrettelæggelse i
øvrigt - forekomme sandsynlig.
Ved den konkrete vurdering af arbejdets omfang skal der bl.a. lægges
vægt på oplysninger om virksomhedens art og omfang sammenholdt
med omsætning og indtjening.
En ringe indtægt ved en virksomhed har dog ikke i sig selv nogen
indflydelse på, om der kan gives tilladelse.
En tilladelse kan ikke gives, hvis et medlem ikke i tilstrækkelig
grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid
kan udføres inden for de 200 timer.
Et medlem skal også på ethvert tidspunkt kunne
sandsynliggøre, at betingelserne fortsat er opfyldt, jf. stk. 2.
Der er ikke med bestemmelsen givet mulighed for at arbejde i
ægtefællens virksomhed, heller ikke i kortere perioder som f.eks.
ferieafløser, vikar eller lignende.
Et medlem har mulighed for at få tilladelse til at udøve
selvstændig virksomhed i op til 400 timer i hvert kalenderår mod
fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet vælger at arbejde frit mod
fradrag i efterlønnen. Reglerne om at arbejde mod fradrag i
efterlønnen er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h.
En tilladelse til selvstændig virksomhed inden for 200 timer pr.
kalenderår gælder kun så længe, medlemmet er omfattet
af kapitel 3 i denne bekendtgørelse. Hvis medlemmet går over til
at arbejde frit (fleksibelt) mod fradrag i efterlønnen, har medlemmet
ikke umiddelbart ret til at videreføre virksomheden. Det kræver
tilladelse efter reglerne herom i bekendtgørelse om selvstændig
virksomhed samtidig med efterløn at videreføre virksomheden.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter
m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år
før 1. juli 1999).
5.
I særlige tilfælde kan direktøren for
arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give
tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig
virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret
på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-
kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden
på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret
ikke er nødvendig.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 200 timers reglen - forfattervirksomhed - selvstændig virksomhed/lønmodtagerarbejde Retsinformation · 30. januar 2003
- 200-timers-reglen Retsinformation · 1. marts 2004
- 200 timers-reglen for efterlønsmodtagere - socialt hjælpearbejde. Retsinformation · 24. september 1997
Lignende dokumenter
- Fleksibel efterløn. Udlejningsejendom. Dækningsbidrag 1 Retsinformation · 1. oktober 2003
- Selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden i op til 400 timer og med en indtægt op til kr. 50.000,- Retsinformation · 11. november 2002
- 400 timers reglen selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Retsinformation · 2. januar 2003
- Et medlem, der i efterlønsperioden sammen med 3 andre havde oprettet et I/S, blev anset for at have drevet selvstændig virksomhed. Der var ikke tale om formueforvaltning. Han skulle tilbagebetale efterløn. Han blev anset for at have handlet uagtsomt. Retsinformation · 6. marts 2008
- Afslag på fortsættelse af virksomhed med reparation af biler, hvis omsætning og tidsforbrug ikke på forhånd kunne fastlægges, da antallet og karakteren af reparationer ikke kendtes på forhånd Retsinformation · 16. april 2008
- Tilladelse til at drive selvstændig virksomhed med foto og PR inde for 200 timer samtidig med efterløn Retsinformation · 2. januar 2003