Spring til indhold

Retsinformation

Fleksibel efterløn. Udlejningsejendom. Dækningsbidrag 1

KEN nr 9536 af 08/04/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fleksibel efterløn. Udlejningsejendom. Dækningsbidrag 1

Ankenævnet har behandlet

klagen fra arbejdsløshedskassen på vegne af medlemmet på møde den 27. marts

2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Medlemmets forvaltning af

sin selvstændige udlejningsvirksomhed med 2 lejligheder skal alene anses for

formueforvaltning.

Det er lagt til grund, at

medlemmet har ønsket at overgå til efterløn den 1. december 2001 efter at

have

været ansat ved ... Kommune som ingeniør siden 1. august 1979.

Det er videre lagt til

grund, at medlemmet siden den 1. december 1988 har haft en udlejningsejendom

bestående af 2 stykker 2-værelseslejligheder, og at han har arvet denne

udlejningsejendom fra sin mor.

Det er desuden lagt til

grund,

at

lejer står for den

indvendlige vedligeholdelse, at ejerforeningen står for udvendig reparation

og

vedligeholdelse, hvilket vil sige, at medlemmet ikke har noget tidsforbrug

dertil,

at

ejerforeningen står for

viceværtarbejdet, varmeregnskab og trappevask,

og at

huslejen er fast og ikke kan reguleres.

Læs alt

Det er endelig lagt til

grund, at den personlige arbejdsindsats fra medlemmets side i forbindelse med

udlejningsejendommen begrænser sig til i alt 12½ timer om året.

Nævnet lægger vægt på,

at

medlemmet har arvet

udlejningsejendommen i 1988,

at

denne

udlejningsejendom således ikke er erhvervet med udlejning som formål,

samt at

medlemmet alene ønsker at

udleje de to lejligheder, indtil han selv kan bebo dem.

Nævnet har herudover tillagt

det vægt, at medlemmets personlige tidsforbrug med udlejningsejendommen,

således som der er gjort rede for dette ved blandt andet ejerforeningens

formand og medlemmets revisor, må anses for at have et sådant beskedent

omfang,

at denne arbejdsindsats ikke med rette kan karakteriseres som selvstændig

virksomhed.

Ankenævnet ændrer således

direktoratets afgørelse af 21. marts 2002.

På ankenævnets vegne

Arbejdsløshedskassen og

medlemmet kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende

sider.

Kopi til: Advokat ... og

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen,

at De er født den 16. november 1939, at De ønsker at gå på efterløn den 1.

december 2001, og at De ønsker at videreføre Deres udlejning af 2 lejemål som

selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn på 400 timers-ordningen.

På blanket AR 283

"Ansøgning om efterløn" har De den 10. oktober 2001 søgt om

efterløn

fra den 1. december 2001.

På blanket AR 259

"ansøgning om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse samtidig med efterløn eller overgangsydelse", som er

modtaget af ... i Aalborg den 21. december 2001, har De oplyst:

at virksomheden er 2 lejemål

i ..., (2 vær. lejligheder), som er udlejet til beboelse,

at De bruger 15 minutter ugenligt på lejemålene,

at Deres arbejdsopgaver er kontrol af huslejeindbetaling og regnskab,

at De har arvet lejemålene og påbegyndt arbejdet den 1. december 1988,

at for regnskabsåret 2000 var nettoomsætningen på 120.000 kr., vareforbruget

var på 36.056 kr., og dækningsbidrag 1 var på 83.944 kr.

De anførte beløb er

attesteret den 20. december 2001 af statsautoriseret revisor ....

Der er vedlagt en kopi af

regnskabet for "Ejerlejlighederne nr. 5 og 8, Otto Ruds Gade 15, 8200

Århus N" for år 2000. Udarbejdet af statsautoriseret revisor Finn Steen

Christensen.

Deres a-kasse har den 19.

december 2001 sendt Dem en liste over spørgsmål til brug for at ansøge om

tilladelse til at videreføre Deres selvstændige virksomhed som

bibeskæftigelse

samtidig med efterløn.

I brev af 20. december 2001

har De oplyst:

at De vil klage over, at

a-kassen først nu kræver oplysninger, som forelå på tidspunktet for ansøgning

om efterlønsbevis den 29. oktober 1999,

at formålet med lejlighederne er midlertidig udlejning, indtil De selv ønsker

at bebo lejlighederne,

at De bruger 5 timer til administration og 3 timer til regnskab pr. år,

at der ingen rutinemæssig annoncering er efter ny lejer,

at der normalt er en ny lejer parat umiddelbart efter, at en lejer flytter,

at De bruger 4 timer til transport pr. år,

at virksomheden aldrig har været drevet i større omfang, og at der ikke

bliver

tale om mindre omfang,

at lejer står for den indvendlige vedligeholdelse,

at ejerforeningen står for udvendig reparation og vedligeholdelse, det vil

sige, at De ikke har noget tidsforbrug dertil,

at ejerforeningen står for viceværtarbejdet, varmeregnskab og trappevask, og

at huslejen er fast og kan ikke reguleres.

I brev af 13. januar 2002

har De oplyst:

at a-kassen var lettet over at høre, at der var så mange renteudgifter, så

overskuddet blev så beskedent, men at juristen har udarbejdet et udkast,

hvoraf

det fremgår, at man ikke godtager renteudgifterne i regnskabet,

at det er nyt for Dem, at der er en beløbsgrænse,

at De kun har fået oplyst ved udarbejdelse af ansøgning om efterlønsbevis, at

det var timeforbruget, som havde betydning, og

at samtlige arbejdsfunktioner (ca. 8 timer om året) skriftligt er overdraget

til revisor.

Den 19. februar 2002 har

a-kassen indstillet til direktoratet, at De får tilladelse til at videreføre

Deres virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. A-kassen har

oplyst, at eftersom De faktisk har arbejdstimer og faktisk lejer

lejlighederne ud

for at opnå økonomisk udbytte, må a-kassen komme frem til, at der er tale om

beskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

A-kassen har endvidere

oplyst, at såfremt medlemmet allerede ved udstedelse af efterlønsbeviset

havde

fået oplysning om, at der var et problem med indtægtsbegrænsningen, havde

medlemmet allerede tidligere kunnet tilpasse sin virksomhed efter reglerne.

A-kassen søger derfor om

dispensation til at kunne anse medlemmets selvstændige bibeskæftigelse for at

være overgået til at være formueforvaltning fra det tidspunkt, hvor samtlige

arbejdsfunktioner er overdraget til revisor.

A-kassen beder endvidere om

dispensation for at kunne betragte indtægten ved udlejning af lejlighederne

som

samlet huslejeindtægt minus omkostninger og afdrag/lån i ejendommen, altså en

årlig indtægt på 2.000 kr. i stedet for en årlig indtægt på 84.000 kr".

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21.

marts 2002 denne afgørelse:

"De får

ikke

tilladelse til at videreføre Deres

virksomhed samtidig med, at De får efterløn.

Begrundelse

Direktoratet har ved

afgørelsen lagt til grund, at De driver selvstændig virksomhed med udlejning

af

2 lejemål.

Begrundelsen for, at De ikke

får tilladelse til at drive selvstændig virksomhed med udlejning af 2 lejemål

i

perioden med efterløn er, at direktoratet ikke finder det sandsynliggjort, at

indtægten fra udlejningsvirksomheden i efterlønsperioden kan holdes inden for

de tilladte 50.000 kr. pr. år. (Beløbet reguleres hvert år og udgør 53.251

kr.

i år 2001 og 54.689 kr. i år 2002).

Direktoratet har lagt vægt

på oplysningerne fra Deres revisor om, at virksomhedens dækningsbidrag 1 var

på

83.944 kr. i regnskabsåret 2000.

Direktoratet har også lagt

vægt på, at virksomheden ikke vil blive drevet i mindre omfang fremover.

Direktoratet har endvidere

lagt vægt på, at De bruger 5 timer til administration og 3 timer til regnskab

samt 4 timer til transport pr. år.

Timer, som andre bruger i

virksomheden, skal også medregnes i timeforbruget. Den tid, som

ejerforeningen

bruger på at udføre reparationer, vedligeholdelse, viceværtarbejde,

varmeregnskab og trappevask, skal således også medregnes til Deres

timeforbrug

i virksomheden.

Ligeledes skal den tid, som

Deres revisor bruger i virksomheden, medregnes til Deres timeforbrug i

virksomheden.

På denne baggrund finder

direktoratet det ikke sandsynliggjort, at De kan opfylde betingelserne for

400

timers-reglen.

For så vidt angår a-kassens

anmodning om en dispensation fra lovens § 74 f, stk. 4, skal direktoratet

gøre

opmærksom på, at der ikke er hjemmel i loven til at dispensere fra

indtægtsgrænsen på 50.000 kr. pr. år i relation til efterlønsordningens 400

timers-regel.

Der henvises til § 74 f,

stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603

af

25. juni 2001, og til § 15, stk. 1-3 og 5, i direktoratets bekendtgørelse nr.

315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med

senere

ændringer (se regelafsnittet).

A-kassen anmoder desuden

direktoratet om at give dispensation til, at Deres selvstændige

bibeskæftigelse

kan anses for at være omdannet til formueforvaltning fra det tidspunkt, hvor

Deres arbejdsopgaver er overdraget til revisor.

For at kunne ophøre med en

selvstændig bibeskæftigelse skal én af betingelserne i § 7 i bekendtgørelse

nr.

1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse være opfyldt. De opfylder ikke nogen af betingelserne.

Direktoratet har mulighed

for som regeludstedende myndighed at dispensere fra egne regler, selv om der

ikke er fastsat en særlig hjemmel. Som udgangspunkt gives en dispensation

kun,

når der er tale om ganske særlige omstændigheder. Direktoratet er generelt

meget tilbageholdende med at give dispensation, især i situationer hvor der

er

fastsat flere muligheder i reglerne, som f.eks. i den omhandlende § 7. I

dette

tilfælde er der allerede ved udarbejdelsen af reglen taget højde for, at et

medlem skal kunne ophøre på mere end én måde.

Direktoratet finder

ikke

at kunne dispensere fra de gældende regler i § 7 i ovennævnte bekendtgørelse,

idet der ikke ses at være tale om ganske særlige omstændigheder".

3. Klagen til ankenævnet

... Arbejdsløshedskasse

ønskede med brev af 17. april 2002 på medlemmets vegne at indbringe

direktoratets afgørelse for ankenævnet.

A-kassen gjorde opmærksom

på, at en udførlig klage ville fremkomme senere.

A-kassen sendte med brev af

15. maj 2002 sin uddybende klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21.

marts 2002 på tilladelse til videreførelse af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse samtidig med efterløn, idet a-kassen henviste til § 74 f,

stk.

4, i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Subsidiært klagede a-kassen

over, at direktoratet i denne konkrete sag gav afslag på tilladelse til at

anvende ophørsreglerne for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse analogt

ved at anse medlemmet som endeligt ophørt med sin yderst begrænsede

"selvstændige

virksomhed" fra det tidspunkt, hvor medlemmets revisor overtog

medlemmets

yderst sparsomme arbejdsfunktioner med kun ca. 12 arbejdstimer om året.

A-kassen tilkendegav

følgende i sin klage:

"Medlemmet har i 1988

arvet to lejligheder i Århus, som han lejer ud. Medlemmet er selv bosat i

Aalborg.

Medlemmet har selv op til

12½ arbejdstimer om året i forbindelse med udlejningen af lejlighederne.

Virksomhedens dækningsbidrag 1 er på knap 84.000 kr. om året, mens

virksomhedens årlige overskud efter renteudgifter og afdrag på lån er 2.100

kr.

Afslag begrundet i

arbejdstimer l virksomheden

Direktoratet har givet

afslag med den begrundelse, at virksomhedens samlede antal arbejdstimer ikke

vil kunne holdes under de tilladte 400 arbejdstimer om året. Timer, som andre

bruger i virksomheden, skal også medregnes i timeforbruget. Direktoratet

finder

det ikke sandsynliggjort, at den tid, der bruges på at udføre reparationer,

vedligeholdelse, viceværtarbejde, varmeregnskab, trappevask og revision, kan

holdes

inden for de tilladte 400 timer.

Medlemmet har nu

dokumenteret, at det samlede timeforbrug på de nævnte funktioner i hele

ejendommen udgør 264 timer om året. Medlemmets lejligheder udgør 19% af

ejendommen, hvorfor 50,16 arbejdstimer om året kan henregnes til medlemmets

lejligheder. Hertil kommer medlemmets egne 121/2 timer per år samt medlemmets

revisors arbejdstid på mellem 1 og 2 timer per år. Altså i alt knap 65

arbejdstimer om året.

Direktoratets udtalelse om,

at arbejdstiden i medlemmets virksomhed, der består af udlejning af 2

lejligheder, vil kunne overstige 400 timer årligt er besynderlig, når

udtalelsen ses i lyset af de regler, der regulerer tilladelse til selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn, for de

efterlønsmodtagere,

der fyldte 60 år før 1. juli 1999. Her er betingelsen for tilladelse, at

virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at den

samlede indsats i virksomheden er under 200 timer årligt, jf. § 5 i

bekendtgørelse rir. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999). I

vejledningen uddybes, at de virksomheder, der vil kunne opnå tilladelse, er

de

former for selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det medfører

begrænsninger i dagpengeretten, fx drift af udlejningsejendom med op til 10

lejemål, jf. vejledning nr. 64 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i

efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

I direktoratets

rundskrivelse nr. 8/2000 gennemgås direktoratets praksis i sager om

tilladelse

til selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterlønnen.

Rundskrivelsen er udsendt som vejledning til a-kasserne i forbindelse med

deres

behandling af medlemmernes ansøgninger. Direktoratet nævner her selv

eksempler

på tilladelse til virksomhed, hvor medlemmets egen indsats i virksomheden

ikke

omfatter indvendig og udvendig vedligeholdelse.

Afslag begrundet i virksomhedens Indtægt

I AL § 74 f, stk. 4, har

Folketinget bestemt, at tilladelse kun vil kunne opnås, hvis virksomhedens

indtægt

ikke overstiger 50.000 kr. pr.

år (i 2002 er grænsen 54.689 kr. )

Arbejdsdirektoratet har i §

15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig

virksomhed

samtidig med efterløn bestemt, at der ved indtægt forstås virksomhedens

dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. I

vejledningen til bekendtgørelsen er det yderligere uddybet, at begrebet

"nettoomsætning" er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse

af

årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens

vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed der er tale om. I en

landbrugsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af såsæd, gødning, foder

og

køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af

varer til videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan

vareforbruget f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger m.v.

I direktoratets

rundskrivelse nr. 8/2000 gennemgås og uddybes direktoratets praksis omkring

tilladelser og afslag, der er blevet givet. Omkring udlejning fremføres, at

der

kun er givet tilladelse til udlejning af ganske små ejendomme, og der gøres i

den forbindelse opmærksom på, at ved udlejning vil dækningsbidraget typisk

udgøre den samlede lejeindtægt.

Direktoratets valg af at

lade dækningsbidrag l være gældende for alle typer virksomheder, også

udlejningsvirksomhed, betyder altså, at der kun kan opnås tilladelse til

udlejningsvirksomhed, såfremt lejeindtægten pr. måned ikke overstiger ca.

4.500

kr.

I forhold til tidligere,

hvor der kunne opnås tilladelse til udlejningsejendom med op til 10

lejligheder, så er en lejeindtægtsgrænse på ca. 4.500 kr. pr. måned at

betragte

som en ganske væsentlig indskrænkning i muligheden for at overgå til efterløn

og samtidig eje lejligheder til udlejning.

Ophør af selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse

Såfremt medlemmet på et

tidspunkt siden erhvervelse af udlejningslejligheder har haft arbejde i

forbindelse med udlejningen, vil medlemmet være omfattet af reglerne om drift

af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og vil skulle demonstrere et

ophør, der opfylder bestemmelserne i § 7 i bekendtgørelse nr. 1146 af 20.

december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Dette

gælder, selvom arbejdstimerne er lagt adskillige år inden overgangen til

efterløn.

Det bemærkes hertil, at der

på oplysningsblanket AR 259, rubrik C, 1, skal svares på i hvilket omfang

er/var De normalt beskæftiget i virksomheden, og at der på ansøgningsblanket

om

efterløn, blanket AR 283 i feltet Andre oplysninger skal svares på om

medlemmet

ejer/driver eller har ejet/har drevet, om

medlemmet

er eller har været beskæftiget

i en virksomhed, der ejes/drives af medlemmet selv eller ægtefælle eller

nærmeste familie.

Direktoratet nævner i

bekendtgørelsen følgende muligheder for at ophøre med selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse:

Stk. 1: muligheden for at

lukke eller afhænde virksomheden

Stk. 2: muligheden for at bortforpagte eller udleje virksomheden

Stk. 3: muligheden for at virksomheden fortsættes af medejere eller ægtefælle

samtidig med, at medlemmets arbejdsfunktioner er bortfaldet eller overtaget

af

anden arbejdskraft.

Ad stk. 2: Muligheden for

bortforpagtning eller udleje har ikke relevans for udlejningsvirksomheder.

Ad stk. 3: Medmindre der er

medejere, eller ægtefællen har været involveret i udlejningsvirksomheden på

en

eller anden vis, vil muligheden i stk. 3 heller ikke have relevans for

udlejningsvirksomhed.

Såfremt medlemmets ægtefælle

havde haft blot 1 arbejdstime i virksomheden, kunne virksomheden fortsættes

af

ægtefællen, hvis medlemmets arbejdsfunktioner overtages af anden

arbejdskraft.

Ægtefællen ville så senere

have ophørsproblemet, hvis ægtefællen selv ønskede at overgå til efterløn.

Det vil sige, at der reelt

kun kan være tale om et ophør med udlejning af lejligheder ved at lukke eller

afhænde virksomheden, altså ved at ophøre med udlejningen eller ved at

afhænde

lejlighederne.

I Århus kommune, hvor

medlemmets udlejningslejligheder er beliggende, er der udlejningspligt,

hvorfor

muligheden med at ophøre med udlejningen ikke har relevans i denne konkrete

sag.

Dette betyder, at medlemmet

nødvendigvis må afhænde sine to lejligheder for at kunne overgå til efterløn,

såfremt der ikke opnås tilladelse til at fortsætte med udlejningen samtidig

med

efterlønnen.

Primær anmodning

Medlemmet og ... ønsker

primært, at Ankenævnet giver medlemmet tilladelse til at fortsætte

udlejningen

af 2 lejligheder samtidig med efterlønnen.

Mht. timeantallet henvises

til det ovenfor anførte, at medlemmet konkret har sandsynliggjort at

virksomhedens timeantal til enhver tid vil være mindre end 400 timer om året.

Mht. indtægten skal ... ikke

generelt bestride, at dækningsbidrag 1 er et godt og afklarende begreb til at

definere virksomheders indtægt. Men i udlejningssituationer, hvor der oftest

ikke er tale om virksomhed i traditionel forstand, men typisk er tale om

formuepleje/-anbringelse, får anvendelsen af dækningsbidrag 1 som målestok

for

virksomhedens indtjening ganske uheldige konsekvenser, idet det betyder, at

virksomheden højst må have en lejeindtægt pr. måned i 2002 på 4.557,42 kr.

Dette uagtet, at

virksomhedens overskud, altså efter fradag for renter og afdrag på lån, måske

er ganske lille, i dette konkrete tilfælde kun på 2.100 kr.

I dette konkrete tilfælde,

hvor medlemmet ikke engang har erhvervet lejlighederne med udlejning som

formål, men har arvet lejlighederne og blot ønsker at udleje disse, indtil

han

selv kan bebo dem, rammes medlemmet ualmindeligt hårdt af, at dækningsbidrag

1

anvendes som indtægtsgrænse, nemlig at tilladelse ikke kan opnås.

IAK er klar over, at

direktoratet ikke kan dispensere fra den lovgivne indtægtsgrænse på 54.689

kr.

Men direktoratet har mulighed for i denne konkrete situation at dispensere

fra

at anvende dækningsbidrag 1 som definition på "virksomhedens"

indtægt.

Subsidiær anmodning

Såfremt Ankenævnet ikke

finder at kunne imødekomme medlemmets og ...'s primære anmodning, anmodes

Ankenævnet subsidiært om, i dette helt konkrete tilfælde, hvor ganske særlige

omstændigheder er til stede, at anvende ophørsbestemmelsen analogt, og

betragte

medlemmets udlejningsvirksomhed som ophørt fra det tidspunkt, hvor alle

medlemmets arbejdsfunktioner (cirka 1 time om måneden) er overdraget til

revisor.

Denne anmodning skal ses i

lyset af de forhold, der gør sig gældende i denne helt konkrete situation,

nemlig,

at

der i denne situation

ikke er tale om formueanbringelse, men om erhvervelse ved arv,

at

medlemmet senere ønsker at bebo

lejlighederne, og udlejningen derfor er en midlertidig foranstaltning siden

arven,

at

der er tale om en

forsvindende lille arbejdsindsats for medlemmets vedkommende i al den tid,

medlemmet har ejet lejlighederne, idet lejer selv står for indvendig

vedligeholdelse, idet ejerforeningen står for udvendig reparation og

vedligeholdelse, viceværtarbejde, varmeregnskab og trappevask, og idet der

ikke

anvendes tid til huslejereguleringer, da huslejen er fast, og

at

medlemmet hverken i pjecer fra

direktoratet eller i breve fra ... er blevet gjort opmærksom på, at

udlejningslejligheder skal afhændes før eventuel overgang til efterløn,

såfremt

lejeindtægten pr. måned udgør mere end 4.500 kr.

... og medlemmet står

naturligvis til Ankenævnets disposition, såfremt yderligere oplysninger

skønnes

nødvendige".

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved

oversendelsen af sagen til ankenævnet den 10. juni 2002 ikke grundlag for at

ændre sin afgørelse.

Direktoratet bemærkede i

oversendelsesbrevet til ankenævnet:

"Direktoratet skal

bemærke til a-kassens afsnit om "afslag begrundet i arbejdstimer i

virksomheden". Direktoratet har ikke givet afslag pga. timer, men

indtægt.

Direktoratet oplyser dog i begrundelsen, at det skal sandsynliggøres, at det

samlede

timetal ikke er over 400 timer, idet der ikke i ansøgningen var opgjort et

timetal for hele virksomheden.

Direktoratet finder det

således fortsat ikke sandsynliggjort, at virksomhedens indtægt/dækningsbidrag

1

ikke vil overstige 54.689 kr. (2002 niveau) pr. regnskabsår, når der henses

til

at dækningsbidrag 1 var på 83.944 kr. i regnskabsåret 2000, og at

udlejningsvirksomheden

ikke vil blive drevet i mindre omfang fremover.

For så vidt angår a-kassens

bemærkninger vedrørende direktoratets afslag, som er begrundet i

virksomhedens

indtægt, skal direktoratet bemærke, at lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni

2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 f, stk. 4, fastslår, at tilladelse

kan gives, hvis virksomhedens indtægt ikke overstiger 50.000 kr. pr.

regnskabsår. Der er ikke i loven differentieret mellem forskellige

virksomhedstyper, hvorfor alle virksomhedstyper skal behandles ens. § 74 f,

stk. 11, 1 pkt., i loven giver direktoratet efter forhandling med

Landsarbejdsrådet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om selvstændig

virksomhed i efterlønsperioden, herunder om definitionen af indtægt.

De nærmere regler om indtægt

er fastsat i § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999, som er

ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 om selvstændig virksomhed

samtidig med efterløn. Virksomhedens indtægt defineres som virksomhedens

dækningsbidrag 1, som ikke må overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Reglerne

indeholder heller ikke en differentiering af virksomhedstyper, hvilket er i

overensstemmelse med loven.

Er virksomhedens

dækningsbidrag 1 større end indtægtsgrænsen på 50.000 kr. (54.689 kr. i år

2002), og er der ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden vil blive

drevet i mindre omfang fremover, finder direktoratet det ikke

sandsynliggjort,

at virksomheden ikke vil overstige indtægtsgrænsen.

Direktoratet har ikke

mulighed for at dispensere fra indtægtsgrænsen, jf. begrundelsen herom i

direktoratets afgørelse.

Vedrørende a-kassens

subsidiære anmodning om at anvende ophørsbestemmelsen analogt, henviser

direktoratet til begrundelsen i afgørelsen af 21. marts 2002. Direktoratet

kan

ikke give en tilladelse med vilkår for tilladelsen. Der skal således

fremlægges

dokumentation for, at medlemmets arbejdsopgaver i virksomheden er overdraget

til anden arbejdskraft. Dette er ikke sket, hvorefter direktoratet ikke kan

anses medlemmet for at være ophørt med at udøve selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse.

Direktoratet vil ikke

dispensere fra § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om

udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. begrundelsen i

direktoratets afgørelse".

5. Nyt efter klagen

Advokat ... fra firmaet ...

fremsendte den 10. januar 2003 til ankenævnets orientering kopi af regnskab

for

2002 for medlemmets to ejerlejligheder.

Det fremgik heraf, at

medlemmet i år 2002 havde et resultat før renter på kr. 49.211,00 og således

rent faktisk lå under kr. 50.000,00.

Advokat ... anmodede

ankenævnet om at lade dette regnskab indgå i bedømmelsen, selvom det lå efter

det tidspunkt, hvor medlemmet gik på efterløn, idet det efter advokat ...s

opfattelse gav en klar indikation på, at de regnskaber, direktoratets

afgørelse

var truffet på baggrund af, efter al sandsynlighed ikke var dækkende for de

faktiske forhold.

Sekretariatet i

Arbejdsmarkedets Ankenævn anmodede i brev af 16. januar 2003 direktoratet om

en

udtalelse over, om oplysningerne i brevet af 10. januar 2003 med bilag fra

advokat ...gav anledning til yderligere bemærkninger til sagen.

I brev af 22. januar 2003

tilkendegav direktoratet følgende i anledning af brevet af 10. januar 2003

med

bilag:

"Medlemmet ønsker

tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig

med

efterløn fra den 1. december 2001.

Dækningsbidrag 1 er i

regnskabsåret 2001 højere end 50.000 kr. (reguleret). Direktoratet mener

derfor

fortsat ikke, at medlemmet kan få en tilladelse pr. 1. december 2001.

Såfremt at medlemmet ønsker

tilladelse fra den 1. januar 2002, anser direktoratet dette for en ny

ansøgning, og Arbejdsmarkedets Ankenævn vil derfor kunne hjemvise dette

spørgsmål.

Oplysningerne om regnskabet

for år 2002 giver dog umiddelbart ikke direktoratet mulighed for at give en

tilladelse.

Det er virksomhedens

dækningsbidrag 1, der skal være under 50.000 kr. (reguleret) pr. år, for at

direktoratet kan give en tilladelse. Dækningsbidrag 1 fremkommer ved at

fratrække vareforbrug fra nettoomsætningen.

I regnskabet for år 2002 er

"resultat før renter" oplyst som 49.211 kr. For at få dette

resultat

er der fratrukket omkostninger til "advokat vedrørende

lejekontrakt"

og "regnskabsmæssig assistance". Det er direktoratets umiddelbare

opfattelse, at dette ikke kan betegnes som vareforbrug.

Sekretariatet meddelte den

27. januar 2003 firmaet ..., at hvis oplysningerne i direktoratets svar af

22.

januar 2003 gav anledning til bemærkninger, skulle sekretariatet venligst

anmode advokatfirmaet om at sende disse bemærkninger inden 14 dage.

Advokat ... sendte den 5.

februar 2003 sine bemærkninger til oplysningerne i Arbejdsdirektoratets svar,

idet det blev tilkendegivet:

"Efter min opfattelse

kan omkostninger til advokat vedrørende udarbejdelse af lejekontrakt i

forbindelse med ind- og fraflytning samt regnskabsmæssig assistance

fratrækkes

i nettoomsætningen, da dette er omkostninger, som min klient nødvendigvis må

afholde,

da denne jo har pligt til at foretage genudlejning af en fraflyttet

lejlighed.

På det område, hvor min

klient ikke selv besidder den fornødne sagkundskab, er assistance nødvendig

for

at foretage den fornødne udlejning af min klients to ejerlejligheder.

Efter min opfattelse bør

Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke lægge Arbejdsdirektoratets opfattelse til

grund

ved afgørelsen af min klients sag.

Såfremt Arbejdsmarkedets

Ankenævn har behov for yderligere oplysninger, skal jeg venligst bede Dem

rette

henvendelse til undertegnede, idet jeg i modsat fald ser frem til at modtage

Deres afgørelse efter færdigbehandling af sagen".

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 74 f, stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at

et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at

arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens

indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis

virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets

personlige

arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til

medlemmets

ideelle andel af virksomheden.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med

efterløn, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 om

ændring

af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

§ 15.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter

indstilling fra a- kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.

Stk. 2.

Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i

virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.

Stk. 3.

Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr.

regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige

nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at

medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr.

kalenderår, jf. stk. 2. Indtægten, jf. stk. 3, ved interessentskabet opgøres

i

forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet. Medlemmets

virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede

interessentskab.

Stk. 5.

Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en

eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele

regnskabsåret før overgang til efterløn. Oplysningerne skal være attesteret

af

en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt

sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning

for yngre jordbrugere. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets

ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 4.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

vejledning nr. 60 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med

efterløn.

Kapitel 3

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Til § 15

Et medlem, der ønsker at

påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

perioden med efterløn, kan efter indstilling fra a-kassen få tilladelse

hertil

fra Direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Uanset hvilken type

virksomhed medlemmet ønsker at drive i perioden med efterløn, skal medlemmet

have en tilladelse. Det gælder således også for medlemmer, der f.eks. driver

et

mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.

Ved vurderingen af, om der

er tale om selvstændig virksomhed (modsat f.eks. formueforvaltning eller

hobby), skal a-kassen bruge de almindelige regler om afgrænsning heraf. Er

der

tale om formueforvaltning, og medlemmet ikke på nogen måde deltager i

virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til efterløn.

Der henvises til

bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige

erhvervsdrivende.

Et medlem kan ikke gå på

efterløn, før medlemmet har fået tilladelse til fortsat drift af

virksomheden.

Er medlemmet på efterløn, og påbegynder medlemmet virksomhed, skal a-kassen

indstille udbetalingen, indtil medlemmet får en tilladelse. Det er ikke

muligt

at få en tilladelse med tilbagevirkende kraft. Hvis medlemmet ved overgang

til

efterløn urigtigt har svaret nej til at drive selvstændig virksomhed, skal

a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86

og

87.

Medlemmet skal ved

ansøgningen give a-kassen oplysninger, som skal bruges til at vurdere, om

arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for de 400 timer pr. kalenderår.

Afslår a-kassen at indstille

medlemmet til en tilladelse, kan a-kassen sende sagen til direktoratet uden

at

afvente medlemmets klage over a-kassens afgørelse.

En forudsætning for

tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed, som kan

karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må

ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades, at medlemmet

bruger

fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes

vikar

ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om medlemmet

bruger

fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i

virksomheden højst udgør 400 timer.

Virksomhedens indtægt må

ikke i noget regnskabsår i perioden med efterløn overstige 50.000 kr. Ved

virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug svarende

til det regnskabstekniske begreb "dækningsbidrag 1". Begrebet

"nettoomsætning"

er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.

(årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger

af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. I en landbrugsvirksomhed kan

vareforbruget f.eks. bestå af såsæd, gødning, foder og køb af dyr. I en

handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af varer til

videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget

f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger m.v.

Har virksomheden før været

drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end

400

timer, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og omsætningen fremover

kan holdes inden for grænserne, ved at fremlægge dokumentation for, at der er

sket en varig indskrænkning. Medlemmet kan f.eks. fremlægge dokumentation

for,

at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden,

indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (eksempelvis salg af dyr).

Har medlemmet bortforpagtet

en del af virksomheden for at få godkendt resten af virksomheden som en §

15-virksomhed, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med

efterløn. Ophører bortforpagtningen tillades dog en afbrydelse på op til 3

måneder, således at medlemmet inden for de 3 måneder skal finde en ny

forpagter. A-kassen skal påse, at medlemmet opfylder betingelsen om

bortforpagtning i hele perioden med efterløn.

Oplysningerne om

nettoomsætning og dækningsbidrag 1 skal attesteres af en registreret eller en

statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en

økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af

Strukturdirektoratet som særlig sagkyndig. Der henvises til § 30 i

bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre

jordbrugere.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om

udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

§ 7.

Et medlem kan anses for at være ophørt med at udøve

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, når medlemmet skriftligt og på

tro

og love erklærer, at virksomheden er lukket eller afhændet til andre end

ægtefællen/samleveren eller umyndige børn. Medlemmet skal fremlægge

dokumentation for afmeldelse af eventuel momsregistrering af virksomheden.

Kassen kan om nødvendigt indhente yderligere dokumentation for ophøret.

Stk. 2.

Ophøret kan endvidere anerkendes, når medlemmet fremlægger

dokumentation for, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet til andre

end

ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.

Stk. 3.

Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af

medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, eller

fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder i

forbindelse med,

1) at medlemmets hidtidige

arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller

2) at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden

arbejdskraft

end ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.

Stk. 4.

Ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde kan et medlem, som

udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt,

når

medlemmet har ophævet samlivet med ægtefællen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en

arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Selvstændig

erhvervsvirksomhed

§ 2.

Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for

egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk

udbytte.

Stk. 3.

Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for

selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende

eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen

faktureres med tillæg af moms,

skattemæssigt angiver

over-/underskud af selvstændig virksomhed,

på selvangivelsen for et

givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter

virksomhedsskatteloven, eller

4) er deltager i et

interessentskab.

Stk. 4.

I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk.

1.

Selskaber

§ 3.

Beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende

indflydelse, jf. stk. 2-4 og 5, anses for selvstændig erhvervsudøvelse.

Stk. 2.

Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende og/eller

dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 3, er

indehaver af

mindst 50 % af

selskabskapitalen,

mindst 50 % af

selskabskapitalens stemmeværdi,

en bestemmende andel af

selskabets kapital,

en bestemmende andel af

stemmerne i selskabet, eller

5) mindst 10 % af

selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende

og/eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller

direktion.

Stk. 3.

Som 'nærmeste familie' i stk. 2 anses pågældendes eller

ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.

Stk. 4.

En person, der ikke er omfattet af stk. 2, anses dog for at

have afgørende indflydelse på selskabet, hvis selskabskapitalen i det

væsentlige er ligeligt fordelt mellem højst 10 kapitalindehavere, og der

foreligger et personligt, driftsmæssigt samvirke mellem disse. Tilsvarende

gælder ved mere end 10 kapitalindehavere, hvis selskabet udgør en

sammenslutning af erhvervsdrivende, som viderefører deres hidtidige

virksomheder.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse,

hvis pågældende og/eller dennes ægtefælle er indehaver af kapital i et eller

flere selskaber, som dominerer det selskab, hvor pågældende er beskæftiget.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

vejledning nr. 202 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse

for selvstændige erhvervsdrivende.

Formueforvaltning

En persons formue og

formueafkast (kapitalindkomst) er arbejdsløshedsforsikringen uvedkommende. En

person kan således forvalte sin formue, uden at arbejdet hermed skal anses

for

erhvervsmæssig virksomhed.

Formueforvaltning kan f.eks.

bestå i køb og salg af aktier, anparter, obligationer og lignende

værdipapirer.

Afgrænsningen i

tvivlstilfælde mellem den, der har finansiel erhvervsvirksomhed som levevej,

og

den, der i øvrigt lever af sin formue og placerer den i obligationer,

pantebreve m.v., er ikke skarp. Det er dog karakteristisk for den

erhvervsdrivende, at der er tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks.

annoncering og kundekontakt, ligesom administrationen typisk ikke vil være

begrænset til den pågældendes egne midler. Omvendt er det karakteristisk for

privat formueforvaltning, at køb og salg af værdipapirer sker gennem

erhvervsvirksomheder, f.eks. pengeinstitutter, bankierer og vekselerer, og i

den primære hensigt at omplacere formuen, således at afkastet bliver størst

muligt.

Formueforvaltning kan også

omfatte kapitalanbringelse i diverse investeringsarrangementer, som især af

hensyn til indskydernes skattefordele let får erhvervsmæssig karakter. Det

kan

i denne forbindelse være afgørende, om investeringsvirksomheden er baseret på

personligt arbejde fra investorernes side.

Fast ejendom

Klart beslægtet med

formueforvaltning er indtægter af fast ejendom.

Fast ejendom erhverves som

oftest til privat beboelse og har som sådan ingen betydning i relation til

arbejdsløshedsforsikringen. Dette gælder også ved f.eks. udlejning af

enkeltværelser i ejerens private beboelsesejendom, ved udlejning af den ene

lejlighed i et to-familiehus, hvor ejeren selv bor i den anden, eller ved

udlejning

af et fritidshus, der også benyttes privat.

Anderledes forholder det sig

derimod, hvis en person har indtægter ved udlejning af ejendomme med 3 eller

flere lejligheder, fordi skattelovgivningen i så fald vil anse pågældende for

selvstændig erhvervsdrivende med udlejningsvirksomhed - også selv om der

måtte

være tale om en rent passiv besiddelse af en eller flere ejendomme uden nogen

form for arbejdsindsats på ejerens side.

Arbejdsløshedsforsikringen

er imidlertid baseret på en eller anden form for personlig arbejdsindsats.

Grænsen mellem den udlejningsvirksomhed, der kan henføres under

formueforvaltning, og den erhvervsmæssige udlejning fastsættes derfor som

vejledende hovedregel ved op til og med:

5 udlejningsejendomme,

eller

30 lejemål.

Udlejning ud over denne

grænse skal som udgangspunkt anses for en erhvervsmæssig virksomhed, der dog

formentlig i langt de fleste tilfælde må henføres under reglerne om

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Udlejning på eller under den

nævnte grænse kan sidestilles med formueforvaltning, forudsat at der ikke

hermed er forbundet en personlig arbejdsindsats fra ejerens side. Hvis ejeren

derimod selv forestår administration m.v. eller iværksætter ombygning og

udstykning af et mindre antal ejendomme/lejemål, må virksomheden også i

relation til arbejdsløshedsforsikringsloven anses for erhvervsmæssig.

Ved handel med fast ejendom

er det først og fremmest ejendomsmæglere og ejendomshandlere, der betragtes

som

næringsdrivende.

Lignende dokumenter