Fleksibel efterløn. Udlejningsejendom. Dækningsbidrag 1
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fleksibel efterløn. Udlejningsejendom. Dækningsbidrag 1
Ankenævnet har behandlet
klagen fra arbejdsløshedskassen på vegne af medlemmet på møde den 27. marts
2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Medlemmets forvaltning af
sin selvstændige udlejningsvirksomhed med 2 lejligheder skal alene anses for
formueforvaltning.
Det er lagt til grund, at
medlemmet har ønsket at overgå til efterløn den 1. december 2001 efter at
have
været ansat ved ... Kommune som ingeniør siden 1. august 1979.
Det er videre lagt til
grund, at medlemmet siden den 1. december 1988 har haft en udlejningsejendom
bestående af 2 stykker 2-værelseslejligheder, og at han har arvet denne
udlejningsejendom fra sin mor.
Det er desuden lagt til
grund,
at
lejer står for den
indvendlige vedligeholdelse, at ejerforeningen står for udvendig reparation
og
vedligeholdelse, hvilket vil sige, at medlemmet ikke har noget tidsforbrug
dertil,
at
ejerforeningen står for
viceværtarbejdet, varmeregnskab og trappevask,
og at
huslejen er fast og ikke kan reguleres.
Læs alt
Det er endelig lagt til
grund, at den personlige arbejdsindsats fra medlemmets side i forbindelse med
udlejningsejendommen begrænser sig til i alt 12½ timer om året.
Nævnet lægger vægt på,
at
medlemmet har arvet
udlejningsejendommen i 1988,
at
denne
udlejningsejendom således ikke er erhvervet med udlejning som formål,
samt at
medlemmet alene ønsker at
udleje de to lejligheder, indtil han selv kan bebo dem.
Nævnet har herudover tillagt
det vægt, at medlemmets personlige tidsforbrug med udlejningsejendommen,
således som der er gjort rede for dette ved blandt andet ejerforeningens
formand og medlemmets revisor, må anses for at have et sådant beskedent
omfang,
at denne arbejdsindsats ikke med rette kan karakteriseres som selvstændig
virksomhed.
Ankenævnet ændrer således
direktoratets afgørelse af 21. marts 2002.
På ankenævnets vegne
Arbejdsløshedskassen og
medlemmet kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende
sider.
Kopi til: Advokat ... og
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af sagen,
at De er født den 16. november 1939, at De ønsker at gå på efterløn den 1.
december 2001, og at De ønsker at videreføre Deres udlejning af 2 lejemål som
selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn på 400 timers-ordningen.
På blanket AR 283
"Ansøgning om efterløn" har De den 10. oktober 2001 søgt om
efterløn
fra den 1. december 2001.
På blanket AR 259
"ansøgning om tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse samtidig med efterløn eller overgangsydelse", som er
modtaget af ... i Aalborg den 21. december 2001, har De oplyst:
at virksomheden er 2 lejemål
i ..., (2 vær. lejligheder), som er udlejet til beboelse,
at De bruger 15 minutter ugenligt på lejemålene,
at Deres arbejdsopgaver er kontrol af huslejeindbetaling og regnskab,
at De har arvet lejemålene og påbegyndt arbejdet den 1. december 1988,
at for regnskabsåret 2000 var nettoomsætningen på 120.000 kr., vareforbruget
var på 36.056 kr., og dækningsbidrag 1 var på 83.944 kr.
De anførte beløb er
attesteret den 20. december 2001 af statsautoriseret revisor ....
Der er vedlagt en kopi af
regnskabet for "Ejerlejlighederne nr. 5 og 8, Otto Ruds Gade 15, 8200
Århus N" for år 2000. Udarbejdet af statsautoriseret revisor Finn Steen
Christensen.
Deres a-kasse har den 19.
december 2001 sendt Dem en liste over spørgsmål til brug for at ansøge om
tilladelse til at videreføre Deres selvstændige virksomhed som
bibeskæftigelse
samtidig med efterløn.
I brev af 20. december 2001
har De oplyst:
at De vil klage over, at
a-kassen først nu kræver oplysninger, som forelå på tidspunktet for ansøgning
om efterlønsbevis den 29. oktober 1999,
at formålet med lejlighederne er midlertidig udlejning, indtil De selv ønsker
at bebo lejlighederne,
at De bruger 5 timer til administration og 3 timer til regnskab pr. år,
at der ingen rutinemæssig annoncering er efter ny lejer,
at der normalt er en ny lejer parat umiddelbart efter, at en lejer flytter,
at De bruger 4 timer til transport pr. år,
at virksomheden aldrig har været drevet i større omfang, og at der ikke
bliver
tale om mindre omfang,
at lejer står for den indvendlige vedligeholdelse,
at ejerforeningen står for udvendig reparation og vedligeholdelse, det vil
sige, at De ikke har noget tidsforbrug dertil,
at ejerforeningen står for viceværtarbejdet, varmeregnskab og trappevask, og
at huslejen er fast og kan ikke reguleres.
I brev af 13. januar 2002
har De oplyst:
at a-kassen var lettet over at høre, at der var så mange renteudgifter, så
overskuddet blev så beskedent, men at juristen har udarbejdet et udkast,
hvoraf
det fremgår, at man ikke godtager renteudgifterne i regnskabet,
at det er nyt for Dem, at der er en beløbsgrænse,
at De kun har fået oplyst ved udarbejdelse af ansøgning om efterlønsbevis, at
det var timeforbruget, som havde betydning, og
at samtlige arbejdsfunktioner (ca. 8 timer om året) skriftligt er overdraget
til revisor.
Den 19. februar 2002 har
a-kassen indstillet til direktoratet, at De får tilladelse til at videreføre
Deres virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. A-kassen har
oplyst, at eftersom De faktisk har arbejdstimer og faktisk lejer
lejlighederne ud
for at opnå økonomisk udbytte, må a-kassen komme frem til, at der er tale om
beskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
A-kassen har endvidere
oplyst, at såfremt medlemmet allerede ved udstedelse af efterlønsbeviset
havde
fået oplysning om, at der var et problem med indtægtsbegrænsningen, havde
medlemmet allerede tidligere kunnet tilpasse sin virksomhed efter reglerne.
A-kassen søger derfor om
dispensation til at kunne anse medlemmets selvstændige bibeskæftigelse for at
være overgået til at være formueforvaltning fra det tidspunkt, hvor samtlige
arbejdsfunktioner er overdraget til revisor.
A-kassen beder endvidere om
dispensation for at kunne betragte indtægten ved udlejning af lejlighederne
som
samlet huslejeindtægt minus omkostninger og afdrag/lån i ejendommen, altså en
årlig indtægt på 2.000 kr. i stedet for en årlig indtægt på 84.000 kr".
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 21.
marts 2002 denne afgørelse:
"De får
ikke
tilladelse til at videreføre Deres
virksomhed samtidig med, at De får efterløn.
Begrundelse
Direktoratet har ved
afgørelsen lagt til grund, at De driver selvstændig virksomhed med udlejning
af
2 lejemål.
Begrundelsen for, at De ikke
får tilladelse til at drive selvstændig virksomhed med udlejning af 2 lejemål
i
perioden med efterløn er, at direktoratet ikke finder det sandsynliggjort, at
indtægten fra udlejningsvirksomheden i efterlønsperioden kan holdes inden for
de tilladte 50.000 kr. pr. år. (Beløbet reguleres hvert år og udgør 53.251
kr.
i år 2001 og 54.689 kr. i år 2002).
Direktoratet har lagt vægt
på oplysningerne fra Deres revisor om, at virksomhedens dækningsbidrag 1 var
på
83.944 kr. i regnskabsåret 2000.
Direktoratet har også lagt
vægt på, at virksomheden ikke vil blive drevet i mindre omfang fremover.
Direktoratet har endvidere
lagt vægt på, at De bruger 5 timer til administration og 3 timer til regnskab
samt 4 timer til transport pr. år.
Timer, som andre bruger i
virksomheden, skal også medregnes i timeforbruget. Den tid, som
ejerforeningen
bruger på at udføre reparationer, vedligeholdelse, viceværtarbejde,
varmeregnskab og trappevask, skal således også medregnes til Deres
timeforbrug
i virksomheden.
Ligeledes skal den tid, som
Deres revisor bruger i virksomheden, medregnes til Deres timeforbrug i
virksomheden.
På denne baggrund finder
direktoratet det ikke sandsynliggjort, at De kan opfylde betingelserne for
400
timers-reglen.
For så vidt angår a-kassens
anmodning om en dispensation fra lovens § 74 f, stk. 4, skal direktoratet
gøre
opmærksom på, at der ikke er hjemmel i loven til at dispensere fra
indtægtsgrænsen på 50.000 kr. pr. år i relation til efterlønsordningens 400
timers-regel.
Der henvises til § 74 f,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603
af
25. juni 2001, og til § 15, stk. 1-3 og 5, i direktoratets bekendtgørelse nr.
315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn med
senere
ændringer (se regelafsnittet).
A-kassen anmoder desuden
direktoratet om at give dispensation til, at Deres selvstændige
bibeskæftigelse
kan anses for at være omdannet til formueforvaltning fra det tidspunkt, hvor
Deres arbejdsopgaver er overdraget til revisor.
For at kunne ophøre med en
selvstændig bibeskæftigelse skal én af betingelserne i § 7 i bekendtgørelse
nr.
1146 af 20. december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse være opfyldt. De opfylder ikke nogen af betingelserne.
Direktoratet har mulighed
for som regeludstedende myndighed at dispensere fra egne regler, selv om der
ikke er fastsat en særlig hjemmel. Som udgangspunkt gives en dispensation
kun,
når der er tale om ganske særlige omstændigheder. Direktoratet er generelt
meget tilbageholdende med at give dispensation, især i situationer hvor der
er
fastsat flere muligheder i reglerne, som f.eks. i den omhandlende § 7. I
dette
tilfælde er der allerede ved udarbejdelsen af reglen taget højde for, at et
medlem skal kunne ophøre på mere end én måde.
Direktoratet finder
ikke
at kunne dispensere fra de gældende regler i § 7 i ovennævnte bekendtgørelse,
idet der ikke ses at være tale om ganske særlige omstændigheder".
3. Klagen til ankenævnet
... Arbejdsløshedskasse
ønskede med brev af 17. april 2002 på medlemmets vegne at indbringe
direktoratets afgørelse for ankenævnet.
A-kassen gjorde opmærksom
på, at en udførlig klage ville fremkomme senere.
A-kassen sendte med brev af
15. maj 2002 sin uddybende klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21.
marts 2002 på tilladelse til videreførelse af selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse samtidig med efterløn, idet a-kassen henviste til § 74 f,
stk.
4, i lov om arbejdsløshedsforsikring.
Subsidiært klagede a-kassen
over, at direktoratet i denne konkrete sag gav afslag på tilladelse til at
anvende ophørsreglerne for selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse analogt
ved at anse medlemmet som endeligt ophørt med sin yderst begrænsede
"selvstændige
virksomhed" fra det tidspunkt, hvor medlemmets revisor overtog
medlemmets
yderst sparsomme arbejdsfunktioner med kun ca. 12 arbejdstimer om året.
A-kassen tilkendegav
følgende i sin klage:
"Medlemmet har i 1988
arvet to lejligheder i Århus, som han lejer ud. Medlemmet er selv bosat i
Aalborg.
Medlemmet har selv op til
12½ arbejdstimer om året i forbindelse med udlejningen af lejlighederne.
Virksomhedens dækningsbidrag 1 er på knap 84.000 kr. om året, mens
virksomhedens årlige overskud efter renteudgifter og afdrag på lån er 2.100
kr.
Afslag begrundet i
arbejdstimer l virksomheden
Direktoratet har givet
afslag med den begrundelse, at virksomhedens samlede antal arbejdstimer ikke
vil kunne holdes under de tilladte 400 arbejdstimer om året. Timer, som andre
bruger i virksomheden, skal også medregnes i timeforbruget. Direktoratet
finder
det ikke sandsynliggjort, at den tid, der bruges på at udføre reparationer,
vedligeholdelse, viceværtarbejde, varmeregnskab, trappevask og revision, kan
holdes
inden for de tilladte 400 timer.
Medlemmet har nu
dokumenteret, at det samlede timeforbrug på de nævnte funktioner i hele
ejendommen udgør 264 timer om året. Medlemmets lejligheder udgør 19% af
ejendommen, hvorfor 50,16 arbejdstimer om året kan henregnes til medlemmets
lejligheder. Hertil kommer medlemmets egne 121/2 timer per år samt medlemmets
revisors arbejdstid på mellem 1 og 2 timer per år. Altså i alt knap 65
arbejdstimer om året.
Direktoratets udtalelse om,
at arbejdstiden i medlemmets virksomhed, der består af udlejning af 2
lejligheder, vil kunne overstige 400 timer årligt er besynderlig, når
udtalelsen ses i lyset af de regler, der regulerer tilladelse til selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn, for de
efterlønsmodtagere,
der fyldte 60 år før 1. juli 1999. Her er betingelsen for tilladelse, at
virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at den
samlede indsats i virksomheden er under 200 timer årligt, jf. § 5 i
bekendtgørelse rir. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999). I
vejledningen uddybes, at de virksomheder, der vil kunne opnå tilladelse, er
de
former for selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det medfører
begrænsninger i dagpengeretten, fx drift af udlejningsejendom med op til 10
lejemål, jf. vejledning nr. 64 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i
efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).
I direktoratets
rundskrivelse nr. 8/2000 gennemgås direktoratets praksis i sager om
tilladelse
til selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterlønnen.
Rundskrivelsen er udsendt som vejledning til a-kasserne i forbindelse med
deres
behandling af medlemmernes ansøgninger. Direktoratet nævner her selv
eksempler
på tilladelse til virksomhed, hvor medlemmets egen indsats i virksomheden
ikke
omfatter indvendig og udvendig vedligeholdelse.
Afslag begrundet i virksomhedens Indtægt
I AL § 74 f, stk. 4, har
Folketinget bestemt, at tilladelse kun vil kunne opnås, hvis virksomhedens
indtægt
ikke overstiger 50.000 kr. pr.
år (i 2002 er grænsen 54.689 kr. )
Arbejdsdirektoratet har i §
15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig
virksomhed
samtidig med efterløn bestemt, at der ved indtægt forstås virksomhedens
dækningsbidrag 1, det vil sige nettoomsætning fratrukket vareforbrug. I
vejledningen til bekendtgørelsen er det yderligere uddybet, at begrebet
"nettoomsætning" er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse
af
årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens
vareforbrug afhænger af, hvilken type af virksomhed der er tale om. I en
landbrugsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af såsæd, gødning, foder
og
køb af dyr. I en handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af
varer til videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan
vareforbruget f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger m.v.
I direktoratets
rundskrivelse nr. 8/2000 gennemgås og uddybes direktoratets praksis omkring
tilladelser og afslag, der er blevet givet. Omkring udlejning fremføres, at
der
kun er givet tilladelse til udlejning af ganske små ejendomme, og der gøres i
den forbindelse opmærksom på, at ved udlejning vil dækningsbidraget typisk
udgøre den samlede lejeindtægt.
Direktoratets valg af at
lade dækningsbidrag l være gældende for alle typer virksomheder, også
udlejningsvirksomhed, betyder altså, at der kun kan opnås tilladelse til
udlejningsvirksomhed, såfremt lejeindtægten pr. måned ikke overstiger ca.
4.500
kr.
I forhold til tidligere,
hvor der kunne opnås tilladelse til udlejningsejendom med op til 10
lejligheder, så er en lejeindtægtsgrænse på ca. 4.500 kr. pr. måned at
betragte
som en ganske væsentlig indskrænkning i muligheden for at overgå til efterløn
og samtidig eje lejligheder til udlejning.
Ophør af selvstændig
virksomhed som bibeskæftigelse
Såfremt medlemmet på et
tidspunkt siden erhvervelse af udlejningslejligheder har haft arbejde i
forbindelse med udlejningen, vil medlemmet være omfattet af reglerne om drift
af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og vil skulle demonstrere et
ophør, der opfylder bestemmelserne i § 7 i bekendtgørelse nr. 1146 af 20.
december 1995 om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Dette
gælder, selvom arbejdstimerne er lagt adskillige år inden overgangen til
efterløn.
Det bemærkes hertil, at der
på oplysningsblanket AR 259, rubrik C, 1, skal svares på i hvilket omfang
er/var De normalt beskæftiget i virksomheden, og at der på ansøgningsblanket
om
efterløn, blanket AR 283 i feltet Andre oplysninger skal svares på om
medlemmet
ejer/driver eller har ejet/har drevet, om
medlemmet
er eller har været beskæftiget
i en virksomhed, der ejes/drives af medlemmet selv eller ægtefælle eller
nærmeste familie.
Direktoratet nævner i
bekendtgørelsen følgende muligheder for at ophøre med selvstændig virksomhed
som bibeskæftigelse:
Stk. 1: muligheden for at
lukke eller afhænde virksomheden
Stk. 2: muligheden for at bortforpagte eller udleje virksomheden
Stk. 3: muligheden for at virksomheden fortsættes af medejere eller ægtefælle
samtidig med, at medlemmets arbejdsfunktioner er bortfaldet eller overtaget
af
anden arbejdskraft.
Ad stk. 2: Muligheden for
bortforpagtning eller udleje har ikke relevans for udlejningsvirksomheder.
Ad stk. 3: Medmindre der er
medejere, eller ægtefællen har været involveret i udlejningsvirksomheden på
en
eller anden vis, vil muligheden i stk. 3 heller ikke have relevans for
udlejningsvirksomhed.
Såfremt medlemmets ægtefælle
havde haft blot 1 arbejdstime i virksomheden, kunne virksomheden fortsættes
af
ægtefællen, hvis medlemmets arbejdsfunktioner overtages af anden
arbejdskraft.
Ægtefællen ville så senere
have ophørsproblemet, hvis ægtefællen selv ønskede at overgå til efterløn.
Det vil sige, at der reelt
kun kan være tale om et ophør med udlejning af lejligheder ved at lukke eller
afhænde virksomheden, altså ved at ophøre med udlejningen eller ved at
afhænde
lejlighederne.
I Århus kommune, hvor
medlemmets udlejningslejligheder er beliggende, er der udlejningspligt,
hvorfor
muligheden med at ophøre med udlejningen ikke har relevans i denne konkrete
sag.
Dette betyder, at medlemmet
nødvendigvis må afhænde sine to lejligheder for at kunne overgå til efterløn,
såfremt der ikke opnås tilladelse til at fortsætte med udlejningen samtidig
med
efterlønnen.
Primær anmodning
Medlemmet og ... ønsker
primært, at Ankenævnet giver medlemmet tilladelse til at fortsætte
udlejningen
af 2 lejligheder samtidig med efterlønnen.
Mht. timeantallet henvises
til det ovenfor anførte, at medlemmet konkret har sandsynliggjort at
virksomhedens timeantal til enhver tid vil være mindre end 400 timer om året.
Mht. indtægten skal ... ikke
generelt bestride, at dækningsbidrag 1 er et godt og afklarende begreb til at
definere virksomheders indtægt. Men i udlejningssituationer, hvor der oftest
ikke er tale om virksomhed i traditionel forstand, men typisk er tale om
formuepleje/-anbringelse, får anvendelsen af dækningsbidrag 1 som målestok
for
virksomhedens indtjening ganske uheldige konsekvenser, idet det betyder, at
virksomheden højst må have en lejeindtægt pr. måned i 2002 på 4.557,42 kr.
Dette uagtet, at
virksomhedens overskud, altså efter fradag for renter og afdrag på lån, måske
er ganske lille, i dette konkrete tilfælde kun på 2.100 kr.
I dette konkrete tilfælde,
hvor medlemmet ikke engang har erhvervet lejlighederne med udlejning som
formål, men har arvet lejlighederne og blot ønsker at udleje disse, indtil
han
selv kan bebo dem, rammes medlemmet ualmindeligt hårdt af, at dækningsbidrag
1
anvendes som indtægtsgrænse, nemlig at tilladelse ikke kan opnås.
IAK er klar over, at
direktoratet ikke kan dispensere fra den lovgivne indtægtsgrænse på 54.689
kr.
Men direktoratet har mulighed for i denne konkrete situation at dispensere
fra
at anvende dækningsbidrag 1 som definition på "virksomhedens"
indtægt.
Subsidiær anmodning
Såfremt Ankenævnet ikke
finder at kunne imødekomme medlemmets og ...'s primære anmodning, anmodes
Ankenævnet subsidiært om, i dette helt konkrete tilfælde, hvor ganske særlige
omstændigheder er til stede, at anvende ophørsbestemmelsen analogt, og
betragte
medlemmets udlejningsvirksomhed som ophørt fra det tidspunkt, hvor alle
medlemmets arbejdsfunktioner (cirka 1 time om måneden) er overdraget til
revisor.
Denne anmodning skal ses i
lyset af de forhold, der gør sig gældende i denne helt konkrete situation,
nemlig,
at
der i denne situation
ikke er tale om formueanbringelse, men om erhvervelse ved arv,
at
medlemmet senere ønsker at bebo
lejlighederne, og udlejningen derfor er en midlertidig foranstaltning siden
arven,
at
der er tale om en
forsvindende lille arbejdsindsats for medlemmets vedkommende i al den tid,
medlemmet har ejet lejlighederne, idet lejer selv står for indvendig
vedligeholdelse, idet ejerforeningen står for udvendig reparation og
vedligeholdelse, viceværtarbejde, varmeregnskab og trappevask, og idet der
ikke
anvendes tid til huslejereguleringer, da huslejen er fast, og
at
medlemmet hverken i pjecer fra
direktoratet eller i breve fra ... er blevet gjort opmærksom på, at
udlejningslejligheder skal afhændes før eventuel overgang til efterløn,
såfremt
lejeindtægten pr. måned udgør mere end 4.500 kr.
... og medlemmet står
naturligvis til Ankenævnets disposition, såfremt yderligere oplysninger
skønnes
nødvendige".
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet fandt ved
oversendelsen af sagen til ankenævnet den 10. juni 2002 ikke grundlag for at
ændre sin afgørelse.
Direktoratet bemærkede i
oversendelsesbrevet til ankenævnet:
"Direktoratet skal
bemærke til a-kassens afsnit om "afslag begrundet i arbejdstimer i
virksomheden". Direktoratet har ikke givet afslag pga. timer, men
indtægt.
Direktoratet oplyser dog i begrundelsen, at det skal sandsynliggøres, at det
samlede
timetal ikke er over 400 timer, idet der ikke i ansøgningen var opgjort et
timetal for hele virksomheden.
Direktoratet finder det
således fortsat ikke sandsynliggjort, at virksomhedens indtægt/dækningsbidrag
1
ikke vil overstige 54.689 kr. (2002 niveau) pr. regnskabsår, når der henses
til
at dækningsbidrag 1 var på 83.944 kr. i regnskabsåret 2000, og at
udlejningsvirksomheden
ikke vil blive drevet i mindre omfang fremover.
For så vidt angår a-kassens
bemærkninger vedrørende direktoratets afslag, som er begrundet i
virksomhedens
indtægt, skal direktoratet bemærke, at lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni
2001 om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 f, stk. 4, fastslår, at tilladelse
kan gives, hvis virksomhedens indtægt ikke overstiger 50.000 kr. pr.
regnskabsår. Der er ikke i loven differentieret mellem forskellige
virksomhedstyper, hvorfor alle virksomhedstyper skal behandles ens. § 74 f,
stk. 11, 1 pkt., i loven giver direktoratet efter forhandling med
Landsarbejdsrådet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om selvstændig
virksomhed i efterlønsperioden, herunder om definitionen af indtægt.
De nærmere regler om indtægt
er fastsat i § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999, som er
ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 om selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn. Virksomhedens indtægt defineres som virksomhedens
dækningsbidrag 1, som ikke må overstige 50.000 kr. pr. regnskabsår. Reglerne
indeholder heller ikke en differentiering af virksomhedstyper, hvilket er i
overensstemmelse med loven.
Er virksomhedens
dækningsbidrag 1 større end indtægtsgrænsen på 50.000 kr. (54.689 kr. i år
2002), og er der ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden vil blive
drevet i mindre omfang fremover, finder direktoratet det ikke
sandsynliggjort,
at virksomheden ikke vil overstige indtægtsgrænsen.
Direktoratet har ikke
mulighed for at dispensere fra indtægtsgrænsen, jf. begrundelsen herom i
direktoratets afgørelse.
Vedrørende a-kassens
subsidiære anmodning om at anvende ophørsbestemmelsen analogt, henviser
direktoratet til begrundelsen i afgørelsen af 21. marts 2002. Direktoratet
kan
ikke give en tilladelse med vilkår for tilladelsen. Der skal således
fremlægges
dokumentation for, at medlemmets arbejdsopgaver i virksomheden er overdraget
til anden arbejdskraft. Dette er ikke sket, hvorefter direktoratet ikke kan
anses medlemmet for at være ophørt med at udøve selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse.
Direktoratet vil ikke
dispensere fra § 7, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om
udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, jf. begrundelsen i
direktoratets afgørelse".
5. Nyt efter klagen
Advokat ... fra firmaet ...
fremsendte den 10. januar 2003 til ankenævnets orientering kopi af regnskab
for
2002 for medlemmets to ejerlejligheder.
Det fremgik heraf, at
medlemmet i år 2002 havde et resultat før renter på kr. 49.211,00 og således
rent faktisk lå under kr. 50.000,00.
Advokat ... anmodede
ankenævnet om at lade dette regnskab indgå i bedømmelsen, selvom det lå efter
det tidspunkt, hvor medlemmet gik på efterløn, idet det efter advokat ...s
opfattelse gav en klar indikation på, at de regnskaber, direktoratets
afgørelse
var truffet på baggrund af, efter al sandsynlighed ikke var dækkende for de
faktiske forhold.
Sekretariatet i
Arbejdsmarkedets Ankenævn anmodede i brev af 16. januar 2003 direktoratet om
en
udtalelse over, om oplysningerne i brevet af 10. januar 2003 med bilag fra
advokat ...gav anledning til yderligere bemærkninger til sagen.
I brev af 22. januar 2003
tilkendegav direktoratet følgende i anledning af brevet af 10. januar 2003
med
bilag:
"Medlemmet ønsker
tilladelse til drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig
med
efterløn fra den 1. december 2001.
Dækningsbidrag 1 er i
regnskabsåret 2001 højere end 50.000 kr. (reguleret). Direktoratet mener
derfor
fortsat ikke, at medlemmet kan få en tilladelse pr. 1. december 2001.
Såfremt at medlemmet ønsker
tilladelse fra den 1. januar 2002, anser direktoratet dette for en ny
ansøgning, og Arbejdsmarkedets Ankenævn vil derfor kunne hjemvise dette
spørgsmål.
Oplysningerne om regnskabet
for år 2002 giver dog umiddelbart ikke direktoratet mulighed for at give en
tilladelse.
Det er virksomhedens
dækningsbidrag 1, der skal være under 50.000 kr. (reguleret) pr. år, for at
direktoratet kan give en tilladelse. Dækningsbidrag 1 fremkommer ved at
fratrække vareforbrug fra nettoomsætningen.
I regnskabet for år 2002 er
"resultat før renter" oplyst som 49.211 kr. For at få dette
resultat
er der fratrukket omkostninger til "advokat vedrørende
lejekontrakt"
og "regnskabsmæssig assistance". Det er direktoratets umiddelbare
opfattelse, at dette ikke kan betegnes som vareforbrug.
Sekretariatet meddelte den
27. januar 2003 firmaet ..., at hvis oplysningerne i direktoratets svar af
22.
januar 2003 gav anledning til bemærkninger, skulle sekretariatet venligst
anmode advokatfirmaet om at sende disse bemærkninger inden 14 dage.
Advokat ... sendte den 5.
februar 2003 sine bemærkninger til oplysningerne i Arbejdsdirektoratets svar,
idet det blev tilkendegivet:
"Efter min opfattelse
kan omkostninger til advokat vedrørende udarbejdelse af lejekontrakt i
forbindelse med ind- og fraflytning samt regnskabsmæssig assistance
fratrækkes
i nettoomsætningen, da dette er omkostninger, som min klient nødvendigvis må
afholde,
da denne jo har pligt til at foretage genudlejning af en fraflyttet
lejlighed.
På det område, hvor min
klient ikke selv besidder den fornødne sagkundskab, er assistance nødvendig
for
at foretage den fornødne udlejning af min klients to ejerlejligheder.
Efter min opfattelse bør
Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke lægge Arbejdsdirektoratets opfattelse til
grund
ved afgørelsen af min klients sag.
Såfremt Arbejdsmarkedets
Ankenævn har behov for yderligere oplysninger, skal jeg venligst bede Dem
rette
henvendelse til undertegnede, idet jeg i modsat fald ser frem til at modtage
Deres afgørelse efter færdigbehandling af sagen".
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.
§ 74 f, stk. 4.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan tillade, at
et medlem kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i efterlønsperioden, hvis medlemmet sandsynliggør, at
arbejdstiden i virksomheden kan holdes under 400 timer pr. år. Virksomhedens
indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr. år. Beløbet reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Hvis
virksomheden drives som interessentskab, medregnes alene medlemmets
personlige
arbejdstid i virksomheden, og indtægten opgøres alene i forhold til
medlemmets
ideelle andel af virksomheden.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 315 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med
efterløn, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 591 af 22. juni 2001 om
ændring
af bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
§ 15.
Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter
indstilling fra a- kassen tillade drift af selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse i perioden med efterløn, jf. § 74 f, stk. 4, i loven.
Stk. 2.
Medlemmet skal sandsynliggøre, at den samlede arbejdstid i
virksomheden højst udgør 400 timer pr. kalenderår, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Virksomhedens indtægt må ikke overstige 50.000 kr. pr.
regnskabsår. Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige
nettoomsætning fratrukket vareforbrug, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
For interessentskaber skal medlemmet sandsynliggøre, at
medlemmets personlige arbejdstid i virksomheden højst udgør 400 timer pr.
kalenderår, jf. stk. 2. Indtægten, jf. stk. 3, ved interessentskabet opgøres
i
forhold til medlemmets ideelle andel af interessentskabet. Medlemmets
virksomhed udgør alene medlemmets ideelle andel af det samlede
interessentskab.
Stk. 5.
Et medlem, der søger om tilladelse til at videreføre en
eksisterende bibeskæftigelse, skal oplyse virksomhedens indtægt for hele
regnskabsåret før overgang til efterløn. Oplysningerne skal være attesteret
af
en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, eller en særligt
sagkyndig, jf. § 30 i bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning
for yngre jordbrugere. For interessentskaber skal indtægten af medlemmets
ideelle andel af virksomheden attesteres, jf. stk. 4.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
vejledning nr. 60 af 20. maj 1999 om selvstændig virksomhed samtidig med
efterløn.
Kapitel 3
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse
Til § 15
Et medlem, der ønsker at
påbegynde eller videreføre en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
perioden med efterløn, kan efter indstilling fra a-kassen få tilladelse
hertil
fra Direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Uanset hvilken type
virksomhed medlemmet ønsker at drive i perioden med efterløn, skal medlemmet
have en tilladelse. Det gælder således også for medlemmer, der f.eks. driver
et
mindre landbrug eller har selvstændig virksomhed i form af udlejningsejendom.
Ved vurderingen af, om der
er tale om selvstændig virksomhed (modsat f.eks. formueforvaltning eller
hobby), skal a-kassen bruge de almindelige regler om afgrænsning heraf. Er
der
tale om formueforvaltning, og medlemmet ikke på nogen måde deltager i
virksomhedens drift, er virksomheden uden betydning for retten til efterløn.
Der henvises til
bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige
erhvervsdrivende.
Et medlem kan ikke gå på
efterløn, før medlemmet har fået tilladelse til fortsat drift af
virksomheden.
Er medlemmet på efterløn, og påbegynder medlemmet virksomhed, skal a-kassen
indstille udbetalingen, indtil medlemmet får en tilladelse. Det er ikke
muligt
at få en tilladelse med tilbagevirkende kraft. Hvis medlemmet ved overgang
til
efterløn urigtigt har svaret nej til at drive selvstændig virksomhed, skal
a-kassen træffe afgørelse om tilbagebetaling og sanktion efter lovens §§ 86
og
87.
Medlemmet skal ved
ansøgningen give a-kassen oplysninger, som skal bruges til at vurdere, om
arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for de 400 timer pr. kalenderår.
Afslår a-kassen at indstille
medlemmet til en tilladelse, kan a-kassen sende sagen til direktoratet uden
at
afvente medlemmets klage over a-kassens afgørelse.
En forudsætning for
tilladelse er, at der er tale om begrænset drift af virksomhed, som kan
karakteriseres som bibeskæftigelse. Den samlede arbejdstid i virksomheden må
ikke overstige 400 timer pr. kalenderår. Det kan tillades, at medlemmet
bruger
fremmed hjælp eller har ansatte i virksomheden. Som eksempler kan nævnes
vikar
ved sygdom, en medhjælper ved høst, eller en vicevært. Selv om medlemmet
bruger
fremmed hjælp eller har en ansat, er det et krav, at den samlede arbejdstid i
virksomheden højst udgør 400 timer.
Virksomhedens indtægt må
ikke i noget regnskabsår i perioden med efterløn overstige 50.000 kr. Ved
virksomhedens indtægt forstås nettoomsætning fratrukket vareforbrug svarende
til det regnskabstekniske begreb "dækningsbidrag 1". Begrebet
"nettoomsætning"
er defineret i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v.
(årsregnskabsloven). Hvad der forstås som virksomhedens vareforbrug afhænger
af, hvilken type af virksomhed, der er tale om. I en landbrugsvirksomhed kan
vareforbruget f.eks. bestå af såsæd, gødning, foder og køb af dyr. I en
handelsvirksomhed kan vareforbruget f.eks. bestå af køb af varer til
videresalg, emballage og fragt. I en arkitektvirksomhed kan vareforbruget
f.eks. bestå af udgifter til tryk af tegninger m.v.
Har virksomheden før været
drevet som hovedbeskæftigelse eller som bibeskæftigelse i større omfang end
400
timer, kan medlemmet sandsynliggøre, at arbejdstiden og omsætningen fremover
kan holdes inden for grænserne, ved at fremlægge dokumentation for, at der er
sket en varig indskrænkning. Medlemmet kan f.eks. fremlægge dokumentation
for,
at der er sket salg eller bortforpagtning af en del af virksomheden,
indskrænkning i åbningstider eller driftsomlægning (eksempelvis salg af dyr).
Har medlemmet bortforpagtet
en del af virksomheden for at få godkendt resten af virksomheden som en §
15-virksomhed, skal denne del forblive bortforpagtet i hele perioden med
efterløn. Ophører bortforpagtningen tillades dog en afbrydelse på op til 3
måneder, således at medlemmet inden for de 3 måneder skal finde en ny
forpagter. A-kassen skal påse, at medlemmet opfylder betingelsen om
bortforpagtning i hele perioden med efterløn.
Oplysningerne om
nettoomsætning og dækningsbidrag 1 skal attesteres af en registreret eller en
statsautoriseret revisor. Oplysningerne kan i stedet attesteres af en
økonomikonsulent eller lignende, forudsat at vedkommende er godkendt af
Strukturdirektoratet som særlig sagkyndig. Der henvises til § 30 i
bekendtgørelse nr. 426 af 23. maj 2001 om støtteordning for yngre
jordbrugere.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1146 af 20. december 1995 om
udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
§ 7.
Et medlem kan anses for at være ophørt med at udøve
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, når medlemmet skriftligt og på
tro
og love erklærer, at virksomheden er lukket eller afhændet til andre end
ægtefællen/samleveren eller umyndige børn. Medlemmet skal fremlægge
dokumentation for afmeldelse af eventuel momsregistrering af virksomheden.
Kassen kan om nødvendigt indhente yderligere dokumentation for ophøret.
Stk. 2.
Ophøret kan endvidere anerkendes, når medlemmet fremlægger
dokumentation for, at virksomheden er bortforpagtet eller udlejet til andre
end
ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.
Stk. 3.
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af
medejere, uden at medlemmet har afhændet sin del af virksomheden, eller
fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt, hvis medlemmet udtræder i
forbindelse med,
1) at medlemmets hidtidige
arbejdsfunktioner er bortfaldet, eller
2) at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er overtaget af anden
arbejdskraft
end ægtefællen/samleveren eller umyndige børn.
Stk. 4.
Ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde kan et medlem, som
udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for ophørt,
når
medlemmet har ophævet samlivet med ægtefællen.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1142 af 20. december 1995 om optagelse i en
arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.
Selvstændig
erhvervsvirksomhed
§ 2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for
egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk
udbytte.
Stk. 3.
Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for
selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis pågældende
eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen
faktureres med tillæg af moms,
skattemæssigt angiver
over-/underskud af selvstændig virksomhed,
på selvangivelsen for et
givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet efter
virksomhedsskatteloven, eller
4) er deltager i et
interessentskab.
Stk. 4.
I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering efter stk.
1.
Selskaber
§ 3.
Beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende
indflydelse, jf. stk. 2-4 og 5, anses for selvstændig erhvervsudøvelse.
Stk. 2.
Afgørende indflydelse foreligger, hvis pågældende og/eller
dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, jf. stk. 3, er
indehaver af
mindst 50 % af
selskabskapitalen,
mindst 50 % af
selskabskapitalens stemmeværdi,
en bestemmende andel af
selskabets kapital,
en bestemmende andel af
stemmerne i selskabet, eller
5) mindst 10 % af
selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende
og/eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller
direktion.
Stk. 3.
Som 'nærmeste familie' i stk. 2 anses pågældendes eller
ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.
Stk. 4.
En person, der ikke er omfattet af stk. 2, anses dog for at
have afgørende indflydelse på selskabet, hvis selskabskapitalen i det
væsentlige er ligeligt fordelt mellem højst 10 kapitalindehavere, og der
foreligger et personligt, driftsmæssigt samvirke mellem disse. Tilsvarende
gælder ved mere end 10 kapitalindehavere, hvis selskabet udgør en
sammenslutning af erhvervsdrivende, som viderefører deres hidtidige
virksomheder.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse,
hvis pågældende og/eller dennes ægtefælle er indehaver af kapital i et eller
flere selskaber, som dominerer det selskab, hvor pågældende er beskæftiget.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
vejledning nr. 202 af 20. december 1995 om optagelse i en arbejdsløshedskasse
for selvstændige erhvervsdrivende.
Formueforvaltning
En persons formue og
formueafkast (kapitalindkomst) er arbejdsløshedsforsikringen uvedkommende. En
person kan således forvalte sin formue, uden at arbejdet hermed skal anses
for
erhvervsmæssig virksomhed.
Formueforvaltning kan f.eks.
bestå i køb og salg af aktier, anparter, obligationer og lignende
værdipapirer.
Afgrænsningen i
tvivlstilfælde mellem den, der har finansiel erhvervsvirksomhed som levevej,
og
den, der i øvrigt lever af sin formue og placerer den i obligationer,
pantebreve m.v., er ikke skarp. Det er dog karakteristisk for den
erhvervsdrivende, at der er tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks.
annoncering og kundekontakt, ligesom administrationen typisk ikke vil være
begrænset til den pågældendes egne midler. Omvendt er det karakteristisk for
privat formueforvaltning, at køb og salg af værdipapirer sker gennem
erhvervsvirksomheder, f.eks. pengeinstitutter, bankierer og vekselerer, og i
den primære hensigt at omplacere formuen, således at afkastet bliver størst
muligt.
Formueforvaltning kan også
omfatte kapitalanbringelse i diverse investeringsarrangementer, som især af
hensyn til indskydernes skattefordele let får erhvervsmæssig karakter. Det
kan
i denne forbindelse være afgørende, om investeringsvirksomheden er baseret på
personligt arbejde fra investorernes side.
Fast ejendom
Klart beslægtet med
formueforvaltning er indtægter af fast ejendom.
Fast ejendom erhverves som
oftest til privat beboelse og har som sådan ingen betydning i relation til
arbejdsløshedsforsikringen. Dette gælder også ved f.eks. udlejning af
enkeltværelser i ejerens private beboelsesejendom, ved udlejning af den ene
lejlighed i et to-familiehus, hvor ejeren selv bor i den anden, eller ved
udlejning
af et fritidshus, der også benyttes privat.
Anderledes forholder det sig
derimod, hvis en person har indtægter ved udlejning af ejendomme med 3 eller
flere lejligheder, fordi skattelovgivningen i så fald vil anse pågældende for
selvstændig erhvervsdrivende med udlejningsvirksomhed - også selv om der
måtte
være tale om en rent passiv besiddelse af en eller flere ejendomme uden nogen
form for arbejdsindsats på ejerens side.
Arbejdsløshedsforsikringen
er imidlertid baseret på en eller anden form for personlig arbejdsindsats.
Grænsen mellem den udlejningsvirksomhed, der kan henføres under
formueforvaltning, og den erhvervsmæssige udlejning fastsættes derfor som
vejledende hovedregel ved op til og med:
5 udlejningsejendomme,
eller
30 lejemål.
Udlejning ud over denne
grænse skal som udgangspunkt anses for en erhvervsmæssig virksomhed, der dog
formentlig i langt de fleste tilfælde må henføres under reglerne om
bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Udlejning på eller under den
nævnte grænse kan sidestilles med formueforvaltning, forudsat at der ikke
hermed er forbundet en personlig arbejdsindsats fra ejerens side. Hvis ejeren
derimod selv forestår administration m.v. eller iværksætter ombygning og
udstykning af et mindre antal ejendomme/lejemål, må virksomheden også i
relation til arbejdsløshedsforsikringsloven anses for erhvervsmæssig.
Ved handel med fast ejendom
er det først og fremmest ejendomsmæglere og ejendomshandlere, der betragtes
som
næringsdrivende.
Lignende dokumenter
- Selvstændig virksomhed ctr. formueforvaltning, 2 udlejningsejendomme, proforma ejer af virksomhed, påtaleopgivelse, tilbagebetalingskrav ophævet Retsinformation · 1. august 2008
- Variable omkostninger ved opdeling og udlejning af en ejerlejlighed i et eller flere lejemål Retsinformation · 14. maj 2009
- Selvstændig bibeskæftigelse i efterlønsperioden i op til 400 timer og med en indtægt op til kr. 50.000,- Retsinformation · 11. november 2002
- Vejledning om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn Retsinformation · 29. september 2018
- Efterløn, formueforvaltning,vedligeholdelse af trappeopgang Retsinformation · 2. november 2006
- Sag om, hvorvidt sagsøger - i forbindelse med overgang til efterløn - har haft genoptaget driften af sin selvstændige virksomhed Domsdatabasen · 22. januar 2013